De danske væbnede styrker i fremtiden en skitse fra sidelinien
|
|
- Emma Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Michael H. Clemmesen, Brigadegeneral har siden 1998 været chef for Baltic Defence College i Tartu, Estland. 08 MAJ 2003 De danske væbnede styrker i fremtiden en skitse fra sidelinien "Forsvaret skal være førende i rettidig indsættelser af veludrustede, veluddannede og velmotiverede styrker, der kan løse såvel de internationale som de nationale opgaver" "Forsvarets enheder skal kunne kæmpe" Citater fra Forsvarchefens Vision 2010 fra 2000 Forsvaret er nu i en fundamentalt ny situation. Der er en bred politisk enighed om, hvilke opgaver, der skal gives den entydigt højeste prioritet: Flest mulige danske militære styrker skal opretholdes på et højt beredskab, klar til udsendelse som bidrag til internationale operationer. Alle erkender, at man må diskutere, om eller hvorledes værnepligten kan bidrage i den nye situation. Det samme gælder med hensyn til det frivillige bidrag, der på nuværende tidspunkt er samlet i Hjemmeværnet. Det politiske pres for yderligere besparelser er væk. Forudsætningen er dog, at den måde, som Forsvaret vælger at anvende midlerne på, fra politisk side skal opfattes som sund og fornuftig. Uanset, at NATO fortsat er i en alvorlig krise på grund modsætningerne op til Irak-krigen, er der ikke noget, der tyder på, at organisationens ledende medlemmer og bureaukrati nu er mindre enige end før om, hvordan landenes militære styrker bør se ud i fremtiden. Man ønsker afbalancerede styrker, der kan rykke af sted med kort varsel, som kan støttes effektivt under indsættelsen, og som kan afløses af det sendende land, når nødvendigt. Det indebærer, at hvis landet ikke ønsker at specialisere sig i væsentlig grad, må dets forsvarsstrukturer være så fleksible, at man kan levere nogle af de enhedstyper, fællesskabet har brug for, og gøre det hurtigt. Den ovenfor citerede tekst fra Forsvarschefens 2010-Vision afspejler den nye situations krav. Det er også den vision, der er styrende for denne skitse. Danske militære styrker vil imidlertid ikke kunne bliver "førende" på de områder, som her nævnes. Det er dog med dybe reformer muligt at blive jævnbyrdige med nogle af de særdeles gode. Forsvarets og specielt hærens udvikling i efterkrigstiden Kilden til skitsen er forfatterens arbejde i et internationalt militært miljø i Baltikum i næsten 10 år. De tre baltiske lande har i denne korte periode oplevet en hurtigt skiftende målsætning for forsvarsstyrkernes opbygning, et forløb som Danmark fik fordelt over den meget længere periode fra 1945 til nu: Indledningsvis opbygningen af et uafhængigt selvforsvar, dernæst af et forsvar, der skulle kunne holde længe nok til, at hjælp kunne komme frem (for derigennem at opnå NATOmedlemskab). Efter 1999 har NATOs myndigheder krævet, at styrkeopbygningen skulle give højeste prioritet til styrker, der kunne deployeres ud af regionen. Forfatterens rolle har i Baltikum indirekte og til tider direkte været rådgiverens. Dette koblede tilbage til tiden som strukturplanlægger i Forsvarstabens Langtidsplanlægningsgruppe for godt 20 år siden og til perioden i Forsvarskommissionen af Det internationale militære miljø gør, at man langt klarere ser svaghederne i de fremgangsmåder, som er blevet ureflekteret rutine i det danske forsvar, der herefter i denne artikel benævnes de "Danske Væbnede Styrker", ligesom Søværnet benævnes "Den danske Flåde". 1
2 Kilderne til dette lille skrift er forfatterens samlede tjenesteerfaring, der afsluttes i Baltikum, nogle års forskning i dansk forsvars udvikling efter 2. Verdenskrig # og - med start for 25 år siden ret resultatløse forsøg på at inspirere en forsvarsdebat i Danmark. Skitsens grundlæggende ideer blev formuleret til et seminar i DUPI 15. maj 2002 og derefter prøvet under undervisning på Forsvarsakademiet. I en mere færdig form blev de fremlagt 24. og 25. februar ved foredrag i Det Krigsvidenskabelige Selskab i København og Karup. Kommentarerne her ledte til justeringer og supplerende argumentation. Skitsen er af naturlige årsager mest detaljeret på de områder, hvor den personlige viden er størst og mest ajourført. Når man ser bort fra Den Danske Internationale Brigade, flådens kommende fleksible støtteskibe og flyvevåbnets nye transporthelikoptere, er forsvarets struktur og virke internt i helt afgørende grad præget af forsvarets situation og valg under Den Kolde Krig. Selv DIB er i sin kerne en "Brigade 70", den organisation som kom ud af hærens forsøg og strukturdiskussioner i 1960erne. Også de fleste grundelementer i forsvarets uddannelses- og personelstrukturer er nu ca. 3 årtier gamle. Der er endnu ikke indledt en grundlæggende analyse af, hvorfor vi valgte, som vi gjorde, med henblik på at afgøre, hvor stor del af dette arvegods passer til den forudseelige fremtids behov. Derfor indledes skitsen med en kort kritisk beskrivelse af forløbet. Perioden fra 1950 til 1970 Denne periode var præget af opbygningen af dansk forsvar efter Besættelsen, og mod slutningen af perioden stod man med de grundlæggende strukturelementer og den infrastruktur, som man under pres fra de økonomiske realiteter mod slutningen af Den Kolde Krig gik i gang med at rationalisere og beskære. Strukturen havde ganske vist siden slutningen af 1950erne altid været større, end man kunne opretholde med det forsvarsbudget, man fik stillet til rådighed indtil våbenhjælpen ophørte, og så længe et højt beredskab kunne bygges på uddannede værnepligtiges tjeneste, var dette endnu ikke et afgørende problem. Forsvarets aktiviteter og beredskab var rettet mod at være klar til at kæmpe med et kort timers til få dages - varsel. Indtil slutningen af 1960erne havde hæren lange øvelsesperioder i civilt terræn, og man gennemførte til tider øvelser i to partier, hvor øvelsesledelsen tillod fri føring fra begge parter, dvs. at man tillod, at begge kunne lære ved at dumme sig. Perioden var også præget af en relativ intensiv professionel debat i åbne fagtidsskrifter samt af et udviklingsarbejde, hvis flagskibe for hærens vedkommende var "Brigade 70" og en ny, helt gennemarbejdet uddannelse af værnets officerer. Brigade 70 var bygget og udrustet til den "bevægelige forsvarskamp", hvor støtte fra taktiske kernevåben kunne kompensere for et for lille antal kampvogne. Men brigadens struktur var så afbalanceret og fleksibel, at den overlevede ændringer i doktrinen. Den var generelt velegnet til at løse de