SøSikker. Med propper i ørerne holder han støjen ud(e)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SøSikker. Med propper i ørerne holder han støjen ud(e)"

Transkript

1 SøSikker ISSN Udgivet af Søfartens Arbejdsmiljøråd Nr. 4 - Dec Med propper i ørerne holder han støjen ud(e) I 32 år har skipper Leif Dyhr, 57 år, sejlet med stenfisker. De seneste 20 år med Lapis Stf., som nu ejes af entreprenørvirksomheden NCC. Lapis slæber dagligt 415 kbm. sten og sand med hjem. Han har et godt arbejdsliv. Godt nok domineret af støj, men det følger jo med jobbet - og det fulgte i stigende grad med ham hjem, når han afmønstrede efter en 14 dages udmønstring. Når han sad i hjørnesofaen hjemme i Odense og læste avis i det stille hus, hørte han Alpha og dens 800 HK s diesel i baggrunden! Et besøg hos hørelægen var ret nedslående. Han havde nedsat hørelse på det ene øre og led af en mild tinnitus, som vil forfølge ham resten af livet. Efterfølgende konsulterede Leif Fyns Høre Center, som har hjulpet ham til at få støbt nogle specielle ørepropper i Holland. - Propperne udelukker de høje og de dybe toner, så jeg kan sagtens tale med andre, mens jeg har dem på, ligesom jeg kan tale i telefon. Men de udelukker støjen, og jeg slapper af på en helt ny måde, når jeg har dem på. Det er rigtig godt, og jeg kan kun anbefale dem til andre med samme problem. - Propperne koster kr. Rederiet burde måske nok betale. Jeg har ikke spurgt men betalt selv, og det er en fin investering. Alternativet havde været afmønstring. Jeg kunne efterhånden ikke holde støjen ud. Den var ulidelig. Nu har jeg beholdt mit job samtidig med, at udviklingen af min tinnitus er stoppet, så den ikke forværres. Flere høreskader Det er i apteringen, støjproblemet er værst. Hans kammer er lige over maskinen. Selv om der er isoleret med 50 mm rockwool på dørken, er det ikke tilstrækkeligt. Det er altså i fritiden, og når han sover, Leif har mest brug for ørepropperne. På broen er der intet støjproblem, og her bruger han ikke ørepropperne. Da Leif fortalte kollegaerne om sit høreproblem, dukkede de frem en efter en og fortalte, at de havde samme problem. Leif Dyhr (t.v.) kontrollerer sammen med en kollega sandkvaliteten. Hvis murerne ikke synes, den er god nok, bliver skibet sendt retur med sin last. - Vi er 6-7 mand i stenfiskerflåden med tinnitus. Om bord på Lapis har vi gjort, hvad vi kan for at isolere mod støj og varme, men det er jo begrænset, hvad vi kan foretage af ændringer på et skib fra Vi har aldrig gennemført støjmålinger, men jeg har diskuteret det med vores sikkerhedsrepræsentant og vil måske tage sagen op igen. Jeg har jo læst i SøSikker, at det er forholdsvist nemt og hurtigt at gennemføre en vejledende støjmåling, så man får et indtryk af støjniveauet, siger Leif Dyhr. Det var i øvrigt artiklen i SøSikker (nr. 3, 2000), som fik Leif til at fortælle om sine ørepropper. - De har hjulpet mig, og så kan de formentlig også hjælpe andre, siger han. Earplugs Leif Dyhr, 57 years has been at sea fishing up boulders from the sea floor for the last 32 years. He considers that he has had a good working life even though it has been one dominated by noise. The worst thing was that the noise kept on even when he signed off at the end of his 14-day turn. When he was sitting at home reading his newspaper in a totally quiet house, he could still hear the noise of the engine in the background and this happened all the time. His hearing in one ear was reduced and he suffered from a mild form of tinnitus, a constant whistling sound in the ears, which will be with him for the rest of his life. However, a private clinic that deals with ear, nose and throat complaints has constructed a set of special earplugs for him and he wears these whenever the noise becomes too much. On board, even with the earplugs in his ears, he is able to conduct a conversation with his colleagues. The noise was just about to turn him into an invalid and he was ready to sign off for ever, but the earplugs have been such a great help that he is now able to carry on working. The earplugs cost DKK 1,650 and he paid for them himself. They have helped me, so presumably they can help other people, he says.

2 Kultur Der er finkultur, madkultur, kulturnat og kulturkløft og ingen grænser for, hvad kultur kan bruges, eller misbruges til. Almindeligvis dækker begrebet noget, der er pænt og civiliseret. Med vægt på ånd og dialog. Konfrontationer og slagsmål er ukulturelt. Tolerance og debat er kultur. I søfarten har vi oceaner af kultur(er). På danske skibe er vor nationale kultur i højsædet. Det er dansk, der er dejligt! Omgangstonen, maden, mandehørmen det er bare hygge? Eller var engang? For virkeligheden anno 2000 fortæller en anden historie. Martha er definitivt sejlet på museum. Verden af i går kommer ikke tilbage. Nu står den på globalisering, teknologi - og kulturmøde. Sømanden af i går er på vej i land med sine fordomme, ungdommen af i morgen stævner ud på tværs af kulturgrænser. Det kræver træning. Rederiet A.P Møller har i år gennemført to vellykkede seminarer (GSPM) for deres internationale seniorofficerer med Søfartens Arbejdsmiljøråd som vigtig bidragsyder. Vi har afholdt de første temadage om kulturmødet i dansk søfart. Behovet er enormt. Vi er derfor kun ved begyndelsen. Der skal fuld skrue på kulturen. Den multinationale besætning er kommet for at blive. Information, åbenhed og tolerance er vejen til ny trivsel om bord. Søfartens Arbejdsmiljøråd siger ja til den nye tid og de nye udfordringer. Morten Vinter Frede går fra borde Frede Christensen er snart på vej ud af porten til Danmarks Rederiforening for sidste gang efter en lang række gode år. Byggegrunden i Svendborg med udsigt over vandet er netop købt, og snart går han i gang med at opføre pensionistboligen. Frede Christensen fra Danmarks Rederiforening har i snart en menneskealder arbejdet med lederuddannelse og de seneste fem år med arbejdsmiljøuddannelse som underviser på 16 kurser. Alene på arbejdsmiljøområdet har han haft ca danske og ca. 500 udenlandske søfolk på kursus. Nu går han fra borde. Sidste arbejdsdag er d. 31. december for den 63-årige elektromekaniker, der blev draget af undervisningsopgaverne. De seneste 4-5 år har der især stået arbejdsmiljø på hans skema. - Vi holdt det første 16 prøvekursus i december Den gang var der blandt deltagerne meget lille forståelse for arbejdsmiljøloven og de krav, der nu blev stillet til arbejdsmiljøet om bord. Stemningen er dog vendt. Der er meget stor lydhørhed og forståelse for opgaven blandt søfolk i dag. De er meget aktive, spørgende og nysgerrige. Kurserne udvikler sig faktisk fra gang til gang, fortæller han. - Kravene til undervisere og kursernes indholdes skærpes også. Det nyeste er, at vi skal aflevere kursusplaner til Søfartsstyrelsen, som fremover vil holde audit på lærerne og udspørge kursisterne om lærerens undervisning. - Jeg synes, det er en god idé. Det vil uden tvivl højne kvaliteten af kurserne, vurderer han. Frede Christensen har ingen mening om, hvorvidt det er en god idé, om alle søfolk kommer på 16 kursus. - Men min erfaring er, at jo flere, der har gennemgået et paragraf 16 kursus, des lettere er det at etablere et godt fortsættes side 3 Goodbye Frede Frede Christensen from the Danish Shipowners Association has been working with management training for almost a generation. During the last five years, however, he has been mainly engaged in teaching working environment courses and counting these alone, as a teacher of Section 16-courses, he has trained about 1,700 Danes and about 500 foreign seamen. Now he s going ashore, so to speak. 31st December is the last working day for the 63-year old former electrical engineer, who found that he was actually more attracted to teaching. We gave the first Section 16 trial course in December At that time, the people who took part in the courses did not really understand much about the working environment laws or the requirements as to the working environment on board ships. Nowadays, however, the atmosphere has changed completely. Seamen pay a lot more attention to improving the working environment, as well as showing a greater understanding of the jobs involved. They are much more active, attentive and interested in learning, so much so in fact, that the courses cover more and more ground every time they are held, says Frede Christensen. The demands on the teachers and on the content of the courses have also become stricter. The latest thing is that we have to hand in our course plans to the Danish Maritime Authority. In future, the Authority will be checking up on the teachers and will also be questioning the participants about the courses so that the teaching can be properly assessed. I continues on page 3 2

3 arbejdsmiljø om bord. Så måske kunne det være en idé, at 16 kurserne indgik i grunduddannelserne. - Jeg kan samtidig konstatere, at mange rederier også sender skibsførerne på 16 kurser, selv om det ikke er lovpligtigt. Forbedringer Frede tvivler ikke på, at arbejdsmiljøet til søs er blevet forbedret de seneste år. - Det er blevet meget bedre. Dels fordi rederierne har investeret i forbedringer, og dels fordi besætningerne har fået en mere bevidst holdning til arbejdsmiljø. De opfatter det ikke alene som unødvendigt papirarbejde som i begyndelsen. De kan se en mening med det. Og dels fordi vi uddanner dem i arbejdsmiljø. - Det er naturligvis tilfredsstillende at høre, Søfartsstyrelsen vurderer, at vi på 5 år er nået lige så langt, som man var 20 år om på landjorden. - Foruden det nævnte, tror jeg, at en del af forklaringen findes i, at søfolk traditionelt har stor fokus på sikkerhed. De ved, det er farligt at arbejde på et skib. Derfor studsede de, da man med lovgivning begyndte at stille krav til sikkerhed og sundhed om bord. I dag er de glade for lovgivningen - i hvert fald de fleste af dem. Ensartethed i syn - Man bør efter min mening graduere kravene lidt til arbejdsmiljøet og tage hensyn til forholdene, hvorunder arbejdet udføres. Det er jo trods alt fagfolk, der arbejder om bord. De ved, hvad de arbejder med. - Det har ikke gjort det nemmere, at skibsinspektørerne i Søfartsstyrelsen ikke har anlagt samme vurdering på arbejdsmiljøsyn. Derfor er det glædeligt, at Søfartsstyrelsen nu etablerer et fælles kontor for syn og arbejdsmiljø. Det vil uden tvivl betyde større ensartethed. - Det er også glædeligt, at Søfartsstyrelsen nu vil udarbejde tjeklister for fremtidens syn, og at 16-instruktørerne får kopi af disse lister, så vi ved, hvad der skal ses efter, og hvor vi skal lægge vores undervisning. Fremtiden Fremtiden vil bringe større fokus på det psykiske arbejdsmiljø, vurderer han. Det er der mange årsager til. Ensomhed og social isolation er et par af dem. Det meget papirarbejde, love og forordninger giver sig udslag på forskelllige måder. - En skibsfører fortalte, at de tidligere var 4 danskere om bord. Rederiet reducerede antallet til én. Før bemærkede hans kone, at det varede 8-10 dage for ham at blive sig selv igen efter en udmønstring. Efter han er blevet ene-dansker, varer det længere tid. Efter min mening et klart tegn på, at det psykiske pres på ham er steget, og at der er behov for en indsats på dette område, mener Frede Christensen. Vi får med jævne mellemrum henvendelser fra søfolk, som er nervøse for det vand, de drikker om bord. Kan man kontrollere vandets kvalitet? Hvordan kan man finde ud af, om det er forurenet eller indeholder sygdomsfremkaldende bakterier? Bekymringen er forståelig, men man kan faktisk ikke måle vandkvalitet ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv uden et meget omfattende Kunst og golf Det var lidt af en tilfældighed, at Frede fik et langt og lykkeligt liv i Danmarks Rederiforening. På sin første arbejdsplads som elektromekaniker, klagede en flok lærlinge over den teoretiske undervisning på teknisk skole. En værkfører opfordrede Frede til at sammensætte et undervisningsforløb for lærlingene. Værkføreren var dog ikke mere tryg ved Frede, end at han sendte programmet til vurdering på Dansk Teknologisk Institut, DTI, der kort efter lokkede med en fast underviserstilling! Efter 10 år forlod Frede DTI for at starte som selvstændig konsulent. Gennem jobbet på DTI havde han lært forstander Erik Hansen i rederiforeningen at kende, og han kunne godt bruge en undervisningskonsulent til sine juniorlederkurser. Samarbejdet udviklede sig og i 1977 blev han fast ansat som undervisningskonsulent i Danmarks Rederiforening. Nu går han på pension - og har købt byggegrund med udsigt over vandet i Svendborg. Nu skal pensionistboligen opføres, og så vil han for alvor kaste sig over to fritidsinteresser. Den ene har han haft i årevis, nemlig kunst. Den anden har han endnu ikke prøvet, men nogen har overbevist ham om, at golf er en glimrende fritidsinteresse, så nu skal tavlekridtet skiftes ud med en golfkølle. Uden vand at drikke laboratorieudstyr, som intet skib formentlig råder over. Det hører heldigvis til sjældenhederne, at vi bliver alvorligt syge af at drikke page 2 think it is a good idea and these measures will no doubt improve the quality of the courses, he believes. In my experience, the greater the number of crewmembers that have attended a Section 16-course, the easier it is to establish a good working environment on board. So perhaps it would actually be a good idea to include Section 16-courses in the basic training. At the same time, I have to say that many shipping companies send their captains on Section 16-courses, even though it is not obligatory as far as the law is concerned. Frede is certain that the working environment at sea has been greatly improved over the last few years. They no longer think of the efforts at improvement as just unnecessary paperwork as they used to do at the start. They can see the point in these efforts now and this is partly thanks to the courses in working environment. Apart from what I ve mentioned, I also think that part of the reason for the improvement is that seamen have always focused a lot of attention on safety. Nowadays they are pleased with the legislation, or at least the majority of them are, he says in conclusion. Pure drinking water At regular intervals, we get enquiries from seamen who feel a bit nervous about the water they drink on board. For example, they ask if it is possible to check the quality of the water and how you can find out whether it is polluted or whether it contains bacteria that cause illnesses. fortsættes side 4 continues on page 4 3

4 fortsat fra side 3 dårligt vand, men en omgang dårlig mave kan jo være ret ubehagelig. Både på land og til søs er der desuden eksempler - godt nok sjældne - på, at dårligt og forurenet vand har ført til dødsfald. - Jeg har ikke fundet lovgivning, som regulerer opbevaring af drikkevand om bord på skibe. Der eksisterer en vejledning fra Sundhedsstyrelsen fra 1968 om rengøring af drikkevandstanke og -ledninger, fortæller afdelingslæge Ulrik Kirk, Center for Maritime Sundhedsuddannelser på Fanø. - På baggrund af henvendelserne vil vi derfor udarbejde et regelsæt, der lægger sig op af Miljøstyrelsens vejledning for drikkevand, naturligvis målrettet forholdene om bord på et skib, tilføjer han. Indtil da anbefaler Ulrik Kirk søfolkene at bruge deres sunde fornuft samt en vejledning fra 1999 fra de engelske søfartsmyndigheder. Se og lugte Man kan som regel både se og lugte, hvis vandet er dårligt. Vand skal være klart, rent og farveløst. Det må ikke lugte, og det skal boble, når man ryster det. Det er en god rettesnor, men man kan blive snydt. Vandet kan være forurenet, uden at man hverken kan se, lugte eller smage det. For at forebygge dårligt vand skal der være en høj hygiejne i og omkring drikkevandstanke. De bør tømmes og rengøres grundigt mindst én gang om året, også selv om man ikke har mistanke om dårligt vand, anbefaler den engelske vejledning. Tankene skal skylles grundigt og desinficeres med en klorblanding. Skal man ind i tanken og rengøre den, skal både tøj og fodtøj være pinlig rent, og sømanden må ikke have en hudlidelse, have diarré eller lide af nogen anden smitsom sygdom. Desinficering Man kan anvende klorkalk til desinficeringen i en opløsning på 50 ppm - d.v.s. 50 mg pr. liter opløsning. Er det en 25 % s opløsning af klorkalk, skal der anvendes 200 gram klor pr liter. Er det en 70 % s opløsning, skal der anvendes 80 gram pr liter. Klorkalken opløses i vand under omrøring i en ren spand til blandingen er som en tyk grød. Hæld blandingen i drikkevandstanken og fyld straks tanken med vand. Haner og tappesteder skal åbnes - tappesteder nærmest tanken først - til man lugter klor, hvorefter de lukkes. Tanken skal herefter fyldes helt op - og eventuelt skal der blandes lidt klor i vandet igen, fordi koncentrationen er faldet ved skylningen af tappesteder. Klorvandet skal stå i tanken i mindst 4 timer og gerne op til 12 timer, før de tømmes af. Afslutningsvis skylles tanken med rent vand, til det hverken smager eller lugter af klor, hvorefter der kan fyldes rent drikkevand på. Man kan også anvende natrium hypoklorid til desinficeringen. Hvis det er en 5 % s opløsning, skal der anvendes 1 liter pr liter vand. Er det en 10 % s opløsning, skal der anvendes 0,5 liter opløsning pr liter vand. Vandslanger Vær opmærksom på, at vandslangerne kun bruges til drikkevand, og at de efter brug lukkes i begge ender og opbevares et sted, hvor de ikke kan forurenes. Vandslanger bør i øvrigt desinficeres mindst hver sjette måned i en kloropløsning, der er dobbelt så kraftig som den, der anvendes til tankene. Læg slangerne i opløsningen i mindst en time. Vær også opmærksom på tappestederne i land. De skal være rene, og slangerne skal værre tætte. Undlad at slæbe vandslangers mundinger hen over jorden eller dækket. Tilsæt klor Den engelske vejledning anbefaler, at der tilsættes klor til alt drikke- og vaskevand. Klorindholdet i tankene bør være 0,5 ppm svarende til 2 gram 25 % s klorkalk (0,8 gram 70 % s opløsning) pr liter vand. Det vil sikre et klorindhold på 0,2 ppm ved alle tappesteder. Det bør testes jævnligt - mindst én gang hver måned - hvis man har måleudstyr om bord. Det anbefales, at vandprøverne tages fra tappesteder, som ikke bruges så meget, da det vil minimere mængden af vand, der står urørt i systemet. Husk at vand, der før tappestedet passerer et kulfilter, ikke indeholder klor. Og så skal man i øvrigt have stor tillid til den, der leverer vandet. Den engelske vejledning kan findes i The Ship Captain s Medical Guide. page 3 Well, you can t properly monitor the quality of water from a health point of view, if you don t have an entire range of laboratory equipment and we take it for granted that no vessel has all that equipment available. On the other hand, it rarely happens that people become seriously ill from drinking infected water. Nevertheless, it must be admitted that it can happen, and both at sea and ashore there are examples of polluted and infected water having been the cause of death though it must be emphasised that these cases are very rare. Ulrik Kirk, a doctor at the Danish Centre for Maritime Training Courses, states that, as a result of all the enquiries about drinking water, the Centre is working on a set of regulations that have been specially adapted to conditions on board ship. Until these are available, he recommends people to use their common sense, as well as the safety guidelines that were issued by the English Maritime Authority in You can usually both see and smell if water is bad. Water should be clear, pure and colourless. It should not have any smell and it should bubble if you shake it up. These are sound guidelines, but nevertheless it is possible to be mistaken. As a matter of fact, water can be polluted even though you cannot see, smell or taste it. In order to prevent infected water, the hygienic conditions of the drinking water tanks should be of an extremely high standard. The English safety guidelines recommend that the tanks should be emptied and thoroughly cleaned at least once a year, even if there is no suspicion that the water could be infected. The English safety guidelines can be found in The Ship Captain s Medical Guide. 4

5 Bestyrelsen bør gå fra reservebænken ind på banen Skibet er i søen - nu skal kursen sættes - Jeg ta r hatten af for det arbejde, som hidtil er blevet udført. Jeg synes, vi er nået langt med at forbedre arbejdsmiljøet i dansk søfart, ikke mindst fordi Søfartens Arbejdsmiljøråd har udført et fortrinligt arbejde. Nu er tiden moden til at skabe en fælles vision i bestyrelsen for, hvad vi vil med arbejdsmiljøarbejdet, inden bestyrelsen udvikler sig til sagsbehandler og diskuterer detaljer i branchevejledninger. Det er der en tendens til. Sekretariatschef Henrik Amdi Madsen, Maskinmestrenes Forening, er suppleant for maskinmestrenes formand, Leif Dolleris, til bestyrelsen for Søfartens Arbejdsmiljøråd. Som sådan har han deltaget i to bestyrelsesmøder samt det årlige bestyrelseseminar i efteråret. - Vi er ret mange suppleanter, der deltager i bestyrelsesmøderne, og det er fint nok. Jeg synes blot, at det sender et forkert signal. Nemlig, at nu er arbejdsmiljørådet skabt, og generalerne har trukket sig tilbage fra kamppladsen. Det går jo godt, men risikoen er, at fornyelsen indskrænker sig til at blive et nyt årstal på handlingsplanerne! - Efter min mening skal bestyrelsen igen på banen. Det er den, der skal inspirere og motivere dem, der klarer opgaverne i det daglige, sekretariatet. Ellers risikerer arbejdsmiljøarbejdet at miste gejsten, og det vil være synd. Det er bestyrelsen, der skal udstikke kursen og de overordnede retningslinjer. Det er ikke medarbejdernes opgave. - Jeg efterlyser derfor en diskussion af bestyrelsens ledelsesrolle og en vision for, hvad der skal ske de næste 5 år, siger Henrik Amdi Madsen. - Mine bemærkninger skal opfattes som en positiv kritik. Et velment indspark til at få gang i debatten. Mit forslag er, at der indkaldes til et bestyrelsesseminar, hvor emnet tages på dagsordenen - eventuelt med input fra fagfolk, foreslår han. Arbejdsmiljø handler også om Det Blå Danmarks muligheder for at overleve Henrik Amdi Madsen tvivler ikke på, at de nærmeste års arbejdsmiljøarbejde kommer til at handle om psykisk arbejdsmiljø. - Det er den melding, vi får bl.a. fra vores medlemmer. - Der er taget fat på opgaven. Nogen laver en træthedsundersøgelse blandt navigatører. Andre beskæftiger sig med organisationsændringer. Andre igen med kulturelle forskelle. - Der er altså mange spillere på banen, og jeg synes, at det er en central opgave for Søfartens Arbejdsmiljøråd at koordinere opgaven. - Jeg efterlyser erhvervets holdning til det psykiske arbejdsmiljø. Hvor mange Henrik Amdi Madsen, 36 år. Er uddannet som maskinmester i Rederiet Norden A/S og sejlede i to år. Blev i 1991 ansat som faglig sekretær i Maskinmestrenes Forening og var i en periode udlånt til Maersk Contractors. I 1997 blev han ansat som sekretariatschef i Maskinmestrenes Forening. Har sideløbende uddannet sig til civiløkonom med speciale i organisation og strategi. Har undervist i ledelse og er for tiden ved siden af sit job som sekretariatschef sparringspartner for 18 chefer på større virksomheder som led i et diplomlederforløb. ressourcer er der sat af til opgaven, som alle finder væsentlig. Rederiernes evne og vilje til at anvende, udvikle, vurdere og belønne sine fortsættes side 6 Challenge to the Board I think we ve made great progress in improving the working environment in the Danish shipping sector, not at least because the Danish Maritime Occupational Health Service has done such a great job. Now it s time to work out and specify a common policy within the Board and pinpoint where we are going, as far as the working environment is concerned. We have to do this before the Board turns into a group of consultants, who only discuss the details of sector specific guidance. And I m afraid this appears to be happening already. This is the opinion of Henrik Amdi Madsen, Head of Secretariat at the Danish Union of Ships Engineers and Deputy Board Member of the Danish Maritime Occupational Health Service. In my opinion, the Board should get on course again. After all, it is the Board that should be inspiring and motivating the people who actually do the day-to-day practical work, that is to say, the people in the secretariat. If this doesn t happen, there is a risk that the efforts to improve the working environment will run out of steam and that would be a great pity. What I think we need is a discussion of the Board s role as a leader and some idea of a plan about what s going to happen during the next 5 years, says Henrik Amdi Madsen. He believes that the emphasis over the next few years will be on the psychological and mental side of the working environment. I want the sector to be honest about its attitude to the mental working environment. How many resources continues on page 6 5

6 medarbejdere er forskellen på, om man klarer sig godt eller dårligt. Også i søfart er det de ansattes kompetencer, som gør forskellen, påpeger sekretariatschefen. Regnearks politik Han frygter, at det han kalder regnearks personalepolitikken vil brede sig. Altså den personalepolitik, hvor det er den billigste besætning, der får jobbene. - Der er bemandingschefer, der handler som om, skibsfart kun er en logistikfunktion. For dem drejer det sig tilsyneladende kun om at have nogle personer med de rigtige certifikater, og de ser stort på de ledelsesmæssige, faglige og personlige kompetencer hos de mennesker, som de ansætter. - Breder den holdning sig, bliver det svært for rederierne at tiltrække dygtige danske officerer. - Konsekvensen kan i værste fald blive, at der ikke uddannes danske søfolk. Vi risikerer at miste Det Blå Danmark, hvis ikke vi er opmærksomme på problematikken og får skabt gode og udviklende arbejdspladser til søs. Erhvervet vil forsvinde, og det vil være synd. Det er et fantastisk spændende erhverv med enorme karrieremuligheder, påpeger han. Udvikling - Jobtilfredshed er et væsentligt element at arbejde med om bord. Den opnår man ikke ved at være en brik i et logistikspil. Man er nødt til at udvikle både organisationen og ledelsen til søs. - Ser vi på de senere års udvikling, er der sket en fantastisk automatisering inden for søfart, men ledelsesstil og organisation er uændrede. - Jeg ved, der er basis for ændringer. Selv om der kun er gjort ganske få forsøg, viser disse forsøg gode resultater. Her tænker jeg specielt på Proship hos A.P. Møller, hvor der er foretaget mindre ændringer i de ledelsesmæssige og samarbejdsmæssige relationer på skibene og mellem skib og land. - Jeg synes, det er en oplagt opgave for Søfartens Arbejdsmiljø at tage fat på denne opgave, der også handler om ledelsesudvikling. Vel vidende at det ikke er nogen let opgave. Man kan jo begynde med at lade APV en, Arbejdspladsvurderingen, også omfatte det psykiske arbejdsmiljø, anbefaler han. page 5 have been earmarked to finance the work that everyone agrees is so important? The shipping companies ability and desire to make the best use of their employees, which includes developing their abilities, evaluating them fairly and rewarding them appropriately, makes the all difference between the employees doing their jobs well or doing them badly. In the shipping branch as well as in other sectors, it is the efficiency of the personnel that makes the difference, as the Head of Secretariat points out. Jette og Simon - på vej mod broen Jette Lund, 22, og Simon Brandt, 24, er skibsofficerselever. Fælles for dem er, at de begge er studenter, og at de siden har rejst en del rundt i verden, inden de gik i gang med uddannelsen. De er i øjeblikket på deres første sejlads med m/t Torm Gudrun, hvor seniorkonsulent Tonna Holm fra Søfartens Arbejdsmiljøråd mødte dem på en medsejlads. Det blev til en snak om uddannelse, løn, arbejdsmiljø og forventninger til tilværelsen som sømand. I sagens natur er deres erfaring endnu lille, men deres holdninger, forventninger og drømme kan være med til at tegne en lille flig af det billede, som tegner fremtiden for dansk søfart. Jette: - Det internationale arbejdsmarked drager, når man er ude at rejse, og uddannelsen giver gode muligheder for et job i udlandet senere. Jeg mener, uddannelsen er god. Den bliver ikke triviel og kedelig, når vi kommer ud at sejle og får afprøvet teorierne i praksis. Jeg synes også, det er godt, at vi tidligt får ansvar. - Det er fint, at vi får kendskab til arbejdet både på dækket og i maskinen. Man bør dog have mulighed for at vælge retning - navigatør eller maskinmester - allerede efter første sejlperiode. Jeg har en veninde, som er stoppet i uddannelsen, fordi hun synes, maskindelen fylder for meget i uddannelsen til navigatør. Et synspunkt, som jeg er enig i. Desuden ser jeg gerne,at der lægges mere sejltid ind i uddannelsen. Simon synes, uddannelsen er lidt lang, og at slutlønnen, ikke svarer til uddannelsens længde. Han vil som fortsættes side 7 Two young seafarers Jette Lund, 22 years and Simon Brandt, 24 years are officer cadets. Both of them have completed their high school education and since they passed their exams, they have both done quite a lot of travelling before signing up for their officer training. At present, they are on their first trip on m/t Torm Gudrun, where Tonna Holm, senior consultant at the Danish Maritime Occupational Health Service met them on board. They got together for a chat about training, salary, the working environment and their expectations regarding life at sea. Naturally they do not have much experience yet, but their attitudes, expectations and dreams can contribute to continues on page 7 6

