Behovsanalyse - Vestegnen August 2010: Akademiuddannelserne finans-, markedsførings- og serviceøkonom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behovsanalyse - Vestegnen August 2010: Akademiuddannelserne finans-, markedsførings- og serviceøkonom"

Transkript

1 Behovsanalyse - Vestegnen August 2010: Akademiuddannelserne finans-, markedsførings- og serviceøkonom

2 Indhold 1.0 Indledning Beskrivelse af Vestegnen Befolkning Erhvervsstruktur Uddannelsesniveau Aldersfordeling - Befolkningsprognoser Summary Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodellens resultater for årgangene Summary De unges vandring i uddannelsessystemet Anvendt kommunalforskning (AKF) Summary Uddannelsernes indhold, erhvervsmæssige sigte og beskæftigelsessituation Finansøkonom Nyt om uddannelse Finansrådet Markedsføringsøkonom Serviceøkonom Summary Konklusion Referencer

3 1.0 Indledning Formålet med denne behovsanalyse er at afdække behovet for videregående uddannelser generelt på Vestegnen og specifikt for de tre nedenstående videregående uddannelser på det merkantile område: Finansøkonom Markedsføringsøkonom Serviceøkonom Analysen skal afdække om der behov for disse tre uddannelser på en eller flere lokaliteter på Vestegnen. Behovsanalysens geografiske dækningsområde vil bestå af følgende Vestegnskommuner: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk. Vestegnen står aktuelt overfor en række udfordringer. Andelen af unge der gennemfører en videregående uddannelse er betydeligt under landsgennemsnittet, og langt fra regeringens 95- og 50 procent målsætning om at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse og mindst 50 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i Uagtet Vestegnens nuværende uddannelsesmæssige efterslæb, så vurderes det at Vestegnen har et stort endnu uudnyttet potentiale, hvilket analyseres på baggrund af nedenstående teser; Demografi en signifikant andel beskæftigede vil forlade arbejdsmarkedet, hvilket indbefatter øget fokus på hvordan kvalificeret arbejdskraft tilvejebringes Brancherne, hvor fremtidige dimittender fra ovenstående uddannelser forventer ansættelse, er i fremdrift Uddannelsesfrekvensen er markant lavere på Vestegnen end i resten af landet Kulturelle og sociale omstændigheder påkræver en øget uddannelsesmæssigt indsats/udbud Der er en sammenhæng mellem uddannelsesfrekvens og uddannelsernes geografiske beliggenhed Konklusionen på ovenstående teser skulle gerne underbygge at der er et entydigt behov for finans-, markedsførings- og serviceøkonom. Endvidere vil behovsanalysen indbefatte en fremstilling af uddannelsernes indhold, erhvervsmæssige sigte og beskæftigelsessituationen for nyuddannede. Hvert kapital afsluttes med et summary, hvor de centrale tendenser identificeres. 3

4 2.0 Beskrivelse af Vestegnen I kapitlet afdækkes Vestegnens specifikke karakteristika ift. befolkningssammensætning, erhvervsstruktur, uddannelsesniveau og demografiske udvikling. 2.1 Befolkning Vestegnen tegner tilsammen en region på godt indbyggere. Kommunerne varierer i størrelse med Hvidovre som den største med et indbyggertal fire gange større end den mindste kommune, Vallensbæk. Tabel 1: Folketal Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk Vestegnen i alt Region hovedstaden Hele landet i alt Kilde: Befolkningssammensætningen på vestegnen adskiller sig fra resten af landet ved, at indvandrere og efterkommere udgør en større andel af den samlede befolkning lidt mere end 19,7 %, mens gennemsnittet på landsplan er på knap 9 %. Tabellen nedenfor viser den procentvise andel af indvandrere og efterkommere i forhold til den samlede befolkning på Vestegnen og på landsplan. Tabel 2: Indvandrere og efterkommere på Vestegnen opdelt i forhold til vestlige og ikke-vestlige lande Befolkning pr. 1/ Indvandrere og efterkommere i pct. af samlet befolkning pr. 1/ Albertslund % Brøndby % Glostrup % Hvidovre % Høje-Taastrup % Ishøj % Rødovre % Vallensbæk % Vestegnen i alt ,7 % Kilde: 2.2 Erhvervsstruktur Som det er tilfældet for det øvrige Danmark, er hovedparten af befolkningen på Vestegnen beskæftiget indenfor serviceerhvervene. Sammenlignet med det øvrige Københavns Amt og Region Hovedstaden er en større del af befolkningen på Vestegnen beskæftiget indenfor handel og transport. Nedenstående tabel viser beskæftigede personer bosiddende i Region Hovedstaden fordelt på de brancher der er relevante for finans-, markedsførings- og serviceøkonomer, af årsager vi vil komme ind på senere i analysen, sammenlignet med resten af landet og Region Hovedstaden. Tabellen anviser den procentvise stigning fra 2004 til 2007 i antallet af beskæftigede personer. 4

5 Tabel 3: Generel firmastatistik efter region, enhed, branche (DB07 10-grp) og tid Region Hovedstaden Antal firmaer /+ % Information og kommunikation ,7 % Finansiering og forsikring ,0 % Ejendomshandel og udlejning ,1 % Erhvervsservice ,5 % Antal fuldtidsansatte Information og kommunikation ,1 % Finansiering og forsikring ,4 % Ejendomshandel og udlejning ,8 % Erhvervsservice ,9 % Omsætning (Mio kr.) Information og kommunikation ,0 % Finansiering og forsikring* ,0 % Ejendomshandel og udlejning ,7 % Erhvervsservice ,3 % Eksport (Mio. kr.) Information og kommunikation ,4 % Finansiering og forsikring ,8 % Ejendomshandel og udlejning ,2 % Erhvervsservice ,9 % *Brancheomsætningen for finansiering og forsikring på landsplan er steget 323,6 % fra 2004 til Kilde: Som det fremgår af tabellen har brancherne i Region Hovedstaden haft betydelig fremgang på alle parametre og det forventes, uagtet den økonomiske afmatning, at brancherne forsat vil efterspørge kvalificeret arbejdskraft. Disse positive tendenser følger tendenserne på landsplan. Med et befolkningsgrundlag i 2010 på indbyggere, svarende til knap 5 % af landets befolkning og 14 % af befolkningen i Hovedstadsregionen, kommer Vestegnen til at levere en vis del af arbejdskraften i Hovedstadsregionen. Med ca arbejdspladser vil virksomhederne på Vestegnen også selv aftage en stor del af denne arbejdskraft. Vestegnen har en arbejdsstyrke på , men inden for Region Hovedstaden er ledigheden i vestegnskommunerne betydeligt højere end i kommunerne i den nordlige del af regionen. I de rige kommuner finder man mange højtuddannede, få indvandrere, en lille arbejdskraftreserve og en relativ stor andel af borgerne i beskæftigelse. På Vestegnen er der til forskel fra disse, tale om kommuner med relativt mange indvandrere, mange ikke-faglærte og en stor arbejdskraftreserve. 5

6 2008K K K K K K 4 3,8 % 3,3 % 3,0 % 2,6 % 2,5 % 2,0 % 2,0 % 2,2 % 3,0 % 3,3 % 3,6 % 4,0 % 4,3 % 3,9 % 3,5 % 3,2 % 2,9 % 2,4 % 2,1 % 2,5 % 3,3 % 4,0 % 4,3 % 5,0 % 3,6 % 3,0 % 2,3 % 2,1 % 2,1 % 1,7 % 1,5 % 1,8 % 2,8 % 3,3 % 3,3 % 3,9 % Glostrup 3,4 % 2,7 % 2,5 % 2,1 % 2,0 % 1,6 % 1,3 % 1,8 % 2,7 % 3,1 % 3,5 % 4,1 % Hvidovre 2,8 % 2,4 % 1,9 % 1,7 % 1,6 % 1,3 % 1,4 % 1,6 % 2,3 % 2,6 % 2,7 % 3,2 % Tabel 4: Antal fuldtidsledige efter område og tid pr. kvartal 2007 K1 2007K K K K K 2 Region Hovedstaden Albertslund Brøndby Høje- Taastrup 3,7 % 3,4 % 2,7 % 2,5 % 2,3 % 1,8 % 1,7 % 2,3 % 3,2 % 3,8 % 3,8 % 4,5 % Ishøj 5,8 % 5,0 % 4,3 % 3,9 % 3,4 % 3,1 % 2,9 % 3,3 % 4,4 % 5,1 % 4,9 % 5,6 % Rødovre 3,2 % 2,7 % 2,3 % 2,1 % 1,9 % 1,6 % 1,4 % 1,8 % 2,6 % 2,9 % 2,8 % 3,4 % Vallensbæk 2,4 % 2,2 % 1,9 % 1,5 % 1,5 % 1,3 % 1,3 % 1,6 % 2,4 % 2,9 % 3,1 % 3,3 % Kilde: 2.3 Uddannelsesniveau Befolkningen på Vestegnen har i forhold til både landsgennemsnittet og den øvrige Hovedstadsregion et lavere uddannelsesniveau, hvilket fremgår af nedenstående tabel. Uddannelsesniveauet er angivet som højest gennemførte uddannelse. 6

7 Tabel 5: Befolkningen (15-65 år) fordelt på højeste gennemførte uddannelse i procent, 2009 Grundskole Almen- gymnasial Erhvervsgymnasial Erhvervs-faglig Korte vid. Mellemlange vid Bachelor Lange vid. Albertslund 37,1 % 7,8 % 1,7 % 30,1 % 4,5 % 13,9 % 1,2 % 5,4 % Brøndby 41,3 % 6,2 % 1,9 % 36,2 % 4,6 % 9,4 % 0,9 % 3,9 % Glostrup 33,1 % 6,3 % 2,5 % 40,1 % 5,1 % 10,9 % 1,2 % 4,6 % Hvidovre 35,1 % 6,9 % 2,1 % 38,5 % 4,8 % 10,7 % 1,3 % 4,8 % Høje-Taastrup 36,9 % 5,9 % 2,4 % 37,7 % 5,4 % 9,9 % 1,0 % 4,6 % Ishøj 43,4 % 6,1 % 2,0 % 34,6 % 4,1 % 7,7 % 0,7 % 2,9 % Rødovre 34,1 % 6,6 % 2,0 % 38,1 % 4,7 % 11,8 % 1,4 % 5,7 % Vallensbæk 28,5 % 6,4 % 2,8 % 41,8 % 6,3 % 13,1 % 1,2 % 6,1 % Vestegnen i alt 36,2 % 6,5 % 2,2 % 37,1 % 4,9 % 10,9 % 1,1 % 4,2 % Region Hovedstaden 27,6 % 9,6 % 2,4 % 28,6 % 5,2 % 13,6 % 3,0 % 11,2 % Hele landet 33,1 % 6,5 % 2,5 % 34,4 % 5,3 % 13,2 % 1,7 % 6,6 % Vestegnen i alt ,0 % 5,9 % 1,9 % 35,7 % 4,2 % 9,2 % 0,9 % 3,7 % Region Hovedstaden ,9 % 9,1 % 2,3 % 28,7 % 4,8 % 12,6 % 2,5 % 9,9 % Hele landet ,5 % 6,0 % 2,3 % 33,3 % 4,3 % 11,6 % 1,4 % 5,5 % Kilde: Der er på Vestegnen markant flere med en erhvervsfaglig uddannelse og flere uden en egentlig erhvervskompetencegivende uddannelse (grupperne grundskole og almen gymnasial). Til gengæld er der markant færre med alle former for videregående uddannelser. Det samme gør sig gældende, når befolkningens uddannelsesniveau sammenlignes med resten af landet. Tallene afviger dog knap så meget fra landsgennemsnittet, end der er tilfældet for den øvrige Hovedstadsregion. Tallene varierer meget vestegnskommunerne imellem. Således er uddannelsesniveauet generelt højere blandt Vallensbæks borgere. Her identificeres den laveste procent med grundskole som den højest gennemførte uddannelse, og flest indbyggere med lange videregående uddannelser. Også Albertslund Kommune ligger blandt de kommuner på Vestegnen, der har et højere uddannelsesniveau end gennemsnittet. Det gælder især inden for de mellemlange uddannelser. Anderledes ser det ud for Ishøj Kommune, der har en høj andel af borgere med grundskolen som den højest gennemførte uddannelse. Fra 2005 til 2009 er befolkningens uddannelsesniveau på Vestegnen steget. Samme tendens gælder ligeledes for hele landet. I 2005 havde 18,0 % på Vestegnen gennemført mindst en kort videregående 7

8 uddannelse. Det tilsvarende tal i 2009 var 21,1 %. På landsplan havde 22,8 % i 2005 gennemført mindst en kort videregående uddannelse. I 2009 var tallet 26,8 %. Stigningen i uddannelsesniveauet fra 2005 til 2009 næsten ens for Vestegnen (+14,7 %) og hele landet (+14,9 %). Dermed kan det konstateres at det uddannelsesmæssige efterslæb på Vestegnen er stagnerende, idet stigningen i uddannelsesniveauet ikke har været højere end i resten af landet. 2.4 Aldersfordeling - Befolkningsprognoser Det danske samfund i løbet af de næste 20 år vil få store problemer med at opretholde arbejdsstyrken, som reduceres betragteligt over de næste år, hvilket også får betydning for Vestegnen. Kommunerne på Vestegnen har behov for derfor at sikre, at områdets borgere garanteres relevant uddannelse i området, der matcher såvel virksomhedernes ønsker som befolkningens uddannelsesprofil og behov (Karakteristika for uddannelsessituationen på Vestegnen, 2006). Fordelingen af befolkningen på aldersgrupper på Vestegnen afviger ikke væsentligt fra fordelingen i landet som helhed. Dog er der lidt flere børn og unge og lidt færre ældre over 65 år. Til gengæld er andelen af personer i alderen 35 til 64 år en anelse større end landsgennemsnittet, hvilket indbefatter et fremtidigt større antal ældre. Tabel 6: Folketal efter tid, alder og område Hele Region Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre landet Hovedstaden Høje- Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk 2010M år år år år år år år år år år år Kilde: Fremtiden byder på store udfordringer i forhold til uddannelse og integration af indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet på Vestegnen. Dette skal navnlig ses i lyset af, at andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande er kraftigt stigende. Tabel 7 illustrerer det voksende antal af årige i fremtiden på Vestegnen. Denne gruppe er selekteret ud fra en betragtning om at primært denne aldersgruppe vil være relevant ift. et fremtidigt uddannelsesudbud. Som det fremgår, er der tale om en relativ stabil vækst og af den grund vil der i fremtiden være et større rekrutteringsgrundlag og et større behov for uddannelsespladser. 8

9 Tabel 7: Befolkningsfremskrivning 2010 efter alder, område og tid /+ % år Albertslund ,5 % Brøndby ,0 % Glostrup ,4 % Hvidovre ,0 % Høje-Taastrup ,5 % Ishøj ,7 % Rødovre ,2 % Vallensbæk ,1 % Kilde: 2.5 Summary I ovenstående kapitel er det relevante arbejdsmarked for fremtidige dimittender identificeret og fælles for de udvalgte brancher er at de har høje vækstrate ift. antal firmaer, antal fuldtidsansatte, omsætning og eksport. Det er forventeligt at denne positive udvikling kan udmønte sig i en høj beskæftigelsesfrekvens for fremtidige dimittender, en konstruktiv sparring med virksomhederne med henblik på at rekruttere studerende med den rette kompetenceprofil samt gode praktikmuligheder. Behovet for en øget uddannelsesrettet indsats på Vestegnen fremgår af ledighedstallene tabel 4. Vestegnskommunerne eksklusiv Ishøj har oplevet en markant fremgang i ledigheden fra før finanskrisen til 4. kvartal 2009 sammenlignet med resten af Hovedstadsområdet. Dette skyldes overvejende, at flere ikkefaglærte under en højkonjunktur bliver beskæftiget. Under en lavkonjunktur vil samme gruppe være udsat og højest sandsynlig være de medarbejdere der afskediges først. Det kan konkluderes, at Vestegnskommunerne har et arbejdsmarked der i højere grad er konjunkturfølsomt pga. den store andel ikke-faglærte. Dette er ikke hensigtsmæssigt eksempelvis ift. stabilisering af skatteindtægter og udbetaling af overførselsindkomster. Derfor har vestegnskommunerne en entydig interesse i at befolkningen har solidt uddannelsesmæssigt fundament. Det kan konstateres, at uddannelsesniveauet er stigende på Vestegnen og fremgangen er næsten på niveau med resten af landet. Dermed kan det konstateres at det uddannelsesmæssige efterslæb på Vestegnen er stagnerende ift. resten af landet, hvilket konfirmerer behovet for et løft af uddannelsesniveauet. Den demografiske udfordring er en signifikant udfordring de kommende år. En stor andel af arbejdsstyrken forlader arbejdsmarkedet og dette resulterer i øget efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft. Lig resten af landet står Vestegnskommunerne overfor en åreladning, men modsat andre kommuner kan Vestegnskommunerne i høj grad rekruttere den manglende arbejdskraft inden for kommunegrænserne. Af samme grund er incitamentet højt for at fremtidens arbejdsstyrke på Vestegnen udstyres med de rette kompetencer, således det er muligt at fastholde og tiltrække virksomheder. Samtidig er det af afgørende betydning, at Vestegnskommunerne kan fastholde borgerne for at udnytte den demografiske fordel. 9

10 3.0 Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau UNI C er en styrelse under Undervisningsministeriet, der leverer et bredt spektrum af it-tjenester til uddannelses- og forskningsverdenen. I dette kapitel refereres og analyseres UNI C undersøgelsen, Profilmodel 2008 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau af Katja Behrens og Thomas Lange med henblik på at identificere den uddannelsesmæssige situation for Vestegnskommunerne. En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden efter afsluttet 9. klasse vil være som senest kendte adfærd. Profilmodellen 2008 viser således, hvordan den ungdomsårgang, som afsluttede 9. klasse i 2008, forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, hvis uddannelsessystemet og de unges uddannelsesadfærd i fremskrivningsperioden er som i Profilmodellen på kommuner er beregnet på basis af adfærd for de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet. Nedenfor illustreres profilrapportens resultater opdelt efter de to kommuner hvis uddannelsesfrekvens er højest og de to kommune inden for KEAs dækningsområde der har den laveste uddannelsesfrekvens. 3.1 Profilmodellens resultater for årgangene Ved opgørelse af den gennemsnitlige andel af ungdomsårgangene ses, som profilresultatet for årgang 2008 også viser, at det er kommuner nord for København, der har den højeste andel, der forventes at opnå en uddannelse i løbet af 25 år efter afsluttet 9. klasse, jf. tabel 4. I forhold til opnåelse af en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse ligger de fem nordsjællandske kommuner Hørsholm, Lyngby Taarbæk, Gentofte, Rudersdal og Allerød i top 10 på alle tre områder. På landsplan forventes gennemsnitligt godt 81 % af ungdomsårgangene at opnå en ungdomsuddannelse, godt 85 % at opnå mindst en ungdomsuddannelse og godt 47 % en videregående uddannelse. Samtlige kommuner på top 10 listen ligger over landsgennemsnittet for de tre områder. Tabel 8 Den gennemsnitlige andel af ungdomsårgangene som forventes at opnå henholdsvis en ungdomsuddannelse, mindst en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse i løbet af 25 år efter afsluttet 9. klasse gældende for kommuner inden for KEAs dækningsområde. Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Lyngby-Taarbæk 87,4 % Gentofte 67,6 % Gentofte 86,1 % Lyngby-Taarbæk 66,9 % Brøndby 73,9 % Brøndby 37,8 % Ishøj 71,6 % Ishøj 34,9 % Kilde: UNI C Som for årgang 2008 er det specielt unge fra forstadskommuner, hvis forventede uddannelsesniveau ligger lavt, jf. tabel 8. Ishøj og Brøndby blandt de 10 kommuner med de laveste forventede andele på alle tre 10

11 uddannelsesområder. Til forskel fra resultatet for årgang 2008 har Ishøj Kommune den laveste forventede andel på alle tre områder. I forhold til de unge, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse henholdsvis mindst en ungdomsuddannelse ligger Ishøj Kommune knap 10 % point under landsgennemsnittet og godt 12 % point under andelen, der forventes at opnå en videregående uddannelse. 3.2 Summary Uddannelsesniveauet på Vestegnen er generelt lavere end landsgennemsnittet og væsentlig lavere end gennemsnittet for Hovedstadsregionen. Der er derfor et udtalt behov for at styrke uddannelsesniveauet yderligere. Det gælder ikke mindst gruppen af unge, som ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse og gruppen af elever, der falder fra deres uddannelse. En målgruppe der er særlig interessant er gruppen af unge indvandrere og efterkommere, der typisk har flere og større vanskeligheder med at komme i gang med en uddannelse og siden hen blive integreret på arbejdsmarkedet end etniske danskere. Mange indvandrere og efterkommere klarer sig godt, men der er stadig flere, der har større eller mindre problemer med at gennemføre en uddannelse og blive integreret på arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt at sikre, at de unge indvandrere og efterkommere i højere grad gennemfører en uddannelse, således at de i højere grad kommer til at udgøre en ressource for det danske samfund. De etniske unges indgang til, fastholdelse i og det daglige arbejde med uddannelsen, er ofte vanskeligere end for den gennemsnitlige etnisk danske elev. De etnisk danske elever, har generelt en familie bag sig, som kulturelt set er meget fokuseret på gennemførelsen af en uddannelse. Denne kulturbaggrund har alle unge med anden etnisk baggrund end dansk ikke nødvendigvis. Dette betyder, at den unge kan være meget alene om sin uddannelse og ikke kan hente hjælp eller støtte i familien. Uddannelsesstederne bør derfor være meget bevidste om dette bl.a. gennem tilbud om studiemiljøer, hvor der hentes faglig og social støtte uden for skoletiden. Endvidere spiller den sociale arv en ikke uvæsentlig rolle ift. uddannelsesvalg. Ifølge Seniorforsker Martin D. Munk fra socialforskningsinstituttet afhænger uddannelsesvalg (samt gennemførsel) af forældrenes uddannelsesniveau. Jo højere uddannelse forældrene har, des højere uddannet bliver barnet alt andet lige. Der er en vis tendens til, at den sociale arv brydes. Typisk rykkes de unge ét enkelt uddannelsestrin op i forhold til deres fædre. For at højne uddannelsesniveauet på Vestegnen er der behov for adgang til almene og studieforberedende voksen uddannelsestilbud samt et tilstrækkeligt udbud af gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser - herunder Social- og sundhedsuddannelsen og erhvervsakademiuddannelser i nærområdet (Karakteristika for uddannelsessituationen på Vestegnen, 2006). Til forskel for de forholdsvis mobile personer, der søger ind på længere videregående uddannelser, konkluderer AKF, at uddannelsessøgende på korte videregående uddannelser i høj grad vælger uddannelsessted ud fra nærheden til deres bopæl. Det er vigtigt for denne gruppe at have en tæt tilknytning til deres uddannelsesinstitution. Der er ikke tradition for længerevarende uddannelse i området omkring den københavnske vestegn, og her kan tilknytningen til en lokal uddannelsesinstitution spille en essentiel rolle for, om man vælger at uddanne sig eller ej. 11

12 4.0 De unges vandring i uddannelsessystemet Anvendt kommunalforskning (AKF) I dette kapitlet refereres og analyseres AKF undersøgelsen, De unges vandring i uddannelsessystemet af Torben Pilegaard Jensen og Leif Husted, med henblik på at udlede sammenhænge mellem placeringen af uddannelsesudbuddet og uddannelsesniveauet. 4.1 Summary Undersøgelsen konkluderer bl.a. at dobbeltuddannelse i form af to ungdomsuddannelser vil være mest udbredt i kommuner med forholdsvis få uddannelsesmuligheder. På Vestegnen er uddannelsesudbuddet af korte- og mellem lange uddannelser institutioner begrænset: En søgning på undervisningsministeriets hjemmeside viser følgende: Pædagoguddannelsen, Glostrup KEA ledelse/efteruddannelse, Ishøj SOSU C, Brøndby Samfundsmæssigt er det ikke hensigtsmæssigt at mange unge vælger dobbelt-ungdomsuddannelse, idet der er et signifikant behov for mere kvalificeret arbejdskraft. Det danske arbejdsmarked efterspørger i høj grad specialiseret arbejdskraft og hurtigere gennemførsel af uddannelsen. Dette kan imødekommes ved et større udbud af videregående uddannelser på vestegnen. Et andet vigtigt aspekt der fremkommer ved undersøgelsen er at fraflytning i forbindelse med start på uddannelse er meget forskellig afhængig af, hvilket område af regionen den unge boede i som 15-årig og valget af uddannelse. Næsten ni ud af ti af de unge, der boede i øvrige kommuner og har valgt at starte på en lang videregående uddannelse, er fraflyttet den kommune, som for mange har været deres opvækstkommune. Blandt de unge fra universitetsnære kommuner er det kun tre ud af ti. Også mange af dem, der har valgt at starte på mellemlang videregående uddannelse, og som ikke er vokset op i en universitetsnær kommune, flytter. I og med at færre unge på Vestegnen gennemfører og vælger en mellemlang- eller lang videregående uddannelse er det rimeligt at antage at mobiliteten på Vestegnen er lavere. Tabel 9 Mellemlang Lang videregående Vestegnen i alt 9,6 % 3,7 % Hele landet 11,6 % 5,5 % Det vil sige at færre unge fra Vestegnen flytter i forbindelse med valg af uddannelse og af den grund er det vigtigt at kunne tilbyde uddannelser i nærområdet. 12

13 5.0 Uddannelsernes indhold, erhvervsmæssige sigte og beskæftigelsessituation Følgende uddannelser er gjort til genstand for behovsanalysen: Finansøkonom Markedsføringsøkonom Serviceøkonom Motivet bag denne udvælgelse er primært baseret på fem indikatorer: Det er voluminøse uddannelser, der appellerer til en større målgruppe Der er større chance for at øge uddannelsesfrekvensen samt øge den sociale mobilitet Uddannelserne matcher arbejdsmarkedsbehovet på Vestegnen Relevante brancher og andre interessenter har interesse i at bistå KEA vedr. udviklingen af uddannelserne Høj beskæftigelse beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede er høj og den fremtidige efterspørgsel ligeledes 5.1 Finansøkonom På uddannelsen til finansøkonom lærer den studerende bl.a. om finansiering, forsikring og ejendomsadministration. Den studerende lærer om alle aspekter af det finansielle marked, fra kundens privatøkonomi til samfundsøkonomi, udenrigshandel og prisdannelse. Den studerende får ligeledes en viden om, hvordan man kommunikerer i kunde- og samarbejdsrelationer. Under finansøkonomuddannelsen får den studerende viden om den finansielle virksomheds funktioner og produkter, og den studerende lærer blandt andet at rådgive forskellige kundegrupper, at analysere og opstille budgetter og at forstå virksomhedens samspil med omverdenen. Uddannelsen er en 2-årig erhvervsakademiuddannelse, der består af obligatoriske uddannelseselementer, et kortere praktikophold, valgfrie elementer og et afsluttende eksamensprojekt. Den obligatoriske del indeholder følgende emneområder: Erhvervsjura Erhvervsøkonomi Finansielle virksomheder og markeder Kunde- og samarbejdsrelationer Privatøkonomi 13

14 Samfundsøkonomi Statistik Ledelse og kommunikation De valgfrie elementer er knyttet til dit praktikvalg og kan tilrettelægges inden for: Rådgivning og det finansielle detailmarked Internationale finansielle relationer Ejendomshandel Ejendomsadministration Økonomistyring i private og offentlige virksomheder Som finansøkonom vil den studerende være kvalificeret til at arbejde bredt med konsulent- og mellemlederopgaver inden for finansiering, kapitalanvendelse, forsikring og ejendomshandel. Typiske ansættelsessteder er banker, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter, ejendomsmæglerfirmaer eller i virksomheder med en økonomiafdeling af en vis størrelse. I 2007 var 97 procent af de nyuddannede i beskæftigelse eller i uddannelse på højere niveau. Tallene er nedenstående fordelt på uddannelsesinstitutioner. Tabel 10 Beskæftiget mv. Øvrige antal nyuddannede Aalborg Handelsskole. 98 %. 2 %. 43 Esbjerg Handelsskole 100 %. 0 %. 18. Handelsskolen Minerva Mariagerfjord 97 % 95 % 3 % 5 % Niels Brock - Copenhagen Business College 99 % 97 % 1 % 3 % Nordjyllands Erhvervsakademi, Aalborg Handelssk. 93 %. 7 %. 55. TietgenSkolen 98 % 92 % 3 % 8 % Århus Købmandsskole 97 % 96 % 3 % 4 % ÅÅ Total for landet 97 % 96 % 3 % 4 % Kilde: Nyt om uddannelse Finansrådet Finansrådets undersøgelse fra december 2009 indikerer et større behov for rekruttering af nye medarbejdere. Dette er afledt af at branchen er udfordret af en stigende gennemsnitsalder og et større antal pensioneringer i den nærmeste fremtid. Hver syvende bankansat forventes at gå på pension inden for de næste fem år, og dermed vil medarbejderantallet falde betydeligt, hvis den nuværende rekrutteringspraksis fastholdes (Nyt om uddannelse Finansrådet, 2009). Desuden fastslår Finansrådet at der på sigt vil være et større behov for flere medarbejdere med bedre uddannelse. Det forventes at bankerne for andet år i træk ansætter flere finansøkonomer end finanselever, illustreret ved tabel

15 Tabel 11: Nyuddannede til sektoren Nye finanselever Nyuddannede finansøkonomer Nyuddannede akademikere Andre nyuddannede Kilde: Finansrådet I alt Grp 1 Grp 2 Grp 3-5 Realkredit IT På baggrund af Finansrådets brancheanalyse kan det konkluderes at der aktuelt og på sigt vil være behov for kvalificeret nyuddannet arbejdskraft. Dette sammenholdt med den høje beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede finansøkonomer i indikerer gode beskæftigelsesmuligheder for fremtidige dimittender. 5.2 Markedsføringsøkonom Uddannelsen til markedsføringsøkonom giver den studerende en bred viden om en virksomheds mange arbejdsfunktioner. Hovedvægten ligger på markedsføring. Den studerende lærer om alle de faktorer, der påvirker en given salgssituation, bl.a. internationale handelsforhold, kommunikation mellem sælger og kunde, økonomistyring og erhvervsret. Som markedsføringsøkonom kan den studerende arbejde i både danske og internationale virksomheder som fx assistent eller koordinator inden for marketing. Den studerende har også mulighed for at arbejde som konsulent i reklamebranchen og andre brancher med markedsføringsaktiviteter. På uddannelsen til markedsføringsøkonom får den studerende en bred viden inden for international handel og markedsføring og lærer om økonomi, erhvervsjuridiske forhold, kultur og kommunikation i forbindelse med salg. Det er en erhvervsakademiuddannelse, der varer 2 år. Uddannelsen foregår som en kombination af teori og praksis med mange projektopgaver, der skal løses for konkrete virksomheder. Den er opdelt i fire semestre og indeholder en obligatorisk del, en valgdel, en praktikperiode og et afsluttende eksamensprojekt. Den obligatoriske del er tilrettelagt inden for områderne: international markedsføring og salg økonomi kommunikation, organisation og ledelse erhvervsret På valgdelen skal institutionerne udbyde fag inden for emnerne driftsøkonomi og statistik, men de kan også udbyde fag inden for andre emner. 15

16 På det sidste semester, der består af et specialeforløb og en afsluttende eksamen, fordyber den studerende dig i et særligt interesseområde. På specialeforløbet kan den studerende vælge mellem et virksomhedsophold eller studieophold i Danmark eller i udlandet (fra 2½ til 6 måneder). Uddannelsen retter sig mod beskæftigelse i danske og internationale handels-, produktions- og servicevirksomheder. Som markedsføringsøkonom vil dimittenden typisk begynde som marketingassistent, marketingkoordinator, eksportassistent, reklamekonsulent, salgsassistent eller indkøbsassistent. I 2007 var 92 procent af de nyuddannede i beskæftigelse eller i videreuddannelse på højere niveau. Tallene er nedenstående fordelt på uddannelsesinstitutioner. Tabel 12 Beskæftiget mv. Øvrige antal nyuddannede Aalborg Handelsskole 77 % 96 % 23 % 4 % Bygningskonstruktøruddannelsen i Horsens. 85 %. 15 %. 26 Esbjerg Handelsskole 95 % 91 % 5 % 9 % Handelsskolen København Nord 95 % 94 % 5 % 6 % Handelsskolen København Nord, Hillerød 100 % 81 % 0 % 19 % Handelsskolen i Randers 90 % 86 % 10 % 14 % IBC International Business College 96 % 93 % 4 % 7 % Niels Brock - Copenhagen Business College 92 % 89 % 8 % 11 % Niels Brock, Copenhagen Business College 83 %. 17 %. 60. Roskilde Handelsskole 90 % 95 % 10 % 5 % TietgenSkolen 87 % 91 % 13 % 9 % Uddannelsescenter Herning 97 % 95 % 3 % 5 % Viborg Handelsskole 94 % 88 % 6 % 13 % Vitus Bering Danmark 90 %. 10 %. 29. Århus Købmandsskole 92 % 92 % 8 % 8 % ÅÅ Total for landet 92 % 91 % 8 % 9 % Kilde: 5.3 Serviceøkonom Uddannelsen til serviceøkonom handler om servicemanagement inden for turisme-, hotel- og restaurationsbranchen. På uddannelsen specialiserer den studerende sig i et af områderne. Den studerende lærer om opbygningen af en organisation, om ledelse og personaleudvikling, ligesom den studerende også får en grundig indføring i de eksterne forhold, der påvirker en organisation - fx kulturforskelle og samfundsforhold. På uddannelsen til serviceøkonom lærer den studerende at varetage administrative, økonomiske og markedsføringsmæssige opgaver i virksomheder inden for det specialeområde, den studerende vælger. Uddannelsen varer 2 år og tager udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og anvendt teori. Den består af en fælles obligatorisk del og en specialedel. 16

17 Specialedelen giver den studerende mulighed for at vælge mellem tre områder: servicemanagement, turisme eller hotel- og restaurantmanagement. Den studerende vælger område, når studiet starter. Den obligatoriske del af undervisningen indeholder seks emneområder: metode og samfund, herunder metode, erhvervs- og samfundsbeskrivelse, etik og bæredygtighed servicevirksomheden, herunder erhvervsøkonomi, serviceteori, branchekendskab, jura organisation, herunder organisationsprincipper, ledelse og personaleudvikling, arbejdsmiljø og projektledelse planlægning, herunder strategisk planlægning, kvalitet, markedsføring, innovation kommunikation, herunder engelsk og andet fremmedsprog, kulturforståelse og kunderelationer Undervisningen foregår i en kombination af forelæsninger, klasseundervisning og projektarbejde. Den studerende får blandt andet en grundlæggende viden om servicefagene, deres organisation, interesseområder, økonomiske strukturer og forretningsbetingelser. I perioden mellem det første og det andet studieår er den studerende på studieophold i ca. 3 måneder. Studieopholdet foregår i en virksomhed i Danmark eller i udlandet inden for det valgte specialeområde, dvs. et hotel, en turismevirksomhed eller en servicevirksomhed. Uddannelsen giver mulighed for job inden for turisme, hotel, kultur- og kongresvirksomheder med opgaver som udvikling, planlægning og organisering af serviceydelser. Den studerende kan koordinere, administrere, have ledelsesmæssige funktioner og arbejde på tværs af sproglige grænser. I 2007 var 87 procent af de nyuddannede i beskæftigelse eller i uddannelse på højere niveau. Tallene er nedenstående fordelt på uddannelsesinstitutioner. Tabel 13 Beskæftiget mv. Øvrige antal nyuddannede Handelsskolen København Nord 86 % 93 % 14 % 7 % Handelsskolen i Randers 87 % 96 % 13 % 4 % Hotel- og Restaurantskolen 94 % 95 % 6 % 5 % Kold College 94 % 92 % 6 % 8 % Tech College Aalborg 82 % 84 % 18 % 16 % ÅÅ Total for landet 87 % 93 % 13 % 7 % Kilde: 5.4 Summary Afledt af behovsanalysens foreløbige resultater testes kapitlets førnævnte indikatorer for deres relevans ift. uddannelsesudbud af finans-, markedsførings- og serviceøkonom. Voluminøse uddannelser, der appellerer til en større målgruppe - Det er hverken i KEAs eller Vestegnskommunernes interesse at tilbyde uddannelser, der appellerer til en lille målgruppe. Underbygges nedenfor. 17

18 Flere i uddannelse - større chance for at øge uddannelsesfrekvensen samt øge den sociale mobilitet - Der er et akut behov for flere i uddannelse specifikt for Vestegnen afledt af Regeringens målsætning. Derfor er der behov for populære uddannelser der appellerer bredt. Uddannelserne matcher arbejdsmarkedsbehovet på Vestegnen - Afdækningen af erhvervsstrukturen på Vestegnen og hovedstadsområdet bekræfter et stort behov for finans-, markedsførings- og finansøkonomer. De relevante brancher har oplevet substantiel fremgang. Relevante brancher og andre interessenter har interesse i at bistå KEA vedr. udviklingen af uddannelserne - På grund af den forventede høje efterspørgsel på arbejdskraft, afledt af branchernes fremdrift og Vestegnskommunernes demografiske forhold, har brancherne en entydig interesse i at kunne rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Derfor må det forventes, at brancherne er interesseret i samarbejde for at sikre dimittender med den rette viden, færdigheder og kompetencer. Desuden har brancherne en regional interesse i at fremstå socialt ansvarlige og bistå til den samfundsmæssige udvikling i området. Høj beskæftigelse beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede er høj og den fremtidige efterspørgsel ligeledes - Nedenstående tabel illustrerer gennemsnitlige beskæftigelsessituation på tværs af uddannelsesinstitutioner i 2006 og Tabel 14 Beskæftiget mv Finansøkonom 97 % 96 % Markedsføringsøkonom 92 % 91 % Serviceøkonom 87 % 93 % Som det fremgår, ser beskæftigelsessituationen meget positiv ud og med branchernes fremdrift og Finansrådets udtalelser in mente er der ingen grund til at forvente en ringere beskæftigelse i fremtiden. 18

19 6.0 Konklusion Vestegnskommunerne og virksomhederne på Vestegnen vil have en anselig interesse i at tiltrække nye uddannelser og derved højne borgenes uddannelsesniveau. Dette beror på; Et højere uddannelsesniveau sikrer en mindre konjunkturfølsom arbejdsstyrke og dermed økonomisk stabilitet En veluddannet arbejdsstyrke, hvilket er nødvendigt for at fastholde og tiltrække nye arbejdspladser samt imødekomme efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft Sikre de forholdsvise store ungdomsårgange på Vestegnen videregående uddannelse i nærområdet Sikre en veluddannet arbejdskraftreserve til at erstatte de afgående erhvervsaktive Hvorfor er det attraktivt for KEA at udbyde uddannelser på Vestegnen? Et støt voksende rekrutteringsgrundlag pga. den sociale mobilisering og demografiske forhold Samarbejdsvillige kommuner Samarbejde med nye ressourcestærke brancher Indfrielse af den regionale forpligtigelse Efterkomme en forventet høj efterspørgsel på uddannet arbejdskraft Begrænset konkurrence fra andre uddannelsesinstitutioner Hvorfor skal KEA udbyde finans-, markedsførings- og serviceøkonom uddannelserne? Voluminøse uddannelser, der appellerer til en større målgruppe Flere i uddannelse - større chance for at øge uddannelsesfrekvensen og øge den sociale mobilitet Uddannelserne matcher arbejdsmarkedsbehovet på Vestegnen og Hovedstadsområdet Relevante brancher og andre interessenter har stor interesse i at bistå KEA vedr. udviklingen af uddannelser herunder gode praktikmuligheder Høj beskæftigelsesfrekvens beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede er høj og den fremtidige efterspørgsel tilsvarende Der er derfor al mulig grund for KEA til at udbyde erhvervsakademiuddannelser på Vestegnen. 19

20 7.0 Referencer Lobbygruppen for uddannelse (2006): Karakteristika for uddannelsessituationen på Vestegnen UNI C (2010): Profilmodel 2008 Seniorforsker Martin D. Munk (2003): Livschancer og social mobilitet Anvendt kommunalforskning (2008): De unges vandring i uddannelsessystemet Finansrådet (2009): Nyt om uddannelse 20

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmaterialet er bygget op om 4 kapitler: 1) Demografi og mobilitet 2) Offentlig transport fra bopæl til studiested 3) Udbud

Læs mere

Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen

Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Vi håber, at du og din virksomhed sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores finansøkonomer.

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE

BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 29 Forsikrings- og pensionsområdet FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FORSIKRING & PENSION AMALIEGADE 7 AMALIEGADE 1 1256 KØBENHAVN K. 1256 KØBENHAVN K. Beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Resultater på erhvervsskolerne

Resultater på erhvervsskolerne 20 06 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Resultater på erhvervsskolerne 4.1 Indledning og sammenfatning... side 115 4.2 Fuldførelse af grundforløb på skolerne... side 116 4.3 Erhvervsskolernes økonomi... side 127

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Holstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser

Holstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Holstebro d. 23. april 2015 Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Under henvisning til brev af 13. april vedr. afslag på Erhvervsakademi MidtVests ansøgning om udbud af professionsbachelor i International

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 28. april 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 28. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 28. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Konkluderende redegørelse for udfordringer og handleplaner mht. uligheder i uddannelsesvalg og studieadfærd

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Rigets tilstand Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Efterår 2013 Om evalueringen Undersøgelsen er blevet gennemført af 248 respondenter ud af et samlet optag på 1158 (baseret på optagsindberetning

Læs mere

Finansøkonomerne i den finansielle sektor

Finansøkonomerne i den finansielle sektor Finansøkonomerne i den finansielle sektor INDHOLD INDLEDNING 3 Rapportens væsentligste konklusioner 4 BESKÆFTIGELSESSITUATIONEN INDENFOR DEN FINANSIELLE SEKTOR 5 Den demografiske udfordring: Flere ældre

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Socialt ansvar og uddannelse på Vestegnen. Plan09 arbejdsrapport August 2007

Socialt ansvar og uddannelse på Vestegnen. Plan09 arbejdsrapport August 2007 Socialt ansvar og uddannelse på Vestegnen Plan09 arbejdsrapport August 2007 INDHOLD 1. Rapportens tilblivelse... 3 2. Vestegnens udfordringer... 3 2.1. Ledige med ikke-vestlig baggrund skal i beskæftigelse:...

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Bilag: Erhvervsuddannelserne

Bilag: Erhvervsuddannelserne Bilag: Erhvervsuddannelserne Dette bilag viser hvordan tilmeldingen til erhvervsuddannelserne fordeler sig på erhvervsuddannelsesinstitutionerne for 2014 og 2015. Bilaget indeholder 26 tabeller. Tabel

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens målsætninger]

Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens målsætninger] Afrapportering på udviklingskontrakt for 2008-2009 [Institutionens navn] Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere