EFTER GUDS DØD KAPITALISME OG NYDELSE NIETZSCHE MED LACAN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EFTER GUDS DØD KAPITALISME OG NYDELSE NIETZSCHE MED LACAN"

Transkript

1 EFTER GUDS DØD KAPITALISME OG NYDELSE NIETZSCHE MED LACAN

2 Efter Guds død er trykt i 75 eksemplarer, hvoraf de 65 blev afleveret til den rette adressat. Denne adressat var i dette tilfælde kunderne foran SuperBrugsen i Jægergårdsgade i Aarhus, der den 17. januar 2014 modtog bøgerne. Forlaget Taschenspiel trykker små filosofiske bøger, som retter sig mod en bestemt tendens eller et bestemt fænomen i tiden. Hver bog har en adressat, og denne adressat modtager vederlagsfrit størstedelen af oplaget af den pågældende bog. Bøgerne er små gaver, eller udspil, åbninger. En dominobrik, der pludselig ligger der. Alle bøger kan desuden frit erhverves som elektroniske filer ved kontakt til forlaget.

3 EFTER GUDS DØD KAPITALISME OG NYDELSE NIETZSCHE MED LACAN NICOLAI VON EGGERS

4 FORLAGET TASCHENSPIEL Efter Guds død Nicolai von Eggers Center for Vild Analyse Forlaget Taschenspiel December 2013 Trykt hos Specialtrykkeriet Viborg 1. udgave, 1. oplag ISBN Kontakt:

5 INDHOLD PROLOG S. 7 DEN STORE ANDEN S. 19 GUD ER DØD S. 49 DEN POSTHUME LYDIGHED S. 75 ECCE HOMO S. 93 DØDSDRIFTEN OG DET SIDSTE MENNESKE S. 109

6

7 PROLOG For ikke så lang tid siden sad jeg med en ven på en bar i Tyskland og så en fodboldkamp. I slutningen af første halvleg fik en spiller fra det ene hold rødt kort, kameraet panorerede hen på holdets træner, om hvem kommentatoren tørt konstaterede: Er versteht die Welt nicht mehr. Han forstår ikke længere verden, eller som vi måske ville sige på dansk: Hans verden er brudt sammen. En enkelt meningsløs begivenhed, som ikke blot i sig selv ikke giver mening, men som får hele det normale meningshele til at falde fra hinanden. Denne ene ting giver så lidt mening, at jeg kan blive helt i tvivl, om noget som helst længere giver mening. Hvis de rammer, jeg har sat op for min normale meningsfulde gøren og laden her i verden, ikke kan indeholde denne begivenhed, hvad er disse rammer så overhovedet værd? Hvordan kan jeg stadig stole på, at de kan få verden til at give mening? Sådanne tanker så ud til at løbe gennem trænerens ho- 7

8 ved, som han stod der i et close-up, helt alene på et fyldt stadion, med armene ud til siden og et tomt blik rettet ind mod banen. Man kunne næsten se den eksistentielle tomhed i hans blik: Hvad laver jeg egentlig her på denne sidelinje? Hvad nytter mit arbejde og mit liv? Hvorfor vier jeg hele mit liv til fodbolden og dette hold, når dets skæbne alligevel kan blive afgjort af tilfældige, meningsløse begivenheder som denne? Træneren lignede med andre ord en mand, hvis (fodbold)verden var brudt sammen. Hvis man skulle koge denne bog ned til en enkelt sætning, ville det være denne: Er versteht die Welt nicht mehr. En tilsyneladende almindelig og på alle måder ikke-skelsættende begivenhed afslører, at lige under overfladen ligger meningsløsheden og lurer. Det ufortjente røde kort kan få mig til at drage meningen med fodbold som sådan i tvivl. Og hvis jeg er træner for en professionel topklub, er det på ingen måde en lille tvivl. Det er hele mit liv. Det er på grund af det, jeg arbejder tolv timer om dagen og rejser rundt til kampe i hele verden weekend efter weekend. Det er grunden til, at mit privatliv er at finde i medierne dagligt, og at jeg konstant må stå parat til at give interviews. Det er en enorm stressfaktor, og der er et kæmpe pres fra ledere, spillere og millioner af fans, som ikke vil tøve med at vende sig imod mig og ødelægge hele mit liv, hvis jeg ikke er en succes. Det er med andre ord grunden til, at jeg står op om morgenen. Hvis fodbold ikke giver mening, giver intet længere mening. 8

9 I den sammenhæng henviser den lille begivenhed til en potentiel katastrofal begivenhed Begivenheden med stort B. Som i en postapokalyptisk fortælling som for eksempel Cormac McCarthys The Road, filmatiseret i 2009 med Viggo Mortensen i hovedrollen, eller zombie-tv-serien Walking Dead, hvor det går op for os, at vi egentlig ikke forstår verden, at den egentlig ikke giver nogen mening. I sådanne fortællinger er verden, som vi kender den, ved at falde fra hinanden, alle de faste koordinater, vi plejer at orientere os efter, har skiftet plads eller er forsvundet og nogle nye er ved at sætte sig. Hvor man før Begivenheden kunne sige, at hvis det ligner et menneske, så er det nok et menneske, må man nu sige, at selvom det ligner et menneske, er det ikke nødvendigvis et menneske. Hvad der før ville mig det godt, vil nu med al sandsynlighed slå mig ihjel. Efter Begivenheden er langt de fleste mennesker i The Road forvandlet til hensynsløse mordere og tyve, mens de i Walking Dead er blevet zombier slet og ret. Og på samme måde som med den lille begivenhed, ændrer vores verden pludselig form. Eller i det mindste mistænker vi den for at være i gang med det. Hvad der før betød noget, er nu ligegyldigt. Hvad der før fik verden til at hænge sammen, er nu gået i opløsning. Vi bliver et kort øjeblik paf, mens vi prøver at få verden til at hænge sammen igen. En sådan lille begivenhed ligger hele tiden og lurer. Som Albert Camus siger: Skal jeg tage en kop kaffe 9

10 eller slå mig selv ihjel? Hvad garanterer egentligt, at den ene handling er mere meningsfuld end en anden? At der er grund til at gøre det ene, men ikke til at gøre det andet? Denne fundamentale mangel på en sikker grund, et sikkert meningshele, bliver på den ene side hele tiden skubbet væk, og har på den anden side en tendens til igen og igen at komme op til overfladen og vise sit grimme ansigt, når vi mindst venter det. Som da den stakkels træner midt i kampens hede, midt i hans allermest intense og koncentrerede indsats, hvor det hele igen synes vigtigere end nogensinde, pludseligt ser én af sine spillere få et ufortjent rødt kort og trænerens engagement forvandler sig til tomhed. Er versteht die Welt nicht mehr Men der er endnu et element til dette fænomen, som er centralt for denne bog, nemlig spørgsmålet om nydelse. Når vi lever vores normale liv, opnår vi konstant en eller anden grad af nydelse. Ikke blot i form af mad, søvn, sex og ting, vi normalt forbinder med (fysisk) nydelse, heller ikke blot kærlighed, nærhed, sjov og andet, vi normalt forbinder med (emotionel) nydelse; i en psykoanalytisk forståelse af nydelse og i særdeleshed i den version, som den er udfoldet af den franske psykoanalytiker Jacques Lacan er alt, hvad vi gør, forbundet med en særlig form for nydelse. Hvis jeg er ordensmenneske, finder jeg en særlig form for nydelse i at holde orden og gøre rent. Hvis jeg er lystløgner, finder jeg en særlig form for nydelse ved at lyve for folk, og lige såvel, som jeg nyder at tage på ferie, kan jeg nyde at tage hverdagslivets åg på 10

11 mig. Selv en sultestrejkende kan siges at opnå nydelse fra sin ekstreme askese og politiske eller religiøse overbevisning, for hvilken han er i stand til at sulte sig selv ihjel. Nydelse, i lacaniansk forstand, er altså ikke forbundet med velbehag omend velbehag kan være én form for nydelse blandt mange. Spørgsmålet er nu: Hvilken form for nydelse er forbundet med, at vores verden bryder sammen? Hvordan kan vi nyde, hvis vi ikke længere har nogen koordinater at orientere os efter? Spørgsmålet kan måske stilles klarere med et kendt eksempel fra psykoanalysen. I Drømmetydning fortæller Freud om sin nitten måneder gamle datter, Anna, der siger ordet jordbær, mens hun sover, og Freud antager derfor, at Anna drømmer, hun spiser jordbær. Anna har ikke fået noget at spise hele dagen, fordi hun var syg, og i Freuds udlægning drømmer Anna, at hun spiser jordbær som en slags nydelsesfuld hævn mod sygeplejersken, som har forklaret Annas sygdom med, at hun har spist for mange jordbær, og som derfor har forbudt Anna at spise flere jordbær. Den slovenske filosof og lacanianer Slavoj Žižek har dog en anden udlægning af drømmen: Det afgørende element er, at mens hun [Anna] var i gang med glubsk at fortære en jordbærkage, bemærkede den lille pige, hvordan hendes forældre blev velfornøjede ved synet af dette, ved at se at hun nød det fuldt ud. 1 Annas drøm handler altså ikke så meget om jordbær, som den handler om mindet om forældrenes glæde. Den nydelse, 1 Slavoj Žižek, The Plague of Fantasies. London: Verso 2008, p

12 Anna opnår, og som hun genoplever i drømmen, er bundet op på glæden ved at have glædet forældrene. Hvor tit har vi ikke spist et godt måltid uden at huske tilbage på det lang tid efter, mens smagen af den middelmådige lufthavnssandwich, som blev indtaget foran vores elskedes blik, for evigt har printet sig ind i hukommelsen, og som vi ind imellem drømmer om om natten. Så i Annas drøm er det at spise jordbær eller jordbærkage, som det er blevet til i Žižeks version at nyde forældrenes nydelse. Det afgørende er ikke som sådan jordbærernes smag, det afgørende er den nydelse, jeg opnår, ved at se mine forældre blive glade og stolte over mig, og at jeg har det godt. Der er altså en uløselig forbindelse mellem nydelsen og den Anden; de omgivelser, den verden og de mennesker, der omgiver os. Dette gælder både for Žižeks og Freuds udlægning af Annas drøm. I Žižeks udlægning opnår Anna sin nydelse igennem forældrenes velbehag hun nyder, at de nyder, at hun nyder i Freuds version opnår Anna sin nydelse i kraft af at trodse sygeplejerskens dom hun spiser jordbær i søvne, og nyder det, fordi hun ikke må. Det er altså i forholdet til den Anden (forældrene, sygeplejersken), at Anna opnår sin nydelse; enten ved at følge den Andens lov (forældrenes billigende blikke) eller ved at bryde den (sygeplejerskens diagnose og formaning). Det er altså i et forhold til den Anden, at nydelsen overhovedet eksisterer. Det ultimative udtryk for forbindelsen mellem verden, eller meningshelet, eller den Anden, eller hvad man nu vil kalde det, og så nydelsen, finder vi i Palle alene i ver- 12

13 den. Palle kan gøre alt det, han altid har drømt om, spise uanede mængde af chokolader, have masser af penge, køre brandbil, men intet af dette er forbundet med nydelse, da der ikke er nogen Anden. Spørgsmålet, som vil blive stillet i denne bog, er nu: Hvilken nydelse er mulig i fraværet af den Anden? Hvad betyder det for nydelsen, at den Anden er ved at forsvinde, eller måske allerede er forsvundet? *** Den måske grundigste behandling af dette fænomen finder vi i Friedrich Nietzsches tænkning. Nietzsche betegner tabet af et sikkert meningshele som Guds død. Vi kan ikke længere få verden til at give mening ved at henvise til Gud, så hvordan kan vi i stedet få verden til at give mening hvis overhovedet? Nietzsche er gennem tiden blevet udlagt på mange forskellige måder som nihilist, som fortaler for en aristokratisk herremoral, som anarkist, som hedonist, som en biologisk idealist og som en gal tosse, hvis filosofi dybest set var en samling overfladiske vredesudbrud fra en forsmået, narcissistisk romantiker. I langt de fleste udlægninger vil man finde en betoning af Nietzsches tendens til at formulere sig paradoksalt, af det ustabile og inkonsekvente i Nietzsches filosofi. Som en af mine undervisere engang meget fint opsummerede det efter en forelæsning: Nietzsche har sagt alt og det modsatte. Det kan der på mange måder være noget om men man kan samtidig læse denne tilsyneladende forvirring som udtryk for en stringent be- 13

14 handling af det samme spørgsmål, det samme problem: Hvad vil det sige, at Gud er død? Og hvad kommer efter? Hvordan kan man overhovedet definere og sikre mening i en verden efter Guds død? På den måde vil Nietzsche i det følgende blive læst som en yderst systematisk og tentativ filosof, der mere og mere febrilsk og desillusioneret forsøger at finde tilfredsstillende svar på sit spørgsmål. Når dette spørgsmål fortjener opmærksomhed, er det fordi, det går igen i nutiden. Hvad betyder det, at Gud er død? I Fjodor Dostojevskijs Brødrene Karamazov fremsætter en af hovedpersonerne den holdning, at hvis Gud er død, er alt tilladt. Der findes ingen love, ingen værdier, ingen mening og vi kan gøre lige, hvad der passer os. Jacques Lacan vender denne formulering om: Hvis Gud er død, er intet tilladt. Hvis der ikke længere er nogen regler, hvis der ikke længere er nogen fader, der skelner rigtigt fra forkert, godt fra ondt, sandt fra falskt, så er vores handlinger komplet meningsløse. Der indskriver sig en tvivl i hver eneste handling, som paradoksalt nok betyder, at vi alligevel ubevidst søger retningslinjer og autoriteter. Vi er i dag fanget midt i dette paradoks. På den ene side får vi at vide, at vi kan få alt, hvad vi drømmer om, at vi kan blive lige, hvad vi ønsker, og at alt med andre ord er tilladt. På den anden side er vi alligevel fanget i en særlig orden, hvor vi skal gøre tingene på en helt bestemt måde for at kunne gøre noget som helst, hvor vi har en meget begrænset frihed og kun under forudsætning af, at vi gør 14

15 det rigtige, tager de rette valg. Žižek har givet et berømt eksempel på dette med den postmoderne fader, der i modsætning til den gammeldags fader ikke beordrer dig til at tage med hen og besøge din bedstemor, men som i stedet lader det være op til dig selv, om du vil bruge lidt af din tid på at besøge hende, for du ved jo godt, hvor meget det betyder for hende, at du kigger forbi. Selvom det selvfølgelig er op til mig selv, gør jeg klogt i at følge de uudtalte forventninger, hvis jeg vil blive en del af det sociale liv. Så på en måde er den gamle verden, de gamle traditioner, brudt sammen og alt er muligt. Jeg kan gøre lige, hvad jeg vil. Og alligevel holder vi fast i de gamle traditioner, gør det samme, finder en vis tryghed i gentagelsen, selvom vi måske ikke længere tror på disse ritualer. Selvfølgelig tror jeg ikke på Gud, men jeg går stadig i kirke den 24. december, for ellers er det jo ikke rigtigt jul. Selvfølgelig ved jeg godt, at det er den samme forvaltende klasse, der bliver ved magten, men alligevel går jeg til stemmeurnerne hvert fjerde år. Selvfølgelig er jeg hverken glødende nationalist eller monarkist, men jeg skal stadig se dronningens nytårstale, inden jeg sammen med resten af fællesskabet træder ind i det nye år. Vi kan her vende tilbage til Camus eksistentielle spørgsmål: Skal jeg tage en kop kaffe eller slå mig selv ihjel? Det er rigtigt nok, at jeg altid kunne slå mig selv ihjel, men alligevel ender jeg hver gang med at tage en kop kaffe. Selvom jeg selvfølgelig ikke behøvede at gå i kirke juleaften, gør jeg det alligevel. Selvom loven ikke længere er udtalt, og selvom den ikke længere er koblet til 15

16 faderen, virker den stadig. Det er det, som Freud kalder posthum lydighed : Lydigheden mod en autoritet, som ikke er, men som vi adlyder alligevel. Vi adlyder dermed ikke autoriteten som sådan, men vores fantasi om, hvad denne autoritet mon ville have ønsket af os. Autoriteten er vores fantasi, og det er vores fantasi, vi adlyder. Denne form for lydighed udspiller sig også på samfundsniveau. Mens den kristne tro lovede os adgang til himmerige efter døden, og vi derfor gjorde klogt i at følge de regler, Gud havde sat, lover det postmoderne samfund os ikke noget som helst, og alligevel fortsætter vi med at handle som om, det gjorde. Der er altså to ting på spil. For det første spørgsmålet om verden, sammenhæng eller mening, eller hvad man nu vil kalde det, og tab af verden, sammenhæng eller mening formlen for dette er Guds død. For det andet spørgsmålet om nydelse: Hvilken nydelse kan man tale om i en sådan situation? Hvis verdens mening er ved at forsvinde, hvad betyder det så for nydelsen, og den form, den antager? Antagelsen, der ligger bag denne tekst, og som samtidig er det problem, der vil blive diskuteret, er, at der i dag, i vores kapitalistiske samfund, er et problem med nydelsen i en grad og en form, som vi næppe har set det før; at dette problem rækker tilbage til omkring midten af 1800-tallet, hvor det kapitalistiske (forbruger) samfund, vi kender i dag, så småt begynder at tage form; og at Marx og især Nietzsche hører til blandt de første, der for alvor forsøger at sætte ord på dette problem og 16

17 i den forstand kan betragtes som vores samtidige. Det er denne særlige form for kapitalistisk nydelse, der bliver mere og mere udbredt i samfund som vores, og som beror på et helt særligt forhold mellem kapitalisme og mening, eller kapitalisme og mangel på mening, der vil blive diskuteret i det følgende. 17

18

19 DEN STORE ANDEN Hvorfor er det, at vi pludselig føler os mere tilfredse, når nogen virker til at have styringen, eller når en autoritet (en coach for eksempel) fortæller os, hvad vi skal vælge? 2 I sin bog om Valgets tyranni diskuterer den slovenske sociolog Renata Salecl den store Andens status i det nuværende samfund. Den store Anden er samfundets faste rammer og mening. Samfundets ordnende princip kunne man sige. Med Salecls ord: Lacaniansk psykoanalyse introducerede udtrykket den store Anden for at betegne sprog, institutioner og kultur alt det, der tilsammen udgør det sociale rum, vi lever i. 3 Den store Anden er med andre ord ikke nogen bestemt. Sprog, institutioner og kulturer kan være meget forskellige, men de er alle kendetegnet ved at være noget, hvorigennem en gruppe 2 Renata Salecl, Valgets tyranni. Aarhus: Philosophia 2012, p Salecl, Valgets tyranni, p

20 af mennesker interagerer og føler, de har noget tilfælles med de andre mennesker, der benytter sig af det samme sprog eller tilhører den samme kultur. Med andre ord har disse forskellige mennesker nogle fælles koordinater for, hvordan de inddeler verden, og et fælles kompas for, hvordan man begår sig i en sådan verden. Disse koordinater er den store Anden. Det er meningen eller orienteringen i mit liv, eller i det hele taget dét, man kunne kalde verden. Min verden. For nok føler jeg, at verden er derude, men det er kun i kraft af min fantasi om, hvordan denne verden hænger sammen, at den er netop denne verden. Om jeg opfatter planten som bestående af atomer eller som en besjælet ånd, om jeg tror på et liv efter døden, om jeg er vegetar eller kannibal, alt sammen har det afgørende betydning for, hvordan jeg omgås denne verden, og hvordan jeg indgår i det menneskelige fællesskab. I den forstand er den store Anden loven ikke blot den skrevne lov, men også og især de uskrevne love, dem, som vi ikke nødvendigvis tænker over eller kan sætte ord på, men som vi ikke desto mindre følger og tager for givet. Med det moderne, kapitalistiske samfunds opkomst var det som om, der skete noget med den store Anden. Nu var der ikke længere en kirke eller en kejser, der med sine love og formaninger kunne udstikke et klart kodeks for, hvad der var rigtigt og forkert, og på den måde fungere som en personificering af den store Anden. Den store Andens fald blev siden fulgt af 68-oprøret, hvor en anden klassisk stor Anden blev styrtet fra tronen, nem- 20

21 lig familiefaderen, pater familias, patriarken. Han havde ikke længere ret til at udstikke loven, og man behøvede knap efterfølgende at gøre oprør mod ham. Hans indlysende autoritet var på ingen måde indlysende længere. Faderen, og med ham familien, blev ikke længere set som en stor Anden, der havde ret til at udstikke moralske retningslinjer for det enkelte individ. På den måde er det tilsyneladende alle autoriteter, der er ved at disintegrere. Mads og monopolet Tabet af den store Anden er ikke det samme som frigørelsen af individet. Tværtimod kan det virke frigørende at have en lov eller et kodeks eller en coach, som kan træffe valget for en. Hvis man melder sig ind i en religiøs sekt, bliver ens kaotiske jagt på lykke og mening erstattet af et uhyre simpelt regelsæt, hvor det vil være let at afgøre, hvad der vil være det rigtige, og hvad der vil være det forkerte at gøre i en given situation. Det er eksempelvis ikke svært at afgøre, om man lever i cølibat eller ej. Det kan til gengæld være enormt svært at afgøre, om man er lykkelig nok for sit job eller sit parforhold. Mange vil opfatte det som besværligt at opretholde en religiøs diæt, såsom kosher eller halal, men på mange måder gør det det meget nemmere at beslutte, hvad man skal have til aftensmad. Man kan se andre diæter som raw food eller slankekure som udtryk for det samme. Det skaber en meget simpel matrix for at vurdere, om man skal spise 21

22 maden eller ej. Kyllingespyd, nej. Gulerodssalat, ja. Og så behøver jeg slet ikke at overveje, om det nu lige præcis er dét, jeg har lyst til. Hvordan skal man ellers kunne forklare den varende popularitet for et radioprogram som Mads og monopolet? I Mads og monopolet ringer almindelige mennesker ind med et problem: De skal snart tage et valg, men ligegyldigt hvilket valg, de tager, vil nogen blive ramt af valget. Skal jeg tage på skiferie med vennerne eller blive hjemme og passe familien? Skal jeg fortælle min kollega, at hendes mand er hende utro? Er det i orden, at Signe dyrker cybersex bag sin kærestes ryg? Monopolet er et panel sammensat af tre tilsyneladende eksperter i disciplinen at tage svære valg (tilbagevendende eksperter er folk som Asger Aamund, Hella Joof, Søren Pind, Mads Christensen og Pernille Rosenkrantz-Theil). De diskuterer, hvad personen bør gøre, inden vores vært, Mads Steffensen, sammenfatter svaret til sidst. Hvad er der på spil her? Kan man forklare det på anden måde end et dybt begær efter at få taget de svære valg for én? Eksperternes råd er ofte banale, mens de andre gange synes helt ude af kontakt med virkeligheden (eksempelvis er finansielle overvejelser sjældent en faktor, der tages højde for: Selvfølgelig tager du på skiferie med vennerne, og så kan I tage på en familieskitur bagefter alle er glade ). Eksperternes eksperticegrundlag synes mildest talt tvivlsomt hvorfor skulle Søren Pind vide bedre end jeg selv, hvad der er det rigtige at gøre i min situation? I det hele 22

23 taget synes eksperterne netop ikke at være eksperter i sammenligning med ens mand, venner, forældre, eller hvem man nu ellers kunne henvende sig til. Desuden får man udbasuneret sine moralske skrupler for åben radio, således at de implicerede parter i dilemmaet uanset hvilket valg, der ender med at blive taget ved alt om, hvilke overvejelser der er gået forud for valget, lidt ligesom de private skriftestole i diverse reality shows, hvor deltagerne sviner hinanden til i al hemmelighed foran millioner af seere. Alt sammen for at få at vide, hvad man egentlig allerede godt vidste: At man skal lytte til sig selv og respektere sine medmennesker. Mads og monopolet ville derfor være et absurd fænomen, hvis ikke det var for den fantasi, der ligger bag, en fantasi om, at der er en Anden, som véd. En stor Anden, som har svaret på livets spørgsmål, og som ved, hvordan det hele er ordnet. Måske er det derfor, der er så mange lyttere. Programmets egen præsentation siger, at Mads og monopolet er hele landets favoritpanel, der tager sig af dine dilemmaer. Det er altså mine, den enkeltes, dilemmaer, men samtidig er det hele Danmarks favoritpanel. Ud over den umiddelbare glæde, der altid har været forbundet med at snage i andre folks problemer (forhåbentligt er de større og mindre trivielle end mine egne), er det så ikke helt åbenlyst, at programmet ikke blot er ment som en hjælp til den enkelte? Kunne man eksempelvis forestille sig Selvmordslinjen som direkte radio en lørdag formiddag? Det er altså ikke blot den enkeltes fantasi om at få taget valget for sig, programmet artikulerer det er 23

24 vores allesammens fantasi: Begæret efter en Anden i dette tilfælde den noget sølle og ironiske erstatning i Monopolet som kan udfylde hullet fra den store Anden og dermed udstikke de overordnede moralske retningslinjer, der kan holde menneskenes sociale liv med hinanden på plads. At vælge gennem andres øjne og varens hemmelighed Salecl kalder dette fænomen: At vælge gennem andres øjne. Når jeg ser, ser jeg først og fremmest, hvad jeg forestiller mig, den Anden ville se. Når jeg er på ferie, ser jeg ofte verden gennem det kamera, der kan tage de billeder, som jeg forestiller mig, de andre gerne vil se. Selv når jeg bevæger mig rundt i min hverdag med min smartphone, kan jeg via Facebook altid begå mig i denne verden, som jeg forestiller mig, de andre vil have mig til at begå mig i denne verden: Jeg kan tage billeder af, hvad jeg ser; jeg kan tagge folk, jeg er sammen med; jeg kan vise på et kort, hvor jeg er, og hvilken event, jeg er til. Jeg kan vælge hele mit liv gennem de andres øjne: Hvad vil få de andre til at synes, jeg er sej? Og så snart jeg synes, jeg har et svar (denne café, denne kommentar, denne person, jeg er sammen med), poster jeg det på Facebook. Begæret er altid den Andens begær, som Lacan siger. Jeg begærer det, som jeg forestiller mig, den Anden vil begære, og derved håber jeg på, at få den Anden til at begære mig, til at synes, at jeg er noget ved. 24

25 Facebook har ikke skabt dette fænomen: At vælge gennem andres øjne. Det er tværtimod en integreret del af det kapitalistiske samfund, at man vælger en vare for at få den anden til at begære én. Sådan har det selvfølgelig på en måde altid været, hvis man var rig nok. Man valgte en hest, eller et slot, eller en kone, fordi det ville få de andre til at anerkende eller misunde én. Fordi det gav prestige, anseelse. Man valgte gennem andres øjne. Det nye ved kapitalismen er, at alt vælges som varer. Alt vælges med henblik på den Andens blik, på anseelsen. Marx har en lignende pointe i det afsnit af Kapitalen, der handler om Varens fetichkarakter og dens hemmelighed. Vi ved godt, siger Marx, at et bord bare er noget træ. Og hvis jeg ude i min garage derhjemme byggede et lille bord til at lægge mit værktøj på, vedbliver bordet at være træ, en helt almindelig sanselig ting. Men så snart det optræder som vare, forvandler det sig til en sanseligoversanselig ting. 4 Med andre ord, lige så snart bordet indgår i en social relation, hvor det er en vare, der kan købes og sælges og dermed besiddes, får bordet en anden betydning. Det bliver et objekt for begær og ved at købe bordet, kan jeg sige noget om mig selv til de andre; nemlig at jeg er sådan en, som vil besidde dette bord. Jeg synes, bordet siger noget om mig. Man kender også denne analyse fra ugebladsartikler: Hvad siger dit hjem om dig? Hvordan kan det være? Marx forklaring er, at menne- 4 Karl Marx, Kapitalen: Bind 1. København: Bibliotek Rhodos 1970, p. 170 (oversættelse modificeret). 25

26 sker ikke står i et direkte socialt forhold til hinanden som mennesker i det kapitalistiske samfund, men at de derimod står i et forhold til hinanden som ting. Ethvert menneske repræsenterer en vis mængde arbejdskraft, som det kan sælge på arbejdsmarkedet, og dermed indgå i den sociale relation, hvor man arbejder (producerer varer) for at optjene penge, så man kan forbruge (konsumere varer). Når jeg køber et bord, er det netop denne medierede relation til andre mennesker, jeg tager del i. Bordet repræsenterer et andet menneskes arbejde, eller mange andre menneskers arbejde, og ved at købe bordet og vise til andre, at jeg har købt bordet, kan jeg indtræde i det sociale fællesskab, hvor vi alle er mennesker, der sælger vores arbejdskraft til gengæld for at kunne købe varer. Selve det sociale har altså varens form. Eller sagt på en anden måde: Vi socialiserer gennem varen. Det er derfor helt afgørende for vores sociale kompetencer, for vores evne til at indtræde i fællesskabet, at vi formår at begære tingene omkring os som varer at vi kan vælge gennem andres øjne. Farvel til den store Anden? Med varens hemmelighed in mente kan man spørge sig selv: Hvad betyder dette for den store Anden? Hvad betyder det, at det sociale fællesskab tager vareform og dermed må gå via markedet? Salecl har forsøgt at stille spørgsmålet historisk: Hvordan har den store Anden 26

27 forandret sig? og svarer med henvisning til den franske psykoanalytiker Dany-Robert Dufours historiske gennemgang af den store Anden: Dufour konkluderer, at der i postmoderniteten ikke længere findes nogen symbolsk stor Anden, denne mangelfulde størrelse, der konstituerer en autoritet, til hvem subjektet kan adressere et krav, stille et spørgsmål eller komme med en indvending. I sådan et samfund bliver markedet den store Anden. 5 Ifølge både Dufour og Salecl er det moderne menneske et væsen, som primært forstår sig selv og sin omverden i forbrugeristiske termer. Alt kan købes og tilpasses individet. Som Salecl siger, bliver valg forstået som forbrugsvalg. Hvis jeg ønsker mig et nyt sted at bo, et nyt barn eller sågar et nyt køn, kan jeg bare købe det. Selvfølgelig forudsat jeg har penge nok men som Dufour peger på, forstår også de fattige sig selv på denne måde. Deres frustration går ikke på, hvordan samfundet fungerer. Den går på, at de ikke har penge nok til at have lige så mange købsmuligheder som de rige. Eksempelvis gik vreden og ødelæggelserne i 2011, de såkaldte England Riots, hånd i hånd med tyveri af mærkevarer. Den engelske underklasses spontane vold og kamp for anerkendelse gik ikke på politiske rettigheder og bedre vilkår, men på fedt tøj, som ville få de andre til at anerkende oprørerne for deres udseende og livsstil. Dufour går så vidt som til at hævde, at nu hvor alt er en del af markedet, er vi vidne til op- 5 Salecl, Valgets tyranni, p

28 komsten af et nyt menneske en situation han identificerer med neoliberalisme: Neoliberalisme gør kapitalismens gamle drøm til sandhed. Ikke alene har den udvidet vare-territoriet til alle klodens hjørner (dette går under navnet globalisering), hvor alt (vand, menneskelige gener, luft, levende arter, sundhed, organer, nationalmuseer, børn ) kan blive købt og solgt. Det er også en proces, hvor man inkorporerer, hvad der plejede at være private forhold. [ ] Ændringer på de menneskelige handlingsfelter markedsøkonomien, den politiske økonomi, den symbolske økonomi og den psykiske økonomi er nu så sammenfaldende, at et nyt menneske er ved at opstå. 6 Dette nye menneske er ifølge både Dufour og Salecl kendetegnet ved ikke længere at kende til nogen stor Anden. Med Salecls ord: Det menneskelige subjekt er nu permanent decentreret. Det symbolske rum omkring ham er til stadighed mere anomisk og diffust. Og derfor har postmodernistiske diskussioner fokuseret på de store fortællingers og de pålidelige autoriteters forsvinden. Individualismen har nået et nyt stadie, hvor subjektet i stigende grad opfatter sig selv som selvskabende. 7 At individet opfatter sig selv som selvskabende vil med andre ord sige, at individet selv sætter sin store Anden. 6 Dany-Robert Dufour, The Art of shrinking Heads. Cambridge: Polity Press 2008, p. 167ff. 7 Salecl, Valgets tyranni, p

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme Prædiken til midfaste søndag 2014, Johs. 6,24-37. For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme tidspunkt som hele historien med færøske bank skandalen. I det lille nummer

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

Kommunikation mellem dig og din hest

Kommunikation mellem dig og din hest Kommunikation mellem dig og din hest Heste og mennesker er to meget forskellige arter. Heste er flugtdyr, går på fire ben, har sidestillede øjne, er planteædere og kommunikerer primært ved hjælp af kropssprog.

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Troen er ikke et soloshow

Troen er ikke et soloshow Troen er ikke et soloshow Man behøver hverken være et sportsgeni eller særligt interesseret i fodbold for at forstå, at en person ikke udgør hele holdet! Mange hold har individuelt dygtige spillere, men

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere