/99. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Ungdomsuddannelse. 2 Personnummer. 3 Hvor bor du den første støttemåned

Transkript

1 Ansøgning om uddannesesstøtte og ændring af uddannesesstøtte Ungdomsuddannese /99 1 Navn c/o navn Udfydes af skoen Institutionskode Retningskode Uddannesesretning Nuværende adresse Postnr. By/postdistrikt Modtaget på udd.stedet Udeboendesats fra: sag Land Ska skemaet ti særig behanding skrives 1 her 2 Personnummer Er du dansk statsborger? Skoens adresse/stempe Ae ska udfyde 1 og 2 og skrive under i 22. Skriv dit personnummer nederst på ae sider, undtagen side 1 hvor det ska stå i fet 2. Er det første gang, du søger støtte ti din uddannese, ska du udfyde 310 og eventuet Søger du støtte igen efter en periode uden støtte, fx efter orov eer en periode med fravag af støtte, ska du udfyde 39 og eventuet Søger du din støtte ændret, ska du KUN udfyde de feter, ændringerne vedrører. Læs i vejedningen, hvike feter du ska udfyde. 3 Hvor bor du den første støttemåned Du ska opyse, hvor du bor den 1. i den måned, du søger støtte fra se 6. Fytter du efter den 1. i den måned, du søger støtte fra, ska du også udfyde 11. Bor du på samme adresse som dine forædre eer en af dem?..., hjemmeboende, udeboende 4 Anden offentig støtte i 1999 Opys, om du får anden offentig støtte end SU i Du ska kun opyse, om du får det i en periode, der igger efter, du er begyndt din uddannese. Hvis JA, ska sociaforvatning, Akasse eer anden tideende myndighed stempe her og skrive under: Får du uddannesesgodtgørese, revaideringsydese eer orovsydese?... Får du anden form for offentig støtte, der ska dække dine eveomkostninger? Se vejedningens punkt 4... Hvis ja, opys hviken sags: 5 Kontonummer Opys registrerings og kontonummer i det pengeinstitut i Danmark, hvorti uddannesesstøtten ska overføres... Har du Dankort, Visadankort eer hævekort, må du ikke skrive KORTnummeret. Og har du Visadankort, kan reg.nr ikke bruges. Tideingsperiode i 1999 og frem. Udfydes af myndigheden. Dag Dag Reg.nr. i pengeinstitut Konto nr. i pengeinstitut Skriv tydeigt 6 Stipendium Jeg ønsker stipendium fra (opys fra hviken måned)... Du ska skrive under på side 4 Side 1 af 4

2 7 Studieån Jeg ønsker ån fra (opys fra hviken måned)... Hvis din støtte er afhængig af dine forædres indkomst, og du ikke ønsker fudt forhøjet studieån, ska du udfyde 8. 8 Nedsat studieån Må kun udfydes af 18 og 19årige eever, se vejedningen. Hvis du ikke ønsker fudt forhøjet studieån, skriv da det beøb, du ønsker at åne om måneden... 9 Uddannesens start sut Hvornår er du begyndt/begynder du den uddannese, du søger støtte ti? Hvornår forventer du at afsutte den? Afsuttet gymnasia uddannese Har du tidigere gennemført en gymnasia uddannese, (studentereksamen, HF, HTX, HHX, eer adgangseksamen ti ingeniøruddanneserne) Ændring af bopæsstatus efter støttestart Fytter du fra hjemmeboende ti udeboende, så du ikke ængere bor på samme adresse som dine forædre eer en af dem?... Fytter du fra udeboende ti hjemmeboende?... Dag Hviken fyttedato anmeder du ti fokeregisteret? Fravag af støtte Jeg ønsker udbetaingen af både stipendium og ån stoppet fra (opys den første måned, du ikke vi have støtte)... ti (opys den sidste måned, du ikke vi have støtte)... Jeg ønsker udbetaingen af kun mit ån stoppet fra (opys den første måned, du ikke vi have ån) Fødse Jeg er gravid/jeg er bevet mor og søger støttetiden forænget med 12 måneder... Sæt kryds (Vedæg kopi af fødsesattest, vandrejourna e..) Anta kip Udfydes af skoen Jeg er bevet far og søger støttetiden forænget med 6 måneder... Sæt kryds (Vedæg kopi af fødsesattest, faderskabserkæring eer anden dokumentation for faderskabet) Opys (forventet) fødsestidspunkt... Fødsestidspunkt Jeg ønsker støtten udbetat med dobbetsats fra... Opys i 9, hvornår du forventer at afsutte uddannesen. 14 Børn Er du 18 eer 19 år, ska du opyse, om du har et barn... Hvis ja, får du støtte uafhængigt af dine forædres indkomst og ska ikke udfyde Personnummer Du ska skrive under på side 4 SU ti ungdomsuddannese side 2 af 4

3 Feterne med forædreopysninger ska du udfyde, hvis du er 18 eer 19 år. Feterne ska kun udfydes første gang du søger støtte ti din uddannese. Læs vejedningen, inden du udfyder Vi ska kun have opysning om dine bioogiske forædre eer adoptivforædre. Du ska ikke give opysning om en eventue stedmor eer stedfar, medmindre du er adopteret. Læs i vejedningen, hvad der gæder, hvis dine forædre er skit eer separeret. SUstyresen skaffer opysningerne fra Tod og Skattestyresen om dine forædres indkomst. I de tifæde, der er nævnt i 16 og 17, ska du sev skaffe opysningerne. 15 Opysninger om dine forædre Min mors personnummer... Min fars personnummer... Begge mine forædre er døde...sæt kryds En af mine forædre er afgået ved døden efter den 1/ Sæt kryds Mine forædre var gift og ikke separeret pr. 1/ Sæt kryds Mine forædre havde pr. 1/ fæes fokeregisteradresse eer fæes bopæ...sæt kryds Min mors navn Min fars navn Gade nr., sa Gade nr., sa Postnr. og distrikt Postnr. og distrikt 16 Indkomst på Færøerne eer i Grønand Hvis dine forædre i 1997 og evt. i 1998 havde indkomst på Færøerne eer i Grønand, ska du sev skaffe opysningerne fra de okae skattemyndigheder. Se vejedningen 17 Skattefri indkomst/indkomst i udandet Hvis dine forædre i 1997 og evt. i 1998 havde skattefrie indkomster eer indkomst i udandet, ska du opyse indkomsten her samt vedægge dokumentation for opysningerne. Se vejedningen. Land/organisation Periode Land/organisation Periode Vauta Bruttoindkomst i udenandsk vauta Vauta Bruttoindkomst i udenandsk vauta 18 Aktue forædreindkomst Det er dine forædres indkomst i 1997, vi ægger ti grund ved støtteberegningen. Hvis dine forædres indkomst i 1999 er fadet væsentigt i forhod ti 1997 på grund af ængerevarende arbejdsøshed efter afskedigese, angvarig sygdom, konkurs, betaingsstandsning eer overgang ti pension eer efterøn, kan bruttoindkomsten i støtteperioden i stedet ægges ti grund for støtteberegningen. Hvis du sætter kryds her, ska du vedægge dokumentation for dine forædres aktuee bruttoindkomst i form af udbetaingsbiag og de seneste forskudsopgøreser. Hvis dine forædre er sevstændige erhvervsdrivende, ska der vedægges regnskabsopstiing dokumenteret af revisor eer ignende. Ved arbejdsøshed ska du endvidere vedægge dokumentation for afskedigesen. Du ska også vedægge dokumentation ved konkurs og betaingsstandsning. Jeg søger bruttoindkomsten i støtteperioden agt ti grund... Sæt kryds 19 Forædres underskrift Undertegnede bekræfter under strafansvar, at de opysninger, der er givet i er rigtige. Se vejedningen. Moderens underskrift Faderens underskrift Dato Teefonnummer Dato Teefonnummer Personnummer Du ska skrive under på side 4 SU ti ungdomsuddannese side 3 af 4

4 20 Anden afsuttet ungdomsuddannese Ska kun udfydes af eever på den fri ungdomsuddannese Har du tidigere gennemført en af disse uddanneser? (Erhvervsuddanneser, fagært andmand, fodterapeut, fri ungdomsuddannese, skibsassistent, grundæggende socia og sundhedsuddanneser, maskinmesterskoernes maskintekniske værkstedsskoer, skipperskoeuddanneser (kyst og fiskeskipper af 3. grad), vidtforvater, Vidtforvatningens skoe, Kaø) Supperende opysninger Er der vedagt biag ti denne ansøgning? Mærk biagene med CPRnr. 22 Underskrift Jeg bekræfter under strafansvar, at de opysninger, jeg har givet, er rigtige, herunder at jeg ikke jævnigt bor hos mine forædre eer den ene af dem, hvis jeg i 3 eer 11 har opyst, at jeg er udeboende. Jeg er bekendt med, at jeg under strafansvar er forpigtet ti straks at give meddeese, hvis de forhod, der er givet opysning om, ændrer sig såedes, at støtten ska nedsættes, herunder hvis jeg fytter hjem ti mine forædre eer den ene af dem. Jeg er endvidere bekendt med, at opysning om, at jeg ikke bor hos mine forædre, ska kunne dokumenteres når som hest, fx med en husejekvittering. Dato Ansøgerens underskrift Teefonnummer Skemaet ska afeveres på din skoe Fet udfydes kun af skoen 23 Lønnet praktik Praktikperioder opyses kun første gang, der søges støtte ti uddannesen. Periode 1... Periode Skoeydese Perioder på produktionsskoe med skoeydese ti den fri ungdomsuddannese Periode 1... Periode 2... Anfør ønnede praktikperioder Anfør perioden med skoeydese 25 Undervisningsafgift Opys undervisningsafgiften og perioder med undervisningsafgift. Periode 1... Periode 2... Periode 3... Periode 4... Anfør perioder med undervisningsafgift Personnummer SU ti ungdomsuddannese side 4 af 4

5 Vejedning ti ansøgningsskema 1999 Ungdomsuddannese Skoen ska have dit skema Når du har udfydt ansøgningsskemaet, ska du afevere det ti din skoe. Skoen er ca. 1 uge om at behande en ansøgning, før den sendes videre ti SUstyresen. Vi er herefter normat 23 uger om at behande en ansøgning. Er skemaet forkert udfydt, eer er der særige forhod, tager behandingen ængere tid. Vi gennemfører en række kontroer af, at opysningerne i skemaet, er korrekte. Det kan være strafbart bevidst at give urigtige opysninger eer at undade at give opysninger. Har du fået for meget støtte udbetat, ska støtten betaes tibage med renter. Læs vejedningen grundigt, før du udfyder skemaet. Frister i 1999 Du kan tidigst få støtte eer ændret din støtte fra den måned, hvor du afeverer ansøgningen på din skoe. 1. november 1999 er sidste frist for at afevere ansøgningen ti skoen. Søger du stipendium med udeboendesats, eer søger du din støtte ændret, fordi du er fyttet hjemmefra efter 1. november 1999, gæder fristen ikke. Se vejedningen ti 11. Fristen gæder heer ikke, hvis du får et barn efter 1. november og søger fødsesrater i 1999, eer hvis du ikke består en afsuttende prøve, der igger efter den 1. november i støtteåret. Hvad kan du tjene ved siden af? Du får i første omgang SU uden hensyn ti, hvor meget du tjener. Tjener du for meget, kan du væge måneder med støtte fra. Hvis du får støtte hee året, kan du tjene 12 x det ave fribeøb ved siden af din SU. Efter støtteårets udøb sker der en endeig støtteberegning, hvor din indkomst indgår. Vi får opysningerne fra Tod og Skat. De opysninger du giver os SUstyresen stier de opysninger ti rådighed for uddannesesstederne, som de har brug for ved administration af og vejedning om SU. Vi bruger dit personnummer, når vi får opysninger fra skattevæsenet og CPRregisteret, og når vi overfører penge ti din konto. Vi bruger det også, når vi giver opysninger ti skattevæsenet og det fæeskommunae system, så kommunen kan se, om du får SU. I forbindese med tibagebetaing af studieån giver vi Hypotekbanken opysning om din uddannesesperiode og bruger også her dit personnummer. På din støttemeddeese kan du se, hvordan din SU er beregnet. Er opysningerne forkerte, ska du straks give dit uddannesessted besked, så fejen kan bive rettet. SUstyresen er ansvarig for behanding af opysningerne. Du har muighed for at få indsigt i de opysninger, vi har om dig, ved at henvende dig ti SUstyresen, Danasvej 30, 1780 København V. Hvike feter ska du udfyde? Ae ska udfyde 1 og 2 og skrive under i 22. Er det første gang, du søger støtte ti din uddannese, ska du udfyde 310 og eventuet Søger du støtte igen efter en periode uden støtte, fx efter orov eer en periode med fravag af støtte, ska du udfyde 39 og eventuet Søger du din støtte ændret, ska du kun udfyde de feter, ændringen angår: Ændring på grund af anden offentig støtte...udfyd 4 kontoændring...udfyd 5 ønske om studieån...udfyd 7 ønske om nedsat studieån (1819 årige)...udfyd 8 uddannese sut ændrer sig...udfyd 9 ønske om støtte efter satsen for udeboende...udfyd 11 ønske om fravag...udfyd 12 ønske om stop for studieån...udfyd 12 ønske om ekstra støtte ved fødse...udfyd 9 og 13 aktue forædreindkomst...udfyd 18 Du kan søge fere ændringer på samme skema. Så ska du besvare de spørgsmå, der vedrører samtige ændringer. Vejedning ti de enkete feter 2. Personnummer Du ska atid have et personnummer, når du søger støtte. Hvis du ikke har et personnummer, ska du bede om et på fokeregistret i den danske kommune, som du bor i/fytter ti. Har du tidigere haft et konstrueret personnummer, ska du skrive det i 21. Udenandske statsborgere Er du udenandsk statsborger, og har du ikke tidigere fået SU, ska du foruden det amindeige skema udfyde et skema med opysninger om din tiknytning ti Danmark. Fygtninge m.v. Du ska ikke udfyde det særige skema for udenandske statsborgere, hvis du modtager eer har modtaget integrationsbistand, fordi du har ophodstiadese som fygtning eer har fået ophodstiadese på andet grundag i umiddebar forængese af et afsag på asy. Det gæder også, hvis du er famiie sammenført med en person med et sådant ophodsgrundag. Du ska i stedet for udfyde det amindeige ansøgningsskema. Har du ikke tidigere fået SU, ska sociaforvatningen i din kommune i fet 21 på ansøgningsskemaet bekræfte, at du er omfattet af de reevante bestemmeser. 3. Hvor bor du den første støttemåned Er du 18 eer 19 år, kan du få støtte efter satsen som hjemmeboende indti måneden efter, at du er fydt 20 år. Det gæder uanset, om du rent faktisk bor ude eer hjemme. Du har dog muighed for at søge stipendium med udeboendesats, hvis du ikke bor hjemme, og der fx er mere en 20 km meem skoen og dine forædres bopæ. Du kan få fere opysninger på din skoe. Du ska svare på 3, sev om du ikke kan få støtte efter satsen for udeboende. Søger du din støtte ændret fra satsen for hjemmeboende ti satsen for udeboende, eer fra udeboende ti hjemmeboende, må du ikke udfyde 3. Du ska bruge Anden offentig støtte i 1999 Du kan ikke få uddannesesstøtte, hvis du får anden offentig støtte, der ska dække dine eveomkostninger. Det gæder, hvis du fx modtager: Uddannesesgodtgørese revaideringsydese efter ov om aktiv sociapoitik. kontanthjæp efter ov om aktiv sociapoitik i en periode, hvor du er under forrevaidering arbejdsøshedsdagpenge overgangsydese orovsydese voksenuddannesesstøtte førtidspension efterøn fokepension hjæp efter regerne om støtte ti eever på efterskoer, hushodningsskoer og håndarbejdsskoer eer kan få hjæp efter disse reger studiestøtte fra Det Grønandske Hjemmestyre, eer hvis du afsoner en dom under Kriminaforsorgen. Den myndighed, du får støtte fra, ska med underskrift og stempe bekræfte dine opysninger. Myndigheden ska også udfyde rubrikken, der viser den periode i 1999 og frem, de giver dig støtte. Der ska ikke sættes periode på, hvis du får supperende hjæp efter ov om aktiv sociapoitik. Du kan godt søge uddannesesstøtte, hvis du får supperende hjæp efter ov om aktiv sociapoitik, boigsikring eer børnepenge. Det gæder også, hvis du får barsesdagpenge eer sygedagpenge, medmindre pengene træder i stedet for en praktikøn, som udeukker uddannesesstøtte. 5. Kontonummer Udfyder du fetet forkert, når pengene ikke frem ti din konto. Du ska sikre dig, at det er dit pengeinstituts reg.nr. og dit kontonummer, du skriver. Pas på, hvis du bruger Dankort, Visadankort eer hævekort. Kortet sev har et kortnummer (som rege det tydeigste på kortet). Det kan du ikke bruge. Du ska bruge reg.nr. og kontonummer. Hvis du ændrer dit kontonummer, eer hvis pengeinstituttet ændrer dit kontonummer, ska du straks give os meddeese om det. Det kan ske pr. brev. Husk personnummer. Side 1 af 2

6 6. Stipendium Du ska opyse, hvornår du søger støtte fra. Søger du fx fra 1. februar 1999, ska du skrive 02. Du kan tidigst søge støtte fra den måned, din uddannese begynder. Begynder den efter den 20. i måneden, kan du først søge støtte fra måneden efter. Du kan tidigst få støtte fra kvartaet efter, at du er fydt 18 år. 7. Studieån Du ska kun svare på 7, hvis du vi have studieån. Du kan tidigst få studieån fra den måned, hvor du afeverer ansøgningen om ån på din skoe. Også sev om du aerede får stipendium. Vi du fx have ån fra 1. august 1999, ska du skrive Nedsat studieån Har du søgt studieån, og er dit stipendium nedsat på grund af forædreindkomsten, forhøjes studieånet automatisk med et beøb, der svarer ti nedsættesen af stipendiet. Fetet udfydes, hvis du vi have et mindre studieån. 9. Uddannesens start sut Begynder du fx din uddannese i august 1999, ska du skrive Sutter du din uddannese fx januar 2001, ska du skrive Du ska skrive begyndeses og afsutningstidspunktet for hee uddannesen, sev om din uddannese består af skoeperioder uden øn og perioder, hvor du er i praktik med øn. Begynder din uddannese efter den 20. i måneden, ska du skrive den føgende måned som startmåned, se Ændring af bopæsstatus efter støttestart Søger du din støttetideing ændret, fordi du er fyttet hjemmefra eer er fyttet hjem ti dine forædre igen, ska du svare på 11. Hvis du er under 20 år, kan du få støtte efter satsen for hjemmeboende. Du har dog muighed for at søge stipendium med udeboendesats. Se forkaringen ti 3. Du må tidigst afevere ansøgningen 3 måneder, før du fytter. Fytter du hjemmefra eer hjem igen efter den 1. i den måned, du søger støtte fra i 6, ska du svare på både 3 og Fravag af støtte Du ska udfyde 12, hvis du ønsker at fravæge støtte (stipendium og et eventuet ån) fra et senere tidspunkt inden for støtteåret. Det ska du gøre hvis du tjener for meget. Du ska kun bruge dette skema ti fravag, hvis der er mere end en måned, ti fravaget ska have virkning. Hvis du bruger et særigt skema, som du kan får på din skoe, ska skoen have din ansøgning om fravag senest den 15. i måneden, før fravaget ska have virkning. Ved du aerede nu, at du vi have støtteudbetaingen sat i gang efter 7 måneder eer derunder, ska du også opyse det. Vi du fx ikke have støtte i månederne fra og med oktober 1999 ti og med februar 2000, ska du ud for spørgsmået: Jeg ønsker udbetaingen af både stipendium og ån stoppet fra : skrive 10 og ud for ti skrive Ønsker du kun støtteudbetaingen stoppet for 1 måned, fx jui måned, ska du skrive 07 begge steder. Du kan kun søge din støtteudbetaing stoppet fra en måned i Du kan søge din støtteudbetaing sat i gang igen fra en måned i 1999 eer Ønsker du støtteudbetaingen stoppet for en periode på 8 måneder eer derover, eer ved du ikke, hvornår du vi have støtteudbetaingen sat i gang igen, ska du gennem din skoe indsende en ny ansøgning, når du vi have støtte igen. Hvis du kun vi have stoppet udbetaingen af dit studieån, ska du opyse fra hviken måned. 