opgaver, der normalt blev givet til en panserinfanteribrigade. De billige værnepligtige gjorde det muligt at opretholde næsten fuldt bemandede enheder i "Dækningsstyrken", og under de lange genindkaldelser fik kadrerne mulighed for at øve med fuldt bemandede enheder. I slutningen af perioden voksede modstanden i ungdommen mod værnepligten. Forsvaret blev et væsentligt mål for det venstreorienterede ungdomsoprørs systemkritik. I modsætningen til i andre lande, herunder i nabolandet Norge, gav de danske politikere meget tidligt efter for presset. Dette hang dels sammen med spillet mellem et Socialdemokrati i opposition og et Radikalt Venstre i regeringssamarbejde med Venstre og Konservative. Men det var også et resultat af, at man fra alle politiske partier fandt det indenrigspolitisk for uønskeligt og derfor unødvendigt at give # Resulterede bl.a. i Udviklingen i Danmarks forsvarsdoktrin fra 1945 til 1969 i Militärhistorisk Tidskrift 1987, Stockholm 1987, Den massive gengældelses lille ekko. De taktiske atomvåbens rolle i dansk forsvarsplanlægning i 1950 erne i Danmark, Norden og NATO , København 1991 og The Politics of Danish Defence i Adaptation & Activism. The Foreign Policy of Denmark , København
3 forsvaret den støtte, som nu var nødvendig, hvis Danmark selv skulle betale for afløsning af våbenhjælpsmateriellet, og hvis man skulle stå fast på 14 eller 12 måneders værnepligtstjeneste. En nedprioritering af Forsvaret blev også set som udenrigspolitisk forsvarligt. Afspændingen sammen med terrorbalancen, gjorde, at forsvaret ikke længere skulle kunne kæmpe effektivt, kun bidrage lidt til NATOs afskrækkelse og være klar til at krisestyre, hvis Warszawapagten skulle vælge at teste alliancens vilje ved at øve pres på passagereglerne for de danske stræder. Perioden fra 1970 til the complex problem of running an army at all is liable to occupy his (the future commander s) mind and skill so completely that it is very easy to forget what it is being run for. The difficulties encountered in the administration, discipline, maintenance, and supply of an organization the size of a fair-sized town are enough to occupy the senior officer to the exclusion of any thinking about his real business: the conduct of war. Fra Michael Howard: The use and abuse of military history i R.U.S.I. Journal I perioden blev hærens daglige beredskab hurtigt reduceret til en brand- og vagtstyrke, og forsvaret indrettede sig på den nye situation. Problemerne med værnepligten havde ganske vist haft rødder i tidens politiske holdninger, men de var også fremprovokeret af utidssvarende ledelsesstil og pædagogiske metoder. De reformer, der gennemførtes omkring 1970, blev afgørende for, at Forsvaret i løbet af de efterfølgende 10 år gradvis genvandt respekten i samfundet, og for at den fortsatte værnepligt vandt i popularitet. Imidlertid blev dette ikke det eneste område, hvor Forsvaret nu reelt skiftede målsætning. Fra målet at opbygge kampklare enheder skiftede fokus nu til at tilnærme sig vilkårene på en civil arbejdsplads i så høj grad som muligt. I retrospekt virker det som om, at der ikke sås nogen grænser for, hvor langt man kunne gå ad den vej og samtidig have enheder, der kunne kæmpe effektivt, med minimale egne tab. Debatten af dette spørgsmål fandt aldrig sted. Det ville have været professionelt naturligt, om man fra forsvarsledelsens side løbende havde inddraget en sammenligning med udviklingen i andre lande. I stedet valgte officerskorpset og Forsvarets øvrige fastansatte uden debat at realisere de fordele, som det nye fokus åbnede mulighed for. Dette skete indledningsvis ved at indføre generelle aldersgrænser, der gjorde, at godt halvdelen hærens officerer, jf. almindelig international professionel opfattelse, ville være for gamle til at gøre tjeneste i enhederne. Det er i dette internationale miljø den almindelige opfattelse, bygget på solide erfaringer, at i princippet bør ingen funktion i kamp-, artilleri- og ingeniørenheder, dvs. på bataljonsniveau, besættes af en person over 40 år. Det skete dog i endnu højere grad ved at indføre civile arbejdstider, hvilket kombineret med meget begrænsede økonomiske muligheder for at betale for den nu stadig mere kostbare tjeneste om natten og i weekends, gradvis undergravede enhedernes uddannelseskvalitet. Hærens øvelsesvirksomhed fjernede sig også i løbet af disse 20 år i stigende grad fra at være forsøg på at genskabe virkeligheden i kamp. I stedet for at tillade en reel "fri kontra" mellem to parter, kontrolleret af øvelsesledelsen støttet af sine kampdommere, blev feltøvelserne nu som oftest rene procedureøvelser, hvor den "primære øvelsestager" blev ekserceret gennem faste faser, hvor en bestemt taktisk situation blev "afviklet". Det blev ofte til "papirøvelser" med tropper, hvor man dog tog hensyn til, at mandskabet og deres førere skulle have en "god" oplevelse i stedet for en realistisk og derfor til tider traumatisk oplevelse, der kunne bidrage til indlæring i dybden #. # Et par illustrerende eksempler fra 1980erne: Øvelsesleder bliver kritiseret hårdt for at tillade, at delingsførere i et værnepligtskompagni fik en negativ erfaring på deres afsluttende øvelse. Fjenden" opholdt sig ikke, som normalt under øvelser (men sjældent i virkeligheden) i angrebsmålet, men udsatte kompagniet for et baghold på et uventet tidspunkt. 3
4 Feltøvelser blev alt for ofte præget af dårlig og urealistisk taktisk anvendelse af terrænet og af svigtende sikringsdisciplin, men selv om de var på brigade- eller lavere niveau (hvor dette i modsætning til under store internationale øvelser var muligt) gentog man ikke den pågældende fase med henblik på at få et bedre resultat. Det blev også vanskeligt, fordi øvelserne blev stadig kortere, og man kom i stigende grad til at ignorere, at det er mørkt halvdelen af et år. Arbejdstids-, ressource- og sikkerhedsbegrænsninger gjorde det i næsten umuligt at gennemføre den uddannelse 24 timer i døgnet i ugelange øvelser, der kan skabe realistiske erfaringer og en grundig indarbejdelse af procedurer. Det forhold, at enhederne skulle arbejde med en bemanding meget langt fra krigsstyrke, fjernede yderligere fra realismen og gjorde det umuligt at indøve korrekte procedurer og korrekt taktik. Dette skyldte dels, at den normerede bemanding af de fleste enheder var betydeligt under krigsorganisationens. At bemandingen var langt under fuld krigsstyrke skyldtes, at hæren prioriterede antallet af brigader og kampbataljonerne over en afbalanceret struktur. Det virkede udmærket i rapporteringen til NATO, men undergravede drastisk realismen i de øvelser, hvor chefer og stabe skulle lære deres profession. En helt afgørende svaghed var, at brigadernes logistiske støtteenheder, de nyoprettede trænbataljoner, blev drastisk nedprioriteret ved forsvarsordningen. Ud over disse mangler var der væsentlige huller, fordi stampersonel, der var langtidsfraværende til civilundervisning, ikke blev afløst. Man måtte i en helt uholdbar grad simulere tilstedeværelse af personel og enheder. Når feltøvelser gradvis bliver urealistiske, får det en negativ virkning på realisme og effektivitet i den øvelsesvirksomhed, der koncentrerer sig om at uddanne kadrerne, dvs. stabs- og signaløvelser eller instruktionsøvelser, hvor man befinder sig i terrænet, samt øvelser i taktisk træner og krigsspil. De situationer og løsninger, der anvendes under kadreuddannelse, må i meget stor udstrækning bygge på øvelsesledelsens erfaringer og indsigt. Hvis man ikke har praktiske erfaringer, der kan give "papirøvelserne" realisme, mister kadreuddannelsen fokus og mister helt forbindelse med virkeligheden. Hæren tillod, at føreres optræden under øvelser fik en karakter, der ville være selvmorderisk i krig. De bevægede sig rundt i terrænet med 1m 2 store kortplader, uden sikring. Man tillod, at kampvognsekskadronschefer førte fra jeep, på trods af, at dette gjorde dem uegnede til at løse deres opgave i krig. Udrustningen af føringselementet for chefer for motoriserede infanteribataljoner forudså ikke, at de skulle føre bataljonen til fods. Søværnets og flyvevåbnets øvelser er altid lettere at gøre realistiske, dels på grund af, at de finder sted på havet og i luften (udsat for vejr, men sjældent for det civile samfunds begrænsninger), dels på grund af, at de på grund af platforme, våbensystemers og kampmiljøs karakter effektivt kan støttes af datamatstøttet udfaldsanalyse. Dette er ikke tilfældet for hærens øvelser på taktisk niveau. Her må man i meget høj grad simulere virkeligheden for at skabe et godt øvelsesudbytte. Kilden til realistiske landmilitære øvelser er øvelsesledelses og kampdommeres veludviklede indsigt i, hvordan virkeligheden i kamp vil være. Denne indsigt skal altid have fire elementer: Studier i den nyere krigshistorie (og anden operationshistorie). Analyse af nye teknologiske muligheder. Stadig opmærksomhed for at opnå ny indsigt ved at studere udviklingen i udlandet. Realistiske feltøvelser, hvor det er mulighed for at prøve teorier om, hvad der vil være effektivt. Øvelsesleder kritiseres for, at et mønstret kompagni blev udsat for et så hårdt fysisk pres, at førerne fik problemer med at få soldaterne med. Presset var kun mildt i forhold til, hvad der måtte forventes i kamp. En chef kritiseres for at ikke at ladet en kampvognseskadron øve sig så urealistisk, som den plejede. Den skulle ikke have en realistisk uddannelse, men en positiv oplevelse. 4
5 Det var desværre sådan i de to årtier efter 1970, at alle fire elementer i denne virksomhed, der skulle have sikret udviklingen i den landmilitære professionalisme, blev stadig mindre almindelige. Denne bevægelse fra et forsvar, der reelt forberedte sig på at kæmpe, til en struktur, der ikke havde dette klare fokus, skabte hos nogle den opfattelse, at når det var "for sjovt", blot en NATO-rapporteringskulisse, og hvor aktiviteter jo skulle finde sted indenfor 40 og senere 37 timer om ugen, kunne man indrette sig så behageligt som muligt #. Megen krigsplanlægning i de år udviklede sig til bureaukratiske forsøg på at etablere så omfattende plankomplekser, at man kunne fjerne den usikkerhed og behovet til at tilpasse reaktion til virkeligheden, som altid vil være krævet i krig. I andre planer forudsatte man i meget stor udstrækning, hvilke handlemuligheder fjenden ville have. Vi ved nu, at fjenden ikke ville have handlet "indenfor den boks" vi havde forudsat. Begge måder at gribe planlægningen an på viste, at en betydelig del af officerskorpset havde forladt sit professionelle grundlag, forståelsen for, hvad der ville virke i kamp. Det blev ikke bedre af, at denne fiktive holdning til virkelighedens muligheder blev overført til øvelsesvirksomheden. Man forudsatte, ligeledes helt uprofessionelt, at alle enheder, også de hurtigt mobiliserede, ville have fuld kampkraft og anvendelighed. Dette, uanset at vi kendte deres førere, også de uegnede, og godt kunne vide, hvilke enheder, der kun ville være meget lidt anvendelige. Vi diskuterede aldrig, hvordan man ville være tvunget til brutalt at afløse en betydelig del af førerpersonnellet ved mobilisering for at undgå katastrofer. Vi gik ud fra, at enhederne ville kunne køre direkte fra mobiliseringsstederne i krig, uden en intensiv efteruddannelse, der skulle ignorere sikkerhedsbestemmelser for fredstid for at forberede enhederne bedst muligt på kampens vilkår. De sidste officerer, der oplevede en sådan forberedelse, gjorde tjeneste ved Den danske Brigade i Sverige under 2. Verdenskrig. Man kan sammenligne denne "NATO-rapportering" holdning til klargøring med den meget lange tid, alliancen nu realistisk regner med før, selv stående reaktionsstyrkeenheder bliver klar. Både flyvevåbnet og søværnet har en veludviklet struktur for at håndtere havarier og andre "særlige hændelser". I denne periode savnedes en tilsvarende stringent metodik i hæren. Da en anvendelse af hexitrøg under en øvelse ved Livgarden ledte til dødsfald blev anvendelsen af dette meget vigtige øvelsesmiddel forbudt i en meget lang årrække. Dette undergravede i denne periode realismen i taktiske øvelser i afgørende grad. Ulykken skete på grund af en ung officers klare overtrædelse af sikkerhedsbestemmelserne. Han døde. Ved at undlade at placere ansvaret, hvor de rettelig burde ligge, i de foresattes svigtende vejledning, tilsyn og kontrol, beskyttede man personer, men ramte realismen i hærens uddannelse. Hæren råder over meget særdeles farligt særligt materiel, herunder kampvogne og andre pansrede køretøjer. I stigende grad blev det umuligt at anvende logik i håndtering af sikkerhedsspørgsmål. Man indførte ukritisk civile vilkår #. # Et par eksempler fra perioden. I begyndelsen af 1980erne forsøgte hæren at gennemføre nogenlunde realistiske inspektionsskydninger for kampvognsenheder. På grund af tjeneste- og uddannelsesvilkår i besætningerne (konstabler med løbende kontrakter) og kampvognsmateriels tilstand var resultaterne totalt