Kritiske forbrugere. er et marked for kreative SYMBOL ØKONOMISKE NYHEDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kritiske forbrugere. er et marked for kreative SYMBOL ØKONOMISKE NYHEDER"

Transkript

1 SYMBOL ØKONOMISKE NYHEDER Kritiske forbrugere er et marked for kreative Når arvesølvet bliver et problem Hvad skal man gøre, når arven både er en klods om benet og hele ens identitet? 4 Det hvide snit Masser af luft i reklamer er eksklusivt. Men hvorfor er ingenting blevet et tegn på klasse? 8 Rævekager Det lugter fælt, men hvorfor gider folk alligevel spilde deres stemme? 11 NR.30 DECEMBER 2009 INSTITUT FOR MARKETING & MANAGEMENT SYDDANSK UNIVERSITET

2 Julen varer helt til Påske... INDHOLD Af: Lektor Per Østergaard Forskningsleder Brand Base Syddansk Universitet LEDER BRAND BASE Kære læser, du er i færd med at læse det 30. nummer af Symboløkonomiske Nyheder, som Brand Base nu har udsendt i seks år. Du er måske ved at komme dig ovenpå julens mad- og gaveorgier? Du har måske været ude at bytte halvdelen af dine gaver? Du undrer dig måske over, at antallet af gaver, der skal byttes, stiger år for år. Samtidig med at du også æder dig en stadig større pukkel til. Det sidste har at gøre med rent fysiologiske forhold, så her er svaret enkelt: Enten skal du spise mindre i løbet julen, eller også skal du motionere mere. Det er bare at vælge mellem pest eller kolera! Det er straks mere kompliceret, når vi vender blikket mod den stigende mængde gaver, der skal byttes efter jul. For her bevæger vi os ind på det symboløkonomiske felt, hvor der ikke gives simple forklaringer og enkle løsninger. At forstå hvorfor man giver gaver og logikken bag gavegivning, har siden 1923, hvor den franske kulturanalytiker Marcel Mauss ( ) udgav den skelsættende lille bog Gaven, været et centralt tema i kulturanalysen. Vi siger jo, at det er tanken, der tæller, og netop tankerne bag gaven er objekt for Mauss analyse. Han ser udvekslingen af gaver som et mikro-univers, hvor man kan studere centrale aspekter ved en kultur. Hvis vi vender tilbage til den stigende mængde af julegaver, som vi går rundt og bytter i vores del af verden i dag, så er det et udslag af en samfundsmæssig udvikling, hvor de æstetiske aspekter ved forbruget bliver stadig vigtigere. I dag skal alt være designet. Om det så er wc-børsten eller is-skraberen til bilen. Ethvert objekt, vi omgiver os med, skal passe ind i den æstetiske helhed, som vi forsøger at konstruere for at fortælle andre og os selv, hvem vi er, eller gerne vil være. Når vi så får en køkkenkniv i julegave, der ikke er fremstillet af 37 lag specialfremstillet, japansk stål, eller ikke er blevet velsignet af vores ynglingssamurai, så passer den kniv bare overhovedet ikke ind i det designunivers, som vi mener, er selve essensen af vores identitet. Tingenes betydning for vores forståelse af os selv og det univers, vi ønsker at leve i, kommer således tydeligt til udtryk i vores forhold til gaver. Indenfor forbrugerforskningen har Mary Douglas (i bogen Thought Styles) med baggrund i Mauss ideer vist, at forbrugerne ofte har endnu stærkere holdninger til brands, som de aldrig nogensinde vil bruge, end de har over for de brands, som de faktisk bruger. Man er villig til at gøre rigtig meget for at differentiere sig fra de mennesker, som man ikke ønsker at blive sammenlignet med. Det er netop derfor, vi konstruerer et designunivers, som vi mener, er vores helt eget. For en del forbrugere er tanken om at være en del af et mainstream designunivers simpelthen frastødende! De vil af mange grunde være anderledes end flertallet. Nogle flere og flere faktisk - vil slet ikke være en del af forbrugersamfundet. Og de er rigtigt svære at købe julegaver til! Men disse anti-forbrugere er alligevel (heldigvis vil mange af vore læsere nok sige) fanget i et dilemma, da det nærmest er umuligt at eksistere i et samfund som vores, uden at man på den ene eller anden måde er forbruger. Det er dog en markant tendens og et voksende segment i mere eller mindre militante udgaver og det er derfor interessant at undersøge, hvordan dilemmaet kan håndteres både af anti-forbrugere og af virksomheder. For at analysere dette har jeg sammen med Judy Hermansen i denne udgave af Symboløkonomiske Nyheder kikket dybt i forbrugerforskningens værkstøjskasse. Og vi har fundet nogle semiotiske redskaber, der kan være med til at give indsigt i disse svært tilgængelige afkroge af forbrugets forunderlige verden. Jeg håber, artiklen kan give dig lidt mere indsigt i, hvorfor nogle til trods for at de er inkarnerede anti-forbrugere alligevel ender som forbrugere bare af nogle tilsyneladende anderledes ting. Jeg håber også, at læsningen kan give dig energi til at komme ud og motionere, så du kan slippe af med den del af julen, som du ikke kan bytte til noget, du hellere vil ses i. Hvad det angår, kan julen sagtens vare helt til påske - mindst! BRAND BASE Symboløkonomiske Nyheder Nr. 30 december 2009 Redaktion Lektor Per Østergaard (ansv.) Kommunikationsrådgiver Judy Hermansen Adresse Brand Base Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Campusvej Odense M Kontakt Tlf: Abonnement / medlemskab - se mulighederne på Grafisk design Link.SDU Tryk Clausen Offset ISSN NR oplag Brand Base Symboløkonomiske Nyheder udgives fire gange årligt. Magasinet kan med kildeangivelse - frit citeres. Stor tak til Clausen Offset for sponsering af tryk! 4 Br anding til kritiske forbrugere Den refleksive forbruger stiller skærpede krav til, hvordan brand management kan adressere forbrugerne men giver også nye spillerum for en kreativ udvikling af brandingstrategier. 8 At sælge eller beholde arvesølvet? - en under søgelse af Georg Jensens corpor ate re-br anding proces Re-branding er særlig kompliceret for luksusbrands, fordi deres identitet og equity ofte er knyttet til brandets historie. Her er opgaven derfor både at udnytte historien og at være moderne. 11 Music in Advertising Luften er fuld af sange, jingles og melodier, som skal få os til at købe. Alligevel er den form for musik stort set negligeret af forskningen. Music in Advertising er den første bog, der stiller skarpt på disse aspekter ved kommerciel musik. 12 Historien om hvordan det rene ingenting ble v noget Masser af white space i en annonce bliver fortolket som et udtryk for, at produktet har høj status eller at virksomheden er førende indenfor sin branche. Hvordan har det rene ingenting fået så stor betydning? 14 Valgets k valer - et kig bagom kom munalvalget Halvdelen af vælgerne mener ikke, at der er den store forskel på, hvilken politik de forskellige partier vil føre. Men hvorfor stemmer de så? 15 Arr angementer Mad, mode og den strategiske kommunikations nyeste tricks er nogle af de spændende arrangementer, du kan glæde dig til næste år.

3 baghoved, når de køber eller forbruger brands. For den postmoderne forbruger er udmærket klar over, hvad branding er for noget! Figur 1 Den refleksive forbrugers dilemma Der er gjort mange ihærdige forsøg på at karakterisere, hvad der er særligt karakteristisk ved forbruget af brands i dag i forhold til tidli- Branding Anti-Branding gere, ligesom der er blevet hæftet adskillige smarte betegnelser og buzz words på den postmoderne forbruger som type. Men det helt essentielle, nye karakteristikum ved vore dages forbrugere er, at de har brandkundskab, dvs. de er ikke så naive, som forbrugerne var i brandingens barndom. De er fuldstændig på det rene med alle bran- Den refleksive forbruger er således en interessant, modsigelsesfyldt dingens tricks of the trade de bruger dem faktisk selv, for de går forbrugertype - og samtidig et ganske lukrativt marked. Der er altså rundt og brander sig hele tiden. nok at rive i for både teoretikere og praktikere her! Forbrugeren i dag gennemskuer derfor også brandarkitekturen fuld- Adbusters, som jo selv er den refleksive forbrugers forlængede arm, stændigt og tager aktivt og bevidst stilling til alle dimensioner ved har netop for at tilfredsstille dette segment udviklet sit eget subver- brandet. Denne nye lidt mere besværlige - forbrugertype har fået sive brand indenfor sneakers kategorien med brandet Blackspot betegnelsen den refleksive forbruger og er karakteriseret ved hele Shoes. På Adbusters hjemmeside kan man læse, hvad idégrundlaget tiden at medreflektere alle aspekter af brandarkitekturen, når han bag den alternative sneaker går ud på: eller hun køber og forbruger brands. Intet er overladt til tilfældighe- [ ]After spending so many years railing against the practices of mega derne. corporations like McDonalds, Starbucks and Nike, we wanted to prove Den refleksive forbruger er udtryk for en ny, kritisk forbrugerbe- that running an ethical business is possible. [ ] Blackspot is about more vidsthed, som stiller skærpede krav til, hvordan brand management than marketing a brand or deconstructing the meaning of cool it s kan adressere forbrugerne men som også giver nye spillerum for en about changing the way the world does business. Af: Per Østergaard & Judy Hermansen kan knytte til et produkt for at gøre det attraktivt. Brandet har ikke kreativ udvikling af nye brandingstrategier. Med Blackspot - som selvfølgelig er et miljørigtigt, fair-trade, open- Institut for Marketing & Management længere så meget med funktionalitet at gøre, men med betydninger, source brand - vil Adbusters altså ændre verden gennem at producere Syddansk Universitet forskerartikel forbrugeradfærd som kan give mening i forbrugerens liv. Denne symbolske vending i brandingens historie har medført, at forbrugernes relationer til de brands, som de køber, er blevet meget mere komplekse. For at kunne analysere dem og forstå, hvordan de fungerer, har vi derfor Den refleksive forbruger i Blackboxen Kritisk eftertanke er det helt centrale karaktertræk ved den refleksive forbruger ofte parret med en vis negativitet overfor et speci- et brand, som går imod alt det, som traditionelle brands og brands traditionelt står for. Adbusters er således som producent et spejlbillede af den refleksive forbrugers holdning og som vi skal se senere, reproducerer Adbusters også den refleksive forbrugers dilemma blot også været nødt til at udvide den traditionelle erhvervsøkonomiske fikt brand, en bestemt reklame eller forbrugerisme og branding i al i en producentversion. For ligesom den refleksive forbruger i sidste Den symbolske vending indenfor branding har medført, at forbrugernes relationer til brands er blevet meget komplekse. For at kunne analysere dem har vi derfor været nødt til at udvide den traditionelle erhvervsøkonomiske værktøjskasse med en række redskaber, der er udviklet indenfor helt andre forskningsområder værktøjskasse med en række redskaber, der er udviklet indenfor helt andre forskningsområder. Et af dem er semiotikken, som er læren om, hvordan betydning skabes ved hjælp af tegn. Et tegn er ifølge en af semiotikkens grundlæggere, Charles Sanders Peirce, noget (og det kan sådan set være hvad som helst: et ord, et billede, en handling, et ritual osv.), der står for noget andet, fx når bogstaverne t-o-r-s-k betyder en fisk eller et fjols, når en rose står for kærlighed, når en gestus betyder farvel, eller når indtagelsen af en knastør kiks betyder, at man tror på Gud. Brands har således altid været tegn i semiotisk forstand. I begyndelsen stod de for produktet eller producenten, men med den symbolske vending kommer de til at stå for alt muligt andet: klasse, visdom, sex, elegance, omsorg, humor..eller anti- almindelighed. Den refleksive forbrugertype kommer til udtryk hos for eksempel en anti-branding guru som Naomi Klein og hendes bestseller No Logo eller i græsrodsbevægelsen Adbusters (https://www. adbusters.org/), der i efterhånden mange år har udsendt et månedsmagasin med kritik af forbrugersamfundet og al dets reklame og branding. Disse anti-forbrug og anti-branding bevægelser udspringer af og er identifikationspunkter for den refleksive forbruger. Den refleksive forbruger lever i og med et konstant, eksistentielt paradoks (der på mange måder er det senmoderne forbrugersamfunds eget grundlæggende dilemma). For samtidig med at den refleksive forbruger er en kritisk anti-forbruger, er han også en meget inkarneret ende er en forbruger ligesom alle andre er en alternativ producent som Blackspot i bund og grund også en producent som alle andre. Figur 2 Blackspot Sneakers løsning på den refleksive forbrugers dilemma Branding Adbusters Anti-Branding I de gode, gamle dage var et produkt et produkt. Branding gik ud på at skabe tryghed hos forbrugeren for en ensartet (eventuelt også høj) kvalitet og sørge for, at produktet var let at genkende, så man kunne finde det igen. Branding skulle gøre det nemt og trygt at være forbrug! Det samme bare anderledes Vore dages forbrugersamfund er langt hinsides det stadie, hvor forbruger. Det er nemlig ikke sådan, at den refleksive forbruger ikke skal have noget som helst, så var der jo ikke noget problem. Nej, den refleksive forbruger er dybt afhængig af produkter, der kan brande ham som anderledes end alle de der mainstreamforbrugere, der bare køber alt, hvad mainstreamvirksomhederne forsøger at prakke dem Ikke Anti-Branding forbruger. De tider er for længst forbi. formålet med branding alene er at skabe genkendelse og signalere på. Den refleksive forbruger er med andre ord en Feinschmecker Figur 2 er en mapping af den løsning, som Blackspot Sneakers tilbyder Verden gik af lave. Vi fik højkonjunktur, teknologiudvikling og velfærd sikkerhed overfor forbrugeren. Begge dele er dog stadigvæk centrale og i lighed med eller måske rettere i endnu højere grad end alle på den refleksive forbrugers dilemma. Figuren tager udgangspunkt i, ud over alle bredder - og en masse produkter, som sådan set var lige elementer i et brand. Det er nemlig ikke sådan, at branding er blevet andre forbrugere, signalerer også den refleksive forbruger sin identitet at man som tidligere nævnt kan definere den refleksive forbruger som gode og stort set kunne det samme, så nu giver det ikke længere noget helt andet, end det oprindeligt var - der er snarere tale om, at der gennem sit forbrug. Han er simpelthen fanget i forbrugersamfundets en person, der på én gang er modstander af brands og har et kæmpe mening at differentiere produkter på deres fysiske kvaliteter og egen- er kommet flere og flere dimensioner til det, som fænomenet branding Catch 22: Anti-forbrug kan kun praktiseres og signaleres gennem behov for at bruge brands i sin identitetskonstruktion. skaber. Den første, der coinede disse nye udfordringer for branding, står for. Derfor kan man heller ikke nøjes med at fokusere på enten forbrug. Vi har med andre ord at gøre med en sammensat størrelse, Med sit værdigrundlag og hele sin indie-kultur tilbyder Blackspot det var professor Sidney Levy med sine legendariske artikler The Product brand equity, brand relations, storytelling osv. osv. Det er alt sammen der er spændt op mellem på den ene side at være tiltrukket af brands, refleksive forbrugersegment et brand med nogle symbolske værdier, and the Brand (1955) og Symbols for Sale (1959). Her beskrev forskellige aspekter af det konglomerat af betydninger, som bran- der kan fungere som brikker i en identitetskonstruktion, og på den der fremstår som en ægte anti-branding attitude. Men som figuren han, hvordan branding nu handler om, hvilke symbolske værdier man ding udgør idag, og alle disse dimensioner rumsterer i forbrugernes anden side at være modstander af reklame og branding: viser, så reproducerer Blackspot som producent samtidig selv den

4 refleksive forbrugers dilemma. Den djævelske logik, som rammer det erklæring, der oven i købet blev designet som en advarsel mod at Der er den lidt finurlige krølle på det hele, at mens den brandingstra- Den omtalte rulletobak fra Mac Baren har hverken navn eller alternative brand, er nemlig, at for overhovedet at blive et brand er bruge produktet! Med dette kreative og hyper-refleksive reklamestunt tegi, der bliver anvendt af en postmoderne virksomhed som Adbu- logo, men er i stedet udstyret med følgende udførlige programer- Blackspot jo nødt til at løbe fra sin Anti-Branding plads og indtage fik én af landets mest traditionelle virksomheder skabt en ironisk Anti- sters, er virkelig old school og fuldstændig traditionel (ikke-refleksiv) klæring: Roll your own American Blend for people who don t Ikke Anti-Branding positionen i figurens nederste venstre hjørne. branding attitude omkring sit produkt, som matcher den refleksive i sin form, så er Mac Barens branding med sin legende ironi en typisk need a brand to tell other people who they are. Tobakken blev Præcis ligesom anti-forbrugeren er afhængig af brands for at kunne postmoderne forbruger perfekt. postmoderne form, som i og for sig er langt mere i overensstemmelse lanceret i Italien og Schweiz i 06, og i løbet af 07 i resten af Europa. konstruere sin identitet som anti-forbruger, må det alternative brand med den refleksive forbrugers attitude. Mac Baren markedsfører et Mac Baren udarbejdede ikke nogen bestemt demo- også leve med det paradoks, at det er nødt til at gennemføre en branding af sig selv for at blive et alternativt brand. Denne modsigelsesfyldte manøvre er én måde at udføre en Anti-branding branding på. To veje til den refleksive forbrugers hjerte Når vi samler de to halvdele, får vi en semiotisk firkant*, som viser, brand, der ikke vil være et brand til forbrugere, der ikke vil være forbrugere - og adresserer på den måde den refleksive forbrugers dilemma på en meget mere subtil måde end Adbusters Blackspot grafisk profil, som produktet skulle matche. I stedet blev målgruppen defineret hold- at den alternative virksomhed (Adbuster) bruger helt traditionelle sneakers, der tager alting for bogstaveligt og alvorligt, ligesom man ningsmæssigt som rygere, Anti-branding branding er et enormt interessant marked, for brandingværktøjer (altså bedriver ikke-refleksiv branding), mens den gjorde dengang, da tingene virkelig betød noget. der ikke behøver et brand til segmentet af brandingkyndige, refleksive forbrugere vokser i det vest- traditionelle virksomhed (Mac Baren) benytter sig af nogle alternative at fortælle andre mennesker, lige forbrugersamfund. Men hvis man er en traditionel, profitbaseret producent, vil man nok have svært ved at føre sig frem som alternativt brand, på samme måde som Blackspot og Adbusters gør, uden at de kritiske forbrugere vil fordømme det som et komplet utroværdigt stunt og slippe helvede løs over ens hoved. Vi har til gengæld i en tidligere artikel her i Symboløkonomiske Nyheder (Nr. 20) beskrevet en case, hvor en fuldstændig traditionel virksomhed i stedet gennemførte den modsatte bevægelse for at nå det refleksive forbrugersegment. Det brandingværktøjer for at tiltale den refleksive forbruger (altså bedriver refleksiv branding). Figur 4 Branding Mac Barens løsning til den refleksive forbruger Anti-Branding Find nogen, der gør oprør mod et eller andet Antiforbrugs-guruer og protestbevægelser kan godt få det til at risle koldt ned ad ryggen på marketingfolk. Men siden tresserne har de i virkeligheden været den vigtigste drivkraft i et stadigt accelererende forbrugersamfund. For det er dem, der mere end nogen andre sikrer, at der hele tiden opstår nye markeder og nye muligheder for at diffe- hvem de er - og det kom tobakken så til at hedde. * Den semiotiske firkant er en strukturalistisk analysemodel, der viser, hvordan logiske modsætninger interagerer med hinanden i en given betydningskonstruktion. Den strukturelle danske tobaksfirma Mac Baren udviklede for nogle år siden en rulle- rentiere produkter. Det er altså paradoksalt nok de inkarnerede anti- semiotik bygger på den opfattelse, at betydning altid kommer i tobak med det lidt uhåndterlige brandnavn: Roll your own American Blend for people who don t need a brand to tell other people who they are. Med dette produkt gennemførte Mac Baren, som ellers må siges Adbusters Refleksiv branding Ikke-refleksiv branding Mac Baren forbrugere, der holder forbrugsspiralen kørende. Baggrunden for hele forestillingen om, at der skulle være noget stand ved hjælp af sådanne modsætninger. Betydning er ifølge denne forståelse en levende konstruktion, som hele tiden står og dirrer mellem forskellige poler. at stå på en helt traditionel branding position, en strategi, der gjorde oprørsk i at praktisere en anden forbrugskultur end den konven- det muligt også at have et brand i porteføljen, som tager afstand fra tionelle, er beskrevet i bogen The Rebel Sell af Joseph Heath og branding. Mac Barens vej til den refleksive forbrugers hjerte kan afbildes som i figur 3 nedenfor. Figur 3 Mac Barens løsning til den refleksive forbruger Ikke Anti-Branding Anti-branding brading (fx Blackspot Sneakers) Ikke-Branding Don t tell me... Andrew Potter. De to forfattere ser filosofien bag ungdomsoprøret i 68 som et vendepunkt i forbrugersamfundets udvikling. De rebelske 68 ere byggede på en teori om, at kapitalismen har eksproprieret alle individets ægte følelser og behov, for så at sælge dem tilbage til os som varer ved hjælp af reklame og massemedier. Vi lever derfor i en totalt ideologiseret og falsk verden - fremmedgjorte for vores sande Branding Anti-Branding Det fremgår af den semiotiske firkant, at det dilemma mellem bran- natur og underlagt stadig nye behov, som det kapitalistiske system tvinger ned over os. Konsekvensen af denne opfattelse er, at hele det ding og anti-branding, som den refleksive forbruger så at sige er født konventionelle mainstream-samfund fremstår som noget fjendtligt, Mac Baren med, umiddelbart tilbyder to strategier for brand management. Adbuster følger den ene, som er en helt traditionel branding strategi. Her er det så blot essentielt, at virksomheden er en alternativ organisation, der skal bekæmpes, og det at gøre noget andet bliver i sig selv en ultimativ rebelsk handling. Ungdomsoprøret har derfor været en ren saltvandsindsprøjtning til forbrugersamfundet, for mens forbrug i de Litteratur: 54 artikler af Sidney J. Levy er samlet i bogen Research: Ikke-Branding der kan udnytte sin identitet og corporate image til Anti-Branding branding. Budskabet vil være alternativt i kraft af virksomhedens idégrundlag, men kommunikationsstrategi og brandingteknikker er gode, gamle dage bare skulle signalere status, har det siden 68 skullet signalere anderledes - og her er der uendelige muligheder for differentiering og dermed også for forbrug. Sidney J. Levy on Marketing, redigeret af Dennis Rook, udgivet af Sage Publications, London 1999 ikke spor anderledes der er tværtimod tale om rigtig god gammel- Opfattelsen af mennesket i forbrugersamfundet som et manipuleret The Rebel Sell dags branding af den mest oprindelige slags, hvor firmaet roser sig offer, har bredt sig langt ind i mainstream-samfundet og medført en Af: Joseph Heath og Andrew Potter, Capstone, 2005 Figur 3 viser, hvordan en ganske almindelig kommerciel virksomhed selv i høje toner. almindelig udbredt lovprisning af individualisme og foragt for konfor- Structural Semantics: An Attempt at Method kan være så refleksiv omkring sin markedskommunikation, at den mitet. At være en oprører er dermed blevet en ret populær - for ikke Af: Algirdas Julius Greimas, University of Nebraska Press, kan anvendes til at afmontere den traditionelle branding position, En traditionel virksomhed, der ligesom Mac Baren er belastet af at at sige mainstream ambition, i hvert fald i den udstrækning oprøret 1983 der ellers kendetegner virksomheden. Ved hjælp af en kreativ, alternativ branding strategi kan en profitorienteret virksomhed af den gamle skole nemlig godt indtage en Ikke-Branding position, der så være en del af systemet, er derimod nødt til at tænke alternativt og udvikle nye, kreative kommunikationsstrategier, som kan opløse det sædvanlige brandingunivers. Men hvis den er i stand til det, så er der kan udleves gennem forbrug. Og det kan det i forbavsende mange tilfælde! Links: https://www.adbusters.org/cultureshop/ blackspot/ kan bruges som springbræt til Anti-Branding branding. Det var det klar bane til også at spille med på det alternative marked. sneaker Mac Baren gjorde, da de sendte Roll your own American Blend for De to cases siger en hel del om, at branding som fænomen gennem- people who don t need a brand to tell other people who they are på syrer vores kultur på kryds og tværs. Branding er ikke til at komme markedet uden logo, uden navn, uden noget som helst af det, som uden om, hvis man vil være med på markedet - uanset hvad man branding normalt benytter sig af kun med en explicit anti-branding kalder det, og hvem man er.

5 At sælge eller beholde arvesølvet? - en undersøgelse af Georg Jensens corporate re-branding proces Af: Lektor Esben Karmark Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse & Professor Suzanne C. Beckmann Institut for Marketing, Copenhagen Business School forskerartikel re-branding Mellem 2003 og 2008 gennemgik det traditionsrige Georg Jensen en omfattende og udfordrende corporate re-branding proces. Et case-studie af processen viser, hvordan Georg Jensen mødte denne udfordring, som for luksusbrands især består i at balancere mellem historie og fornyelse Corporate re-branding handler både om ændringer i brandets æstetiske udtryk navn, symbol, design og i dets positionering. Små justeringer på begge dimensioner er den slags evolutionære re-branding, som er nødvendig, fordi omgivelserne forandrer sig. Men mere revolutionære ændringer, som omdefinerer brandets identitet og medfører bl.a. nyt navn, logo og design, er udtryk for, at virksomheden selv har behov for grundig nytænkning. En sådan corporate re-branding kan være et yderst risikabelt forehavende, fordi virksomheden risikerer at sætte en brand equity over styr særligt i form af tab af brand recognition og brand awareness, der ofte er bygget op over lang tid. I en artikel i European Journal of Marketing (2008) giver Marrilees og Miller nedenstående seks råd til, hvordan ledelsen får justeret vision, marketingstrategi og organisationskultur i forhold til de eksterne stakeholderes brand image, når virksomheden skal i gang med en corporate re-branding: 1. Den nye brand vision skal både være i overensstemmelse med kernen i den eksisterende ideologi og udvikle brandet, så det matcher nye, aktuelle vilkår 2. Bevar nogle brandværdier, som kan bygge bro fra det eksisterende corporate brand til det reviderede 3. Det kan være nødvendigt både at imødekomme behov hos nye markedssegmenter og hos segmenter, der efterspørger det eksisterende brand 4. I virksomheder, hvor kommunikation, training og intern markedsføring er fokuseret på brandværdier, er der stor sandsynlighed for at lykkes med en corporate re-branding ( living the brand ) 5. I virksomheder, hvor alle aspekter af marketing mixet er godt integreret og koordineret, så hvert enkelt brandelement er tilpasset corporate brand image, er der stor sandsynlighed for at lykkes med en corporate re-branding 6. Promotion er nødvendigt for at gøre stakeholdere opmærksomme på det reviderede brand, og der er sandsynligvis yderligere gevinst, hvis ikke-massemedier også inkluderes i promotion mixet Corporate re-branding medfører imidlertid også en række yderligere potentielle risici for brandet udover den umiddelbare, der består i en reduktion of brand recognition og awareness. I artiklen The pitfalls in the corporate rebranding process (2007) i Corporate Communications peger Gotsi og Andreopoulos på, at stakeholdere har forskellige forestillinger om brandet og derfor også forskellige forventninger. Forfatterne identificerer fire typiske faldgruber, når man skal have etableret et nyt corporate brand i hjertet og bevidstheden (hearts and minds) på interne og eksterne stakeholdere: 1. Løsrivelse fra kernen: Risiko for at fremmedgøre virksomhedens stakeholdere ved at fravige fra historien og den eksisterende identitet 2. Stakeholder snævertsynethed: Det er risikabelt at fokusere mere på eksterne stakeholdere, især aktionærer, end på interne stakeholdere, fordi det kan føre til manglende intern forankring af den nye brand identitet 3. Vægt på etiketter i stedet for betydninger: At lægge vægt på f.eks. navn, logo og brandværdier uden at gøre betydningen klar for stakeholderne 4. Én virksomhed, én stemme udfordringen ved de mange corporate brand identiteter: Forskellige interne grupper og kulturers forventninger til det reviderede brand tages ikke med i betragtningerne Corporate re-branding på luksusmarkedet Spørgsmålet om re-branding er særlig kompliceret for luksusbrands, fordi deres identitet og brand equity ofte er stærkt knyttet til brandets historie. Her kan opgaven for brand management derfor blive paradoksal, idet luksusbrands på den ene side skal kunne udnytte deres historie og være tidløse og konsistente, mens de på den anden side også skal være moderne og relevante for deres kunder og andre stakeholdere her og nu. Den re-branding proces, som vi fulgte hos Georg Jensen fra , er en case, der illustrerer, hvilke typiske udfordringer, der er forbundet med re-branding på luksusmarkedet. Virksomheden Georg Jensen har rødder tilbage til 1904, hvor grundlæggeren af samme navn åbnede en kombineret butik og værksted på Københavns fashionable Bredgade. Virksomheden etablerede sig tidligt på det internationale marked med butikker i Berlin Tavle , Paris 1918, London 1921, Barcelona 1925, Bruxelles og New York Georg Jensen har med sin historie udviklet sig til at blive noget nær et nationalklenodie indenfor dansk kunsthåndværk. Men for få år siden gennemgik virksomheden en omfattende strategisk udvikling med det formål at revitalisere sit corporate brand. I 2003 blev det besluttet at føre brandet ind i high-end luksussegmentet ved hjælp af en re-branding proces, som skulle føre Georg Jensens corporate identitet væk fra sølvassociationerne og i retning af ure og smykker i guld og ædelsten. Målet var i al beskedenhed at opbygge et brand image som det mest innovative, trendsættende, omtalte, skandinaviske luksusbrand i verden second to none. Strategien bestod af tre komponenter: For det første skulle Georg Jensen etableres som et virkeligt globalt brand i stedet for den eksisterende uensartede udvikling af brandporteføljen på forskellige markeder. For det andet betød intentionerne om at komme ind på luksusmarkedet og prioritere dyre smykker og ure i guld, diamanter og ædelsten, at fokus fjernede sig fra sølvet, som er kernen i firmaets tradition og arven fra grundlæggeren. For det tredje reorganiserede Georg Jensen sig i detailledet og indrettede nye butikskoncepter i sine 115 butikker verden over. Kort sagt gik re-brandingen ud på at gøre Georg Jensens corporate brand mere aktuelt og moderne ved på én gang at løsne de stærke bånd til sølvfortiden og samtidig bibeholde forbindelsen til historien. Den helt store udfordring ved at repositionere sig som globalt luksusbrand mødte Georg Jensen på hjemmemarkedet, hvor brandet er udbredt i mange hjem og associeres med sølvtøj, design og gaveartikler. Men udover at overvinde denne specifikke udfordring, skulle Georg Jensen også opbygge et stærkt globalt luksusbrand på et stramt budget. Og firmaets globale butiksnetværk på eksklusive adresser verden over betød, at detailleddet nødvendigvis kom til at spille en central rolle i processen. Re-branding processen forløb over tre faser. Første skridt bestod i overhovedet at få udviklet en formel brandstrategi. Tidligere havde Georg Jensen brandet udviklet sig mere organisk uden en klar strategi for, hvordan sølv, ure, smykker og produkter til hjemmet i Living - serien hang sammen brandmæssigt. Næste trin var at etablere en brandarkitektur, som kunne sikre en logisk organisering af de forskellige produktkategorier, prissætningen og designs - og fastlægge retningen for den fremtidige produktudvikling indenfor alle kategorierne. Der blev valgt en sub-brand stategi, som segmenterede Georg Jensens brandportefølje efter forbrugerpræferencer indenfor design og stil. Derudover skete der en betydelig produktudvikling af de forskellige linjer, for selvom smykker i sig selv ikke var nyt hos Georg Jensen, så var prisklassen for en række nye produkter nu en helt anden. (Tavle 1) Endelig blev Georg Jensens logo og corporate farver ændret, og der blev udarbejdet en komplet corporate identity designmanual. Som grundlag for re-positioneringen blev der formuleret en ny brandidentitet på basis af en intern og ekstern analyse af brandværdierne. Brandets essens blev defineret som purity that lives med det formål at give det globale Georg Jensen brand mere kommunikativ styrke. Den nye identitet blev udgangspunktet for en reklamekampagne med Pure Nordic Sensuality som tema, der løb globalt i (Tavle 2)

6 De største udfordringer luksusbrand som Bulgari nok at gå lovligt langt væk fra brandets De specifikke udfordringer, som Georg Jensen stod overfor i perioden historie og image , hvor vi studerede virksomheden, kan kort opsummeres som følger: 3. Brandhistorien er både et fundament for brand equity og en hæmsko for corporate re-branding. Budgettet til marketing og brandingaktiviteter var meget stramt Store variationer i udbyttet af det ekstensive og dyre butiksnet- Luksusbrand-management kan som tidligere nævnt betegnes som en form for paradoks-ledelse, hvor karakteristikaene tidløs værk Butikskoncepterne var meget forskellige både mht. layout og og moderne skal håndteres på samme tid. Brandets tidløshed baserer sig på dets historie, der handler om autencitet og en sortiment Det internationale brand image var meget forskelligt, afhængigt kompromisløs holdning til kvalitet, der har gjort brandet til en institution. Denne historie betragtes normalt som selve funda- af region og den historie, der var forbundet med Georg Jensen mentet for corporate brand equity. I Georg Jensen tilfældet blev i regionen (hhv. det vigtige hjemmemarked, Europa, USA og brandets sølvhistorie imidlertid til et tveægget sværd i løbet af Asien). re-branding processen. På den Tavle 2. ene side indeholdt historien om Men derudover peger vores undersø- sølvet, om dansk design og om gelse på tre hovedudfordringer, som brandet hele potentialet til at vi mener, er generelle for re-branding gøre Georg Jensen internationalt på luksusmarkedet: anerkendt som luksusbrand. 1. Luksusmarkedet er på én gang både globalt og lokalt. Men på den anden side blev det samtidig en udfordring for Georg Jensen at slippe af med arven fra THE SOUND OF SALE BOGOMTALE Dette særlige træk ved luksus- fortiden. markedet medfører betydelige Det britiske luksusbrand Burberry udfordringer for corporate er et eksempel på, hvordan man re-branding aktiviteter. I Georg med succes kan repositionere et Jensens tilfælde var de lokale, traditionelt brand som et trovær- danske brandassociationer, så dybt rodfæstet i sølvhistorien, at digt high fashion brand. Her lykkedes det at få overbevist stake- det var svært at få accept fra stakeholderne på hjemmemarkedet til en re-positionering som globalt luksusbrand indenfor ure og smykker i ædelmetal og stene. På de internationale markeder var brandet derimod mere forbundet med skandinavisk design holderne om troværdigheden i den nye brandposition, men det hører med til historien, at Burberrys re-branding proces blev bakket op af et budget til kampagner og PR, der lå i en helt anden liga end Georg Jensens. Commercial Sounds in Media Communication and Other Settings Edited by Nicolai Graakjær & Christian Jantzen Bogen har fået fremragende internationale anmeldelser, bl.a. af Nicholas Cook, Professor i musik på Cambridge Universitet, som er top of the pops på dette felt: end med sølv. Her handlede udfordringen i stedet om at få etab- Aalborg University Press, 2009 leret en stærk brand equity på et marked, der er domineret af Nogle af de karakteristika ved og udfordringer i re-brandingpro- 304 sider, illustreret, kr. 299,- At last: a book that brings together a wide range of approaches to a etablerede lokale og internationale brands. cessen, som vi identificerede i Georg Jensen, kan siges at være særlige ISBN phenomenon that is not just socially and economically important, but for luksusbrands: Især markedets på én gang globale/lokale natur og provides one of the best ways into issues of musical meaning. With its 2. Corporate re-branding med henblik på at blive et luksus- den rolle som tveægget sværd, som brandhistorien spiller. Men efter- interdisciplinary orientation and international scope, this book is an brand drives af visionen om en ny brand position og hånden som corporate brands i stigende grad bliver virksomhedernes Musik, der er komponeret med det formål at sælge varer og tjenester, obvious starting point for exploring a field of study that can only grow en plads i brand ikonernes rige, men er på samme tid mest værdifulde aktiv, er det blevet en af hovedudfordringerne for udgør en stor del af de lyde, vi lægger øre til hver eneste dag. Luften er in significance both within and outside the academy. stærkt afhængig af de eksisterende brand associationer ethvert corporate brand at sørge for kontinuerligt at skabe balance fuld af sange, jingles og melodier, som skal få os til at købe, uanset om - Nicholas Cook, Professor i musik på og stakeholdernes aktuelle opfattelse af brand image. mellem historie og fornyelse også selvom man ikke befinder sig på vi er i supermarkedet, hører radio, ser tv eller surfer på Internettet. Cambridge Universitet, England Litteraturen fremstiller ofte corporate branding som en inside-out luksusmarkedet. Alligevel er den form for musik stort set blevet negligeret af forsk- proces, der tager udgangspunkt i virksomhedens aktuelle orga- ningen i populærmusik. Music in Advertising fra Aalborg Universitet nisationskultur og identitet, og hvor den nye brandposition er et er den første bog, der stiller skarpt på disse aspekter ved kommerciel resultat af en høj grad af strategisk autonomi hos topledelsen. musik. Men processen i Georg Jensen viser, at det, der mere end noget andet definerer et luksusbrand, er de eksterne stakeholderes billeder og brand associationer. Desuden var de etablerede forestillinger i Georg Jensens eksterne Litteratur: Bogens bidragydere er forskere indenfor musikologi, medievidenskab og forbrugerforskning, som har en fælles interesse i de æstetiske og kommunikative træk ved denne type musik. Bogen består af brand image dybt rodfæstet i en tradition, som lå langt væk fra den nye position en kløft som det ville tage tid at nedbryde, da brandet først skulle etablere sig som et internationalt brand indenfor dyre ure og smykker i guld og ædelstene. Her var Marrilees B. and Miller D. Principles of corporate rebranding. European journal of Marketing 2008, 42 (5/6): Gotsi M. and Andreopoulos C. The pitfalls in the corporate rebranding process, Corporate Communications: An Inter- seks kapitler, som behandler forskellige emner, der har med musik i tv-reklame at gøre. Desuden er der seks kapitler, som undersøger reklame i andre medier og en række forskellige måder, som musik i øvrigt bruges til at fremme salg på. Afslutningskapitlet diskuterer film visionen om at positionere Georg Jensen overfor et etableret national Journal 2007, 12 (4): og musik.

7 Historien om hvordan det rene ingenting blev noget Af: Judy Hermansen,Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet resumé kommunikation Det hvide rum er et stilistisk virkemiddel, der har rødder i erhvervslivets ønske om at fremstå pletfrit og modernismens ønske om at lufte ud i kunstens verden Luft er det vigtigste budskab! Luft i en annonce betyder en hel del for, hvordan forbrugeren opfatter et brand. Er der rigeligt white space i en annonce, bliver det fortolket som et udtryk for, at produktet har høj kvalitet og status eller at virksomheden er førende indenfor sin branche. Hvordan har det rene ingenting fået en så vigtig betydning? Det får vi en rigtig god forklaring på i artiklen How Nothing Became Something, hvor oprindelsen til luftens eller det hvide rums betydning spores tilbage til midten af forrige århundrede. Kunst og business hånd i hånd Al kommunikation bygger på, at der bliver etableret nogle normer og konventioner i en kultur for, hvad et bestemt tegn betyder, så alle i den pågældende kultur forstår tegnet på samme måde. I det hvide rums udviklingshistorie som tegn ser artiklens forfattere tre centrale kilder til dets betydning. Det første input kommer fra den minimalistiske bevægelse i kunstens verden fra midten af forrige århundrede. Bevægelsen opstod som en reaktion på det lidt vulgære og overlæssede illusionsmageri, der prægede den etablerede kunst, og minimalisterne reducerede deres virkemidler til rene, geometriske figurer uden kruseduller og glimmer, men med masser af luft omkring. Også i reklamerne var den dominerende stil på dette tidspunkt temmelig floromvundet og forløjet og henvendelsesformen også ofte ret formynderisk. I denne humorforladte og bombastiske atmosfære bragede marketingbureauet DDBs berømte minimalistiske og selvironiske Volkswagen reklamer igennem som en kreativ revolution. Stilen tiltalte moderne mennesker, som tog afstand fra de traditionelle tricks of the trade og kulørte, overpolstrede reklamer for store, forkromede biler. Og det var præcis dem, Volkswagen gerne ville have i tale. Hvidt rum og rene hænder Efterspillet og oprydningen efter 2. Verdenskrig havde ikke just kastet et flatterende lys over virksomhederne og deres adfærd under krigen. Og det andet vigtige input til hvidhedens betydning har, ifølge artiklen, sine rødder i, at en del progressive virksomheder begyndte at beskæftige sig seriøst med deres ansigt udadtil. De ville gerne differentiere sig fra det snask, som store dele af erhvervslivet var fedtet ind i, og ønskede at fremstå som anderledes rene og troværdige. Den etablerede reklamebranche dyrkede en rimelig opulent stil, hvor der ikke blev sparet på konfekten, og den var ikke oplagt til at hjælpe virksomhederne til et mere blankpoleret image - men det var de moderne, minimalistiske kunstnere. Virksomhedernes nye fokus på image etablerede en aldrig før set alliance mellem kunst og erhvervsliv, og Corporate Art blev en trendy bevægelse, hvor anerkendte kunstnere og designere samarbejdede med de moderne virksomheder om deres visuelle identitet. På den måde kom minimalismens formsprog inklusive det hvide rum til at præge virksomhedernes forsøg på at bringe værdighed, elegance og autencitet ind i deres image. Det hvide rum er således, ifølge artikelforfatterne, et virkemiddel, der udspringer af en forening af et ønske i forretningsverdenen om at fremstå ren og pletfri og en avantgardistisk stil, der også ville rydde op og lufte ud - bare på kunstens område. Bernbach brugte bolden Den ene af DDBs grundlæggere, William Bernbach, er almindeligt anerkendt i branchen som manden, der skabte den kreative revolution indenfor reklame i 60 erne. Bernbach ændrede imidlertid ikke kun reklamens stil og udtryk, hans virkelige styrke var, at han forstod, at blende reklamens kommercielle budskaber ind i de sociale bevægelser og kulturelle trends, der rørte sig i samfundet. Bernbach viste produktet uden noget tingel tangel, men med masser af luft omkring. Ikke nogen illusionsnumre her. Produktet står alene, taler for sig selv og har ikke brug for gesvejsninger. Vi er back to basics, og nøjagtig som i kunstverdenen udtrykker det hvide rum i reklamerne en afvisning af alle former for kunstgreb og illusionsmageri til fordel for en insisteren på den nøgne sandhed! Det hvide rum i annoncerne får således i høj grad sin betydning i kraft af hvidhedens nære forbindelse til en bredere social og kulturel bevægelse i samfundet. Dette slægtskab udstyrer samtidig den enkle og elegante kommercielle stil med en kulturel kapital, som de gammeldags reklamer aldrig kom i nærheden af. Det skal være rent og pænt Det tredje vigtige input til luftens symbolske betydning handler om sociale forskelle. Periodens velbjergede overklasse havde en præference for arkitekttegnede boliger, som også var karakteriseret af den minimalistiske less is more æstetik. Modernismens boliger var i bogstavelig forstand nøgterne og funktionelle hvide rum. Den fagre nye verden efter krigen bød på et liv med flere ting end nogensinde før i menneskets historie. På mange måder et bedre liv, men også et liv, der var underlagt et stærkt kodeks om, at man skulle have styr på tingene ikke mindst helt konkret i form af orden og renlighed i hjemmet. Den sociale angst for snavs, rod og uorden var enorm, for det brændemærkede én som totalt udenfor det strømlinede, moderne og fremadstormende selskab. Kunst, arkitektur og design oversætter dette sociale renlighedsdogme til en minimalistisk æstetik og stil, der i hvert fald som symbol bygger bro mellem de kulturelle og intellektuelle tendenser i tiden og problematikkerne i det konkret levede liv. Som symbol kunne det hvide rum derfor stå for både de såkaldte almindelige menneskers ønske om at indfri samfundets idealer, for virksomhedernes strategiske ambitioner og for kulturelitens toneangivende æstetiske programmer en sammenkogt ret, som har været lige til højrebenet for vakse kreatører indenfor den kommercielle kommunikation. Betydninger er noget, vi lærer - uden at vi ved det Forfatterne har testet det hvide rums betydninger på forbrugere, som ikke havde nogen speciel viden om kunst og design eller overhovedet kendskab til den minimalistiske bevægelse i midten af det forrige århundrede. Alligevel viser det sig, at de afkoder det hvide rums symbolske betydning fuldstændig i overensstemmelse med hele det konglomerat af socialt og kulturelt input til betydningsdannelsen, som artiklen beskriver. Det hvide rum er altså tilsyneladende et symbol, som personer i den vestlige, industrialiserede verden automatisk kan afkode. Ikke fordi tegn har en iboende, naturlig betydning, men fordi tegn får deres betydning gennem de kulturelle processer, de er indlejret i. Hvis det ikke havde været for det hvide rums særlige historiske rødder, kunne det derfor sagtens have kommet til at stå for noget helt andet. Resumé af artiklen How Nothing Became Something: White Space, Rhetoric, History, and Meaning af John W. Pracejus, G. Douglas Olsen og Thomas C. O Guinn Meaning. Publiceret i Journal of Consumer Research, Vol 33. June 2006.

8 Valgets kvaler - et kig bagom kommunalvalget Lektor Jan Møller Jensen, Institut for Marketing og Management, Syddansk Universitet, har sammen med et hold studerende fra Medievidenskab undersøgt odenseanernes holdninger til det netop overståede kommunalvalg. Undersøgelse Kommunalvalg Undersøgelsen blev afsluttet umiddelbart før valget, og 269 personer har bidraget ved at udfylde et elektronisk spørgeskema med en bred vifte af spørgsmål. Her er nogle af de foreløbige resultater Partiloyalitet 8 ud af 10 vælgere, som har stemt ved kommunalvalget 4 gange eller oftere, har holdt sig til 1 eller 2 partier. 3 ud af 10 vælgere har stemt på det samme parti hver gang. 3 ud af 4 vælgere var ved valgkampens begyndelse helt eller næsten sikre på, hvilket parti de ville stemme på. Interesse, overvejelser og opfattede forskelle mellem de enkelte partier Hver tredje vælger er ret interesseret i kommunalpolitik. 6 ud af 10 vælgere mener, at der ligger en del overvejelser bag deres partivalg. Halvdelen af vælgerne mener ikke, at der er den store forskel på, hvilken politik de enkelte partier kommer til at føre, hvis de kommer i byrådet. Fire loyalitetstyper Ved at sammenholde vælgernes partiloyalitet med deres interesse, overvejelser og opfattede forskelle mellem partierne er det muligt at inddele dem i følgende fire loyalitetstyper: 1. Ægte loyalitet (19% af vælgerne) - stemmer på samme parti hver gang; er ret interesseret i kommunalpolitik; har valgt parti ud fra grundige overvejelser og mener, at der er stor forskel på, hvilken politik de enkelte partier vil føre. Disse vælgere er kernevælgere og typisk gode ambassadører for partiet. 2. Falsk loyalitet (12% af vælgerne) - stemmer på samme parti hver gang; har ingen interesse i kommunalpolitik; har valgt parti uden de store overvejelser og mener ikke, at der er den store forskel på, hvilken politik de enkelte partier vil føre. Disse vælgere skal plejes op til valget for at fastholde dem. 3. Latent loyalitet (40% af vælgerne) - surfer lidt rundt mellem partierne; er ret interesseret i kommunalpolitik, gør sig en del overvejelser forud for valget og mener, at der er stor forskel på, hvilken politik de enkelte partier vil føre. Disse vælgere er modtagelige for information i hele perioden mellem valgene, og med den rette kommunikationsindsats kan de fastholdes og måske gøres til ægte partiloyale. 4. Ingen loyalitet (29% af vælgerne) - surfer rundt mellem partierne; har ingen interesse i kommunalpolitik; vælger parti uden de store overvejelser og mener ikke, at der er den store forskel på, hvilken politik de enkelte partier vil føre. Disse vælgere er ret påvirkelige overfor opsigtsvækkende medieomtale op til valget. Smagsprøver på sammenhænge mellem variablerne De loyale vælgere har bestemt sig forud for valgkampen 8 ud af 10 vælgere med ægte partiloyalitet er ved valgkampens begyndelse helt sikker på, hvilket parti de vil stemme på. Blandt de falske loyale er 6 ud af 10 helt sikre på partivalget, mens det blandt de ikke loyale kun er hver tredje, som har bestemt sig. Flest ægte loyale blandt de ældre vælgere Hver tredje af vælgerne over 50 år er ægte loyale. I aldersgrupperne under 50 år, er det kun hver tiende vælger, som er ægte loyal. Falsk loyalitet er mest udbredt i aldersgruppen år. 31% af vælgerne i denne aldersgruppe er falske loyale, mens det kun gælder for henholdsvis 15% og 6% af vælgerne i aldersgrupperne år og år. Andelen af vælgere med latent eller ingen loyalitet er ens på tværs af alle aldersgrupper. Flest loyale vælgere blandt socialdemokraterne og færrest hos de konservative Hver tredje vælger hos socialdemokraterne er ægte loyale, mens det kun er hver tiende blandt de konservative vælgere. De ikke loyale vælgere er mest udbredt blandt Venstre og Radikale Venstre. Ægte loyale er mindst følsomme overfor skattestigning eller negativ omtale i medierne 2 ud af 3 vælgere med ægte loyalitet vil stemme på deres sædvanlige parti, selv om partiet fremlagde forslag om en 5% skattestigning. Blandt de ikke loyale vælgere vil kun hver tredje fastholde sit partivalg. 3 ud af 4 vælgere med ægte loyalitet vil fastholde deres partivalg, selv om der skulle komme noget negativt frem i medierne om den person/ det parti, de har valgt at stemme på. Blandt de ikke loyale er det kun 3 ud af 10. Ægte loyale og latent loyale vælgere er mest modtagelige for information i medierne 6 ud af 10 vælgere blandt de ægte loyale og de latent loyale har søgt eller modtaget information om valget fra Fyens Stiftstidende eller TV2 Fyn. Blandt de ikke loyale eller falske loyale er det kun hver tredje. Yderligere oplysninger om undersøgelsen fås hos Jan Møller Jensen på eller 2010 BLIR BARE BEDRE 2009 var forrygende og den gode nyhed er, at 2010 bliver endnu bedre! Vi er (næsten) klar til at springe ud med en række nye, friske arrangementer til danske marketingfolk, der kan holde hovedet koldt. Brug krisen til at finde ud af, at der var noget, du ikke vidste og opdag hvor godt det var, at du fandt ud af det. For så er du knivskarp, når det går løs igen! *se resumeet om ingenting side 12! Læs mere om arrangementerne og tilmeld dig på eller ring på tlf:

9 Brand Base er en frontløber indenfor formidling af forskning til erhvervslivet. Netværket er nu på sjette år et kreativt mødested for nysgerrige forskere og erhvervsfolk, som brænder for branding. Her udveksles ny viden og nye erfaringer og her bygges der bro mellem forskning og praksis, mellem brancher, mellem virksomheder og mellem mennesker med forskellige kompetencer. MEDLEM MER Albani. Andersen og Blæsbjerg. Aros Kommunikation. Bianco Footwear. Billund ErhvervsFremme. Billund Lufthavn. Blue Water Shipping. Brandts, Danmarks Mediemuseum. Bureau Veritas Certification. Business Kolding. Bønnelykke International Research. Center for Designkultur. Center for Erhvervsudvikling. Clausen Offset. Clockwork. Cosmographic. CTcoin. DEVI Danfoss Floor Heating. Easyfood. Electrolux. Home Products. Energi Fyn. Erhvervenes Hus Aabenraa. Erhvervsservice Odense. Erhvervsskolens Forlag. Fazer Amica Danmark. FELDFOSS visual media. Filten+. Fingerspitz. FLORA-DANIA Marketing. Futurecom Århus. Fyens Stiftstidende. Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd. GEORG JENSEN DAMASK. GF-Forsikring. Have PR & Kommunikation. H. J. Hansen Holding. Hedal Kruse Brohus. Holger Christiansen Group. Hotel KongebroGaarden. Hovmark Reklamebureau. HOWE. HTH Køkkener. ImageConsult. The International Business Academy. IDéHuset. Interacoustics. JO-EL Electric. Junckers Industrier. Kims. Kjaer Group. KMD. Kommunekemi. Kommunikationspartneren. Kwintet Kansas. Lantmännen Danpo. Mac Baren Tobacco Company. Majgaard Brand & Business Development. Mediegruppen Reklamebureau. Merc IT. Middelfart Erhvervscenter. Middelfart Sparekasse. Mikkelsen + Ko. Mikro Værkstedet. Nordfyns Bank. Nørgaard Mikkelsen. Odense Kommune. Odense Sport & Event. Odense Tandpleje. Orifarm. Panopticon. P. Christensen. P:T Clothing. RC Media. Rechnitzer. Red Ink. Riegens. Rynkeby Foods. Scanad Udviklingsbureau. SDU Markedskommunikation. Sinatur Hotel Storebælt. Stærk Reklamebureau. Superbrands. Svendborg Erhvervsservice. Syddansk Turisme. TEKO. The Farm. Tietgenskolen. Turist- og Erhvervsforeningen Langeland. Udviklings Center Haderslev. Udviklingsrådet Assens. Uhrenholt. Vid & Sans. Videnpark Trekantområdet. Vejle Erhvervsudvikling. VikarService. Viking Life-Saving Equipment. V&S Wine. Wilke. Østfyns Erhvervsråd VELKOM MEN TIL nye MEDLEM mer Choose Administration ApS (Build-A-Bear Workshop). COWI. Elsebethe Fogh. IBC (International Business College). Recommended Denmark. Vestfrost Homeproducts BLIV MEDLEM Som medlem får du fire årlige udgaver af magasinet Symboløkonomiske Nyheder, som indeholder ny forskningsviden og Market Magazine, der omhandler kommunikation, markedsføring, ledelse, design og salg samt et månedligt e-nyhedsbrev med aktuelt nyt. Desuden kan virksomheden deltage i en lang række konferencer, seminarer, workshops og meget mere enten gratis eller med rabat. Endelig får du en unik mulighed for at inddrage forskningsbaseret viden i forbindelse med specialanalyser og projektsamarbejder med udgangspunkt i din virksomhed. Prisen for medlemskab af Brand Base starter ved kr. pr. år. Der kan også indgås partnerskab med Brand Base i form af et udvidet samarbejde. Du kan finde mere information om medlemsforholdene og tilmelde dig via Her kan du også tjekke de nyeste arrangementer i vores aktivitetskalender. Hør mere om, hvad din virksomhed kan få ud af et samarbejde med Brand Base. Kontakt os på tlf / mob , eller w w w.br andbase.dk

www.inno-network.com

www.inno-network.com www.inno-network.com Vi gør teori til praksis Dette landsdækkende netværk er et laboratorium, hvor forskere og praktikere tager udgangspunkt i forskningsbaseret viden og samarbejder om at udvikle og implementere

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Kommunikation. Hjemmeside 2. Intranet 3. Sociale medier 4. Reklamekampagner 5. Aktiviteter / events 8. 360 graders kommunikation 9

Kommunikation. Hjemmeside 2. Intranet 3. Sociale medier 4. Reklamekampagner 5. Aktiviteter / events 8. 360 graders kommunikation 9 Kommunikation Hjemmeside 2 Intranet 3 Sociale medier 4 Reklamekampagner 5 Aktiviteter / events 8 360 graders kommunikation 9 Kontakt til pressen 10 damkjær & vesterager 1 Hjemmeside ECCOs hjemmeside har

Læs mere

VÆKST GENNEM ET STÆRKT BRAND

VÆKST GENNEM ET STÆRKT BRAND HELENE VENGE VÆKST GENNEM ET STÆRKT BRAND VÆKSTDAGEN 10. FEBRUAR 2011 +45 2929 8755 hv@helenevenge.com helenevenge.com 2 Dette er realiteterne... Der starter hvert år 15-20.000 nye virksomheder 1/4 lukker

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Den vigtige kommunikation

Den vigtige kommunikation Ørenlyd Den vigtige kommunikation 2 3 VI SKABER ØRENLYD Succes handler i høj grad om at få ørenlyd, såvel privat som professionelt. Mange råber højt for at få deres budskab ud. Nogle finder på noget skørt

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

CASE. Det gode samarbejde mellem bureauet og den interne marketingafdeling

CASE. Det gode samarbejde mellem bureauet og den interne marketingafdeling CASE Det gode samarbejde mellem bureauet og den interne marketingafdeling Nyt logo, nye emballager og visuel identitet. For Royal Greenland blev effekten i butikken et stærkere image, der sigter mod en

Læs mere

Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine

Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine Pernille Sjøgreen Kathrine Amalie Russell Harder Line Rasmussen www.pernillesjoegreen.com www.kathrineharder.com

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

STANDARD ÅBNER SJÆLDENT NYE DØRE

STANDARD ÅBNER SJÆLDENT NYE DØRE Nyhed December 2009 STANDARD ÅBNER SJÆLDENT NYE DØRE Nyhed 1 / 4 STANDARD ÅBNER SJÆLDENT NYE DØRE Døråbning som disciplin I en tid, hvor behovet for at kapre nye kunder er større end nogensinde, får disciplinen

Læs mere

som mindre virksomhed?

som mindre virksomhed? :: White paper :: Hvorfor gøre brug af Facebook Marketing Services, s mindre virkshed? Udarbejdet for Atanea ApS af: Sarah Agerklint, sarah@agerklint.dk Bachelor, English, International Marketing, Handelshøjskolen

Læs mere

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Dansk Turismefremmes turistkonference 19. april 2012 Christian Have Oplevelsesøkonomiens tre ringe Ring 3: Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 2:

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Tilbagevendende kunder

Tilbagevendende kunder Tilbagevendende kunder LOF Idétræf 4. februar 2012 Præsentation v. Lotte Fløe Marschall Brand Loyalitet Definition Graden af trofasthed blandt forbrugere til et specifikt brand, udtrykt ved deres gentagende

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Content Marketing den kommercielle redaktion. Danske Medier, 14. januar 2014

Content Marketing den kommercielle redaktion. Danske Medier, 14. januar 2014 Content Marketing den kommercielle redaktion Danske Medier, 14. januar 2014 1 Intro til Morten Asmussen: 1. Berlingske Media er et stort mediehus med masser af medier. 2. Normalt er det journalisterne,

Læs mere

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Dreamtours En visuel identitet skabt af Anders Hanberg, Camilla Sabatinski, Mathis Gallego- Pedersen og Peter Schindler. Den danske multimediedesignklasse - 1.semester

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

Nyhedsbrevsindhold NYHEDSBREVSINDHOLD GUIDE TIL AT SKRIVE INDHOLD TIL NYHEDSBREVE. Udarbejdet af webdanmark.com

Nyhedsbrevsindhold NYHEDSBREVSINDHOLD GUIDE TIL AT SKRIVE INDHOLD TIL NYHEDSBREVE. Udarbejdet af webdanmark.com Nyhedsbrevsindhold GUIDE TIL AT SKRIVE INDHOLD TIL NYHEDSBREVE Udarbejdet af webdanmark.com SØNDERHØJ 7 DK- 8260 VIBY J F: +45 7020 1629 INFO@WEBDANMARK.COM INTERNET BUSINESS EXPERTS Indhold 1. VÆRD AT

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

Strategisk kommunikation for foreninger

Strategisk kommunikation for foreninger Strategisk kommunikation for foreninger ERFA-netværk Friluftsrådet Kommunikationsrådgiver Michael Trinskjær 30. april 2013 Kommunikationsrådgiver; direktør Aspekta A/S Ekstern lektor på Copenhagen Business

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse. Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse. Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 20

Læs mere

Kommunikation/IT A 2014

Kommunikation/IT A 2014 Kommunikation/IT A 2014 Facebook side projekt Forside Indholdsfortegnelse Formål:... 3 KIE-modellen:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 4 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion...

Læs mere

MasterClass 2012. Danmarks største sponsorkonference. præsenteres af

MasterClass 2012. Danmarks største sponsorkonference. præsenteres af MasterClass 2012 Danmarks største sponsorkonference præsenteres af Om MasterClass 2012 Onsdag den 5. september byder Promovator, i samarbejde med dagbladet Børsen, endnu engang velkommen til MasterClass,

Læs mere

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19 INDHOLD Forord 11 Bogens formål................................ 11 Bogens tilgang til branding........................ 12 Indledning 13 Bogens opbygning............................. 13 1. Hvad er et brand?

Læs mere

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6 0 Indholdsfortegnelse JB Plastics visuelle identitet... 2 Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6 Designprocessen... 6 WBS (Work Breakdown Structure)... 6 Procesnedbrydning og SWOT...

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

10-trins raket til logo-design

10-trins raket til logo-design 10-trins raket til logo-design Stjerne-modellen Dette notat er udarbejdet i forbindelse med foredrag og kurser som supplement til bogen Virksomhedens logo. Ideen er, at det skal fungere sammen med bogen,

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

EXPERIENCE DESIGN. Strategisk oplevelsesøkonomi

EXPERIENCE DESIGN. Strategisk oplevelsesøkonomi Strategisk oplevelsesøkonomi Eventets DNA (Have 2004 via Lyck 2008) Oplevelseskompas (Lund 2005) Flow i oplevelsen (Csikszentmihalyi 1975) The Four Realms of an Experience (Pine & Gilmore 1999) Flow Four

Læs mere

Det store udskilningsløb opbrud i dagligvarehandelen. Berlingske Media & CBS 25. november 2014 Mogens Bjerre

Det store udskilningsløb opbrud i dagligvarehandelen. Berlingske Media & CBS 25. november 2014 Mogens Bjerre Det store udskilningsløb opbrud i dagligvarehandelen Berlingske Media & CBS 25. november 2014 Mogens Bjerre Udskilningsløbets konsekvenser er uforudsigelige, men Vi er midt i et benhårdt udskilningsløb

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Vigtige stilarter i det 20. århundrede

Vigtige stilarter i det 20. århundrede OVERBLIK - DESIGN, KUNST & ARKITEKTUR TIDSLINIE 1900 ART NOUVEAU (SKØNVIRKE - DK) 1910 RUSSISK KONSTRUKTIVISME 1919 BAUHAUS 1920 ART DECO 1940 CINEMA NOIR 1948 BLUE NOTE 1950 SWISS STYLE 1957 SAUL BASS

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER Thomas Christensen Bestyrelsesformand i Divisionsforeningen & adm. direktør i OB Indhold 1. Kommerciel platform og udfordringer 2. Fan

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Thobias Berg Hansen, Thurøgade 22.2, 5000 Odense C Tel: +4528592093, Mail: Thobias_berg@hotmail.com. Nyhedsbreve Sociale Medier. Netværksaktiviteter

Thobias Berg Hansen, Thurøgade 22.2, 5000 Odense C Tel: +4528592093, Mail: Thobias_berg@hotmail.com. Nyhedsbreve Sociale Medier. Netværksaktiviteter Thobias Berg Hansen, Thurøgade 22.2, 5000 Odense C Tel +4528592093, Mail Thobias_berg@hotmail.com Curriculum Vitae Navn Adresse Thobias Berg Hansen Thurøgade 22.2, 5000 Odense C Mobil Mail +45 2859 2093

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Kom flyvende fra start

Kom flyvende fra start Kom flyvende fra start Palmgren Marketing Ejer: Malene Palmgren Iværksætter her på Vækstfabrikken Kernekunderne: Lokale virksomheder eller mindre virksomheder uden egen marketingfunktion 10 års erfaring

Læs mere

Ind til eksperterne. Panel 1 TOM SOLING ANJA SAABYE CARL JØRGEN HEIDE. Ærø Turist- og Erhvervsforening. Virksomhedsudvikling

Ind til eksperterne. Panel 1 TOM SOLING ANJA SAABYE CARL JØRGEN HEIDE. Ærø Turist- og Erhvervsforening. Virksomhedsudvikling Panel 1 TOM SOLING Hansen & Soling Strategi og Management 20+ år som virksomhedsleder (har blandt andet skabt mere end 7 virksomheder) har arbejdet 30+ år med fødevarer, som leverandør til det danske og

Læs mere

- om branding for begyndere. TEKSTPERTEN Københavnsvej 69, 1. 4000 Roskilde Tlf. 6068 1939 www.tekstperten.dk

- om branding for begyndere. TEKSTPERTEN Københavnsvej 69, 1. 4000 Roskilde Tlf. 6068 1939 www.tekstperten.dk TEKSTperten workshopkatalog WORKSHOPS: TEKSTperimentariet - om pressemeddelelser der virker - om salgsmateriale der sælger - om branding for begyndere - om at blive fundet på nettet - om at kende sine

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution International Business College Fredericia-Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI

EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI Adm. direktør Henrik Engelund, core:workers DI Service Årsdag 2015 Fremtidens Arbejdskraft MOVING PEOPLE THROUGH INTERNAL, CORPORATE & EMPLOYER COMMUNICATION

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Overblik Program 28. maj

Overblik Program 28. maj Overblik Program 28. maj Opbygning af planche Brand & identitet Tekst til planche Tekst til planche Overvej målgruppen - Hvem er målgruppen for produktet? - Hvordan signaleres det i skrifttyper? Tekst

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

Med passion som drivkraft. Christian Have Syddjurs Kommune 26. februar 2015

Med passion som drivkraft. Christian Have Syddjurs Kommune 26. februar 2015 Med passion som drivkraft Christian Have Syddjurs Kommune 26. februar 2015 Alting starter i det små Christian Have Grundlægger og indehaver af Have Kommunikation Direktør indtil 2010 Nu kreativ direktør

Læs mere

Ind til eksperterne. Panel 1 TOM SOLING ANJA SAABYE CARL JØRGEN HEIDE. Ærø Turist- og Erhvervsforening. Virksomhedsudvikling

Ind til eksperterne. Panel 1 TOM SOLING ANJA SAABYE CARL JØRGEN HEIDE. Ærø Turist- og Erhvervsforening. Virksomhedsudvikling Panel 1 TOM SOLING Hansen & Soling Strategi og Management 20+ år som virksomhedsleder (har blandt andet skabt mere end 7 virksomheder) har arbejdet 30+ år med fødevarer, som leverandør til det danske og

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

Sociale Medier. som salgs- og marketingværktøj MARTIN OLESEN, PATCHWORK. Commercial in Confidence

Sociale Medier. som salgs- og marketingværktøj MARTIN OLESEN, PATCHWORK. Commercial in Confidence Sociale Medier som salgs- og marketingværktøj MARTIN OLESEN, PATCHWORK QUIZ 14.346? 1. Antallet af videoer uploadet til YouTube pr. minut? 2. Antallet af Facebook kommentarer pr. sekund? 3. Antallet af

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

NOCA Årsberetning 2013

NOCA Årsberetning 2013 NOCA Årsberetning 2013 Formand i NOCA, Lars Malmberg, Senior Vice President, Danske Bank, beretter om NOCA-året 2013 NOCAs Generalforsamling, torsdag d. 10. april 2014 INDLEDNING Året 2013 i NOCA var endnu

Læs mere

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe.

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Ofte ses der desværre flere kedelige tendenser når firmaet drager på messetur. Det kan være, at I simpelthen har så mange produkter at vise frem,

Læs mere

SYNERGI TA R G E T OUSE. Tryk & Grafisk Design. Medieplanlægning. Profil & Jobtøj. saml muligheder og fordele ét sted! Strø & Gaveartikler

SYNERGI TA R G E T OUSE. Tryk & Grafisk Design. Medieplanlægning. Profil & Jobtøj. saml muligheder og fordele ét sted! Strø & Gaveartikler TA R G E T SYNERGI saml muligheder og fordele ét sted! TV & radioreklamer Webdesign & hosting Skilte & bilreklame Hvem er vi? Hans Jørgen Rene Susanne Finn Vagn Vi er et hold, der i hverdagen prioriterer

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Vil du arbejde videre med dit brand?

Vil du arbejde videre med dit brand? Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert

Læs mere

8 TRADE MARKETING INDSIGTER MOMENT OF TRUTH

8 TRADE MARKETING INDSIGTER MOMENT OF TRUTH MOMENT OF TRUTH 8 TRADE MARKETING INDSIGTER Kunden går forbi vores produkt i butikken. Ser hun det? Stopper hun op? Tager hun det op? Ser hun på prisen? Køber hun det, eller går hun videre? Shopper Marketing

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

CASE. Roskilde Handelsskole tiltrækker flere nye elever med en klar visuel identitet

CASE. Roskilde Handelsskole tiltrækker flere nye elever med en klar visuel identitet Krogh&Co er udvalgt SKI leverandør til det offentlige. Vil du vide mere om hvordan vi kan hjælpe jer? Kontakt Dorte Krogh på tlf. 3264 2030 eller dk@krogh.dk CASE Roskilde Handelsskole tiltrækker flere

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

Analyse af kvalitative data - Workshop 1

Analyse af kvalitative data - Workshop 1 1 Analyse af kvalitative data - Workshop 1 www.eva.dk Kristine Als Velling & Mia Lange, Metodeenheden, Danmarks Evalueringsinstitut. Program for workshop: Intro Den analytiske proces Data management Deskriptiv

Læs mere

Skriv ansøgningen ANSØGNING

Skriv ansøgningen ANSØGNING ANSØGNING Skriv ansøgningen Du har ikke 15-minutes-of-fame, men 15-seconds-of-attention, når din ansøgning læses af den rekrutteringsansvarlige! Derfor handler det om at bruge disse værdifulde sekunder

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Lisbeth Klastrup Forskningsgruppen Digital Kultur og Mobil Kommunikation IT Universitetet i København Agenda Sociale medier, identitet og (selv)fortælling

Læs mere

Facebook guide for begyndere

Facebook guide for begyndere Facebook guide for begyndere Facebook er stor Facebook er ikke bare kraftfuldt. Det er fleksibelt. Ligegyldigt hvilken type virksomhed du kører, er der nok af forskellige markedførings-muligheder som du

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier

Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier Dato: 16. september 2015 Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier Bloggeres omtale af produkter på de sociale medier kan være reklame for produkterne. Det gælder både omtale af fysiske

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Program 1. Sponsering (Kort!) om Promovator Hvad kan sponsering, og hvad siger forbrugerne til sponsering Hvordan

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

NR. 15 MARTS 2006 NR. 17 OKTOBER 2006

NR. 15 MARTS 2006 NR. 17 OKTOBER 2006 NR. 15 MARTS 2006 s y m b o l ø k o n o m i s k e n y h e d e r NR. 17 OKTOBER 2006 the rebel sells Le Logo! Er markedsanalyse sund fornuft? Velkommen til link.sdu! Kan erhversforskningscentret og erhvervslivet

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger Menneskers omgang med den digitale teknik Af redaktionen Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger deres mobiltelefon, ser tv, søger oplysninger på Wikipedia,

Læs mere