7 Jette vælge navigatørlinjen, fordi han vurderer, at arbejdet i maskinen vil være for fysisk hårdt. - Man skal også tænke på sine gamle dage. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet spiller naturligvis en rolle for dem. De skal jo holde i mange år, men ikke alle regler virker lige logiske. Jette: - Jeg har stået og malet i shorts og T-shirt. Det var meget varmt, men filippinerne gjorde mig opmærksom på, at jeg skal passe på min hud og tage kedeldragt på. Nu tænker jeg mere over det, men jeg synes stadig, det er irriterende, at man skal have alt det udstyr på, når det er så varmt, og man sveder. Simon: - På Søfartsskolen er der undervisning i arbejdsmiljø og brug af personlige værnemidler. Det er for varmt at have kedeldragt på i maskinen i dagligdagen, men skal vi svejse, tager vi kedeldragt på. Når vi håndterer kemikalier, bruger vi relevant beskyttelse. Som elev på Søfartsskolen prioriterer man ikke arbejdsmiljø særligt højt, vurderer de, men skolerne prioriterer det højt som fag. - Om bord bliver det mere nærværende, når officererne er "efter en", hvis man ikke bruger høreværn/handsker etc. - så lærer vi det. Men hvis officererne ikke har viden om arbejdsmiljø eller prioriterer det lavt, får vi heller ikke så meget at vide, påpeger de. Begge har hørt om alvorlige ulykker til søs, og Jette har oplevet det på tæt hold maskinmester mistede balancen i maskinen, så han fik armen forbrændt på et udstødningsrør. En hurtig og korrekt behandling fik såret til at hele på ca. 2 uger, husker hun. Simon har ikke oplevet noget alvorligt til søs, men kender én, der har fået ansigtet ødelagt, da en trosse sprang under fortøjning. - Det har givet mig respekt efter at have set ham, og jeg er blevet klar over, at der hurtigt kan ske noget, siger han. Psykisk arbejdsmiljø - Der tales meget om trivsel og det psykiske arbejdsmiljø - hvad mener I om det til søs? Jette: - Vi er 6 danskere, og vi har det godt socialt om bord. Jeg kommer godt ud af det med filippinerne, men det er rart at kunne bestemme selv, hvem man vil være sammen med. Det kan man jo ikke så godt om bord på et skib. Derfor kan jeg godt savne venner og familien derhjemme af og til. Simon: - Vi har det fint, men der er for få danskere. Simon er ikke så begejstret for filippinerne, men det kan måske skyldes, at de elsker at give en ung, dansk sømand gode råd - og ikke er så lydhøre over for de råd, som kommer den anden vej. Jette og Simon kunne godt tænke sig, at det blev både nemmere og billigere at kommunikere med dem derhjemme. Derfor hilser de med tilfredshed, at rederiet nu er ved at indføre til alle. De ser også gerne, at motionsrummet bliver bedre udstyret med f.eks. vægte, løbebånd, romaskine og lignende. - Kamrene og TV-stuen kunne også være mere hyggeligt udstyrede med bedre møbler, tæpper, musikanlæg, hyggebelysning m.v. Forventninger Hvad forventer I jer af en karriere til søs? Jette: - Lønnen skal være tidssvarende til ansvaret i stillingen. Kommunikationen mellem rederiets kontor og skibene skal være god. Rederiets personalepleje skal være høj, og afløsning skal finde sted til tiden. Simon: - Jeg tror, jeg vil sejle i nogle år, men næppe til jeg bliver pensioneret. Det er ikke foreneligt med et almindeligt familieliv. Simon og Jette er glade for tilværelsen om bord, selvom der også er afsavn. (Fotos: Tonna Holm) page 7 revealing a little corner of the picture of what the future holds for Danish shipping. Jette: You find that the international job market is attractive when you go out travelling and this officer training course means that there is a good chance of a job abroad later. Simon thinks that the course is a bit long though, and he feels that the final salary does not match the length of the training. Needless to say, the working environment plays a certain role for them, as they know that they have to keep going for many years, but they feel that not all of the regulations regarding the working environment are logical. The cadets themselves at the Danish Navigation Academy do not place a particularly high priority on the working environment. On board it becomes more real, with the officers constantly waiting to pounce on you if you don t use the correct ear protection/gloves etc.. On the other hand, if the officers do not know much about the working environment or if they do not put a high priority on it, then naturally we don t learn very much, they point out. Jette and Simon would really like it to be both easier and cheaper to communicate with their friends and families at home. That is why they are delighted that the company is just about to introduce for everyone on board. 7

8 Dieselos og mennesker - en uheldig cocktail Udstødningsrøg er ofte et problem for arbejdsmiljøet Det er et problem, vi ofte støder på. Udstødningsosen generer besætningen. Den trænger ind i apteringen og irriterer sømændene, der kan få fornemmelsen af at have næsen i udstødningsrøret. Sådan er det bl.a. på sandsugeren SP Toste i Esbjerg Havn. - Vi får ondt i halsen og hovedet. Det fremkalder tørhed i næse og svælg. Det sviner og er hamrende usundt, og vi frygter, det er kræftfremkaldende. Sådan sammenfatter Fritz Jæger, en af Tostes tre skippere, besætningens oplevelse af den daglige omgang med dieselos. Den blæses jævnligt ind over skibet, når det manøvrerer rundt i havnen og arbejder med at holde tilstrækkelig dybde i indsejling og havnebassiner. Arbejdsbesætningen er på tre mand. Der er tre hold, som arbejder på skift 4 dage ad gangen. Arbejdsdagen er 13 timer. Ikke alle er generet af udstødningsrøgen, men den har de senere år været årsag til utryghed blandt flere af de ni besætningsmedlemmer. Derfor er Bjarne Pless fra Søfartens Arbejdsmiljøråd tilkaldt for at give et godt råd om, hvordan de kan slippe af med osen. Hovedmotorernes udstødning er placeret i hver sin side agter over rælingen. Desuden er der også udstødning fra anden arbejdsmotor til sandsugeren. Den er placeret styrbord bag styrehuset i niveau med dækket. Funktionsleder Villy Madsen, Statshavneadministrationen i Esbjerg, som ejer Toste: - Vi ønsker en funktionel og økonomisk overkommelig løsning. Vi har ikke penge til den slags opgaver. Pengene skal derfor tages fra driften. Bjarne Pless: - Løsningen kan være, at udstødningen bagtil samles i en kanal, som føres op til udstødningen bag styrehuset, og herefter forlænge denne samlede udstødning, så den når op over styrehuset. Det vil formentlig være både den bedste og billigste løsning, men det kommer selvfølgelig til at se forfærdeligt ud. Det synspunkt anfægter ikke besætningen, hvoraf syv er med til Bjarne Pless besigtigelse. Risiko Derimod påpeger de en risiko for, at udstødningen kommer i niveau med indsugningen til ventilationsanlægget. Den er i forvejen flyttet, da den sugede luft direkte fra det åbne lastrum og dets indhold af fugtig luft. Det var årsag til en lettere rådden lugt i apteringen, og derfor blev indsugningen flyttet. Nu skal den måske flyttes igen. Et aspekt som Bjarne Pless også må tage højde for i sin analyse af problemet, og som måske gør løsningen dyrere. Grønne afgifter Fritz Jæger: - Det er jo staten, der ejer Toste. Det er vel passende, at staten bruger nogle af sine mange grønne fortsættes side 9 Bjarne Pless (t.v) sammen med to af skipperne på Toste, Fritz Jæger (t.h.) og Erling Madsen på agterdækket, hvor udstødningsrørene fra hovedmotorerne er. Øverst til højre ses udstødningen fra en anden af skibets motorer. Planen er nu at samle dem til ét udstødningsrør. Diesel fumes and people It is a problem that we often come up against. Exhaust fumes are a great source of bother to crews. The fumes get into the crews quarters and irritate the seamen so much so that they get the feeling that they have their noses in the exhaust pipes. Anyway, that is just what it s like on the sand suction vessel SP Toste in the port of Esbjerg in Denmark. We get sore throats and headaches, and our noses and throats get all dried up. Apart from that, the fumes are filthy as well as terribly unhealthy. To tell the truth, we are really worried that they can cause cancer. In a nutshell, that s how Fritz Jæger, one of Toste s three skippers, sums up the crew s attitude to their daily experience with diesel fumes. Consequently, Bjarne Pless from the Danish Maritime Occupational Health Service was called in to give them some advice as to how they could get rid of the fumes. The main engines exhaust pipes are placed astern on each side of the vessel over the rails. Apart from these exhausts, there is also the exhaust pipe from the second engine and this is placed to starboard behind the wheelhouse, on a level with the deck. Bjarne Pless: The solution could be that the exhausts at the back are collected in a canal which leads to the exhaust at the back of the wheel house. Then all the exhaust fumes could be collected in an extension of the pipe that would reach up over the wheelhouse. This is presumably the best and the cheapest way of dealing with the problem. continues on page 9 8

9 afgifter til at forbedre arbejdsmiljøet. Det skorter da i hvert fald ikke på regeringens vilje til at vedtage snart den ene og snart den anden sundheds- og miljøplan, men det kniber mere, når der skal sættes handling bag de mange smukke ord. Vi har påpeget problemet i flere år. Bjarne Pless vil ikke lægge sig fast på et løsningsforslag straks. Han vil først undersøge problemet lidt nærmere og bl.a. se på de erfaringer, som er gjort med katalysatorer på dieselbusser. - Den bedste løsning vil imidlertid være, at vi får udstødningen væk fra personerne, vurderer han. - Og det allerbedste vil være, hvis der tages højde for den slags problemer, når skibene bygges. Det er som om, skibskonstruktørerne tror, at et skib altid sejler op mod vinden, tilføjer Fritz Jæger. Stående på styrehusets tag viser skipper Fritz Jæger indsugningen til ventilationsanlægget, som risikerer at komme i karambolage med en forlænget udstødning. page 8 The ideal solution would be if we could get the exhausts away from the people, he states. And best of all, this type of problem should be taken into consideration when the ships are built. It s as if the ship designers think that vessels always sail into the wind, adds Fritz Jæger. Navigatørernes SOS er opfanget Opfordrer til debat om en sygdomsog ulykkespolitik på skibene - Navigatørerne på de store passagerskibe har ikke et særligt problem. Tværtimod. De konfronteres ikke med sygdomme eller skader, som enhver anden navigatør ikke kan komme ud for. De kommer ud for dem oftere, og det gør dem mere rutinerede end de kollegaer, som sjældent skal hjælpe i forbindelse med ulykker og sygdom. Afdelingslæge Ulrik Kirk, Center for Maritime Sundhedsuddannelser, forstår godt, at der er navigatører på større passagerskibe, som føler sig utrygge, hvis de har den opfattelse, at de skal tage stilling til behandlingen af en syg passagerer. - Det skal de heller ikke. Navigatøren er gennem sin uddannelse kvalificeret til at yde en ret grundig og bred førstehjælp og desuden trænet i at observere og vurdere patienten. Navigatøren skal ikke stille diagnoser men kontakte Radio Medical, hvis der er tvivl, eller han ønsker hjælp. - Navigatøren er herefter lægens øjne, ører og hænder. Det er lægens ansvar, hvad der foregår. Det er ikke navigatørens. - Jeg erkender, at det kan være svært i situationen ikke at påtage sig ansvaret. Vi føler jo alle omsorg, men det er vigtigt at erkende ansvarsfordelingen, når sygdomstilfældet er overstået. Ender det med et dødsfald, er det en naturlig reaktion af være ked af det. Det er naturligt at være berørt. Først når man er uberørt af andres ulykke, er der grund til alvorlig bekymring. Overvejelser Ulrik Kirk opfatter navigatørernes udmelding om, at de er sømænd, ikke læger som et signal om, at de har behov for støtte. Og når de, der oftest kommer ud for alvorlige sygdomme, føler sig utrygge, må de navigatører, der sjældent kommer ud for sygdom og ulykker føle sig endnu mere utrygge. Derfor har han gjort sig nogle overvejelser med en opfordring til debat. - Rederierne bør overveje at udarbejde en politik for alvorlige sygdoms- og ulykkestilfælde blandt passagerer og besætningsmedlemmer. - Situationen med en alvorligt syg passagerer belaster navigatøren. Derfor bør den syge hurtigst muligt transporteres til skibets hospital, hvor navigatøren kan udføre sit job i fred. Navigators and illness The navigators on the large passenger vessels don t have any special problems. On the contrary, they are not confronted with any particular illnesses or injuries that any other navigators can not come up against. Perhaps they experience illnesses and injuries a little more frequently, but that only means that they get used to dealing with them, as opposed to their colleagues on other types of ships, who seldom have to help with accidents and illnesses. Ulrik Kirk, Senior Medical Officer at the Danish Centre for Health Training can well understand that the navigators on the large passenger vessels do not feel confident if they believe that they have to make decisions about the treatment of a sick passenger. But they don t have to. The navigator should give full and thorough first aid and he should observe the patient and make an assessment on how he is reacting. The navigator should not make a diagnosis; instead he continues on page 10 9

10 - Navigatørerne skal kun tage sig af de alvorlige tilfælde som f.eks. bevidstløse passagerer, knoglebrud o.l., mens andre tager sig af bagatellerne. - For det tredje må navigatøren aldrig stå alene med en alvorligt syg passagerer. På et sygehus er vi altid mindst to. - For det fjerde bør passagerernes forventninger til lægehjælp om bord dæmpes. Hvorfor tror man, at der er en læge om bord? Det forventer man jo ikke, hvis man rejser med fly, selv om en flyrejse kan vare lige så mange timer som en sørejse. Og i flyet er belastningen endog større, da man skal sidde op uden større mulighed for at bevæge sig rundt. - Navigatørerne og andet sundhedspersonale bør trænes oftere i det, de selv ønsker. Det er ikke givet, at de har samme opfattelse af, hvad der er et problem, som lægerne har. - Der bør også være retningslinjer for, hvordan man skal tage sig af efterladte i forbindelse med dødsfald. Det er en tragisk begivenhed, men med lidt menneskelig omsorg og hjælp kan man gøre oplevelsen en smule mindre ubehagelig. - Der skal være ready-sets om bord til flere forskellige sygdoms- og ulykkestilfælde. Flere forskellige ready-sets med en grundig instruktion, der fastslår, at behandlingen er Søfartsstyrelsens ansvar, kan være en måde at komme en del af navigatørernes utryghed til livs, mener læge Ulrik Kirk (foto: Søfartens Arbejdsmiljøråd). De kan i låget indeholde en kogebog, så man punkt for punkt instrueres i, hvordan man skal gå frem. Afsenderen skal være tydelig, nemlig Søfartsstyrelsen, så navigatøren ved, at det er styrelsen, som tager ansvaret for behandlingen. Hermed kan de handle frit uden frygt for, at de bliver gjort personligt ansvarlige. Ikke læger Ulrik Kirk mener ikke, at det er en god idé, at passagerskibene bemandes med læger. - Det er i hvert fald ingen garanti for passagererne, mener han og fortæller om en sejlads fra Oslo til København, hvor der tilfældigvis var syv læger om bord. Desuden var der udstyr til måling af elektrokardiogram om bord. Da en passagerer blev dårlig med smerter i brystet, blev lægerne tilkaldt, og der blev taget et EKG. Lægerne vurderede, at der var en blodprop på vej, og en helikopter blev rekvireret. - Da skibet næste gang ankom til Oslo, stod passageren og ventede på kajen med et krav om at få refunderet sin billet samt udlevering af det spiritus, han ikke havde nået at drikke! page 9 should contact Radio Medical if he is in doubt or if he needs help. After that, it is the doctor who takes over the responsibility for the patient. It is important to recognise the correct distribution of responsibility when the case is over and done with. If a case ends in a fatality, it is a natural reaction to be upset. It is normal behaviour to be moved by what has happened. Ulrik Kirk thinks that the shipping companies ought to consider working out a policy for illness and accidents among passengers and crew members. There ought to be a set of guidelines telling people how to deal with bereaved family members in connection with death on board. It is always a tragedy, but with a little human care and assistance, it is possible to make the experience slightly less upsetting. Værd at vide om Erhvervssygdomme blandt søfarende af Henrik L. Hansen Alle søfarende påmønstret danske skibe, såvel danskere som udlændinge, skal ifølge lovgivningen være forsikret mod tab som følge af en erhvervsbetinget sygdom. Men hvad betyder det i praksis? - hvornår er man erstatningsberettiget og for hvad? I praksis er det ikke nemt at komme igennem systemet. Mange føler, at de "løber panden mod en mur". Sagerne kan være længe undervejs og medfører ofte ikke noget som helst faktisk er det kun godt hver 10. anmeldelse af erhvervsbetingede og Seamen and illness According to current legislation all seamen signing on Danish ships, whether they are Danes or foreigners, have to be insured against losses as a result of a work-related illness. But what does this mean in practice? Many seamen feel that they are up against a brick wall. The continues on page 11 10

11 mistænkt erhvervsbetingede lidelser som ender med erstatning. For at undgå unødige frustrationer kan det være godt at have et realistisk billede af, hvilke muligheder man reelt har. Denne og to efterfølgende artikler i Sø- Sikker vil prøve at give svar på, hvad erhvervssygdomme egentlig er, samt hvad søfarende realistisk set kan forvente af erstatning og kompensation efter at have pådraget sig en erhvervsbetinget lidelse. Erhvervsbetinget lidelse? En erhvervsbetinget sygdom er en sygdom eller tilstand, hvor der kan påvises en nogenlunde klar sammenhæng med arbejdet om bord og lidelsens opståen. For at kunne håndtere lovgivningen om erhvervsbetingede lidelser har man i Arbejdsskadestyrelsen opbygget en liste over sygdomme, som vil kunne komme i betragtning. F.eks. høreskader hos personer med meget støjende arbejde. Der er dog eksempler på lidelser og tilstande, som har medført erstatning uden at være opført på Arbejdsskadestyrelsens liste men de er sjældne. Hud og hørelse Erstatninger til søfarende kan groft deles i 3 grupper, nemlig følgende: 1. Hudlidelser efter udsættelse for rengøringsmidler, fødevarer, olie og olieprodukter i maskinrummet. Det er langt den største gruppe. Dem, som rammes af erhvervsbetingede hudlidelser og får erstatning, vil ofte have det i så alvorlig grad, at de ikke længere kan arbejde i deres hidtidige erhverv. 2. Høreskader efter langvarig udsættelse for støj i maskinrum eller på dæk. Der anmeldes mange, men ret få får erstatning da dette kræver en meget udtalt høreskade. 3. En mindre, noget blandet gruppe omfattende kræftlidelser efter udsættelse for asbest, hjerneskader efter udsættelse for opløsningsmidler samt enkelte andre specielle tilfælde. Sygdomme, hvor sammenhængen til arbejdet er sværere at dokumentere, f.eks. hjertesygdom hos søfarende, der har været udsat for ekstrem stress, vil normalt ikke medføre erstatning. Også psykiske lidelser kommer sjældent gennem systemet med positivt resultat. Erstatning Hvis man får anerkendt lidelsen som en erhvervsbetinget lidelse, er der følgende muligheder for godtgørelse og erstatning og kompensation: - Godtgørelse for varigt mén (méngodtgørelse). Denne godtgørelse kan udbetales, selv om man fortsat er beskæftiget med det arbejde, som har forvoldt skaden. - Erstatning for tab af erhvervsevne. For at få erstatning skal lidelsen have medført, at man ikke længere er i stand til at varetage sit tidligere job, og at man som følge heraf har en lønnedgang på mindst 15%. - Visse udgifter til sygehusbehandling, medicin, optræning og hjælpemidler. Overgangsbeløb ved dødsfald samt forsørgertabserstatning til børn kan under visse omstændigheder også udbetales. Méngodtgørelsen kan ses som et plaster på såret for ikke-økonomiske tab. Godtgørelsen er en kompensation for gener i dagligdagen. Der udbetales ikke erstatning for svie og smerte eller tabt arbejdsfortjeneste. Méngodtgørelsen fastsættes efter en tabel, hvor alle væsentlige erhvervssygdomme er anført. En typisk ménerstatning for en høre- eller hudlidelse vil være et mén på 10-15% svarende til en erstatning på ca Kr. Ved udregning af erhvervsevnetab ser man på vedkommendes indtægt de sidste 12 måneder, før sygdommen medførte, at det tidligere arbejde ikke kunne opretholdes. Udgangspunktet ved udregningen er en maksimal årsindtægt på ca kr. (DIS-indtægter omregnes til land -indtægter). Erstatning for erhvervsevnetab vil, specielt for de højere indtægtsgrupper, kun medføre en kompensation for en mindre del af det indtægtstab, som arbejdsophøret eller arbejdsskiftet reelt har medført. Hvem kan rejse en sag? Læger har pligt til at anmelde arbejdsbetingede eller mistænkt arbejdsbetingede lidelser til Arbejdstilsynet. Lægen skal i samråd med den søfarende tage stilling til, om der også skal søges erstatning. Arbejdsskadestyrelsen tager stilling til, om der kan ydes erstatning. Søfarende har også ret til selv at anmelde erhversbetingede lidelser. Man kan i så fald henvende sig til sin fagforening eller sin bopælskommune. Udenlandske søfarende, der har sejlet på danske skibe, kan søge erstatning efter helt samme retningslinier som danskere. Ved gennemgang af en større mængde sager er der dog ikke fundet et eneste eksempel på en udlænding, fortsættes på bagsiden page 10 cases can take a long time to resolve and often they result in no compensation at all in fact, only about 1 out of 10 reports on work-related and suspected work-related complaints result in compensation being paid out. Is a work-related illness an illness or a condition, where a relatively clear connection between the start of the complaint and work on board can be proved? Compensation to seamen can be roughly divided into 3 categories: - Skin diseases after exposure to cleaning agents, foodstuffs, oil and oil products in the engine room. - Hearing complaints after long-term exposure to noise in the engine room or on deck. - A smaller, more mixed group including cancer-related diseases after exposure to asbestos, brain damage after exposure to solvents as well as a few other special cases. Compensation for longterm disability (disability compensation), which can be paid out even though the person concerned is still employed at the same type of work that caused the disability. Compensation for the loss of ability to work. Certain expenses with regard to hospital treatment, medicine, retraining and aids. A typical amount of compensation for a hearing or skin complaint would be around 10-15%, which corresponds to about DKK 40-60,000. Continues on the back cover 11

12 fortsat fra side 11 der har fået udbetalt erstatning for en erhvervsbetinget lidelse. Efter anmeldelsen er indsendt til Arbejdsskadestyrelsen vil man relativt hurtigt få besked om, hvorvidt sagen overhovedet kan behandles, eller man umiddelbart vurderer, at ansøgningen ligger uden for lovens område. Såfremt sagen antages, vil man blive bedt om at få sygdommen vurderet af en speciallæge, som udarbejder en erklæring. Denne vil være det væsentligste grundlag for sagens afgørelse. I mere komplicerede sager og i tilfælde, hvor der er mulighed for bedring i tilstanden, vil afgørelsen ofte trække ud, da man ofte vil anmode om supplerende erklæringer og anden dokumentation. Erstatningerne for varigt mén er, som det fremgår af ovenstående, ikke særligt store. Der foregår i øjeblikket en politisk diskussion af erstatningernes størrelse, og det er muligt, at de er på vej opad. Erstatning for varigt mén beskattes dog ikke. Heller ikke erstatning for erhvervsevnetab er noget, der gør nogen rige. Den månedlige udbetaling vil kun være et supplement til anden indtægt eller en førtidspension. Systemet sikrer således langt fra den enkelte mod et meget væsentlig tab i tilfælde af, at man pådrager sig en erhvervsbetinget lidelse. Ønsker man at være sikker på at opretholde sit hidtidige økonomiske grundlag i tilfælde af erhvervsbetinget sygdom, må man sikre sig på anden vis. (arkivfoto) Hudsygdomme og arbejdsbetingede lidelser Hudsygdomme er den hyppigste årsag til, at søfarende får tilkendt erstatning. Op imod halvdelen af sagerne ender med erstatning men de ramte står også med en lidelse, som ofte medfører, at de ikke længere kan arbejde i deres hidtidige erhverv. Sagerne kan opdeles i 3 grupper. Den største består af kokke og andre med arbejde i kabyssen. De udvikler eksem og andre hudproblemer som følge af, at de udsættes for madvarer og arbejde i et fugtigt miljø. Den anden gruppe består af kabys- og cateringpersonale, som udvikler håndeksem efter rengøringsarbejde med brug af rengøringsmidler. Ofte vil eksemet udvikle sig så alvorligt, at fortsat dagligt arbejde med vand og i fugtige miljøer giver vedvarende problemer. Den tredje gruppe er maskinfolk, som udvikler eksem, fordi de udsættes for smøreolie og brændolier. Eksempel: Eksem over hele kroppen hos 50-årig maskinmester: Maskinmesteren havde sejlet en stor del af livet afbrudt af perioder i land. 47 år gammel begyndte han at få kløende udslæt på arme og krop og også senere på benene. Problemerne begyndte altid kort tid efter udmønstringen og svandt fuldstændigt under hjemmeperioderne. Under en udmønstring blev generne så voldsomme, at maskinmesteren blev sygeafmønstret og kom ikke senere ud og sejle. Det blev aldrig klarlagt, hvad der var årsag til hudlidelsen, men den skyldtes antagelig gasolie. Maskinmesteren fik afslag på ménerstatning under henvisning til, at der ikke var symptomer, når maskinmesteren ikke sejlede. Han blev derimod tilkendt en løbende ydelse som kompensation for erhvervsevnetabet ved overgang til anden og dårligere lønnet beskæftigelse i land. page 11 Doctors are obliged to report work-related or suspected work-related complaints to the Labour Inspection. All seamen also have the right to personally report workrelated complaints, in which case the person concerned should contact his union. Foreign seamen who have sailed on Danish ships can apply for compensation on exactly the same terms as Danes. After an examination of a great number of cases, however, not a single example of compensation being paid to a foreign seaman for a workrelated complaint has come to light. Example: At the age of 47 years, a chief engineer began to get an itching rash on his arms and later his legs. The problems always started shortly after signing on a vessel and disappeared during periods ashore. During one trip, the symptoms became so violent that the engineer was signed off on medical reasons and never sailed again afterwards. The reasons were never clearly explained, but presumably they were due to gas oil. The engineer was refused disability compensation on the grounds that there were no symptoms when the engineer was not at sea. He was granted a monthly supplement as compensation for the loss of working ability when he was forced to take another, less well paid job ashore. SøSikker udgives af Søfartens Arbejdsmiljøråd, Amaliegade 33 B, DK-1256 København. Tlf , fax , Ansvarshavende: Sekretariatschef Morten Vinter. Redaktør: Peter Finn Larsen. Tryk & layout: Larsen & Partnere. Bladet kan frit citeres, når det angives som kilde. Jannerup offset a/s

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

CLAIMFORM ILLNESS/CONDITION

CLAIMFORM ILLNESS/CONDITION CLAIMFORM ILLNESS/CONDITION HEALTH INSURANCE - PSYCHOLOGIST Danica Pension Parallelvej 17 DK-2800 Kgs. Lyngby Denmark Telephone +45 70 11 25 25 Policy Name CPR. Address Tel. Mobile To be filled in by the

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012 Lukkede døre (Det forbydes ved offentlig gengivelse af kendelsen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20.

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Booking af færge Bookingen af færgen til og fra Bornholm i forbindelse med konkurrencen åbner i morgen den 1. oktober kl. 10.00 Det sker på

Læs mere

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed Betjent sendte beredskab ud ved en fejl En betjent fra alarmcentralen fra Aarhus skulle bare øve

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forårssolen skinner i Nordjylland og dagene er mærkbart lysere til stor glæde for vores omdelere. Valg til arbejdsmiljøorganisationen,

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Engelsk G Opgaveark. Maj 2012

Engelsk G Opgaveark. Maj 2012 Engelsk G Opgaveark Maj 2012 Eksaminandens navn Nummer Prøveafholdende institution Tilsynsførende Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Mobile Hospitals. A world on wheels

Mobile Hospitals. A world on wheels Mobile Hospitals A world on wheels 01 HMK bilcon presentation history, products, facts 02 Mobile Blood Donation Units 3D film Examples Standard specifications Fully custom made solutions Film preparing

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

TGP 15 H. Betjeningsvejledning. Texas Power Line Pumper 2003 / 2

TGP 15 H. Betjeningsvejledning. Texas Power Line Pumper 2003 / 2 2003 / 2 Betjeningsvejledning Texas Power Line Pumper TGP 15 H Texas Andreas Petersen A/S Knullen 2 DK-5260 Odense S Tlf. 6395 5555 Fax 6395 5558 post@texas.dk - www.texas.dk ADVARSEL - Læs altid betjeningsvejledningen

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

ISSN 1395-7414 Udgivet af Søfartens Arbejdsmiljøråd Nr. 1 - Marts 2001

ISSN 1395-7414 Udgivet af Søfartens Arbejdsmiljøråd Nr. 1 - Marts 2001 SøSikker ISSN 1395-7414 Udgivet af Søfartens Arbejdsmiljøråd Nr. 1 - Marts 2001 Kurven skal knækkes Der skal sendes et tydeligt signal om, at arbejdsulykker er uacceptable Vi hører jævnligt - alt for jævnligt

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

UFM-IT and its administrative systems

UFM-IT and its administrative systems UFM-IT and its administrative systems Vis hjælpelin placering af o 1. Højre klik u Gitter og hjæ 2. Sæt hak ve Vis tegnehjæ 3. Sæt hak ve og Fastgør o 4. Vælg OK ens titel, etc menulinjen, ed / Sidefod

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Mandag d. 9. marts 2015 Katrine Lee Jørgensen, Skibsteknisk konsulent, Søfartsstyrelsen Oversigt Introduktion Lovgivning for offshore service

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 208/04. afsagt den ****************************** Bagageforsinkelse, hvorfor klagerens ferie blev delvist ødelagt.

K E N D E L S E. i sag nr. 208/04. afsagt den ****************************** Bagageforsinkelse, hvorfor klagerens ferie blev delvist ødelagt. 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 208/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Cuba. 25.01. 9.02.2004. PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: 12.276 kr. Bagageforsinkelse, hvorfor klagerens

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Datapresentation of death statistics

Datapresentation of death statistics Datapresentation of death statistics - Danish unskilled workers die prematurely Nils Mulvad and Tommy Kaas The biggest Danish analysis of detailed data on death rates for unskilled workers in Denmark showed

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: The Armish Fag: Engelsk Målgruppe: 8. 10. klasse Titel: The Devil s Playground Djævelens legeplads, 50 min.

www.cfufilmogtv.dk Tema: The Armish Fag: Engelsk Målgruppe: 8. 10. klasse Titel: The Devil s Playground Djævelens legeplads, 50 min. The Devil's Playground - Djævelens legeplads TV2 2002 Tv-udsendelsen handler om Amish-folket og begrebet 'Rumspringer'. Amish-folket er en befolkningsgruppe, som hovedsageligt lever i de nordlige amerikanske

Læs mere

LÆR DANSK / LEARN DANISH. Danskundervisning for voksne udlændinge i København / Danish courses for adult foreign citizens in Copenhagen

LÆR DANSK / LEARN DANISH. Danskundervisning for voksne udlændinge i København / Danish courses for adult foreign citizens in Copenhagen LÆR DANSK / LEARN DANISH Danskundervisning for voksne udlændinge i København / Danish courses for adult foreign citizens in Copenhagen november 2014 / november 2014 LÆR DANSK Udenlandske statsborgere,

Læs mere

Department meeting, 31 October 2012

Department meeting, 31 October 2012 Department meeting, 31 October 2012 Introduction and presentation of programme (by CT) Presentation and discussion of budget/fc 3 2012 and budget 2013 (by Martha Berdiin, Head of Finance, BSS) Presentation

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Er der behov for udvikling af en efteruddannelse målrettet Skibsinspektører???

Er der behov for udvikling af en efteruddannelse målrettet Skibsinspektører??? Er der behov for udvikling af en efteruddannelse målrettet Skibsinspektører??? 1 Hvorfor??? Reparations- & vedligeholdsomkostninger meget væsentlig økonomisk del i et skibs samlede finansielle levetidsbillede

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Bestyrelsesmøde / Board meeting

Bestyrelsesmøde / Board meeting Bestyrelsesmøde / Board meeting Ordstyrer / Moderator Referent / Minute taker Bestyrelsesdeltagere / Board participants Fraværende / Absents Observatører / Observers Asger Ida Natasja, Jane, Asger, Sidsel,

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

Pilot Co.Pilot??? Scandlines brug af pilot/co-pilot systemet.

Pilot Co.Pilot??? Scandlines brug af pilot/co-pilot systemet. Pilot Co.Pilot??? Scandlines brug af pilot/co-pilot systemet. Scandlines samarbejde medoxford Aviation Academy i forbindelse med afholdelse af BRM/MCRM kurser. Scandlines brug af simulator, i forbindelse

Læs mere

Samlevejledning til tremmeseng 70 x 140 Assembly instruction for cot 70 x 140

Samlevejledning til tremmeseng 70 x 140 Assembly instruction for cot 70 x 140 Samlevejledning til tremmeseng 70 x 140 Assembly instruction for cot 70 x 140 Læs vejledningen godt igennem før du begynder. Read the assembly instruction carefully before you start. OLIVER FURNITURE /

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Recycling with care we think about the future

Recycling with care we think about the future Recycling with care we think about the future At RC Plastic, we recycle everything and have been doing so for 30 years RC Plast A/S was founded in 1984 with the aim of collecting factory waste from the

Læs mere

Montage bjælkeklipper BM 5001R Art. No. 112870. Assembly scythe mower BM 5001R Art. No. 112870

Montage bjælkeklipper BM 5001R Art. No. 112870. Assembly scythe mower BM 5001R Art. No. 112870 Montage bjælkeklipper BM 5001R Art. No. 112870 Assembly scythe mower BM 5001R Art. No. 112870 Løsdele pose pakket, afdækninger, skaftkonsol, skaft højre og venstre. Lose parts plastic bag, covers, handle

Læs mere

ICT and assessment in Denmark. Steen Lassen, Danish Ministry of Education steen.lassen@uvm.dk

ICT and assessment in Denmark. Steen Lassen, Danish Ministry of Education steen.lassen@uvm.dk ICT and assessment in Denmark Steen Lassen, Danish Ministry of Education steen.lassen@uvm.dk Fig. 1: Student in the classroom Fig. 2: Student at exam Upper secondary education Age 16-19, preparation for

Læs mere

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker The art of developing software cheaper, in good quality and at schedule Software-Pro Agenda Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Mange har

Læs mere

SPILLET INDEHOLDER 1 spilleplade 6 spillefigurer 1 terning Spilleregler

SPILLET INDEHOLDER 1 spilleplade 6 spillefigurer 1 terning Spilleregler SPILLET INDEHOLDER 1 spilleplade 6 spillefigurer 1 terning Spilleregler SPILLETS GANG The Brætgame kan spilles af 2-6 spillere. Inden spillets start vælger hver spiller en spillefigur (Fritz, Hansi, Gynther,

Læs mere

GU HHX. Engelsk A. Vejledende opgave 2014. Kl. 09.00-14.00. 1. delprøve. Kl. 09.00-10.00. GU2014 - ENA1 Vejledende

GU HHX. Engelsk A. Vejledende opgave 2014. Kl. 09.00-14.00. 1. delprøve. Kl. 09.00-10.00. GU2014 - ENA1 Vejledende GU HHX Engelsk A Vejledende opgave 2014 Kl. 09.00-14.00 1. delprøve Kl. 09.00-10.00 GU2014 - ENA1 Vejledende 1 Ataani immersugassat immersorneqassapput. Misilitsinnerup kingorna kakkersakkat (hæfte) nakkutilliisumut

Læs mere

Arbejdskraftundersøgelsen

Arbejdskraftundersøgelsen Arbejdskraftundersøgelsen Indholdsfortegnelse Hvad er Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)?... 1 Resultaterne... 2 Hvilke ad-hoc moduler er der i AKU?... 2 Serviceopgaver og tillægsundersøgelser... 3 Deltager

Læs mere

Statistik 38 kunne besvare dette evalueringsskema 22 har besvaret dette evalueringsskema 57.89 svarprocent: 22 / 38 %

Statistik 38 kunne besvare dette evalueringsskema 22 har besvaret dette evalueringsskema 57.89 svarprocent: 22 / 38 % Page 1 of 7 Rolf Molich In English Hjælp Kursusbasen portalen.dtu.dk DTU DTV Log af (SSO) Personlig menu Forside Institut for Informatik og Matematisk Modellering Deltagerliste Meddelelser Kalender Konference

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Sådan bruges skydere til at undersøge funktioner,

Sådan bruges skydere til at undersøge funktioner, Sådan bruges skydere til at undersøge funktioner, tangenter og integraler Freyja In optics Hreinsdóttir when it comes down to show the path of rays of light through glass, lenses or systems of University

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Godkendelse af emne for hovedopgave af vejleder og undervisningskoordinator. Læs venligst retningslinjerne sidst i dette dokument

Læs mere

Følgende er sagt af spillere på Ikast Sportstar College ikast-brande. Kasper Bjørn U17 E:

Følgende er sagt af spillere på Ikast Sportstar College ikast-brande. Kasper Bjørn U17 E: Følgende er sagt af spillere på Ikast Sportstar College ikast-brande. Kasper Bjørn U17 E: Man kan få en uddannelse samtidig med at man kan udvikle sig omkring sin sport og få god og seriøs træning. Jeg

Læs mere

THE UNIVERSITY OF EDINBURGH FACULTY OF ARTS SCANDINAVIAN STUDIES (DANISH NORWEGIAN SWEDISH) HONOURS PAPER A

THE UNIVERSITY OF EDINBURGH FACULTY OF ARTS SCANDINAVIAN STUDIES (DANISH NORWEGIAN SWEDISH) HONOURS PAPER A THE UNIVERSITY OF EDINBURGH FACULTY OF ARTS SCANDINAVIAN STUDIES (DANISH NORWEGIAN SWEDISH) HONOURS PAPER A Translation from Danish into English and Translation from English into Danish Wednesday 28th

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 2

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 2 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 2 English version further down Opdatering af regler Dommerne har nu holdt møde og opdateret reglerne for konkurrencen i 2016. Vi har lyttet til nogle af de

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

beskrivelser Snitker & Co. Lene Nielsen Snitker & Co. November 2008 www.snitker.com

beskrivelser Snitker & Co. Lene Nielsen Snitker & Co. November 2008 www.snitker.com Hvordan opfatter vi personas beskrivelser Lene Nielsen Snitker & Co. I have always found it difficult to visualize or understand the characters illustrated in the books of P. G. Woodhouse because all are

Læs mere

Spillet til brandwiren tog det yderste fingerled

Spillet til brandwiren tog det yderste fingerled Nr. 4 december 2006 ISSN 1395-7414 Udgivet af Søfartens Arbejdsmiljøråd Finger tip lost on fire wire winch The drum for the fire wire had been used for years and many vessels have drums, or winches, of

Læs mere

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet.

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Fast ekstern konsulent i Seahealth og for Mærsk training. Speciale i ledertræning, stresshåndtering, konflikthåndtering, psykisk

Læs mere

nr. 27 5. januar 2010 Undervisningstaxameter sat ned efter omberegning i Undervisningsministeriet

nr. 27 5. januar 2010 Undervisningstaxameter sat ned efter omberegning i Undervisningsministeriet nr. 27 Undervisningstaxameter sat ned efter omberegning i Undervisningsministeriet Lilleskolerne undersøger, hvad der er gået galt. Opdateret tilskudsberegner på hjemmesiden. Finanslov vedtaget 17. december.

Læs mere

Skadeanmeldelse. Claims form. Hesteforsikring. Equine Insurance Accident/Illness

Skadeanmeldelse. Claims form. Hesteforsikring. Equine Insurance Accident/Illness First Horse Nytorv 3 1450 København K Skadeanmeldelse Claims form Hesteforsikring Equine Insurance Accident/Illness Det er vigtigt, at De udfylder anmeldelse så udførligt som muligt. Er anmeldelsen udfyldt

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

ISSN 1395-7414 Udgivet af Søfartens Arbejdsmiljøråd Nr. 4 - Dec. 2002

ISSN 1395-7414 Udgivet af Søfartens Arbejdsmiljøråd Nr. 4 - Dec. 2002 SøSikker ISSN 1395-7414 Udgivet af Søfartens Arbejdsmiljøråd Nr. 4 - Dec. 2002 Hvad er farligst til søs - - arbejdsmiljø eller livsstil? Tidligere Terkol-sejlere interview et om arbejdsmiljøet i kemikalietankskibe

Læs mere

Jakob Lauring 2010. Dansk ledelse og sproglig mangfoldighed: Hvilke konsekvenser kan det have til søs?

Jakob Lauring 2010. Dansk ledelse og sproglig mangfoldighed: Hvilke konsekvenser kan det have til søs? Dansk ledelse og sproglig mangfoldighed: Hvilke konsekvenser kan det have til søs? Oversigt Præsentation Styrker og svagheder ved dansk ledelse Mangfoldighed og sprogledelse Hvordan fungere det til søs

Læs mere

Projekt Døgnrytme. v/ kinesiologistuderende Anne Mette Jensen. Vejleder: Kinesiolog Birgit Nielsen Medejer af Kinesiologi Akademiet

Projekt Døgnrytme. v/ kinesiologistuderende Anne Mette Jensen. Vejleder: Kinesiolog Birgit Nielsen Medejer af Kinesiologi Akademiet Projekt Døgnrytme En kinesiologisk metode der støtter kroppen til at vende tilbage i en normal døgnrytme og reducere generne i forbindelse med nattevagter. v/ kinesiologistuderende Anne Mette Jensen Vejleder:

Læs mere

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC)

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) - Gruppering af chasere igen bag efter. På den måde kan laves cirkelbevægelser og det kan 2,787.00 DKK Side 1 Sunlite pakke 2006 Standard (EC) LAN (SUN SL512EC

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Hvad betyder livsstilssygdomme for danske søfolks muligheder for at være en aktiv del af fremtidens globaliserede skibsfartserhverv?

Læs mere

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT VORES MOTIVATION: Navnet Foreningen Nydansker er en forkortelse af det noget længere navn: "Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet". Og det

Læs mere