utilfredsstillende. Hærledelsens reaktion var at foreslå, at man sænkede de allerede lave krav, så resultatet kunne blive tilfredsstillende, og udtrykte overraskelse, da de to inspicerede eskadronschefer afviste denne mulighed. I 1980erne efterlod en regionschef - uden nogen bemyndigelse ovenfra - i sin forsvarsplan regionens største havn uden forsvar. Havnen var eneste egnede landgangssted for en invasion,. For at undgå skade på den omkringliggende by gjorde han forsvarets indsats i regionen meningsløs. # Et par eksempler: I 1970erne blev åbne jeeps af typen M151 anvendt som lette spejder -køretøjer. De have en tendens til at rulle over på grund af overstyring. Det blev indskærpet, at personellet skulle anvende sikkerhedssele. I modsætning til de nuværende lette spejderkøretøjer var datidens uden styrtbøjle, og det var livsfarligt at sidde fastspændt, da dette hindrede, at soldaterne ved det ret ofte forekommende uheld blev kastet fri i stedet for at komme i klemme under køretøjet. Protester og forsøg på - logisk - at anvende motorcykelparallel og pålægge styrthjælmspligt blev afvist. 5
6 Efter 1990 Forsvaret var i perioden på den ene side påvirket af presset fra deltagelsen i de stadig mere krævende internationale operationer, der inspirerede en genprofessionalisering af de direkte involverede dele af kadrerne. På den anden side udviklingen stærkt hæmmet af den beskrevne arv af holdninger og strukturer fra de foregående 20 år. Forsvarspolitikerne som gruppe var i denne periode præget af varierende kombinationer af tre opfattelser: For det første ønskede man at indkassere "fredsdividenden". Forsvaret havde været indrettet på at skulle møde en massiv trussel mod dansk territorium. Nu var den trussel væk, og det var indlysende for alle politikere, samt og ikke mindst for Finansministeriet, at der var mulighed for besparelser. For det andet ønskede politikerne, men næppe Finansministeriet, at Forsvaret skulle deltage aktivt i de operationer, som det internationale samfund nu besluttede at iværksætte for at inddæmme virkningerne af de krige, der opstod efter Den kolde Krig, herunder også de "borgerkrige", som ledte til og fulgte sammenbrud af stater. Der er en lige linie fra indsatsen af korvetten Olfert Fischer under Golfkrigen over fredsbevarende indsats af alle tre værns enheder i ofte stadig mere krævende operationer i Kroatien, Bosnien-Herzegovina, Albanien og i NATOs krig mod Serbien om kontrollen over Kosovo og operationen i Makedonien, over den første danske styrkeindsats i internationale operationer udenfor Europa og Mellemøsten, på Afrikas Horn efter krigen mellem Etiopien og Eritrea, til kombinationen af kamp- og fredsskabende indsats i Afghanistan og indsættelsen af flådeenheder i krigen mod Irak og en blandet enhed efter denne. For det tredje, og specielt i de første år, mente mange, at man ikke kunne vide, om den gode, sikre tid uden en trussel mod Danmark varede ved. Man skulle stadig bevare en vis evne til af forsvare Danmark. I sin simpleste, uargumenterede form er argumentet også, at Danmark skal bevare et nationalt forsvar, blot fordi vi er en selvstændig stat. At dette sidste synspunkt ikke giver meget vejledning i, hvordan forsvaret konkret skal indrettes, og hvor langt styrkeniveau og beredskab kan reduceres, gør det ikke let at forsvare dette synspunkt med konkrete argumenter. Vægtningen af de tre krav varierede hos forskellige politiske grupperinger og hos den enkelte politiker igennem disse ti år. Generelt har der dog været tale om et gradvis skift mod en understregning af, at Forsvarets primære opgaver i den forudseelige fremtid ligger i bidrag til internationale operationer. Dette ledte først til, at man fra politisk side fastholdt først etableringen og derefter en høj prioritering indenfor hæren af den Danske Internationale Brigade, derefter til indkøbet af transporthelikoptere til flyvevåbnet samt de fleksible støtteskibene til søværnet. Danmarks politiske ledelse har klart demonstreret, at den ønsker, at Forsvaret i størst mulig udstrækning skal kunne virke som en fleksibel "værktøjskasse", der gør det muligt for Danmark at reagere positivt på alle ønsker om bidrag til internationale operationer, som ses som værdige og relevante af vore primære samarbejdspartnere og den danske offentlighed. Midt i 1980erne forsøgte en kampvognseskadronchef at få farlig håndtering af kampvogne på garageplads straffet med bøde, selv i de tilfælde, hvor vild eller tåbelig optræden ved et rent lykketræf kun ledte til mindre materielskade. Det var ikke muligt. Man skulle anvende de civile regler for trafikforseelser og forsikring, hvor straffen ikke afhang af forseelsens farlighed, men kun af, om, hvor galt det går. Dette var groft uforsvarligt, hvis man skal indlære sikkerhedsprocedurer. Men da man skulle nærme sig det civile samfunds vilkår mest muligt, var og er dette en irrelevant betragtning. 6
7 Realiteterne ved tjenesten under internationale operationer medførte et pres på den arvede struktur og de arvede fremgangsmåder. Langt den væsentligste byrde fra den internationale tjeneste faldt på den yngste halvdel af officerskorpset, fordi uddannelses- og tjenestestruktur forblev uændret. Den eksisterende strukturs fundament af yngre reserveofficerer var i den nye situation ikke anvendeligt. Deres uddannelse og specielt deres tjenesteerfaring var for kort til, at de umiddelbart kunne løse de mere krævende opgaver under internationale operationer. Reserveofficerer varetog dog, som sædvanlig, en betydelig del af tjenesten som observatører. En større del af den ældre halvdel af officerskorpset passede alders- og erfaringsmæssigt ikke til de nye krav, og da slet ikke, hvis de internationale operationer indebar kampopgaver. Hæren havde også "flaskehalsproblemer" fordi en så stor del af de føringsstøtte- og logistiske enheder, som var afgørende i de nye opgaver, først ville blive formeret ved mobilisering. Selv nyetablerede enheder, som det helt moderne DIB-felthospital, kunne kun anvendes under øvelser eller ved mobilisering, fordi læge- og sygeplejepersonellet var bundet til deres normale arbejdsplads. Det forhold, at hærens yngre officerer efter 1992 har haft en grundlæggende anderledes tjenesteerfaring end den ældre, normalt hjemmeblivende del, har skabt potentialet for et reformpres, der i stigende grad vil blive klart. De yngre officerers sidste 10 år har været præget af gentagen erfaring med langtidstjeneste i et internationalt miljø, hvor de mere professionelt tænksomme har haft vanskeligt ved at undgå at se forskellen mellem vore egne fremgangsmåder og den måde, eksempelvis britiske eller franske enheder fungerer på. Den positive påvirkning fandt dog ikke kun sted under udetjenesten. Allerede under den forberedende uddannelse af enheden fik tjenesten et realistisk fokus. De ansvarlige chefer var interesseret i at indhente relevant viden og erfaring fra udlandet, personellet var stærkt motiveret til at lære, og Forsvaret anvendte de ressourcer, der skulle til for at nå uddannelsens mål. Men den positive oplevelse varede kun indtil hjemkomsten. Ved ankomsten til garnisonen landede man igen i en tjeneste domineret af arven af magelige "for sjov"-holdninger fra den foregående periode, med meget få muligheder for at uddanne enhederne, og herunder sig selv, en situation som forværres af forsvarets økonomiske situation. De oplever hjemme den hverdag, som de ældre officerer har fungeret i og grundlæggende accepterer som naturlig. Det tog også tid at et omstille sig til de nye krav på andre områder. Enheder kom hjem med personel med alvorlige "kampstress"-symptomer. Al professionel erfaring fra de seneste 50 år viser, at for at mindske risikoen for langtidsvirkninger er det nødvendigt, at holde gruppen, der har haft de belastende oplevelser, sammen, så at de kan i fællesskab kan håndtere nedbygningen. Indtil man genvandt sin professionalisme på dette område, sendte man blot folk på lang afspadsering, hos familien, der havde lært at klare sig uden ægtefællen i løbet af de foregående 6 måneder. Det er ikke mærkeligt, at der opstod alvorlige problemer. Under 3-4 dages øvelser i Oksbøl er felthygiejne ikke noget større problem. Man mistede derfor simpelthen sin professionelle viden om, hvordan man bevarer sundheden i felten gennem procedurer og disciplin. Også det måtte hurtigt genlæres. Den holdning til "særlige hændelser", som blev demonstreret under hexit-"ulykken" i den tidligere periode, fortsatte indtil den forfærdelige ulykke i Kabul ledte til etableringen af holdbare procedurer. Tidligere tragiske hændelser under hærens internationale operationer i 1990erne kunne med fordel have været udsat for tilsvarende undersøgelser for at kunne drage strukturerede og holdbare konklusioner. Sådanne er et afgørende element i professionaliseringen af kadren. I løbet af disse 10 år har Forsvaret været under et stadigt pres. Det skulle ikke alene tilpasse sig den nye tids krav, men også reducere strukturen væsentligt. Det første er dog kun sket direkte knyttet til de internationale operationer. I øvrigt bevarede man stadig en aldersfordeling og anvendelse af ressourcer og personellet, der næppe afspejler den nye situation. Nogle eksempler: Hærens menige stampersonel omfatter ca personer, men vel kun er klar til udsendelse på internationale opgaver. Hvor er de andre? Sidder de i modsætning til forvaltningsreglerne i stillinger, der kunne bemandes af civilansatte? 7
8 Hvorfor har man som arbejdsgiver tilladt, menigt stampersonel fra både hæren og ikke mindst flyvevåbnet har fået 60 års aldersgrænse, når dette allerede i fredstid er i modstrid med deres stillings indhold og krav - eksempelvis som brandmænd på en flyvestation? Hvorfor har vi så meget tungt materiel i hæren, og hvorfor er det spredt så meget, at der skal bevares specialværksteder og uddannelsesfaciliteter flere steder? Hæren bevarer store mængder personel, materiel og ammunition til mobiliseringsstyrken og de tilhørende depot- og magasinområder. Hvorfor? Hvorfor har hærens reaktionsstyrkes enkelte enheder hele tiden været fordelt på mange tjenestesteder, når dette undergraver uddannelsen og enhedssammenholdets kvalitet? Hvordan skal støtten til Kongehuset finde sted under de nye vilkår? Hvorfor så mange tjenestesteder i alle tre værn, herunder bl.a. to artilleri- og logistiktjenestesteder og næsten tomme kaserner i hæren, to flådestationer og tre fuldt flyoperative flyvestationer? Passer forsvarets øverste ledelse til behovet? Passer forsvarets personel- og uddannelsessystem til fremtidens behov? Hvad er det frivillige forsvars og værnepligtens rolle nu? NATOs ønsker og diskussion af disse De danske væbnede styrkers struktur- og holdningsarv set sammen med demonstrerede politiske ønsker om at have styrker klar, der er anvendelige til meget forskellige operationsstyrker, støder sammen med de holdninger, som USA og Storbritannien samt NATO-bureaukraterne har fremført med stigende hårdhed og præcision siden alliancens krig mod Serbien om Kosovos status i Langt hovedparten af den europæiske landes militære styrker ses som utidssvarende og et grundlæggende spild af penge. De er kun byggede til invasionsforsvar af eget land eller nærområde, de er ikke "afbalancerede" med støtteenheder (herunder ikke mindst ingeniør-, signal- og logistiske støtteenheder) til operationer langt fra hjemlandet. Styrkerne er på grund af, at de kræver en meget betydelig mobilisering af personel og civile ressourcer, ikke til rådighed med kort varsel. De er for store til, at det er økonomisk muligt både at opretholde den nødvendige løbende opdatering med nyt materiel og gennemføre en intensiv og realistisk uddannelsesaktivitet. Derudover bygger de på værnepligten. De i alliancen dominerende lande accepterer reelt kun enheder som relevante i den nye tid, hvis de er næsten fuldt fredstidsbemandet bemandet med kontraktansat personel, organiseret i afbalancerede grupperinger, der også indeholder stærke førings- med logistikenheder, har et højt aktivitetsmønster med realistisk uddannelse og gennemfører en løbende modernisering med det nyeste materiel. Små lande, der ikke har mulighed for at opretholde mere alsidige styrker af denne type, skal efter, opfattelsen hos de toneangivende styrkeplanlæggeres i NATOs internationale civile og militære "specialisere". Disse lande skal kun opretholde enheder af én eller to typer, som man så var parat at stille til rådighed med kort varsel, når alliancen dvs. de dominerende magter finder, at man netop har brug for denne type elementer. En sådan embedsmand fra NATOs Internationale Stab konstaterede overfor forfatteren under et seminar i December 2002, at Danmark eksempelvis kunne koncentrere sig om at bygge et par bataljoner, der specialiserede sig i kamp i bebygget område, eller måske et par marineinfanteribataljoner. Det ses ikke som et problem af fortalerne for en sådan specialisering, at den forudsætter, at man kender fremtiden og dens behov (de er altid lig behovet i de seneste 3-5 år), at landet accepterer, at det i afgørende grad bliver afhængigt af udenlandske uddannelses-, andre støtte- og stabselementer og 8
Ekspedition. Overassistent Børge Olsen Frederiksberg Slot Postboks Frederiksberg Telefon lokal 312
Ekspedition Overassistent Børge Olsen Frederiksberg Slot Postboks 214 2000 Frederiksberg Telefon 3616 2244 lokal 312 Tidsskriftet redigeres af redaktionen inden trykning, derfor anmodes om muligt kommende
Læs mereEt diskussionsoplæg g til Rigsrevisionens Kontor A5 s årlige kontorseminar d. 15/5 2008
Om den selvtilfredse managementbureaukratismes virkninger på Forsvaret Et diskussionsoplæg g til Rigsrevisionens Kontor A5 s årlige kontorseminar d. 15/5 2008 Den danske hær har nu nok de gennemsnitligt
Læs mereDette til forskel fra som det er det normale at have opfattelser, er der faste og hvis dele ikke udsættes for kritisk bedømmelse på grundlag af
1 2 3 Dette til forskel fra som det er det normale at have opfattelser, er der faste og hvis dele ikke udsættes for kritisk bedømmelse på grundlag af erfaringen og anden viden. 4 5 Muligheden vælges (eks.
Læs mereB: Kommer vi tilbage til.
1 2 A: Kommer vi tilbage til. B: Kommer vi tilbage til. C: Er et dogme med rødder i 1864, 9. april og Irak Afghanistan traumet: Militære krav og professionalisme er derfor irrelevant og er blevet afviklet
Læs mereMichael H Clemmesen 29.11.2010. Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1
Michael H Clemmesen 29.11.2010 Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1 Der synes nu at være enighed i Vesten om, at regeringen eller de ledende generaler i Nordkorea
Læs mereOffentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009
Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009 Grundlaget for kommissionens arbejde Kommissionens opgave: Bidrage til at forberede politisk aftale om forsvarets videre udvikling efter
Læs mereForsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET
Bilag 5 til Værnepligtsrapporten af maj 2012 Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET 1. RESUMÉ Det fremgår af nedenstående, at personel
Læs mereTruslerne. Udgangspunktet. Klargøringen
Truslerne Udgangspunktet Klargøringen 1 Truslerne: Kupangreb mod havnen før stormagtskrig, dvs. i fredstid: Blev analyseret i detaljer i begyndelsen af århundredet af premierløjtnant Henri Wenck for et
Læs mere... en del af dit professionelle netværk
TELEGRAFREGIMENTET Forsvarets Føringsstøttecenter... en del af dit professionelle netværk Hele verden som arbejdsplads Til vands, til lands og i luften - nationalt og internationalt Styrkebidrag Når Danmark
Læs mereSocialdemokratiets Forsvarspolitik
Socialdemokratiets Forsvarspolitik 5. september 2008 v/forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) Agenda: 1. Tidsplan for forsvarsforhandlingerne 2. Er danske soldater gode? 3. Hvad gør S? 4. Holdningsundersøgelse
Læs mereFlyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden
Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk
Læs mereForsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013
Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.
Læs mereRadikale principper for forsvarspolitikken
Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks
Læs mereKompetenceprofil for stabshjælper (STHJ) HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER
Kompetenceprofil for stabshjælper (STHJ) HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen Opbrydning
Læs mereMål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018
Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018 Indhold 1. Indledning... 3 2. Strategisk målbillede... 4 Den koncernfælles mission og vision... 4 Det strategiske målbillede... 4 2.1. Strategiske
Læs mereKompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER
Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen
Læs mereB8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2
B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser
Læs mereSituations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan
Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan
Læs mereKompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER
Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Electronic Warfare Operatør/sprog (EWOPR/sprog) Funktionsniveau og M100 (hæren). værnstilhørsforhold Antal
Læs mereII Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06
Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold AUG 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 1. september 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.
Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske
Læs mereKompetenceprofil for logistikmand, teknik (LOGMD, Teknik) /INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER
Kompetenceprofil for logistikmand, teknik (LOGMD, Teknik) /INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver
Læs mereII Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold FEB 06
Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold FEB 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 7. marts 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef for
Læs mereU d k a s t. Forslag til Lov om ændring af lov om forsvarets personel. (Opbygning af totalforsvarsstyrken samt etablering af mobiliseringskompagnier)
September 2018 U d k a s t Forslag til Lov om ændring af lov om forsvarets personel (Opbygning af totalforsvarsstyrken samt etablering af mobiliseringskompagnier) 1 I lov om forsvarets personel, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereKompetenceprofil for konstabel/panseringeniørkompagni (KS/PNIGKMP) HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER
Kompetenceprofil for konstabel/panseringeniørkompagni (KS/PNIGKMP) HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver
Læs mereMichael H. Clemmesen, militærhistoriker. Krigen og dens love
Michael H. Clemmesen, militærhistoriker Krigen og dens love Hovedpunkter Hvad det betyder at være kritisk avislæser igennem 50 år og historiker Krigens Love som et hårdt tilkæmpet valg, der aldrig er eller
Læs mereUdkast af 14 JAN 2004 til artikel til Militært Tidsskrift:
Michael H. Clemmesen, Brigadegeneral Udkast af 14 JAN 2004 til artikel til Militært Tidsskrift: En kommentar til Venstre i Viborg Amts Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalgs Oplæg til nyt forsvarsforlig:
Læs mereBekendtgørelse af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.
LBK nr 582 af 24/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. november 2017 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2017/000334 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs merePå vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014
- Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen
Læs mereTak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.
Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder
Læs mereDanskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Læs mereKommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg
Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,
Læs mereHold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!
Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.
Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske
Læs mereLandets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Læs mereHoldninger til Hjemmeværnet
Holdninger til Hjemmeværnet 16 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 København Ø Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Sammenfatning 4 1.1 Tillid til Hjemmeværnet og vigtigheden af Hjemmeværnets bidrag 4 1.2 Vigtighed
Læs mereTale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012
1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde
Læs mereArbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 3. Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 3 Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen Indholdsfortegnelse Indledning 2 Baggrund 2 Totalforsvaret
Læs mereHoldninger til Hjemmeværnet
Holdninger til Hjemmeværnet Danmarks Statistik Sejrøgade 11 København Ø Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 4 1.1 Tillid til Hjemmeværnet og vigtigheden af Hjemmeværnets bidrag 4 1.2 Vigtighed og relevans
Læs mereDANMARK I DEN KOLDE KRIG
INDLÆG i CEPOS 14 SEP 2005 OM DIIS-UDREDNINGENS TRUSSELSAFSNIT DANMARK I DEN KOLDE KRIG 1 Udredningens oprindelige forsideudkast rekonstrueret Den kolde krig i Europa fra 60ernes midte VEST 1) Samfund
Læs mereDen kolde krig som indenrigspolitisk slagmark
Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,
Læs mereHærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet
Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007
Læs mereDanmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor
Danmark og NATO Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO NATO's ønsker til medlemslandenes. men er der reelt styrkemål det modsætningsforhold, og kapaciteter. som spørgsmålet
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen
Læs mereKompetenceprofil for sanitetsassistent HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER
Kompetenceprofil for sanitetsassistent HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Konstabel, Sanitetsassistent M112 (flyvevåbnet) Ca. 15
Læs mereMål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2018
Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2018 11. december 2017 Indhold 1. Indledning... 1 2. Strategisk målbillede 2018... 2 3. Mål for 2018... 4 4. Opfølgning... 7 5. Påtegning... 8 1. Indledning
Læs mereEr F-35 det rigtige valg til Danmarks forsvarspolitiske behov?
Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del Bilag 134 Offentligt Er F-35 det rigtige valg til Danmarks forsvarspolitiske behov? FOU-høring 25. maj 2016 Jacob Barfoed, PhD, major Forsvarsakademiet 1 Overblik Er
Læs mereJeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.
Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne
Læs mereHvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk
Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som
Læs mereStations dimensionering på Djursland anno 2013.
Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Version 1.0 Denne dimensionering bygger på kommentar, henvisninger og anbefalinger fra den dimensionering Anders Enggaard har analyseret sig frem til. Analyse
Læs mereFORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007
NOTAT FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 Resume Dette notat beskriver den aktuelle status for de udviklede støtteforanstaltninger, der er rettet mod medarbejdere og pårørende
Læs mereForsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2016 Deres kongelige højheder, deres excellencer kære pårørende og især - kære veteraner.
Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2016 Deres kongelige højheder, deres excellencer kære pårørende og især - kære veteraner. [INDLEDNING] Ja veteraner, det er det I er. Der kan være flere
Læs mereRetsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereSlovakiske mobile enheder i Rusland
Slovakiske mobile enheder i Rusland Indledning Slovakiske enheder deltog i operation Barbarossa næsten fra starten af felttoget. I Slovakiet begyndte mobiliseringen om morgenen d. 22. juni 1941. Samtidigt
Læs mereForsvarsudvalget FOU Alm.del Bilag 19 Offentligt
Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del Bilag 19 Offentligt 2015-10 Retningslinjer for Forsvarets anvendelse af tolke og andre lokalt ansatte i forbindelse med indsættelse i internationale operationer 1.
Læs mereBRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende
Læs mereArbejdsmarkedet-mit job
Arbejdsmarkedet-mit job Hæren Skrevet af Jakob Dalgaard Matthiesen 9.a 4. november 2009 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse: 1. De fysiske rammer.side 3 2. Produktionsproces.side 3 3. Arbejdsfunktioner/arbejdsstyrke.side
Læs mereOrienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted:
HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 410-100 Orienteringssamtale (samtaleskema) Navn: Samtale afholdt den / 20 Adresse på ansøgning kontrolleret med sundhedskort. På ansøgers: Bopæl Andet sted: Du har søgt optagelse
Læs mereTaleseddel til besvarelse af samrådsspørgsmål B-F fra Folketingets Forsvarsudvalg
Forsvarsudvalget 2017-18 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Taleseddel til besvarelse af samrådsspørgsmål B-F fra Folketingets Forsvarsudvalg den 16. november 2017
Læs mereUdenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995
Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet
Læs mereBeslutning i det danske folketing den 14. december 2001:
KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske
Læs mereNOTAT. Sagsbehandler: KORSEK02. Notat vedr. beskrivelse af operation GREEN DESERT
FORSVARSKOMMANDOEN NOTAT Bilag: Bilag 1: Principper for afsøgning Bilag 2: Kommandoforhold Sagsbehandler: KORSEK02 Sag: 2012/002534 Dokument: 559790 Dato: 2012-03-01 Notat vedr. beskrivelse af operation
Læs mereHoldninger til Hjemmeværnet
Holdninger til Hjemmeværnet 19 Forord Hjemmeværnskommandoen har bedt Danmarks Statistik om at kortlægge danskernes holdning til Hjemmeværnet. Undersøgelsen er et bidrag til Hjemmeværnets årsrapport og
Læs mereUddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder.
Hjemmeværnskommandoen Institution Hjemmeværnskommandoen Forfatter Steen Gøtsche, Major Opgavetypen der eksemplificeres Beredskab Kort om Hjemmeværnet Hjemmeværnet har i forsvarsforlig 2005 2009 af 10.
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereForsvarets. mission og vision
Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen
Læs mereREDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.
Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE
Læs mereTale i Them-Gulbene Venskabsforening TOR 17 MAJ 2018
Af major, MF Kristian Pihl Lorentzen, Ans Tale i Them-Gulbene Venskabsforening TOR 17 MAJ 2018 Mine damer og herrer! Indledningsvis vil jeg takke mange gange for invitationen til at tale i anledning af
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04
RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til statsrevisorerne
Læs mereFORSVARSMINISTEREN. 15. marts 2012
Folketingsmedlem Troels Lund Poulsen Folketingsmedlem Bjarne Laustsen Folketingsmedlem Marie Krarup Folketingsmedlem Zenia Stampe Folketingsmedlem Holger K. Nielsen Folketingsmedlem Villum Christensen
Læs mere2
1 2 3 4 5 6 1983 1922: Bornholmerne ønskede at forsvare sig ved kysten, Hærledelsen i København ville sikre sig, at man gjorde, som den ønskede, nemlig ikke at forsvare ved kysten 1922 1932: Bornholms
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om forsvarets personel
Lovforslag nr. L 124 Folketinget 2018-19 Fremsat den 12. december 2018 af forsvarsministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om forsvarets personel (Opbygning af totalforsvarsstyrken
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2010-11 Fremsat den 10. november 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Veteraners opfyldelse af opholdskravet
Læs mereOrienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema)
Orienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema) Ansøgers fulde navn: Samtale afholdt den / 20 Du har søgt optagelse i (distrikt og underafdeling): Samtalen er gennemført mellem ansøger og ansøgers
Læs mereStrategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling
Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration
Læs mereANTAL ANSATTE I FORSVARET. HÆREN Ca. 10.200. SØVÆRNET Ca. 3.300. FLYVEVÅBNET Ca. 3.500. FÆLLESVÆRN Ca. 7.300
1 ANTAL ANSATTE I FORSVARET HÆREN Ca. 10.200 SØVÆRNET Ca. 3.300 Ca. 24.300 FLYVEVÅBNET Ca. 3.500 FÆLLESVÆRN Ca. 7.300 Danmarks internationale engagement 1949-2011 Bosnien-Hercegovina Makedonien Kroatien
Læs mereUKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien
26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,
Læs mereTruslen mod Danmark i den kolde krig
Truslen mod Danmark i den kolde krig Forelæsning 27 10 2005 for Kungl Krigsvetenskapsakademien & Kungl Örlogsmannasällskapet 1 Tak for indbydelsen. Det er en stor ære at få mulighed at forelæse for denne
Læs mereSlutdokument Aktiv hele livet
Slutdokument Aktiv hele livet Opsamling fra omstillingsgruppen Indhold Proces... 2 Konferencen den 24. april 2014... 3 Paradigmeskift i velfærden... 4 Kommunikationsstrategi... 4 De indkomne forslag...
Læs mereUniversity of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav
Læs mereMål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2017
Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2017 20. december 2016 Sankelmarksvej 26 4760 Vordingborg Telefon: 72 45 20 00 Telefax: 72 45 20 01 E-mail: hjk@hjv.dk Web: www.hjv.dk CVR: 16 28 71 80 EAN:
Læs mereBrief HÆREN OG FORSVARSFORLIGET INITIATIVER, KONSEKVENSER OG PERSPEKTIVER
Brief MAJ 2018 HÆREN OG FORSVARSFORLIGET INITIATIVER, KONSEKVENSER OG PERSPEKTIVER Af major Michael Sonne Jørgensen og oberstløjtnant Steen Wegener, Center for Landmilitære Operationer, Institut for Militære
Læs mereTryg base- scoringskort for ledere
INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med
Læs mereChristen er soldat og veteran
anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har
Læs meremen jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915
Jeg har nu i et antal år beskæftiget mig med Tunestillingens baggrund. Det skete først rimeligt grundigt under forarbejdet til behandlingen af værnene under 1. Verdenskrig i den lille bog The Danish Armed
Læs mereTrusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien
25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram
Læs mereGENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, SVN
GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, SVN 1. FORMÅL Formålet er, at sergenteleven erhverver sig den nødvendige grundlæggende viden og færdigheder og på grundlag heraf tilegner
Læs mereKystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten
Kystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten DMI-brugermøde om varsling af forhøjet vandstand, Karup 6.9.2017 Michael Rasmussen Mig selv uddannet jernbaneingeniør i
Læs mere1. LOGISTIKBATALJON. En professionel bataljon, i en moderne hær
1. LOGISTIKBATALJON En professionel bataljon, i en moderne hær 1. Logistikbataljon er inde i en særdeles spændende periode med mange forandringer og nye opgaver, indledningsvis med fokus på rekruttering
Læs mereStudieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR KAMPTROPPERNE 1
Studieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR KAMPTROPPERNE 1 1 Tjenestegrensmodulet benævnes våbenkursus internt i Hæren. Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. TJENESTEGRENSMODULETS FORMÅL... 3 3.
Læs mereLÆRINGSPLAN FOR. Enhedsuddannelse 6003 Bevogtning
Version 1.0 LÆRINGSPLAN FOR Enhedsuddannelse 6003 Bevogtning Udarbejdet af: HVS STUDIE-UDVIKLINGSSEKTION Dato og år: DEC 2017 Side 1 af 12 sfortegnelse sfortegnelse... 2 Fagbeskrivelse... 3 Indledning...
Læs mereSamrådsspørgsmål L 125, A:
Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009
Læs mereNy organisering i Ungdommens Røde Kors
Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde
Læs mereEt erhvervsinitiativ for veteraner
Et erhvervsinitiativ for veteraner VELKOMMEN HJEM er en ny organisation for virksomheder, der ønsker at tage et samfundsansvar med aktiv involvering af virksomheden ved at føre veteraner og erhvervsliv
Læs mereJeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.
Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind
Læs mereStærkere indsats til inddrivelse af SUgæld. En 7-punktsplan til styrket inddrivelse af SU-gæld i udlandet
Stærkere indsats til inddrivelse af SUgæld i udlandet En 7-punktsplan til styrket inddrivelse af SU-gæld i udlandet Stærkere indsats til inddrivelse af SU-gæld i udlandet 2 Forord I Danmark har studerende
Læs mere19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk
19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ
Læs mere