Resultater på erhvervsskolerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resultater på erhvervsskolerne"

Transkript

1 20 06 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Resultater på erhvervsskolerne 4.1 Indledning og sammenfatning... side Fuldførelse af grundforløb på skolerne... side Erhvervsskolernes økonomi... side 127 Appendiks 4.1 Sådan klarede skolerne det i side Skoler i analysen... side Grundforløb på bygge og anlæg... side 136

2

3 4.1. Indledning og sammenfatning Stor forskel i fuldførelse mellem skoler Der er stor forskel på, hvor mange elever der fuldfører erhvervsuddannelsernes grundforløb på de enkelte erhvervsskoler. Det gælder, selvom der tages højde for, at eleverne har forskellige færdigheder med fra folkeskolen, og at de vælger forskellige uddannelser. Frafaldet varierer nemlig mellem de forskellige faglige indgange. Der er også store forskelle inden for samme grundforløb. På indgangen for bygge og anlæg gennemfører 40 pct. point flere elever et grundforløb på den bedste skole i forhold til den skole med det største frafald. Flere penge giver ikke højere fuldførelse Potentiale, hvis de dårlige skoler løfter sig Forskelle i fuldførelsen kan ikke forklares ved, hvor mange penge skolerne bruger på uddannelse. Skolernes størrelse har heller ikke betydning for, hvor mange elever der fuldfører. Hvis fuldførelsen på alle skoler svarede til den bedste skole af samme type, ville godt flere elever om året fuldføre deres erhvervsuddannelse sammenlignet med i dag. Det svarer til omkring en tredjedel af regeringens ambition om at hæve andelen af en årgang, der får en ungdomsuddannelse, fra de nuværende 80 pct. til 95 pct. En stor del af målsætningen kan dermed opnås, hvis flere af dem, der allerede er i berøring med erhvervsuddannelsessystemet, faktisk gennemfører. Virksomhederne betaler 60 pct. af udgifter Erhvervsuddannelserne koster godt 14 mia. kr. om året. Heraf betaler virksomhederne 8,4 mia. kr. i form af løn til eleverne, når de er i praktik og går i skole. Der er stor forskel på, hvor mange penge de enkelte skoler bruger på administration. Den billigste skole bruger kr. til administration pr. elev, hvilket er knap en tredjedel af, hvad den dyreste bruger. Der er således også her muligheder for forbedringer. 115

4 4.2. Fuldførelse af grundforløb på skolerne Frafaldet på de tre typer erhvervsskoler er stort og har været stigende i de senere år. Valg af uddannelse og elevernes karakterer har stor betydning for frafaldet, jf. kapitel 1. Boks 4.1 Tre typer erhvervsskoler Der er tre typer erhvervsskoler. Handelsskoler udbyder de merkantile uddannelser inden for handel, kontor og finans. Der findes 41 handelsskoler. Tekniske skoler dækker en bred vifte af typisk håndværkeruddannelser f.eks. murer, kok, mekaniker, frisør og tandklinikassistent. Der er 32 tekniske skoler. Kombinationsskoler, som der er 8 af, har både tekniske og merkantile uddannelser. Fuldførelse afhænger af skolen Der er betydelig variation i, hvor mange der fuldfører grundforløbet på de enkelte erhvervsskoler, selv når der tages højde for elevens karakterer fra folkeskolen og uddannelsesvalg. For både handelsskoler og tekniske skoler er der 15 pct. point forskel på de bedste og de dårligste skoler i andelen af elever, der fuldfører et grundforløb i gennemsnit. Blandt de 10 pct. handelsskoler, som har de laveste andele af elever, der gennemfører grundforløbet, er det færre end 75 pct., der gennemfører. Blandt de 10 pct. bedste handelsskoler er det derimod mere end 90 pct., der bliver færdige med grundforløbet. Spændet på de tekniske skoler går fra omkring 55 pct. til knap 70 pct., jf. figur

5 Figur 4.1 Store forskelle på fuldførelse Korrigeret fuldførelsesfrekvens for nye elever på grundforløb, pct., 2003 Lav Middel Høj Handelsskoler Tekniske skoler 0 ANM.: Lav angiver, at 10 pct. af skolerne har en fuldførelsesgrad, der er lavere end den viste søjle, mens høj angiver, at 10 pct. af skolerne har en fuldførelsesgrad, der er højere. Middel er den midterste skole. For metode til korrektion af fuldførelsesfrekvens se boks 4.3. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Der er samme forskelle på kombinationsskolerne, jf. appendiks 4.1. Svært at forklare højere frafald på tekniske skoler Grundforløbene på de tekniske skoler er forskellige fra grundforløbet på handelsskolerne. De er typisk af kortere varighed. Desuden har Reform 2000 betydet, at undervisningen på de tekniske skoler i dag i højere grad er baseret på læring med individuelle forløb frem for klasseundervisning. Det højere frafald på de tekniske skoler kan derimod ikke forklares med elevernes faglige forudsætninger. Elever, der starter på grundforløb på en teknisk skole, har stort set samme karaktergennemsnit fra folkeskolen, som elever, der starter på en handelsskole, jf. kapitel 1. Desuden er voksenkontakten i form af lærerressourcer betydelig højere på de tekniske skoler sammenlignet med handelsskolerne, jf. nedenfor. På Holstebro Handelsskole fuldfører flest I 2003 havde Holstebro Handelsskole den højeste fuldførelsesgrad på grundforløbet blandt alle handelsskoler med mere end 30 nye elever, mens Vestfyns Handelsskole havde den laveste, jf. tabel

6 Tabel 4.1 På Holstebro Handelsskole fuldfører flest elever grundforløbet Korrigeret fuldførelsesfrekvens for elever på grundforløb på handelsskoler, pct., 2003 Top 5 Bund 5 Holstebro Handelsskole 90,7 Vestfyns Handelsskole 70,3 Haderslev Handelsskole 90,6 Lyngby Uddannelsescenter 72,9 Silkeborg Handelsskole 90,5 Nordvestjysk Handelsgymnasium 73,6 Handelsskolen i Randers 89,8 Niels Brock, Copenhagen Business College 74,1 Skive Handelsskole 89,2 Sønderborg Handelsskole 77,4 ANM.: For en samlet oversigt over alle skoler se appendiks 4.1. Skoler med under 30 påbegyndte forløb er udeladt i denne tabel. For metode til korrektion af fuldførelsesfrekvens se boks 4.3. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. På Den Jydske Haandværkerskole fuldfører flest Variationen på de tekniske skoler er ligesom for handelsskolerne stor. På Den Jydske Haandværkerskole fuldfører 75 pct. af eleverne grundforløbet, hvilket er knap 25 pct. point højere end på Fredericia-Middelfart Tekniske Skole, hvor 51 pct. fuldfører, jf. tabel 4.2. Tabel 4.2 På Den Jydske Haandværkerskole fuldfører flest elever Korrigeret fuldførelsesfrekvens for elever på grundforløb på tekniske skoler, pct., 2003 Top 5 Bund 5 Den Jydske Haandværkerskole 75,2 Fredericia-Middelfart Tekniske Skole 51,0 Skjern Tekniske Skole 70,8 EUC Midt 55,2 Aarhus Tekniske Skole 69,3 Københavns Tekniske Skole 55,6 EUC Vest 68,8 Randers Tekniske Skole 56,9 Nordvestjysk Uddannelsescenter 66,4 Skive Tekniske Skole 58,5 ANM.: Se tabel 4.1. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Flere erhvervsskoler har de senere år selv taget fat på at sammenligne skolernes resultater, jf. boks

7 Boks 4.2 Erhvervsskolernes Benchmarking-netværk Erhvervsskolernes Benchmarking-netværk blev oprettet i 2003 for at fremme best practice mellem skolerne og en bedre systematisk kvalitetsudvikling på de erhvervsskoler, der deltager i netværket. Det sker først og fremmest gennem undersøgelser af elevers og virksomheders tilfredshed med skolernes undervisning på grundlag af et fælles benchmarkingkoncept. Mange flere kan fuldføre flere elever kan fuldføre grundforløb Den store variation i fuldførelsesandelen mellem erhvervsskolerne indebærer, at der er mulighed for, at flere kan fuldføre grundforløbet. Hvis fuldførelsen på alle skoler svarede til den bedste skole af samme type, ville flere elever fuldføre deres grundforløb, jf. tabel 4.3. Tabel 4.3 Flere kan gennemføre uddannelsen Ændring i gennemsnitligt antal elever, der fuldfører Laveste halvdel som gennemsnittet af skoler Alle skoler som den bedste skole Grundforløb Hovedforløb ANM.: Opgørelsen omfatter både handelsskoler og tekniske skoler. Det er forudsat, at 60 pct. af dem, der fuldfører grundforløbet, også fuldfører hovedforløbet, jf. kapitel 1. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet og egne beregninger. 5 pct. point flere kan få en ungdomsuddannelse Blandt de elever, der gennemfører grundforløbet, vil seks ud af ti efterfølgende gennemføre hovedforløbet, jf. kapitel 1. Således ville omkring flere elever gennemføre den samlede erhvervsuddannelse, hvis alle skoler blev som den bedste. 119

8 En tredjedel af vejen mod regeringens målsætning Med udgangspunkt i de nuværende ungdomsårgange ville det være en tredjedel af vejen mod regeringens ambition om at hæve andelen af en årgang, der får en ungdomsuddannelse, fra de nuværende 80 pct. til 95 pct. Antallet af elever, der færdiggør grundforløbet, vil stige med omkring 800 om året, hvis fuldførelsen på den laveste halvdel af skolerne forbedres til gennemsnittet. Stor variation mellem faglige indgange Stor variation på indgange på skoler der i snit ser ens ud Skoler, der samlet set har samme fuldførelsesgrad, kan have store variationer ved sammenligning af de enkelte grundforløb. Eksempelvis er den gennemsnitlige fuldførelse på grundforløbet næsten den samme på Aarhus Tekniske Skole og EUC Vest og samtidig er den høj i forhold til andre skoler, jf. ovenfor. Dette dækker dog over betydelige forskelle mellem fuldførelsen af de enkelte grundforløb på de to skoler. På EUC Vest fuldfører 67 pct. af eleverne på indgangen teknologi og kommunikation, mens det er 52 pct. på Aarhus Tekniske Skole, når der er korrigeret for elevernes færdigheder fra folkeskolen. Til gengæld fuldfører 80 pct. på serviceindgangen på Aarhus Tekniske Skole, mens det er 43 pct. på EUC Vest, jf. figur

9 Figur 4.2 Variation mellem indgange for to ens skoler Andel af elever, der fuldfører grundforløb, pct., Aarhus Tekniske Skole EUC Vest Teknologi og kommunikation Bygge og anlæg Håndværk og teknik Fra jord til bord Mekanik/ transport/logistik Service 0 ANM.: Fuldførelsesgraderne er korrigeret for elevernes karakterer fra folkeskolen, jf. boks 4.3. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Potentialet for at mindske frafaldet er således større, end forskellene på den gennemsnitlige fuldførelse mellem skolerne giver udtryk for. Store forskelle i gennemførelse på samme grundforløb Inden for en enkelt faglig indgang er forskellene på andelen af elever, der fuldfører et grundforløb, altså store imellem skoler. Fuldførelsesandelen på den faglige indgang bygge og anlæg varierer fra 57 pct. på Vejle Tekniske Skole til 96 pct. på Den Jydske Haandværkerskole, jf. figur 4.3 og appendiks

10 Figur 4.3 Stor forskel på fuldførelse på bygge/anlæg 100 Andel elever, der fuldfører et grundforløb på bygge/anlæg (korrigeret), pct., erhvervsskoler med grundforløb inden for bygge/anlæg 0 ANM.: Se appendiks 4.3 for specifikation af skolerne. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blev alle skoler lige så gode som Den Jydske Haandværkerskole til at sikre, at de, der begynder et grundforløb på den faglige indgang bygge og anlæg, også fuldfører det, ville omkring flere hvert år gennemføre grundforløbet og dermed være godt på vej til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Det har ingen betydning for fuldførelsen af grundforløbet, hvorvidt eleverne efterfølgende kan fortsætte på skolen på mange eller få hovedforløb. De fem skoler, der har højeste fuldførelsesandel, havde i gennemsnit 2,8 hovedforløb i 2004, mens de fem skoler med laveste fuldførelsesandel havde 3,2 hovedforløb. 122

11 Boks 4.3 Om analysen Karakterer fra folkeskolen og uddannelsen i sig selv har betydning for, hvorvidt eleverne fuldfører grundforløbet på erhvervsuddannelserne, jf. kapitel 1. Derfor korrigeres fuldførelsesfrekvensen for disse karakteristika. Hver skoles fuldførelsesfrekvens er korrigeret, så den ser ud, som den ville have set ud, hvis skolens elever havde haft samme karakterer fra folkeskolen og valgt samme uddannelsesindgange, som gennemsnittet af landets erhvervsskoleelever. Hvis en skole ikke har elever på en uddannelsesindgang, anvendes i stedet landsgennemsnittet. For handelsskoler korrigeres ikke for uddannelsesindgange, idet de kun har den merkantile indgang. Analysen er foretaget på baggrund af data opgjort på administrative enheder, som kan bestå af én til flere erhvervsskoler. I kapitlet benyttes betegnelsen erhvervsskoler om disse administrative enheder. Se appendiks 4.2 for en overordnet beskrivelse af erhvervsskolerne. 123

12 Ingen umiddelbar forklaring på forskelle Størrelse på skolen er ikke afgørende for fuldførelse Den store variation i fuldførelse mellem skoler skyldes ikke skolens størrelse. Handelsskoler har en generelt højere fuldførelsesfrekvens end tekniske skoler, men begge typer skoler har både blandt mindre og større skoler relativt lave og høje fuldførelsesandele, jf. figur 4.4. Figur 4.4 Fuldførelse afhænger ikke af størrelse 100 Korrigeret fuldførelsesfrekvens for nye elever på grundforløb, pct., 2003 Handelsskoler Tekniske skoler Årselever på erhvervsuddannelserne ANM.: For metode til korrektion af fuldførelsesfrekvenser se boks 4.3. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet og egne beregninger. 50 Fuldførelse afhænger ikke af ressourcer På handelsskolerne hænger andelen af elever, der fuldfører grundforløbet, heller ikke sammen med, hvor mange udgifter til undervisning pr. årselev de enkelte skoler bruger, jf. figur

13 Figur 4.5 Fuldførelse afhænger ikke af økonomi Korrigeret fuldførelsesfrekvens på handelsskoler, grundforløb, pct., Holstebro Handelsskole Lemvig Handelsskole Udgifter til undervisning pr. årselev, kr. ANM.: Udgiften til undervisning omfatter alle skolernes aktiviteter. Derfor omfatter figuren kun handelsskoler, da AMU-aktiviteterne på de tekniske skoler gør sammenligning af udgifterne for disse skoler usikre, jf. boks 4.4. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet og egne beregninger. Ens skoler, samme fuldførelse - forskellige udgifter Andelen af elever, der fuldfører grundforløbet, er næsten den samme på Lemvig Handelsskole og Holstebro Handelsskole, men på Holstebro Handelsskole blev der brugt omkring kr. pr. årselev i 2003, mens der på Lemvig Handelsskole blev brugt kr. pr. årselev. De to skoler har nogenlunde de samme aktiviteter, således at andelen af elever på erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og efteruddannelse er nogenlunde ens på de to skoler. 125

14 Boks 4.4 Erhvervsskolernes undervisningsudgifter I analysen af erhvervsskolernes udgifter bruges Undervisningsministeriets regnskabsportal, der indeholder skolernes samlede regnskaber. Regnskabsdata dækker skolernes samlede aktivitet, således også ressourcer brugt på arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), kortere videregående uddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser m.v. Analyserne af uddannelsesudgifterne omfatter kun handelsskolerne, fordi AMU-aktiviteterne på de tekniske skoler ofte er meget dyrere pr. årselev end udgifterne til erhvervsuddannelserne. Forskelle i antal helårselever og uddannelsestype på AMU påvirker derfor udgifterne på de tekniske skoler, og en sammenligning vil ikke give et retvisende billede. AMU-aktiviteterne på handelsskolerne er typisk på samme omkostningsniveau som erhvervsuddannelserne, og antallet af helårselever på AMU er her væsentligt mindre end på de tekniske skoler. Det gør en sammenligning af uddannelsesudgifter mulig. Der findes ingen centrale opgørelser af indhold og kvalitet af undervisningen på erhvervsskolerne, der kan bidrage til forklaringer på, hvorfor fuldførelsen af grundforløbene på skolerne er forskellige. 126

15 4.3 Erhvervsskolernes økonomi Virksomhederne betaler 60 pct. af udgifterne Udgifterne til erhvervsuddannelserne er 14 mia. kr. om året. Heraf udgør virksomhedernes andel 8,4 mia. kr., hvilket svarer til knap 60 pct., jf. tabel 4.4. Tabel 4.4 Virksomhederne betaler 60 pct. af udgifterne Udgifter til erhvervsuddannelser, mia. kr., 2004 Virksomhederne 8,4 Private 7,7 Offentlige 0,7 Staten 5,9 I alt 14,3 ANM.: Tabellen omfatter ikke udgifter til social- og sundhedsuddannelser, landbrugsuddannelser mv. Virksomhedernes udgifter er beregnet på baggrund af gennemsnitlige årslønninger og opgørelsen af elever, jf. kapitel 2. Bidrag og refusion til og fra Arbejdsgivernes Elevrefusion er ikke medregnet. KILDE: DA (StrukturStatistik 2004), Finansloven, Danmarks Statistik, SUstyrelsen, Personalestyrelsen, Det Fælleskommunale Løndatakontor og egne beregninger. Virksomhedernes betaling består af løn til elever med praktikaftaler. Eleverne får løn, både når de er på skole, og når de er i praktik på virksomheden. Eleverne indgår i praktikperioden i virksomhedens produktion. Staten betaler resterende 40 pct. Staten dækker udgifterne til undervisning på erhvervsskolerne. Derudover udbetaler staten SU og elevgodtgørelse til elever, der er i skolepraktik, jf. boks

16 Boks 4.5 Finansiering af erhvervsskolerne Erhvervsuddannelserne finansieres af virksomhederne gennem betaling af løn til eleverne og af det offentlige gennem tilskud til erhvervsskolerne. Det offentliges finansiering af erhvervsuddannelserne sker grundlæggende via tre typer tilskud til erhvervsskolerne: undervisningstaxameter (67 pct.), bygningstaxameter (12 pct.) og fællesudgiftstaxameter (14 pct.). Dertil kommer særlige aktivitetsbestemte tilskud som f.eks. færdiggørelsestaxameteret, som blev indført i Færdiggørelsestaxameteret udgør ca. 5 pct. Taxametertilskuddene suppleres med et fast grundtilskud til hver enkelt skole samt puljemidler til særlige indsatsområder, f.eks. integration. Store forskelle på udgifter til administration Stor forskel på udgifter til administration Der er ingen stordriftsfordele i administrationen af erhvervsskolerne. Horsens Handelsskole, som har ca årselever, bruger godt kr. til administration pr. årselev, mens Århus Købmandsskole, som har næsten årselever, bruger over kr. pr. årselev. CEU Kolding og Roskilde Tekniske Skole er næsten lige store. CEU Kolding bruger knap kr. om året pr. årselev til administration, hvilket er mere end det dobbelte af Roskilde Tekniske Skole, jf. figur

17 Figur 4.6 Store forskelle i administrationsudgifter Udgifter til administration pr. årselev, kr., 2003 Handelsskoler Tekniske skoler CEU Kolding Roskilde Tekniske Skole Horsens Handelsskole Århus Købmandsskole Årselever på erhvervsuddannelserne ANM.: I administrationsudgifterne indgår administration af alle skolens aktiviteter, dvs. også administration af AMU-elever. KILDE: Undervisningsministeriet og egne beregninger. En af forklaringerne på forskelle i administrationsudgifter for skoler af samme størrelse kan være uddannelsessammensætningen på skolen. Eksempelvis vil det typisk være dyrere at administrere AMU-kurser, fordi forløbene er kortere. AMU udgør dog kun en mindre del af årseleverne på erhvervsskolerne. Flere elever pr. lærer på merkantile erhvervsuddannelser Der er flere lærere i forhold til elever på de tekniske erhvervsuddannelser end på de merkantile. Hvor der er knap 12 lærere pr. 100 elever på de tekniske erhvervsuddannelser, er der kun knap otte lærere på de merkantile, jf. figur

18 Figur 4.7 Færre lærere på merkantil Antal lærere pr. 100 elever, Tekniske erhvervsuddannelser Merkantile erhvervsuddannelser 0 KILDE: Undervisningsministeriet (2005b). De færre lærere pr. elev på merkantile erhvervsuddannelser skyldes, at holdundervisningen er mere udpræget her end på de tekniske erhvervsuddannelser, der i højere grad har værkstedsundervisning. Hermed bliver antallet af lærere i forhold til elever mindre på de merkantile erhvervsuddannelser. På trods af flere lærerressourcer på de tekniske skoler er frafaldet alligevel betydeligt større her. 130

19 Appendiks 4.1 Sådan klarede skolerne det i 2003 I nedenstående tabeller vises en rangordning af den korrigerede fuldførelsesfrekvens for de enkelte erhvervsskoler delt op på type af skole. Tabel 4.5 Sådan klarede handelsskolerne det i 2003 Korrigeret fuldførelsesfrekvens Pct. Ukorrigeret fuldførelsesfrekvens Nye elever på grundforløb Antal Ringkjøbing Handelsskole & Handelsgymn. 92,6 92,6 27 Holstebro Handelsskole 90,7 91,7 108 Lemvig Handelsskole 90,7 88,2 17 Haderslev Handelsskole 90,6 90,5 42 Silkeborg Handelsskole 90,5 90,8 98 Handelsskolen i Randers 89,8 91,3 103 Skive Handelsskole 89,2 88,2 34 Ribe Handelsskole 87,3 86,8 38 Handelsskolen Sjælland Syd 87,3 85,8 127 Tønder Handelsskole 87,0 87,5 24 Horsens Handelsskole 86,7 86,5 96 Varde Handelsskole og Handelsgymnasium 85,5 85,4 48 Aalborg Handelsskole 85,4 85,8 275 Frederikshavn Handelsskole 84,9 84,7 72 Køge Handelsskole 84,7 84,5 103 Skanderborg-Odder Handelsskole 84,7 84,9 53 Viborg Handelsskole 83,4 83,8 105 Handelsskolen i Ballerup 83,4 82,6 138 International Business College 83,3 83,2 191 Esbjerg Handelsskole 82,1 81,8 77 Tietgenskolen 81,8 82,1 279 Roskilde Handelsskole 80,7 80,7 114 Handelsskolen Ishøj og Taastrup 80,7 79,8 178 Vejen Handelsskole 79,8 76,3 38 Vestjydsk Handelsskole & Handelsgymnasium 79,7 81,8 22 Vejle Handelsskole 79,7 79,6 113 Århus Købmandsskole 78,6 78,2 206 Hillerød Handelsskole 78,0 78,1 192 Handelsgymnasiet Mariager Fjord 77,6 77,5 40 Sønderborg Handelsskole 77,4 76,8 56 Niels Brock, Copenhagen Business College 74,1 74,4 227 Nordvestjysk Handelsgymnasium 73,6 77,1 153 Lyngby Uddannelsescenter 72,9 73,9 88 Vestfyns Handelsskole 70,3 58,5 65 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 131

