Rom 13, søndag efter helligtrekonger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rom 13, 8-10 - 4. søndag efter helligtrekonger"

Transkript

1 Rom 13, søndag efter helligtrekonger Rom 13, 8-10 v8 Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven. v9 Budene:»Du må ikke bryde et ægteskab; du må ikke begå drab; du må ikke stjæle; du må ikke begære,«og et hvilket som helst andet bud, sammenfattes jo i dette bud:»du skal elske din næste som dig selv.«v10 Kærligheden gør ikke næsten noget ondt. Kærligheden er altså lovens fylde. Dette er også en formaningstekst, der opmuntrer os til troens frugter, ligesom de to foregående. Blot sammenfatter Paulus her alt i korthed og indeslutter alle troens frugter i kærligheden. Lige før har han lært, hvordan man skal være de offentlige myndigheder underdanig og give enhver, hvad der tilkommer ham: skat, told, frygt, ære, fordi al magt og øvrighed er forordnet af Gud. Derpå følger denne tekst: v8 Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven Her lader jeg de andres mange slags tolkninger fare med hensyn til meningen af dette: Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden. Mig synes dette at være den simple og enfoldige mening: I skal være skyldige, ikke som mennesker, men som kristne, så jeres skyldighed er en fri kærlighedens skyldighed, ikke en tvungen ved loven. Dermed viser han altså to slags skyldighed, en, som kommer af loven, en anden, som kommer af kærligheden. Skyldigheden af loven gør os til skyldnere for mennesker, idet det ene menneske ved den har retslig fordring på det andet. En sådan. skyldighed er den, hvorefter man må give øvrigheden skat, told, lydighed, ære, osv. For skønt en kristen ikke har sådant behov for sin egen skyld, fordi han ved sådanne gerninger ikke bliver forbedret eller retfærdig, så er han dog, så længe han må leve på jorden, efter det ydre menneske skyldig at gøre sig alle andre lig i denne og lignende skyldighed og hjælpe til at opretholde den almindelige timelige orden og fred. Sådan betaler også Kristus i Matt 17, 27 skattens mønt som en skyldighed, skønt han for Peter erklærer, at han ikke var skyldig dertil, og ikke havde gjort nogen synd for Gud, hvis han havde ladet være. Den anden skyldighed er kærlighedens, idet en kristen af sig selv gør sig til enhvers tjener, som Paulus siger i 1 Kor 9, 19: Skønt fri og uafhængig af alle har jeg gjort mig selv til alles tjener. Denne skyldighed kræves ikke af nogen menneskelig lov. Dens forsømmelse straffes ej heller af nogen sådan. Intet menneske kan forlange den af noget andet. For mennesket og al verden véd ikke, at kærligheden er befalet, forstår heller ikke, hvordan

2 enhver bør tjene den anden og være ham underdanig og forpligtet. Det ser man også tydeligt nok. For når en er rig og han blot ikke berøver nogen hans ejendele, ikke skænder hans hustru, ikke skader ham på legeme og ære, så regnes han for alle domstole for en from mand. Men at han kun lever for sig selv, er gerrig og fornæret, ikke låner, giver eller hjælper nogen, men kræver igen, hvad der er ham frataget det straffer ingen lov. For de love, som tvinger det ydre menneske, har kun at gøre med at hindre og straffe de onde gerninger. De gode lader de være frie og fremtvinger dem ikke, hverken med straf eller trussel, men roser og belønner dem, sådan som også Moses lov gør. Sådan vil nu Paulus her lære de kristne, at de skal forholde sig sådan mod øvrigheden og enhver, at ingen må have noget klagemål eller fordring på dem, så de står i nogen skyld efter den ydre lov og styre. Den første skyldighed må aldrig stå uopfyldt hos dem. Men de bør desuden endog gøre mere, end sådan skyldighed fordrer. De bør uopfordrede gøre sig selv til skyldnere og tjene dem, som ingen ret eller fordring har på sådan tjeneste. Sådan siger også Paulus i Rom 1, 14: Både grækere og barbarer, både vise og uforstandige er jeg forpligtet over for. En sådan skyldighed gør mennesket så dygtigt, at det gør mere, end der fordres af det. Derfor yder det også uopfordret øvrigheden og enhver, efter det ydre regimente, hvad det bør, så de ikke behøver at kræve nogen skyld af det. Derfor har denne apostelens tale den samme mening, som når jeg siger: vær enhver skyldige, så I ikke er nogen skyldige. Vær alting skyldige, så I intet er skyldige. Det synes at være en modsigelse, men den ene del ser hen til kærligheden for Gud, den anden til ret og regimente for verden. For den, som af kærlighed gør sig til enhvers skyldner, gør så meget, at ingen i verden tør føre klagemål over ham, ja han gør langt mere end nogen begærer. Derfor bliver han sin skyld kvit og bliver ingens skyldner, netop derved, at han gør sig selv til alles skyldner i alle ting. En sådan måde at tale på ville også Ånden bruge i andre sager, som når jeg siger: Gør ingen god gerning, så I må gøre idel gode gerninger. Vær aldrig fromme og hellige, så I bestandig må være fromme og hellige. Og som Paulus siger i Rom 12, 17: Stol ikke på jeres egen klogskab. Det vil sige, sådan som han også siger i 1 Kor 3, 18: Hvis nogen af jer mener at være vís i denne verdens forstand, må han blive en dåre for at blive vís. Netop på denne måde er også dette talt: Bliv enhver skyldige, så I ikke skal være nogen skyldige, eller: bliv ingen noget skyldige undtagen det at elske hinanden. For alt sådant og lignende er talt med de to slags regimenter for øje. Den, som vil gøre rette, gode gerninger for Gud, skal vogte sig for de gode gerninger, som glimrer i verdens øjne, og ved hvilke mennesker tænker at blive fromme. Og den, som vil være from og hellig, skal vogte sig for den hellighed, som består i gerninger uden troen. Sådan også den, som vil være vís, skal foragte den visdom, som er uden Ånden, og som mennesker og naturen omgås med. Altså, den, som ikke vil være nogen noget skyldig, skal blive alle alting skyldig, så be-

3 holder han intet eget. Dermed er han straks ophøjet over al lov, som kun binder dem, der har noget for sig selv. For også mennesker siger ganske rigtigt: Den, som lader alt det fare, han ejer, har betalt alle. Hvordan kan den være nogen noget skyldig, som ikke har eller kan have noget, som er hans eget? Men sådan gør kærligheden. Derfor er det den bedste måde ikke at blive nogen noget skyldig, når man i kærligheden gør sig til alles skyldner i alle ting. På samme måde er det også talt: Vil du ikke dø, så dø. Vil du ikke være fangen, så lad dig fange. Vil du ikke komme i Helvede, så far did. Vil du ikke være en synder, så bliv en synder. Vil du gå fri for korset, så tag det på dig. Vil du overvinde Djævelen, så lad dig overvinde af ham. Vil du tvinge et ondt menneske, så lad dig tvinge af ham. Alt dette går ud på, at mennesket må hengive sig og villig lade sig behandle, som Gud, djævel og mennesker vil, så det ikke holder fast ved noget, men lader alt fare og komme, som farer og kommer. Derfor har også Paulus her brugt denne måde at tale på: Bliv ingen noget skyldige. Han havde vel ellers ladet det bero med det, han ovenfor har sagt: Giv alle, hvad I er dem skyldige. v8 For den, der elsker andre, har opfyldt loven. Vi har så ofte talt om kærligheden og dens art og frugter, at det ikke er nødvendigt her at tale derom. Desuden vil også epistelen på fastelavns-søndag også handle derom Derfor lader vi det her fare og vil nu se, hvordan sådan kærlighed bliver befalet i Guds lov. Man har udgivet så mange bøger og fremsat så mange lærdomme angående menneskers livsførelse, at der hverken er tal eller ende derpå, og der er endnu ingen stands med at gøre bøger og love, sådan som vi ser i gejstlige og verdslige regimenter, i gejstlige ordener og stænder. Dog kunne det alt sammen tåles og ville være en særdeles nåde, om al sådan lov og lære blev bestemt og fremstillet efter kærlighedens hovedlov, regel og måde, sådan som Den Hellige Skrift gør. Den giver også mange og mange slags love, men sammendrager og indeslutter dem alle under kærligheden, og underkaster dem tillige under kærligheden så de alle sammen må vige og ophøre at være love eller gælde noget, hvor det gælder kærligheden. Alle love må styres af kærligheden Herpå læser vi mange eksempler i Skriften, og navnlig viser Kristus selv i Matt 12, 3 flg. og Mark 2, 25 flg., hvordan David og de, som var med ham, spiste de hellige skuebrød. For skønt det var en lov, at sådanne hellige brød ikke skulle spises af nogen uden præsterne alene, så var dog kærligheden her en selvrådende kejserinde over denne lov og tvang den under sig, så den måtte vige og ophøre, da David hungrede, og tåle en sådan dom: David lider sult. Ham bør man hjælpe, sådan som kærligheden siger: Gør din næste godt, når han behøver det. Derfor ophør du, lov! Og du må ikke forhindre, at der bevises ham godt, men gør ham selv godt og tjen ham i nøden og bind mig ham ikke med dit forbud. Sådan siger også Kristus selv på det anførte sted, at man skal gøre næsten godt på

4 sabbatten, når han trænger dertil, hvor strengt end loven forbyder at gøre noget på sabbatten. Men fordi nøden kræver, at næsten bliver hjulpen, skal kærligheden gå foran, og sabbatten ikke gælde noget. Om nu alle love stod i sådant forhold til kærligheden, og alle blev styret af kærligheden, så kom det ikke an på, hvor mange, de var. For den, som ikke kunne høre eller lære alle, han kunne dog høre og lære nogle, én eller to, i hvilke han dog ville lære den samme kærlighed, som læres i dem alle. Og om han hørte og lærte dem alle og ikke i alle kunne lære kærligheden at kende, så kunne han dog omsider lære den at kende i én lov. Denne regel og måde at mestre og forstå loven på giver også Paulus her, når han siger: Bliv ingen noget skyldige, uden det at elske hinanden. Ligeså: Den, som elske den anden, har opfyldt loven. Ligeså: Alle bud indbefattes i dette ord: du skal elske din næste som dig selv. Fremdeles: Kærligheden tilføjer næsten intet ondt. Endelig: Kærligheden er lovens fylde. Alle ord i denne epistel slutter og siger, at kærligheden er mester over alle love. Om man derimod lærer og driver på loven uden og uden for kærligheden, så kan der ingen større ulykke, ingen større uret, ingen større jammer og elendighed tænkes på jorden. For da er loven ikke andet end en plage og fordærvelse. Der er ordsproget sandt: Den største ret er den største uret. Og Salomons ord i Præd 7, 16: Vær ikke alt for retfærdig. Ja, da lader vi bjælken sidde i vort eget øje og kender den ikke, men søger at tage splinten ud af vor broders øje. Da fremkalder man bange, forskrækkede og forsagte samvittigheder, uden al nødvendighed og årsag, desuden til stor skade på legeme og sjæl. Da styrter man folk i stor møje og arbejde, og dog alt sammen til ingen nytte. Vi ville bevise dette med eksempler. Om nu i det anførte tilfælde, da David sultede, præsten ikke havde villet give ham de hellige brød, men været så blind, at han havde stået fast på loven og ikke erkendt kærligheden, og således nægtet ham maden, se, hvad ville følgen blevet? Så vidt det stod til ham, havde David da måttet dø af sult, og præsten havde da begået et mord for lovens skyld, og da ville det sandelig gælde: Den strengeste ret, den strengeste uret. Når du desuden ser ind i en sådan afsindig præsts hjerte, så finder du der den gruelige vederstyggelighed, at han gør det til synd og samvittighedssag, som ikke er det; for han holder for, at det ville være synd at spise brødet, skønt det var kærlighed og en god gerning. Derimod holder han ikke det mord for nogen synd, at han lader David dø af sult, men for en god gerning og gudstjeneste. Men hvem kan opregne nok af sådan gruelig, blind, forvildet dårskab? For med sådan fremfærd gør han det så ilde, at Djævelen ikke kunne gøre det værre. Idet han nemlig gør det til synd og samvittighedssag, som ikke er det, tager han nåde, frelse, dyd og Gud med alle hans goder bort fra mennesker. Og det alt sammen uden årsag. Desuden med falskhed og bedrageri. Hvorved han fornægter og fordømmer Gud helt igennem. På den anden side, fordi han af mord og uret gør en god gerning og gudsdyrkelse, så sætter han Djævelen og løgnen i Guds sted og afstedkommer det største afguderi, som kan tænkes. Han fordærver både sjæl og legeme, myrder legemet ved sult og sjælen ved samvittigheden. Gør af Gud en djævel og af

5 Djævelen en gud, af Himlen et Helvede og af Helvede en Himmel, af synden det, som ret er, og af det, som ret er, synd. Dette er, mener jeg, at vende op og ned på tingen; her bliver vel den største ret den største uret. Dette er det, Ezekiel mener i 13, 18-19: Dette siger Gud Herren: Ve dem, når de syr bånd til ethvert håndled og laver hovedklæder i alle størrelser for at jage mennesker. Vil I jage mennesker i mit folk og holde mennesker i live til gavn for jer selv? v19 For nogle håndfulde byg og et par stykker brød vanhelliger I mig i mit folk. I dræber mennesker, som ikke skulle dø, og holder mennesker i live, som ikke skulle leve, når I lyver for mit folk, der må lytte til løgn. Hvad er dette andet end at sige, at de blinde lovlærere forskrækker samvittighederne og sætter synd og død der, hvor der er nåde og liv, og derimod liv og nåde, hvor der er synd og død? Og det alt sammen for en håndfuld byg og en bid brød. De binder sådan lov så fast til ydre ting, som dog efterhånden fortæres, som en drik og en bid mad, og lad er derover kærligheden fare og hæfter synden fast til samvittigheden, så evig død må følge. Derfor siger han videre v : I bringer lidelse over den retfærdige ved jeres falskhed, skønt jeg ikke ville bringe lidelse over ham, og I opmuntrer den uretfærdige, så han ikke vender om fra sin onde vej, skønt jeg gerne ville lade ham leve. Derfor skal I ikke mere have falske syner eller drive spådomskunst. Jeg redder mit folk ud af jeres hænder. Så skal I forstå, at jeg er Herren. Se, det er at bedrøve de fromme hjerter, at man betynger dem med synder, når de har gjort gode gerninger, og at styrke de ugudelige, når man holder dem til sådanne gode gerninger, som er idel synd. Derom siger også David i Sl 14, 4-5: De påkalder ikke Herren. De gribes af rædsel. Det vil sige: De har dårlig samvittighed og frygter, hvor der ingen samvittighed eller frygt bør være, og er bange for, at det er synd, som er en ædel gudstjeneste. Derfor siger han: Netop hvor de burde påkalde Gud og tjene ham, dér frygter de for, at det er synd og ikke en gudstjeneste. Og hvor de derimod burde frygte, og hvor det ingen gudstjeneste er, dér er de sikre og frygter ikke. Sådan siger også Es 29, 13: Deres gudsfrygt er tillærte menneskebud. Så dette forvendte folk forvender alle ting. De påkalder Gud og frygter ikke dér, hvor Djævelen er, og påkalde ikke, men frygte, hvor Gud er. Se, dette er alle deres jammer og elendighed, som omgås med love og gerninger efter deres blindhed og forstår ikke lovens mening og dens herre, som er kærligheden. Sådan ser vi også i vort usle folk, hvor dybt de åndelige og alle, som følger dem, er nedsænket i, og hvor strengt de holder fast på sit væsen; og skulle end verden gå til grunde, så må dog deres sager gå sin urokkede gang og holdes ved magt, uanset, at legemet sygner og dør, og sjælen omkommer og fordærves. Og så mener de, at sådant mord og fordærvelse er en gudstjeneste, frygter ikke og gør sig ingen samvittighed derover, men bestyrker sig i sådan ondskab, så de aldrig omvender sig fra sådant væsen til livet. Om de derimod skulle tillade et stakkels menneske at redde legeme og sjæl, spise kød eller gifte sig, da er der frygt, da er der samvittighed, da er der synd og lov, død og Helvede. Da påkalder de ikke Gud eller tjener

6 ham, skulle end legemet dø ti gange, og sjælen hundrede gange fare til Djævelen. Se derfor, hvad verden er, hvad kød og blod gør, når de vil gøre det på det bedste. Se, hvor farligt det er at omgås og regere med love. Ja, hvor umuligt det er, uden stor skade at regere og lære sjælene med love, uden at der er ånd og kærlighed tillige, som med uindskrænket fuldmagt har alle love i sin hånd. Derfor står der skrevet i 5 Mos 33, 2, at ved Guds højre hånd er en brændende lov, det er, kærlighedens lov i ånden; den bør regere alle love til venstre eller de, som er rettede på det ydre væsen i verden. Og i 2 Mos 28, 30 hedder det, at ypperstepræsten på sit bryst skal bære Urim og Tummim, det er, lys og ret, for at betegne, at præsten skulle oplyse om lovens rette forstand og uden vaklen holde og lære den. Sådan burde nu alle love dertil gives, forordnes og holdes, at de ikke blev holdt for sin egen eller for gerningernes skyld, men alene for at kærligheden kunne øves; hvad der også er lovens rette mening. Sådan som Paulus her siger: Den, som elsker den anden, har opfyldt loven. Hvor man altså ser, at en lov ikke tjener til næstens gavn, men til hans skade, skal man ikke efterkomme den. For én og samme lov kan til én tid være gavnlig for næsten og til en anden tid skadelig. Derfor skal næstens gavn være det bestemmende. Man må omgås med love, som med mad og klæder og anden legemets nødtørft. Her må jeg ikke se på klæderne og maden, men på næstens gavn og behov, som skal bespises og beklædes, så jeg holder op med at bespise og klæde ham, når jeg ser, at han ikke formår eller kan bære mere. Om du nu så en sådan nar, som tænkte hos sig selv: Ej, mad og klæder er en god ting, og så ikke tænkte videre, men gik hen og tog et menneske for sig, og fyldte i det frisk væk alt det brød og øl, han kunne så fat på, og lagde alle de klæder på det, som han kunne overkomme, indtil mennesket blev kvalt, og dog blev ved at stoppe i det og pakke på det uden ophør; og når nogen sagde til ham: Hold dog op; du har jo kvalt mennesket; det har fået alt for meget mad og klæder, og du gør et forgæves arbejde. - Om han da ville sige: Du kætter, vil du forbyde gode gerninger? Mad og drikke og klæder er gode ting; derfor skal man ikke holde op og kan ikke gøre for meget deraf. - Og så tog fat på igen at bespise og beklæde dette menneske. Sig mig, hvad ville du tænke om ham? Afsindigheden selv ville ikke være så topmålt gal som en sådan nar. Netop sådanne folk har vore åndelige ledere været og derhos alle de, som omgås med gerninger og love, alene i den mening og med sådan blindhed, at det er om geringerne at gøre, hvormed de kvæle legeme og sjæl, og ser ikke, at det er kærlighedens øvelse, det gælder. De sætter altså gerningerne over kærligheden, pigen over husmoderen, så det er sørgeligt at tænke på, endsige høre og se eller selv gøre og erfare det. Sådan er nu dette kærlighedens bud et kort bud og et langt bud, et enkelt bud og mange bud, intet bud og alle bud. Kort og enkelt er det i sig selv og for så vidt det snart fattes med forstanden; men langt og mangfoldigt i henseende til udøvelsen, for det indbefatter og råder over alle bud. Det er slet intet bud, når man ser hen til gerningerne; for det har og navner ikke nogen særlig gerning; men det er alle bud, fordi alle buds gerninger er og skulle være dets

7 gerninger. Altså afsætter kærlighedsbudet alle bud og indsætter dog alle bud. Alt sammen af den grund, at vi skal vide og lære, ikke at holde og agte nogen gerning længere, end kærligheden kræver det. Fordi vi nu ikke skal eller kan være uden gerninger på jorden, må der også være mange slags bud, hvori gerningerne angives; dog sådan, at kærligheden beholder sin magt og forbliver overherre over sådanne bestemmelser, så gerningerne ske eller ikke ske, eftersom det er den tjenligt, og ingen gerning går for sig, med mindre den giver sit samtykke. Det kan vi lære af en kusk. Han styrer heste og vogn efter sin vilje. Hvis han nu ville nøje sig med, at hestene gik under tømmen, og ikke så efter vejen for at styre heste, tømmer og vogn efter den, så ville det hele snart ligge over ende, både heste, vogn og kusk, og måske drukne i en sump eller over stok og sten brække halsen. Men hvis han er så klog at styre det hele efter vejen og ser efter, hvordan vejen er, og hvor den går, så kører han ret. Men den selvkloge kusk, som vil fare ligefrem og vil lempe vejen efter vognen og fordrer, at vejen skal skikke sig som hans vogn vil, får nok at se, hvor godt han kommer fra det. Sådan går det også, når man vil styre folk efter lov og gerninger, og ikke lovene efter folket, men ligesom kusken rette vejen efter vognen. Nu er det vel sandt, at vejen ofte skikker sig efter vognen og løber lige frem; men ofte er den også krum og ulige, og da vil den sandelig, at vognen skal dreje sig efter vejen. Sådan må jo også mennesker rette sig efter loven og gerninger, hvor de kan og det er dem nyttigt. Men hvor det derimod er dem skadeligt, der skal loven sandelig bøje sig og vige, og den styrende være så klog, at han giver kærligheden plads og ophæver gerninger og love. Derfor siger også de verdsligvise, at visdom eller forsigtighed og klogskab, som de gejstlige kalder den, er alle dyders leder og mester. Og man læser i en bog om de gamle fædre, at de engang kom sammen og, da det spørgsmål blev opkastet, hvilken der var den ædleste gerning, og den ene nævnte én, den anden en anden, den ene bønnen, den anden fasten, så gjorde Antonius udslaget, idet han sagde, at blandt alle gerninger og dyder var klogskab den bedste og en sikker vej til Himlen. Men alt dette var endnu en barnagtig og verdslig forstand om egne og selvvalgte gerninger. En kristen går dybere i sagen og slutter at hverken klogskab eller galskab gælder noget for Gud, men alene troen og kærligheden. Kærligheden er den rette leder og den rette klogskab i guddommelige gode gerninger. Den ser altid på næstens nytte og forbedring, ligesom klogskaben i de verdslige dyder ser på det almene bedste og lemper lovene derefter. Det være nok herom Hvordan kærligheden opfylder loven Her viser sig det spørgsmål, hvordan det kan være sandt, at kærligheden opfylder loven, da kærligheden dog kun er en frugt af troen. Så har vi også ofte sagt, at troen på Kristus udsletter synden og gør retfærdig, samt gør loven fyldest. Hvordan stemmer nu dette overens? Tilmed siger jo også Kristus i Matt 7, 12: Alt det, som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal

8 I også gøre mod dem; for sådan er loven og profeterne. Dermed viser han, at kærligheden til næsten opfylder både loven og profeterne. Og i Matt 22, hedder det: Du skal elske Herren din Gud og du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne. Hvordan går det så her Paulus, når han i Rom 3, 31 siger: Vi stadfæster loven ved troen. Og v. 28: Vi slutter, at mennesket bliver retfærdiggjort ved troen uden lovens gerninger. Og Rom 1, 17: Den retfærdige skal leve ved sin tro. Svar: Som vi ofte har sagt, må man skille tro og kærlighed sådan ad, at troen angår personen og kærligheden gerningerne. Troen udsletter synden og gør personen velkommen og retfærdig. Men når personen er blevet velkommen og retfærdig, så bliver Helligånden og kærligheden givet, så man gør det gode med lyst. Nu er det lovens art, at den angriber personen og fordrer gode gerninger af den og ikke holder op dermed, før den får dem. Men sådanne gerninger formår personen ikke uden Ånden og kærligheden, og sådan bliver den ved loven drevet til at erkende, hvad der mangler den, og til at tænke videre, nemlig hvordan den også selv først kan blive anderledes, så den må kunne fyldestgøre loven. For loven trænger ikke så hårdt på personen som på gerningerne. Ja den fordrer kun gerningerne og tier stille om personen; men ved at fordre gerninger lader den dog også personen mærke, at den må blive en anden person, end den er. Men når troen kommer, da skaber den en sådan person, som kan frembringe de gerninger, som loven kræver. Og dette hedder da at opfylde loven. Derfor taler Paulus ret og overensstemmende med sagens egen natur. Loven fordrer gerninger af personen og opfyldes også ved gerninger. Derfor kan man ikke egentlig sige, at troen opfylder loven, skønt den danner og bereder personen sådan, at man kan opfylde den. For loven fordrer ikke personen, men gerningerne af personen. Dog giver den også, som sagt, dermed tilkende og trænger på, at personen må blive anderledes, om man skal kunne gøre sådanne gerninger, idet personen nemlig bringes til erkendelse om, at han ikke kan gøre sådanne gerninger. På den anden side gør heller ikke kærligheden og gerningerne personen anderledes eller retfærdig, men personen må forud være blevet retfærdig og anderledes, hvis han skal kunne elske og gøre gerningerne. Dog viser og beviser de, at personen er blevet retfærdig og anderledes, eftersom jo sådanne gerninger ikke kunne ske, hvis ikke personen allerede var uden synd og from. Dette er sagt i den hensigt, at man må mærke sig lovens, troens og kærlighedens rette art og egenskab, tilegne enhver af dem sit og derefter rettelig forstå Skriftens sprog. Sådan nemlig, at troen gør retfærdig, men den opfylder dog ikke loven. Kærligheden gør ikke retfærdig, men opfylder dog loven. Loven fordrer kærligheden og gerningerne og nævner ikke personen. Personen føler vel loven, men kærligheden føler han ikke. For ligesom loven, før troen er der, fordrer gerningerne og netop derved betegner, erklærer og beviser, at personen er uden tro og ikke from, sådan opfylder kærligheden loven, efter at troen er kommen, og er et tegn og bevis på, at personen har troen og er from. Så altså

9 både loven og kærligheden er vidner om personen, om han er from eller ond. Loven er, før troen, vidne om, at personen ikke er from. Kærligheden er, efter troen, vidne om, at personen er from. Derfor føler vel personen loven, før han får troen, fordi han ikke har, hvad loven fordrer, skønt loven ikke fordrer personen, men gerningerne. Gerningerne og kærligheden derimod frembringer ikke det, hvormed loven opfyldes, fordi de selv er dens opfyldelse. Skønt nu troen ikke opfylder loven, så har den dog det, hvormed loven opfyldes, for den erhverver Ånden og kærligheden, hvormed loven bliver opfyldt. Og atter, skønt kærligheden ikke gør retfærdig, så beviser den dog det, hvorved personen bliver retfærdig, nemlig troen. Og med ét ord, som Paulus selv siger derom: Kærligheden er lovens fylde. Som ville han sige: Det er én ting at være lovens opfyldelse, og et andet at frembringe eller give lovens opfyldelse. Kærligheden opfylder i den forstand loven, at den selv er dens opfyldelse; men troen opfylder i den forstand loven, at den frembringer det, hvormed loven opfyldes. For troen elsker og virker, som det hedder i Gal 5, 6: Troen er virksom gennem kærligheden. Vandet fylder krukken; personen, som øser, fylder også krukken; vandet fylder den ved sig selv; personen, idet han øser vandet. Det kalder filosofferne at fylde effektivt og formelt. Sådan bliver troen gøreren og kærligheden gerningen. Nu fordrer loven gerningen og tvinger derved personen til at blive anderledes Derfor opfyldes den ved gerningen, som dog gøreren må fuldbringe. Og dermed forkaster Paulus sofisternes drømme, når de tale sådan om kærligheden, at de skelne mellem de ydre gerninger og den indre velvilje, og siger, at kærligheden er den indre velvilje, og at den elsker sin næste, når den indvendig under ham godt; men gerningerne kalder de kærlighedens frugter? Lad dette fare. Her ser du, at Paulus ved kærligheden forstår ikke alene velviljen, men en velvillig velgerning. Så at troen og personen bliver lovens gører og opfylder, sådan som han siger: Den, som elsker den anden, har opfyldt loven. Og kærligheden er gerningen og opfyldelsen, sådan som han også siger: Kærligheden er lovens opfyldelse. Kærligheden til Gud og til næsten er den samme Et andet spørgsmål: Hvordan er kærligheden til næsten lovens opfyldelse, da vi dog skulle elske Gud over alle ting og altså også over næsten? Svar: Det har Kristus selv løst, når han i Matt 22, 39 siger: Det andet bud står lige med det første. Han gør altså af kærligheden til Gud og kærligheden til næsten én og samme kærlighed. Og det af en dobbelt grund: Først, fordi Gud ikke behøver vor gerning og velgerning, men har henvist os med dem til næsten, for at vi skal gøre mod denne, hvad vi ville gøre mod ham. Han behøver ikke mere, end at man tror på ham og holder ham for Gud. For også det at man prædiker hans lære, lover og takker ham på jorden, sker alene med den hensigt, at næsten derved må omvendes og bringes til Gud. Og dog hedder det alt sammen kærlighed til Gud og sker også Gud til velbehag, men alene næsten til nytte og gavn. For det andet har Gud gjort verden til en dåre og vil nu elskes, også under kors og

10 elendighed, sådan som Paulus siger i 1 Kor 1, 21: For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om. Derfor har han også hengivet sig selv på korset i død og jammer og lagt det samme på alle sine, så den, som før ikke har villet elske Gud, da han gav ham mad, drikke, gods og ære, nu må elske ham i sult og kummer, i ulykke og skam. Derfor skal alle kærlighedens gerninger være rettet på næstens nød og elendighed. Dér skal man finde og elske Gud, dér skal man tjene ham og gøre ham godt, om man vil gøre ham godt og tjene ham, så altså budet om kærligheden til Gud ganske og aldeles er draget ind under kærligheden til næsten. Dermed er der nu sat en bom og grænse for de ustadige og højtflyvende ånder, som alene søger Gud i store og herlige ting, kun tragter efter hans storhed, kun gennemfarer Himlen og mener at tjene og elske ham i sådanne hæderlige stykker. Dér finder de ham ikke og går ham imidlertid forbi her på jorden i næsten, i hvem han vil være elsket og æret. Derfor skal de på den yderste dag høre: Jeg var sulten, og I gav mig intet at spise, Matt 25, 42. For han har derfor afklædt sig den guddommelige skikkelse og antaget tjenerskikkelsen for at drage vor kærlighed til ham ned på jorden og binde den til næsten. Men vi lader næsten ligge hernede og gaber imidlertid op til Himlen og foregiver, at vi dermed højt elsker og tjener Gud. v9 Budene:»Du må ikke bryde et ægteskab; du må ikke begå drab; du må ikke stjæle; du må ikke begære,«og et hvilket som helst andet bud, sammenfattes jo i dette bud:»du skal elske din næste som dig selv.«hvordan kærligheden er hovedstykket i alle love, er tydeligt nok deraf, at den indbefatter alle bud i én sum. Fordi den ikke har andet for øje end at være næsten nyttig og ikke skadelig, så lærer den også meget nøje, hvormed den kan være næsten til nytte og ikke til skade, idet den ser, hvordan mennesket elsker sig selv og er sig selv til nytte og ikke til skade, og beflitter sig derfor også på at gøre ligeså mod andre. Derfor vil vi nu betragte dette bud og se, hvor mesterligt og fuldkomment det er affattet. Næstekærlighedens fire stykker For det første personen, som skal elske. Her siger: Du selv skal elske. Det er den bedste, nærmeste og fornemste person, man kan få til gerningen. For Guds lov kan ingen opfylde for andre, men enhver må opfylde den for sig selv. Som Paulus siger i Gal 6, 5: Enhver skal bære sin egen byrde. Og 2 Kor 5, 10: Vi skal alle fremstilles for Kristi domstol, for at enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad enten det er godt eller ondt. Derfor hedder det: Du, du, du selv skal elske. Og ikke: Lad en anden elske i dit sted. For skønt den ene kan og skal bede for den anden, at Gud må være ham nådig og hjælpe ham, så bliver dog ingen salig, medmindre han for sin egen del har opfyldt Guds bud. Derfor skal man ikke bede

11 alene om for næsten, at han må blive ustraffet, sådan som afladskræmmerne foregiver, men meget mere om, at han må blive from og holde Guds bud. Det andet er den ædleste dyd, nemlig kærligheden. For han siger ikke: Du skal bespise din næste, give ham drikke, klæde ham, som dog også er kostelige gode gerninger. Men: Du skal elske ham. Kærligheden er hovedet, kilden og en fælles dyd for alle dyder. Kærligheden bespiser, giver at drikke, beklæder, trøster, beder, løser, hjælper og redder. Ja, hvad skal man sige? Den hengiver sig selv med legeme og liv, med gods og ære, med alle kræfter indvendig og i det ydre til næstens gavn og nødtørft, hvad enten det er ven eller fjende, og beholder intet, hvormed den ikke tjener den anden. Derfor kan ingen dyd sammenlignes med den. Derfor kan man heller ikke nævne eller fremhæve nogen særlig gerning, sådan som man gør med de andre dyder, der kun er rettet på en enkelt ting, som kyskhed, barmhjertighed, tålmodighed, sagtmodighed. Kærligheden gør alle ting, lider død og liv og alt, endog for sin fjende, så Paulus med rette siger: Alle bud indbefattes som i én sum i det ord: Elsk din næste. Det tredje er den allermest ædle genstand og den dyrebareste ven, som skal elskes, nemlig næsten. Han siger ikke: Du skal elske de rige, mægtige, lærde, hellige. Nej, den frie kærlighed og det allermest fuldkommen bud deler og udstykker sig ikke sådan til nogle enkelte personer. Den kender ingen personsanseelse. For det gør den falske, kødelige verdenskærlighed, som alene ser på personen og elsker, så længe den har fordel eller noget at håbe derved. Og hvor den ikke har det, er det også forbi med kærligheden. Men dette bud fordrer en fri kærlighed til enhver, uanset hvem det er, ven eller fjende. For den søger ikke nytte eller fordel, men den giver og skaffer nytte og fordel. Derfor er den mest virksom og kraftig mod fattige, trængende, onde, syndere, dårer, syge og fjender. For her finder den noget at tåle, lide og bære. Her kan den tjene og gøre vel. Her har den alle hænder fulde, har altid nok og er allesteds beredt. Og lader os her mærke, hvordan dette bud gør os alle lige for Gud og ophæver al forskel på livssituation, personer, embeder og gerninger. Fordi budet er givet alle og enhver, så må en konge og fyrste, om han ellers er et menneske, bekende, at den fattigste tigger og den usleste spedalske er hans næste og i ingen måde ringere for Gud end han selv, så han ikke alene er skyldig at hjælpe ham, men også efter dette bud skyldig at tjene ham med alt, hvad han har og formår. For skal han elske ham, sådan som Gud her befaler, så følger deraf, at han skal have tiggeren kærere end sin krone og sit hele kongerige. Ja, om tiggeren behøver det, endog give sit liv for ham. For han skylder ham kærlighed og må lade ham være sin næste. Er det nu ikke et skønt og kosteligt bud, som gør så ulige mennesker så ganske lige? Er det ikke en forunderlig trøst, at en tigger har sådanne herlige tjenere og venner, at en rig konge må stå hans armod til tjeneste, at en skøn krone og den kongelige pragts søde duft må være hans stinkende sår underdanig? Hvor underligt ville det ikke være, om vi fik se, hvordan konger og fyrster, dronninger og fyrstinder tjente de fattige tiggere og spedalske, sådan som vi læser om Elisabeth? Og om det skete, så var det dog en såre ringe ting i sammenligning med, hvad Kristus har gjort. For han er kommet så højt i dette eksempel og bud, at ingen kan gøre

12 ham det efter. For han er ærens konge over alle konger, ja Guds Søn selv, og alligevel gør han sig lig de allerværste syndere og tjener dem, så han endog dør for dem. Om nu ti konger sådan tjente en tigger, så ville det vel være noget stort, men hvad var det dog mod Kristi tjeneste? De måtte skamme sig og bekende, at deres gerning end ikke var værd at komme i betragtning. Se nu heraf, hvad verden er, og hvor langt den er, ikke alene fra Kristi eksempel, som er uopnåeligt, men også fra dette bud. Hvor er de, som kender og forstår, hvad det lille ord næste betyder? Og dog står også den naturlige lov, netop med dette buds indhold, skrevet i alle menneskers hjerter. For der er ingen, som ikke føler og må bekende, at det er ret og sandt, hvad den naturlige lov siger: Hvad du vil, at andre skal gøre eller ikke gøre mod dig, det skal du også gøre eller undlade at gøre mod dem. Dette lys lever og lyser i alle menneskers fornuft. Og hvis de ville følge det, hvad behøvede de da bøger, lærere eller nogen som helst lov? Her bærer de en levende bog hos sig i hjertets dyb. Den skulle rigeligt nok sige dem alt, hvad de skal gøre, undlade, dømme, antage og forkaste. Nu siger dette bud: Elsk din næste som dig selv, netop det selv samme som dette: Hvad du vil, at andre skulle gøre mod dig, osv. For enhver føler, at han vil være elsket og ikke hadet. Så føler han også, at han er skyldig en anden det samme. Men det er intet andet end dette: Elsk en anden som dig selv. Men den onde lyst og kærlighed formørker dette lys og forblinder mennesker, så de ikke ser i denne sit hjertes bog, ikke følge dette fornuftens klare lys. Derfor må man med ydre bud, bøger, sværd og magt holde og drive dem tilbage, påminde dem om dette naturlige lys og stille dem deres eget hjerte for øje. Men endnu hjælper det ikke. De ser dog ikke dette lys, men den onde lyst og kærlighed hindrer dem fra at give agt derpå, så de dog udefra med sværd og love må tvinges til at afholde sig fra de ydre gerninger. Det fjerde er det allermest ædle eksempel eller forbillede. For det er ypperlige lærdomme og bud, som tillige giver eksempel. Nu giver dette bud et ret levende eksempel, nemlig dig selv. Det eksempel er jo ædlere end alle helgeners, for de er nu bortgangen og døde; men dette eksempel lever stedse. For enhver må jo bekende, at han føler, hvordan han elsker sig selv. Han mærker jo, hvor ivrigt han sørger for sit liv, med hvilken flid han plejer sit legeme med spise, klæder og alt godt, hvordan han flyr døden og skyr al ulykke. Det er nu kærligheden til dig selv. Den ser du. Den føler du. Hvad lærer nu dette bud dig? At gøre netop det samme mod næsten som du gør mod dig selv, så du skal lade hans legeme og liv gælde ligeså meget for dig som dit eget legeme og liv. Se, hvor havde han kunnet give dig et nærmere, kraftigere og mere levende eksempel end dette, som ligger så dybt i dig selv? Ja, som er dig selv. Det ligger lige så dybt i dit hjerte, som dette bud står skrevet derinde. Hvordan vil det nu gå dig for Gud, når du ikke elsker din næste? Da vil din egen samvittighed, som finder dette bud indskrevet i dig, fordømme dig. Og hele dit liv vil som et eksempel vidne mod dig, at du ikke har gjort sådan mod andre, som dit eget liv så kraftigt har lært dig, ja kraftigere end alle helgeners eksempel. O, hvordan vil det især gå de åndelige med deres syngen, beden, kapper, kronragning, messer og lignende gøgleri? Jeg vil fortie, at de aldrig har holdt dette bud. Det siger jeg: Hvornår har de for deres klosterlarm fået så megen

13 tid og lejlighed, at de én gang kunne betragte dette bud i deres hjerte og få syn på dette eksempel i deres eget legeme eller dog læse derom i ydre bøger eller høre prædike derom? O, det arme, elendige folk! Mener du, at Gud for din kappes og dit skallede hoveds skyld skal slå dette sit bud hen i vejret. Det bud, som han så dybt og tydeligt har skrevet i dit hjerte, så skønt og klart afbildet i dit eget legemes eksempel og desuden indprentet med så mange ydre skrifter og ord. Og at han skal agte, hvad du imidlertid selv har opdigtet og gjort? Ak, hvor skammeligt har dog verden vendt sig bort fra dette skønne og kraftige bud, i hvilket person, gerning, eksempel og genstand så mesterlige«er fremstillet, og hvor grueligt handler den ikke stik derimod! For nu er det overalt blevet skik og brug, at vi sætte andre personer i vort sted. Munke og messepræster skulle være fromme og bede i vort sted, så vor person må være fri for det besvær. I stedet for den ædleste dyd, kærligheden, har vi optænkt egne gerninger. I næstens sted har vi sat træ og stene, klæder og mad, ja de afdødes sjæle og helgenerne i Himlen. Dem tjener vi, dem omgås vi med, de er vor genstand, på dem øver vi os. I stedet for det ædleste eksempel tager vi helgeners legender og gerninger og vil ligne de ydre eksempler; men det eksempel, som vort eget legeme og liv frembyder os, og Guds bud foreholder os, det giver vi en god dag, skønt vi dog deri havde mere at efterfølge og øve os i, end vi kunne overkomme. Og om vi end formåede det alt sammen, blev vi dog ikke Kristus lige. v10 Kærligheden gør ikke næsten noget ondt. Kærligheden er altså lovens fylde. Fordi de ti bud forbyder at tilføje næsten noget ondt eller nogen skade, idet de siger: Du må ikke slå ihjel, du må ikke bedrive hor, så retter apostelen sin tale derefter og siger: Kærligheden opfylder dette og tilføjer ingen ondt; men ikke nok dermed, at den ikke tilføjer nogen noget ondt; den gør også enhver godt. For det er også at tilføje ondt, når jeg lader min næste ligge i nød, når jeg kan hjælpe ham, om jeg end ikke selv har bragt ham deri. For om han sulter, og jeg ikke giver ham mad, såfremt jeg har evne dertil, så er det det samme, som om jeg lod og bød ham dø af sult. Og det samme gælder med al næstens skade og ulykke. Hvordan kærligheden er lovens fylde har vi hørt ovenfor.

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Konfirmandord - og der er vildt mange:

Konfirmandord - og der er vildt mange: Konfirmandord - og der er vildt mange: Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

(Forbederen beder den pågældende stations bøn, evt. fulgt af et øjebliks stilhed)

(Forbederen beder den pågældende stations bøn, evt. fulgt af et øjebliks stilhed) Bøn i fastetiden F: Jeg er Herren, din Gud; du skal ikke have andre guder end mig. Guds øjne er langt klarere end solen, de ser ind i de skjulteste kroge af menneskenes hjerter. Far ikke vild! Hverken

Læs mere

Kol 3, 1-7 - 4. påskedag

Kol 3, 1-7 - 4. påskedag Kol 3, 1-7 - 4. påskedag Kol 3, 1-7 v1 Når I nu er oprejst med Kristus, så søg det, som er i himlen, dér hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd. v2 Tænk på det, som er i himlen, og ikke på det jordiske.

Læs mere

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf Man kan få slides i pdf på hjemmesiden Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf 1 Fil 3,3: Det er os, der er de omskårne, og som tjener ved Guds ånd og har vores stolthed i

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 1 1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Vores relation til verden omkring os

Vores relation til verden omkring os Vores relation til verden omkring os I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED 1 MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED Kim Torp, søndag d. 29. juni 2014 Menigheden er ikke underlagt nogen lov, undtagen kærlighedens lov. Romerbrevet 2:16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN 20. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Mattæus 22, 1-14 Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN Sommeren er forbi. Der er slut med varme og milde vinde. Efteråret

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus!

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus! Onsdag d. 1. april 2015 Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder Jesus Kristus! Du er midt iblandt os, og dagligdagen er gennemlyst af din kærlighed. Men du kender også vores svigt og vores forvirrede

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart.

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. Den står klar. Tung er den, således at den hæmmer min bevægelsesfrihed.

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

PÅLIDELIGE MENNESKER

PÅLIDELIGE MENNESKER 1 PÅLIDELIGE MENNESKER Kim Torp, søndag d. 14. juni 2015 HVEM ER DE PÅLIDELIGE MENNESKER? 2. Timotheus 2:1 7 Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus! Hvad du har hørt af mig i mange vidners

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

3. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 3. marts 2013 kl Salmer: 49/639/172/481//166/439/192/266 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen

3. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 3. marts 2013 kl Salmer: 49/639/172/481//166/439/192/266 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen 1 3. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 3. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 49/639/172/481//166/439/192/266 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen Vi er dybt inde i fastetiden og nået frem til den

Læs mere

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned = Menigheden står op! = Menigheden sidder ned 1. PRÆLUDIUM 2. INDGANGSBØN Kirkesanger / Kordegn: Lad os alle bede! Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre hvad du, Gud Fader, min skaber, du

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Forkortet prædiken til Helligtrekongersdag

Forkortet prædiken til Helligtrekongersdag Forkortet prædiken til Helligtrekongersdag Prædiken over epistlen Esajas 60, 1-6 V1 Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet, Herrens herlighed er brudt frem over dig. V2 For se, mørket dækker jorden,

Læs mere

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen Hvem heler Gud? lidelsens udfordring v. Frank Risbjerg Kristensen Gud er min hyrde, jeg er tryg I fredstider Når tilliden til Gud vælter Gud er min hyrde, jeg er tryg; Han sørger for mig nat og dag Han

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER.

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER. 2 Mos 20,3-17 De ti bud blev givet af Gud til hans udvalgte folk, det jødiske folk, mere end 1200 år, før Jesus blev født. Men de er også en rettesnor for kristne. Budene hjælper os ikke til at blive frelst.

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden

Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden efter kilder fra Ribe Domkirke Påskefesten er givet os mennesker både til trøst og glæde. Jesu opstandelse, hans død på korset og hans komme til jord tydeliggør,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken til 8. søndag efter trinitatis, Matt. 7,15-21. 1. tekstrække

Prædiken til 8. søndag efter trinitatis, Matt. 7,15-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. juli 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 8. søndag efter trinitatis, Matt. 7,15-21. 1. tekstrække Salmer DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind Dåb: DDS 448,1-3

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. Hvor er det dejligt at man kan bruge ord, til at tale med. Hvor er det dejligt at man har ører så man kan høre hvad der bliver

Læs mere

Altrets sakramente. Lovprisning af Altrets Sakramente. Bøn før kommunionen. Bøn efter kommunionen

Altrets sakramente. Lovprisning af Altrets Sakramente. Bøn før kommunionen. Bøn efter kommunionen Altrets sakramente Lovprisning af Altrets Sakramente I Altrets helligste Sakramente være Jesus evig tak og pris og ære. Bøn før kommunionen Almægtige, evige Gud! Se, jeg træder hen til din enbårne Søns,

Læs mere

Fastelavnssøndag. Hvad betyder fastelavn?

Fastelavnssøndag. Hvad betyder fastelavn? Fastelavnssøndag Hvad betyder fastelavn? Fastelavn kommer af det plattyske ord vastelavent, der betyder fasteaften, og henviser til den 40 dages lange faste, som starter straks efter fastelavnstiden og

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2011 HvadErKristendom Augustanakirkens Forlag

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2011 HvadErKristendom Augustanakirkens Forlag Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2011 HvadErKristendom Augustanakirkens Forlag Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Nøglemagten*... 13 Hvordan de enfoldige

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Præludium og indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som

Læs mere