MED MERE. TEMA Samarbejde GRIB CHANCEN OG DRØM LØS SÅDAN KOMMER DU TIL TOPS LUDOMANI: DET SKJULTE MISBRUG NYT FRA SELANDIA ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MED MERE. TEMA Samarbejde GRIB CHANCEN OG DRØM LØS SÅDAN KOMMER DU TIL TOPS LUDOMANI: DET SKJULTE MISBRUG NYT FRA SELANDIA ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER"

Transkript

1 MED MERE NYT FRA SELANDIA ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER NOVEMBER 2014 TEMA Samarbejde Side 9 GRIB CHANCEN OG DRØM LØS Side 4 SÅDAN KOMMER DU TIL TOPS Side 28 LUDOMANI: DET SKJULTE MISBRUG Side 22

2 LEDER Det hele starter i skolen men ender i erhvervslivet INDHOLD 4 Grib chancen og drøm løs 6 Lokale virksomheder muliggjorde nødhjælpstur TEMA: SAMARBEJDE Af Michael Kaas-Andersen H vad kræver arbejdsmarkedet af sine medarbejdere i 2064? Det ærlige svar er, at ingen ved det. Men som uddannelsesinstitution skal vi alligevel give et bud, for så længe skal kompetencerne nemlig holde for en gennemsnitlig elev på Selandia. For at give det bud skal erhvervslivet og andre interessenter helt ind i hjertet af Selandia og det er de også. De sidder i vores bestyrelse, i lokale uddannelsesudvalg, og så er de en vigtig del af de unges uddannelser i form af praktikpladser. Det er på baggrund af denne tætte relation, at vi vover at forudsige nogle af de udfordringer, som fremtidens arbejdskraft kommer til at stå overfor. Viden bliver til kompetencer Vi kan lære de unge meget i værkstederne og i klasselokalerne, men den viden bliver først til kompetencer, når den omsættes i konkrete opgaver. For eksempel kan eleverne på Handelsgymnasiet lære meget om sprog, slogans, billeder og branding i skolen, men når REMA 1000 stiller en konkret opgave i forhold til at stoppe madspild, så omsættes deres viden til kompetencer. Ved hele tiden at give vores elever opgaver fra den virkelige verden, udvikler vi også vores uddannelser. Det betyder, at de unge er endnu bedre i stand til at løse de opgaver, der efterspørges i erhvervslivet, når de er færdige i skolen. Mange små virksomheder på Selandia Det er ikke nok at ruste de unge til konkrete opgaver i virksomhederne. De skal også rustes til den samarbejdsform og arbejdsmetode, der bruges i den branche, de efterfølgende skal ud i. Erhvervsuddannelserne sikrer det gennem både praktik og løbende samarbejde, og gymnasierne har også et tæt samarbejde med erhvervslivet. Derudover er alle Selandias uddannelser tilrettelagt, så de emmer af den branche, der vil møde eleverne efter uddannelsen. Kokke- og Tjenerskolen er for eksempel bygget op som flere små restauranter, køkkener og caféer, og kulturen minder om den, der vil møde eleverne i den virkelige verden. Altså en helt anden kultur, end den der er på Landbrugs- og Gartnerskolen eller på vores gymnasier. Eleverne skal rustes til forskellige kulturer og samarbejdsformer, og det bliver de ved, at vi hele tiden inviterer erhvervslivet og andre interessenter med i den daglige undervisning og i tilrettelæggelsen af uddannelserne. Det er vores fremtid Det er oplagt, hvad det giver eleverne at have et aktivt erhvervsliv, en samarbejdsvillig kommune og engagerede interessenter, som vi er så heldige at have her i Slagelse og omegn. Men det er også en investering, der giver vores samarbejdspartnere mulighed for at påvirke den arbejdskraft, der skal tegne fremtiden for vores virksomheder. Udviklingen af de rette kompetencer til fremtiden er et fælles ansvar og en fælles investering. God fornøjelse med temaet om samarbejde. KOLOFON Ansvarshavende redaktør Maren Kaadt Journalister Ida Mørch Marianne Marie Andersen Mie Weber Andersen Peter Rosendahl Michelle Hasselbalch Pedersen Design Jannerup A/S Tryk Jannerup Offset A/S Oplag Web 9 Mere virkelighed i skolen ja tak 10 Selandia-boller kan blive international succes 13 Det kan Selandias elever tilbyde jer 14 Vinder-ide: Kan deform mad stoppe madspild? 16 Sådan skaber vi vindere 18 Det får vi ud af at samarbejde med Selandia 20 Teamsamarbejde giver større lyst til at eksperimentere 22 Ludomani: Det skjulte misbrug 26 VVS det så mere spændende ud 28 Selandia-eleven Sadik tog Netto med storm 30 Vælg den bedste elev 2 med mere november 2014 november 2014 med mere 3

3 Du står 100 procent på mål for din indsats - uanset om det giver ris eller ros. Det kan være hårdt men også utroligt givende. der har skabt et bestemt produkt, så det er 100 procent dit ansvar uanset om det giver ris eller ros. Det kan være hårdt, men også utroligt givende, så med tiden kom jeg til at holde af mit fag, som også giver en stor mobilitet inden for en række jobs. Verden er blevet mindre Senere udviklede drømmene sig i retning af at være noget for andre, hvilket betød, at Arne Petersen først blev tillidsmand på Frese og senere ansat i Dansk Metal. Jeg vil gerne se og bidrage til, at mennesker blomstrer. Min drøm er, at jeg på Selandia, for medlemmerne af Dansk Metal ja faktisk for beboerne i hele kommunen og nabokommunerne, er med til at skabe nogle rammer, der giver folk de bedste muligheder for at udnytte deres kompetencer. Verden er blevet mindre, og mine ambitioner er blevet større, griner Arne Petersen, der samtidig forsikrer os om, at når drømmen går i opfyldelse, vil han gå på pension med god samvittighed og lade nye idéer og kræfter komme til. De unge skal være nysgerrige og gribe de chancer, der kommer. Men de skal også gøre en ting færdig ad gangen. Jeg har tænkt mig at trække mig tilbage efter min fireårige periode ved Selandia, men jeg tror ikke, at det kommer til at betyde, at der bliver hel radiostilhed fra min side. Måske bliver jeg mentor for nogle unge eller engagerer mig i noget andet spændende, for at ligge på sofaen og tage den ene morfar efter den anden, bliver aldrig noget for mig, slutter Arne Petersen. KORT OM ARNE PETERSEN Født i Slagelse den 20. juni Arne Petersen er god til at lytte og gør det gerne, for alle har en betydning. Foto: Evan Foto Speed på udviklingen På Selandia ser Arne Petersen de næste fire år som særligt centrale, fordi det er en tid med reformer, mindre årgange og øget fokus på erhvervsuddannelserne. Uddannet industritekniker fra Frese. Formand for Dansk Metal Midtsjælland og bestyrelsesformand på Selandia. GRIB CHANCEN OG DRØM LØS 60-årige Arne Petersen, der i foråret 2014 blev formand for bestyrelsen på Selandia, har indtil nu haft et arbejdsliv, hvor det at være en vigtig brik i samfundet har været et gennemgående tema. Af Maren Kaadt A rne Petersen er vokset op på en gård. Men at hakke roer og arbejde i døgndrift var ikke noget for den unge dreng. Han valgte i stedet en uge i erhvervspraktik som maskinarbejder hos Frese, og efter det var han lidt mere sikker, for maskinarbejder skulle han heller ikke være. Det var for kedeligt. Da han nogle måneder senere stod med et tilbud fra Frese om en læreplads, besluttede han sig alligevel for at springe ud i det, og i dag har han en uddannelse som industritekniker. Arne Petersen ved ikke, om han i dag ville have valgt samme vej, men han fortryder heller ikke sine valg. De har bragt ham til søs, givet ham en spændende tid hos Frese, og i dag er han formand for Metal Midtsjælland og bestyrelsesformand for Selandia. Alt sammen oplevelser og udfordringer, han ikke ville have undværet. Dog ville bestyrelsesformanden nok have overvejet en EUX, hvis det havde eksisteret, da han var ung. De unge skal være nysgerrige og gribe de chancer, der kommer. De kan meget vel bringe dem andre steder hen, end de havde troet. Men de skal heller ikke blive flygtige og gå fra drøm til drøm, for alle drømme kræver sit. De skal gøre en ting færdig ad gangen, siger Arne Petersen. Sæt ord på drømmene Arne Petersen mener ikke, at man skal gå og gemme på sine drømme. De skal frem i lyset, for på den måde er det mere sandsynligt, at de går i opfyldelse: Vi skal have drømme, for de holder os i gang. Men vi skal også huske at fortælle andre om dem. Det er ofte i det samspil, at de enten går i opfyldelse, fordi nogle kan hjælpe, eller bliver udviklet og udfordret, så de bliver realiserbare. Det at fortælle om sine drømme kan også hjælpe til ikke at tabe dem af syne. Drømmen om at skabe Da Arne Petersen var ung, drømte han om at skabe noget med sine hænder, som var hans helt eget. Som håndværker lærer du at tage ansvar. Det er umuligt at løbe fra, at det er dig, Verden er blevet mindre, og mine ambitioner er blevet større. Jeg tror ikke, hovedfokus bliver på økonomien, for som udgangspunkt ser det rigtig fint ud. Hovedfokus i min fireårige periode bliver på, hvordan vi tiltrækker og bevarer de dygtige lærerkræfter og tiltrækker dygtige elever. Jeg tror også, at vi kommer til at fokusere endnu mere på efteruddannelse og omskoling, så vi bliver ved med at have den fornødne arbejdskraft, siger bestyrelsesformanden. Privat drømmer Arne Petersen om at krydse USA på motorcykel sammen med sin bror. Men selv efter sin pension vil han nok stikke hovedet frem hist og her. Tog til søs fra 1975 til 1980 som chef i maskinen på en coaster. Turene i Indien og Afrika lærte ham at sætte pris på selvfølgelige ting som mad, rent vand og en god infrastruktur. Samtidig lærte han at være kreativ, for til søs er det ikke altid, der er mulighed for at vælge den oplagte eller rigtige løsning. Den personlige drivkraft er at gøre en forskel og være en vigtig brik i samfundet. Han brænder for at skabe et samfund, hvor alle kan være. Gift med Mai-Britt Hansen. Har fire voksne børn, hvor et af dem er et bonusbarn. De har valgt så forskellige uddannelser som: Landmand, offentlig administration på Metropol, receptionist og vagtmand. Drømmer om mere tid til at fiske i sin fritid. 4 med mere november 2014 november 2014 med mere 5

4 3 SKARPE OM STUDIETUREN Idéen er vakt til live af faglærer Lars Bo Meng, men eleverne har selv sørget for al forberedelse, fra budgettering til selv at køre lastbilen ud til destinationerne Eleverne kørte forbi tre besøgssteder i Polen, hvor de delte ud af forskelligt materiale til daglig brug til udsatte i rehabiliteringscentre og familier med mindre gode levevilkår Pengene til studieturen kommer primært fra elevernes egen lommer, men de retter også en stor tak for hjælp og støtte til de tre sponsorer: Slagelse Transportcenter A/S, KP Logistik A/S og Everdrup Nødhjælpsgruppe LOKALE VIRKSOMHEDER MULIGGJORDE NØDHJÆLPSTUR Af Peter Rosendahl M ed hjælp og støtte fra lokale virksomheder er ni transportelever fra Selandia kommet på en studietur, de aldrig glemmer. Eleverne pakkede en lastbil med senge, bleer, cykler, legetøj og skolemøbler og drog afsted på nødhjælpstur til Polen. Vi har haft mange af Selandias elever i lære hos os, så da vi læste, at de ville lave denne studietur om til en tur med humanitær hjælp, så tog jeg det op i vores lokale uddannelsesudvalg. Konklusionen blev, at vi ville støtte turen, fortæller en af sponsorerne, Jens-Ole Larsen fra Slagelse Transportcenter A/S. Selandias transportelever har selv planlagt deres studietur med hjælp fra faglærer Lars Bo Meng og med støtte fra lokale virksomheder. Foto: Peter Rosendahl En glæde at støtte de unge Det var elevernes opgave at planlægge og arrangere hele studieturen, men interesseorganisationen Everdrup Nødhjælpsgruppe har også været involveret i forberedelserne. Vi har så mange kontakter i Polen, og flere beder om hjælp, så vi kunne ikke blive andet end glade og taknemmelige for den rigtig gode idé, det var at lave Det giver mig altid en personlig glæde, hvis jeg ved, at vi som firma har været med til at gøre en forskel for andre mennesker sådan en studietur, fortæller leder Malan Weihe Esbesen fra Everdrup Nødhjælpsgruppe, der ofte selv kører lignende ture til Polen. Udover Everdrup Nødhjælpsgruppes bidrag med materialer og kontakter til besøgssteder har Slagelse Transportcenter A/S og KP Logistik A/S støttet med nyttige kroner til turen. Indtryk med i bagagen De behjælpelige virksomheder har fulgt med i elevernes tur til Polen, og Jens- Ole Larsen fra Slagelse Transportcenter kunne godt mærke på eleverne ved deres hjemkomstreception, at de var rørte over de oplevelser, de fik på turen. Vi kunne ikke blive andet end glade og taknemmelige for idéen om at lave sådan en studietur. Det har gjort et stort indtryk på dem alle at blive hjerteligt modtaget af beboerne på besøgsstederne. Det har gjort, at flere af dem gerne vil bevare kontakten til familierne og hjælpe dem så vidt muligt. Det er dejligt, at turen har givet transporteleverne lyst til at hjælpe andre, men jeg tror også, det har givet dem en forståelse for, hvor glade vi skal være i Danmark for vores sikkerhedsnet, siger Jens-Ole Larsen. Sponsorerne og de elever, der deltog i studieturen, kunne hurtigt bekræfte, at det har været en spændende og tankevækkende oplevelse at være en del af. Og både Slagelse Transportcenter A/S og Everdrup Nødhjælpsgruppe var enige om, at de godt kunne forestille sig at støtte lignende projekter i fremtiden. For mit eget vedkommende giver det mig altid en personlig glæde, hvis jeg ved, at vi som firma har været med til at gøre en forskel for andre mennesker, slutter Jens-Ole Larsen. UDDRAG FRA Helge Kunzes Facebookopdatering I dag var vi ude at aflevere en personlig form for nødhjælp. Moren har to piger, der begge er handicappede. Den ene er kronisk sengeliggende, fordi lægerne, da hun blev født for tidligt, ikke havde en kuvøse ledig til hende. Der er næsten ingen hjælp til handicappede i Polen, så moderen har nu i 30 år været bundet til deres lille lejlighed for at passe sin datter. Vi afleverede en kørestol til den anden datter, som er meget gangbesværet. Den kan hjælpe hende med at komme rundt og dermed gøre det lettere for hende at færdiggøre sin uddannelse. Vi havde også en cykel med til moderen, så hun kan komme ud af huset. Til den sengeliggende datter havde vi en latex-madras, som forhindrer liggesår og er nem at rengøre. Deres liv sætter vores små problemer i relief, og jeg tror ikke, det er den sidste hjælp, de får fra os. En stor tak til familien Glinka for den venlighed, de har vist os ved at lukke os ind i deres lejlighed (og liv). De polske beboere og Selandias elever hjælper hinanden med at bære gaverne ud. Foto: Elevfoto 6 med mere november 2014 november 2014 med mere 7

5 TEMA: SAMARBEJDE Mere virkelighed i skolen ja tak I dag er der større fokus på samarbejde end nogensinde før. Vi kan næsten kun samarbejde for lidt. Vi bestræber os på at være mest muligt i virkeligheden, så vores elever ved, hvad det er for en verden, de kommer ud til. Sådan siger rektor på Selandias Gymnasier Niels-Erik Hybholt. TRE ÅR FOR LIVET Samarbejdet sker på flere niveauer. Indbyrdes imellem elever, mellem lærer og elev, mellem forskellige uddannelsesinstitutioner, med kommunen og mellem skolen og erhvervslivet. På de kommende sider vil vi se på: Hvordan et samarbejde mellem elever fra Kokke- og Tjenerskolen, et lokalt mølleri og en stor døgnbutik-kæde kan skabe kommerciel succes. Hvordan to Handelsgymnasie-elever fik førstepladsen i en konkurrence om at hjælpe REMA 1000 med at stoppe madspild. Hvad elever fra vores Tekniske Gymnasium kan tilbyde erhvervslivet - allerede før de er færdiguddannede. Hvad chefer fra erhvervslivet mener, de får ud af at samarbejde med Selandia. Det spændende samarbejde Dialogforum hvor Slagelse er foregangskommune. De udfordringer og muligheder der er, når vi lever i en tid med utallige reformer. november 2014 med mere 9

6 TEMA: SAMARBEJDE TEMA: SAMARBEJDE SELANDIA-BOLLER KAN BLIVE INTERNATIONAL SUCCES Går du rundt i en hvilken som helst lidt større by i Norden og shopper, og får du lyst til en lækker sandwich, så er der stor sandsynlighed for, at sandwich-bollen er udviklet af elever fra Selandias Kokke- og Tjenerskole i Slagelse. Foto: Ida Mørch Selandias Kokke- og Tjenerskole, det lokale mølleri Mejnerts Mølle og en af nordens største døgnbutik-kæder er ved at udvikle et helt nyt koncept. Af Ida Mørch D et her er boller, som man lavede dem i bronzealderen. De smager af utrolig meget og er på ingen måde manipuleret med. De er lavet på sundt og nænsomt stenkværnet korn og hævet og bagt med respekt for fibrenes gavnlige virkning på mennesker. DERFOR ER BRØD SUNDT På Selandia lærer eleverne at bage med gamle ur-hvedesorter, som ølandshvede, spelt og almindelig hvede, som Mejnerts Mølle producerer. Møllen maler hele korn på stenkværne, som man gjorde i gamle dage, og det giver et langt sundere brød, da vitaminer og mineraler i skaldele og kim bliver malet med. Mange mener også, at det har en forebyggende effekt på både hjertekarsygdomme, flere kræftformer og diabetes 2. Man ser også, at glutenallergikere i langt højere grad kan tåle brød, der er lavet af de gamle ur-hvedesorter. Førhen brugte alle denne metode. I dag er det kun ca. fem procent, som bruger metoden. Frokost-bollerne er resultatet af et spændende samarbejde mellem Selandias Kokke- og Tjenerskole, en stor skandinavisk døgnbutik-kæde og et lokalt økologisk mølleri drevet på solceller. Samarbejdet går simpelthen ud på, at vi alle gør det, vi er bedst til, fortæller salgschef Tom Pedersen fra den lokale Mejnerts Mølle. Møllen, faglærer på Kokke- og Tjenerskolen Line Pernille Agerbo og hendes elever fik til opgave at skabe en ny frokost-bolle til en international kæde. De eneste krav, der blev stillet fra koncernens side, var, at bollen skulle laves af sunde økologiske produkter, være vel smagende, og så skulle bollen ikke ligne noget, der bare tilnærmelsesvis var set før. Det er utroligt fedt, at vi får så frie rammer, men det er også lidt skræmmende. Vi er eksperter i at producere kvalitetskorn på en bæredygtig måde, men mangler bage-teknisk viden, og derfor er det ideelt, at vi i flere år har fået hjælp fra Selandia, siger Tom Pedersen. Spiste vikingerne rugbrød? Eleverne brugte en hel dag på at besøge Mejnerts Mølle. De så, hvordan Danmarks eneste 100 procent bæredygtige mølleri producerer koldformalet mel. De fik også viden om fremstillingen af de forskellige kornsorter for at kunne blive endnu skarpere på, hvordan de skulle skabe den helt rigtige frokost-bolle. Ejer og stifter af Mejnerts Mølle Niels Mejnertsen rejste to år rundt i Europa for at se på møller. Han ville nemlig finde frem til de helt gamle principper. Eleverne fik også en fortælling om kornets historie. Det kom bag på dem, at danskerne har spist rugbrød siden vikingetiden, og at man først i starten af 1800-tallet begyndte at spise hvedebrød i de finere hjem. Eleverne var vilde med at være ude på møllen, og det var langt nemmere for dem Eleverne var simpelthen så engagerede og ville hjem og prøve de forskellige meltyper af. Fordej: 2 dl vand eller økologisk kærnemælk 7 g gær 125 g Mejnerts ølandshvede 125 g Mejnerts rugmel 1½ tsk honning Det hele røres sammen og stilles derefter tildækket på køkkenbordet i tre dage. Dej: 6 dl vand 15 g gær En portion fordej 200 g Mejnerts ølandsfuldkornsmel 200 g revet gulerod 20 g salt Ca. 700 g Mejnerts sigtet øland BAG SELV ØLANDSBRØD Start med at røre gæren ud i vandet og tilsæt dernæst resten af ingredienserne. Dejen køres i cirka ti minutter på en røremaskine, indtil den er smidig og glat. Dejen skal hæve tildækket i 40 minutter, hvorefter den deles i to brød og lægges i brødforme, hvor de så efterhæver til dobbelt størrelse. Til sidst sættes brødene ind i ovnen ved 250 grader og bages ved 230 grader i minutter. 10 med mere november

7 TEMA: SAMARBEJDE TEMA: SAMARBEJDE at forstå, hvorfor bagning på denne måde er anderledes og sundere. Eleverne var simpelthen så engagerede og ville hjem og prøve de forskellige meltyper af, fortæller Line Pernille Agerbo. Det, der overraskede eleverne mest, var smagen på de forskellige boller, og det skyldes i høj grad, at kornet er mindre forarbejdet og mere naturligt. Det er ikke så farligt at samarbejde, og det er altid godt at alliere sig med andre såkaldte nørder, for vi kan ikke alle være eksperter i det hele, og derfor tror jeg, at man kommer længst ved at gøre det, man er bedst til. Sammen kan man alt Da vi gerne ville skabe noget nyt og anderledes, var det oplagt at få Selandia og deres elever indover. Og så er det også vigtigt, at vi som lokalsamfund står sammen og udnytter hinandens styrker, understreger Tom Pedersen. Mine elever har lært langt mere ved at være ude at se møllen og produktionen af melet, end hvis jeg kun havde givet dem tavleundervisning om emnet. De Fra højteknologisk mølle til frisk stenkværnet mel. Foto: Ida Mørch kan pludselig også forholde sig til det produkt, de arbejder med til daglig, og gøre sig miljømæssige overvejelser om det arbejdsmarked, de bliver uddannet til. Det, tror jeg, er meget sundt og viser bare, at samarbejdet er frugtbart for os, siger Line Pernille Agerbo. Det er ikke så farligt at samarbejde, og det er altid godt at alliere sig med andre såkaldte nørder, for vi kan ikke alle være eksperter i det hele. Men jeg tror, at vi kommer længst ved at gøre det, man er bedst til, slutter Tom Pedersen. Inden for de næste par måneder bliver det afgjort, om døgnbutik-kæden vælger Selandia og Mejnerts Mølles frokostbolle. Hvis det bliver et ja, vil man kunne købe lækre frokost-boller over hele landet, opfundet af faglærer Line Pernille Agerbo og hendes elever fra Selandia. Det var aldrig blevet til noget uden et lokalt samarbejde. DET KAN SELANDIAS ELEVER TILBYDE JER Her fortæller elever fra en bioteknologi-klasse på vores Tekniske Gymnasium, hvad de kan tilbyde erhvervslivet ved et samarbejde. Læs også hvad de mener, er deres generations styrker og svagheder. Af Ida Mørch Vi er ikke bundet Jeg kunne godt tænke mig mere samarbejde med erhvervslivet. Selvom vi stadig er under uddannelse, kan vi faktisk rigtig meget forskelligt. Og det, vi lærer her, minder meget om det, de også laver ude i den virkelige verden, siger Anna Petersen. Hun fortsætter: Jeg kunne godt tænke mig at bidrage til noget omkring fødevarekontrol. Det er vi gode til, og der er et reelt behov for det. Og da vi ikke er bundet af faste rammer, så kan vi tænke endnu mere kreativt. Kantine-tjek Büsra Kilic kunne godt tænke sig at tage ud på virksomheder og lave et kvalitetstjek af deres kantinemad: Folk ved ikke altid, hvad de putter i munden, og viden er nu engang forudsætningen for forandring. Det ville være spændende, hvis vi kunne tage ud og fortælle virksomhederne om indholdet i deres kantinemad. Vi kunne også udarbejde madplaner til dem og vejlede dem i, hvad de skal indtage alt afhængigt af, hvilken type arbejde de har. Det ville kræve noget af os, men vi kan sagtens. Penge at spare Jeg kunne godt tænke mig at lave noget for Novo Nordisk. Vi kan være med til at finde bakterier, der kan noget helt nyt, og det kan påvirke hverdagen og klimaet. Vi kan også teste ting. Hvis vi laver en eller anden bestemt bakterie, kan vi undersøge, Jeg kunne godt tænke mig mere samarbejde med erhvervslivet. Selvom vi stadig er under uddannelse, kan vi faktisk rigtig meget forskelligt. Og det, vi lærer her, minder meget om det, de også laver ude i den virkelige verden. Denne bioteknologi-klasse har mod på livet. Foto: Ida Mørch hvordan den reagerer på antibiotika. Eller vi kan undersøge, hvordan man udvikler gærceller, som så producerer enzymer til bagepulver. Det er sådan noget, vi sagtens kan. Vi kan også komme med idéer til optimering, så der er også penge at spare, siger Bjarke Andersen. Åbne men kildekritiske Det, der er vores styrke, er også vores svaghed. Vi lever i en verden, hvor teknologi og sociale medier spiller en stor rolle. Vi er på hele tiden, og vi er meget oplyste omkring, hvad der sker i verden. Det er en kæmpe fordel, men det gør også, at det kan være svært at være nærværende, siger Büsra Kilic. En af vores generations store styrker er åbenheden. Vi tror på, at de fleste ting kan lade sig gøre. Samtidig er vi vant til at være kildekritiske. Vi ved godt, at vi ikke skal tage alt det, vi finder på Google, for gode varer. Men jeg er stolt af at være af den generation, der tør tænke nyt, og som ser muligheder, fortæller Bjarke Andersen. Vi kan handle hurtigt Han fortsætter: Udenadslære tror jeg ikke, vores generation er så stærke i som den ældre generation. Men vi kan handle hurtigt, og vi ved med garanti, hvor vi kan finde svarene på de ting, vi gerne vil vide. For mig er vores største styrke vores samarbejdsevner. Vi er vant til at samarbejde og have en god dialog omkring en opgave, men vi tænker ikke engang over det, fordi det er så naturligt for os. Og det at have flere øjne på en opgave må være en styrke, slutter Peter Hansen. 12 med mere november 2014 november 2014 med mere 13

8 TEMA: SAMARBEJDE TEMA: SAMARBEJDE VINDER-IDE: KAN DEFORM MAD STOPPE MADSPILD? 800 millioner mennesker verden over er underernærede og føler konstant sult. Samtidig smider vi danskere god mad ud som aldrig før. Af Ida Mørch Selandia-vinderne, fra venstre: Niklas Johannes Andersen og Henrik Piper. Foto: Ida Mørch VIDSTE DU: At 90 % af danskerne finder det vigtigt eller meget vigtigt at mindske madspild generelt. At madspild koster danske husholdninger 16 milliarder kroner om året. En gennemsnitlig dansk familie med to voksne og to børn smider mad ud for kroner om året. At i forhold til klimaproblematikker giver verdens madspild anledning til lige så meget drivhusgasudledning som hele verdens transportsektor. S tatsministeren lagde i sin åbningstale 1. oktober 2013 vægt på, at vi alle har et ansvar for at bekæmpe madspild, og at det ikke klares med regler og sanktioner, men ved at vi ændrer adfærd. Et spændende samarbejde om netop dét emne deltog Selandia i sammen med Business College Syd og discountkæden REMA Discount-kæde fik hjælp I september var 110 handelsgymnasieelever fra Selandia og Business College Syd på Innovationscamp i Mommark på Als. Campen gik ud på at udfordre eleverne på deres kreativitet og innovative evner. De skulle forholde sig til det overordnede emne madspild og komme med forslag til nye tiltag, omkring madspild, som REMA 1000 så kan introducere i deres butikker. Eleverne havde ingen anelse om, hvad de skulle, før de fik den konkrete opgave, stillet af Stefan Skurup, HR-chef hos REMA Discountkæden kører lige nu kampagnen Discount med holdning, og netop problematikken om at få forbrugerne til at undgå madspild kunne de godt bruge lidt hjælp til. Eleverne havde 24 timer til at tænke ud af boksen, og det skulle de gøre i grupper blandet på kryds og tværs. En ting er at samarbejde godt med dem, man arbejder sammen med til daglig. Noget andet er at gøre det med helt fremmede. Det kan være en udfordring i sig selv, men de unge er gode til at samarbejde, siger lektor fra Handelsgymnasiet på Selandia Jens Jakob Holm. Det kølige overblik De unge arbejdede utrolig fokuseret, og de gode idéer var ikke få, da eleverne efter et døgn skulle præsentere dem for dommerne. Nogle af idéerne var: Sådan effektiviserer du din husholdning og passer bedre på miljøet. Scan en QR-kode på bonen i REMA 1000, få en liste med holdbarhedsdatoen og få samtidig et bud på, hvilke retter du bør lave for at undgå madspild. Med sloganet Gør deform til norm vandt eleverne, Henrik Piper og Niklas Johannes Andersen, fra Handelsgymnasiet på Selandia og en elev fra Handelsgymnasiet i Sønderborg Innovationscampen. De 110 handels-gymnasieelever er i fuld gang med at tænke kreativt. Foto: Ukendt Idéen spirede allerede efter en dag, hvor jeg besøgte min far på hans arbejdsplads Danfrugt. Der så jeg masser af frugt og grønt, som de ikke kunne sælge, fordi det ikke har den normale form. Det smager jo lige så godt og ser faktisk meget festligere ud, så hvorfor ikke sælge det i butikkerne? Jeg er utrolig stolt over at kunne stå som 19-årig og være med til at samarbejde og give gode råd til en kæmpe discountkæde. Det bedste af det hele har nok været at finde ud af, at vores idé virkelig kan bruges. Folk, der har drivhuse og urtehaver, spiser jo også deres frugt og grønt, selvom det er deformt. Og da vi havde brainstormet og finpudset i gruppen, blev det til sloganet Gør deform til norm, fortæller Henrik Piper. Grunden til, at netop denne gruppe vandt, var, at konceptet konkret kan gennemføres. Sloganet gør det utrolig salgbart, og så var det en god løsning både for REMA 1000, for forbrugerne og for samfundet generelt. Gruppen havde det kølige overblik, og idéen er enkel og realiserbar, siger HR-chef Stefan Skurup. Jeg er utrolig stolt over at kunne stå som 19-årig og være med til at samarbejde og give gode råd til en kæmpe discountkæde. Det bedste af det hele har nok været at finde ud af, at vores idé virkelig kan bruges. Men hvis vi unge ikke skulle vide, hvad der sker derude, hvem skulle så? Vi er jo selv de kommende forbrugere, og jeg er skam ligeglad med, om en pære har form som et æble, hvis jeg både kan spare penge og være med til at mindske drivhusgasudledningen, siger Niklas Johannes Andersen. Også vicerektor på Selandias Handelsgymnasium Tove Johnsen er glad for samarbejdet: Der bliver snakket meget om, at de unge skal blive bedre og uddannes til den virkelighed, der er derude, og det er jeg fuldstændig enig i. Men sådan er det faktisk allerede i hvert fald her på Selandia. Det er denne Innovationscamp et godt eksempel på, understreger hun. 14 med mere november 2014 november 2014 med mere 15

9 TEMA: SAMARBEJDE TEMA: SAMARBEJDE SÅDAN SKABER VI VINDERE Lokalt samarbejde fastholder unge på uddannelserne og efteruddanner de ansatte. Af Ida Mørch D ialogforum er et tværfagligt samarbejde, som vejledere, ledere på Selandia, socialrådgivere fra kommunen, jobcentret og UU-vejledere møder op til en gang om måneden. Som regel kommer alle, for det er et samarbejde, alle får noget ud af. Konceptet kører i Slagelse Kommune og er skabt af Selandias chefpsykolog, Janne Risager Jensen. Nogle gange inviterer vi også elever med til Dialogforum, og deres reaktioner har været meget positive. Det, at de får lov til at folde deres historie ud, og vi så kommer med konstruktiv feedback på tværs af organisationer og fagområder, gør, at de føler sig taget seriøst og anerkendt. Derfor står eleverne som vindere ved at deltage, siger chefpsykolog fra Selandia, Janne Risager Jensen. Også lærere får noget ud af at deltage i forummet: Personligt får jeg meget ud af at deltage i Dialogforum, og jeg betragter det lidt som en slags efteruddannelse, der har gjort mig til en endnu bedre vejleder. I stedet for at være så handlingsorienteret, er jeg blevet bedre til at lytte og er mere til stede i samtalerne med eleverne. Har jeg at gøre med en elev, som har ondt i sjælen, er det rart at kunne snakke med mine kolleger i Dialogforum om problematikken, siger vejleder fra Selandias Kokke- og Tjenerskole Laila Hansen. Hvem gør hvad? I teamet har man troen på, at man ikke kan klare alting alene, men at det er bedre at løfte i flok. Og derfor arbejdes der med anerkendende kommunikation og systemtænkning. Janne Risager Jensen fortæller: Konkret betyder det, at der i teamet reflekteres over, hvordan vi skaber vindere i stedet for tabere. Derfor ender det oftest Deltagerne fra Dialog Forum. Fra venstre Kirsten Hansen fra Selandia, Janne Risager Jensen chefpsykolog fra Selandia, Ivan Kousholt uddannelseschef for Kokkeog Tjenerskolen på Selandia, Gry Christensen fra Ungehuset, Rene Leppanen fra Slagelse jobcenter, Jan Vilhelm Nielsen vejleder på Selandia, og Per Christensen og Poul Fridan begge fra Selandia. Foto: Ida Mørch Janne Risager Jensen, chefpsykolog og ophavskvinde til Dialogforum. Foto: Ukendt Slagelse kommune har været en slags forgangsby på det her område, og jeg ser det som en klar styrke, at vi arbejder på tværs af kommunens enheder. Vi står sammen og tager et konkret ansvar i forhold til en stor og vigtig udfordring nemlig vores unge. også med en konkret handleplan, hvor det fremgår, hvem der gør hvad. Det medfører, at eleverne ikke står med en oplevelse af, at de bliver smidt rundt mellem forskellige fagpersoner og instanser. Både den enkelte unge og de professionelle opnår derved en win win situation, som giver og skaber succeshistorier. Hun fortsætter: Vi prøver at gøre vores bedste for at støtte de unge. Vi har flere mentorordninger på skolen, vi har en erhvervsklasse, hvor unge kan gå, hvis de endnu ikke er helt klar til en konkret uddannelse, og så har vi også haft et tiltag, hvor unge hjælper andre unge. I Dialogforum er fordelen, at vi, fordi vi kommer fra flere instanser med forskellige fagligheder og efterhånden kender hinanden og hinandens kompetencer, har bedre øje for de unge, så de så at sige ikke bliver væk i systemet, siger Janne Risager Jensen. Borgmester: Slagelse er en forgangsby På mange måder er Slagelse foran mange andre kommuner. Slagelse kommune har været en slags forgangsby på det her område, og jeg ser det som en klar styrke, at vi arbejder på tværs af kommunens enheder. Vi står sammen og tager et konkret ansvar i forhold til en stor og vigtig udfordring nemlig vores unge, siger Slagelses borgmester, Sten Knuth. Janne Risager Jensen er enig med Sten Knuth, men understreger også, at man med det her forum er et skridt foran i forhold til hele processen om at have fokus på den fælles skole, hvor man både sørger for videreuddannelse af lærerne og gør noget for eleverne. Og derfor fortsætter Dialogforum, som det har gjort de sidste fire år. I Dialogforum er fordelen, at vi, fordi vi kommer fra flere instanser med forskellige fagligheder, og efterhånden kender hinanden og hinandens kompetencer, har bedre øje med de unge, så de så at sige ikke bliver væk i systemet. 16 med mere november 2014 november 2014 med mere 17

10 TEMA: SAMARBEJDE TEMA: SAMARBEJDE kan blive potentielle studerende på vores uddannelser. Ved at vise de unge og deres lærere, hvad vi forventer af dem på en videregående uddannelse, kan vi hjælpe dem med det rigtige karrierevalg. Samarbejdet kan også styrke den direkte sammenhængskraft i uddannelsessystemet, og både Selandia og vi kan holde hinanden opdaterede på, hvad der sker på de forskellige uddannelsesniveauer. eleverne får noget ud af det her samarbejde, og det er nu engang altid sjovere for eleverne at lave noget, som bliver brugt i erhvervslivet. Gode råd til at samarbejde Lektorerne Jørgen Theibel Østergaard og Rene Nordin Bloch fra Nationalt Center for Erhvervspædagogik fortæller her om samarbejde: Salgs- og Marketingchef fra BonBon-Land Mette Rasmussen: For os er et samarbejde med Selandia en sjov og anderledes måde at arbejde på. Vi har masser af skoleelever på besøg her i BonBon-Land. Ved at få unge fra Selandia til at komme med deres idéer på nye opgaver til netop skoleelever tror vi på, at Tanken om samarbejde og vidensdeling er ikke ny. Allerede i 1990 erne begyndte mange virksomheder at have fokus på fordelene ved samarbejde. Man så det som mere effektivt, at de ansatte kunne løse flere problemstillinger i de enkelte afdelinger eller produktionsenheder ved hjælp af samarbejde, uden at deres nærmeste leder behøvede at blive involveret og tage den endelige beslutning. Ejer af Slagelse Transportcenter Jens-Ole Larsen. Foto: Ukendt DET FÅR VI UD AF AT SAMARBEJDE MED SELANDIA Af Ida Mørch Selandia er blandt Danmarks største erhvervsskoler og tilbyder over 100 forskellige uddannelser. For at vi kan gøre vores uddannelser endnu bedre og give vores elever de kompetencer, der bliver efterspurgt i erhvervslivet, samarbejder vi med andre uddannelsesinstitutioner og virksomheder. P å de næste sider kan du læse, hvad institutleder fra CBS Alex Klinge, ejer af Slagelse Transportcenter Jens-Ole Larsen og Salgs- og Marketingchef Mette Rasmussen fra BonBon-Land får ud af et samarbejde med Selandia. Lektorerne Jørgen Theibel Østergaard og René Nordin Bloch, begge fra Nationalt Center for Erhvervspædagogik, fortæller også om, hvorfor alle i erhvervslivet skal tage samarbejde meget seriøst. Ejer af Slagelse Transportcenter Jens-Ole Larsen: Det betyder meget for os at samarbejde med Selandia. Vi har samarbejdet med skolen i rigtig mange år, både i forhold til elever, hvor vi snart får vores Selandia-elev nummer 200, og i form af efteruddannelseskurser. Der er mange grunde til, at vi skal samarbejde med skolen, men en af de vigtigste er, at vi ved at involvere os kan få indflydelse på planlægningen af skoleophold og undervisning, så den passer til virkeligheden herude i erhvervslivet. Overordnet betyder et godt samarbejde med Selandia flere gode forløb for både os og eleverne. Og har vi gode og velfungerende elever, som vi kan ansætte, når de er færdiguddannede, så har vi også en bedre forretning. Institutleder af Department of International Business Communication på CBS Alex Klinge: At samarbejde med Selandia giver os mulighed for på et tidligt tidpunkt at plante et frø hos de unge elever, som At samarbejde med Selandia giver os mulighed for på et tidligt tidpunkt at plante et frø hos de unge elever, som kan blive potentielle studerende på vores uddannelser. Ved at vise de unge og deres lærere, hvad vi forventer af dem på en videregående uddannelse, kan vi hjælpe dem med det rigtige karrierevalg. vi får nogle tiltag, der er i øjenhøjde med vores gæster. Fordelen ved et samarbejde er også, at vi kan få nogle andre og forhåbentlig lidt skæve vinkler på tingene i forhold til, hvis vi havde samarbejdet med et bureau om opgaven. Hun fortsætter: Vi valgte også at gå ind i et samarbejde med Selandia, fordi vi tidligere har haft et samarbejde med skoler omkring idéer til aktiviteter, som vi kunne bruge i parken. Og så selvfølgelig fordi Selandia kom med nogle gode idéer til os. Både vi og Det er de færreste virksomheder i dag, som ikke på den ene eller anden måde samarbejder både internt og eksternt. For os at se er kommunikation og planlægning mellem mennesker forudsætningen for en velfungerende virksomhed. Tænk på, hvordan en byggeplads ville se ud, hvis det ikke var et tværgående sjak, som stod for planlægning og koordinering. Hvornår skal elektrikerne gå i gang, hvornår skal der leveres materialer og hvilke? Samarbejde er simpelthen forudsætningen for en velfungerende arbejdsplads. Man skal skelne imellem at arbejde i grupper og i teams. Grupper forstås som en række mennesker, der arbejder mod et fælles mål. I en gruppe er medlemmerne bevidste om hinandens styrker og kan hurtigt udpege den rette person til at løse forskellige opgaver. Ved teamsamarbejde opstår en tættere psykologisk kontakt, så her kender folk hinandens styrker og svagheder og arbejder løbende med at løse konflikter. De fleste, som er en del af et samarbejde, tænker: Hvad får jeg ud af det her. Og det er vigtigt, at den enkelte føler, at han/ hun selv får noget ud af det. Her er det en leders opgave at være fødselshjælper, så alle medarbejdere kan se, at de faktisk får et udbytte af samarbejdet. Institutleder af Department of International Business Communication på CBS Alex Klinge. Foto: Ukendt Salgs- og Marketingchef fra BonBon-Land Mette Rasmussen. Foto: Ukendt 18 med mere november 2014 november 2014 med mere 19

11 TEMA: SAMARBEJDE TEAMSAMARBEJDE GIVER STØRRE LYST TIL AT EKSPERIMENTERE Af Ida Mørch Det engagerede makkerpar Frederikke Tom-Petersen og Peter Georg Rasmussen. Foto: Ida Mørch F olkeskole-reform, Beskæftigelses-reform, Vejleder-reform, OK13 og Erhvervsskole-reform 2015 er blot nogle af de reformer og overenskomster, vi har fået i Danmark det sidste stykke tid. Selandia er som alle andre erhvervsskoler midt i en reformtid, og det kræver, at vi arbejder på nye måder med nye pædagogiske metoder og mål. Derfor bliver alle nødt til at være ekstra omstillingsparate, og det har blandt andet medført et øget fokus på teamsamarbejde. Jeg er sikker på, at når teamsamarbejdet for alvor fungerer, som det allerede gør flere steder på Selandia, så inspirerer man som team hinanden og får større lyst til at eksperimentere og prøve nye metoder af. Sådan siger vicedirektør på Selandia, Mette Tram Pedersen. Lærerne har været vant til i højere grad at arbejde individuelt. Mange har forberedt sig derhjemme, og nogle har lavet deres eget materiale og undervist alene. Nu arbejdes der på, at lærere skal forberede sig endnu mere sammen og lave fælles undervisningsmateriale. Flere steder på Selandia er man allerede i fuld gang med teamsamarbejdet, og her fortæller lektor Frederikke Tom-Petersen og lektor Peter Georg Rasmussen fra Teknisk Gymnasium om deres erfaringer: Det er første år, vi prøver med en makkerpar-ordning. Vi har lagt årspensum sammen, og derfor har vi fået dobbelt så mange hold, som vi ellers skulle have haft hver for sig. Og vi fordeler så lektioner imellem os, siger Frederikke Tom-Petersen. Mange fordele Al begyndelse kan være svær, men det er gået forbløffende godt med det her samarbejde. Der er simpelthen så mange fordele ved det, siger Peter-Georg Rasmussen. Han fortsætter: Vi smider lektier op på Fronter, så både eleverne og vi ved, hvad klassen sidste gang blev undervist i. Det gør, at vi undgår gentagelser i undervisningen, og skulle det forekomme alligevel, så sidder det bare endnu bedre fast hos eleverne. Vi har også hver vores kompetencer, når det kommer til undervisningen. Så vi kan hver især undervise i det, vi er stærkest i, og den måde, vi har det bedst med. Jeg bruger mest tid på tavleundervisning, og Peter Georg er mere til at undervise med digitale medier, siger Frederikke Tom- Petersen. Hun fortsætter: Fordi vi er to lærere, er det også meget sjældent, at vores elever har vikartimer eller aflysninger. Er den ene syg, til møde eller lignende, så tager den anden bare over, og det gør makkerskabet utroligt fleksibelt. Karaktergivning er det virkelig også en fordel at være to om. Jeg føler i hvert fald, at det er en langt bedre vurdering af eleverne og langt mere professionelt, slutter Peter Georg Rasmussen. Mette Tram Pedersen ser teamsamarbejde som en stor fordel for både eleverne, lærerne, Selandia og ikke mindst det erhvervsliv, eleverne skal virke i, når de er færdige. MADE FOR ERHVERVS LIVET 20 med mere november 2014

12 O ndt i maven, hjertebanken, hovedpine, svedeture, koncentrationsbesvær og søvnproblemer. Det er fysiske tegn, der ofte forveksles med stress, nervøsitet eller blot en travl periode på jobbet. Men årsagen kan være en helt anden. Symptomerne kan også være et tegn på spilleafhængighed. Af Marianne Marie Andersen LUDOMANI: DET SKJULTE MISBRUG S iden 2006 er antallet af danskere med lidelsen ludomani tidoblet. Det betyder, at hver 13. dansker over 18 år lider af ludomani eller spilletrang. I dette nummer af Med Mere sætter vi fokus på afhængigheden, og Selandias chefpsykolog, Janne Risager Jensen, giver gode råd til, hvordan man hjælper en medarbejder eller kollega, der lider af en spilleafhængighed. Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug, fordi det er en afhængighed, som kan forveksles med andre problemer. Mennesker reagerer ofte forskelligt på ludomani, fortæller Janne Risager Jensen og fortsætter: Mennesker, som lider af ludomani, lever ofte et dobbeltliv, hvor økonomiske vanskeligheder, rastløshed og humørsvingninger fylder det meste af hverdagen. Spilletrang kan også være et spørgsmål om at tjene de penge ind, som blev tabt på tidligere spil. Foto: Colourbox Hvad betyder det at være spilleafhængig? Kender du tanken? Bare en sidste gang! Tanken strejfer tit personer, der lever med en spilleafhængighed, og den tager ofte overhånd. For pårørende eller kolleger kan det være svært at forstå, at personen ikke bare kan 22 med mere november 2014 november 2014 med mere 23

13 DE TRE TYPER Risikospilleren: Er optaget af muligheden for gevinst. Personens spil er overvejet og planlagt. Det betyder, at spillet ikke påvirker personens privat- eller arbejdsliv voldsomt. Problemspilleren: Har et stigende forbrug af penge i forhold til spil. Problemspilleren er analytisk og udregner muligheder i forhold til vinderchancer. Denne type spiller bliver ofte mærket både fysisk og psykisk af sin trang til spil. Den ludomane person: Er så afhængig af pengespil, at det bliver det centrale i hverdagen. Familie, venner, fritidsinteresser og arbejdsliv nedprioriteres, og personen begynder ofte at isolere sig, mens den økonomiske gæld vokser. Kilde: Center for Ludomani lade være med at spille. Det er en kompleks situation for pårørende at forstå. Det er ofte en lettelse, når du spørger Det kan være en svær situation, hvis man har mistanke om, at en kollega eller en medarbejder lider af spilleafhængighed. Man skal ikke påtage sig en behandlerrolle, men huske at man bare med sin opmærksomhed kan være med til at sætte gang i en gavnlig proces. Hvis man vil konfrontere nogen med sin mistanke om, at de lider af ludomani, kan det være en god idé at starte med at sige, at man måske tager fejl, fordi det for begge parter, kan være ubehageligt at stille spørgsmålet. Men det er vigtigt at huske på, at personen har et problem, og han eller hun har brug for, at nogen tør spørge til det, forklarer Janne Risager Jensen og fortsætter: Man skal ikke påtage sig en behandlerrolle men huske, at man bare med sin opmærksomhed kan være med til at sætte gang i en gavnlig proces. Det vigtigste man kan gøre, som kollega og leder, er, at støtte op om forløbet og forstå at det er en proces, som kræver tid, selverkendelse og motivation fra den der er ramt og hans eller hendes omverden. Flere af de personer, som Janne Risager Jensen har hjulpet i forhold til ludomani, fortæller, at de har været afhængige af spil i mange år, inden de har bedt om hjælp. Men de ville ønske, at nogen havde spurgt ind til deres problem, inden de var så forgældede, at de var tvunget til at bede om hjælp. Benægter men vil gerne opdages Spilleafhængighed er tit forbundet med pinlighed. Derfor reagerer mange ofte med modstand, når nogen spørger ind til deres spillevaner. Alligevel ser de fleste det som en stor lettelse, når de endelig kan tale med nogen om det. Ikke mindst fordi de opdager, at de kan komme i behandling, så de igen kan leve et liv, hvor spilletrangen ikke er det centrale. Center for Ludomani peger på, at det rent praktisk kan være svært for den afhængige at søge hjælp. Derfor kan det være en stor håndsrækning, hvis man sørger for at have fundet telefonnummer eller anden praktisk information frem til den kollega eller medarbejder, som kæmper med spilleafhængighed. Motiver og forstå det kræver tid Spilleafhængighed rammer bredt, men det gode er, at langt de fleste, som kommer i behandling, bliver fri for deres spilletrang og kommer til at leve et normalt liv igen. Det vigtigste, man kan gøre som kollega og leder, er, at støtte op om forløbet og forstå, at det er en proces, som kræver tid, selverkendelse og motivation fra den, der er ramt, og hans eller hendes omverden, slutter Janne Risager Jensen. Center for Ludomani behandler årligt ca. 700 personer. Kvinder udgør kun 11 procent af det samlede antal. Har du brug for mere viden om ludomani, og hvilke muligheder du har for at hjælpe en kollega eller medarbejder, så kan du læse mere på hjemmesiden for Center for Ludomani. Redaktionen har under tilblivelsen af dette nummer af Med Mere været i kontakt med Casper, som kæmper med spilleafhængighed. Casper er, mens redaktionen har kendt til hans historie, begyndt i behandling på Center for Ludomani. Det er seks måneder siden, at Casper erkendte sit problem, men først nu er han klar til at modtage hjælp. Caspers historie skulle bringes i dette nummer af Med Mere, men da ludomani kan være svært at tale om, valgte han at takke nej. Casper er et opdigtet navn. Selandias Chefpsykolog Janne Risager Jensen. Foto: Peter Mørch EN FREMTID DU VOKSER MED 24 med mere november 2014

14 VVS DET SÅ MERE SPÆNDENDE UD Af Mie Weber Andersen J eg er tidligere uddannet maler, men når jeg gik på byggepladserne, så VVS ernes arbejde langt mere spændende ud. Jeg tog beslutningen og nu er jeg i gang. Jeg skal helt sikkert arbejde med noget inden for vand og varme. Det er det, der giver mest mening for mig. Der er stor alsidighed i jobbet, og det betyder meget, da jeg planlægger at arbejde i samme fag i mange år. På sigt vil jeg gerne have min egen virksomhed. Fortæller Nikolaas Poulsen, elev på VVS-uddannelsen på Selandia. JEG VIL VÆR VVS Fakta om uddannelsen til VVS VVS-faget spænder vidt. Her er både noget for dig, der vil arbejde praktisk, og for dig, der ønsker teknisk krævende og kreative udfordringer. Når man vælger en VVS-uddannelse, kan det føre flere muligheder med sig. Du kan vælge at specialisere dig som VVS- og energispecialist, VVS og blikkenslager, Ventilationstekniker eller Rustfast industrimontør. Varmer op Selandia har ikke hovedforløbet på VVS, men ifølge uddannelseschef på Bygge og Anlæg Niels Bøgeblad bliver der kæmpet for det, og det er hans håb, at Selandia bliver godkendt til hovedforløbet i Det giver ikke mening, at vores unge skal til Næstved, så jeg håber meget, at der bliver lyttet til os, så vi fra 2017 kan tilbyde hovedforløbet. Vi er allerede ved at varme op med de mange gode argumenter, siger Niels Bøgeblad. Se flere uddannelser og kurser på Jeg håber meget, at der bliver lyttet til os, så vi fra 2017 kan tilbyde hovedforløbet. Foto: Mie Weber Andersen 26 med mere november 2014

15 SELANDIA-ELEVEN SADIK TOG NETTO MED STORM Engagement, mod og hårdt arbejde kan føre én langt. Det er Sadik Gödes karriere et godt eksempel på. Af Michelle Hasselbalch Pedersen I en alder af blot 21 år satte Sadik Göde sig godt til rette i chefstolen i Nettobutikken på Ndr. Ringgade i Slagelse. På mindre end tre år gik den målrettede handelsskoleelev fra en hverdag på skolebænken til en stilling som butikschef med ansvar for 30 medarbejdere og den daglige drift. I dag, fjorten år senere, kan den erfarne leder se tilbage på en spændende lynkarriere i en af Danmarks mest succesfulde butikskæder inden for dagligvarer. En karriere, der har budt på faglige udfordringer og et utal af succeser. Jeg har både været med til at starte nye Netto-butikker og vende skuden i butikker, hvor der har været driftsmæssige udfordringer. Det er aldrig en nem opgave. På få dage skal man skabe sig et overblik og finde en løsning. Men i denne her branche går det stærkt, og hvis ikke man følger med, så taber man i kampen om kunderne, fortæller Sadik Göde. Han prøver altid at træffe de rigtige beslutninger, inden det går galt, og stå fast på dem. Og det er netop de mange beslutninger, det resultatorienterede miljø og det faktum, at to dage sjældent er ens, der driver butikschefen. Fik ansvar med det samme Sadik Göde har boet i Slagelse på Vestsjælland hele sit liv. Efter 10. klasse på Nørrevangsskolen tog han et sabbatår. Og det var her, han som ungarbejder første gang stiftede bekendtskab med den særlige kultur, der præger supermarkedskæden. Netto er en helt unik arbejdsplads. Der er et godt samarbejde, og vi har det sjovt, samtidig med at tingene går stærkt, siger han og fortsætter: Jeg kan huske, at noget af det, jeg rigtig godt kunne lide ved at arbejde i Netto som 15-årig, var, at ledelsen stolede på én. Inden du går i gang med noget, skal du selv tro på projektet. Tror du ikke på det, kan det ikke have fremtidig effekt. Man fik ansvar. Også selvom man ikke var ret gammel eller havde særlig meget erfaring. Og sådan er det stadigvæk, fremhæver butikschefen. Amok med Netto Sadik Göde begyndte oprindeligt på Selandias Handelsskole med en drøm om at arbejde med regnskab. Alligevel vendte han hurtigt tilbage til Netto, da han i 2000 afsluttede Handelsskolens merkantile grundforløb: Efter Handelsskolen gik jeg faktisk fuldstændig amok med Netto. Og det bemærkede min chef og distriktschefen, som sendte mig på en række af Nettos interne kurser, fortæller han begejstret. Og det var også på det første kursus, at Sadik Gödes ambition om at blive butikschef for alvor begyndte at spire: Hver gang jeg havde været på et kursus, voksede jeg femten centimeter, og det gjorde, at jeg blev endnu mere bidt af det. Det var fedt, når man vendte tilbage til butikken og skulle omsætte alt det, man havde lært i praksis. Men inden du går i gang med noget, skal du selv tro på projektet. Tror du ikke på det, kan det ikke have fremtidig effekt, fortæller Sadik Göde. Og Sadik troede på projektet, så udviklingen gik hurtigt, fra han som 18-årig blev sendt på de interne kurser, til han blev butikschef som 21-årig. I dag gør han selv meget ud af at spotte de unge talenter, der har modet og evnerne til at drive det vidt hos Dansk Supermarked, der står bag Netto. Opskriften på succes Listen over Netto-butikker, hvor Sadik Sadik Göde fortæller: Man skal tage ansvar for sin egen udvikling og læring. Gør man det, ja så hjælper Netto en godt på vej. De, der gerne vil, de får også 100 procent opbakning. Foto: Michelle Hasselbalch Pedersen Göde har haft ansvar for driften og den administrative hverdag, er efterhånden lang. Derfor har han også en helt klar idé om, hvad det kræver at være en god leder: Som leder skal du gå foran og vise vejen for medarbejderne. Du skal aldrig lave Du skal turde træffe de hårde beslutninger, men der skal også være plads til sjov og spas. om på din personlighed, men være åben for nye udfordringer. Og så skal du turde træffe de hårde beslutninger, men der skal også være plads til sjov og spas, understreger butikschefen, der gerne selv sætter sig bag kassen, når der er behov for det. Ifølge Sadik Göde er nøglen til succes motiverede medarbejdere, der udviser samme arbejdsglæde som ham selv. En arbejdsglæde, der forstærkes, når der er harmoni mellem arbejds- og privatliv: For mig handler det om at holde arbejdsliv og privatliv adskilt. Når jeg er på arbejde, så fokuserer jeg 100 procent på opgaverne, og jeg yder 100 procent, fordi jeg koncentrerer mig. I dag er Sadik Göde butikschef i Netto på Korsørvej. Og står det til ham, slutter karrieren ikke foreløbig. Jeg fortsætter i hvert fald ti år endnu, men derefter vælger jeg måske at lægge min koncentration et andet sted og giver plads til nye og yngre kræfter, lyder det fra den erfarne butikschef, der sagtens i fremtiden kan forestille sig at arbejde for en butikschef, der er yngre end ham selv. 28 med mere november 2014 november 2014 med mere 29

16 Takket være Frank Humble (th) og hans idé, kunne Carsten D. Nielsen og Gitte Rasmussen frit vælge den elev, der bedst passede til deres arbejdsplads. Foto: Peter Rosendahl Christian Haugaard kan varmt anbefale andre at følge Frank Humbles metode. Fordi den giver virksomheden et bedre indblik i elevens kompetencer og færdigheder. Foto: Peter Rosendahl VÆLG DEN BEDSTE ELEV For Flådestation Korsør har udvælgelsesmetoden ført til et godt samarbejde med Selandias transportelev Christian Haugaard. Og selvom der på et tidspunkt var tæt løb blandt de fremmødte elever, så blev det Christian Haugaard, der samlet set passede bedst til opgaverne og kulturen. gavne os i det lange løb, fortæller disponent for Flådestation Korsør Gitte Rasmussen. En fordel for alle Også Christian Haugaard, der nu er elev på Flådestationen, fremhæver metodens fordele: FORDELE VED DEN NYE UDVÆLGELSES- METODE 1. Du får en bedre og mere personlig introduktion til eleven Af Peter Rosendahl D er er en grund til, at de fleste virksomheder bruger energi på at ansætte de rette medarbejdere. Det er afgørende for virksomhedens effektivitet, at medarbejderne har de rette kompetencer og passer ind i kulturen. At finde det rette match er også vigtigt, når man skal have en praktikelev. Derfor har VEU-konsulent Frank Humble iværksat en ny udvælgelsesmetode. Metoden går ud på, at eleverne besøger den pågældende virksomhed inden selve samtalen. Her bliver de vist rundt på virksomheden og giver en uformel præsentation af dem selv. I første omgang var idéen opstået for at skabe tryggere rammer for eleverne, men metoden gør det også mere sikkert for arbejdsgiverne, da de via en uformel introduktion kan få et førstehåndsindtryk Den times arbejde giver vi gerne ud, for vi er sikre på, at den vil gavne os i det lange løb. af ansøgerne i en social sammenhæng, siger Frank Humble. Det koster en time og giver så meget Flådestation Korsør er en af de første, der har testet udvælgelsesmetoden, da de for nylig havde besøg af tre dygtige transportelever. Det har været rigtig positivt at have eleverne på besøg. Det gjorde det nemmere at tale med dem til samtalen, fordi de på det tidspunkt kendte os i forvejen, og den unødige nervøsitet var rystet af på forhånd, fortæller lagerchef for Flådestation Korsør Carsten D. Nielsen. Det er ulykkeligt for alle, når man for sent i processen opdager, at arbejdspladsen og eleven ikke er et godt match. Vi vil klart anbefale denne metode til andre virksomheder. Det er nemmere at finde den rigtige person til jobbet, når man kan sætte ansigt på de elever, der ansøger. Og den times arbejde giver vi gerne ud, for vi er sikre på, at den vil Det er godt for både virksomheden og for os elever, fordi man meget bedre kan vise sit værd end ved en skriftlig ansøgning. Frank Humble har i andre sammenhænge oplevet elever, der har fået praktikplads, men ikke har kunnet leve op til kravene på arbejdspladsen. Det er ulykkeligt for alle, når man for sent i processen opdager, at arbejdspladsen og eleven ikke er et godt match. Med denne udvælgelsesmetode er det lettere at sikre det rette match, slutter Frank Humble. 2. Ingen grund til nervøsitet ved næste jobsamtale med eleven 3. En enkelt time på din hjemmebane kan resultere i et godt fremtidigt samarbejde VI KOMMER GERNE PÅ BESØG HOS DIG Hvis du ønsker et møde med potentielle elever, kan du kontakte VEU-konsulent Frank Humble på tlf eller 30 med mere november 2014 november 2014 med mere 31

17 ÅBENT HUS LØRDAG DEN 29. NOVEMBER FRA TIL Hør om Selandias uddannelser og oplev julehygge i værkstederne. Du kan købe pyntegrønt, julepynt, julegodter eller lave dine egne julegaver.

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET PÅ ARBEJDSPLADSEN BANKANSAT FÆNGS

LUDOMANI TAL OM DET PÅ ARBEJDSPLADSEN BANKANSAT FÆNGS LUDOMANI TAL OM DET PÅ ARBEJDSPLADSEN BANKANSAT FÆNGS IGT SOCIALFAGLIGT BANKANSAT DERFOR ER ARBEJDSPLADSEN SÅ VIGTIG Du har som leder, kollega eller tillidsrepræsentant mulighed for at hjælpe med at løse

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN

LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN 3 Hvad tænker jeg på om morgenen? A. Første tanke er, at jeg gerne vil spille. B. Jeg vågner stille og roligt og tænker ikke på spil. C. Jeg tænker på, hvad jeg skal

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

DILEMMASPIL FOR UNGE SPORTSUDØVERE

DILEMMASPIL FOR UNGE SPORTSUDØVERE Dette er et dilemmaspil, hvor I skal gætte hinandens svar på spørgsmål og dilemmaer om pengespil. Gennem diskussioner og gæt, får de unge fokus på deres egne og kammeraternes spillevaner og holdninger.

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Motivation og unges lyst til læring

Motivation og unges lyst til læring Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Du har mulighed for at hjælpe en borger med at erkende et misbrug og gøre noget ved det. Dermed kan du løfte en voldsom social

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke? En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

PF Formandens Årsfesttale 2017

PF Formandens Årsfesttale 2017 PF Formandens Årsfesttale 2017 Deres Kongelige Højhed, excellencer, ministre, kære undervisere, ansatte og medstuderende. Mine damer og herrer. Rigtig hjertelig velkommen til DTU og Polyteknisk Forenings

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2

Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2 Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2 Først kunne jeg godt tænke mig at få af vide hvor gamle i er? 1: 11 år 2: 12 år 3: 11 år Så vil jeg starte med at spørge om I er med til at lave mad derhjemme?

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Tidligere elever fortæller:

Tidligere elever fortæller: Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har

Læs mere

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. Etablering og udvikling Erhvervsskolen Nordsjælland FAGRETNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. klasse Esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland EUD EUX HHX

Læs mere

Interview med afdelingsøkonoma

Interview med afdelingsøkonoma Interview med afdelingsøkonoma Sonja: Ja. Altså, lige først så vil jeg sådan lidt høre om, hvordan du oplever fællesskabet her på arbejdspladsen. Altså, hvordan har folk sammen det, både når de arbejder

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

10. KLASSE. For dig som ønsker et anderledes skoleår i et gastronomisk miljø

10. KLASSE. For dig som ønsker et anderledes skoleår i et gastronomisk miljø 10. KLASSE For dig som ønsker et anderledes skoleår i et gastronomisk miljø 10. KLASSE PÅ ET SPÆNDENDE CAMPUS Et år hvor du får praktisk erfaring, mens du styrker din faglighed På Hotel- og Restaurantskolen

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Jobopslag og tanker om jobbet 13 Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Når sommerferien står får døren, kan jeg se tilbage på et ualmindeligt lærerigt år som gymnasielærer. Et år, hvor jeg

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. 1 Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?

Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges rationaler i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgs-diskurs Identitetsdannelse

Læs mere

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer En Smuk Bog Unge der har mistet Michelle Dettmer og Matilde, Ditte, Steffan, Rikke, Martin, Martin, Louise, Nicklas, Ida, Line, Camilla, Camilla, Johannes, Sofie, Martin, Tina, Malene, Ann og Karin 5 Michelle

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Risikospilleren Problemspilleren

Risikospilleren Problemspilleren 1 Ludomani har alvorlige konsekvenser både for den der spiller og for den pårørende. Ludomani er et stigende problem, men mange ved faktisk ikke ret meget om emnet. Derfor er det vigtigt at sætte fokus

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Kære bestyrelsesmedlemmer, kære kollegaer, kære venner.

Kære bestyrelsesmedlemmer, kære kollegaer, kære venner. Kære bestyrelsesmedlemmer, kære kollegaer, kære venner. 1 Vi gjorde det sammen I er en stor del af en succes! Vi havde en vision i Domeas bestyrelse. Vi satte meget ambitiøse mål med Domea 2015 om at blive

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen er en forholdsvis ny uddannelse, der havde sit første optag i august 2011. Dansk El-Forbund og TEKNIQ har med en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Jens Veggerby i sit galleri foran et billede af Adam Saks

Jens Veggerby i sit galleri foran et billede af Adam Saks Jens Veggerby i sit galleri foran et billede af Adam Saks 15 Jens veggerby Galleriejer med passion for ure Af Henriette møller. Foto: per gudmann, 2 x hobby På Ny Østergade i den mere fashionable del af

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere