Sager Ligebehandlingsnævnet Arbejdsretten Højesteret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sager Ligebehandlingsnævnet Arbejdsretten Højesteret"

Transkript

1 Forhandlinger OK 11 Overenskomstforhandlingerne i 2011 blev afsluttet allerede i maj 2010 med en 1 årig forlængelse af den eksisterende overenskomsttekst og en generel lønregulering på 1,07%. Forliget mellem FA og henholdsvis Finansforbundet og DFL, der denne gang forhandlede sammen, kom i hus så tidligt på grund af den økonomiske situation. Der blev derfor heller ikke aftalt nogen ændringer eller fornyelser i overenskomsterne, der dermed får en reel løbetid på 4 år. Beretningsåret var fortsat præget af strukturforandringer med virksomhedsoverdragelser og fusioner mellem FA s medlemmer - primært på pengeinstitutsiden. Antallet af medarbejdere i FA s medlemsvirksomheder faldt i årets løb. Forandringer hos FA s medlemmer har givet ekstra opgaver til FA s sekretariat, især rådgivning om de medarbejdermæssige konsekvenser ved organisationsændringer. Pr. 1. juni 2010 havde FA 220 medlemmer. Pr. 1. juni 2011 har FA 218 medlemmer. FA fik nye medlemmer i beretningsåret, hvoraf nogen havde ønsker om særlige overenskomstvilkår. Ikke alle virksomheder i den finansielle sektor har arbejdsopgaver eller ansatte, der passer ind i de generelle overenskomster mellem FA og Finansforbundet eller DFL. Et eksempel herpå er Bankernes Kontantservice (BKS), der som nystartet virksomhed, ønskede medlemsskab af FA, men på særlige vilkår. Det lykkedes at få en aftale med Finansforbundet om overenskomstvilkår for de ansatte i BKS, der kan matche de mere enkle jobniveauer og virksomhedens konkurrencesituation. Normalt forløber FA s forhandlinger fredeligt og bag lukkede døre. Men dette billede blev ændret ved forhandlinger om ny overenskomst for Trygs assurandører. Tryg ønskede lønnedsættelser, og det kunne ikke løses lokalt. I første omgang kunne FA og Finansforbundet heller ikke selv forhandle en løsning i hus. Der blev derfor varslet konflikt for assurandørerne i Tryg, og Finansforbundet varslede også sympatikonflikt for et uvist antal assurandører i andre virksomheder. Samtidig sendte Finansforbundet forhandlingen i Forligsinstitutionen. Pressen interesserede sig meget for sagen, der blev meget spektakulær, bl.a. fordi Finansforbundet længe fastholdt forkerte oplysninger om niveuaet for de ønskede lønnedsættelser og overdrev konsekvenserne af en eventuel konflikt.

2 Med forhandlingerne og de varslede konflikter fulgte også 3 arbejdsretssager om lovligheden af den varslede sympatikonflikt. Sagerne blev udsat, da FA og Finansforbundet ved Forligsinstitutionens hjælp fik forhandlet en ny overenskomst i hus for Trygs assurandører. En overenskomst, der indebærer en gennemsnitlig lønnedsættelse på 5,79% og en 3 årig overenskomst. Det er første gang, finanssektoren har lavet et forlig i Forligsinstitutionen på forsikringsområdet. Udgivet

3 Sager FA repræsenterer medlemmerne i sager om brud på og fortolkning af overenskomster og i sager om uenighed i ansættelsesretlige personsager. Det gælder, uanset om sagen føres ved Arbejdsretten, ved faglig voldgiftsret, ved de almindelige domstole eller ved særlige nævn, som fx Ligebehandlingsnævnet. Sagsstatistik 2009 og FA har i 2010 repræsenteret medlemmerne ved alle instanser. Af afgørelser kan nævnes: Ligebehandlingsnævnet Ligebehandlingsnævnet frifandt i november 2010 et FA-medlem for en klage over at have afskediget en medarbejder i strid med Ligebehandlingsloven. Sagen drejede sig om en far, der var vendt tilbage fra forældreorlov ca. 2 måneder før, virksomheden besluttede afskedigelsen - som i øvrigt var led i en kollektiv afskedigelsesrunde. Ligebehandlingsnævnet begrundede frifindelsen med, at bevisbyrden for at have afskediget i strid med Ligebehandlingsloven påhvilede medarbejderen. I de fleste sager om afskedigelser vedrørende Ligebehandlingsloven har arbejdsgiveren bevisbyrden for ikke at have afskediget i strid med loven. I denne sag lagde Ligebehandlingsnævnet til grund, at såvel afskedigelsen som beslutningen om at afskedige ikke blev taget under medarbejderens orlov men efter at medarbejderen havde genoptaget arbejdet. Herefter vurderede Ligebehandlingsnævnet, at afskedigelsen havde været nødvendig af økonomiske grunde, at 1/3 af medarbejderne var afskediget som led i den nødvendige omlægning af virksomheden, og at virksomheden med rette havde valgt at beholde de medarbejdere, der havde de mest relevante kvalifikationer efter denne omlægning af driften og organisationen. Arbejdsretten Arbejdsretten frifandt i november 2010 et FA-medlem for en påstand om krav om en "betydelig" bod i anledning af et erkendt overenskomstbrud. Sagen drejede sig om fejl i forbindelse med lønudbetalinger, som skete i perioden oktober 2008 til sommeren Fejlene skete i forbindelse med, at virksomheden havde outsourcet lønadministrationen og efterfølgende overgik til et nyt lønsystem. Det medførte en række fejl, herunder manglende lønudbetalinger og manglende indbetaling til medarbejdernes pensionsordninger. Både virksomheden og den ny lønadministrator udfoldede betydelige bestræbelser på at afbøde de opståede fejl, som implementeringen af det ny lønsystem havde affødt. Herudover modtog de berørte medarbejdere àcontobetalinger eller fik tilbud om at kunne lave overtræk på deres medarbejderkonto. Forbundet gjorde gældende, at der var sket fejl svarende til en værdi af 3,4 mio. kr. Virksomheden erkendte, at der var begået fejl, som virksomheden havde ansvaret for - men ikke i den størrelsesorden, som Finansforbundet gjorde gældende. Virksomheden havde da også erkendt, at der var begået et overenskomstbrud, og sagen drejede sig derfor kun om, hvorvidt der skulle betales bod - og størrelsen på en evt. bod. Arbejdsretten frifandt virksomheden. Arbejdsretten havde som udgangspunkt, at pligten for en arbejdsgiver til at betale korrekt løn er af afgørende betydning, og at brud på denne pligt som udgangspunkt er bodspådragende. Der gælder dog en "tålegrænse for fejl, der kan klares ved at blive rettet", og denne tålegrænse var ikke overskredet. Arbejdsretten lagde vægt på den outsourcingssituation, som var baggrund for problemerne, herunder at der var tale om en stor virksomhed, at virksomheden havde gjort alt, hvad der var muligt for at rette op på de fejl, der var sket, og at der var tale om bagatelagtige ulemper for de berørte medarbejdere. Højesteret Højesteret afgjorde sidst på året principielle sager om medarbejderaktier, som alle var anke af domme afsagt af Sø- og Handelsretten indenfor de seneste år. FA repræsenterede de 7 af virksomhederne.

4 Sagerne drejede sig om, hvorvidt medarbejderaktier udgør et egentligt løngode med den konsekvens, at arbejdsgiver ikke kan stille krav om, at medarbejderne skal være i uopsagt stilling for at få del i aktierne. Et sådant krav stiller arbejdsgiverne normalt, dels fordi det stemmer med intentionerne med at give medarbejderaktier (tiltrækning og fastholdelse af medarbejderne), og dels fordi det er et krav for, at aktietildelingen kan omfattes af den fordelagtige skattebehandling efter Ligningslovens regler. Sagerne drejede sig om både gratisaktier, favørkursaktier og medarbejderobligationer. Højesteret afgjorde, at kravet på aktier ikke kan betinges af, at medarbejderen er i uopsagt stilling. Kravet for skattefrihed efter Ligningsloven regulerer ikke retsforholdet mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager. Fratrådte eller opsagte medarbejdere har derfor krav på aktier på lige fod med de fortsat ansatte medarbejdere for den tid, de forholdsmæssigt har været ansat i optjeningsåret, jf. funktionærlovens 17 a. Det gælder uanset, om der er tale om gratis- eller favørkursaktier. Højesteret lagde herefter til grund, at aktierne/obligationerne har en økonomisk værdi, der kan sidestilles med tantieme og gratiale, som er de ydelser, funktionærlovens 17 a direkte omfatter. Det gælder også favørkursaktier, som medarbejderen skal investere i. Også kravet i funktionærlovens 17 a om, at der skal være tale om et aftale-/sædvanemæssigt krav på aktier var opfyldt. Højesteret lagde i den forbindelse vægt på, at en arbejdsgivers meddelelse om en generel medarbejderaktieordning er udtryk for en aftale/et løfte, som medarbejderen kan støtte ret på. Det gælder, uanset om meddelelsen sker ved en cirkulæreskrivelse, på intranettet eller på anden vis. Og det gælder også i forhold til medarbejdere, der ikke har fået kundskab om ordningen, fx fordi de er fratrådt, før meddelelse bliver givet. Højesteret bestemte dog, at aktierne skulle båndlægges som en konsekvens af Ligningslovens regler. Fratrådte medarbejdere har således krav på en forholdsmæssig udlodning af aktier, men aktierne skal båndlægges, og de er ikke skattefri. Tillidsmandssagerne Sager om tillidsrepræsentanter og øvrige beskyttede medarbejdere har været stigende i beretningsperioden.

5 Baggrunden herfor er, at mange medlemsvirksomhder for tiden gennemgår strukturændringer og organisationsændringer i forbindelse med optimering og effektivisering af arbejdsgange. Filiallukninger og sammenlægninger er ligeledes dagligdags kost. I den forbindelse rokeres ansatte, og der foretages væsentlige ændringer. Alt dette indebærer at både tillidsrepræsentanter og andre beskyttede ansatte - som arbejdsmiljørepræsentanter, SU-medlemmer, medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og tillidsfolk i forbundenes valgte ledelse, også berøres af de ændringer, der sker i virksomhederne. Hertil kommer, at der er ca beskyttede ansatte ud af Finansforbundets godt medlemmer, så ca. 3% af alle beskæftigede på finanområdet har tillidsmandsbeskyttelse. Dette skal ses i lyset af, at ca ansatte har taget afsked med sektoren grundet finanskrisen. Tillidsrepræsentanternes særlige beskyttelse indebærer, at der, før der sker ændringer i deres arbejdsvilkår af væsentlig karakter, skal holdes et organisationsmøde mellem FA og Finansforbundet eller DFL. I modsat fald er der tale om brud på overenskomsten og dermed en bod for virksomheden. Finansforbundet og DFL er meget opmærksomme på de beskyttede medarbejdere og Finansforbundet har beskyldt virksomhederne for i stigende grad at afskedige medarbejdere med tillidsmandsbeskyttelse. FA har tilbagevist dette med tørre tal, og FA gør meget for at henlede medlemsvirksomhedernes opmærksomhed på den særlige beskyttelse og procedurereglerne i forbindelse hermed. Det sker ved FA s almindelige kursusvirksomhed og ved omtale på hjemmesiden. I det daglige løses sagerne dog som regel gnidningsløst, og nogle klares telefonisk, fordi de påtænkte ændringer vurderes som uproblematiske, også af Finansforbundet og DFL. FA og Finansforbundet har den 20. januar 2011 afholdt et fælles temamøde for sekretariaterne om tillidsvalgte og håndteringen af de opståede sagerne. FA har desuden den 10. maj 2011 holdt et specialkursus om tillidsmandens rolle i det daglige samarbejde. Finansforbundet havde et indlæg på kurset. Færre kollektive afskedigelser Selvom året stadig var præget af nedgang i medarbejderantallet, er dette i højere grad sket ved naturlig afgang eller ved mindre personalereduktioner, som er blevet løst efter drøftelser i de lokale SU. FA har derfor kun haft få forhandlinger med Finansforbundet og DFL i løbet af beretningsåret om kolletkive afskedigelser. Efterhånden er processen om de kollektive afskedigelser, små som store, en integreret del af arbejdet i de finansielle virksomheder. Det giver derfor sjældent anledning til konkrete sager efterfølgende, omend især Finansforbundet er meget opmærksom på muligheden for

6 individuelle sager om påstået usaglighed i kølvandet på en større afskedigelsesrunde. Udgivet

7 Regulering Bonus og lønpolitik Finanskrisen medførte øget internationalt fokus på finansielle virksomheders aflønningspolitikker. Blikket faldt også på lønmodeller, der ukritisk kunne opfordre til, at medarbejderne tog store risici på den finansielle virksomheds vegne. I august 2010 blev der i Danmark indgået en politisk aftale om ansvarlig lønpolitik. Aftalen lagde sig op af de EU-regler, der var i støbeskeen dog med enkelte danske særregler. I oktober blev reglerne om aflønningspolitik i kapitalkravsdirektiv 3 så vedtaget i EU. Det stod nu klart, at de kommende regler om aflønning skulle træde i kraft den 1. januar 2011, og der kom for alvor fart på lovgivningsprocessen i Danmark og det øvrige Europa. I starten af december 2010 blev de nye lovregler om aflønningspolitik så vedtaget i Danmark. Loven blev fulgt af en bekendtgørelse, som blev offentliggjort i slutningen af december. Endvidere vedtog FA og sektorens brancheorganisationer finanssektorens kodeks om lønpolitik, der ligeledes blev offentliggjort i december. FA har overordnet været positivt indstillet over for regler, der skal modvirke, at risk-takers, direktører og bestyrelsesmedlemmer tager unødige risici på virksomhedens vegne. Det har imidlertid gennem hele forløbet været væsentligt, at EU-reglerne ikke blev overimplementeret i Danmark, da det kan skabe konkurrenceforvridning i forhold til de øvrige EU-lande. I forhold til EU har FA lagt vægt på, at EU-reglerne skulle tage højde for den generelle internationale regulering. FA har på såvel nationalt som EU-plan anset det for afgørende at få påvirket processen i den rigtige retning og understøtte virksomhedernes muligheder for individuelt at leve op til de nye krav. Den hektiske lovgivningsproces gjorde det vanskeligt for virksomhederne at tilpasse sig de nye lovregler, der trådte i kraft 1. januar Der er fortsat nogle udeståender om fortolkningen og rækkevidden af de nye regler, hvorfor FA også vil have fokus på området i resten af Certificering kompetencekrav til rådgivere I april 2011 indførte økonomi- og erhvervsministeren kompetencekrav til investeringsrådgivere. Det var den såkaldte certificeringsordning, der havde været undervejs i et års tid. Med den blev kravene til rådgivernes kompetencer konkretiseret, og pengeinstitutterne blev pålagt at dokumentere rådgivernes kompetencer med forretningsgange for systematiske uddannelsesforløb og ved at lade rådgiverne bestå en prøve. De nye regler giver plads til en høj grad af fleksibilitet og metodefrihed. Det giver den enkelte virksomhed mulighed for fortsat at tilrettelægge sin kompetenceudvikling af medarbejdere på den måde, som passer bedst til virksomhedens organisering og mål.

8 Selvom kompetencekravene er endnu et led i den omfattende regulering, som finanssektoren er pålagt, kan de også give en positiv effekt. De vil medvirke til at synliggøre for omverdenen, hvor meget branchen gør for at uddanne og kompetenceudvikle sine rådgivere. Ferieloven Ferieloven er ændret to gange på et år, henholdsvis pr. 1. juli 2010 og pr. 1. maj Beskæftigelsesministerens ændringer har haft fokus på at fjerne offentlige ydelser til personer, som har et forsørgelsesgrundlag i form af tilgodehavende feriepenge. Derudover har der været ønske om mere kontrol med, at arbejdsgivere afregner alle uhævede feriepenge, at lønmodtagere, som tiltræder nyt job under fritstilling, ikke mister feriepenge fra den gamle arbejdsgiver, og at forældelsesreglerne er lempet til fordel for lønmodtagerne. Ferieloven har stor betydning for virksomhedernes arbejdstilrettelæggelse og medarbejdernes trivsel. FA har derfor i høringsfasen forsøgt at få større fokus og en mere grundig revision af loven. FA har således bedt om, at ferieloven blev sat under luppen med deltagelse af arbejdsmarkedets parter for at sikre, at loven ikke blot blev opdateret, men også fremtidssikret. FA har desuden bedt om, at man fjerner unødvendige administrative byrder og tillige giver virksomheder og medarbejdere mere fleksibilitet indenfor rammerne af arbejdstidsdirektivet. Det lykkedes ikke denne gang at få den grundige revision af ferieloven, men virksomhederne fik nogle administrative lettelser. Der er med virkning fra 1. maj 2011 sket en forhøjelse af de satser, som virksomheder kan udbetale feriepenge efter, uden at skulle kontrollere, at medarbejderen holder ferie. Deuden har virksomhederne fået forlænget fristen for at indgå

9 ferieoverførselsaftaler. Samtidig har Beskæftigelsesministeriet givet tilsagn om at overveje FA's øvrige forslag til ændringer i ferieloven. FA holdt den 6. april et medlemsmøde om ændringerne i ferieloven. FA har redegjort for de vedtagne ændringer i ferieloven i Informationerne D-01-10, D og D Barseludligningsordning I 1. oktober 2006 trådte loven om barseludligningsordning i kraft, og samtidig stoppede FA's barselsudligningsordning. FA's medlemsvirksomheder er med i den lovpligtige barseludligningsordning, da sektoren ikke fik godkendt sin egen barselsudligningsordning. Ministeriet krævede, at ordningen skulle udløse refusion for alle lønmodtagere på barsels-/forældreorlov, mens finanssektorens barselsudligningsordning kun udløste refusion for lønmodtagere i virksomheder med over 60% kvinder. I de første 2 år blev der oparbejdet et overskud i den centrale barseludligningsordning, da forholdet mellem bidrag og refusion ikke stemte overens. Først i 2009 ændrede ministeriet bidrags- og refusionssatserne. På det tidspunkt var der akkumuleret et overskud på mere end 400 mio. kr. I 2007 og 2008 var der omtrent balance mellem finanssektorens bidrag og refusion fra den centrale barseludligningsordning. Ifølge statistikken over arbejdsomkostninger har sektoren derimod modtaget 134 kr. i refusion pr. 100 kr. bidrag i Dette skyldes de ændrede bidrags- og refusionssatser og den udvidede refusionsperiode. Med fuldtidsansatte i finanssektoren i 2009 var det samlede bidrag til barseludligningsordningen ca. 56 mio. kr. Ved uændret omfang og fordeling af barselsorlov opnåede sektoren et højere overskud fra udligningsordningen i 2010, hvorimod sektoren i 2011 forventes, at komme tilbage til niveauet for EU, herunder arbejdstid og vikarer FA har i forbindelse med EU Task Force behandlet ændringsdirektivet om europæiske samarbejdsudvalg, forældreorlovsdirektivet og vikardirektivet. Ændringsdirektivet om europæiske samarbejdsudvalg er ikke aftaleimplementeret i FA's overenskomster. FA har i Beskæftigelsesministeriets implementeringsudvalg arbejdet for at implementeringsloven ikke overimplementerer direktivet.

10 EU Task Force er enige om, at forældreorlovsdirektivet kan implementeres i FA's overenskomster. FA har meddelt Beskæftigelsesministeriet, at direktivet forventes implementeret ved overenskomstforhandlingerne i 2012, og ministeriet har bl.a. på den baggrund bedt EU om, at implementeringsfristen forlænges indtil Fristen ville ellers udløbe 7. april EU Task Force behandler fortsat vikardirektivet. Det er FA's holdning, at direktivet regulerer vikarbureauvikarer, og derfor har meget ringe betydning i finanssektoren. Dette synspunkt er underbygget af en spørgeskemaundersøgelse gennemført i januar og februar På den baggrund mener FA ikke, at direktivet skal implementeres i overenskomsterne. FA deltager i Beskæftigelsesministeriets forberedelse af implementeringsloven, der skal træde i kraft i december FA har bidraget til den europæiske bankarbejdsgiverforenings (EBF-BCESA) holdning til revision af arbejdstidsdirektivet. EU Kommissionen har gennem to høringer bedt arbejdsmarkedets parter vurdere, om der er behov for at ændre det gældende direktiv, og om parterne på europæisk plan vil forhandle en revision af direktivet. FA's bidrag til svar på EU Kommissionens første høring om ændring af det eksisterende arbejdstidsdirektiv udgjorde kernen i EBF-BCESA's svar til EU Kommissionen. Det forventes, at BusinessEurope og ETUC (European Trade Union Confederation) vil forhandle om et nyt arbejdstidsdirektiv. BusinessEurope vil alene revidere det gældende direktivs bestemmelser om rådighed og rådighedsvagter, som EU Domstolen har truffet afgørelser om. Udgivet

11 Uddannelse Finanssektorens uddannelsespolitik samlet i FA I foråret 2010 havde Finansrådet overdraget interessevaretagelsen af det uddannelsespolitiske område for penge- og realkreditinstitutområdet til FA. I slutningen af 2010 besluttede Forsikring & Pension også at overdrage sin uddannelsespolitiske interessevaretagelse på forsikringsområdet til FA. Dermed var hele finanssektorens uddannelsespolitik samlet i FA. I FA er uddannelsespolitikken blevet tæt integreret med arbejdsmarkedspolitikken. FA's kompetenceudvalg FA's nye kompetenceudvalg havde sit første møde den 1. september Udvalget har siden da drøftet alt lige fra praktikpladser til overenskomstbestemmelser, men det største og gennemgående tema i løbet af året har været fremtidens uddannelser. FA's bestyrelse ønskede, at kompetenceudvalget skulle begynde overvejelserne og drøftelserne om, hvordan fremtidens uddannelser skal se ud. Kompetenceudvalget tog fat på den diskussion på baggrund af en større kortlægning af de eksisterende finansielle uddannelser og en drøftelse af hvilke kompetencebehov virksomhederne ville have i fremtiden. Det kom der mange ideer ud af, fx mere finansfaglig toning af relevante kandidatuddannelser og fælles lederuddannelser. Drøftelserne slog også fast, at sammenhæng mellem uddannelserne og høj kvalitet i uddannelserne fortsat ville være vigtig. Fremtidens struktur for udbuddet af de offentlige finansielle uddannelser Set med Finanssektorens øjne er erhvervsakademiuddannelserne helt centrale i forhold til rekruttering og videreuddannelse af medarbejdere. Som udbydere af både Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning, Finansøkonomuddannelsen og Finansbacheloruddannelsen er erhvervsakademierne de primære samarbejdspartnere i forhold til uddannelsen af finansielle medarbejdere. Erhvervsakademierne har eksisteret siden De skal evalueres i 2013 med henblik på etableringen af en permanent struktur for erhvervsakademiernes udbud efter Ifølge det politiske forlig bag erhvervsakademierne skal de i den forbindelse overveje, om de vil afgive deres udbud af professionsbacheloruddannelser eller lade sig fusionere ind i professionshøjskoler. I foråret 2010 tog debatten om erhvervsakademiernes fremtid imidlertid fart. Det er FA s vurdering, at den verserende debat vil få afgørende betydning for udbuddet af finansielle uddannelser. FA er gået aktivt ind i denne debat for at sikre så stærke finansfaglige miljøer som muligt. Erhvervsakademiernes med finansielle uddannelser

12 På den baggrund er det FA's vurdering, at erhvervsakademierne bør have permanent udbudsret til professionsbacheloruddannelsen efter Derfor er målet at sikre selvstændige og bæredygtige erhvervsakademier med udbud af både Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning, Finansøkonomuddannelsen og Finansbacheloruddannelsen. Som konsekvens heraf skal erhvervsakademierne frigøres fra erhvervsskolerne, men samtidigt ikke tvinges til at lade sig fusionere ind i professionshøjskolerne. Som et aktivt led i at nå denne målsætning har FA tilsluttet sig den fælles handlingsplan "Erhvervsakademi 2015", der deler samme mål. Bag initiativet står udover FA også LO, DI, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Tekniq. Herudover har hovedparten af landets erhvervsakademier valgt at tilslutte sig handlingsplanens målsætninger. Ud fra dette udgangspunkt arbejder FA politisk for at sikre en fremtidig struktur i det uddannelsespolitiske, der understøtter så stærke finansielle uddannelser som muligt. Bedre anerkendelse af realkompetencer Der er kommet fornyet fokus på bedre anerkendelse af realkompetencer. Det er blandt andet sket efter, at Danmarks Evalueringsinstitut offentliggjorde en stor undersøgelse, der viste, at der stadig er mange barrierer for gennemførelsen af ensartede realkompetencevurderinger af høj kvalitet. Realkompetencevurderinger er vigtige for anerkendelsen af de kompetencer, som mange finansansatte tilegner sig gennem kurser og uddannelser i de virksomheder, hvor de er ansat, eller gennem uddannelsesforløb hos eksterne private uddannelsesudbydere. Hvis kompetencerne ikke anerkendes, kan de ansatte løbe panden mod en mur, når de gerne vil læse videre i det offentlige uddannelsessystem, fx på HD. FA har gentagne gange gjort Undervisningsministeriet opmærksom på problemstillingen og i 2011 kom FA med i en arbejdsgruppe under Undervisningsministeriet, som skal komme med anbefalinger til, hvordan der kan sikres bedre anerkendelse af realkompetencer.