20 Tabel 4.6 Sådan klarede de tekniske skoler det i 2003 Korrigeret fuldførelsesfrekvens Ukorrigeret fuldførelsesfrekvens Grundforløb Nye elever på grundforløb Pct. Antal Den Jydske Haandværkerskole 75,2 89, Skjern Tekniske Skole 70,8 65, Aarhus Tekniske Skole 69,3 71, EUC Vest 68,8 69, Nordvestjysk Uddannelsescenter 66,4 73, Roskilde Tekniske Skole 66,4 69, CEU Kolding 66,2 62, Vejle Tekniske Skole 65,7 71, TEKO 65,5 87,5 1 8 Dansk Center for Jordbrugsudd. 65,3 85, Odense Tekniske Skole 64,3 62, Dalum UddannelsesCenter 63,9 76, Holstebro Tekniske Skole 63,7 72, EUC Sjælland 63,1 61, TEC Teknisk Erhvervsskole Center 63,0 61, EUC Syd 62,8 63, Hotel- og Restaurantskolen 62,7 69, Aalborg Tekniske Skole 61,6 61, Silkeborg Tekniske Skole 61,5 68, Svendborg Erhvervsskole 61,0 63, TeSe Frisørskolen 59,0 36, Skive Tekniske Skole 58,5 56, Randers Tekniske Skole 56,9 51, Københavns Tekniske Skole 55,6 52, Erhvervsuddannelsescenter Midt 55,2 50, Fredericia-Middelfart Tekniske Sk. 51,0 42, KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 132

21 Tabel 4.7 Sådan klarede kombinationsskolerne det i 2003 Korrigeret fuldførelsesfrekvens Ukorrigeret fuldførelsesfrekvens Grundforløb Nye elever på grundforløb Pct. Antal Grindsted Erhvervsskole 77,4 92, Djurslands Erhvervsskoler 75,5 88, EUC Ringsted 74,0 78, Erhvervsskolen Hamlet 72,1 72, EUC Nordvestsjælland 69,9 63, Bornholms Erhvervsskole 67,5 74, CEUS 66,8 64, EUC NORD 66,8 70, Struer Erhvervsskole 64,8 68, CEU Herning 64,4 62, EUC - Lolland 63,5 58, Selandia - CEU 62,1 63, KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 133

22 Appendiks 4.2 Skoler i analysen Analysen bygger på regnskabsdata for 72 skoler fra Undervisningsministeriets regnskabsdatabase og udtræk fra Danmarks Statistik. Kun skoler, der både indgår i regnskabsdatasættet og udtrækkene fra Danmarks Statistik, indgår i analysen. I 2004 udgjorde det samlede antal erhvervsskoler godt 80 skoler. Samlet indgår 34 handelsskoler, 26 tekniske skoler og 12 kombinationsskoler i analysen, jf. tabel 4.8. Tabel 4.8 Antal grundforløb Handelsskoler Tekniske skoler Kombinationsskoler Antal grundforløb/indgange I alt KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger Forskel på antal grundforløb for tekniske skoler Større optag på tekniske skoler Den største del af de tekniske skoler har fem indgange. Dog er der også tekniske skoler med kun én indgang. Variationen er mere udpræget blandt kombiskolerne, hvor ingen har én indgang, og kun én skole har alle syv indgange. For rene handelsskoler findes der kun ét grundforløb - det merkantile. Der er stor forskel på skolernes optag af elever på grundforløbene. 10 af handelsskolerne havde mindre end 50 elever, der startede på ét grundforløb i 2003, mens ingen havde over 300 elever. De tekniske skoler er større, idet fem skoler havde over 500 påbegyndte elever på grundforløb på et år, jf. tabel

23 Tabel 4.9 Tekniske skoler er størst 2003 Antal elever begyndt på grundforløbet I alt Handelsskoler Tekniske skoler Kombinationsskoler KILDE: Specialkørsel Danmarks Statistik og egne beregninger. 135

24 Appendiks 4.3 Grundforløb på bygge og anlæg Tabel 4.10 Sådan gik det elever, der startede på indgangen bygge og anlæg Fuldførelse for elever på grundforløb på bygge- og anlægsindgangen, pct., 2003 Korrigeret fuldførelsesfrekvens Ukorrigeret fuldførelsesfrekvens Den Jydske Haandværkerskole 96,1 94,7 Aarhus Tekniske Skole 84,0 84,6 CEU Kolding 82,6 82,7 TEC, Teknisk Erhvervsskole Center 82,3 81,5 Erhvervsuddannelsescenter Midt 82,1 83,7 Roskilde Tekniske Skole 81,0 80,6 Erhvervsskolen Hamlet 80,3 80,2 EUC Sjælland 79,4 77,9 Aalborg Tekniske Skole 78,8 79,0 EUC Nordvestsjælland 78,0 78,0 Odense Tekniske Skole 77,2 76,2 CEU Herning 75,7 76,2 Nordvestjysk Uddannelsescenter 75,4 75,0 EUC Vest 72,4 73,3 Silkeborg Tekniske Skole 71,8 75,0 Bornholms Erhvervsskole 70,4 70,8 Randers Tekniske Skole 69,2 71,2 Svendborg Erhvervsskole 68,8 69,5 Københavns Tekniske Skole 68,7 68,2 EUC Syd 68,5 67,7 EUC Nord 68,4 69,4 Skive Tekniske Skole 67,7 68,4 Holstebro Tekniske Skole 66,6 69,2 Selandia CEU 62,8 62,1 CEUS 62,3 59,6 Vejle Tekniske Skole 57,1 57,7 ANM.: Fuldførelsesfrekvenserne er korrigeret for elevernes karakterer fra folkeskolens 9. klasse. Se boks 4.3. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 136

Svar på spørgsmål 39 (Alm. Del) 17. januar 2005 I brev af 6. januar 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 39 (Alm. Del) 17. januar 2005 I brev af 6. januar 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Offentlig Folketingets Uddannelsesudvalg Svar på spørgsmål 39 (Alm. Del) 17. januar 2005 I brev af 6. januar 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål

Læs mere

Svar på spørgsmål 41 (Alm. del): I brev af 6. januar 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 41 (Alm. del): I brev af 6. januar 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Offentlig Folketingets Uddannelsesudvalg Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5567 www.uvm.dk 17. januar 2005 Svar på

Læs mere

Se yderligere bemærkninger nederst i dokumentet. Der tages forbehold for fejl. Antal. LO-Storkøbenhavn 1305 2 0,2 % 207 18,9 %

Se yderligere bemærkninger nederst i dokumentet. Der tages forbehold for fejl. Antal. LO-Storkøbenhavn 1305 2 0,2 % 207 18,9 % Den 20. maj 2009 3UDNWLNSODGVV JHQGHHOHYHUPDUWVIRUGHOWSn/2 VHNWLRQHU Denne opgørelse baserer sig på praktikpladstal for marts måned 2009. Tallene er offentliggjort af Undervisningsministeriet, og beregningerne

Læs mere

Bilag: Erhvervsuddannelserne

Bilag: Erhvervsuddannelserne Bilag: Erhvervsuddannelserne Dette bilag viser hvordan tilmeldingen til erhvervsuddannelserne fordeler sig på erhvervsuddannelsesinstitutionerne for 2014 og 2015. Bilaget indeholder 26 tabeller. Tabel

Læs mere

Antal. LO-Storkøbenhavn 1352 53 4,1 % 307 29,4 % BEC Business Education College 33-2 -5,7 % -32-49,2 % Niels Brock 8-10 -55,6 % -1-11,1 %

Antal. LO-Storkøbenhavn 1352 53 4,1 % 307 29,4 % BEC Business Education College 33-2 -5,7 % -32-49,2 % Niels Brock 8-10 -55,6 % -1-11,1 % Den 22. juni 2009 3UDNWLNSODGVV JHQGHHOHYHUDSULOIRUGHOWSn/2 VHNWLRQHU Denne opgørelse baserer sig på tal for perioden april måned 2009. Tallene er offentliggjort af Undervisningsministeriet, og beregningerne

Læs mere

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt Kilde (Alle) Sum af Elevuger ÅR INST_NR inst_navn opr_navn 2000 2001 2002 2003 2004 2005 621.407 AMU SYD AMU-Trekant JUR 24.003 26.139 25.392 22.492

Læs mere

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 2005 Indhold Appendiks 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Vejledning om udarbejdelse af. Målrapportering 2014

Vejledning om udarbejdelse af. Målrapportering 2014 Vejledning om udarbejdelse af Målrappering 2014 for statsfinansierede selvejende institutioner under Undervisningsministeriet Erhvervsrettede uddannelser (med undtagelse af Social- og Sundhedsskoler) Kvalitets-

Læs mere

Tabel 2 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere

Tabel 2 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere Godkendt institution Afholdende institution Samlet 2010 (ÅE) FKB 2205 Finansiel rådgivning og forsikring 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København Vest 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København

Læs mere

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Tabellen viser, hvilke fusioner ungdomsuddannelsesinstitutionerne har foretaget fra 1999-2013. Tabellen er ordnet alfabetisk efter den bestående

Læs mere

Tabel 15 - hele Antal kursister fordelt på FKB'ere og institutioner i HAKL

Tabel 15 - hele Antal kursister fordelt på FKB'ere og institutioner i HAKL FKB Administration AMU-Djursland 15 0,0 BEC Business Education College (Ballerup EUC) 1.180 1,8 2.099 3,9 2.677 2,8 Bornholms Erhvervsskole 5 0,0 Business College Horsens 704 1,1 975 1,8 2.238 2,3 1.965

Læs mere

14. december 2012 Sags nr.: 006.62M.391. Kvoter til skolepraktik i 2013

14. december 2012 Sags nr.: 006.62M.391. Kvoter til skolepraktik i 2013 Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelse Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, de faglige udvalg for de pågældende uddannelser og Danske Erhvervsskoler - Lederne Afdeling for

Læs mere

Svar på spørgsmål 65 (Alm. del - bilag >): I brev af 11. januar 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 65 (Alm. del - bilag >): I brev af 11. januar 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Svar på Spørgsmål 65 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567

Læs mere

AARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07 0,403746202 11 AMU-Vest 13,83 0,403746202 7 CELF - Center for erhv.rettede udd.

AARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07 0,403746202 11 AMU-Vest 13,83 0,403746202 7 CELF - Center for erhv.rettede udd. Bilag 1: Korrigerede institutionsfordelte kvoter til skolepraktik i 2015 Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger Beregningsgrundlag absolutte tal AARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07

Læs mere

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Orientering om fordeling af midler til strategisk kompetenceløft og tilskud til praktikpladsopsøgende indsats Strategisk kompetenceløft Regeringen

Læs mere

Bilag: Erhvervsuddannelserne

Bilag: Erhvervsuddannelserne Bilag: Erhvervsuddannelserne Dette bilag viser hvordan tilmeldingen til erhvervsuddannelserne fordeler sig på erhvervsuddannelsesinstitutionerne for 2013 og 2014. Bilaget indeholder 15 tabeller. Tabel

Læs mere

ETU 2010 Elevtrivselsundersøgelse

ETU 2010 Elevtrivselsundersøgelse ETU 2010 Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkrapport for EUD ekskl. SOSU Svarprocent: % (30088/40281) Indhold Indhold Del I Velkommen til trivselsundersøgelsen, datagrundlag og sammenfatning af undersøgelsens

Læs mere

Tabel 2 - hele 2011 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere

Tabel 2 - hele 2011 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere Tabel 2 - hele - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere FKB 2205 Finansiel rådgivning og forsikring 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København Vest 0,00 621402 IBC International

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal

Læs mere

UU Skive Ungdommens Uddannelsesvejledning

UU Skive Ungdommens Uddannelsesvejledning Erhvervsuddannelser og unge i Skive Kommune Fra august 2015 træder den nye EUD-reform i kraft. Derfor kan det være interessant at kigge på en status inden start. UU Skive har tal på alle unge under 25

Læs mere

Orientering om udmøntning af midler til Projekt Frivillig

Orientering om udmøntning af midler til Projekt Frivillig Orientering om udmøntning af midler til Projekt Frivillig Regeringen har som led i Kvalitetsreformen besluttet, at alle, der tager en ungdomsuddannelse, fra februar 2010 vil få mulighed for at deltage

Læs mere

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler Af nedenstående oversigt fremgår hvilke uddannelser, den enkelte skole er blevet godkendt til at udbyde med skolepraktik

Læs mere

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler Af nedenstående oversigt fremgår hvilke uddannelser, den enkelte skole er blevet godkendt til at udbyde med skolepraktik

Læs mere

Tabel 2-2011 og 2012 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere

Tabel 2-2011 og 2012 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere 2205 Finansiel rådgivning og forsikring 2236 Administration og assistance i tandklinikken HANSENBERG 0,14 Haderslev Handelsskole 0,32 0,46 HANSENBERG 1,08 Herningsholm Erhvervsskole 0,31 Tech College Aalborg

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 173 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 173 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 173 Offentligt Svar på spørgsmål 172. Bilag 3. Andel og antal elever, som ikke opfylder adgangskrav på mindst 6 i bundne prøvefag

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Kolding B: Næstved C: Svendborg D: København E: Odense F: Helsingør G: Frederikshavn H: Aarhus I: Herning J: Ålborg K: Silkeborg L: Randers M: Fredericia N: Hillerød O: Køge P: Horsens

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Køge B: Holstebro C: Ålborg D: Frederikshavn E: Vejle F: Horsens G: Viborg H: Aarhus I: Silkeborg J: Hillerød K: Herning L: Sønderborg M: Næstved N: Roskilde O: Kolding P: Helsingør Q:

Læs mere

Bygningsstruktør Kloakrørlægger Tagdækker. Anlægsstruktør. Brolægger

Bygningsstruktør Kloakrørlægger Tagdækker. Anlægsstruktør. Brolægger pr. 31/01. 2015 AMU Nordjylland 57 36 94 Campus Bornholm 30 31 CELF 26 34 7 69 139 Den jydske Haandværkerskole 211 214 Erhvervsskolen Nordsjælland 68 216 286 Erhvervsskolerne Aars 5 5 EUC Nord 50 141 191

Læs mere

ETU 2011 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2012

ETU 2011 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2012 ETU 2011 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2012 Benchmarkingrapport for EUD Ekskl. SOSU Resultaterne er baseret på besvarelser fra i alt 34.1 elever Indhold Indhold Del I Velkommen til trivselsundersøgelsen,

Læs mere

Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 207 Offentligt

Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 207 Offentligt Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 207 Offentligt Bilag til svar på UDU alm. Del. Spørgsmål 207 Tællingsår-kvartal-måned 2008 Uddannelse.1 Hovedområde Gymnasiale uddannelser Uddannelse.4

Læs mere

Svar på spørgsmål 304 (Alm. del): 21-08-2008 I brev af 18. juli 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 304 (Alm. del): 21-08-2008 I brev af 18. juli 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Folketingets Uddannelsesudvalg Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Svar på spørgsmål 304 (Alm. del):

Læs mere

ELEVER DER HAR MATEMATIK PÅ A- ELLER B-NIVEAU

ELEVER DER HAR MATEMATIK PÅ A- ELLER B-NIVEAU ELEVER DER HAR MATEMATIK PÅ A- ELLER B-NIVEAU 101108 Akademisk Studenterkursus Studenterkursus 76 101115 Rysensteen Gymnasium 756 101117 Sankt Annæ Gymnasium 377 101118 Christianshavns Gymnasium 542 101120

Læs mere

Anlægsstruktør. Flisemontør. Murer

Anlægsstruktør. Flisemontør. Murer pr. 31/01. 2015 CELF 14 11 30 Den jydske Haandværkerskole 14 14 Erhvervsskolen Nordsjælland 17 20 EUC Nord 20 21 43 EUC Nordvest 10 5 15 EUC Nordvestsjælland 12 28 41 EUC Sjælland 9 6 39 56 EUC Syd 8 12

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Bygningsstruktør Kloakrørlægger Tagdækker. Anlægsstruktør. Brolægger

Bygningsstruktør Kloakrørlægger Tagdækker. Anlægsstruktør. Brolægger pr. 31/7. 2016 AMU Nordjylland 51 26 78 AMU-Fyn 14 6 20 Campus Bornholm 29 29 CELF 30 25 14 80 149 Den jydske Haandværkerskole 7 197 204 Erhvervsskolen Nordsjælland 76 217 295 Erhvervsskolerne Aars 5 5

Læs mere

Anlægsstruktør. Flisemontør. Murer

Anlægsstruktør. Flisemontør. Murer pr. 31/3. 2016 CELF 11 22 40 Den jydske Haandværkerskole 22 22 Erhvervsskolen Nordsjælland 12 20 32 EUC Nord 18 27 45 EUC Nordvest 10 11 21 EUC Nordvestsjælland 14 29 44 EUC Sjælland 10 5 39 55 EUC Syd

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 96 Offentligt

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 96 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 96 Offentligt BILAG 1: Andel og antal elever, som ikke opfylder adgangskrav på mindst 4 i dansk og matematik fordelt på

Læs mere

Side 1 265416 Roskilde Tekniske Skole 1890 Teknisk designer GODK J jan-01-2008 265416 Roskilde Tekniske Skole 1390 Træfagenes byggeuddannelse GODK J jan-01-2008 265416 Roskilde Tekniske Skole 1410 Snedkeruddannelsen

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Pædagogisk assistent. Områderapport. Svarprocent: 77% (10/13)

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Pædagogisk assistent. Områderapport. Svarprocent: 77% (10/13) VTU 2016 - Udvikling af praktiksamarbejde Områderapport Svarprocent: 77% (10/13) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater II Elevernes præstation, Samarbejde og Information & vejledning

Læs mere

Følgende ungdomsuddannelser er godkendt af en statslig myndighed. Uddannelsesinstitutioner som udbyder uddannelsen

Følgende ungdomsuddannelser er godkendt af en statslig myndighed. Uddannelsesinstitutioner som udbyder uddannelsen Følgende ungdomsuddannelser er godkendt af en statslig myndighed Uddannelsen Anlægsstruktør Boligmontering Uddannelsesinstitutioner som udbyder uddannelsen AMU Nordjylland Uddannelsescenter Herning Skive

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Områderapport. Svarprocent: 56% (10/18)

VTU Udvikling af praktiksamarbejde. Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Områderapport. Svarprocent: 56% (10/18) VTU 2016 - Udvikling af praktiksamarbejde Områderapport Social- og sundhedsassistentuddannelsen Svarprocent: 56% (10/18) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater II Elevernes præstation,

Læs mere

Tabel 15-2011 - Antal kursister fordelt på FKB'ere og institutioner i HAKL

Tabel 15-2011 - Antal kursister fordelt på FKB'ere og institutioner i HAKL FKB Administration Sønderborg HS 3.273 2,1 9.826 5,6 6.618 6,9 Campus Bornholm 21 0,0 1.010 0,6 561 0,6 Campus Vejle 25.316 16,1 16.005 9,2 3.876 4,1 CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Bygningsstruktør. Anlægsstruktør. Brolægger

Bygningsstruktør. Anlægsstruktør. Brolægger Indgåede uddannelsesaftaler i perioden 1/1. 31/1. 2015 CELF 7 Den jydske Haandværkerskole 16 16 Erhvervsskolen Nordsjælland 16 17 Erhvervsskolerne Aars EUC Nord 15 15 EUC Nordvest 7 9 EUC Nordvestsjælland

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser

Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasier - Undersøgelse af betydningen for kommuner af karakterkrav til almene gymnasier og hf-kurser En tidligere analyse foretaget

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

ETU 2010 Elevtrivselsundersøgelse

ETU 2010 Elevtrivselsundersøgelse ETU 2010 Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport for HTX og HHX Svarprocent: 85% (28832/33985) Indhold Indhold Del I Velkommen til trivselsundersøgelsen, sammenfatning af undersøgelsens resultater

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Undersøgelse af klassestørrelser i de gymnasiale uddannelser

Undersøgelse af klassestørrelser i de gymnasiale uddannelser Undersøgelse af klassestørrelser i de gymnasiale uddannelser Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning... 1 2. Undersøgelse af klassestørrelsen... 2 3. Bilag... 5 Bilag 1 Stx offentlige udbydere... 5 Bilag

Læs mere

Bygningsstruktør Kloakrørlægger Tagdækker. Brolægger

Bygningsstruktør Kloakrørlægger Tagdækker. Brolægger pr. 31/3. 2016 AMU Nordjylland 56 28 85 AMU-Fyn 10 13 Campus Bornholm 29 29 CELF 24 25 12 76 138 Den jydske Haandværkerskole 5 183 188 Erhvervsskolen Nordsjælland 64 204 270 Erhvervsskolerne Aars 5 5 EUC

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Bygningsstruktør Kloakrørlægger Gulvlægger Tømrer. Anlægsstruktør

Bygningsstruktør Kloakrørlægger Gulvlægger Tømrer. Anlægsstruktør Indgåede uddannelsesaftaler i perioden 1/2. - 29/2. 2016 Den jydske Haandværkerskole 5 5 Erhvervsskolen Nordsjælland 15 18 EUC Nord 5 6 EUC Nordvestsjælland 5 15 EUC Sjælland 5 15 EUC Syd 6 6 HANSENBERG

Læs mere

Konference: Skriftlighed i afsætning

Konference: Skriftlighed i afsætning Konference: Skriftlighed i afsætning Jesper Bienkowski, læringskonsulent Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Program for i dag Tid Emne Oplægsholder 10.00 Velkommen, skriftlighed

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Hvordan øger man medarbejdertilfredsheden på en erhvervsskole?

Hvordan øger man medarbejdertilfredsheden på en erhvervsskole? Hvordan øger man medarbejdertilfredsheden på en erhvervsskole?. Hvem er vi? En teknisk erhvervsskole EUD, htx, AMU, (akademiuddannelser). En fusionsskole med adresser i Tønder, Haderslev, Sønderborg og

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Skolenavn Ansatte Stemt Procent A.P. Møller Skolen 26 19 73,1 Akademisk Studenterkursus 18 4 22,2 Allerød Gymnasium 64 24 37,5 Alssundgymnasiet

Skolenavn Ansatte Stemt Procent A.P. Møller Skolen 26 19 73,1 Akademisk Studenterkursus 18 4 22,2 Allerød Gymnasium 64 24 37,5 Alssundgymnasiet Skolenavn Ansatte Stemt Procent A.P. Møller Skolen 26 19 73,1 Akademisk Studenterkursus 18 4 22,2 Allerød Gymnasium 64 24 37,5 Alssundgymnasiet Sønderborg 51 31 60,8 Aurehøj Gymnasium 70 49 70 Bagsværd

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Tabel 1 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere

Tabel 1 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere Godkendt institution 2205 Finansiel rådgivning og forsikring Geografisk dækningsområde Minimumsaktivitet (årselever) Total aktivitet 2010 (årselever) Difference (årslever) % af minimumsaktivitet CPH WEST

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

- Godschauffør - Renovationschauffør - Flyttechauffør - Lager og transport - Lager og logistik - Kranfører

- Godschauffør - Renovationschauffør - Flyttechauffør - Lager og transport - Lager og logistik - Kranfører Udbud af RKV i forhold til erhvervsuddannelserne på transportområdet. TUR har anmodet skolerne om at udfylde nedenstående skema. Skemaet giver et landsdækkende overblik over hvor og hvordan virksomheder

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Klokketimer pr. uge Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal. Derudover beskriver

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Bygningsstruk ktør. Gulvlægg gger

Bygningsstruk ktør. Gulvlægg gger i perioden 1/9. - 30/9. 2011 CELF 5 7 Den jydske Haandværkerskole 19 19 Erhvervsskolen Nordsjælland 5 11 16 Mu urer EUC Nord 7 10 EUC Nordvest 5 5 10 EUC Nordvestsjælland 8 EUC Sjælland 5 12 EUC Syd 8

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Tema: Erhvervsuddannelser RAPPORT MARKEDS ARBEJDS. Dansk Arbejdsgiverforening

Tema: Erhvervsuddannelser RAPPORT MARKEDS ARBEJDS. Dansk Arbejdsgiverforening ARBEJDS 2 6 MARKEDS Tema: Erhvervsuddannelser RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedsrapport 26 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Optag og optagelsesproces på erhvervsuddannelserne

Optag og optagelsesproces på erhvervsuddannelserne Optag og optagelsesproces på erhvervsuddannelserne 2015 I dette notat redegøres for: Hvor mange elever er startet på en erhvervsuddannelse i juli-september 2015 i fht. tidligere. Optagelsesprocessen på

Læs mere

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,

Læs mere