13. Fødse Du kan som mor tidigst få støtten udbetat med dobbetsats fra 2 måneder før fødsen og i en periode på 6 måneder. Du kan som far først få støtten udbetat med dobbetsats fra den måned fødsen sker og i en periode på 3 måneder. Du kan også få fødsesrater, når du adopterer et barn. 15. Opysninger om dine forædre Dit stipendium er afhængig af dine forædres indkomst ti og med måneden, du biver 20 år. Du ska atid udfyde 15, første gang du søger uddannesesstøtte ti din uddannese, hvis dit stipendium i den måned, du søger støtte fra i 6, ska beregnes efter dine forædres indkomst. Skriv begge forædres personnumre, hvis de den 1. november 1998 var gift med hinanden og ikke separeret eer havde samme fokeregisteradresse eer bopæ. Eers ska du kun skrive det ene af dine forædres personnumre. Det er personnummeret på den af dine forædre, som sidst har haft forædremyndigheden over dig, vi ska bruge. Hvis ingen af dine forædre har haft forædremyndigheden aene, ska du skrive personnummeret på den af dine forædre, du ved støtteårets begyndese føer dig mest knyttet ti. Er en af dine forædre død, ska du skrive personnummeret på den anden, uanset om vedkommende har haft forædremyndigheden eer ej. Hvis du gennem en meget ang årrække ikke har haft kontakt med den af dine forædre, der er i ive, kan du dog i 21 anmode om, at vi ser bort fra dennes indkomst. Det kan du dog kun gøre, hvis din uddannesesstøtte oprindeig skue have været beregnet efter indkomstforhodene for den af dine forædre, der er død. 16. Indkomst på Færøerne eer i Grønand Havde dine forædre indtægt på Færøerne eer i Grønand i 1997, ska du sørge for, at den færøske eer grønandske skattemyndighed giver en erkæring, der viser dine forædres indtægt i Erkæringen ska vedægges din ansøgning. Du ska samtidig skrive: færøindkomst eer grønandsindkomst i 21. Fyder du 20 år efter 31. december 1999, ska du også opyse dine forædres indkomst på Færøerne eer i Grønand i Fyder du først 20 år efter 31. december 2000, ska du ti den tid sev indsende opysningerne om Du ska også opyse, hvor mange søskende under 18 år, du har. 17. Skattefri indkomst/indkomst i udandet Havde dine forædre indkomster i 1997, der ikke var skattepigtige i Danmark (fx fra internationae organisationer), ska du opyse dine forædres samede bruttoindkomst. Der ska opyses arbejdsindkomst og nettoformueafkast. Hvis formueafkastet er negativt, sættes det ti 0. Bidrag ti kapitapension kan fratrækkes, dog højst kr. Dokumentation for indkomster og fradrag ska vedægges din ansøgning. Du ska i 21 skrive udandsindkomst. Du ska også give opysning om dine forædres indkomst i udandet i 1998, hvis du fyder 20 år efter 31. december Fyder du først 20 år efter 31. december 2000, ska du ti den tid sev indsende opysningerne om Du ska også opyse, hvor mange søskende under 18 år, du har. 19. Forædrenes underskrift Vi benytter jeres personnumre ti at indhente opysninger i CPRregisteret om, hvor mange søskende under 18 år ansøger har, og ti at indhente opysninger hos Tod og Skat om jeres indkomst. Det indkomstgrundag, der bruges ti støtteberegningen, vi bive givet ti ansøgeren. Det pågædende uddannesessted har ti brug for vejedning om SU muighed for at se indkomstgrundaget og personnumrene. SUstyresen er ansvarig for behanding af opysningerne. I har muighed for at få indsigt i de opysninger vi har om jer, ved at henvende jer ti SUstyresen, Danasvej 30, 1780 København V. Få mere at vide Få grundig besked om SU på SUsystemets hjemmeside på internet: På dit uddannesessted kan du få opysning om SU. Der kan du fx også få pjecen SU muigheder og krav. Side 2 af 2