13 AMU Foto: Århus Erhvervsakademi Grundlæggende finansuddannelse (GFU) Med den ændrede struktur i varetagelse af finanssektorens uddannelser, hvor det administrative i forhold til finansuddannelsen blev rykket fra Finansrådet til Finanssektorens Uddannelsescenter (FUC), fulgte modellen for FlexFinans med til FUC. FUC har tidligere haft et forløb, der hed Basisrådgiveren. Det var en række AMU-kurser, der gav kursisterne kompetencer inden for sektorens områder. Basisrådgiveren har eksisteret i flere udgaver, hvor ingen af dem ledte til eksamen. FUC og International Business College har nu sammensat et forløb til erstatning for FlexFinans /Basisrådgiveren Grundlæggende finansuddannelse. Forløbet er tættere på FlexFinans i struktur end Basisrådgiveren og dermed tættere på strukturen i den måde, finansuddannelsen er opbygget i årgang , dvs. mere tematiseret. Skills Council EU Kommissionen meddelte i deres kommuniké i december 2008 og juni 2009, at den agter at undersøge muligheden for at oprette et europæisk Skills Council om job og kvalifikationer. Ekspertgruppen anbefaler i sin rapport fra 2010 om "nye kvalifikationer til nye jobs" oprettelsen af EU-Skills Council som en af sine vigtigste aktiviteter for analyse af færdigheder, behov og udvikling, og på den måde komme med. I tråd med Kommissions anbefalinger har Banking Committee for European Social Affairs (BCESA) udarbejdet et udkast for et Skills Council, som omfatter jobs og færdigheder i bankvirksomheder i Europa. Forslaget blev drøftet i SSDB (Bank Sectoral Social Dialogue Committee). Her blev man enig om at sætte Skills Council lidt i bero og afvente yderligere tiltag fra Kommissionen. Årsagen til beslutningen var stor usikkerhed om hvilke jobs og færdigheder, der skulle behandles i et Skills Council. Det faglige udvalg for Finanssektoren Det faglige udvalg for Finanssektoren i regi af FA blev konstitueret den 7. december Udvalget er paritetisk nedsat, og FA besætter formandsposten. Udvalget har til opgave at følge den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder. Det er udvalgets opgave er at definere Finansuddannelsens mål, varighed, struktur,

14 bedømmelsesplaner og praktikuddannelsen. Udvalget indstiller forslag til godkendelse i Undervisningsministeriet, der fastsætter regelsættet for uddannelsen. Af opgaver under Det faglige Udvalg, kan nævnes: Fornyelser Ændringer Evt. nedlæggelse af uddannelser Fastsættelse af uddannelsesordningen for Finansuddannelsen på grundlag af uddannelsesbekendtgørelserne Udvalget træffer afgørelser om: Godkendelse af praktikvirksomheder Valg af fag Godkendelse af særbestemmelser i uddannelsesaftaler Afkortning eller forlængelse af uddannelsestid Klager over skoleafgørelser Afgørelse af uenigheder mellem virksomhed og elever mm. Udvalgenes kompetence er selvføglelig ikke ubegrænset, men skal udfoldes inden for lovgivningens rammer, herunder finansloven og de regler, som er fastsat for uddannelserne i almindelighed, fx i bekendtgørelser om erhvervsuddannelser og bekendtgørelserne om eksamen og karakterskala mv. Finansuddannelsen I 2010 var optaget af elever i Syddanmark og 17 på Færøerne og i Grønland. Det er en anelse lavere end i 2009, hvor optaget samlet var 277, heraf 13 på Færøerne og i Grønland. Elevindtaget Effekten af den store justering af finansuddannelsen i 2008, hvor bl.a. det endelige koncept for fagprøven blev fastlagt, afventes med årgang 2008/10's eksamen, der finder sted juni Undervisningsministeriet godkendte i oktober 2010 den ønskede indplacering af Finansuddannelsen i NQF den nationale kvalifikationsramme. Finansuddannelsens trin 1 kundemedarbejder, blev indplaceret på niveau 3, trin 2, selve Finansuddannelsen blev indplacering på niveau 4. EBTN og EFPA Selvom EU ikke har beslutningskompetence på uddannelsesområdet er påvirkningen alligevel stor. Gensidig anerkendelse og gennemsigtighed af uddannelser er stigende, og samarbejde tværs over grænserne spiller en stadig større rolle. Dette afspejler sig mest i sektorens samarbejde med EFPA. I august 2010 opnåede HD 2.del i Finansiel Rådgivning at blive akkrediteret som EFP (European

15 Financial Planner). Danmark har også haft førertrøjen på i forbindelse med den videre udvikling og opdatering af EFPA's to standarduddannelser nemlig EFA (European Financial Advisor) og EFP (European Finacial Planner). EFPA-Danmark har ikke stået stille, og i marts 2011 blev både Aalborg Universitet og International Business College (IBC) i Kolding medlem af EFPA-Danmark. EBTN er fortsat en forening hvor erfaringsudveksling er i højsædet. EBTN er meget aktiv i forskellige EU projekter på uddannelsesområdet. I 2010/2011 har gennemsigtighed af uddannelser i den finansielle verden været en væsentlig opgave. Udgivet

16 Akademiuddannelsen Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning Akademiuddannelsen, der svarer til HD 1. del, er internationalt akkrediteret, og er blevet en de facto standard for den basale rådgiveruddannelse i sektoren. Samtidig er uddannelsen den formelle uddannelsesmæssige ramme for ejendomsmægleruddannelsen. FA's rolle er dels at sikre et relevant finansfagligt indhold, dels at sikre et ensartet højt og internationalt anerkendt kvalitetsniveau uanset geografisk placering. Ydermere sikrer FA via fælles central tilmelding, holddannelse og distribution af undervisningsmaterialer og e-læring, at virksomhedernes og de studerendes ønsker til skole/fagvalg imødekommes. Kvalitetssikring og faglig udvikling FA sikrer den faglige kvalitet og udvikling af Akademiuddannelsen alt fra opdatering af tal og takster over større revisioner til decideret nyudvikling af fag. Det drejer sig primært om samarbejdet med erhvervsakademierne om studieordning, fagplaner og obligatorisk pensum og om produktion af egentligt undervisningsmateriale. Hovedvægten lægges på det finansspecifikke. Akademiuddannelsen i tal Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning er med sine studerende én af Danmarks største akademiuddannelser. Siden uddannelsens start i 2003 er antallet af studerende blevet mere end fordoblet. De

17 seneste semestre har antallet af studerende fra pengeinstitut- og realkreditbranchen samt gruppen af andre været faldende, mens der har været en stigning i antallet af studerende fra ejendomsmæglerbranchen. Forventningen er, at der vil ske yderligere fald i søgningen fra bank/realkredit/forsikring til næste år, da der vil være færre nyuddannede finansassistenter på grund af den finansielle krise. Aktiviteter baseret på fag fra Akademiuddannelsen FA er pr. 1. januar 2011 ophørt med de kursusaktiviteter, der helt eller delvist er baseret på fag fra Akademiuddannelsen. Aktiviteterne fortsætter i regi af Erhvervsakademiet Lillebælt. For yderligere information kontakt FA på telefon Udgivet

18 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø FA's udvalg for arbejdsmiljøansvarlige har holdt 4 møder. Udvalgsarbejdet er koncentreret om, at virksomhederne får aktuelle arbejdsmiljøfaglige indlæg, nyheder om fx politiske initiativer, samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter, regelændringer - og desuden mulighed for gensidig erfaringsudveksling. Blandt emnerne har været reformen om virksomheders arbejdsmiljøarbejde, som trådte i kraft 1. oktober Reformen stiller nye krav til virksomhederne og giver samtidig nye muligheder. Arbejdstilsynets vejledninger blev først færdige og udsendt i marts og indholdet førte til kritik fra arbejdsgiversiden. Flere virksomheder har derfor valgt at lade hidtidige funktionsperioder udløbe, før de foretager ændringer i organiseringen. En tendens i større virksomheder er, at arbejdsmiljøproblemer i højere grad løses og forebygges af personer med faglighed indenfor fx indeklima, ergonomi mv. eller ledere - frem for af en klassisk arbejdsmiljøorganisation. Der er fortsat en vis usikkerhed knyttet til, hvilke krav Arbejdstilsynet vil stille til størrelsen af en arbejdsmiljøorganisation, hvis virksomheden ikke indgår en lokal aftale. Arbejdsmiljøuddannelse er tæt forbundet hermed. Her har hovedtemaet været implementeringen af den nye obligatoriske uddannelse på 3 dage samt af virksomhedernes pligt til at give tilbud om supplerende uddannelse. Et andet hovedemne er implementeringen af det politiske forlig fra marts 2011 om en 2020-strategi på arbejdsmiljøområdet. Her er det de direkte konsekvenser for virksomheder og medarbejdere, som er det væsentlige. Arbejdsulykker har altid været et højt prioriteret emne. Trods relativt få og kun mindre alvorlige ulykker i finanssektoren er virksomhederne interesseret i arbejde med ulykkesforebyggelse, fx i forbindelse med forskellige former for vold eller trusler, samt en praktisk håndtering ved hjælp det digitale "EASY-system". Et andet centralt emne er psykisk arbejdsmiljø, hvor mange virksomheder arbejder systematisk med forskellige former for "positive arbejdsmiljøfaktorer", dvs. indsatser og tiltag, der kan bidrage til mindre sygefravær, bedre trivsel, højere motivation og produktivitet i virksomheden. Klassiske virkemidler er tiltag rettet mod arbejdsbetinget stress, men også bredere indsatser mod øget trivsel er et fast omdrejningspunkt i mange virksomheder.

19 Samarbejdsrådet, der er sammensat af FA, Finansforbundet og DFL, har udsendt en opfordring til virksomhederne om at tage trusler på arbejdspladsen op til drøftelse i samarbejdsudvalget - og tilbagemeldinger viser, at virksomhederne tager det alvorligt. På DFL-området har FA indgået en aftale om, at ledelse og medarbejderrepræsentanter lokalt - og FA og DFL centralt - har overtaget håndhævelsen af reglerne om psykisk arbejdsmiljø fra Arbejdstilsynet. Der har ikke været rejst sager på organisationsniveau herom i beretningsåret. Et tredje emne, som gradvis fylder mere, er såkaldt muskelskeletbesvær. Før var det tunge løft, skub og træk, som var synderen, men fremover kan det blive en særlig udfordring i virksomheder med meget stillesiddende arbejde - fx kontorvirksomheder. Der har hidtil været mest opmærksomhed på forebyggelse af museskader, men der synes at være stigende behov for at forebygge ryg-, nakke- og skulderlidelser. Et problem er her, at de gener, som opleves på arbejdspladsen, kan være forårsaget af livstilsfaktorer, som virksomhederne ikke er herre over, fx for lidt motion eller anden form for fysisk aktivitet. Udgivet

20 Sektoren og medarbejderne Færre nyansættelser i finanssektoren FA har opgjort personaleomsætningen frem til november Siden efteråret 2008 har der været en større andel af medarbejdere, der forlod deres job, end medarbejdere der tiltrådte et nyt job i sektoren. De seneste tal viser, at afgangen og tilgangen af medarbejdere har nærmet sig hinanden betydeligt. Dog er der stadig lidt flere fratrædelser end nyansætteler. Fra august til november 2010 var det 2,9%, der forlod en virksomhed/koncern i sektoren og 2,8%, der startede i en. Det er især andelen af nyansatte medarbejdere, der har ændret sig siden finanskrisen. Andelen af fratrådte medarbejdere har selvfølgelig også været påvirket, men af modsatrettede tendenser: Afskedigelser og fusioner har skabt større afgang, men den frivillige omsætning har været mindre i kraft af færre jobs at søge over i. Den mindre forskel mellem af- og tilgang af medarbejdere i de seneste tal gør sig gældende indenfor både penge- og realkreditinstitutter og forsikring, men det mindste gab er indenfor forsikring. Andelen af fratrådte medarbejdere fra november 2009 til november 2010 var 10,5% i penge- og realkreditinstitutter og 12,0% i forsikringsselskaber, mens andelen af nye medarbejdere var henholdsvis 8,9% og 11,5%. DA udgav i 2010 en analyse, der viste, at hver fjerde, der blev ledig og efterfølgende fik job igen, skiftede til en anden branche end den, han eller hun kom fra. Det fremgik, at ansatte i finanssektoren var særligt mobile, idet 59,3% af de nyledige fra finans-, forsikrings- og ejendomsbranchen, der kom i arbejde igen, fandt det nye job i en anden branche. Det skrev vi om personaleomsætning Medarbejderafgangen kun lidt højere end -tilgangen Stadig flere holder op end får nyt job i finanssektoren Tidligere finansansatte får nye jobs i andre brancher Beskæftigelsen falder Beskæftigelsen i FA's medlemsvirksomheder faldt i 2010 til Dette er en nedgang på 3,6% i forhold til 2009, hvor antallet af medarbejdere var Den største beskæftigelsesnedgang var hos pengeinstitutterne, hvor antallet af medarbejdere faldt fra pr. 1. juni 2009 til pr. 1. juni Et fald på 5,2%. Nedgangen i beskæftigelsen var større fra 2009 til 2010, end mellem 2008 og Det samlede beskæftigelsesfald var dengang på medarbejdere. Selvom mange medarbejdere

21 formelt blev afskediget i starten af 2009, var de fortsat ansat i virksomhederne på tidspunktet for opgørelse af 2009-medarbejdertallet pga. lange opsigelsesvarsler. Dermed slog afskedigelserne først igennem i tallene for I efteråret 2010 spurgte FA og Forsikring & Pension medlemsvirksomhederne om beskæftigelsessituationen, herunder den forventede beskæftigelsesudvikling. Virksomhederne vurderede, at antallet af job i banker, forsikring, realkredit og it ville falde med ca fra 2010 til Samtidig vurderede virksomhederne, at selvom der bliver færre medarbejdere i finanssektoren, vil der blive ansat flere unge medarbejdere. Dermed mindskes de problemer med alderssammensætningen i sektoren, der kan opstå, hvis der ikke tages unge medarbejdere ind. De finansielle virksomheder havde ikke problemer med at rekruttere i 2010 og forventede heller ikke problemer på kort sigt. Men i takt med, at konjunkturerne vender, forudser virksomhederne vanskeligheder med at rekruttere specialister. Undersøgelsen viste også, at ikke alle virksomheder har en langsigtet strategi for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Kombineres disse ting, er det klart, at der ligger en udfordring på personaleområdet i fremtiden. Danmark har nordisk rekord i antallet af bankansatte Med godt medarbejdere i de danske pengeinstitutter er der flere finansmedarbejdere i Danmark end i hvert af de øvrige nordiske lande.

22 Når antallet af medarbejdere sættes i relation til indbyggertallet i de forskellige nordiske lande, betjener kun de islandske bankmedarbejdere færre indbyggere end i Danmark. Det skrev vi om beskæftigelsen Færre assurandører færre i FA's medlemsvirksomheder Finanssektorens undersøgelse af beskæftigelsen Nye uddannelsesprofiler Medarbejdersammensætningen i den finansielle sektor er i forandring. Hvor den mest almindelige vej ind i sektoren tidligere har været finansuddannelsens elevforløb, finder stadigt flere med anden baggrund vej ind i sektoren. Med et optag på i alt 229 finanselever i 2010 var optaget historisk lavt. Siden 2000 er der sket et paradigmeskifte i rekrutteringen af medarbejdere til den finansielle sektor. Dels er antallet af akademikere steget, dels bliver elevindtaget i stigende grad substitueret af den øgede rekruttering af finansøkonomer. Det er særlig tydeligt i pengeinstitutter. Denne udvikling er blevet endnu mere udtalt, fordi elevindtag i bankerne i 2009 og 2010 er reduceret som følge af finanskrisen. I samme periode er rekrutteringen af finansøkonomer ikke faldet tilsvarende. Det betyder, at der nu kommer flere nye finansøkonomer til bankerne end nye elever. Det skrev vi om elever og andre uddannelsesprofiler

23 Forårssemesteret Akademiuddannelse i Finansiel rådgivning Akademiuddannelsen er Danmarks mest populære Finansøkonomerne i den finansielle sektor ny rapport Færre elever og flere finansøkonomer Færre ansøgere på HD i Finansiel Rådgivning Nyt nummer af FA Magasinet om uddannelse Finansfædre tager lang orlov En nybagt far, der arbejder i finanssektoren, tog i gennemsnit 9,3 ugers barsel i Var han ansat i et forsikringsselskab tog han i gennemsnit 8,1 ugers barsel, mens en far ansat i pengeog realkreditinstitutter i gennemsnit tog 9,7 ugers barsel. Det viser en spørgeskemaundersøgelse om fædres brug af barsel, som FA foretog i slutningen af Finanssektorens medarbejdere er dækket af 2 forskellige overenskomster. Barselsmulighederne afhænger derfor af, om de er ansat i penge- og realkreditinstitutter eller forsikringsselskaber. I 2008 blev perioden med fuld løn udvidet med 2 uger på penge- og realkreditområdet, hvorimod der ikke skete en lignende udvidelse på forsikringsområdet. Denne overenskomstmæssige forskel på de to finansielle områder ses i undersøgelsens resultater. Undersøgelsen viser, at der er en forskel i forældreorlovslængden på over halvanden uge, alt efter om faren er ansat i et forsikringsselskab eller i et penge/realkreditinstitut. Den asymmetriske ændring i fædrenes overenskomstbestemte ret til orlov med løn i 2008 har været afgørende for forskellen i den gennemsnitlige orlovslængde på de to finansielle områder. Generelt er finanssektoren i front, når det gælder fædres orlov til børn, hvilket bekræftes af Danmarks Statistiks nyeste analyse af orlov i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption. Analysen viser, at finansmænd i gennemsnit holdt 60 dages orlov til deres barn født i 2009, og dermed 22 dage mere end der blev holdt blandt mænd på det samlede arbejdsmarked. Det skrev vi om barsels- og forældreorlov Nye tal underbygger finansfædres lange orlov Nybagte finansfædre passer deres børn Høje lønninger og arbejdsomkostninger i finanssektoren Finanssektorens lønstigninger lå i 2010 betydeligt højere end i de øvrige sektorer, og i modsætning til den offentlige sektor og den samlede private sektor var der i 2010 en positiv reallønsudvikling i finanssektoren. Danmarks Statistik angav i 4. kvartal 2010, at den største årlige lønfremgang var inden for finansiering og forsikring, hvor stigningen var 3,9% i forhold til 4. kvartal Lønstigningen i den finansielle sektor er dermed væsentlig højere end i den samlede private sektor og overstiger også lønstigningerne i den offentlige sektor. Årsagen er høje overenskomstmæssige lønstigninger aftalt i februar 2008, med lønstigning på 3,7% pr. 1. juli Den 1. april 2011 steg lønnen yderligere 1,07%, men herefter er der ikke

24 aftalt yderligere lønstigninger i indeværende overenskomstperiode. Foruden høje lønomkostninger er finanssektoren blevet pålagt yderligere udgifter til lønsumsafgift. Lønsumsafgiften steg fra 9,13% til 10,5% pr. 1. januar Statistikken over arbejdsomkostninger viser, at lønmodtagernes fortjeneste i finanssektoren udgjorde knap 88% af de samlede arbejdsomkostninger, og at øvrige omkostninger udgør godt 12%. Af de øvrige arbejdsomkostninger er lønsumsafgiften den største enkelt-post i finanssektoren. Den beløb sig i 2009 til 32,43 kr. pr. præsteret arbejdstime og udgjorde dermed 7,8% af de samlede arbejdsomkostninger. Det skrev vi om løn- og arbejdsomkostninger Finansmedarbejdere har stadig stigende realløn Høj løn til It-medarbejdere i finans Gammel overenskomst fastholder høje lønstigninger 32 kr. i timen til lønsumsafgift Nordisk lønudvikling ikke mere i takt Højere løn og pension til medarbejderne Lønudvikling i ro Fokus på kvindelige ledere Mens der er langt mellem kvinderne i direktionerne, så stiger antallet af kvindelige ledere i finanssektoren lidt hvert år. Målt på samtlige ansatte med ledelsesfunktioner udgør kvinderne i dag 29,6% af lederne. Ser vi alene på ledere på det øverste ledelsesniveau, såkaldte topledere, udgør kvinderne 21,9%. For 5 år siden var tallene noget lavere.

25 Andelen af kvindelige ledere er generelt stigende på det danske arbejdsmarked. I Ledernes Hovedorganisation var 21% af medlemmerne kvinder i I 2011 er tallet steget til 25%. Umiddelbart ikke en voldsom stigning, når vi mener at vide, at flere kvinder vælger karrierevejen. Kvindeandelen i Ledernes Hovedorganisation er da også større blandt nye medlemmer, men det slår kun i mindre grad igennem på totalen. Virksomheder i finanssektoren arbejder for at få flere kvinder i ledelsen - og det er et langt sejt træk. Der er masser af erfaring med kvindelige ledere i finanssektoren. Og arbejdet med at få flere kvinder til at vælge lederkarrieren fortsætter. Det skrev vi om kvindelige ledere FA magasinet sætter spot på kvinder i finans Flere kvindelige ledere hvert år Finanssektoren har fokus på kvinder Kønsbalance i finanssektoren Flere kvindelige ledere i den finansielle sektor For yderligere information kontakt FA på telefon Udgivet

BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE

BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 29 Forsikrings- og pensionsområdet FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FORSIKRING & PENSION AMALIEGADE 7 AMALIEGADE 1 1256 KØBENHAVN K. 1256 KØBENHAVN K. Beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 FOKUS DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Seniorkonsulent Kirsten Lemming-Christensen Layout og opsætning: Grafisk designer Maja Pode

Læs mere

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 212 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Pengeinstitutter på skrump 4 Mindre bevægelser i pensions- og forsikringsselskaber 4 IT eneste område i vækst

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

OK12 OK12 - forløbet

OK12 OK12 - forløbet OK12 I de første måneder af 2012 forhandlede FA nye overenskomster på plads med både Finansforbundet og DFL. Forhandlingerne stod i skyggen af den internationale finansielle krise, og op til forhandlingerne

Læs mere

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer O V E R E N S K O M S T mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer Indholdsfortegnelse 1 Dækningsområde... 3 2 Anciennitet, aldersgrænse...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1

Indholdsfortegnelse. Side 1 Æ K S BE E G I FT U S E LS S R E ND 21 S L E ØG E Indholdsfortegnelse 1. Resumé...2 2. Beskæftigelsen i den samlede finansielle sektor...3 Færre medarbejdere i sektoren...3 Lav personaleomsætning i finanssektoren...4

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1 (ret til at anmode

Læs mere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere 43 beskyttede medarbejdere opsagt Oprettet: 02-09-2010 Opdateret: 03-09-2010 Det var sagligt, da en virksomhed opsagde 43 tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Læs mere

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 De nye overenskomster Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 Introduktion Kollektive overenskomster, herunder hovedaftaler, overenskomster, tiltrædelsesoverenskomster, lokalaftaler, kutymer Overenskomstparter,

Læs mere

VEJLEDNING OM LOKALAFTALER

VEJLEDNING OM LOKALAFTALER VEJLEDNING OM LOKALAFTALER INDHOLD FORORD... 3 HVAD ER EN LOKALAFTALE?... 4 HVORDAN INDGÅS EN LOKALAFTALE?... 5 LOKALAFTALERS INDHOLD... 6 OPSIGELSE AF LOKALAFTALER... 7 LOKALAFTALENS RELATION TIL STANDARDOVERENSKOMSTEN...

Læs mere

Tendenser i finanssektoren

Tendenser i finanssektoren Tendenser i finanssektoren Digitalisering, konsolidering og vigende indtjening har samlet set betydet, at beskæftigelsen i den finansielle sektor også faldt i 2012. Faldet i beskæftigelsen har været mest

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Statens afgift på løn tynger finanssektorens omkostninger 6. Danmark: Nordens største finansarbejdsplads 9

Statens afgift på løn tynger finanssektorens omkostninger 6. Danmark: Nordens største finansarbejdsplads 9 Lønstigningerne i den finansielle sektor er fortsat i den høje ende 3 Statens afgift på løn tynger finanssektorens omkostninger 6 Selvom fraværet falder, er der fortsat plads til forbedring 5 Danmark:

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN Finansforbundet September 2007 Tekst og layout: Kommunikation Oplag: 600 VALGET ER DIT Medlem af Finansforbundet eller ej? Valget er naturligvis

Læs mere

Finansforbundet. Det naturlige valg i den finansielle sektor

Finansforbundet. Det naturlige valg i den finansielle sektor Finansforbundet Det naturlige valg i den finansielle sektor finansforbundet 2012 / Tekst: kommunikation / layout: katrine kruckow / foto: jasper carlberg Velkommen! Finansforbundet er en naturlig del af

Læs mere

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. Orientering Fornyelse af Landsoverenskomsten for butikker Den 16. februar 2014 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK HANDEL indgået aftale om fornyelse af butiksoverenskomsten for en 3årig periode.

Læs mere

OK08-forlig på forsikringsområdet. Klarhed over kompetencer. En mere enkel overenskomst. FA og DFL er blevet enige om en treårig. overenskomst s.

OK08-forlig på forsikringsområdet. Klarhed over kompetencer. En mere enkel overenskomst. FA og DFL er blevet enige om en treårig. overenskomst s. OK08-forlig på forsikringsområdet FA og DFL er blevet enige om en treårig overenskomst s. 3 Klarhed over kompetencer Medarbejderen kan få sine aktuelle kompetencer afklaret s. 5 Gennembrud for VOK FA og

Læs mere

6 Højesteretsdomme om favør- og gratisaktier til fratrådte medarbejdere

6 Højesteretsdomme om favør- og gratisaktier til fratrådte medarbejdere Indhold 1 Løn i opsigelsesperiode og 2 b godtgørelse 2 Godtgørelse for manglende ansættelsesbevis 3 Ændret stilling under graviditet var forskelsbehandling 4 Overtrædelse af partshøringspligten og oplysningspligten

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

FA og uddannelsespolitikken. Uddannelse giver vækst. Videreuddannelse. Certificering. Gode bud til regeringens. vækstforum s. 4

FA og uddannelsespolitikken. Uddannelse giver vækst. Videreuddannelse. Certificering. Gode bud til regeringens. vækstforum s. 4 FA og uddannelsespolitikken Fra folkeskole til arbejdsmarked s. 2 Uddannelse giver vækst Gode bud til regeringens vækstforum s. 4 Videreuddannelse Finansuddannelser hænger sammen s. 6 Certificering Regeringen

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

Politikker og indsatsområder 2012-2014

Politikker og indsatsområder 2012-2014 Politikker og indsatsområder 2012-2014 DFL s vision og de fem missioner: DFL placerer sig allerforrest med at udvikle og virkeliggøre den fremtidsorienterede fagforening til gavn for hvert enkelt medlem.

Læs mere

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk på ret kurs FINANSFORBUNDETS forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark på ret kurs Finanskrisen har været øverst på dagsordenen det sidste års tid. Både i medier, på den politiske scene,

Læs mere

Afholdelse af omsorgsdage...3

Afholdelse af omsorgsdage...3 Omsorgsdage - vejledning Finansforbundet Indledning... 2 Hvem er omfattet af bestemmelserne... 2 A. Generelt... 2 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 2 Erhvervelse af ret til omsorgsdage...

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Årsrapport 2012. Barsel.dk

Årsrapport 2012. Barsel.dk Årsrapport 2012 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd Sygeplejeoverenskomst 2010 2012 - Ledere Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd 794650 1 Indhold 1. Overenskomstens område 4 2. Grundløn 4 3. Funktions- og kvalifikationsløn 5 4.

Læs mere

MEJERIBRANCHENS OVERENSKOMST FOR MEJERILEDERE OG FUNKTIONÆRER

MEJERIBRANCHENS OVERENSKOMST FOR MEJERILEDERE OG FUNKTIONÆRER VERENSKOMST 2015 MEJERIBRANCHENS OVERENSKOMST FOR MEJERILEDERE OG FUNKTIONÆRER 2015 2018 Indgået mellem DI Overenskomst ll (Mejeribrugets Arbejdsgiverforening) og Foreningen af mejeri ledere og funktionærer

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012 Sag 223/2010 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Dansk Erhverv som mandatar for B (advokat Peter Vibe) I tidligere instans

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer Indhold Error! Style not defined. Fællesbestemmelser Organisationsaftale om Industriens Kompetenceudviklingsfond Industriens Organisationsaftaler tilføjes denne aftale: 1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond

Læs mere

OVERENSKOMSTEN DI/ATL-3F

OVERENSKOMSTEN DI/ATL-3F OVERENSKOMSTEN DI/ATL-3F 20. Kompetenceudvikling Anmærkning: Erstattes 1. oktober 2012 af 20 a, bemærk dog 20 a, stk. 1, afsnit 5. Stk. 1. IKA-samtaler Alle medarbejdere gives ret til under fornødent hensyn

Læs mere

EU-direktiver og danske regler. Hvad laver Arbejdsmiljørådet? Uddannelsesområdet. Arbejdsmarkedskommissionen. FA er med i Arbejdsmiljørådet s.

EU-direktiver og danske regler. Hvad laver Arbejdsmiljørådet? Uddannelsesområdet. Arbejdsmarkedskommissionen. FA er med i Arbejdsmiljørådet s. Hvad laver Arbejdsmiljørådet? FA er med i Arbejdsmiljørådet s. 3 EU-direktiver og danske regler Et direktivs vej gennem systemet s. 4 Uddannelsesområdet Uddannelsesområdet bruger mange forkortelser s.

Læs mere

Overenskomstforhandlingerne 2014

Overenskomstforhandlingerne 2014 Overenskstforhandlingerne 2014 Vikal'nvCr(~l1Sko,nstcn Fagligt Fælles FOI"bund Dansk Erhverv Arbejdsgiver Nedennævnte parter har dags dato i regi af forligsinstitutionen indgået aftale fornyelse af Vikaroverensksten

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 Outsourcing og medarbejdere v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Dagens program Hvornår finder virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse i forbindelse med offentlig udbud, og hvad

Læs mere

Fra lokal uenighed til retssag. Seneste sagsstatistik. Hvem er vores modparter. Det fagretlige system. 175 verserende sager s. 4. Et sagsforløb s.

Fra lokal uenighed til retssag. Seneste sagsstatistik. Hvem er vores modparter. Det fagretlige system. 175 verserende sager s. 4. Et sagsforløb s. Fra lokal uenighed til retssag Et sagsforløb s. 3 Det fagretlige system Voldgift i stedet for domstole s. 6 Seneste sagsstatistik 175 verserende sager s. 4 Hvem er vores modparter Der er kommet nye modparter

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Højesterets dom af 21. januar 2015

Højesterets dom af 21. januar 2015 LPnyt nr. 2015:1 Administration i elevsager efter Højesterets dom af 21. januar 2015 Løn- og Personalenyt Indholdsfortegnelse Resumé... 1 Indhold... 1 Hvordan skal der forholdes i aktuelle og fremtidige

Læs mere

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Gode råd om Barsel Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Den Danske Boghandlerforening

Læs mere

Modregnede 500.000 kr. i medarbejdernes løn

Modregnede 500.000 kr. i medarbejdernes løn Modregnede 500.000 kr. i medarbejdernes løn 600 medarbejdere fik ved en fejl dobbelt betaling for overarbejde i seks måneder. Arbejdsretten afgjorde, at virksomheden kunne modregne i medarbejdernes løn,

Læs mere

2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold

2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold Indhold 1 "Rigtige" direktører har ikke privilegeret lønkrav 2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold 3 Mere om handicapbegrebet 1 "Rigtige" direktører har ikke privilegeret

Læs mere

NR.3. Bonus og lønpolitik. Dagligdagen i FA. Bankansatte har det stadig godt. Sektor på skrump. HR-området i finanssektoren er

NR.3. Bonus og lønpolitik. Dagligdagen i FA. Bankansatte har det stadig godt. Sektor på skrump. HR-området i finanssektoren er Dagligdagen i FA HR-området i finanssektoren er præget af mange forandringer s 2 Bonus og lønpolitik Nye regler, som er svære at forstå og administrere s 3 Bankansatte har det stadig godt Bankfunktionærer

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelsesret juni, 2013

Nyhedsbrev. Ansættelsesret juni, 2013 Nyhedsbrev Ansættelsesret juni, 2013 I dette nyhedsbrev gennemgår vi to vigtige love. Den ene vedrører nogle netop vedtagne regler om ændringer af vikarers retsstilling i Danmark, den anden vedrører reglerne

Læs mere

Årsrapport 2014. Barsel.dk

Årsrapport 2014. Barsel.dk Årsrapport 2014 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

LØNPOLITIK FOR FIH ERHVERVSBANK A/S

LØNPOLITIK FOR FIH ERHVERVSBANK A/S LØNPOLITIK FOR FIH ERHVERVSBANK A/S Anvendelsesområde Denne lønpolitik for FIH Erhvervsbank A/S ("FIH") gælder for alle ansatte i FIH og fastlægger herudover inden for rammerne af lov om finansiel virksomhed

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC)

DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC) OVERENSKOMST for Lærervikarer 2014 2017 mellem DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER OG LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC) Indhold 1 Overenskomstens område 4 2 Arbejdstid 5 3 Løn 5 4 Specialundervisning og vidtgående

Læs mere

Virksomhedsoverdragelse

Virksomhedsoverdragelse Udbudsportalen.dk Virksomhedsoverdragelse - Vejledning til medarbejderne Udbudsportalen.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Post@udbudsportalen.dk Indholdsfortegnelse 1 Når din arbejdsgiver virksomhedsoverdrager

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Hovedelementerne i forliget på KL s område. Den 16. februar 2015 er der opnået enighed mellem KL og Forhandlingsfællesskabet om et 3-årigt forlig.

Hovedelementerne i forliget på KL s område. Den 16. februar 2015 er der opnået enighed mellem KL og Forhandlingsfællesskabet om et 3-årigt forlig. FORHANDLINGSFÆLLESSKABET Sekretariatet 16. februar 2015 3982.22 Hovedelementerne i forliget på KL s område Den 16. februar 2015 er der opnået enighed mellem KL og Forhandlingsfællesskabet om et 3-årigt

Læs mere

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr.

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. Ansættelseskontrakt 1 Parterne Imellem arbejdsgiver Navn Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: og medarbejder Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. er indgået følgende ansættelseskontrakt med

Læs mere

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund.

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund. PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund mod DI Overenskomst I v/di for Beauvais Foods A/S Tvisten Tvisten angår

Læs mere

Finansforbundet. Det naturlige valg i den finansielle sektor

Finansforbundet. Det naturlige valg i den finansielle sektor Finansforbundet Det naturlige valg i den finansielle sektor Velkommen! Finansforbundet er en naturlig del af dit arbejdsliv i den finansielle sektor. Vi er fagforbundet for hele sektoren, og det betyder,

Læs mere

Vikaroveren skom sten

Vikaroveren skom sten Vikaroveren sk sten OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE 2014 Nedennævnte parter har i forligsinstitutionens regi indgået aftale fornyelse afvikaroverensksten for en 3-årig periode. Aftalen indgår i et samlet mæglingsforslag,

Læs mere

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst omfatter uddannede socialrådgivere

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel Vejledning til TR på privat apotek Apotekerskift - muligheder og udfordringer Undertitel Maj 2014 Apotekerskift Privat Apotek 2 Apotekerskift Indhold Forord...4 Ny apoteker...6 En apoteksbevilling slås

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU OK15 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU Udgivet af Offentligt Ansattes

Læs mere

Året der gik i finans

Året der gik i finans Året der gik i finans Det forgangne beretningsår har været præget af overenskomstforhandlingerne. Forhandlingerne på forsikringsområdet gik planmæssigt og blev afsluttet uden den store dramatik. Men på

Læs mere

Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og CO-industri

Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og CO-industri Orientering Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og COindustri Den 12. februar 2012 indgik DI og COindustri aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst

Læs mere

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

Læs mere

Der tages forbehold for DA's godkendelse af forhandlingsresultatet.

Der tages forbehold for DA's godkendelse af forhandlingsresultatet. Nedennævnte parter har i forligsinstitutionens regi indgået aftale om fornyelse af Pleje og Omsorgsoverenskomsten for en 3-årig periode. Aftalen indgår i et samlet mæglingsforslag, såfremt et sådant fremsættes

Læs mere

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser [Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift. Fagligt Fælles Forbund (3F) mod

Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift. Fagligt Fælles Forbund (3F) mod Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift (FV 2013.0060) Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) for HedeDanmark

Læs mere

GLS-A BARSELUDLIGNING

GLS-A BARSELUDLIGNING GLS-A BARSELUDLIGNING 18. juni 2015 GLS-A-Barseludligning - få refusion ved barsel Hvorfor GLS-A-Barseludligning I henhold til Lov om barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven)

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Næstformandens beretning på Ejendomsforeningen Danmarks landsmøde 2013. Kun det talte ord gælder

Næstformandens beretning på Ejendomsforeningen Danmarks landsmøde 2013. Kun det talte ord gælder Næstformandens beretning på Ejendomsforeningen Danmarks landsmøde 2013 Indledning Kun det talte ord gælder Ligesom formanden vil jeg også indlede med at sige velkommen til landsmødet. Jeg er meget glad

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

OVERENSKOMST MELLEM. NCC Roads A/S METAL SØFART

OVERENSKOMST MELLEM. NCC Roads A/S METAL SØFART DAS OVERENSKOMST MELLEM NCC Roads A/S OG METAL SØFART 2008 2010 1 Nærværende særaftale mellem rederiet NCC Roads A/S og Metal Søfart er gældende for maskinmænd og skibsassistenter påmønstret i skibe ejet

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Jacob Langvad Nielsen VFL, erhvervsjura Specialkonsulent Advokat (L) E-mail: jln@vfl.dk 3. oktober 2013 Dagsorden Ansættelsesretlig

Læs mere

Aftale om Ansættelsesvilkår for Hotel-/Catering officerer i passagerskibe i DFDS A/S mellem Dansk Metals Maritime Afdeling og DFDS A/S

Aftale om Ansættelsesvilkår for Hotel-/Catering officerer i passagerskibe i DFDS A/S mellem Dansk Metals Maritime Afdeling og DFDS A/S Aftale om Ansættelsesvilkår for Hotel-/Catering officerer i passagerskibe i DFDS A/S mellem Dansk Metals Maritime Afdeling og DFDS A/S 1. Generelle forhold: Alene medlemmer af Dansk Metals Maritime Afdeling

Læs mere

Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte

Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den 5. november 2012 Forfatter: Birgitte Wenckheim Tryk: Teknisk Landsforbund

Læs mere

Mødereferat 30. april 2015 / side 1 af 5 Referat af SMP møde Holdt den 7. april 2015 Tilstede Fra sekretariatet Fra tværmødekredsen Fraværende

Mødereferat 30. april 2015 / side 1 af 5 Referat af SMP møde Holdt den 7. april 2015 Tilstede Fra sekretariatet Fra tværmødekredsen Fraværende 30. april 2015 / side 1 af 5 Referat af SMP møde Holdt den 7. april 2015 Tilstede Fra sekretariatet Fra tværmødekredsen Fraværende Atradius Aros Bornholms Brand FTF-A GF Forsikring Gjensidige Forsikring

Læs mere

Fornyelse af Transportoverenskomsten med 3F Transportgruppen

Fornyelse af Transportoverenskomsten med 3F Transportgruppen Orientering 7. marts 2014 Fornyelse af Transportoverenskomsten med 3F Transportgruppen Den 6. marts 2014 blev der mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Transportgruppen Strategiske overvejelser: indgået

Læs mere

Vi engagerer os mere. Gennemsigtighedsrapport 2013. CVR-nr.: 29 44 27 89

Vi engagerer os mere. Gennemsigtighedsrapport 2013. CVR-nr.: 29 44 27 89 Vi engagerer os mere Gennemsigtighedsrapport 2013 CVR-nr.: 29 44 27 89 Revisionsvirksomhedens juridiske struktur Nielsen & Christensen er organiseret som et partnerselskab. Nielsen & Christensen Statsautoriseret

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

De trange tider fortsætter 2 Selvom finanssektoren holder igen med lønnen stiger omkostningerne

De trange tider fortsætter 2 Selvom finanssektoren holder igen med lønnen stiger omkostningerne De trange tider fortsætter 2 Selvom finanssektoren holder igen med lønnen stiger omkostningerne Kun 87 pct. af arbejdsomkostningerne er løn 6 Resten er andre omkostninger Lønudviklingen falder 3+4 Men

Læs mere

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere