Årsberetning. Erhvervsstyrelsens kontrol og tilsyn med erhvervsregulering

Transkript

1 Årsberetning Erhvervsstyrelsens kontrol og tilsyn med erhvervsregulering

2 Forord Indtil nu har det kun været muligt at læse løsrevne redegørelser om Erhvervsstyrelsens kontrol- og tilsynsindsats på enkelte udvalgte områder. For at opnå større åbenhed om vores arbejde og signalere en sammenhængende indsats, præsenterer vi nu for første gang én samlet redegørelse for styrelsens kontrol og tilsyn med erhvervsregulering har været et spændende og udfordrende år, hvor vi har arbejdet målrettet med at videreudvikle vores metodiske tilgang til kontrol og tilsyn. Styrelsen dækker et bredt spektrum af kontrol- og tilsynsrelaterede opgaver, og vi har ønsket at styrke effekten af arbejdet på de enkelte kontrol- og tilsynsområder gennem en større koordination og erfaringsudveksling på tværs af styrelsen, og vi er godt på vej. Vi ønsker at agere som en moderne tilsynsmyndighed med en værdibaseret tilgang til det at udføre kontrol og tilsyn. Vi spørger os selv, hvad formålet er med vores arbejde, og hvad vi gerne vil opnå. Vi forsøger at skabe en balance, så vores indsats har størst effekt over for dem, der bevidst snyder. Vi arbejder med at udvikle principper for vores indsats og udfører ikke blot mekanisk kontrol, men tænker proportionalitet ind i vores arbejde og følger med i, hvad der sker i verden omkring os. Årsberetningen samler op på styrelsens indsats med kontrol og tilsyn i 2015 og de resultater, vi har opnået. Særligt vil jeg gerne fremhæve styrelsens handlingsplan for de kommende års indsats på regnskab-, revision- og selskabsområdet fra februar Handlingsplanen satte en retning for de kommende års indsats med bl.a. at øge kvaliteten og regelefterlevelsen inden for revision, regnskab, hvidvask og selskabsregistreringer, og vi er allerede nået langt med udmøntningen af de konkrete initiativer heri. Bl.a. har vi styrket vores tilsyn og kontrol i forhold til hvidvask og ulovlige kapitalejerlån, hvor volumen af behandlede sager er øget betydeligt, mens kontrol med revisorforbehold i regnskaber er et helt nyt fokusområde i styrelsen. Derudover har styrelsen i 2015 effektiviseret tilsynet gennem ny organisering. Vi har bl.a. oprettet specialiserede kontrolteams og ansat tre tilsynschefer, der har til opgave at lede disse teams. Endelig har styrelsen i 2015 taget hul på arbejdet med at øge graden af risikobaseret kontrol for at underbygge et effektivt tilsyn, en effektiv håndhævelse samt en kontrol af god kvalitet. Alt i alt anser jeg de opnåede resultater i 2015 som tilfredsstillende - såvel de kvantitative som de kvalitative. Vi har dog fortsat spændende udfordringer foran os. I 2016 vil vi arbejde videre med tilrettelæggelsen og udførslen af den risikobaserede kontrol og samtidig lægge mange kræfter i at sikre et mere datadrevet tilsyn. Alt dette kommer til at ske i en kontekst, hvor vi er i gang med at definere vores egen rolle som en moderne tilsynsmyndighed. Betina Hagerup Direktør 1

3 Indhold Erhvervsstyrelsens kontrol- og tilsynsindsats sammenfatning... 3 Handlingsplan for de kommende års indsats på regnskab-, revision- og selskabsområdet... 6 Udfordringer i Redegørelser for de enkelte kontrol- og tilsynsområder Hvidvask- og selskabstilsyn Regnskabskontrol Tilsyn og kvalitetskontrol af revisorer og revisionsvirksomheder Fondstilsyn EU Controlling

4 Erhvervsstyrelsens kontrol- og tilsynsindsats sammenfatning Det skal være enkelt og let at etablere og drive virksomhed i Danmark. De seneste par år har desværre vist, at der er nogle, som forsøger at udnytte og omgå reglerne til at begå skattesnyd og økonomisk svindel. Både nationalt og i EU er der derfor fokus på at gøre det enkelt at drive virksomhed samtidig med, at der gennem målrettet tilsyn og kontrol sættes effektivt ind mod systematisk misbrug. Erhvervsstyrelsen skal sikre en effektiv erhvervsregulering gennem regelforenkling, digitalisering samt målrettet kontrol. Organisatorisk er styrelsen inddelt i fem områder, der fører kontrol og tilsyn med erhvervsregulering. Ud over disse områder fører styrelsen også kontrol og tilsyn med danske hjemmesiders brug af cookies, C-våben (kemiske våben) samt CO2-Kvoteregistret, der henset til den begrænsede volumen af sager på disse områder, ikke er omfattet af nærværende beretning. Figur 1: Erhvervsstyrelsens kontrol- og tilsynsområder Hvidvask- og selskabstilsyn Regnskabskontrol Tilsyn og kvalitetskontrol af revisorer og revisionsvirksomheder Fondstilsyn EU Controlling Tværgående samarbejde Områderne arbejder ud fra nedenstående fem principper, der skal understøtte styrelsens vision om at få flest mulige virksomheder til at overholde reglerne. 1. Virksomhederne skal opleve, at vores regler er enkle og lette at efterleve. 2. Vi prioriterer vores indsats der, hvor det har størst effekt (risikobaseret). 3. Vi vejleder virksomhederne i at efterleve reglerne, og sanktionerer de virksomheder som ikke vil. 4. Vores indsats opleves som tværgående og sammenhængende. 5. Vi kommunikerer løbende om vores indsats. Principperne skal bidrage til at balancere behovet for at gøre det lettere at drive virksomhed med behovet for at skabe rammer, der fremmer et ansvarligt erhvervsliv. Styrelsens kontrol er på nogle områder omfattet af EU lovgivning, som udgør rammen for kontrol på disse områder. Derudover er andre forhold også med til at sætte rammerne og prioriteterne for styrelsens kontrol- og tilsynsindsats. Bl.a. blev der i finanslovsaftalen for 2015 afsat midler til at styrke indsatsen på særligt hvidvasktilsynet, men også over for ulovlige kapitalejerlån og forbehold i revisors påtegning på virksomheders årsregnskaber. 3

5 Nye indberetningsløsninger giver forbedrede muligheder for målrettet udsøgning af fejl og mangler i regnskaber og i virksomheders registreringer generelt. Med disse muligheder følger et ansvar og en forventning til øget digitalisering og bedre udnyttelse af de digitale muligheder til kontrolformål. Henset til den store volumen af indberettede årsrapporter er udnyttelsen af de digitale muligheder netop afgørende for en effektiv kontrol. Eksempelvis kan styrelsen nu systematisk udsøge revisorforbehold i regnskaberne og reagere herpå, hvilket ikke var muligt før indførslen af obligatorisk digital indberetning. En sådan udsøgning fører dog i dag stadig til knap revisorforbehold, og det er stadig for mange til, at det er muligt eller relevant at kontrollere. Derudover har styrelsen bl.a. indført en række automatiske kontroller af den indberettede årsrapport, modtagekontrollen, der forhindrer, at årsrapporter bliver indberettet med de mest åbenlyse fejl og mangler. I 2015 blev der udført knap 10 mio. kontroller af denne type, hvilket ledte til, at ca fejl og mangler blev afværget. Styrelsen arbejder løbende med at udbygge modtagekontrollen med flere automatiske kontroller og næste skridt er mere brugervejledning i indberetningsløsningen. Endelig udvikler styrelsen løbende sine kontrol- og tilsynsmetoder. Bl.a. har styrelsen i 2015 indført såkaldte informationsbreve, hvor virksomhedens ledelse gøres opmærksom på, hvis der er indikationer på forhold, som kan være i strid med lovkrav, og som virksomheden bør undersøge nærmere. Styrelsen vil efterfølgende følge op på de væsentlige sager og stille krav om berigtigelse, hvis der er tale om et forhold i strid med lovkrav. Informationsbrevene er anvendt i forbindelse med kontrollen af kapitalejerlån og revisorforbehold. Nedenfor er vist fakta og hovedtal om styrelsens kontrol- og tilsynsindsat i Figur 2: Fakta om Erhvervsstyrelsens kontrol og tilsyn Årligt foretages over selskabsregistreringer i Erhvervsstyrelsens digitale selvbetjeningssystem og over registreringer af nye ledelsesmedlemmer og stiftere. Erhvervsstyrelsen har ansvaret for at føre tilsyn og/eller kontrol med: o ca enheder under hvidvaskloven o ca årsrapporter fra virksomheder årligt o ca revisorer og revisionsvirksomheder o ca fonde o 13 EU strukturfondsprogrammer (3 nationale og 10 internationale) 4

6 Tabel 1: Hovedtal fra Erhvervsstyrelsens kontrol- og tilsynsindsats i 2015 Gennemførte kontroller/tilsyn Sager/fejlprocent Hvidvask 150 gennemførte tilsyn Påbud er givet i ca. 90 pct. af sagerne med konkrete kontrolbesøg 14 politianmeldelser Kapitalejerlån Kontrol med alle større sager med krav om inddrivelse kapitalejerlån (volumen ca. 607 mio. kr.) 230 politianmeldelser Ca virksomheder har modtaget informationsbreve Revisorforbehold forbehold kontrolleret 369 kontrolsager (bl.a. udvalgt ud fra væsentlighed/risiko, fx afkræftende konklusion og store virksomheder) 850 virksomheder har modtaget informationsbreve Børsnoterede 41 års- eller delårsrapporter udtaget virksomheder 1 til kontrol heraf 36 færdigkontrolleret ved årets udgang Regnskaber klasse B (små virksomheder) 13 tilfælde med konstaterede fejl 1 overtrædelse, uden betydning for beslutningstager kontrollerede årsrapporter 34 påbud om ny årsrapport for regnskabsåret påbud om at rette fejl i kommende årsrapport 21 påbud om at rette fejl i styrelsens registreringssystemer Revision Gennemførte kontroller af 4 PIE revisionsvirksomheder Gennemførte kontroller af 187 non- PIE revisionsvirksomheder 3 Revisorers efteruddannelse Erhvervsdrivende fonde EU s Social- og Regionalfond Gennemførte kontroller af 398 godkendte revisorers efteruddannelse for perioden fondes forhold er gennemgået på baggrund af fondsmyndighedens egen kontrol Behandling af 48 tilsynssager Regionalfond: 45 kontrol-på-stedet (projektrevisioner) Socialfond: 16 kontrol-på-stedet (projektrevisioner) 1 Både Erhvervsstyrelsens og Finanstilsynets kontrol med de børsnoterede virksomheder 2 Kontrol gennemført i Sager rejst i Gennemførte kontroller foretaget i 2015 sagsbehandles i Som følge af de gennemførte kontroller i 2014, som er blevet sagsbehandlet i Gennemført i løbet af 2013 og revisionsvirksomheder indbragt for revisornævnet 101 revisorer indbragt for revisornævnet 4 59 revisorers godkendelse blev frataget 135 revisorer valgte at deponere godkendelse på baggrund af kontrollen Fejl eller andet grundlag for at skrive til fondene i 37 pct. af tilfældene. < 2 pct. (som er maks. tilladt fejlgrænse, jf. EU regelsæt) Styrelsen tilstræber at agere som en moderne tilsynsmyndighed, der ikke udelukkende udfører mekanisk tilfældig eller risikobaseret kontrol, men udvælger sager, hvor styrelsens afgørelse kan være med til at sætte en retning og dermed skabe større troværdighed og tillid. Eksempelvis har styrelsen som fondsmyndighed i 2015 valgt at føre nogle tunge og meget principielle sager i forhold til de erhvervsdrivende fonde, hvor styrelsen har haft fokus på det samlede vederlag til 5

7 bestyrelsesmedlemmer i fonden, og dennes dattervirksomheder. Styrelsen har bl.a. lagt vægt på, at et medlem af en bestyrelse i en fond, som tillige er medlem af bestyrelsen i fondens dattervirksomhed, godt kan modtage vederlag for bestyrelsesarbejdet i fondens dattervirksomhed. Vederlaget skal dog afholdes af dattervirksomheden, og må ikke overstige, hvad der er sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, og hvad der er forsvarligt i forhold til den erhvervsdrivende fonds henholdsvis dattervirksomheds økonomiske stilling. Endvidere har styrelsen haft fokus på kravene til bestyrelsesmedlemmer i relation til forholdet til disses udpegningsberettigede, særligt i forhold til de fonde, der har offentlige-politiske mål. Styrelsen har understreget, at de, der er udpegningsberettigede, skal være opmærksomme på, at hvervet som bestyrelsesmedlem er personligt, og at bestyrelsesmedlemmet ikke er eller kan være underlagt instruktionsbeføjelser eller lignende fra den udpegningsberettigede, eller i øvrigt er berettigede til at orientere den udpegningsberettigede om arbejdet i bestyrelsen medmindre dette er aftalt med bestyrelsen. Derudover kan nævnes, at der i perioden 2014 til marts 2016 er faldet dom i 15 sager om overtrædelse af hvidvaskloven, hvor styrelsen havde anmeldt virksomhederne til SØIK. Overtrædelserne vedrører bl.a. manglende iagttagelse af opmærksomhedspligten og underretningspligten, og der er i flere tilfælde givet ganske store bøder, herunder på hhv. 1 mio. kr. og 2 mio. kr. Den største enkeltsag vedrører et vekselkontor, hvor selskabet bag kontoret i januar 2016 blev idømt en bøde på 92 mio. kr. i en sag om hæleri og hvidvask. Samtidig blev to mænd idømt hver 6 års fængsel. Dommen er anket til Østre Landsret. Af andre sager af mere principiel karakter kan fra regnskabskontrollen nævnes en sag, hvor en virksomhed, der som hovedaktivitet udøvede investeringsaktivitet, ikke kunne dokumentere dagsværdien af den indregnede investeringsejendom. Når en virksomhed løbende regulerer en investeringsejendom til dagsværdi, skal ledelsen foretage en individuel vurdering og beregning af dagsværdien for den enkelte investeringsejendom hvert år på balancedagen. Da virksomheden ikke kunne dokumentere, at dette var sket, herunder at der var foretaget en pålidelig beregning af dagsværdien, pålagde styrelsen virksomhedens ledelse at indregne og måle ejendommen som et almindeligt anlægsaktiv med begrænset brugstid til kostpris med fradrag af afskrivninger. Virksomheden påklagede styrelsens afgørelse til Erhvervsankenævnet, som tiltrådte styrelsen afgørelse. Erhvervsankenævnet lagde bl.a. vægt på, at dokumentationen for beregningen af dagsværdien skal udarbejdes som en del af regnskabsudarbejdelse - ikke efterfølgende. Handlingsplan for de kommende års indsats på regnskab-, revision- og selskabsområdet Foranlediget af Erhvervs- & vækstministeriet fremlagde Erhvervsstyrelsen i februar 2015 en handlingsplan, som skulle sætte retning for de kommende års indsats med bl.a. at øge kvaliteten og regelefterlevelsen inden for revision, regnskab, hvidvask og selskabsregistreringer. Handlingsplanen fulgte bl.a. op på de initiativer, som regeringen lancerede med Aftale om vækstpakke 2014, Finanslovsaftalen for 2015 og den politiske aftale om styrket indsats mod skattely på erhvervsområdet (Skattelypakken), som den daværende regering indgik med V, DF, SF, EL og K i december Med handlingsplanen forsøgte styrelsen at skabe en balance mellem at sætte ind over for mindretallet, der bevidst omgår og bryder reglerne og samtidig sikre, at det skal være nemt at drive 6

8 virksomhed for de lovlydige. De konkrete initiativer i handlingsplanen skulle understøtte målsætningerne om, at: 1. Det er nemt at registrere sig som virksomhed og samtidig skal der være åbenhed om ejerforhold. 2. Det skal være nemmere at indberette regnskaber og andre virksomhedsoplysninger og samtidig skal risikobaseret kontrol sikre retvisende oplysninger og mindske incitamentet til at snyde. 3. Regnskaber skal have højere kvalitet og samtidig skal digitale løsninger gøre det nemt at opfylde lovkrav. 4. Revision skal sikre øget tillid til regnskaber og samtidig skal risikobaseret tilsyn fokusere på væsentlige mangler. Målopfyldelse i 2015 Erhvervsstyrelsen har i det forgangne år arbejdet målrettet med at gennemføre de konkrete initiativer i handlingsplanen. Flere af initiativerne har en sådan karakter, at de kan gennemføres og afsluttes inden for en afgrænset periode som eksempelvis lovændringer, mens andre initiativer indgår i styrelsens fortsatte tilsynsarbejde. I det følgende foretages en overordnet gennemgang af de vigtigste resultater, som styrelsen opnåede i Gennemgangen er ikke udtømmende og arbejdet med initiativerne i handlingsplanen fortsætter således i Af hovedtallene i tabel 1 ses det bl.a., at styrelsen har gennemført en række kontroller af kapitalejerlån og revisorforbehold samt tilsyn på hvidvaskområdet. En styrket indsats på netop disse tre områder indgik som initiativer i handlingsplanen, og de konkrete kvantitative mål i handlingsplanen vurderes at være opfyldt i Åbenhed om ejerforhold I december 2014 blev det første skridt mod øget gennemsigtighed i danske kapitalselskaber (aktieselskaber, partnerselskaber, anpartsselskaber, herunder iværksætterselskaber og europæiske SEselskaber) taget, da der blev indført krav om registrering af ejere med mere end 5 pct. af kapitalen i et givent selskab. Registeret blev gjort offentligt tilgængeligt i juni Erhvervsstyrelsen følger løbende status på, hvor mange selskaber, der mangler at registrere ejerskab. I november 2015 udsendte styrelsen rykkerbreve for manglende registrering til ca selskaber. Siden udsendelsen af brevene og frem til og med den 17. marts 2016, er der foretaget nye registreringer i Ejerregisteret. Pr. 5. april 2016 manglede knap selskaber at foretage registrering, hvilket svarer til 7,5 pct. af de pligtige selskaber. Næsten halvdelen af de selskaber, der mangler at foretage registrering (ca ), er dog nye selskaber, der er oprettet efter brevene er sendt ud. I november 2015, før udsendelsen af brevene, var andelen ca. 20 pct. Styrelsen arbejder på en løsning, så nye selskaber ikke fremover kan oprettes uden samtidig at registrere ejerforhold. Styrelsen vil også i 2016 følge udviklingen nøje. Ejerregisteret giver imidlertid alene oplysning om, hvem der er de umiddelbare ejere af et selskab, mens de reelle ejere fortsat kan skjule sig bag en kæde af selskaber. 1. marts 2016 blev en lov vedrørende indførsel af register over reelle ejer vedtaget. Herved indføres krav om offentliggørelse af kapitalselskabers og en lang række andre juridiske personers reelle ejere. Styrelsen er i gang med at udvikle den tekniske løsning og forventer, at registeret kan tages i brug i første halvår

9 Endelig blev muligheden for at udstede nye ihændehaveraktier afskaffet i 2015 som en del af initiativerne i skattelypakken. Ihændehaveraktier er karakteriseret ved at være et værdipapir, hvor den, der har det i sin besiddelse er ejer. I modsætning til navneaktier, så kan ejere af ihændehaveraktier være ubekendte for selskabet, hvilket kan misbruges til sløring af ejerskab og dermed potentielt skatteunddragelse. Ud over at det ikke længere er muligt at udstede nye ihændehaver, blev reglerne om registrering af aktierne samtidig skærpet, således at en aktionær mister sine forvaltningsmæssige rettigheder og økonomiske beføjelser såfremt der, på trods af pligt hertil, ikke er foretaget registrering i det offentlige ejerregister eller ihændehaverregistret. Advisering ved selskabsregistrering Erhvervsstyrelsen påbegyndte i 2009 en omfattende modernisering af samtlige af styrelsens registreringssystemer. Siden er der som led heri udarbejdet nye digitale selvbetjeningsløsninger til brug for registrering af virksomheder. I 2015 blev styrelsens it-systemer til selskabsregistreringer udbygget for at sikre bedre mulighed for at undgå misbrug og kontrollere registreringer. Bl.a. blev der indført en såkaldt underretnings- og indsigelsesordning for personer, der bliver registreret ind i en virksomhed. Ordningen sikrer, at alle, der bliver registreret som ledelsesmedlem eller stifter, automatisk får omgående besked, når de er blevet registreret. Derefter har den pågældende person 14 dage til at gøre indsigelse mod registreringen. Hvis en person gør indsigelse mod den foretagne registrering, vil styrelsen i umiddelbar tilknytning til modtagelsen af indsigelsen registrere, at registreringen af den pågældende person er uretmæssig, ligesom tilknytningen mellem personen og selskabet vil blive fjernet i styrelsens database. Det kan i denne forbindelse endvidere nævnes, at i alle tilfælde, hvor der sker indsigelse mod en registrering, gennemfører styrelsen en undersøgelse af den, der har registreret den pågældende, og såfremt der er indikationer på, at der er tale om en bevidst falsk registrering, vil styrelsen anmelde personen til politiet og samtidig spærre vedkommendes mulighed for at foretage selvregistreringer via styrelsens it-system. Styrelsen skønner, at der i hele 2015 blev indgivet indsigelser, hvor en person uretmæssigt var blevet indsat som direktør eller stifter i et selskab pct. af disse indsigelser skønnes at have vedrørt registreringer i det gamle it-system, det vil sige før styrelsen udsendte adviseringer i forbindelse med en netop gennemført registrering. Der var således omkring indsigelser i 2015 affødt af underretnings- og indsigelsesordningen. Tallene skal ses i lyset af, at der årligt foretages mere end registreringer af personer som ledelsesmedlem og ca registreringer af personer som stifter af nye selskaber. Det vil være muligt at opnå endnu højere grad af sikkerhed omkring registreringerne ved brug af et password i forbindelse med registrering af ledelsesmedlemmer o.l. Det er allerede i dag muligt for selskaber at begrænse adgangen til at foretage registreringer i selskabet ved at anmode styrelsen om at beskytte selskabet med et password. Processen for at få et password i dag er, at den tegningsberettigede i et selskab anmoder om et password. Styrelsen er i øjeblikket ved at udarbejde en digital løsning, hvor selskaberne fremadrettet selv kan generere passwords, hvorved det bliver lettere for selskaberne at tilvælge en højere grad af sikkerhed. Det er dog styrelsens vurdering, at den allerede indførte underretnings- og indsigelsesordning, der blev taget i brug i foråret 2015, sætter ind mod størstedelen af de uberettigede registreringer. 8

10 Vejledning ved indberetning af regnskaber Erhvervsstyrelsen har i 2015 arbejdet videre med at sikre en god brugeroplevelse i forbindelse med indberetningen af virksomheders regnskaber. Som nævnt er der allerede indført en række automatiske modtagekontroller og næste skridt er at yde mere vejledning i forbindelse med indberetningen. Indberetningssystemet er ved at blive klargjort til at yde brugeren vejledning i forbindelse med indberetningen, eksempelvis med en advisering når brugeren muligvis har lavet en fejl. I modsætning til de såkaldte hårde modtagekontroller afvises regnskabet ikke, men brugeren vil have mulighed for at fortsætte indberetningen. Styrelsen er i gang med at identificere relevante områder, hvor brugere har særligt brug for hjælp. Styrelsen er opmærksom på at finde den rette balance, så brugeren reelt oplever at få nyttig vejledning og ikke blive oversvømmet med unødig information. Regulering Som forventet trådte ændringen til årsregnskabsloven i kraft 1. juli 2015 og har virkning for regnskabsår der begynder 1. januar 2016 eller senere med mulighed for førtidsimplementering for regnskabsåret Med ændringerne til loven stilles der bl.a. færre oplysningskrav til især små virksomheder, og derved bliver det lettere for disse virksomheder at overholde reglerne og samtidig lettes de administrative byrder. Udfordringer i 2016 Arbejdet på de forskellige kontrol- og tilsynsområder er centreret om flere af de samme emner og udfordringer. Det giver unikke muligheder for videndeling og samarbejde på tværs. I 2016 vil Erhvervsstyrelsen fortsætte kontrol- og tilsynsindsatsen, hvor vi slap i Ud over arbejdet på de enkelte områder vil fokus også være på at intensivere det tværgående samarbejde mellem områderne. Gennem et målrettet tilsyn og kontrol kan der effektivt sættes ind over for manglende overholdelse af regler på tværs af kontrol- og tilsynsområderne i styrelsen, således at det sikres, at områderne bliver styrket i Samtidig ønsker styrelsen fortsat at have fokus på at styrke det eksterne samarbejde med interessenter. Eksempelvis afholder styrelsen regelmæssige møder med SKAT, SØIK og Finanstilsynet for at sikre videndeling og et godt samarbejde. Endelig indgår styrelsen i flere samarbejder med eksempelvis SKAT om mulighederne for udveksling af oplysninger. Ud over det generelle arbejde med tilsyn og kontrol står styrelsen i 2016 over for en række udfordringer og projekter, der i sidste ende samlet skal bidrage til en styrket indsats over for manglende overholdelse af regler. Datadrevet og effektfokuseret tilsyn Erhvervsstyrelsen leder et projekt på koncernniveau om datadrevet og effektfokuseret tilsyn. Formålet med projektet er for det første at påvise, om der med den nuværende regulering er nået den rigtige balance mellem hensynene til sikkerhed og tillid til danske virksomheder og hensynet til, at det skal være nemt at drive virksomhed i Danmark. Projektet skal afklare, om der er behov for yderligere initiativer for at opnå den rigtige balance. For det andet er formålet at afklare, om der med afsæt i datadrevet tilsyn og kontrol kan opnås større fokus og effekt, bl.a. ved brug af risikobaseret kontrol, og viden om effektiv og proportional 9

11 sanktionering. Målet er at minimere kontroller, der efterfølgende viser sig at være unødvendige, og at maksimere en dokumenterbar effekt af indsatsen. De metoder, der udvikles, skal i relevant omfang søges udbredt til den øvrige koncern. Implementering af ny lovgivning på revisorområdet På revisorområdet er der den 19. maj 2016 vedtaget et lovforslag om ændring af revisorloven, som skal træde i kraft den 17. juni Ændringen er primært implementeringen af ny EU regulering på området. Lovforslaget lægger bl.a. op til en omorganisering af det offentlige tilsyn med revisorerne. Revisortilsynet nedlægges, og Erhvervsstyrelsen udpeges som ansvarlig tilsynsmyndighed. Der nedsættes et Revisorråd, der skal rådgive styrelsen om generelle forhold i revisorlovgivningen, herunder f.eks. i forbindelse med styrelsens varetagelse af det offentlige tilsyn med revisorerne. Revisornævnet videreføres, men omfanget af sager begrænses, idet mindre sager om førstegangsovertrædelser ikke længere vil blive indbragt af styrelsen, og samtidig tillægges nævnet yderligere sanktionsmuligheder i forhold til alvorlige overtrædelser. Mindre sager om førstegangsovertrædelser vil således fremover i stedet blive fulgt op af en vejledende og forebyggende indsats, der skal sikre mod, at overtrædelsen vil gentage sig. Samtidig bliver der med forslaget lagt op til at sætte hårdere ind over for grove overtrædelser. Den ændrede organisering af det offentlige tilsyn med revisorerne medfører i 2016 fastlægning og indførelse af nye arbejds- og sagsgange samt udarbejdelse af nye bekendtgørelser og retningslinjer. Risikobaseret kontrol Hvert år indgår Erhvervsstyrelsen en mål- og resultatplan med Erhvervs- og vækstministeriets departement. De konkrete mål i styrelsens mål- og resultatplan 2016 understøtter opfyldelsen af de strategiske og konkrete mål, som fremgår af Erhvervs- og Vækstministeriets Arbejdsprogram I mål- og resultatplanen for 2016 er formuleret et mål om, at der skal identificeres risikofaktorer med henblik på risikobaseret kontrol på selskabs-, fonds- og hvidvask-, regnskabs- og revisionsområdet samt EU controlling og pilottest heraf. Målet skal underbygge et effektivt tilsyn, en effektiv håndhævelse samt en kontrol af god kvalitet. Risikobaseret kontrol indgår som et princip i styrelsens kontrolstrategi fra 2013, så derfor arbejder styrelsens fem kontrol- og tilsynsområder allerede i en vis udstrækning med risikobaseret kontrol. Det formulerede mål er med til at skærpe og formalisere styrelsens arbejde hermed. For at opfylde målet har de enkelte tilsyns- og kontrolområder hver identificeret risikofaktorer på udvalgte områder og vil i resten af året arbejde videre med udmøntning heraf. Endelig skal det fremover i højere grad være muligt at måle effekten af styrelsens indsats i form af øget regelefterlevelse. Hvidvask FATF evaluering Danmark er medlem af Financial Action Task Force (FATF), der er et mellemstatsligt samarbejde om bekæmpelse af hvidvask, finansiering af terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben. FATF vil i foretage en omfattende undersøgelse af, om Danmark (inklusive Grønland og Færøerne) overholder FATFs 40 anbefalinger om bekæmpelse af hvidvask, finansiering af terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben. FATF evaluerer dels Danmarks tekniske compliance, dels Danmarks effektivitet. Den tekniske del indebærer en gennemgang af lovgivningen samt myndighedernes

12 beføjelser og procedurer. Effektivitetsvurderingen indebærer, at der blandt andet måles på myndighedernes interne samarbejdsniveau, de forpligtede virksomheders indsats, herunder kvaliteten og antallet af underretninger til SØIK i forhold til den konkrete risikoprofil mv. Danmark blev sidst evalueret i Dengang indebar evalueringen alene en vurdering af teknisk compliance. Vurderingen medfører således, at arbejdet med at koordinere og gennemføre FATFs evaluering af Danmark har et langt større omfang end tidligere for alle involverede myndigheder. Finanstilsynet er overordnet ansvarlig, men Erhvervsstyrelsen har en stor andel i arbejdet, hvor vi bl.a. har ansvaret for en af arbejdsgrupperne, samt deltager i tre andre. Vores input består i en fuldstændig kortlægning af styrelsens regler, rolle og indsats på de omfattede områder, som vil indgå i den samlede rapport, som Danmark sender til FATF medio Dernæst følger en omfattende dialogproces, hvor FATF bl.a. kommer til Danmark på on-site besøg primo november Efter planen vil FATFs endelige vurdering, af om Danmark overholder anbefalingerne, foreligge medio EU Controlling - ny programperiode EU Kommissionen har i forbindelse med programperioden indført nye og øgede kriterier, eksempelvis foranstaltninger til bekæmpelse af svig, risikostyring, indikatorer, milepæle og ændrede afrapporteringsprocedurer, som skal indarbejdes i revisionsmyndighedens arbejde. Herunder er der ligeledes fokus på procedurer for sikring af datas pålidelighed (elektronisk og digital registrering og håndtering af data). Året 2016 er derfor præget af to sideløbende programperioder og , der vedrører alle programmer, som revisionsmyndigheden er involveret i. Der skal fortsat afvikles en del revisioner for perioden; programmerne skal afsluttes sideløbende med en ny programperiode , som er fuldt operationel. Foruden de ekstraordinære opgaver relateret til lukning og programstart forventes en betydelig stigning i antallet af revisioner. Register over reelle ejere Som nævnt blev der 1. marts 2016 vedtaget en lov om indførsel af register over reelle ejere, hvorved der indføres krav om offentliggørelse af kapitalselskabers og en lang række andre juridiske personers reelle ejere. Styrelsen vil i løbet af 2016 arbejde med udviklingen af en it-løsning, der skal blive en del af det nuværende register over legale ejere. Registeret over reelle ejere forventes klar til ibrugtagning første halvår Redegørelser for de enkelte kontrol- og tilsynsområder Hvidvask- og selskabstilsyn Formålet med Erhvervsstyrelsens tilsynsindsats på selskabs- og hvidvaskområdet er at bekæmpe svindel og økonomisk kriminalitet i forbindelse selskabsforhold samt forebygge hvidvask af udbytte fra organiseret kriminalitet på det ikke-finansielle område. 11

13 Indsatsen tager samtidig sigte på at lette politiets efterforskning af økonomisk kriminalitet samt understøtte SKATs indsats mod skattesvindel. Indsatsen er risikobaseret med fokus på, at det fortsat skal være enkelt og attraktivt at drive virksomhed i Danmark. Hvidvask Med aftalen af 19. december 2014 mellem den daværende regering (S og RV) og V, DF, SF, EL og K om en styrket indsats mod skattely på erhvervsområdet (skattelypakken), er Erhvervsstyrelsens hvidvasktilsyn blevet styrket væsentligt. Området er med aftalen blevet tilført yderligere ressourcer fra 2015 og er således blevet udvidet med nye medarbejdere, ligesom målet har været at øge antallet af hvidvasktilsyn til mindst 150 i Hvidvaskloven omfatter både privatpersoner, finansielle virksomheder og en række ikke-finansielle virksomheder, eksempelvis revisorer eller vekselkontorer. De personer og virksomheder, som er omfattet, har alle i kraft af deres aktiviteter oftere mulighed for at opdage hvidvask eller finansiering af terrorisme. De områder, som styrelsen har ansvaret for at føre tilsyn med på hvidvaskområdet, er i hovedtræk: Vekselvirksomhed Serviceproviders (herunder navnlig kontorhoteller, selskabsfabrikanter og selskabsadministratorer) Lignende virksomhed (særligt eksempelvis bogholdere og skatterådgivere) Godkendte revisorer og revisionsvirksomheder Ejendomsmæglere og ejendomsmæglervirksomhed Styrelsen kontrollerer en række ting, herunder særligt om de omfattede virksomheder har tilstrækkeligt kendskab til sine kunder, om de har underrettet Hvidvasksekretariatet om mistanke om kunders hvidvaskning/involvering i hvidvask eller terrorfinansiering, og om virksomhederne har etableret tilstrækkelige procedurer til at forhindre at blive misbrugt til hvidvask mv. Kontrol- og tilsynsindsatsen på hvidvaskområdet er risikobaseret. Risikovurderingen er baseret på flere elementer, herunder især Den nationale risikovurdering for 2015, dels styrelsens egne erfaringer, hvor der især gennem kontrolbesøg er opnået betydelig viden. Indsatsen tilrettelægges således, at der er fokus på de områder, hvor der vurderes at være størst risiko. I forbindelse med den konkrete udvælgelse af virksomheder på de enkelte områder bliver der lagt vægt på information fra såvel eksterne som interne parter (SKAT, Politi og styrelsens øvrige fagområder) samt oplysninger fra styrelsens it-systemer og erfaringerne fra tidligere kontrolbesøg. Endvidere bliver der taget sager op, når der konkret er anledning til det, eksempelvis på baggrund af modtagne informationer/tip fra andre myndigheder, andre enheder i styrelsen eller øvrige parter. Endelig vil der blive stikprøvevise kontroller, ligesom det bliver prioriteret at genbesøge virksomheder, hvor der på baggrund af tidligere kontrolbesøg vurderes at være behov for opfølgning. I forhold til godkendte revisorer og revisionsvirksomheder er kontrollen integreret i det almindelige tilsyn og kontrol hermed. 12

14 Styrelsen har i 2015 gennemført 150 tilsyn hos virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven. Endvidere er der foretaget 93 registreringer af nye virksomheder og personer i styrelsens Register til bekæmpelse af hvidvask. Fordelingen af de konkrete hvidvasktilsyn fremgår nedenfor. Figur 3: Hvidvask tilsyn Vekselkontorer Serviceproviders Lignende virksomhed Revisorer Ejendomsmæglere Ikke omfattet 39 Påbud Hvis Erhvervsstyrelsen finder, at en virksomhed har overtrådt bestemmelser i hvidvaskloven, kan styrelsen give den pågældende et påbud om at rette op på forholdet inden for en given frist. Sker det ikke, har styrelsen mulighed for at indgive en politianmeldelse. I 2015 gav styrelsen et eller flere påbud i ca. 90 pct. af de 150 konkrete tilsyn. Påbuddene omfatter manglende opmærksomhed omkring kunder og deres aktiviteter, utilstrækkelig legitimering af kunder, manglende opbevaring af oplysninger, manglende underretning af mistænkelige forhold til SØIK og utilstrækkelige retningslinjer. Knap 10 pct. af sagerne resulterede i en politianmeldelse. Selskabskontrol Kontrolindsatsen på selskabsretsområdet har altid haft fokus på de enkelte brodne kar som bevidst ønskede at omgå reglerne. Kontrollen har således været rikobaseret, herunder på baggrund af henvendelser fra eksterne aktører. Herudover har Erhvervsstyrelsen foretaget risikobaseret kontrol, hvis styrelsen i forbindelse med sagsbehandlingen af en konkret sag har fundet anledning til at undersøge en konkret anmeldelse eller anmelder nærmere. Indførelsen af moderniserede og udbyggede it-systemer til selskabsregistreringer har fra 2015 givet langt bedre muligheder for at undgå misbrug og kontrollere registreringer. Styrelsens kontrol på selskabsområdet er derfor opdelt i den kontrol, der finder sted automatisk i forbindelse med en registrering i styrelsens systemer og den opfølgende manuelle kontrol, hvor styrelsen i op til tre år efter, en registrering er foretaget, kan anmode om dokumentation for at ledelse og kapitalforhold var lovlige på registreringstidspunktet. 13

15 I de nye digitale selvbetjeningsløsninger er der indbygget en række minimumsregler, der skal være opfyldt, hvis en registrering skal kunne gennemføres. Minimumskravene drejer sig blandt andet om, at bestemte typer dokumenter skal vedlægges forskellige sagstyper samt krav til de oplysninger, der skal afgives til styrelsen. Det kontrolleres eksempelvis, at et aktieselskab har en selskabskapital på mindst kr., og at selskabets ledelse opfylder kravene hertil i selskabsloven. Hvis de enkelte minimumskrav ikke hver især er opfyldt, vil det ikke være muligt for indberetteren at gennemføre registreringen. Som nævnt indeholder de nye it-systemer endvidere en underretnings- og indsigelsesordning, som indebærer, at både selskaber og personer kan reagere hurtigt, hvis der sker urigtige registreringer, ligesom styrelsen har udarbejdet retningslinjer for håndtering af sager, hvor en person uretmæssigt er blevet registreret i et selskab. Indsatsen i 2015 har været tilrettelagt i takt med, at mulighederne i de nye it-systemer kunne udnyttes optimalt. Der blev løbende modtaget en hel del henvendelser om selskabsregistreringer, hvorfor kontrolindsatsten i 2015 har været koncentreret herom. I 2015 behandlede styrelsen ca. 400 konkrete indsigelser fra eksterne personer vedr. registreringer på registreringspligtige virksomheder/selskaber. Figur 4: Indsigelser % Misforståelser 50 % % Hjemstedsadresse Groft misbrug Uenighed <10 % Ud af disse indsigelser er ca pct. affødt af misforståelser, som har kunnet afklares med e- mailsvar og udredning af registreringen bag adviseringsbrevet. Dette tal forventes at falde, efterhånden som systemet tilpasses, og anmeldere og selskaber bliver bekendt med adviseringsbrevene. Omkring pct. er indsigelser omkring et selskabs registrerede hjemstedsadresse. Disse indsigelser skyldes typisk, at selskabet har glemt at flytte hjemstedsadressen i forbindelse med en flytning og løses oftest med et brev til selskabets ledelse. 14

16 Knap 10 pct. af sagerne er grovere misbrug af styrelsens selvbetjeningsløsning, som ofte resulterer i en politianmeldelse. Det kan typisk være indsættelse af stiftere/ledelsesmedlemmer, der ikke har påtaget sig hvervet, eller ændring af eksisterende selskabers oplysninger. Allerede på nuværende tidspunkt er antallet af uretmæssige indsættelser af ledelsesmedlemmer faldende. Som tidligere nævnt skønner styrelsen, at der i 2015 blev indgivet ca indsiger, hvor en person uretmæssigt var blevet indsat som direktør eller stifter i et selskab pct. af disse indsigelser skønnes at have vedrørt registreringer i det gamle it-system, dvs. før styrelsen udsendte adviseringer. Antallet af denne type indsigelser forventes fortsat at falde i takt med, at personerne bag disse registreringer bliver bekendt med, at det nye system fremadrettet gør, at uretmæssige registreringer opdages og rettes straks. De sidste omkring 50 pct. af indsigelserne er sager, hvor selskab/anmelder er uenige med klager om, hvorvidt registreringen har været uretmæssig. Det er eksempelvis sager, hvor der er uenighed om, hvorvidt den pågældende har påtaget sig et ledelseshverv eller er retmæssigt fratrådt ledelsen, eller hvor der er strid om adkomsten til selskabet, og dermed tvivl om en registrering er foretaget eller anmeldt på baggrund af en ugyldig beslutning. Disse sager må typisk henvises til afgørelse ved domstolene. Regnskabskontrol Regnskabskontrollen med de ikke-børsnoterede virksomheder Regnskabsreglerne skal sikre brugerne informative regnskaber. Reglerne fylder samtidig meget i virksomhedernes dagligdag, da de for mange virksomheder opleves som komplekse og vanskelige at håndtere i praksis. Erhvervsstyrelsen modtager hvert år årsrapporter fra over virksomheder. Styrelsens regnskabskontrol består af flere indsatser med særlig vægt på vejledning og risikobaseret kontrol, som tilsammen skal medvirke til, at regnskaberne får en højere kvalitet og gøre det lettere at drive virksomhed. Styrelsen har endvidere fokus på bl.a. digitale løsninger, som kan: - gøre det lettere at udarbejde og indberette regnskaber, - gøre det lettere at undgå eller forebygge fejl og - lette og effektivisere den efterfølgende kontrol. Som følge af ændringerne i årsregnskabsloven i 2015 har der i løbet af året været foretaget større tilpasninger af styrelsens indberetningsløsninger, hvor virksomhederne i højere grad vejledes i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten. Der vil ligeledes blive foretaget yderligere tilpasninger i De nye digitale muligheder betyder samtidig, at styrelsen i højere grad får mulighed for at tilrettelægge en risikobaseret kontrolindsats, så man målrettet kan gå efter både de virksomheder, der bevidst forsøger at omgå reglerne samt de virksomheder, som blot skal hjælpes på rette vej. Styrelsen har de seneste år udviklet og implementeret en række automatiske digitale kontroller af den indberettede årsrapport (modtagekontrollen). Disse præventive kontroller forhindrer, at årsrapporten bliver indberettet med de mest åbenlyse fejl og mangler. I 2015 blev der udført knap 10 mio. kontroller af denne type, hvilket ledte til, at ca fejl og mangler blev afværget. Modtagekontrollen vil fremadrettet blive udbygget, således at flere fejl udryddes, og kvaliteten højnes. 15

17 Som led i finanslovsaftalen for 2015 har styrelsen haft to særlige risikobaserede indsatsområder på regnskabskontrolområdet; styrket indsats over for ulovlige kapitalejerlån samt en styrket opfølgning på revisorforbehold. Styrket indsats over for ulovlige kapitalejerlån Erhvervsstyrelsen har i en længere årrække gennemført kontrol med ulovlige kapitalejerlån. Indsatsområdet er væsentligt, da kapitalejerlån i langt de fleste tilfælde er ulovlige og kan indebære risiko for, at virksomhedens kreditorer m.fl. lider økonomisk tab. Hovedparten af lånene udgøres dog af mindre beløb. Det samlede antal ulovlige kapitalejerlån er faldet fra ca i 2012 til i Dette fald kan formentlig bl.a. forklares med de ændrede skatteregler fra I 2015 var der tale om en væsentlig styrket indsats på området med fokus på store lån; styrelsen kontrollerede langt flere regnskaber end tidligere og rejste langt flere sager om ulovlige kapitalejerlån. Styrelsen foretog herudover flere politianmeldelser end i de foregående år og gav fremadrettet påbud om revision. Hvis der konstateres et ulovligt kapitalejerlån af en vis størrelse, påbyder styrelsen ledelsen i virksomheden at sikre, at lånet tilbagebetales til virksomheden. Hvis påbuddet ikke efterkommes, kan styrelsen pålægge ledelsen tvangsbøder. Styrelsen politianmelder virksomhedens ledelse ved større ulovlige lån, eller i gentagelsestilfælde og i øvrigt ved andre skærpende omstændigheder. Virksomheden pålægges i disse sager revisionspligt. Styrelsen orienterer SKAT om afsluttede sager med henblik på at styrke SKATs kontrol. Som noget nyt supplerede styrelsen indsatsen med en række informationsbreve til virksomheder, der havde et større ulovligt kapitalejerlån i regnskabsåret 2013 eller 2013/14. Som en del af indsatsen foretages en opfølgende kontrol af de pågældende virksomheder. Tabel 2: Styrelsens kontrol med ulovlige kapitalejerlån 2015 Antal sager med krav om inddrivelse Påbud vedr. lån i kr. Ca. 607 mio. Antal politianmeldelser Politianmeldelser i kr. Ca. 249 mio. Virksomheder, der er pålagt revision 70 Tvangsbøder Vedrører sager rejst i 2015, men som ikke alle er afsluttet i Vedrører sager der er rejst og afsluttet i Tvangsbøder udstedt i 2016 i sager, der alle er rejst i 2015 Styrket opfølgning på revisorforbehold Et forbehold i revisors påtegning af årsregnskabet er en særdeles vigtig information til regnskabsbrugerne. Erhvervsstyrelsens indsats fokuserer alene på at få rettet op på de overtrædelser, som ofte ligger bag nogle af forbeholdene. Så længe virksomhedens årsrapport lever op til lovgivningens krav, vil langt de fleste forbehold kunne undgås. Styrelsen er dog opmærksom på, at revisorforbehold i nogle tilfælde ikke kan undgås. Forbeholdene kan typisk kategoriseres efter forhold, hvor: 16

18 - styrelsen kan kræve omgående berigtigelse af årsrapporten eller give et fremadrettet påbud uden forudgående høring af virksomheden - det vil typisk være ved forhold, der vedrører en entydig overtrædelse af lovgivning, - styrelsen må anmode om en nærmere redegørelse fra revisor og/eller virksomheden, inden der eventuelt kan træffes afgørelse, og - styrelsen konkret vurderer, at virksomhedens helt særlige forhold gør, at forbeholdet ikke kan undgås. Nedenfor ses udviklingen af antal forbehold 2. Faldet skal bl.a. ses i lyset af, at flere virksomheder har mulighed for at fravælge revision. Figur 5: Udvikling i antal forbehold I 2015 har styrelsen styrket indsatsen over for regnskaber med revisorforbehold. Det betyder bl.a., at de regnskaber, hvor revisor tager forbehold eller ikke er i stand til at afgive en konklusion på regnskabet, kan blive taget ud til nærmere undersøgelse. Styrelsen kan eksempelvis kræve, at virksomheden udarbejder et nyt og retvisende regnskab, der lever op til lovgivningens krav. Tabel 3: Styrelsens kontrol med forbehold Sager Kontrollerede regnskaber 369 Reaktion Afviste sager Rejste sager 241 Fremadrettede påbud 117 Påbud om at udarbejde en ny årsrapport 56 Henlagte sager 2 53 Afventende sager Sager, hvor der er foretaget en konkret faglig vurdering, men der er ikke rejst en sag 2 Sager hvor styrelsen efter at have modtaget en redegørelse fra revisor/ledelse har vurderet, at der ikke var grundlag for at gøre yderligere 3 Sager, hvor styrelsen endnu ikke har modtaget eller taget stilling til de indsendte redegørelser 2 Tallene er opgjort på baggrund af de digitalt indberettede årsrapporter. Der er således en vis usikkerhed omkring tallene pga. evt. fejlopmærkning i forbindelse med registreringen. 17

19 I 4 af sagerne har styrelsen på trods af, at virksomheden havde fravalgt revision fremadrettet - påbudt virksomheden at lade det kommende årsregnskab revidere. Udover den konkrete kontrolindsats har styrelsen sendt en række informationsbreve til virksomheder med revisorforbehold. I brevene gør styrelsen virksomhederne opmærksomme på ledelsens særlige pligt til, at virksomhedens årsrapport lever op til lovgivningens krav samt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for revisor i forbindelse med revisionen af regnskabet. Ydermere gøres opmærksom på styrelsens indsats på området og på, at virksomheden kan blive udtaget til nærmere undersøgelse. Det er hensigten at følge op på effekten heraf i 2016 og foretage kontrol efter en konkret vurdering. Tabel 4: Vejledende breve Vejledende breve i alt 850 Generelle breve 650 Individualiserede breve 200 Øvrig regnskabskontrol med de ikke børsnoterede virksomheder Udover de to særlige indsatsområder har Erhvervsstyrelsen i 2015 som led i den almindelige regnskabskontrol rejst sager over for 114 virksomheder på baggrund af en stikprøvevis kontrol af årsregnskaber fra mindre virksomheder. I 34 af sagerne blev virksomheden påbudt at udarbejde en ny årsrapport for regnskabsåret, i 59 af sagerne blev virksomheden påbudt at rette fejl og mangler i den kommende årsrapport, og i 21 af sagerne blev virksomheden påbudt at rette fejl om virksomhedens registrerede oplysninger vedrørende revisor, ledelse eller virksomhedskapital i selskabsregistreret. Styrelsen har yderligere identificeret mere end 200 sager på baggrund af en risikobaseret kontrol af virksomhedernes årsregnskaber i Sagerne er rejst i 2015 og Disse sager rejst ved en risikobaseret kontrol har blandt andet vedrørt årsregnskaber med erklæringer fra ikke-godkendte revisorer, årsregnskaber med forfalskede revisorerklæringer og regnskaber, der mere åbenlyst ikke levede op til lovens krav. Styrelsen har i den øvrige regnskabskontrol pålagt 20 virksomheder, som havde fravalgt revision, at lade årsregnskaberne for de kommende regnskabsår revidere som følge af væsentlige fejl og mangler i årsrapporten eller som følge af, at virksomhedens majoritetsejer, som led i en straffesag, var blevet dømt for overtrædelse af skattelovgivningen. På regnskabskontrolområdet er der i 2015 i alt afgjort 5 sager i Erhvervsankenævnet, som styrelsen alle har fået medhold i. Regnskabskontrollen med de børsnoterede virksomheder 3 Erhvervsstyrelsen skal kontrollere, at ikke-finansielle børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven overholder reglerne om finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter efter årsregnskabsloven og de internationale regnskabsstandarder IFRS (International Financial Reporting Standards), samt generelt medvirke til at sikre en høj kvalitet af regnskabsrapporteringen fra 3 For en fuld redegørelse af Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsen regnskabskontrol i 2015 se: 18

20 børsnoterede virksomheder. Finanstilsynet kontrollerer tilsvarende for de finansielle børsnoterede virksomheder. Det er Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, der træffer afgørelse i de enkelte sager. Dog vil afgørelser, der er af væsentlig og/eller principiel betydning, blive forelagt Finanstilsynets bestyrelse, som er øverste ansvarlig for kontrollen. Tabel 5: Resultat af Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens arbejde i 2015 Årsrapporter Delårsrapporter Samlet Udtaget til regnskabskontrol Sager overført fra Afsluttet i Uafsluttede sager overført til pct. af de udtagne års- og delårsrapporter blev udtrukket på baggrund af en risikovurdering, og 39 pct. af de udtagne års- og delårsrapporter blev udtrukket tilfældigt. De års- og delsårsrapporter, der blev udtrukket ud fra en risikovurdering, var blandt andet udvalgt ud fra en screening på baggrund af en række kriterier, der erfaringsmæssigt indikerer en forhøjet risiko for fejl. I den forbindelse indgår de fokusområder, som den fælles europæiske kontrolmyndighed ESMA (The European Securities and Markets Authority) har udvalgt for regnskabskontrollen. De følger af ESMA s guidelines, at udvælgelsen skal ske baggrund af risikovurdering og ved tilfældig udvælgelse. Det bevirker, at alle virksomheder over en årrække udvælges til kontrol. Resultat for året 2015 Nedenfor vises resultatet af regnskabskontrollen i de 36 sager, der blev påbegyndt i 2015 og som er afsluttet. Det er således et udtryk for regnskabskontrollen af årsrapporterne for 2014 og delårsrapporterne for 2015 for de sager, der er afsluttet primo Resultatet af kontrollen vises samlet for Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, da der er tale om en fælles kontrolindsats. Tabel 6: Resultat for året Årsrapporter Delårsrapporter for 2014 for 2015 Samlet Virksomheder medio Færdigkontrollerede rapporter Fejl Overtrædelser, uden betydning for investorernes beslutningstagen Ingen fejl og overtrædelser (henlagt) To virksomheder fik både udtaget årsrapporten og to delårsrapporter til kontrol, hvor der blev konstateret fejl i dem alle 2 I to af årsrapporterne for 2014, der er afsluttet ved henlæggelse, er der ydet vejledning vedrørende regnskabsmæssige forhold 4 Det skal bemærkes, at hvis der ved en regnskabskontrol konstateres flere forhold, tæller forholdet alene med én gang i den følgende tabel. Dette betyder, at hvis der fx både er konstateret en fejl og en overtrædelse, er det alene fejlen, der er med i statistikken. Fejl er fravigelser fra reglerne, der vurderes at kunne have betydning for investorernes beslutningstagen. Overtrædelser er fravigelser af formelle oplysningskrav, hvor den sædvanlige væsentlighedsvurdering er vanskelig at anvende, men som umiddelbart ikke vurderes at kunne have betydning for investorernes beslutningstagen, men hvor virksomheden ikke fremadrettet kan fortsætte med fravigelsen. 19