Resultater på erhvervsskolerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resultater på erhvervsskolerne"

Transkript

1 20 06 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Resultater på erhvervsskolerne 4.1 Indledning og sammenfatning... side Fuldførelse af grundforløb på skolerne... side Erhvervsskolernes økonomi... side 127 Appendiks 4.1 Sådan klarede skolerne det i side Skoler i analysen... side Grundforløb på bygge og anlæg... side 136

2

3 4.1. Indledning og sammenfatning Stor forskel i fuldførelse mellem skoler Der er stor forskel på, hvor mange elever der fuldfører erhvervsuddannelsernes grundforløb på de enkelte erhvervsskoler. Det gælder, selvom der tages højde for, at eleverne har forskellige færdigheder med fra folkeskolen, og at de vælger forskellige uddannelser. Frafaldet varierer nemlig mellem de forskellige faglige indgange. Der er også store forskelle inden for samme grundforløb. På indgangen for bygge og anlæg gennemfører 40 pct. point flere elever et grundforløb på den bedste skole i forhold til den skole med det største frafald. Flere penge giver ikke højere fuldførelse Potentiale, hvis de dårlige skoler løfter sig Forskelle i fuldførelsen kan ikke forklares ved, hvor mange penge skolerne bruger på uddannelse. Skolernes størrelse har heller ikke betydning for, hvor mange elever der fuldfører. Hvis fuldførelsen på alle skoler svarede til den bedste skole af samme type, ville godt flere elever om året fuldføre deres erhvervsuddannelse sammenlignet med i dag. Det svarer til omkring en tredjedel af regeringens ambition om at hæve andelen af en årgang, der får en ungdomsuddannelse, fra de nuværende 80 pct. til 95 pct. En stor del af målsætningen kan dermed opnås, hvis flere af dem, der allerede er i berøring med erhvervsuddannelsessystemet, faktisk gennemfører. Virksomhederne betaler 60 pct. af udgifter Erhvervsuddannelserne koster godt 14 mia. kr. om året. Heraf betaler virksomhederne 8,4 mia. kr. i form af løn til eleverne, når de er i praktik og går i skole. Der er stor forskel på, hvor mange penge de enkelte skoler bruger på administration. Den billigste skole bruger kr. til administration pr. elev, hvilket er knap en tredjedel af, hvad den dyreste bruger. Der er således også her muligheder for forbedringer. 115

4 4.2. Fuldførelse af grundforløb på skolerne Frafaldet på de tre typer erhvervsskoler er stort og har været stigende i de senere år. Valg af uddannelse og elevernes karakterer har stor betydning for frafaldet, jf. kapitel 1. Boks 4.1 Tre typer erhvervsskoler Der er tre typer erhvervsskoler. Handelsskoler udbyder de merkantile uddannelser inden for handel, kontor og finans. Der findes 41 handelsskoler. Tekniske skoler dækker en bred vifte af typisk håndværkeruddannelser f.eks. murer, kok, mekaniker, frisør og tandklinikassistent. Der er 32 tekniske skoler. Kombinationsskoler, som der er 8 af, har både tekniske og merkantile uddannelser. Fuldførelse afhænger af skolen Der er betydelig variation i, hvor mange der fuldfører grundforløbet på de enkelte erhvervsskoler, selv når der tages højde for elevens karakterer fra folkeskolen og uddannelsesvalg. For både handelsskoler og tekniske skoler er der 15 pct. point forskel på de bedste og de dårligste skoler i andelen af elever, der fuldfører et grundforløb i gennemsnit. Blandt de 10 pct. handelsskoler, som har de laveste andele af elever, der gennemfører grundforløbet, er det færre end 75 pct., der gennemfører. Blandt de 10 pct. bedste handelsskoler er det derimod mere end 90 pct., der bliver færdige med grundforløbet. Spændet på de tekniske skoler går fra omkring 55 pct. til knap 70 pct., jf. figur

5 Figur 4.1 Store forskelle på fuldførelse Korrigeret fuldførelsesfrekvens for nye elever på grundforløb, pct., 2003 Lav Middel Høj Handelsskoler Tekniske skoler 0 ANM.: Lav angiver, at 10 pct. af skolerne har en fuldførelsesgrad, der er lavere end den viste søjle, mens høj angiver, at 10 pct. af skolerne har en fuldførelsesgrad, der er højere. Middel er den midterste skole. For metode til korrektion af fuldførelsesfrekvens se boks 4.3. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Der er samme forskelle på kombinationsskolerne, jf. appendiks 4.1. Svært at forklare højere frafald på tekniske skoler Grundforløbene på de tekniske skoler er forskellige fra grundforløbet på handelsskolerne. De er typisk af kortere varighed. Desuden har Reform 2000 betydet, at undervisningen på de tekniske skoler i dag i højere grad er baseret på læring med individuelle forløb frem for klasseundervisning. Det højere frafald på de tekniske skoler kan derimod ikke forklares med elevernes faglige forudsætninger. Elever, der starter på grundforløb på en teknisk skole, har stort set samme karaktergennemsnit fra folkeskolen, som elever, der starter på en handelsskole, jf. kapitel 1. Desuden er voksenkontakten i form af lærerressourcer betydelig højere på de tekniske skoler sammenlignet med handelsskolerne, jf. nedenfor. På Holstebro Handelsskole fuldfører flest I 2003 havde Holstebro Handelsskole den højeste fuldførelsesgrad på grundforløbet blandt alle handelsskoler med mere end 30 nye elever, mens Vestfyns Handelsskole havde den laveste, jf. tabel

6 Tabel 4.1 På Holstebro Handelsskole fuldfører flest elever grundforløbet Korrigeret fuldførelsesfrekvens for elever på grundforløb på handelsskoler, pct., 2003 Top 5 Bund 5 Holstebro Handelsskole 90,7 Vestfyns Handelsskole 70,3 Haderslev Handelsskole 90,6 Lyngby Uddannelsescenter 72,9 Silkeborg Handelsskole 90,5 Nordvestjysk Handelsgymnasium 73,6 Handelsskolen i Randers 89,8 Niels Brock, Copenhagen Business College 74,1 Skive Handelsskole 89,2 Sønderborg Handelsskole 77,4 ANM.: For en samlet oversigt over alle skoler se appendiks 4.1. Skoler med under 30 påbegyndte forløb er udeladt i denne tabel. For metode til korrektion af fuldførelsesfrekvens se boks 4.3. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. På Den Jydske Haandværkerskole fuldfører flest Variationen på de tekniske skoler er ligesom for handelsskolerne stor. På Den Jydske Haandværkerskole fuldfører 75 pct. af eleverne grundforløbet, hvilket er knap 25 pct. point højere end på Fredericia-Middelfart Tekniske Skole, hvor 51 pct. fuldfører, jf. tabel 4.2. Tabel 4.2 På Den Jydske Haandværkerskole fuldfører flest elever Korrigeret fuldførelsesfrekvens for elever på grundforløb på tekniske skoler, pct., 2003 Top 5 Bund 5 Den Jydske Haandværkerskole 75,2 Fredericia-Middelfart Tekniske Skole 51,0 Skjern Tekniske Skole 70,8 EUC Midt 55,2 Aarhus Tekniske Skole 69,3 Københavns Tekniske Skole 55,6 EUC Vest 68,8 Randers Tekniske Skole 56,9 Nordvestjysk Uddannelsescenter 66,4 Skive Tekniske Skole 58,5 ANM.: Se tabel 4.1. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Flere erhvervsskoler har de senere år selv taget fat på at sammenligne skolernes resultater, jf. boks

7 Boks 4.2 Erhvervsskolernes Benchmarking-netværk Erhvervsskolernes Benchmarking-netværk blev oprettet i 2003 for at fremme best practice mellem skolerne og en bedre systematisk kvalitetsudvikling på de erhvervsskoler, der deltager i netværket. Det sker først og fremmest gennem undersøgelser af elevers og virksomheders tilfredshed med skolernes undervisning på grundlag af et fælles benchmarkingkoncept. Mange flere kan fuldføre flere elever kan fuldføre grundforløb Den store variation i fuldførelsesandelen mellem erhvervsskolerne indebærer, at der er mulighed for, at flere kan fuldføre grundforløbet. Hvis fuldførelsen på alle skoler svarede til den bedste skole af samme type, ville flere elever fuldføre deres grundforløb, jf. tabel 4.3. Tabel 4.3 Flere kan gennemføre uddannelsen Ændring i gennemsnitligt antal elever, der fuldfører Laveste halvdel som gennemsnittet af skoler Alle skoler som den bedste skole Grundforløb Hovedforløb ANM.: Opgørelsen omfatter både handelsskoler og tekniske skoler. Det er forudsat, at 60 pct. af dem, der fuldfører grundforløbet, også fuldfører hovedforløbet, jf. kapitel 1. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet og egne beregninger. 5 pct. point flere kan få en ungdomsuddannelse Blandt de elever, der gennemfører grundforløbet, vil seks ud af ti efterfølgende gennemføre hovedforløbet, jf. kapitel 1. Således ville omkring flere elever gennemføre den samlede erhvervsuddannelse, hvis alle skoler blev som den bedste. 119

8 En tredjedel af vejen mod regeringens målsætning Med udgangspunkt i de nuværende ungdomsårgange ville det være en tredjedel af vejen mod regeringens ambition om at hæve andelen af en årgang, der får en ungdomsuddannelse, fra de nuværende 80 pct. til 95 pct. Antallet af elever, der færdiggør grundforløbet, vil stige med omkring 800 om året, hvis fuldførelsen på den laveste halvdel af skolerne forbedres til gennemsnittet. Stor variation mellem faglige indgange Stor variation på indgange på skoler der i snit ser ens ud Skoler, der samlet set har samme fuldførelsesgrad, kan have store variationer ved sammenligning af de enkelte grundforløb. Eksempelvis er den gennemsnitlige fuldførelse på grundforløbet næsten den samme på Aarhus Tekniske Skole og EUC Vest og samtidig er den høj i forhold til andre skoler, jf. ovenfor. Dette dækker dog over betydelige forskelle mellem fuldførelsen af de enkelte grundforløb på de to skoler. På EUC Vest fuldfører 67 pct. af eleverne på indgangen teknologi og kommunikation, mens det er 52 pct. på Aarhus Tekniske Skole, når der er korrigeret for elevernes færdigheder fra folkeskolen. Til gengæld fuldfører 80 pct. på serviceindgangen på Aarhus Tekniske Skole, mens det er 43 pct. på EUC Vest, jf. figur

9 Figur 4.2 Variation mellem indgange for to ens skoler Andel af elever, der fuldfører grundforløb, pct., Aarhus Tekniske Skole EUC Vest Teknologi og kommunikation Bygge og anlæg Håndværk og teknik Fra jord til bord Mekanik/ transport/logistik Service 0 ANM.: Fuldførelsesgraderne er korrigeret for elevernes karakterer fra folkeskolen, jf. boks 4.3. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Potentialet for at mindske frafaldet er således større, end forskellene på den gennemsnitlige fuldførelse mellem skolerne giver udtryk for. Store forskelle i gennemførelse på samme grundforløb Inden for en enkelt faglig indgang er forskellene på andelen af elever, der fuldfører et grundforløb, altså store imellem skoler. Fuldførelsesandelen på den faglige indgang bygge og anlæg varierer fra 57 pct. på Vejle Tekniske Skole til 96 pct. på Den Jydske Haandværkerskole, jf. figur 4.3 og appendiks

10 Figur 4.3 Stor forskel på fuldførelse på bygge/anlæg 100 Andel elever, der fuldfører et grundforløb på bygge/anlæg (korrigeret), pct., erhvervsskoler med grundforløb inden for bygge/anlæg 0 ANM.: Se appendiks 4.3 for specifikation af skolerne. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blev alle skoler lige så gode som Den Jydske Haandværkerskole til at sikre, at de, der begynder et grundforløb på den faglige indgang bygge og anlæg, også fuldfører det, ville omkring flere hvert år gennemføre grundforløbet og dermed være godt på vej til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Det har ingen betydning for fuldførelsen af grundforløbet, hvorvidt eleverne efterfølgende kan fortsætte på skolen på mange eller få hovedforløb. De fem skoler, der har højeste fuldførelsesandel, havde i gennemsnit 2,8 hovedforløb i 2004, mens de fem skoler med laveste fuldførelsesandel havde 3,2 hovedforløb. 122

11 Boks 4.3 Om analysen Karakterer fra folkeskolen og uddannelsen i sig selv har betydning for, hvorvidt eleverne fuldfører grundforløbet på erhvervsuddannelserne, jf. kapitel 1. Derfor korrigeres fuldførelsesfrekvensen for disse karakteristika. Hver skoles fuldførelsesfrekvens er korrigeret, så den ser ud, som den ville have set ud, hvis skolens elever havde haft samme karakterer fra folkeskolen og valgt samme uddannelsesindgange, som gennemsnittet af landets erhvervsskoleelever. Hvis en skole ikke har elever på en uddannelsesindgang, anvendes i stedet landsgennemsnittet. For handelsskoler korrigeres ikke for uddannelsesindgange, idet de kun har den merkantile indgang. Analysen er foretaget på baggrund af data opgjort på administrative enheder, som kan bestå af én til flere erhvervsskoler. I kapitlet benyttes betegnelsen erhvervsskoler om disse administrative enheder. Se appendiks 4.2 for en overordnet beskrivelse af erhvervsskolerne. 123

12 Ingen umiddelbar forklaring på forskelle Størrelse på skolen er ikke afgørende for fuldførelse Den store variation i fuldførelse mellem skoler skyldes ikke skolens størrelse. Handelsskoler har en generelt højere fuldførelsesfrekvens end tekniske skoler, men begge typer skoler har både blandt mindre og større skoler relativt lave og høje fuldførelsesandele, jf. figur 4.4. Figur 4.4 Fuldførelse afhænger ikke af størrelse 100 Korrigeret fuldførelsesfrekvens for nye elever på grundforløb, pct., 2003 Handelsskoler Tekniske skoler Årselever på erhvervsuddannelserne ANM.: For metode til korrektion af fuldførelsesfrekvenser se boks 4.3. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet og egne beregninger. 50 Fuldførelse afhænger ikke af ressourcer På handelsskolerne hænger andelen af elever, der fuldfører grundforløbet, heller ikke sammen med, hvor mange udgifter til undervisning pr. årselev de enkelte skoler bruger, jf. figur

13 Figur 4.5 Fuldførelse afhænger ikke af økonomi Korrigeret fuldførelsesfrekvens på handelsskoler, grundforløb, pct., Holstebro Handelsskole Lemvig Handelsskole Udgifter til undervisning pr. årselev, kr. ANM.: Udgiften til undervisning omfatter alle skolernes aktiviteter. Derfor omfatter figuren kun handelsskoler, da AMU-aktiviteterne på de tekniske skoler gør sammenligning af udgifterne for disse skoler usikre, jf. boks 4.4. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet og egne beregninger. Ens skoler, samme fuldførelse - forskellige udgifter Andelen af elever, der fuldfører grundforløbet, er næsten den samme på Lemvig Handelsskole og Holstebro Handelsskole, men på Holstebro Handelsskole blev der brugt omkring kr. pr. årselev i 2003, mens der på Lemvig Handelsskole blev brugt kr. pr. årselev. De to skoler har nogenlunde de samme aktiviteter, således at andelen af elever på erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og efteruddannelse er nogenlunde ens på de to skoler. 125

14 Boks 4.4 Erhvervsskolernes undervisningsudgifter I analysen af erhvervsskolernes udgifter bruges Undervisningsministeriets regnskabsportal, der indeholder skolernes samlede regnskaber. Regnskabsdata dækker skolernes samlede aktivitet, således også ressourcer brugt på arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), kortere videregående uddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser m.v. Analyserne af uddannelsesudgifterne omfatter kun handelsskolerne, fordi AMU-aktiviteterne på de tekniske skoler ofte er meget dyrere pr. årselev end udgifterne til erhvervsuddannelserne. Forskelle i antal helårselever og uddannelsestype på AMU påvirker derfor udgifterne på de tekniske skoler, og en sammenligning vil ikke give et retvisende billede. AMU-aktiviteterne på handelsskolerne er typisk på samme omkostningsniveau som erhvervsuddannelserne, og antallet af helårselever på AMU er her væsentligt mindre end på de tekniske skoler. Det gør en sammenligning af uddannelsesudgifter mulig. Der findes ingen centrale opgørelser af indhold og kvalitet af undervisningen på erhvervsskolerne, der kan bidrage til forklaringer på, hvorfor fuldførelsen af grundforløbene på skolerne er forskellige. 126

15 4.3 Erhvervsskolernes økonomi Virksomhederne betaler 60 pct. af udgifterne Udgifterne til erhvervsuddannelserne er 14 mia. kr. om året. Heraf udgør virksomhedernes andel 8,4 mia. kr., hvilket svarer til knap 60 pct., jf. tabel 4.4. Tabel 4.4 Virksomhederne betaler 60 pct. af udgifterne Udgifter til erhvervsuddannelser, mia. kr., 2004 Virksomhederne 8,4 Private 7,7 Offentlige 0,7 Staten 5,9 I alt 14,3 ANM.: Tabellen omfatter ikke udgifter til social- og sundhedsuddannelser, landbrugsuddannelser mv. Virksomhedernes udgifter er beregnet på baggrund af gennemsnitlige årslønninger og opgørelsen af elever, jf. kapitel 2. Bidrag og refusion til og fra Arbejdsgivernes Elevrefusion er ikke medregnet. KILDE: DA (StrukturStatistik 2004), Finansloven, Danmarks Statistik, SUstyrelsen, Personalestyrelsen, Det Fælleskommunale Løndatakontor og egne beregninger. Virksomhedernes betaling består af løn til elever med praktikaftaler. Eleverne får løn, både når de er på skole, og når de er i praktik på virksomheden. Eleverne indgår i praktikperioden i virksomhedens produktion. Staten betaler resterende 40 pct. Staten dækker udgifterne til undervisning på erhvervsskolerne. Derudover udbetaler staten SU og elevgodtgørelse til elever, der er i skolepraktik, jf. boks

16 Boks 4.5 Finansiering af erhvervsskolerne Erhvervsuddannelserne finansieres af virksomhederne gennem betaling af løn til eleverne og af det offentlige gennem tilskud til erhvervsskolerne. Det offentliges finansiering af erhvervsuddannelserne sker grundlæggende via tre typer tilskud til erhvervsskolerne: undervisningstaxameter (67 pct.), bygningstaxameter (12 pct.) og fællesudgiftstaxameter (14 pct.). Dertil kommer særlige aktivitetsbestemte tilskud som f.eks. færdiggørelsestaxameteret, som blev indført i Færdiggørelsestaxameteret udgør ca. 5 pct. Taxametertilskuddene suppleres med et fast grundtilskud til hver enkelt skole samt puljemidler til særlige indsatsområder, f.eks. integration. Store forskelle på udgifter til administration Stor forskel på udgifter til administration Der er ingen stordriftsfordele i administrationen af erhvervsskolerne. Horsens Handelsskole, som har ca årselever, bruger godt kr. til administration pr. årselev, mens Århus Købmandsskole, som har næsten årselever, bruger over kr. pr. årselev. CEU Kolding og Roskilde Tekniske Skole er næsten lige store. CEU Kolding bruger knap kr. om året pr. årselev til administration, hvilket er mere end det dobbelte af Roskilde Tekniske Skole, jf. figur

17 Figur 4.6 Store forskelle i administrationsudgifter Udgifter til administration pr. årselev, kr., 2003 Handelsskoler Tekniske skoler CEU Kolding Roskilde Tekniske Skole Horsens Handelsskole Århus Købmandsskole Årselever på erhvervsuddannelserne ANM.: I administrationsudgifterne indgår administration af alle skolens aktiviteter, dvs. også administration af AMU-elever. KILDE: Undervisningsministeriet og egne beregninger. En af forklaringerne på forskelle i administrationsudgifter for skoler af samme størrelse kan være uddannelsessammensætningen på skolen. Eksempelvis vil det typisk være dyrere at administrere AMU-kurser, fordi forløbene er kortere. AMU udgør dog kun en mindre del af årseleverne på erhvervsskolerne. Flere elever pr. lærer på merkantile erhvervsuddannelser Der er flere lærere i forhold til elever på de tekniske erhvervsuddannelser end på de merkantile. Hvor der er knap 12 lærere pr. 100 elever på de tekniske erhvervsuddannelser, er der kun knap otte lærere på de merkantile, jf. figur

18 Figur 4.7 Færre lærere på merkantil Antal lærere pr. 100 elever, Tekniske erhvervsuddannelser Merkantile erhvervsuddannelser 0 KILDE: Undervisningsministeriet (2005b). De færre lærere pr. elev på merkantile erhvervsuddannelser skyldes, at holdundervisningen er mere udpræget her end på de tekniske erhvervsuddannelser, der i højere grad har værkstedsundervisning. Hermed bliver antallet af lærere i forhold til elever mindre på de merkantile erhvervsuddannelser. På trods af flere lærerressourcer på de tekniske skoler er frafaldet alligevel betydeligt større her. 130

19 Appendiks 4.1 Sådan klarede skolerne det i 2003 I nedenstående tabeller vises en rangordning af den korrigerede fuldførelsesfrekvens for de enkelte erhvervsskoler delt op på type af skole. Tabel 4.5 Sådan klarede handelsskolerne det i 2003 Korrigeret fuldførelsesfrekvens Pct. Ukorrigeret fuldførelsesfrekvens Nye elever på grundforløb Antal Ringkjøbing Handelsskole & Handelsgymn. 92,6 92,6 27 Holstebro Handelsskole 90,7 91,7 108 Lemvig Handelsskole 90,7 88,2 17 Haderslev Handelsskole 90,6 90,5 42 Silkeborg Handelsskole 90,5 90,8 98 Handelsskolen i Randers 89,8 91,3 103 Skive Handelsskole 89,2 88,2 34 Ribe Handelsskole 87,3 86,8 38 Handelsskolen Sjælland Syd 87,3 85,8 127 Tønder Handelsskole 87,0 87,5 24 Horsens Handelsskole 86,7 86,5 96 Varde Handelsskole og Handelsgymnasium 85,5 85,4 48 Aalborg Handelsskole 85,4 85,8 275 Frederikshavn Handelsskole 84,9 84,7 72 Køge Handelsskole 84,7 84,5 103 Skanderborg-Odder Handelsskole 84,7 84,9 53 Viborg Handelsskole 83,4 83,8 105 Handelsskolen i Ballerup 83,4 82,6 138 International Business College 83,3 83,2 191 Esbjerg Handelsskole 82,1 81,8 77 Tietgenskolen 81,8 82,1 279 Roskilde Handelsskole 80,7 80,7 114 Handelsskolen Ishøj og Taastrup 80,7 79,8 178 Vejen Handelsskole 79,8 76,3 38 Vestjydsk Handelsskole & Handelsgymnasium 79,7 81,8 22 Vejle Handelsskole 79,7 79,6 113 Århus Købmandsskole 78,6 78,2 206 Hillerød Handelsskole 78,0 78,1 192 Handelsgymnasiet Mariager Fjord 77,6 77,5 40 Sønderborg Handelsskole 77,4 76,8 56 Niels Brock, Copenhagen Business College 74,1 74,4 227 Nordvestjysk Handelsgymnasium 73,6 77,1 153 Lyngby Uddannelsescenter 72,9 73,9 88 Vestfyns Handelsskole 70,3 58,5 65 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 131

20 Tabel 4.6 Sådan klarede de tekniske skoler det i 2003 Korrigeret fuldførelsesfrekvens Ukorrigeret fuldførelsesfrekvens Grundforløb Nye elever på grundforløb Pct. Antal Den Jydske Haandværkerskole 75,2 89, Skjern Tekniske Skole 70,8 65, Aarhus Tekniske Skole 69,3 71, EUC Vest 68,8 69, Nordvestjysk Uddannelsescenter 66,4 73, Roskilde Tekniske Skole 66,4 69, CEU Kolding 66,2 62, Vejle Tekniske Skole 65,7 71, TEKO 65,5 87,5 1 8 Dansk Center for Jordbrugsudd. 65,3 85, Odense Tekniske Skole 64,3 62, Dalum UddannelsesCenter 63,9 76, Holstebro Tekniske Skole 63,7 72, EUC Sjælland 63,1 61, TEC Teknisk Erhvervsskole Center 63,0 61, EUC Syd 62,8 63, Hotel- og Restaurantskolen 62,7 69, Aalborg Tekniske Skole 61,6 61, Silkeborg Tekniske Skole 61,5 68, Svendborg Erhvervsskole 61,0 63, TeSe Frisørskolen 59,0 36, Skive Tekniske Skole 58,5 56, Randers Tekniske Skole 56,9 51, Københavns Tekniske Skole 55,6 52, Erhvervsuddannelsescenter Midt 55,2 50, Fredericia-Middelfart Tekniske Sk. 51,0 42, KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 132

21 Tabel 4.7 Sådan klarede kombinationsskolerne det i 2003 Korrigeret fuldførelsesfrekvens Ukorrigeret fuldførelsesfrekvens Grundforløb Nye elever på grundforløb Pct. Antal Grindsted Erhvervsskole 77,4 92, Djurslands Erhvervsskoler 75,5 88, EUC Ringsted 74,0 78, Erhvervsskolen Hamlet 72,1 72, EUC Nordvestsjælland 69,9 63, Bornholms Erhvervsskole 67,5 74, CEUS 66,8 64, EUC NORD 66,8 70, Struer Erhvervsskole 64,8 68, CEU Herning 64,4 62, EUC - Lolland 63,5 58, Selandia - CEU 62,1 63, KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 133

22 Appendiks 4.2 Skoler i analysen Analysen bygger på regnskabsdata for 72 skoler fra Undervisningsministeriets regnskabsdatabase og udtræk fra Danmarks Statistik. Kun skoler, der både indgår i regnskabsdatasættet og udtrækkene fra Danmarks Statistik, indgår i analysen. I 2004 udgjorde det samlede antal erhvervsskoler godt 80 skoler. Samlet indgår 34 handelsskoler, 26 tekniske skoler og 12 kombinationsskoler i analysen, jf. tabel 4.8. Tabel 4.8 Antal grundforløb Handelsskoler Tekniske skoler Kombinationsskoler Antal grundforløb/indgange I alt KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger Forskel på antal grundforløb for tekniske skoler Større optag på tekniske skoler Den største del af de tekniske skoler har fem indgange. Dog er der også tekniske skoler med kun én indgang. Variationen er mere udpræget blandt kombiskolerne, hvor ingen har én indgang, og kun én skole har alle syv indgange. For rene handelsskoler findes der kun ét grundforløb - det merkantile. Der er stor forskel på skolernes optag af elever på grundforløbene. 10 af handelsskolerne havde mindre end 50 elever, der startede på ét grundforløb i 2003, mens ingen havde over 300 elever. De tekniske skoler er større, idet fem skoler havde over 500 påbegyndte elever på grundforløb på et år, jf. tabel

23 Tabel 4.9 Tekniske skoler er størst 2003 Antal elever begyndt på grundforløbet I alt Handelsskoler Tekniske skoler Kombinationsskoler KILDE: Specialkørsel Danmarks Statistik og egne beregninger. 135

24 Appendiks 4.3 Grundforløb på bygge og anlæg Tabel 4.10 Sådan gik det elever, der startede på indgangen bygge og anlæg Fuldførelse for elever på grundforløb på bygge- og anlægsindgangen, pct., 2003 Korrigeret fuldførelsesfrekvens Ukorrigeret fuldførelsesfrekvens Den Jydske Haandværkerskole 96,1 94,7 Aarhus Tekniske Skole 84,0 84,6 CEU Kolding 82,6 82,7 TEC, Teknisk Erhvervsskole Center 82,3 81,5 Erhvervsuddannelsescenter Midt 82,1 83,7 Roskilde Tekniske Skole 81,0 80,6 Erhvervsskolen Hamlet 80,3 80,2 EUC Sjælland 79,4 77,9 Aalborg Tekniske Skole 78,8 79,0 EUC Nordvestsjælland 78,0 78,0 Odense Tekniske Skole 77,2 76,2 CEU Herning 75,7 76,2 Nordvestjysk Uddannelsescenter 75,4 75,0 EUC Vest 72,4 73,3 Silkeborg Tekniske Skole 71,8 75,0 Bornholms Erhvervsskole 70,4 70,8 Randers Tekniske Skole 69,2 71,2 Svendborg Erhvervsskole 68,8 69,5 Københavns Tekniske Skole 68,7 68,2 EUC Syd 68,5 67,7 EUC Nord 68,4 69,4 Skive Tekniske Skole 67,7 68,4 Holstebro Tekniske Skole 66,6 69,2 Selandia CEU 62,8 62,1 CEUS 62,3 59,6 Vejle Tekniske Skole 57,1 57,7 ANM.: Fuldførelsesfrekvenserne er korrigeret for elevernes karakterer fra folkeskolens 9. klasse. Se boks 4.3. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 136

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt Kilde (Alle) Sum af Elevuger ÅR INST_NR inst_navn opr_navn 2000 2001 2002 2003 2004 2005 621.407 AMU SYD AMU-Trekant JUR 24.003 26.139 25.392 22.492

Læs mere

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 2005 Indhold Appendiks 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Bilag: Erhvervsuddannelserne

Bilag: Erhvervsuddannelserne Bilag: Erhvervsuddannelserne Dette bilag viser hvordan tilmeldingen til erhvervsuddannelserne fordeler sig på erhvervsuddannelsesinstitutionerne for 2014 og 2015. Bilaget indeholder 26 tabeller. Tabel

Læs mere

Tabel 2 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere

Tabel 2 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere Godkendt institution Afholdende institution Samlet 2010 (ÅE) FKB 2205 Finansiel rådgivning og forsikring 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København Vest 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København

Læs mere

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Tabellen viser, hvilke fusioner ungdomsuddannelsesinstitutionerne har foretaget fra 1999-2013. Tabellen er ordnet alfabetisk efter den bestående

Læs mere

14. december 2012 Sags nr.: 006.62M.391. Kvoter til skolepraktik i 2013

14. december 2012 Sags nr.: 006.62M.391. Kvoter til skolepraktik i 2013 Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelse Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, de faglige udvalg for de pågældende uddannelser og Danske Erhvervsskoler - Lederne Afdeling for

Læs mere

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Orientering om fordeling af midler til strategisk kompetenceløft og tilskud til praktikpladsopsøgende indsats Strategisk kompetenceløft Regeringen

Læs mere

AARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07 0,403746202 11 AMU-Vest 13,83 0,403746202 7 CELF - Center for erhv.rettede udd.

AARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07 0,403746202 11 AMU-Vest 13,83 0,403746202 7 CELF - Center for erhv.rettede udd. Bilag 1: Korrigerede institutionsfordelte kvoter til skolepraktik i 2015 Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger Beregningsgrundlag absolutte tal AARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07

Læs mere

UU Skive Ungdommens Uddannelsesvejledning

UU Skive Ungdommens Uddannelsesvejledning Erhvervsuddannelser og unge i Skive Kommune Fra august 2015 træder den nye EUD-reform i kraft. Derfor kan det være interessant at kigge på en status inden start. UU Skive har tal på alle unge under 25

Læs mere

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler Af nedenstående oversigt fremgår hvilke uddannelser, den enkelte skole er blevet godkendt til at udbyde med skolepraktik

Læs mere

Tabel 2-2011 og 2012 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere

Tabel 2-2011 og 2012 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere 2205 Finansiel rådgivning og forsikring 2236 Administration og assistance i tandklinikken HANSENBERG 0,14 Haderslev Handelsskole 0,32 0,46 HANSENBERG 1,08 Herningsholm Erhvervsskole 0,31 Tech College Aalborg

Læs mere

ETU 2011 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2012

ETU 2011 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2012 ETU 2011 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2012 Benchmarkingrapport for EUD Ekskl. SOSU Resultaterne er baseret på besvarelser fra i alt 34.1 elever Indhold Indhold Del I Velkommen til trivselsundersøgelsen,

Læs mere

Anlægsstruktør. Flisemontør. Murer

Anlægsstruktør. Flisemontør. Murer pr. 31/01. 2015 CELF 14 11 30 Den jydske Haandværkerskole 14 14 Erhvervsskolen Nordsjælland 17 20 EUC Nord 20 21 43 EUC Nordvest 10 5 15 EUC Nordvestsjælland 12 28 41 EUC Sjælland 9 6 39 56 EUC Syd 8 12

Læs mere

Side 1 265416 Roskilde Tekniske Skole 1890 Teknisk designer GODK J jan-01-2008 265416 Roskilde Tekniske Skole 1390 Træfagenes byggeuddannelse GODK J jan-01-2008 265416 Roskilde Tekniske Skole 1410 Snedkeruddannelsen

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Bygningsstruktør. Anlægsstruktør. Brolægger

Bygningsstruktør. Anlægsstruktør. Brolægger Indgåede uddannelsesaftaler i perioden 1/1. 31/1. 2015 CELF 7 Den jydske Haandværkerskole 16 16 Erhvervsskolen Nordsjælland 16 17 Erhvervsskolerne Aars EUC Nord 15 15 EUC Nordvest 7 9 EUC Nordvestsjælland

Læs mere

Hvordan øger man medarbejdertilfredsheden på en erhvervsskole?

Hvordan øger man medarbejdertilfredsheden på en erhvervsskole? Hvordan øger man medarbejdertilfredsheden på en erhvervsskole?. Hvem er vi? En teknisk erhvervsskole EUD, htx, AMU, (akademiuddannelser). En fusionsskole med adresser i Tønder, Haderslev, Sønderborg og

Læs mere

Konference: Skriftlighed i afsætning

Konference: Skriftlighed i afsætning Konference: Skriftlighed i afsætning Jesper Bienkowski, læringskonsulent Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Program for i dag Tid Emne Oplægsholder 10.00 Velkommen, skriftlighed

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Antal med under 7. Antal med over 7

Antal med under 7. Antal med over 7 Undervisningsministeriet 13. februar 2014 Oversigt over, hvor mange af de nuværende gymnasieelever, der ikke ville være blevet optaget, hvis der havde været adgangskrav på karakteren 7 - Fordelt på de

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

- Godschauffør - Renovationschauffør - Flyttechauffør - Lager og transport - Lager og logistik - Kranfører

- Godschauffør - Renovationschauffør - Flyttechauffør - Lager og transport - Lager og logistik - Kranfører Udbud af RKV i forhold til erhvervsuddannelserne på transportområdet. TUR har anmodet skolerne om at udfylde nedenstående skema. Skemaet giver et landsdækkende overblik over hvor og hvordan virksomheder

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Følgende ungdomsuddannelser er godkendt af en statslig myndighed. Uddannelsesinstitutioner som udbyder uddannelsen

Følgende ungdomsuddannelser er godkendt af en statslig myndighed. Uddannelsesinstitutioner som udbyder uddannelsen Følgende ungdomsuddannelser er godkendt af en statslig myndighed Uddannelsen Anlægsstruktør Boligmontering Uddannelsesinstitutioner som udbyder uddannelsen AMU Nordjylland Uddannelsescenter Herning Skive

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Månedsstatistik januar 2012

Månedsstatistik januar 2012 Månedsstatistik januar 2012 EL Statistikken er baseret på de seneste tal fra UNI-C, offentliggjort medio januar og dækkende aktivitet til og med november. Næste statistik offentliggøres medio februar.

Læs mere

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro Udbudsområde (kommuner) Deltagere i Institutionssamarbejde Udbudssteder Erhvervstemaer Årligt optag Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Morsø, Læsø EUC Nordvest, SOSU STV, SOSU Nord

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

ETU 2011 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2012

ETU 2011 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2012 ETU 2011 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2012 Benchmarkingrapport for HTX/HHX Resultaterne er baseret på besvarelser fra i alt 25.845 HTX og HHX elever Indhold Indhold Del I Datagrundlag Del II Overordnede

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Bilag 2: Totalliste over eksamensresultater 2010 fordelt på gymnasial udd.

Bilag 2: Totalliste over eksamensresultater 2010 fordelt på gymnasial udd. Bilag 2: Totalliste over eksamensresultater 2010 fordelt på gymnasial udd. Af Malene Rode Larsen Tabel 1 Totalliste over eksamensresultater 2010, STX* Institution Eks.res., gns. (7 tr.) 2 dec. Aurehøj

Læs mere

Tabel 1 Gymnasiale søgetal 2014

Tabel 1 Gymnasiale søgetal 2014 Søgetallene til gymnasieuddannelserne 2014 De samlede søgetal for 2014 viser, at der samlet er 55.478 unge, der har søgt en gymnasieuddannelse. Det er et fald på 1.336 elever, svarende til 2,4 pct. Da

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden

Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden Torben Pilegaard Jensen & Britt Østergaard Larsen Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden Udpegning af skoler med tekniske uddannelser Publikationen Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden

Læs mere

Uddannelsesbenchmark.dk HG

Uddannelsesbenchmark.dk HG Benchmarkingrapport Uddannelsesbenchmark.dk HG Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Uddannelsesbenchmark.dk, HG Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Karakterbogen. Uddannelsesbenchmark.dk, HG. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Udarbejdet af ASPEKT R&D

Karakterbogen. Uddannelsesbenchmark.dk, HG. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Udarbejdet af ASPEKT R&D Karakterbogen Uddannelsesbenchmark.dk, HG Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Karakterbogen Elevtrivselsundersøgelse Uddannelsesbenchmark.dk, HG Benchmarkingrapporten har til

Læs mere

Gymnasiernes regnskaber 2010

Gymnasiernes regnskaber 2010 Gymnasiernes regnskaber 2010 Indhold Indledning... 2 Økonomien for udbydere af gymnasiale uddannelser... 2 1. VUC... 2 2. Erhvervsskolerne... 4 3. De almene gymnasier... 6 Bilag 1: Resultater for almene

Læs mere

Skolerne har tilpasset økonomien før tid

Skolerne har tilpasset økonomien før tid http://www.gl.org/uddannelse/institutioner/skoleregnskaber/sider/skoleregnskaber2011.aspx Skolerne har tilpasset økonomien før tid Ved finanslovsforhandlingerne i henholdsvis 2010 og 2011 er det besluttet,

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Oversigt over skolernes kontaktpersoner på GVU

Oversigt over skolernes kontaktpersoner på GVU Oversigt over skolernes er på GVU Rettelser foretages til elsebeth.pedersen@uvm.dk Handelsskole Kontaktperson E-mail skolen E-mail Tlf. Skole Aalborg Handelsskole Jørgen Møller Jensen ah@ah.dk jmj@ah.dk

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

1 af8. Bilag 5.1 AO bruttoliste over alle skoler numerisk sorteret på aktivitet

1 af8. Bilag 5.1 AO bruttoliste over alle skoler numerisk sorteret på aktivitet (AMU) Antal kursister og Tid - Kalenderår og Afholdende institution og AMU EUU - Fag Bilag 5.1 AO bruttoliste over alle skoler numerisk sorteret på aktivitet 2011 2012 2013 Total Anvendelse af 5-S modellen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser 1 Udpegning Erhvervsskolerne, dvs. AMU-centre, tek niske skoler og handelsskoler ned sæt ter hver et

Læs mere

Ukendte 593 Københavns VUC 167 Virum Gymnasium 163 Rysensteen Gymnasium 143 Roskilde Gymnasium 140 Espergærde Gymnasium og HF 134 Frederiksborg

Ukendte 593 Københavns VUC 167 Virum Gymnasium 163 Rysensteen Gymnasium 143 Roskilde Gymnasium 140 Espergærde Gymnasium og HF 134 Frederiksborg SKOLE I ALT: Ukendte 593 Københavns VUC 167 Virum Gymnasium 163 Rysensteen Gymnasium 143 Roskilde Gymnasium 140 Espergærde Gymnasium og HF 134 Frederiksborg Gymnasium og HF 131 Stenhus Gymnasium og HF

Læs mere

27. august 2013 Sags nr.: 055.65N.391. Information om praktikuddannelse i praktikcentre mv.

27. august 2013 Sags nr.: 055.65N.391. Information om praktikuddannelse i praktikcentre mv. Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne og Danske SOSU-skoler

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Bilag 1. Kort over ungdomsuddannelsesinstitutioner og -afdelinger i Danmark

Bilag 1. Kort over ungdomsuddannelsesinstitutioner og -afdelinger i Danmark Bilagsoversigt Bilag 1. Kort over ungdomsuddannelsesinstitutioner og -afdelinger i Danmark... 2 Bilag 2. Nøgletal for ungdomsuddannelsesinstitutionerne... 3 Almene gymnasier og hf-centre... 3 Erhvervsskoler...

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Indførelse af brugerbetaling for WAYF tjenesten

Indførelse af brugerbetaling for WAYF tjenesten Institution Att. XX Adresse Postnr. By 24/6-2014 Til ledelsen Indførelse af brugerbetaling for WAYF tjenesten Jeres institution er tilsluttet tjenesten WAYF, der giver brugerne på de tilsluttede institutioner

Læs mere

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat Metodenotat Capacent Epinion Indhold 1. Baggrund 1 2. Metode 2 2.1 Fremgangsmåde ved stikprøveudvælgelse 2 2.2 Spørgeskemaudvikling og pilottest 5 3. Dataindsamlingens forløb 6 3.1 Indhentelse af kontaktoplysninger

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Procentandel/Indekstal 0 betyder, at spørgsmålet ikke blev stillet (eller formuleret anderledes) i den pågældende skole.

Procentandel/Indekstal 0 betyder, at spørgsmålet ikke blev stillet (eller formuleret anderledes) i den pågældende skole. Uddannelse I hver datacelle angives to tal:. Øverste tal i hver celle er enten procentandelen af svarpersoner, som opfylder kriteriet (Indekskriterium) eller i de tilfælde, hvor der benyttes - skalaen

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

EUC Syd 17. september 2013

EUC Syd 17. september 2013 Referat fra møde i Det Lokale Uddannelsesudvalg for Elektrikere Dagsorden: EUC Syd 17. september 2013 1. Praktikopgaver. 2. Meddelelser fra formanden. 3. Meddelelser fra EVU 4. Orientering fra skolen.

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Søger du udfordringer? så er serviceassistentuddannelsen måske noget for dig!

Søger du udfordringer? så er serviceassistentuddannelsen måske noget for dig! F O A F A G O G A R B E J D E Søger du udfordringer? så er serviceassistentuddannelsen måske noget for dig! Søger du udfordringer? så er serviceassistentuddannelsen måske noget for dig! er udgivet af FOA

Læs mere

Uddannelser og uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland

Uddannelser og uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland Uddannelser og uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland Uddannelsesredegørelse 2015 Rapport april 2015 Eventuelle henvendelser rettes til: Udviklingskonsulent Maria Skov Pedersen, maria.pedersen@ru.rm.dk

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Monitorering Projekt Frivillig 2014 samlet

Monitorering Projekt Frivillig 2014 samlet Monitorering Projekt Frivillig 2014 samlet SBM/BSN: 19.03.2015 Hermed den samlede monitorering af Projekt Frivillig for hele 2014, fra d. 1. januar 2014 til og med d. 31. december 2014. Monitoreringen

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 Der er gennem de seneste år sket en ændring i tilskudsstrukturen på erhvervsskolernes uddannelser. Det har vanskeliggjort

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Kvalitet i praktikcentrene. Rapport om praktikpladssituationen på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets praktikcentre

Kvalitet i praktikcentrene. Rapport om praktikpladssituationen på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets praktikcentre Kvalitet i praktikcentrene Rapport om praktikpladssituationen på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets praktikcentre Kvalitet i praktikcentrene Rapport med objektive data på baggrund

Læs mere

1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Resume... 3 3 Det generelle billede... 4 3.1 Kursisternes arbejdsmarkedsstatus... 4 3.

1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Resume... 3 3 Det generelle billede... 4 3.1 Kursisternes arbejdsmarkedsstatus... 4 3. udarbejdet af HAKL juli 2010 1 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Resume... 3 3 Det generelle billede... 4 3.1 Kursisternes arbejdsmarkedsstatus... 4 3.2 Anvendelse af de opnåede kompetencer

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

ETU 2006 Elevtilfredshedsundersøgelse. Selandia CEU. Svarprocent: 69% (1.676 besvarelser ud af 2.446 mulige) Skolerapport [1]

ETU 2006 Elevtilfredshedsundersøgelse. Selandia CEU. Svarprocent: 69% (1.676 besvarelser ud af 2.446 mulige) Skolerapport [1] ETU 6 Elevtilfredshedsundersøgelse Selandia CEU Svarprocent: % (1.6 besvarelser ud af 2.446 mulige) ETU 6 Elevtilfredshedsundersøgelse Skolerapport [1] Indledning ETU 6 Elevtilfredshedsundersøgelse Indhold

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Undersøgelse af klassestørrelser i de gymnasiale uddannelser 2010 - for 1g/1hf

Undersøgelse af klassestørrelser i de gymnasiale uddannelser 2010 - for 1g/1hf Undersøgelse af klassestørrelser i de gymnasiale uddannelser 2010 - for 1g/1hf Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning... 2 2. Undersøgelse af klassestørrelser... 4 Udbydere af stx (jf. bilag 1)... 4 Udbydere

Læs mere