Rom 13, søndag efter helligtrekonger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rom 13, 8-10 - 4. søndag efter helligtrekonger"

Transkript

1 Rom 13, søndag efter helligtrekonger Rom 13, 8-10 v8 Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven. v9 Budene:»Du må ikke bryde et ægteskab; du må ikke begå drab; du må ikke stjæle; du må ikke begære,«og et hvilket som helst andet bud, sammenfattes jo i dette bud:»du skal elske din næste som dig selv.«v10 Kærligheden gør ikke næsten noget ondt. Kærligheden er altså lovens fylde. Dette er også en formaningstekst, der opmuntrer os til troens frugter, ligesom de to foregående. Blot sammenfatter Paulus her alt i korthed og indeslutter alle troens frugter i kærligheden. Lige før har han lært, hvordan man skal være de offentlige myndigheder underdanig og give enhver, hvad der tilkommer ham: skat, told, frygt, ære, fordi al magt og øvrighed er forordnet af Gud. Derpå følger denne tekst: v8 Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven Her lader jeg de andres mange slags tolkninger fare med hensyn til meningen af dette: Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden. Mig synes dette at være den simple og enfoldige mening: I skal være skyldige, ikke som mennesker, men som kristne, så jeres skyldighed er en fri kærlighedens skyldighed, ikke en tvungen ved loven. Dermed viser han altså to slags skyldighed, en, som kommer af loven, en anden, som kommer af kærligheden. Skyldigheden af loven gør os til skyldnere for mennesker, idet det ene menneske ved den har retslig fordring på det andet. En sådan. skyldighed er den, hvorefter man må give øvrigheden skat, told, lydighed, ære, osv. For skønt en kristen ikke har sådant behov for sin egen skyld, fordi han ved sådanne gerninger ikke bliver forbedret eller retfærdig, så er han dog, så længe han må leve på jorden, efter det ydre menneske skyldig at gøre sig alle andre lig i denne og lignende skyldighed og hjælpe til at opretholde den almindelige timelige orden og fred. Sådan betaler også Kristus i Matt 17, 27 skattens mønt som en skyldighed, skønt han for Peter erklærer, at han ikke var skyldig dertil, og ikke havde gjort nogen synd for Gud, hvis han havde ladet være. Den anden skyldighed er kærlighedens, idet en kristen af sig selv gør sig til enhvers tjener, som Paulus siger i 1 Kor 9, 19: Skønt fri og uafhængig af alle har jeg gjort mig selv til alles tjener. Denne skyldighed kræves ikke af nogen menneskelig lov. Dens forsømmelse straffes ej heller af nogen sådan. Intet menneske kan forlange den af noget andet. For mennesket og al verden véd ikke, at kærligheden er befalet, forstår heller ikke, hvordan

2 enhver bør tjene den anden og være ham underdanig og forpligtet. Det ser man også tydeligt nok. For når en er rig og han blot ikke berøver nogen hans ejendele, ikke skænder hans hustru, ikke skader ham på legeme og ære, så regnes han for alle domstole for en from mand. Men at han kun lever for sig selv, er gerrig og fornæret, ikke låner, giver eller hjælper nogen, men kræver igen, hvad der er ham frataget det straffer ingen lov. For de love, som tvinger det ydre menneske, har kun at gøre med at hindre og straffe de onde gerninger. De gode lader de være frie og fremtvinger dem ikke, hverken med straf eller trussel, men roser og belønner dem, sådan som også Moses lov gør. Sådan vil nu Paulus her lære de kristne, at de skal forholde sig sådan mod øvrigheden og enhver, at ingen må have noget klagemål eller fordring på dem, så de står i nogen skyld efter den ydre lov og styre. Den første skyldighed må aldrig stå uopfyldt hos dem. Men de bør desuden endog gøre mere, end sådan skyldighed fordrer. De bør uopfordrede gøre sig selv til skyldnere og tjene dem, som ingen ret eller fordring har på sådan tjeneste. Sådan siger også Paulus i Rom 1, 14: Både grækere og barbarer, både vise og uforstandige er jeg forpligtet over for. En sådan skyldighed gør mennesket så dygtigt, at det gør mere, end der fordres af det. Derfor yder det også uopfordret øvrigheden og enhver, efter det ydre regimente, hvad det bør, så de ikke behøver at kræve nogen skyld af det. Derfor har denne apostelens tale den samme mening, som når jeg siger: vær enhver skyldige, så I ikke er nogen skyldige. Vær alting skyldige, så I intet er skyldige. Det synes at være en modsigelse, men den ene del ser hen til kærligheden for Gud, den anden til ret og regimente for verden. For den, som af kærlighed gør sig til enhvers skyldner, gør så meget, at ingen i verden tør føre klagemål over ham, ja han gør langt mere end nogen begærer. Derfor bliver han sin skyld kvit og bliver ingens skyldner, netop derved, at han gør sig selv til alles skyldner i alle ting. En sådan måde at tale på ville også Ånden bruge i andre sager, som når jeg siger: Gør ingen god gerning, så I må gøre idel gode gerninger. Vær aldrig fromme og hellige, så I bestandig må være fromme og hellige. Og som Paulus siger i Rom 12, 17: Stol ikke på jeres egen klogskab. Det vil sige, sådan som han også siger i 1 Kor 3, 18: Hvis nogen af jer mener at være vís i denne verdens forstand, må han blive en dåre for at blive vís. Netop på denne måde er også dette talt: Bliv enhver skyldige, så I ikke skal være nogen skyldige, eller: bliv ingen noget skyldige undtagen det at elske hinanden. For alt sådant og lignende er talt med de to slags regimenter for øje. Den, som vil gøre rette, gode gerninger for Gud, skal vogte sig for de gode gerninger, som glimrer i verdens øjne, og ved hvilke mennesker tænker at blive fromme. Og den, som vil være from og hellig, skal vogte sig for den hellighed, som består i gerninger uden troen. Sådan også den, som vil være vís, skal foragte den visdom, som er uden Ånden, og som mennesker og naturen omgås med. Altså, den, som ikke vil være nogen noget skyldig, skal blive alle alting skyldig, så be-

3 holder han intet eget. Dermed er han straks ophøjet over al lov, som kun binder dem, der har noget for sig selv. For også mennesker siger ganske rigtigt: Den, som lader alt det fare, han ejer, har betalt alle. Hvordan kan den være nogen noget skyldig, som ikke har eller kan have noget, som er hans eget? Men sådan gør kærligheden. Derfor er det den bedste måde ikke at blive nogen noget skyldig, når man i kærligheden gør sig til alles skyldner i alle ting. På samme måde er det også talt: Vil du ikke dø, så dø. Vil du ikke være fangen, så lad dig fange. Vil du ikke komme i Helvede, så far did. Vil du ikke være en synder, så bliv en synder. Vil du gå fri for korset, så tag det på dig. Vil du overvinde Djævelen, så lad dig overvinde af ham. Vil du tvinge et ondt menneske, så lad dig tvinge af ham. Alt dette går ud på, at mennesket må hengive sig og villig lade sig behandle, som Gud, djævel og mennesker vil, så det ikke holder fast ved noget, men lader alt fare og komme, som farer og kommer. Derfor har også Paulus her brugt denne måde at tale på: Bliv ingen noget skyldige. Han havde vel ellers ladet det bero med det, han ovenfor har sagt: Giv alle, hvad I er dem skyldige. v8 For den, der elsker andre, har opfyldt loven. Vi har så ofte talt om kærligheden og dens art og frugter, at det ikke er nødvendigt her at tale derom. Desuden vil også epistelen på fastelavns-søndag også handle derom Derfor lader vi det her fare og vil nu se, hvordan sådan kærlighed bliver befalet i Guds lov. Man har udgivet så mange bøger og fremsat så mange lærdomme angående menneskers livsførelse, at der hverken er tal eller ende derpå, og der er endnu ingen stands med at gøre bøger og love, sådan som vi ser i gejstlige og verdslige regimenter, i gejstlige ordener og stænder. Dog kunne det alt sammen tåles og ville være en særdeles nåde, om al sådan lov og lære blev bestemt og fremstillet efter kærlighedens hovedlov, regel og måde, sådan som Den Hellige Skrift gør. Den giver også mange og mange slags love, men sammendrager og indeslutter dem alle under kærligheden, og underkaster dem tillige under kærligheden så de alle sammen må vige og ophøre at være love eller gælde noget, hvor det gælder kærligheden. Alle love må styres af kærligheden Herpå læser vi mange eksempler i Skriften, og navnlig viser Kristus selv i Matt 12, 3 flg. og Mark 2, 25 flg., hvordan David og de, som var med ham, spiste de hellige skuebrød. For skønt det var en lov, at sådanne hellige brød ikke skulle spises af nogen uden præsterne alene, så var dog kærligheden her en selvrådende kejserinde over denne lov og tvang den under sig, så den måtte vige og ophøre, da David hungrede, og tåle en sådan dom: David lider sult. Ham bør man hjælpe, sådan som kærligheden siger: Gør din næste godt, når han behøver det. Derfor ophør du, lov! Og du må ikke forhindre, at der bevises ham godt, men gør ham selv godt og tjen ham i nøden og bind mig ham ikke med dit forbud. Sådan siger også Kristus selv på det anførte sted, at man skal gøre næsten godt på

4 sabbatten, når han trænger dertil, hvor strengt end loven forbyder at gøre noget på sabbatten. Men fordi nøden kræver, at næsten bliver hjulpen, skal kærligheden gå foran, og sabbatten ikke gælde noget. Om nu alle love stod i sådant forhold til kærligheden, og alle blev styret af kærligheden, så kom det ikke an på, hvor mange, de var. For den, som ikke kunne høre eller lære alle, han kunne dog høre og lære nogle, én eller to, i hvilke han dog ville lære den samme kærlighed, som læres i dem alle. Og om han hørte og lærte dem alle og ikke i alle kunne lære kærligheden at kende, så kunne han dog omsider lære den at kende i én lov. Denne regel og måde at mestre og forstå loven på giver også Paulus her, når han siger: Bliv ingen noget skyldige, uden det at elske hinanden. Ligeså: Den, som elske den anden, har opfyldt loven. Ligeså: Alle bud indbefattes i dette ord: du skal elske din næste som dig selv. Fremdeles: Kærligheden tilføjer næsten intet ondt. Endelig: Kærligheden er lovens fylde. Alle ord i denne epistel slutter og siger, at kærligheden er mester over alle love. Om man derimod lærer og driver på loven uden og uden for kærligheden, så kan der ingen større ulykke, ingen større uret, ingen større jammer og elendighed tænkes på jorden. For da er loven ikke andet end en plage og fordærvelse. Der er ordsproget sandt: Den største ret er den største uret. Og Salomons ord i Præd 7, 16: Vær ikke alt for retfærdig. Ja, da lader vi bjælken sidde i vort eget øje og kender den ikke, men søger at tage splinten ud af vor broders øje. Da fremkalder man bange, forskrækkede og forsagte samvittigheder, uden al nødvendighed og årsag, desuden til stor skade på legeme og sjæl. Da styrter man folk i stor møje og arbejde, og dog alt sammen til ingen nytte. Vi ville bevise dette med eksempler. Om nu i det anførte tilfælde, da David sultede, præsten ikke havde villet give ham de hellige brød, men været så blind, at han havde stået fast på loven og ikke erkendt kærligheden, og således nægtet ham maden, se, hvad ville følgen blevet? Så vidt det stod til ham, havde David da måttet dø af sult, og præsten havde da begået et mord for lovens skyld, og da ville det sandelig gælde: Den strengeste ret, den strengeste uret. Når du desuden ser ind i en sådan afsindig præsts hjerte, så finder du der den gruelige vederstyggelighed, at han gør det til synd og samvittighedssag, som ikke er det; for han holder for, at det ville være synd at spise brødet, skønt det var kærlighed og en god gerning. Derimod holder han ikke det mord for nogen synd, at han lader David dø af sult, men for en god gerning og gudstjeneste. Men hvem kan opregne nok af sådan gruelig, blind, forvildet dårskab? For med sådan fremfærd gør han det så ilde, at Djævelen ikke kunne gøre det værre. Idet han nemlig gør det til synd og samvittighedssag, som ikke er det, tager han nåde, frelse, dyd og Gud med alle hans goder bort fra mennesker. Og det alt sammen uden årsag. Desuden med falskhed og bedrageri. Hvorved han fornægter og fordømmer Gud helt igennem. På den anden side, fordi han af mord og uret gør en god gerning og gudsdyrkelse, så sætter han Djævelen og løgnen i Guds sted og afstedkommer det største afguderi, som kan tænkes. Han fordærver både sjæl og legeme, myrder legemet ved sult og sjælen ved samvittigheden. Gør af Gud en djævel og af

5 Djævelen en gud, af Himlen et Helvede og af Helvede en Himmel, af synden det, som ret er, og af det, som ret er, synd. Dette er, mener jeg, at vende op og ned på tingen; her bliver vel den største ret den største uret. Dette er det, Ezekiel mener i 13, 18-19: Dette siger Gud Herren: Ve dem, når de syr bånd til ethvert håndled og laver hovedklæder i alle størrelser for at jage mennesker. Vil I jage mennesker i mit folk og holde mennesker i live til gavn for jer selv? v19 For nogle håndfulde byg og et par stykker brød vanhelliger I mig i mit folk. I dræber mennesker, som ikke skulle dø, og holder mennesker i live, som ikke skulle leve, når I lyver for mit folk, der må lytte til løgn. Hvad er dette andet end at sige, at de blinde lovlærere forskrækker samvittighederne og sætter synd og død der, hvor der er nåde og liv, og derimod liv og nåde, hvor der er synd og død? Og det alt sammen for en håndfuld byg og en bid brød. De binder sådan lov så fast til ydre ting, som dog efterhånden fortæres, som en drik og en bid mad, og lad er derover kærligheden fare og hæfter synden fast til samvittigheden, så evig død må følge. Derfor siger han videre v : I bringer lidelse over den retfærdige ved jeres falskhed, skønt jeg ikke ville bringe lidelse over ham, og I opmuntrer den uretfærdige, så han ikke vender om fra sin onde vej, skønt jeg gerne ville lade ham leve. Derfor skal I ikke mere have falske syner eller drive spådomskunst. Jeg redder mit folk ud af jeres hænder. Så skal I forstå, at jeg er Herren. Se, det er at bedrøve de fromme hjerter, at man betynger dem med synder, når de har gjort gode gerninger, og at styrke de ugudelige, når man holder dem til sådanne gode gerninger, som er idel synd. Derom siger også David i Sl 14, 4-5: De påkalder ikke Herren. De gribes af rædsel. Det vil sige: De har dårlig samvittighed og frygter, hvor der ingen samvittighed eller frygt bør være, og er bange for, at det er synd, som er en ædel gudstjeneste. Derfor siger han: Netop hvor de burde påkalde Gud og tjene ham, dér frygter de for, at det er synd og ikke en gudstjeneste. Og hvor de derimod burde frygte, og hvor det ingen gudstjeneste er, dér er de sikre og frygter ikke. Sådan siger også Es 29, 13: Deres gudsfrygt er tillærte menneskebud. Så dette forvendte folk forvender alle ting. De påkalder Gud og frygter ikke dér, hvor Djævelen er, og påkalde ikke, men frygte, hvor Gud er. Se, dette er alle deres jammer og elendighed, som omgås med love og gerninger efter deres blindhed og forstår ikke lovens mening og dens herre, som er kærligheden. Sådan ser vi også i vort usle folk, hvor dybt de åndelige og alle, som følger dem, er nedsænket i, og hvor strengt de holder fast på sit væsen; og skulle end verden gå til grunde, så må dog deres sager gå sin urokkede gang og holdes ved magt, uanset, at legemet sygner og dør, og sjælen omkommer og fordærves. Og så mener de, at sådant mord og fordærvelse er en gudstjeneste, frygter ikke og gør sig ingen samvittighed derover, men bestyrker sig i sådan ondskab, så de aldrig omvender sig fra sådant væsen til livet. Om de derimod skulle tillade et stakkels menneske at redde legeme og sjæl, spise kød eller gifte sig, da er der frygt, da er der samvittighed, da er der synd og lov, død og Helvede. Da påkalder de ikke Gud eller tjener

6 ham, skulle end legemet dø ti gange, og sjælen hundrede gange fare til Djævelen. Se derfor, hvad verden er, hvad kød og blod gør, når de vil gøre det på det bedste. Se, hvor farligt det er at omgås og regere med love. Ja, hvor umuligt det er, uden stor skade at regere og lære sjælene med love, uden at der er ånd og kærlighed tillige, som med uindskrænket fuldmagt har alle love i sin hånd. Derfor står der skrevet i 5 Mos 33, 2, at ved Guds højre hånd er en brændende lov, det er, kærlighedens lov i ånden; den bør regere alle love til venstre eller de, som er rettede på det ydre væsen i verden. Og i 2 Mos 28, 30 hedder det, at ypperstepræsten på sit bryst skal bære Urim og Tummim, det er, lys og ret, for at betegne, at præsten skulle oplyse om lovens rette forstand og uden vaklen holde og lære den. Sådan burde nu alle love dertil gives, forordnes og holdes, at de ikke blev holdt for sin egen eller for gerningernes skyld, men alene for at kærligheden kunne øves; hvad der også er lovens rette mening. Sådan som Paulus her siger: Den, som elsker den anden, har opfyldt loven. Hvor man altså ser, at en lov ikke tjener til næstens gavn, men til hans skade, skal man ikke efterkomme den. For én og samme lov kan til én tid være gavnlig for næsten og til en anden tid skadelig. Derfor skal næstens gavn være det bestemmende. Man må omgås med love, som med mad og klæder og anden legemets nødtørft. Her må jeg ikke se på klæderne og maden, men på næstens gavn og behov, som skal bespises og beklædes, så jeg holder op med at bespise og klæde ham, når jeg ser, at han ikke formår eller kan bære mere. Om du nu så en sådan nar, som tænkte hos sig selv: Ej, mad og klæder er en god ting, og så ikke tænkte videre, men gik hen og tog et menneske for sig, og fyldte i det frisk væk alt det brød og øl, han kunne så fat på, og lagde alle de klæder på det, som han kunne overkomme, indtil mennesket blev kvalt, og dog blev ved at stoppe i det og pakke på det uden ophør; og når nogen sagde til ham: Hold dog op; du har jo kvalt mennesket; det har fået alt for meget mad og klæder, og du gør et forgæves arbejde. - Om han da ville sige: Du kætter, vil du forbyde gode gerninger? Mad og drikke og klæder er gode ting; derfor skal man ikke holde op og kan ikke gøre for meget deraf. - Og så tog fat på igen at bespise og beklæde dette menneske. Sig mig, hvad ville du tænke om ham? Afsindigheden selv ville ikke være så topmålt gal som en sådan nar. Netop sådanne folk har vore åndelige ledere været og derhos alle de, som omgås med gerninger og love, alene i den mening og med sådan blindhed, at det er om geringerne at gøre, hvormed de kvæle legeme og sjæl, og ser ikke, at det er kærlighedens øvelse, det gælder. De sætter altså gerningerne over kærligheden, pigen over husmoderen, så det er sørgeligt at tænke på, endsige høre og se eller selv gøre og erfare det. Sådan er nu dette kærlighedens bud et kort bud og et langt bud, et enkelt bud og mange bud, intet bud og alle bud. Kort og enkelt er det i sig selv og for så vidt det snart fattes med forstanden; men langt og mangfoldigt i henseende til udøvelsen, for det indbefatter og råder over alle bud. Det er slet intet bud, når man ser hen til gerningerne; for det har og navner ikke nogen særlig gerning; men det er alle bud, fordi alle buds gerninger er og skulle være dets

7 gerninger. Altså afsætter kærlighedsbudet alle bud og indsætter dog alle bud. Alt sammen af den grund, at vi skal vide og lære, ikke at holde og agte nogen gerning længere, end kærligheden kræver det. Fordi vi nu ikke skal eller kan være uden gerninger på jorden, må der også være mange slags bud, hvori gerningerne angives; dog sådan, at kærligheden beholder sin magt og forbliver overherre over sådanne bestemmelser, så gerningerne ske eller ikke ske, eftersom det er den tjenligt, og ingen gerning går for sig, med mindre den giver sit samtykke. Det kan vi lære af en kusk. Han styrer heste og vogn efter sin vilje. Hvis han nu ville nøje sig med, at hestene gik under tømmen, og ikke så efter vejen for at styre heste, tømmer og vogn efter den, så ville det hele snart ligge over ende, både heste, vogn og kusk, og måske drukne i en sump eller over stok og sten brække halsen. Men hvis han er så klog at styre det hele efter vejen og ser efter, hvordan vejen er, og hvor den går, så kører han ret. Men den selvkloge kusk, som vil fare ligefrem og vil lempe vejen efter vognen og fordrer, at vejen skal skikke sig som hans vogn vil, får nok at se, hvor godt han kommer fra det. Sådan går det også, når man vil styre folk efter lov og gerninger, og ikke lovene efter folket, men ligesom kusken rette vejen efter vognen. Nu er det vel sandt, at vejen ofte skikker sig efter vognen og løber lige frem; men ofte er den også krum og ulige, og da vil den sandelig, at vognen skal dreje sig efter vejen. Sådan må jo også mennesker rette sig efter loven og gerninger, hvor de kan og det er dem nyttigt. Men hvor det derimod er dem skadeligt, der skal loven sandelig bøje sig og vige, og den styrende være så klog, at han giver kærligheden plads og ophæver gerninger og love. Derfor siger også de verdsligvise, at visdom eller forsigtighed og klogskab, som de gejstlige kalder den, er alle dyders leder og mester. Og man læser i en bog om de gamle fædre, at de engang kom sammen og, da det spørgsmål blev opkastet, hvilken der var den ædleste gerning, og den ene nævnte én, den anden en anden, den ene bønnen, den anden fasten, så gjorde Antonius udslaget, idet han sagde, at blandt alle gerninger og dyder var klogskab den bedste og en sikker vej til Himlen. Men alt dette var endnu en barnagtig og verdslig forstand om egne og selvvalgte gerninger. En kristen går dybere i sagen og slutter at hverken klogskab eller galskab gælder noget for Gud, men alene troen og kærligheden. Kærligheden er den rette leder og den rette klogskab i guddommelige gode gerninger. Den ser altid på næstens nytte og forbedring, ligesom klogskaben i de verdslige dyder ser på det almene bedste og lemper lovene derefter. Det være nok herom Hvordan kærligheden opfylder loven Her viser sig det spørgsmål, hvordan det kan være sandt, at kærligheden opfylder loven, da kærligheden dog kun er en frugt af troen. Så har vi også ofte sagt, at troen på Kristus udsletter synden og gør retfærdig, samt gør loven fyldest. Hvordan stemmer nu dette overens? Tilmed siger jo også Kristus i Matt 7, 12: Alt det, som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal

8 I også gøre mod dem; for sådan er loven og profeterne. Dermed viser han, at kærligheden til næsten opfylder både loven og profeterne. Og i Matt 22, hedder det: Du skal elske Herren din Gud og du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne. Hvordan går det så her Paulus, når han i Rom 3, 31 siger: Vi stadfæster loven ved troen. Og v. 28: Vi slutter, at mennesket bliver retfærdiggjort ved troen uden lovens gerninger. Og Rom 1, 17: Den retfærdige skal leve ved sin tro. Svar: Som vi ofte har sagt, må man skille tro og kærlighed sådan ad, at troen angår personen og kærligheden gerningerne. Troen udsletter synden og gør personen velkommen og retfærdig. Men når personen er blevet velkommen og retfærdig, så bliver Helligånden og kærligheden givet, så man gør det gode med lyst. Nu er det lovens art, at den angriber personen og fordrer gode gerninger af den og ikke holder op dermed, før den får dem. Men sådanne gerninger formår personen ikke uden Ånden og kærligheden, og sådan bliver den ved loven drevet til at erkende, hvad der mangler den, og til at tænke videre, nemlig hvordan den også selv først kan blive anderledes, så den må kunne fyldestgøre loven. For loven trænger ikke så hårdt på personen som på gerningerne. Ja den fordrer kun gerningerne og tier stille om personen; men ved at fordre gerninger lader den dog også personen mærke, at den må blive en anden person, end den er. Men når troen kommer, da skaber den en sådan person, som kan frembringe de gerninger, som loven kræver. Og dette hedder da at opfylde loven. Derfor taler Paulus ret og overensstemmende med sagens egen natur. Loven fordrer gerninger af personen og opfyldes også ved gerninger. Derfor kan man ikke egentlig sige, at troen opfylder loven, skønt den danner og bereder personen sådan, at man kan opfylde den. For loven fordrer ikke personen, men gerningerne af personen. Dog giver den også, som sagt, dermed tilkende og trænger på, at personen må blive anderledes, om man skal kunne gøre sådanne gerninger, idet personen nemlig bringes til erkendelse om, at han ikke kan gøre sådanne gerninger. På den anden side gør heller ikke kærligheden og gerningerne personen anderledes eller retfærdig, men personen må forud være blevet retfærdig og anderledes, hvis han skal kunne elske og gøre gerningerne. Dog viser og beviser de, at personen er blevet retfærdig og anderledes, eftersom jo sådanne gerninger ikke kunne ske, hvis ikke personen allerede var uden synd og from. Dette er sagt i den hensigt, at man må mærke sig lovens, troens og kærlighedens rette art og egenskab, tilegne enhver af dem sit og derefter rettelig forstå Skriftens sprog. Sådan nemlig, at troen gør retfærdig, men den opfylder dog ikke loven. Kærligheden gør ikke retfærdig, men opfylder dog loven. Loven fordrer kærligheden og gerningerne og nævner ikke personen. Personen føler vel loven, men kærligheden føler han ikke. For ligesom loven, før troen er der, fordrer gerningerne og netop derved betegner, erklærer og beviser, at personen er uden tro og ikke from, sådan opfylder kærligheden loven, efter at troen er kommen, og er et tegn og bevis på, at personen har troen og er from. Så altså

9 både loven og kærligheden er vidner om personen, om han er from eller ond. Loven er, før troen, vidne om, at personen ikke er from. Kærligheden er, efter troen, vidne om, at personen er from. Derfor føler vel personen loven, før han får troen, fordi han ikke har, hvad loven fordrer, skønt loven ikke fordrer personen, men gerningerne. Gerningerne og kærligheden derimod frembringer ikke det, hvormed loven opfyldes, fordi de selv er dens opfyldelse. Skønt nu troen ikke opfylder loven, så har den dog det, hvormed loven opfyldes, for den erhverver Ånden og kærligheden, hvormed loven bliver opfyldt. Og atter, skønt kærligheden ikke gør retfærdig, så beviser den dog det, hvorved personen bliver retfærdig, nemlig troen. Og med ét ord, som Paulus selv siger derom: Kærligheden er lovens fylde. Som ville han sige: Det er én ting at være lovens opfyldelse, og et andet at frembringe eller give lovens opfyldelse. Kærligheden opfylder i den forstand loven, at den selv er dens opfyldelse; men troen opfylder i den forstand loven, at den frembringer det, hvormed loven opfyldes. For troen elsker og virker, som det hedder i Gal 5, 6: Troen er virksom gennem kærligheden. Vandet fylder krukken; personen, som øser, fylder også krukken; vandet fylder den ved sig selv; personen, idet han øser vandet. Det kalder filosofferne at fylde effektivt og formelt. Sådan bliver troen gøreren og kærligheden gerningen. Nu fordrer loven gerningen og tvinger derved personen til at blive anderledes Derfor opfyldes den ved gerningen, som dog gøreren må fuldbringe. Og dermed forkaster Paulus sofisternes drømme, når de tale sådan om kærligheden, at de skelne mellem de ydre gerninger og den indre velvilje, og siger, at kærligheden er den indre velvilje, og at den elsker sin næste, når den indvendig under ham godt; men gerningerne kalder de kærlighedens frugter? Lad dette fare. Her ser du, at Paulus ved kærligheden forstår ikke alene velviljen, men en velvillig velgerning. Så at troen og personen bliver lovens gører og opfylder, sådan som han siger: Den, som elsker den anden, har opfyldt loven. Og kærligheden er gerningen og opfyldelsen, sådan som han også siger: Kærligheden er lovens opfyldelse. Kærligheden til Gud og til næsten er den samme Et andet spørgsmål: Hvordan er kærligheden til næsten lovens opfyldelse, da vi dog skulle elske Gud over alle ting og altså også over næsten? Svar: Det har Kristus selv løst, når han i Matt 22, 39 siger: Det andet bud står lige med det første. Han gør altså af kærligheden til Gud og kærligheden til næsten én og samme kærlighed. Og det af en dobbelt grund: Først, fordi Gud ikke behøver vor gerning og velgerning, men har henvist os med dem til næsten, for at vi skal gøre mod denne, hvad vi ville gøre mod ham. Han behøver ikke mere, end at man tror på ham og holder ham for Gud. For også det at man prædiker hans lære, lover og takker ham på jorden, sker alene med den hensigt, at næsten derved må omvendes og bringes til Gud. Og dog hedder det alt sammen kærlighed til Gud og sker også Gud til velbehag, men alene næsten til nytte og gavn. For det andet har Gud gjort verden til en dåre og vil nu elskes, også under kors og

10 elendighed, sådan som Paulus siger i 1 Kor 1, 21: For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om. Derfor har han også hengivet sig selv på korset i død og jammer og lagt det samme på alle sine, så den, som før ikke har villet elske Gud, da han gav ham mad, drikke, gods og ære, nu må elske ham i sult og kummer, i ulykke og skam. Derfor skal alle kærlighedens gerninger være rettet på næstens nød og elendighed. Dér skal man finde og elske Gud, dér skal man tjene ham og gøre ham godt, om man vil gøre ham godt og tjene ham, så altså budet om kærligheden til Gud ganske og aldeles er draget ind under kærligheden til næsten. Dermed er der nu sat en bom og grænse for de ustadige og højtflyvende ånder, som alene søger Gud i store og herlige ting, kun tragter efter hans storhed, kun gennemfarer Himlen og mener at tjene og elske ham i sådanne hæderlige stykker. Dér finder de ham ikke og går ham imidlertid forbi her på jorden i næsten, i hvem han vil være elsket og æret. Derfor skal de på den yderste dag høre: Jeg var sulten, og I gav mig intet at spise, Matt 25, 42. For han har derfor afklædt sig den guddommelige skikkelse og antaget tjenerskikkelsen for at drage vor kærlighed til ham ned på jorden og binde den til næsten. Men vi lader næsten ligge hernede og gaber imidlertid op til Himlen og foregiver, at vi dermed højt elsker og tjener Gud. v9 Budene:»Du må ikke bryde et ægteskab; du må ikke begå drab; du må ikke stjæle; du må ikke begære,«og et hvilket som helst andet bud, sammenfattes jo i dette bud:»du skal elske din næste som dig selv.«hvordan kærligheden er hovedstykket i alle love, er tydeligt nok deraf, at den indbefatter alle bud i én sum. Fordi den ikke har andet for øje end at være næsten nyttig og ikke skadelig, så lærer den også meget nøje, hvormed den kan være næsten til nytte og ikke til skade, idet den ser, hvordan mennesket elsker sig selv og er sig selv til nytte og ikke til skade, og beflitter sig derfor også på at gøre ligeså mod andre. Derfor vil vi nu betragte dette bud og se, hvor mesterligt og fuldkomment det er affattet. Næstekærlighedens fire stykker For det første personen, som skal elske. Her siger: Du selv skal elske. Det er den bedste, nærmeste og fornemste person, man kan få til gerningen. For Guds lov kan ingen opfylde for andre, men enhver må opfylde den for sig selv. Som Paulus siger i Gal 6, 5: Enhver skal bære sin egen byrde. Og 2 Kor 5, 10: Vi skal alle fremstilles for Kristi domstol, for at enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad enten det er godt eller ondt. Derfor hedder det: Du, du, du selv skal elske. Og ikke: Lad en anden elske i dit sted. For skønt den ene kan og skal bede for den anden, at Gud må være ham nådig og hjælpe ham, så bliver dog ingen salig, medmindre han for sin egen del har opfyldt Guds bud. Derfor skal man ikke bede

11 alene om for næsten, at han må blive ustraffet, sådan som afladskræmmerne foregiver, men meget mere om, at han må blive from og holde Guds bud. Det andet er den ædleste dyd, nemlig kærligheden. For han siger ikke: Du skal bespise din næste, give ham drikke, klæde ham, som dog også er kostelige gode gerninger. Men: Du skal elske ham. Kærligheden er hovedet, kilden og en fælles dyd for alle dyder. Kærligheden bespiser, giver at drikke, beklæder, trøster, beder, løser, hjælper og redder. Ja, hvad skal man sige? Den hengiver sig selv med legeme og liv, med gods og ære, med alle kræfter indvendig og i det ydre til næstens gavn og nødtørft, hvad enten det er ven eller fjende, og beholder intet, hvormed den ikke tjener den anden. Derfor kan ingen dyd sammenlignes med den. Derfor kan man heller ikke nævne eller fremhæve nogen særlig gerning, sådan som man gør med de andre dyder, der kun er rettet på en enkelt ting, som kyskhed, barmhjertighed, tålmodighed, sagtmodighed. Kærligheden gør alle ting, lider død og liv og alt, endog for sin fjende, så Paulus med rette siger: Alle bud indbefattes som i én sum i det ord: Elsk din næste. Det tredje er den allermest ædle genstand og den dyrebareste ven, som skal elskes, nemlig næsten. Han siger ikke: Du skal elske de rige, mægtige, lærde, hellige. Nej, den frie kærlighed og det allermest fuldkommen bud deler og udstykker sig ikke sådan til nogle enkelte personer. Den kender ingen personsanseelse. For det gør den falske, kødelige verdenskærlighed, som alene ser på personen og elsker, så længe den har fordel eller noget at håbe derved. Og hvor den ikke har det, er det også forbi med kærligheden. Men dette bud fordrer en fri kærlighed til enhver, uanset hvem det er, ven eller fjende. For den søger ikke nytte eller fordel, men den giver og skaffer nytte og fordel. Derfor er den mest virksom og kraftig mod fattige, trængende, onde, syndere, dårer, syge og fjender. For her finder den noget at tåle, lide og bære. Her kan den tjene og gøre vel. Her har den alle hænder fulde, har altid nok og er allesteds beredt. Og lader os her mærke, hvordan dette bud gør os alle lige for Gud og ophæver al forskel på livssituation, personer, embeder og gerninger. Fordi budet er givet alle og enhver, så må en konge og fyrste, om han ellers er et menneske, bekende, at den fattigste tigger og den usleste spedalske er hans næste og i ingen måde ringere for Gud end han selv, så han ikke alene er skyldig at hjælpe ham, men også efter dette bud skyldig at tjene ham med alt, hvad han har og formår. For skal han elske ham, sådan som Gud her befaler, så følger deraf, at han skal have tiggeren kærere end sin krone og sit hele kongerige. Ja, om tiggeren behøver det, endog give sit liv for ham. For han skylder ham kærlighed og må lade ham være sin næste. Er det nu ikke et skønt og kosteligt bud, som gør så ulige mennesker så ganske lige? Er det ikke en forunderlig trøst, at en tigger har sådanne herlige tjenere og venner, at en rig konge må stå hans armod til tjeneste, at en skøn krone og den kongelige pragts søde duft må være hans stinkende sår underdanig? Hvor underligt ville det ikke være, om vi fik se, hvordan konger og fyrster, dronninger og fyrstinder tjente de fattige tiggere og spedalske, sådan som vi læser om Elisabeth? Og om det skete, så var det dog en såre ringe ting i sammenligning med, hvad Kristus har gjort. For han er kommet så højt i dette eksempel og bud, at ingen kan gøre

12 ham det efter. For han er ærens konge over alle konger, ja Guds Søn selv, og alligevel gør han sig lig de allerværste syndere og tjener dem, så han endog dør for dem. Om nu ti konger sådan tjente en tigger, så ville det vel være noget stort, men hvad var det dog mod Kristi tjeneste? De måtte skamme sig og bekende, at deres gerning end ikke var værd at komme i betragtning. Se nu heraf, hvad verden er, og hvor langt den er, ikke alene fra Kristi eksempel, som er uopnåeligt, men også fra dette bud. Hvor er de, som kender og forstår, hvad det lille ord næste betyder? Og dog står også den naturlige lov, netop med dette buds indhold, skrevet i alle menneskers hjerter. For der er ingen, som ikke føler og må bekende, at det er ret og sandt, hvad den naturlige lov siger: Hvad du vil, at andre skal gøre eller ikke gøre mod dig, det skal du også gøre eller undlade at gøre mod dem. Dette lys lever og lyser i alle menneskers fornuft. Og hvis de ville følge det, hvad behøvede de da bøger, lærere eller nogen som helst lov? Her bærer de en levende bog hos sig i hjertets dyb. Den skulle rigeligt nok sige dem alt, hvad de skal gøre, undlade, dømme, antage og forkaste. Nu siger dette bud: Elsk din næste som dig selv, netop det selv samme som dette: Hvad du vil, at andre skulle gøre mod dig, osv. For enhver føler, at han vil være elsket og ikke hadet. Så føler han også, at han er skyldig en anden det samme. Men det er intet andet end dette: Elsk en anden som dig selv. Men den onde lyst og kærlighed formørker dette lys og forblinder mennesker, så de ikke ser i denne sit hjertes bog, ikke følge dette fornuftens klare lys. Derfor må man med ydre bud, bøger, sværd og magt holde og drive dem tilbage, påminde dem om dette naturlige lys og stille dem deres eget hjerte for øje. Men endnu hjælper det ikke. De ser dog ikke dette lys, men den onde lyst og kærlighed hindrer dem fra at give agt derpå, så de dog udefra med sværd og love må tvinges til at afholde sig fra de ydre gerninger. Det fjerde er det allermest ædle eksempel eller forbillede. For det er ypperlige lærdomme og bud, som tillige giver eksempel. Nu giver dette bud et ret levende eksempel, nemlig dig selv. Det eksempel er jo ædlere end alle helgeners, for de er nu bortgangen og døde; men dette eksempel lever stedse. For enhver må jo bekende, at han føler, hvordan han elsker sig selv. Han mærker jo, hvor ivrigt han sørger for sit liv, med hvilken flid han plejer sit legeme med spise, klæder og alt godt, hvordan han flyr døden og skyr al ulykke. Det er nu kærligheden til dig selv. Den ser du. Den føler du. Hvad lærer nu dette bud dig? At gøre netop det samme mod næsten som du gør mod dig selv, så du skal lade hans legeme og liv gælde ligeså meget for dig som dit eget legeme og liv. Se, hvor havde han kunnet give dig et nærmere, kraftigere og mere levende eksempel end dette, som ligger så dybt i dig selv? Ja, som er dig selv. Det ligger lige så dybt i dit hjerte, som dette bud står skrevet derinde. Hvordan vil det nu gå dig for Gud, når du ikke elsker din næste? Da vil din egen samvittighed, som finder dette bud indskrevet i dig, fordømme dig. Og hele dit liv vil som et eksempel vidne mod dig, at du ikke har gjort sådan mod andre, som dit eget liv så kraftigt har lært dig, ja kraftigere end alle helgeners eksempel. O, hvordan vil det især gå de åndelige med deres syngen, beden, kapper, kronragning, messer og lignende gøgleri? Jeg vil fortie, at de aldrig har holdt dette bud. Det siger jeg: Hvornår har de for deres klosterlarm fået så megen

13 tid og lejlighed, at de én gang kunne betragte dette bud i deres hjerte og få syn på dette eksempel i deres eget legeme eller dog læse derom i ydre bøger eller høre prædike derom? O, det arme, elendige folk! Mener du, at Gud for din kappes og dit skallede hoveds skyld skal slå dette sit bud hen i vejret. Det bud, som han så dybt og tydeligt har skrevet i dit hjerte, så skønt og klart afbildet i dit eget legemes eksempel og desuden indprentet med så mange ydre skrifter og ord. Og at han skal agte, hvad du imidlertid selv har opdigtet og gjort? Ak, hvor skammeligt har dog verden vendt sig bort fra dette skønne og kraftige bud, i hvilket person, gerning, eksempel og genstand så mesterlige«er fremstillet, og hvor grueligt handler den ikke stik derimod! For nu er det overalt blevet skik og brug, at vi sætte andre personer i vort sted. Munke og messepræster skulle være fromme og bede i vort sted, så vor person må være fri for det besvær. I stedet for den ædleste dyd, kærligheden, har vi optænkt egne gerninger. I næstens sted har vi sat træ og stene, klæder og mad, ja de afdødes sjæle og helgenerne i Himlen. Dem tjener vi, dem omgås vi med, de er vor genstand, på dem øver vi os. I stedet for det ædleste eksempel tager vi helgeners legender og gerninger og vil ligne de ydre eksempler; men det eksempel, som vort eget legeme og liv frembyder os, og Guds bud foreholder os, det giver vi en god dag, skønt vi dog deri havde mere at efterfølge og øve os i, end vi kunne overkomme. Og om vi end formåede det alt sammen, blev vi dog ikke Kristus lige. v10 Kærligheden gør ikke næsten noget ondt. Kærligheden er altså lovens fylde. Fordi de ti bud forbyder at tilføje næsten noget ondt eller nogen skade, idet de siger: Du må ikke slå ihjel, du må ikke bedrive hor, så retter apostelen sin tale derefter og siger: Kærligheden opfylder dette og tilføjer ingen ondt; men ikke nok dermed, at den ikke tilføjer nogen noget ondt; den gør også enhver godt. For det er også at tilføje ondt, når jeg lader min næste ligge i nød, når jeg kan hjælpe ham, om jeg end ikke selv har bragt ham deri. For om han sulter, og jeg ikke giver ham mad, såfremt jeg har evne dertil, så er det det samme, som om jeg lod og bød ham dø af sult. Og det samme gælder med al næstens skade og ulykke. Hvordan kærligheden er lovens fylde har vi hørt ovenfor.

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Luthers lille Katekismus

Luthers lille Katekismus Luthers lille Katekismus Af Dr. Martin Luther Luthers lille Katekismus er gengivet i samme form som i Den danske Salmebog Indhold De 10 bud Troen Fadervor Dåben Skriftemål Nadver De ti bud De ti bud således

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

1) En kristen er en fri herre over alle ting og ikke underordnet nogen. 2) En kristen er en tjenende træl i alle ting og underordnet enhver.

1) En kristen er en fri herre over alle ting og ikke underordnet nogen. 2) En kristen er en tjenende træl i alle ting og underordnet enhver. Martin Luther - Den kristne frihed INDLEDNING Martin Luthers skrift fra 1520 om den kristne frihed er et af de første dugfriske udtryk for Luthers genopdagelse af det frigørende evangelium. Det er Luthers

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014.

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Stine Munch. I år har været året, hvor vi har forkastet selvudviklings og selvhjælpsbøgerne. Eller det er måske at overdrive, men i hvert

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Titel: Heidelberg katekismus Forfattere: Zacharias Urinius og Caspar Olevianus

Titel: Heidelberg katekismus Forfattere: Zacharias Urinius og Caspar Olevianus Titel: Heidelberg katekismus Forfattere: Zacharias Urinius og Caspar Olevianus Om denne udgave: Dette er en revideret udgave af den danske oversættelse af Heidelberg katekismus fra 1928 (udgivet af Richard

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Prædiken til d.1. maj 2015 St. bededag. Lemvig Bykirke kl. 10.30. Konfirmation v/brian Christensen Tekster: Sl 67; Matt 7,7-12 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Martin Luthers lille Katekismus

Martin Luthers lille Katekismus Martin Luthers lille Katekismus Forord Ordet katekismus stammer fra det græske ord, katekhismos og betyder undervisning. Undervisning i kristendom har altid været en hjørnesten i kirken. Udviklingen de

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

Gud giv os fred i verden. Amen

Gud giv os fred i verden. Amen Jeg ville ønske, at jeg har en million sko, som jeg kan passe. Det ville være så rart, hvis alle levede deres liv og ingen blev skilt. Gud, du almægtige Giv mig et kreditkort med uendelige penge på. Gud

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Salme 2,11 Overgiv dig til Herren med dyb ærefrygt. (Læs Salme 2) Fil 2,12 Gør jeres gerning i frygt og med bæven så I må nå frelst frem.

Salme 2,11 Overgiv dig til Herren med dyb ærefrygt. (Læs Salme 2) Fil 2,12 Gør jeres gerning i frygt og med bæven så I må nå frelst frem. 1 Salme 1,3 Han er som et træ, plantet ved bækken, hvor rødderne ikke mangler vand; et træ, som bærer frugt, når høsten er inde, bladene kan klare tørre tider. Alt, hvad han gør, bliver i sidste ende godt.

Læs mere

Tilgivelse er ikke et hukommelsestab og fjerner ikke skyld

Tilgivelse er ikke et hukommelsestab og fjerner ikke skyld Tilgivelse er ikke et hukommelsestab og fjerner ikke skyld Af Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 31. august 2014, dagen der i kirkens kalender er 11. søndag i trinitatis. Evangelieteksten,

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Prædiken til 13. søndag efter trinitatis, Luk 10,23-27. 1. tekstrække

Prædiken til 13. søndag efter trinitatis, Luk 10,23-27. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. august 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 13. søndag efter trinitatis, Luk 10,23-27. 1. tekstrække Salmer DDS 369: Du, som gir os liv og gør os glade Dåb: DDS

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere