Program for velfærdsteknologi

Transkript

1 Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag Nr. og navn på 9.3 Forbedre borgernes muligheder for at den/de indsatser, mestre eget liv ved at koordinere og som udmøntes understøtte udviklingen og udbredelsen af modne velfærdsteknologiske løsninger med dokumenteret effekt Programejer 9.4 Forbedre livskvaliteten for borgere med funktionsnedsættelser og socialt udsatte ved at anvende mobile løsninger på socialområdet, som fremmer forebyggelse, inklusion Tina Wahl 1.1 Programleder/kontaktperson Gitte Duelund Jensen, Center for Velfærdsteknologi 1.2 Forankring og samarbejde Programmet er forankret i KL i en selvstændig enhed. Enheden samarbejder tæt med alle kommunerne i hele perioden. 2. Formål 2.1 Baggrund og overordnet formål Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere og dokumentere arbejdet med velfærdsteknologi 1

2 samt understøtte kommunernes implementering og gevinstrealisering af modne velfærdsteknologiske løsninger. Velfærdsteknologiske løsninger giver mange borgere bedre mulighed for at planlægge og klare hverdagen. For mennesker med funktionsnedsættelser kan velfærdsteknologi i hjemmet give mere tryghed, frihed og mobilitet, så det i højere grad bliver muligt at deltage aktivt i hverdags- og samfundslivet. Side 2 af 8 Samtidig står kommunerne over for de velkendte udfordringer på de store velfærdsområder i form af et stigende antal ældre med behov for pleje og praktisk hjælp og et stigende antal borgere med komplekse behov. Samtidig er kommunerne udfordret af et stigende antal ledige stillinger på pleje- og omsorgsområdet og et vedvarede behov for at holde økonomien i ro på områderne. Implementering af velfærdsteknologi og fokus på at realisere de økonomiske gevinster heraf kan bidrage til at imødegå disse udfordringer. Kommunerne efterspørger i den forbindelse fælleskommunal udvikling og deling af viden og dokumentation om anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger samt en øget koordinering af udviklings- og afprøvningsprojekter, sådan at kommunerne i højere grad udvikler det velfærdsteknologiske område i fællesskab på grundlag af bedste fælles viden. KL etablerede i 2013 en særskilt programenhed (Center for Velfærdsteknologi) til understøttelse af storskala-implementering af velfærdsteknologi i kommunerne i perioden indenfor Fælleskommunalt program for udbredelse af velfærdsteknologi. Det eksisterende fælleskommunale velfærdsteknologiprogram har de seneste to år oparbejdet en stor viden om barrierer og udfordringer ved implementering af velfærdsteknologi, som har dannet grundlag for det fælleskommunale arbejde. En videreførelse af programmet skal sikre et fortsat fokus på, at teknologi, business cases og strategi ikke gør det alene. Hvis kommunerne skal lykkes med at realisere gevinstpotentialerne ved implementering af velfærdsteknologi, skal der også i de kommende år arbejdes med både forandringer af de kommunale organisationer og værdien af løbende opfølgninger. Erfaringen viser,

3 at mange kommuner fortsat støder ind i mange barrierer, når skridtet skal tages fra afprøvning af teknologi i mindre skala til implementering af teknologien i stor skala. Det er desuden lykkedes positivt at kvalificere den almindelige lokale og nationale debat om og holdning til velfærdsteknologi gennem spredning af kommunernes gode erfaringer. Men der er stadig brug for at beskrive og dele de gode historier fra hverdagen med velfærdsteknologi, der giver værdighed og frihed tilbage til mange borgere. Side 3 af Gevinster Programmets formål er at bidrage væsentligt til borgernes livskvalitet og til kommunernes økonomiske råderum gennem videndeling om implementering af modne velfærdsteknologiske løsninger i kommunerne. Programmet har særligt fokus på fire overordnede gevinstkategorier: 1. Programmet bidrager til at synliggøre kommunernes effektiviseringer og gevinstrealiseringer ved implementering af velfærdsteknologi. 2. Programmet understøtter udviklingen af kvaliteten, sådan at borgerne oplever, at de kommunale ydelser leveres meningsfuldt med anvendelse af velfærdsteknologi i forhold til borgernes behov for et selvstændigt og værdigt hverdagsliv. 3. Programmet understøtter videndeling af de positive effekter, implementering af velfærdsteknologier har på arbejdsmiljøet. 4. Programmet understøtter øget koordination af velfærdsteknologiske projekter mellem kommunerne gennem videndeling om projekter og dokumentation med henblik på øget fælles læring. 2.3 Resultatmål Resultatmål 1. Programmet gennemfører en gang årligt en statusmåling af udbredelsen af velfærdsteknologi i kommunerne på såvel økonomiske som kvalitative indikatorer.

4 2. Programmet understøtter en øget koordination af velfærdsteknologiske projekter i de enkelte kommuner, gennem videndeling om projekter og dokumentation, med henblik på øget fælles læring. 3. Programmet understøtter de til enhver tid aftalte indsatser om storskalaimplementering af moden velfærdsteknologi i kommunerne. 4. Programmet varetager fælleskommunale interesser på det velfærdsteknologiske område ved blandt andet at sætte fokus på lovgivningsmæssige barriere. 5. Programmet følger og understøtter de kommunale behov for videndeling om velfærdsteknologi gennem pro-aktiv og struktureret opsamling og spredning af viden. Side 4 af 8 3. Indhold i program En videreførelse af det fælleskommunale program for velfærdsteknologi skal fastholde og understøtte den videre udvikling i kommunernes på det velfærdsteknologiske område. Kommunerne efterspørger fortsat implementeringsstøtte, udvikling af dokumentation for effekter og gevinster og en endnu højere grad af videndeling mellem kommuner. Der er derudover også fortsat behov for øget fokus på strukturelle barrierer som fx lov om magtanvendelse og opsamling af data. Stadig flere af de teknologiske løsninger på markedet er udviklet i samarbejde med kommunale medarbejdere og borgere, men de kan ikke bringes i anvendelse, da lovgivningen ikke er fulgt med det paradigmeskifte, kommunerne har arbejdet med de seneste år, om hverdags-rehabilitering og tidlige forebyggende indsatser. Hertil kommer øgede forventninger fra borgerne om et selvstændigt og værdigt liv samt om mulighed for at udnytte de teknologiske muligheder, markedet tilbyder. Realiseringen af programmets gevinster er organiseret i følgende tre delprojekter: a) Understøttelse af gevinstrealisering. Dette delprojekt fokuserer på realistiske, brugbare og overførbare business cases, på reel realisering af de gevinstpotentialer, som velfærdsteknologiske løsninger giver i form af varige gevinster.

5 Derudover vil projektet arbejde for, at dokumentationen i højere grad opleves som valid, og derfor kan anvendes som en del af den almindelige ledelsesinformation.kommunernes gevinstrealisering følges en gang årligt på såvel økonomiske som kvalitative indikatorer. Side 5 af 8 b) Understøttelse af implementering. Dette delprojekt fokuserer på at udarbejde vejledninger, tjeklister mv., der til enhver tid efterkommer det behov for implementeringsstøtte, som kommunerne efterspørger. Herudover afholdes temadage og kurser for relevante målgrupper i kommunerne. Delprojektet vil have som overordnet mål, at alle typer af leverancer skal opleves som meningsfulde og brugbare i forhold til at arbejde for at indfri de identificerede forretningsbehov. c) Videndeling, udvikling og koordinering af området. Dette delprojekt fokusere på at understøtte opsamling af viden, dokumentation og koordinering af kommunale velfærdsteknologiprojekter af fælleskommunal relevans, sådan at kvalificeret videndeling bliver mulig. Sporet understøtter endvidere de fælleskommunale interesser gennem strategisk kommunikation om det velfærdsteknologiske område i kommunerne. Der udarbejdes i en senere fase projektbeskrivelser for hvert af de tre delprojekter. 3.1 Strategisk sammenhæng Programmet for velfærdsteknologi skal ses i forlængelse af følgende eksisterende KL-politiske udspil og fællesoffentlige tiltag: Den Fælleskommunale digitaliseringsstrategi Lokal og digital, et sammenhængende Danmark Strategi for digital velfærd KL s debatoplæg om fremtidens socialpolitik, Invester før det sker, marts KL s udspil om sundhed - Sammen om Sundhed, oktober Programmets organisering Programmet organiseres som følger: En styregruppe som består af kommunale repræsentanter på direktørniveau og KL. 5 stående kommunale velfærdsteknologiske netværk med deltagelse af projektledere, konsulenter, mellemledere mv. der

6 arbejder med implementering og drift af velfærdsteknologiske løsninger. Styregruppen har det overordnede ansvar for at sikre, at Center for Velfærdsteknologi når sine resultatmål. Herudover skal styregruppen have fokus på at sikre sammenhæng og samarbejde med alle 98 kommuner og med relevante eksterne parter. Side 6 af 8 Programmet gennemføres af en særskilt programenhed i KL (Center for Velfærdsteknologi) og har eget budget og ledelse. Enheden består af fire fuldtidsansatte. 4. Ressourceestimering Det estimeres, at der fortsat skal afsættes midler til 4 årsværk, svarende til kr. om året i perioden til at realisere programmet. KL s Bestyrelse har inden for det nuværende program bevilget midler til og med Programmets økonomi kan eventuelt suppleres gennem yderligere bevillinger fra fonde mv. samt gennem salg af særlige ydelser målrettet enkeltkommuner ud over det, som kan leveres inden for rammen af bevillingen. Budget Velfærdsteknologi Lønmidler Møder, workshops, o. lign Kommunikation, formidling og materialer Rejser og transport inkl. opholdsudgifter Eksterne ydelser I ALT Tidshorisont Programmets delprojekter forløber i hele strategiperioden ( ). Programmets resultater drøftes en gang årligt af programmets styregruppe på grundlag af fælleskommunalt dokumenterede projekter samt årets statusmåling.

7 6. Risikovurdering af programmet Følgende risici vurderes relevante at følge i hele programperioden: 1. Der er en risiko for, at et for snævert fokus på national dokumentation for arbejdet med velfærdsteknologi i kommunerne kan komme i konflikt med hensynet til at understøtte de lokale behov for relevant ledelsesinformation. 2. Der er risiko for, at lovgivningsmæssige barriere vil forhindre hensigtsmæssig implementering af modne velfærdsteknologier i kommunerne. 3. Der er risiko for, at økonomisk trængte kommuner ikke kan rejse den investeringskapital, som storskala-implementering af velfærdsteknologi kræver. 4. Der er risiko for, at kommunerne ikke realiserer det økonomiske potentiale som implementering af velfærdsteknologi muliggør. Side 7 af 8 7. Interessentvurdering Kommunerne Kommunerne er den vigtigste interessent for programmet. Kommunikationen til kommunerne skal sikre, at kommunerne kender til og anvender den del af aktiviteterne i programmet vedr. implementering af velfærdsteknologi, kortlægning, analyser, mv. de har brug for. Programmet skal løbende kommunikere, så programmets resultater og indsats er kendt i kommunerne. Kommunerne inddrages i programmet på flere måder. Dels er der kommunale repræsentanter i styregruppen for Center for Velfærdsteknologi, ligesom kommunale repræsentanter er involveret i det løbende udviklings- og implementeringsarbejde og i den løbende dialog om kommunernes egne projekter. Herudover vil der ske en inddragelse i netværksarbejde og i andre relevante fora. Kommunikationen sker løbende via KL s hjemmeside og andre relevante fora og netværk, men det er vigtigt, at programmet også kommer rundt i landet og hermed er med til at skabe en grundlæggende forståelse for programmets formål og aktiviteter. Leverandører

8 Der er i dag et meget stort marked for salg af hjælpemidler og velfærdsteknologi til kommunerne, såvel som et stort internationalt marked. Leverandørerne er derfor en afgørende interessent. Det ligger dog uden for programmets ramme at kommunikere systematisk med alle leverandører. Derfor skal det som led i programmet sikres en målrettet og relevant dialog med de leverandører, som er centrale for programmets realisering. Side 8 af 8 De statslige parter Programmet vil løbende være i dialog med Finansministeriet/Digitaliseringsstyrelsen samt relevante sektorministerier og styrelser, herunder Social- og Indenrigsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet om implementering af velfærdsteknologi i kommunerne, idet velfærdsteknologi sandsynligvis bliver et tema i den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.