Titel: Heidelberg katekismus Forfattere: Zacharias Urinius og Caspar Olevianus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel: Heidelberg katekismus Forfattere: Zacharias Urinius og Caspar Olevianus"

Transkript

1 Titel: Heidelberg katekismus Forfattere: Zacharias Urinius og Caspar Olevianus Om denne udgave: Dette er en revideret udgave af den danske oversættelse af Heidelberg katekismus fra 1928 (udgivet af Richard Sørensen Bogtrykkeri, Fredericia). Ændringer ift. 1928: Helligånden tiltales nu personligt, som "han" og ikke "den". Tilføjet inddeling efter "Herrens dag". Substantiver begynder nu med lille forbogstav. Mindre sproglige opdateringer. Revideret af: Silas Riisager Dahl, 20. juni 2012

2 Heidelberg Katekismus Richard Sørensen Bogtrykkeri, Fredericia 1928

3 Da Gud i det 16. århundrede gennem reformationen igen havde åbenbaret sit dyrebare Ord i Tyskland, Svejts og Frankrig (Ps. 119, 130), viste der sig snart at være trang for en bog, hvorefter kirkens tjenere kunne forklare den kristne læres hovedsætninger i spørgsmål og svar i henhold til den hellige skrift for folket og ungdommen. For at afhjælpe denne trang udgav Luther allerede i året 1529 sin lille og store katekismus. Noget senere, i året 1566, udkom i Heidelberg, der dengang var hovedstad i Kurpfalz, den pfalziske eller Heidelberg Katekismus, som blev bekendelsesskrift for de, på grund af Guds Ord, reformerte kirker. Den blev, på foranledning af kurfyrst Frederik den III. Af Pfalz, der selv offentliggjorde den, skrevet af Kaspar Olevianus og Zacharias Ursinus, professorer og doktorer i teologi i Heidelberg.

4 Herrens dag 1 Sp. 1. Hvad er din eneste trøst i livet og i døden? At jeg både med legeme og sjæl, i livet og døden, er ikke min, men min trofaste frelser Jesu Kristi egendom, der til fuldkommenhed har betalt for alle mine synder med sit dyrebare blod, og som har frelst mig fra al Djævelens magt og bevaret mig således, at intet hår kan falde fra mit hoved uden min himmelske Faders vilje, ja, at også alt må tjene mig til min salighed. Derfor sikrer han mig også ved sin Helligånd det evige liv og gør mig villig og beredt til at leve for ham af ganske hjerte. Sp. 2. Hvor mange stykker er det nødvendigt for dig at vide, for at du kan leve og dø salig i denne trøst? Tre stykker: for det første, hvor stor min synd og elendighed er, for det andet, hvorledes jeg bliver frelst fra al min synd og elendighed, og for det tredje, hvorledes jeg skal være Gud taknemmelig for en sådan frelse. 1. Del. Om menneskets elendighed Af Guds Lov. Herrens dag 2 Sp. 3. Hvoraf kender du din elendighed? Sp. 4. Hvad kræver Guds Lov af os? Dette lærer Kristus os kort sammenfattet i Mattæusevangeliet kapitel 22: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne. Sp. 5. Kan du holde alt dette til fuldkommenhed? Nej, for jeg er af naturen tilbøjelig til at hade Gud og min næste. Herrens dag 3

5 Sp. 6. Har Gud da skabt mennesket så ondt og fordærvet? Nej, Gud har skabt mennesket godt og i sit billede, dvs. i sand retfærdighed og hellighed, for at mennesket ret kan erkende Gud, sin skaber, elske ham af hele hjertet og leve med ham i evig salighed for at love og prise ham. Sp. 7. Hvorfra kommer da denne fordærvelse af mennesket? Fra vore første forældre Adams og Evas fald og ulydighed i Paradiset, da blev vor natur så forgiftet, at vi alle bliver undfangen og født i synd. Sp. 8. Men er vi den grad fordærvede, at vi helt og holdent er udygtige til noget godt og tilbøjelig til alt ondt? Ja, medmindre vi bliver genfødt af Guds Ånd. Herrens dag 4 Sp. 9. Gør Gud ikke mennesket uret, når han i sin lov kræver af ham, hvad han ikke kan gøre? Nej, for Gud har skabt mennesket således, at han kunne gøre det, men mennesket har på Djævelens foranledning og ved forsætlig ulydighed berøvet sig selv og alle sine efterkommere denne gave. Sp. 10. Vil Gud lade sådan ulydighed og frafald gå ustraffet hen? Ingenlunde, og han vredes frygtelig både over medfødte og virkelige synder og vil straffe dem timelig og evig med en retfærdig dom, således som han har sagt: Forbandet være den, der ikke opfylder alle lovens bud, så han gør derefter. Sp. 11. Er Gud da ikke også barmhjertig? Gud er vel barmhjertig, men han er tillige retfærdig, og hans retfærdighed kræver, at den synd, der bliver begået mod Guds allerhøjeste majestæt, også bliver straffet med den højeste, det er evig, straf på legeme og sjæl. 2. Del Om menneskets frelse. Herrens dag 5

6 Sp. 12. Da vi nu efter Guds retfærdige dom har fortjent timelig og evig straf, hvorledes kan du da undgå denne straf og igen komme til nåde? Gud vil, at hans retfærdighed skal ske fyldest; derfor må vi enten selv eller ved en anden yde den fuldkomne betaling. Sp. 13. Kan vi imidlertid selv yde denne fuldkomne betaling? Ingenlunde, vi gør tværtimod dagligt vor skyld større og større. Sp. 14. Men kan nogen som helst almindelig skabning betale for os? Nej ingen; for det første vil Gud ikke straffe nogen anden skabning for, hvad mennesket er skyld i. For det andet kan ingen almindelig skabning bære byrden af Guds evige vrede mon synden og udløse andre deraf. Sp. 15. Hvilken mellemmand og frelser må vi da søge? En sådan, der er sandt og retfærdigt menneske og dog mægtigere end alle skabninger, det vil sige, som tillige er sand Gud. Herrens dag 6 Sp. 16. Hvorfor må han være et sandt og retfærdigt menneske? Fordi Guds retfærdighed kræver, at den menneskelige natur, der har syndet, betaler for synden, men en, der selv er synder, kan ikke betale for andre. Sp. 17. Hvorfor må han tillige være sand Gud For at han i kraft af sin Guddom kan bære byrden af Guds Vrede på sin menneskelighed og erhverve og gengive os retfærdigheden og livet. Sp. 18. Hvem er da denne mellemmand, der på én gang er sand Gud og sandt retfærdigt menneske? Vor Herre Jesus Kristus, der er skænket os til fuldkommen frelse og retfærdighed. Sp. 19. Hvorfra ved du det? Fra det hellige evangelium, som Gud selv i begyndelsen har åbenbaret i Paradiset, ladet forkynde ved de hellige patriarker og profeter og fremstillet ved ofringer og de øvrige af lovens ceremonier, men sluttelig ladet opfylde ved sin elskede Søn.

7 Herrens dag 7 Sp. 20. Bliver da alle mennesker igen salige ved Kristus, som de er blevet fortabt ved Adam? Nej, men alene de, der gennem sand tro bliver indlemmet i ham og modtager alle hans velgerninger. Sp. 21. Hvad er sand tro? Det er ikke alene en sikker overbevisning om, at jeg tror på alt, hvad Gud har åbenbaret i sit Ord, men også en hjertelig tillid, som Helligånden virker i mig gennem evangeliet, til, at ikke alene andre, men også jeg, af Gud har fået skænket syndernes forladelse, evig retfærdighed og salighed af lutter nåde alene for Jesu Kristi fortjenestes skyld. Sp. 22. Men hvad er det nødvendigt for en kristen at tro? Alt, hvad der er lovet os i evangeliet, hvilket vor fælles, uomtvistelige, kristelige tros artikler lærer os under ét. Sp. 23. Hvorledes lyder disse? Jeg tror på Gud Fader, den almægtige, himmelens og jordens skaber. Jeg tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til Dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Jeg tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Amen. Herrens dag 8 Sp. 24. Hvorledes bliver disse artikler inddelt? I tre dele. Første del er om Gud Fader og vor skabelse, anden del om Guds Søn og vor frelse og tredje del om Helligånden og vor Helliggørelse. Sp. 25. Da der kun er ét guddommeligt væsen, hvorfor nævner du da tre: Faderen, Sønnen og Helligånden? Fordi Gud i sit Ord har åbenbaret, at disse tre adskilte personer er den ene, sande og evige Gud.

8 Faderen. Herrens dag 9 Sp. 26. Hvad tror du, når du siger: Jeg tror på Gud Fader, den almægtige, himmelens og jordens skaber? At vor Herre Jesu Kristi evige Fader har skabt himmelen og jorden samt alt, hvad deri er, af intet, at han også opretholder og regerer disse ved sine evige råd og sit forsyn for sin Søns, Jesu Kristi, skyld; at han er min Gud og min Fader, som jeg har en sådan tillid til, at jeg ikke tvivler på, at han vil sørge for alt, hvad der for mig er nødvendigt for legeme og sjæl, samt vende alt ondt, der bliver mig tilsendt i denne jammerdal, til det gode, eftersom han kan gøre det som en almægtig Gud og også vil gøre det som en trofast fader. Herrens dag 10 Sp. 27. Hvad forstår du ved Guds forsyn? Den almægtige og overalt nærværende kraft hos Gud, ved hvilken han endnu opretholder og også regerer himmelen og jorden samt alle skabninger med sin hånd således, at løv og græs, regn og tørke, frugtbare og ufrugtbare år, spise og drikke, sundhed og sygdom, rigdom og fattigdom og alt ikke kommer til os ved tilfældighed, men ved Hans faderlige hånd. Sp. 28. Hvad gavn har vi af overbevisningen om Guds skabelse og forsyn? At vi kan være tålmodige i al modgang, taknemmelige i lyksalighed og for fremtiden havde fast tillid til vor trofaste Gud og Fader; at ingen skabning vil kunne skille os fra hans kærlighed, fordi alle skabningen er således i hans hånd, at de uden hans vilje hverken kan røre eller bevæge sig. Sønnen. Herrens dag 11 Sp. 29. Hvorfor bliver Guds Søn kaldt Jesus, hvilket betyder saliggører (frelser)? Fordi han frelser os fra vore synder, og fordi man hverken kan søge eller finde salighed eller frelse ved nogen anden.

9 Sp. 30. Tror de, der søger salighed og frelse hos helgener, hos sig selv eller på anden måde, da også på den eneste frelser Jesus? Nej, men de fornægter i gerning den eneste saliggører og frelser Jesus, selvom de roser sig af ham. For enten må Jesus ikke være den fuldkomne frelser, eller også må de antage denne frelser med sand tro som den, i hvilken alt findes, der er nødvendigt for deres salighed. Herrens dag 12 Sp. 31. Hvorfor bliver han kaldt Kristus, der betyder den salvede? Fordi han er beskikket af Gud Fader og salvet med Helligånden til vor øverste profet og lærer, der fuldkommen åbenbarer os Guds lønlige råd og vilje for vor frelse, til vor sande ypperstepræst, der har frelst os ved at ofre sit liv og som stadig fremtræder for Faderen med sin forbøn, og til vor evige konge, der regerer os med sit Ord og sin Ånd og beskytter og bevarer og ved den erhvervede frelse. Sp. 32. Men hvorfor bliver du kaldt en kristen? Fordi jeg gennem troen er et led af Kristus og altså delagtig i hans salvning, fordi også jeg bekender hans navn og fremstiller mig for ham et levende takoffer og med frimodig samvittighed kæmper mod synden og Djævelen i dette liv og siden i evigheden hersker med ham over alle skabninger. Herrens dag 13 Sp. 33. Hvorfor hedder han Guds enbårne Søn, da vi dog også er Guds børn? Fordi Kristus alene er Guds evige, naturlige søn, medens vi for hans skyld er taget til nåde som Guds børn. Sp. 34. Hvorfor kalder du ham vor Herre? Fordi han har frelst og løskøbt os med legeme og sjæl fra synden og Djævelens magt til sin ejendom, ikke med guld eller sølv, men med sit dyrebare blod. Herrens dag 14 Sp. 35. Hvad vil det sige, at han er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria? At Guds evige Søn, der er og bliver sand og evig Gud, har påtaget sig sand menneskelig natur af Jomfru Marias kød og blod ved Helligåndens virkning på det, at han også er af Davids sande sæd, sine brødre lig i alt, undtagen i synden. Sp. 36. Hvad nytte har du af Kristi hellige undfangelse og fødsel?

10 At han er vor mellemmand og med sin uskyldighed og fuldkomne hellighed har dækket synden, i hvilken jeg er undfanget, for Guds åsyn. Herrens dag 15 Sp. 37. Hvad forstår du ved Ordet: pint? At han på legeme og sjæl i al den tid, han levede på jorden, og i særdeleshed ved slutningen af denne, har båret Guds vrede mod hele den menneskelige slægts synd, for at han med sin lidelse, som med det forenede sonoffer, kunne frelse vort legeme og hvor sjæl fra evig fordømmelse og forskaffe os Guds nåde, retfærdighed og et evigt liv. Sp. 38. Hvorfor måtte han lide under dommeren Pontius Pilatus? Fordi han blev uskyldig dømt under den verdslige dommer og derved fritog os for Guds strenge dom, der skylde gå ud over os. Sp. 39. Er det, at han blev korsfæstet, da mere, end om han havde lidt døden på en anden måde? Ja, for derved er jeg sikker på, at han har taget den forbandelse på sig, der ellers hvilede på mig, da korsdøden var forbandet af Gud. Herrens dag 16 Sp. 40. Hvorfor måtte Kristus lide døden? Fordi der, på grund af Guds retfærdighed og sandhed, ikke på anden måde, en ved Guds Søns død, kunne betales for vore synder. For at bevidne, at han virkelig døde. Sp. 41. Hvorfor er han blevet begravet? Sp. 42. Da Kristus er død for vor skyld, hvorledes kan det da være, at vi også må dø? Vor død er ikke en betaling for vore synder, men kun en bortgang fra synderne og indgangen til det evige liv. Sp. 43. Hvad anden nytte har vi af Kristi offer og korsdød? At det gamle menneske i os ved hans kraft er blevet korsfæstet, dræbt og begravet med ham, så at kødets onde lyster ikke mere hersker i os, men at vi ofrer os selv i taksigelse til Ham.

11 Sp. 44. Hvorfor følger: nedfaret til dødsriget? For at jeg i mine største anfægtelser kan have vished om, at min Herre Kristus har befriet mig fra den djævelske angst og pine ved sin umådelige angst, smerte og skræk, både på legeme og sjæl på korset og i tiden, der gik forud. Herrens dag 17 Sp. 45. Hvad gavner Kristi opstandelse os? For det første har han overvundet døden ved sin opstandelse, så at han kan gøre os delagtige i den retfærdighed, han har erhvervet os ved sin død. For det andet bliver også vi nu opvækket til nyt liv ved hans kraft. For det tredje er Kristi opstandelse os en sikker pant på vor salige opstandelse. Herrens dag 18 Sp. 46. Hvorledes forstår du, at han er opfaret til Himmels? At Kristus for øjnene af sine disciple er blev hævet fra jorden op til himmelen og er os til gode der, indtil han kommer igen for at dømme levende og døde? Sp. 47. Er Kristus da ikke med os til verdens ende, som han har lovet os? Kristus, er sandt menneske og sand Gud; ifølge sin menneskelige natur er han ikke på jorden nu, men ifølge sin guddommelighed, majestæt nåde og ånd viger han aldrig fra os. Sp. 48. Men bliver på denne måde de to naturer i Kristus ikke adskilt således, at den menneskelige natur ikke er alle de steder, hvor den guddommelige er? Ingenlunde; for, da guddommeligheden er ubegribelig og allestedsnærværende, følger deraf, at, skønt den vel er udenfor den påtagne menneskelige natur, så er den alligevel også i samme og bliver personlig forenet med denne. Sp. 49. Hvad gavner Kristi himmelfart os? For det første, at han er vor talsmand i himmelen for hans Faders åsyn. For det andet, at vi har vort kød i himmelen som sikker pant på, at han, som hoved, også vil tage os, som sine lemmer, op til sig. For det tredje, at han sender sin Ånd som modpant til os, ved hvis kraft vi søger det, der er oventil, hvor Kristus er, siddende ved Guds højre hånd, og ikke det, som er på jorden.

12 Herrens dag 19 Sp. 50. Hvorfor bliver der tilføjet, at han sidder ved Guds højre hånd? Fordi Kristus er faret til himmels for der at vise sig som hoved for den kristelige kirke, ved hvilken Faderen regerer alt. Sp. 51. Hvad gavner os nu denne vort hoveds, Kristi, herlighed? For det første, at han ved sin hellige ånd udøser de himmelske gaver til os, hans lemmer; for det andet, at han beskytter og bevarer os med sin magt mod alle fjender. Sp. 52. Hvad trøst har du i Kristi genkomst for at dømme levende og døde? At jeg, i al bedrøvelse og forfølgelse, med oprejst pande, fra himmelen venter ham som dommeren, der i forvejen har fremstillet sig for mig for Guds domstol og taget alle forbandelser bort fra mig; at han kaster alle sine og mine fjender i evig fordømmelse, men tager og alle udvalgte op til sig i sin himmelske glæde og herlighed. Helligånden. Herrens dag 20 Sp. 53. Hvad tror du om Helligånden? For det første, at Han er lige evig Gud med Faderen og Sønnen. For det andet, at Han også er givet mig, har gjort mig delagtig i sand Kristi tro og alle dens velgerninger, trøster mig og vil blive hos mig i al evighed. Herrens dag 21 Sp. 54. Hvad tror du om den hellige almindelige kirke? At Guds Søn, af hele den menneskelige slægt, forsamler beskytter og bevarer en udvalgt menighed til evigt liv ved sin Ånd og sit Ord i den sande tros enighed fra verdens begyndelse til dens ende, og at jeg er og evig bliver et levende lem af denne. Sp. 55. Hvad forstår du ved de helliges samfund? For det første, at alle og enhver troende som hans lemmer, der har del (samfund) i denne Herre Kristus og alle hans skatte og gaver, er i samfund med hverandre. For det andet, at enhver, med glæde og iver, skylder at anvende sine gaver til gavn og frelse for de øvrige medlemmer. Sp. 56. Hvad tror du om syndernes forladelse?

13 At Gud for Kristi skyld aldrig mere vil ihukomme alle mine synder eller den syndige natur, jeg har at kæmpe imod hele mit liv, men af nåde skænker mig Kristi retfærdiggørelse, så jeg aldrig mere skal komme til dom. Herrens dag 22 Sp. 57. Hvad trøst har du i kødets opstandelse? At ikke alene min sjæl efter dette liv straks bliver taget op til Kristus, dens hoved, men også at dette mit kød, opvækket ved Kristi kraft, igen skal forenes med min sjæl og blive ligedannet med Kristi herlighedslegeme. Sp. 58. Hvad trøst har du artiklen om det evige liv? At jeg, siden jeg nu føler begyndelsen til den evige glæde i mit hjerte, efter dette liv vil besidde den fuldkomne salighed, som intet øje har set, intet øre har hørt, og som aldrig er opkommet i noget menneskes hjerte, for deri evigt at prise Gud. Herrens dag 23 Sp. 59. Hvad gavner det dig nu, at du tror dette? At jeg er retfærdiggjort for Gud i Kristus og Arving til det evige Liv. Sp. 60. Hvorledes er du retfærdiggjort for Gud? Alene ved min tro på Jesus Kristus; altså: at Gud, selvom min samvittighed anklager mig for, at jeg har syndet mod alle Guds bud og aldrig har holdt nogen af dem og stadig er tilbøjelig til alt ondt, dog uden min egen fortjeneste, men alene af nåde, skænker og tilregner mig Kristi fuldkomne fyldestgørelse, retfærdighed og hellighed, som jeg aldrig havde haft eller begået nogen synd og selv har gennemført al den lydighed, som Kristus har fuldbragt for mig, når jeg kun modtaget sådan velgerning med troende hjerte. Sp. 61. Hvorfor siger du, at du alene ved tro bliver retfærdiggjort? Ikke fordi min tros værd behager Gud, men fordi Kristi fyldestgørelse, retfærdighed og hellighed er min retfærdighed for Gud, og denne kan jeg ikke modtager eller tilegne mig på anden måde end alene ved troen. Herrens dag 24 Sp. 62. Men hvorfor kan vore gode gerninger ikke være retfærdigheden for Gud eller en del deraf? Fordi den retfærdighed, der skal bestå for Guds domstol, må være helt igennem fuldkommen og ganske ligedannet med den guddommelige lov; men selv vore bedste gerninger i dette liv er ufuldkomne og plettet af synd.

14 Sp. 63. Men fortjener vore gode gerninger intet, da Gud dig vil belønne dem i dette og det tilkommende liv? Denne belønning sker ikke efter fortjeneste, men af nåde. Sp. 64. Men gør denne lære ikke folk ligeglade og verdslige? Nej, for det er umuligt, at de, der er indplantet i Kristus ved sand tro, ikke skal bringe taknemmelighedens frugt. De hellige sakramenter. Herrens dag 25 Sp. 65. Eftersom troen alene gør os delagtige i Kristus og alle hans velgerninger, hvorfra kommer da denne tro? Helligånden bevirker denne i vore hjerter gennem det hellige evangeliums forkyndelse og stadfæster den ved den hellige sakramenters brug. Sp. 66. Hvad er sakramenter? Det er synlige, hellige kendetegn og segl, indstiftet af Gud, for at han ved brugen af dem giver os bedre forståelse af evangeliets løfte og besegler dermed, at han på grund af Kristi offer, der blev fuldbragt på korset, skænker os syndernes forladelse og det evige liv af nåde. Sp. 67. Er da begge, ordet og sakramenterne, rettet derhen, at de peger på vor tro på Jesu Kristi offer på korset som den eneste grund til vor salighed? Ja visselig, for Helligånden lærer os i evangeliet og stadfæster for os gennem de hellige sakramenter, at al vor salighed består i Jesu Kristi eneste offer, der blev fuldbyrdet for os på korset. Sp. 68. Hvor mange sakramenter har Kristus indstiftet i Det Nye Testamente? To: den hellige dåb og den hellige nadver.

15 Den hellige dåb. Herrens dag 26 Sp. 69. Hvorledes bliver du i den hellige dåb mindet og forsikret om, at Kristi eneste offer på korset kommer dig til gode? Ved, at Kristus har indstiftet dette ydre vandbad og dermed lovet, at jeg har fået min sjæls urenhed afvasket med hans blod og ånd, det vil sige, fået afvasket alle mine synder lige så sikkert, som jeg i det ydre er vasket med vandet, der plejer at borttage legemets urenhed. Sp. 70. Hvad forstår man ved af være afvasket med Kristi blod og ånd? At have syndernes forladelse af nåde fra Gud for Kristi blods skyld, hvilket han har udgydt for os ved sit offer på korset; dernæst også, at blive fornyet ved Helligånden og helliggjort til et led af Kristus, så at vi jo længere des mere dør bort fra synden og vandrer i gudfrygtigt og lever upåklageligt. Sp. 71. Hvor har Kristus lovet os, at vi lige så sikkert er afvasket med han blod og ånd som med dåbsvandet? I dåbens indstiftelse, der lyder således: Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes. Dette løfte bliver også gentaget, da Skriften nævner dåben som genfødelsens bad og syndernes afvaskning. Herrens dag 27 Sp. 72. Er da det ydre vandbad syndernes afvaskning? Nej, for alene Jesu Kristi blod og Helligånden renser os fra alle synder. Sp. 73. Hvorfor kalder Helligånden da dåben for genfødelsens bad og syndernes afvaskning? Gud taler ikke uden stor grund; nemlig ikke alene, at han dermed vil lære os, at Kristi blod og ånd borttager vore synder, ligesom vandet borttager legemets urenheder, men han vil meget mere, med denne guddommelige pant og dette kendetegn, forsikre os om, at vi så sandt er renset fra vore synder i det indre, som vi bliver renset af vandet i det ydre. Sp. 74. Skal man også døbe de små børn? Ja, for da de såvel som de voksne hører til Guds pagt og hans menighed og der til dem ikke mindre end til

16 de voksne bliver lovet befrielse fra synd og Helligånden, der virker troen i Kristi blod, så skal også de gennem dåben, som er pagtens tegn, indlemmes i den kristne kirke og skilles fra de vantro børn således, som det skete i Det Gamle Testamente ved omskærelsen, i hvis sted dåben er indsat i Det Nye Testamente. Den hellige nadver. Herrens dag 28 Sp. 75. Hvorledes bliver du i den hellige nadver mindet og forsikret om, at du har samfund med Kristi eneste offer på korset og alle dets goder? Derved, at Kristus har befalet mig og alle troende at spise af det brudte brød og drikke af kalken til hans ihukommelse og dermed lovet: for det første, at hans legeme lige så sikkert, som jeg med mine øjne ser, at Herrens brød bliver brudt til mig, og bægeret bliver meddelt mig, er ofret og brudt for mig på korset, og hans blod udgydt for mig; for det andet, at han selv bespiser min sjæl med sit korsfæstede legeme og giver den at drikke af sit udgydte blod til evigt liv lige så sikkert, som jeg modtager af tjenerens hånd og legemligt nyder Herrens brød og vinen, der bliver givet mig som sikker kendetegn på Kristi legeme og blod. Sp. 76. Hvad forstår man ved at spise Kristi korsfæstede legeme og drikke hans udgydte blod? Ikke alene at modtage hele Kristi lidelse og død med troende hjerte og derved få syndernes forladelse og det evige liv, men også tillige gennem Helligånden, der på een gang bor i Kristus og i os, at blive mere og mere forenet med hans velsignede legeme, så at vi, skønt han er i himmelen, og vi er på jorden, alligevel er kød af hans kød og ben af hans ben og evigt lever og bliver regeret af én Ånd ligesom vort legemes lemmer af én sjæl. Sp. 77. Hvor har Kristus lovet os, at han bespiser alle troende med sit legeme og lader dem drikker af sit blod så sikkert, som de spiser af det brudte brød og drikker vinen? I nadverens indstiftelse, der lyder således: For jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød, takkede, brød det og sagde:»dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!«ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde:»dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!«for hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer. Dette løfte bliver også gentaget af Paulus hvor han siger: Velsignelsens bæger, som vi velsigner, er det ikke fællesskab med Kristi blod? Brødet, som vi bryder, er det ikke fællesskab med Kristi legeme? Fordi der er ét brød, er vi alle ét legeme, for vi får alle del i det ene brød.

17 Herrens dag 29 Sp. 78. Bliver da brødet og vinen til Kristi sande legeme og blod? Nej, for ligesom vandet i dåben ikke bliver forvandlet til Kristi blod eller selv betyder syndernes afvaskning, men alene er et guddommeligt kendetegn og en forsikring, så bliver det hellige brød i nadveren heller ikke til Kristi legeme, skønt det efter sakramentets art og brug bliver kaldt Kristi legeme. Sp. 79. Hvorfor kalder Kristus da brødet for sit legeme og vinen sit blod eller den nye pagt i sit blod, og Paulus samfundet med Kristi legeme og blod? Kristus taler ikke uden stor grund; nemlig ikke alene, at han dermed lære os, at, ligesom brødet og vinen opretholder det jordiske liv, så er det korsfæstede legeme og det udgydte blod sand spise og drikke for vor sjæl til evigt liv, men meget mere, at han med dette synlige kendetegn og denne pant vil forsikre os om, at vi så sikkert bliver delagtige i hans sande legeme og blod ved Helligåndens virkning, som vi modtager dette hellige tegn med vor legemlige munde til hans ihukommelse, og at i hans liden og lydighed så sikkert er vores, som om vi selv personlig havde lidt og godtgjort alt. Herrens dag 30 Sp. 80. Hvilken forskel er der på herrens nadver og den pavelige messe? Nadveren bevidner os, at vi har fået fuldkommen forladelse for vore synder ved Jesus Kristi offer, som han selv én gang for alle har fuldbragt på korset, og at gennem Helligånden bliver indlemmet i Kristus, der nu med sit sande legeme er i himmelen ved Faderens højre hånd, hvor han vil tilbedes. Men messen lærer, at de levende og de døde ikke har syndernes forladelse ved Kristi lidelse, men kun ved, at Kristus dagligt bliver ofret for dem af messepræsten, og at Kristus legemlig er til stede i form af brød og vin og derfor skal tilbedes deri. Altså er messen i grunden ikke andet end en fornægtelse af Kristi eneste offer og lidelse og en forbandet afgudsdyrkelse. Sp. 81. Hvem skal komme til Herrens bord? Enhver, der mishages af sine synder og dog stoler på, at disse er dem forladt, og at alle de øvrige svagheder er dækket med Kristi lidelse og død, samt enhver, der ønskes at styrke sin tro mere og mere og få forbedret sit liv. Men de ubodfærdige og hyklerne spiser og drikker sig selv en dom til. Sp. 82. Men skal også de, som i deres bekendelse og liv viser sig som vantro og ugudelige, tilstedes adgang til nadveren? Nej, for derved bliver Guds pagt forhånet og hans vrede blusset op mod hele menigheden. Derfor er den kristne kirke skyldig, efter Kristi og hans apostels ordning, gennem nøgleembedet at udelukke sådanne, til

18 de forbedrer deres liv. Herrens dag 31 Sp. 83. Hvad er nøgleembedet? Det er forkyndelsen af det hellige evangelium og den kristne bodstugt, ved hvilke Himmeriget oplukkes for den troende, men tillukkes for den vantro. Sp. 84. Hvorledes bliver Himmeriget op og tillukket ved forkyndelsen af det hellige evangelium? Derved, at alle og enhver troende efter Kristi anordning får forkundt og bliver offentlig bevidnet om, at de, så ofte de modtager evangeliets løfte med sand tro, sikkert får tilgivelse for alle deres synder af Gud for Kristi fortjenestes skyld, og at derimod Guds vrede og fordømmelse hviler på alle vantro og hyklere så længe, de ikke omvender sig. Efter dette, evangeliets, vidnesbyrd vil Gud dømme begge i dette og i det kommende liv. Sp. 85. Hvorledes bliver Himmeriget op og tillukket ved den kristne bodstugt? Derved, at enhver, der under kristeligt navn fører en ukristelig lærer eller livsførelse og ikke afstår fra deres vildfarelser eller laster, efter at de nogle gange er blevet broderligt formanet, på Kristi anordning anmeldes til kirken eller til dem, der af kirken er beskikket dertil, og hvis de heller ikke bryder sig om deres formaning, vil de, ved at de hellige sakramenter formenes dem, af dem bliver udelukket af den kristne kirke og af Gud selv af Kristi rige og igen bliver modtaget som Kristi og kirkens lemmer, når de lover og udviser sand bedring. 3. Del Om taknemmelighed. Herrens dag 32 Sp. 86. Da vi er frelst fra al vor elendighed af nåde, gennem Kristus uden vor egen fortjeneste, hvorfor skal vi da gøre gode gerninger? Fordi Kristus, efter at han har løskøbt os med sit Blod, og har fornyet os gennem Helligånden til sit udtrykte billede, for at vi i hele vort liv skal vise os taknemmelige mod Gud for hans velgerninger, og for at han kan blive lovprist gennem os. Dernæst også, at vi hos os selv skal være sikker på vor tro ved dens frugter og at vi med vor gudfrygtige livsførelse kan vinde vor næste for Kristus. Sp. 87. Kan de, der ikke omvender sig fra deres utaknemmelige, ubodfærdige livsførelse til Gud, da ikke blive salige?

19 Ingenlunde; for som Skriften siger: ingen utugtig, afgudsdyrker, ægteskabsbrydere, drankere, tyve, mordere eller spottere skal arve Guds Rige. Herrens dag 33 Sp. 88. Af hvor mange stykker består menneskets sande bod og omvendelse? Af to stykker: det gamle menneskes hendøen og det nye menneskes opstandelse. Sp. 89. Hvad betyder det gamle menneskes hendøen? At angre synden af hjertet og stedse mere og mere og fly samme. Sp. 90. Hvad betyder det nye menneskes opstandelse? At have hjertelig glæde i Gud ved Kristus og lyst og kærlighed til at leve efter Guds vilje i alle gode gerninger. Sp. 91. Men hvilke er gode gerninger? Alene de, der sker af sand tro efter Guds lov og til hans ære, men ikke er begrundede på vort forgodtbefindende eller menneskelige lærdomme. Gud talte alle disse ord: Herrens dag 35 Sp. 92. Hvorledes lyder Herrens lov? I Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset. Du må ikke have andre guder end mig. II Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled. III Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn, for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn. IV Husk sabbatsdagen og hold den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; men

20 den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer. For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den. V Ær din far og din mor, for at du må få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig. VI Du må ikke begå drab. VII Du må ikke bryde et ægteskab. VIII Du må ikke stjæle. IX Du må ikke vidne falsk mod din næste. X Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom. Sp. 93. Hvorledes inddeles disse bud? I to tavler, af hvilke den første i fire bud lærer, hvorledes vi skal forholde os mod Gud, den anden i seks bud, hvad vi er forholde os til vor næste. Sp. 94. Hvad kræver Herren i det første ud? At jeg mod fortabelse af min sjæls frelse og salighed skal undgå og undfly alt afguderi, trolddom, overtroisk velsignelse, påkaldelse af helgener eller andre skabninger og rigtig erkende den eneste sande Gud, kun stole på ham, i al ydmyghed og tålmodighed vente alt godt af ham alene og af ganske hjerte elske, frygte og ære ham, så at jeg hellere vil give afkald på alle skabninger end gøre det mindste mod hans vilje. Sp. 95. Hvad er afguderi? I stedet for den eneste sande Gud, som har åbenbaret sig i sit Ord, eller foruden ham at opdigte eller have noget, som mennesket sætter sin tillid til. Herrens dag 35

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Luthers lille Katekismus

Luthers lille Katekismus Luthers lille Katekismus Af Dr. Martin Luther Luthers lille Katekismus er gengivet i samme form som i Den danske Salmebog Indhold De 10 bud Troen Fadervor Dåben Skriftemål Nadver De ti bud De ti bud således

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Martin Luthers lille Katekismus

Martin Luthers lille Katekismus Martin Luthers lille Katekismus Forord Ordet katekismus stammer fra det græske ord, katekhismos og betyder undervisning. Undervisning i kristendom har altid været en hjørnesten i kirken. Udviklingen de

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Vejledende liturgihåndbog

Vejledende liturgihåndbog Vejledende liturgihåndbog Indholdsfortegnelse Forord...2 Vejledende gudstjenesteliturgi...5 Menighedsbøn...8 Skriftemål...11 Dåb...14 Konfirmation...27 Nadver...30 Vielse...33 Kirkelig velsignelse af borgerligt

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Katekismus. Indholdsfortegnelse. Forord spørgsmål nr. Indledning Menneskets bestemmelse: At herliggøre og ære Gud 1

Katekismus. Indholdsfortegnelse. Forord spørgsmål nr. Indledning Menneskets bestemmelse: At herliggøre og ære Gud 1 Katekismus Indholdsfortegnelse Forord spørgsmål nr. Indledning Menneskets bestemmelse: At herliggøre og ære Gud 1 Første afsnit Guds inspirerede Ord: den eneste rettesnor for kristen tro og pligt 2-4 A.

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Haderslev Frimenighed Ritualbog

Haderslev Frimenighed Ritualbog Haderslev Frimenighed Ritualbog Vejledende gudstjenesteliturgi Skriftemål og afløsning Dåb Konfirmation Begravelse Salvning Den nikænske trosbekendelse Indsættelser Tjekliste for gudstjenesteledere Tjekliste

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Haderslev Frimenighed Ritualbog

Haderslev Frimenighed Ritualbog Haderslev Frimenighed Ritualbog Vejledende gudstjenesteliturgi Skriftemål og afløsning Dåb Konfirmation Begravelse Salvning Den nikænske trosbekendelse Indsættelser Tjekliste for gudstjenesteledere Tjekliste

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

1) En kristen er en fri herre over alle ting og ikke underordnet nogen. 2) En kristen er en tjenende træl i alle ting og underordnet enhver.

1) En kristen er en fri herre over alle ting og ikke underordnet nogen. 2) En kristen er en tjenende træl i alle ting og underordnet enhver. Martin Luther - Den kristne frihed INDLEDNING Martin Luthers skrift fra 1520 om den kristne frihed er et af de første dugfriske udtryk for Luthers genopdagelse af det frigørende evangelium. Det er Luthers

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Salme 2,11 Overgiv dig til Herren med dyb ærefrygt. (Læs Salme 2) Fil 2,12 Gør jeres gerning i frygt og med bæven så I må nå frelst frem.

Salme 2,11 Overgiv dig til Herren med dyb ærefrygt. (Læs Salme 2) Fil 2,12 Gør jeres gerning i frygt og med bæven så I må nå frelst frem. 1 Salme 1,3 Han er som et træ, plantet ved bækken, hvor rødderne ikke mangler vand; et træ, som bærer frugt, når høsten er inde, bladene kan klare tørre tider. Alt, hvad han gør, bliver i sidste ende godt.

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Anvend bønnens himmelske gave

Anvend bønnens himmelske gave Ældste Richard G. Scott - De Tolv Apostles Kvorum Anvend bønnens himmelske gave Oprettet: 25. juni 2007 Bøn er vor Faders himmelske gave til enhver sjæl. Denne konference indledtes med det storslåede mormontabernakelkors

Læs mere

Bønnebogens indhold. Salmebogens Bønnebog 753

Bønnebogens indhold. Salmebogens Bønnebog 753 Salmebogens Bønnebog 753 Bønnebogens indhold BØN (indledning) 1.-2. Morgen- og aftenbøn i Luthers lille Katekismus MENNESKELIVET 3.-6. At møde dagen Livsaldre 7.-8. Samliv og ægteskab Forældre og børn

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Wudasie Maryam. Etiopiske Mariasprisninger. Oversættelse er til review og afventer godkendelse. www.tewahedo.dk 1

Wudasie Maryam. Etiopiske Mariasprisninger. Oversættelse er til review og afventer godkendelse. www.tewahedo.dk 1 Wudasie Maryam Etiopiske Mariasprisninger 2009 3 Oversættelse er til review og afventer godkendelse. www.tewahedo.dk 1 Oversættelse er til review og afventer godkendelse. www.tewahedo.dk 2 Indhold Mandag...

Læs mere

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen.

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Mening og meningsløshed, godt og ondt, er side om side i vores menneskeliv.

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Rom 13, 8-10 - 4. søndag efter helligtrekonger

Rom 13, 8-10 - 4. søndag efter helligtrekonger Rom 13, 8-10 - 4. søndag efter helligtrekonger Rom 13, 8-10 v8 Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven. v9 Budene:»Du må ikke bryde et ægteskab;

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Dømmesyge eller barmhjertighed Salmer: 751, 498, 626; 276, 612 Evangelium: Luk. 6,36-42 Døm ikke, fordøm ikke, tilgiv, giv! Det er store ord der møder os i dagens tekst. Det

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 54 Åbningshistorie I den grønlandske vinters hårde mørke vil en ung modig inuit måske vandre ud i den bitre kulde for at søge efter mad til sin landsby. Kun bevæbnet

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

Velkommen. Kristendommens vigtigste bøn

Velkommen. Kristendommens vigtigste bøn 2015 Bedeuge Velkommen Af Thomas Bjerg Mikkelsen, formand for Evangelisk Alliance Dette hæfte udgives til inspiration for bedeugerne i januar 2015. Oplægget til dette års bedetekster er udarbejdet af Evangelisk

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol 10.s.e.trin. 24.8.2014. Domkirken 10: 754 Se, nu stiger, 396 Min mund, 163 Fuglen har rede, 331 Uberørt, 10 Alt hvad. Nadver: 12 Min sjæl. Dåb: 448 Fyldt af glæde. Gråbrødre 17: 10, 163, 331, 786 Nu går

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat.

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet lægger Vægt paa Læren. I Dag fristes man til at lægge mere Vægt paa Livet og saa regne Læren ringe.

Læs mere

Prædiken til 1.s.i fasten søndag d. 22. februar 2015 v/ Brian Christensen. Fjellerup valgmenighed og Lemvig Bykirke

Prædiken til 1.s.i fasten søndag d. 22. februar 2015 v/ Brian Christensen. Fjellerup valgmenighed og Lemvig Bykirke Prædiken til 1.s.i fasten søndag d. 22. februar 2015 v/ Brian Christensen. Fjellerup valgmenighed og Lemvig Bykirke Tekst: 1 mos 3,1-19; Matt 4,1-11 Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes

Læs mere

Er du sikker i din tro Af Peter Madsen

Er du sikker i din tro Af Peter Madsen 1 Er du sikker i din tro Af Peter Madsen Palma Forlaget 2 Indhold Indledning 1. Ung og usikker 2. Det er synd for danskerne 3. Vigtigt at vide 4. Blodet vidner 5. Enten eller 6. New Age 7. En mægtig virkende

Læs mere

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme 50 Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme Sheikh Muhammad At-Tamimi 1. Spørgsmål: Hvem er din Rabb (Herre, Skaber)? Svar: Min Rabb er Allah, som har skabt mig og alt, hvad der eksisterer. Han forsyner

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig,

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 27. oktober 2013 22. søndag efter trinitatis Matt. 18,21-35 Salmer: 752-478-522 695-683

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 27. oktober 2013 22. søndag efter trinitatis Matt. 18,21-35 Salmer: 752-478-522 695-683 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 27. oktober 2013 22. søndag efter trinitatis Matt. 18,21-35 Salmer: 752-478-522 695-683 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da kom

Læs mere

Lære og Pagter AFSNIT 1

Lære og Pagter AFSNIT 1 Lære og Pagter AFSNIT 1 Åbenbaring, givet gennem profeten Joseph Smith under en særlig konference af ældster i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, som blev afholdt i Hiram, Ohio 1. november 1831.

Læs mere

Pagten. Ugens vers. Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31).

Pagten. Ugens vers. Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31). 11 Pagten TIL SABBATTEN 12. DECEMBER 2015 Ugens vers Introduktion Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31). Selv om Bibelen taler om pagter

Læs mere

Pilgrimsweekend Egholm 24.-25. sept. 2010

Pilgrimsweekend Egholm 24.-25. sept. 2010 Til vandring Må din vej gå dig i møde, og må vinden være din ven, og må solen varme din kind, og må regnen vande mildt din jord, indtil vi ses igen må Gud holde, holde dig i sin hånd. (Irsk-keltisk tradition)

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE

DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE FRA MANDAG TIL LØRDAG varer teknikken 20 minutter og Søndag varer den 30 minutter, Teknikken starter kl 05, 08, 11, 14, 17, 20, 23, 02. NB: Dette er de danske tider. Forberedelser

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere