C O R N E L I U S. Mona Frid-Ploug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "C O R N E L I U S. Mona Frid-Ploug 1941-2003"

Transkript

1 C O R N E L I U S Tidsskrift for astrologisk dokumentation og forskning Redaktion: Astrologisk Museums forskningsarkiv ISSN Skandinavisk forskning Nordens første astrologiske forskningstidsskrift, Makiwema, opstod i 1995, da Uranus gik ind i Vandbæreren, tegnet som astrologisk forbindes med videnskabelig tænkning. CORNELIUS opstod i 2003, hvor Uranus forlader dette tegn, og i direkte forlængelse af de mange videnskabsorienterede astrologidebatter, der var på internettet i netop denne syvårige periode. Tidsskriftet CORNELIUS udsender her sit sidste nummer i sin første årgang. Det afspejler den gryende bevidsthed om nødvendigheden af dokumentation og udforskning af astrologien i dens mange anvendelsesområder. Dette illustreres ved den finske astrolog Maarit Laurentos sobre diskussion af den astrologiske videnskabs betingelser i dag. Mona Frid-Ploug Ligeledes ved Gilbert Tjørnums opdagelse af en rationel sammenhæng, der kan efterprøves eksperimentelt. Samt ved fremlæggelsen af en emnesystematik, der møder de astrologiske videncentres behov. Redaktionens har modtaget den triste meddelelse, at astrologen Mona Frid-Ploug er afgået ved døden i en alder af blot 62 år. Hun har for altid indskrevet sig i astrologiens historie ved sin opdagelse af den odontografiske astrologi, som CORNELIUS var så heldige at kunne bringe hendes udredning af i forrige nummer. Redaktionen og dermed Astrologisk Museum har efter hendes ønske fået overdraget det efterladte forskningsmateriale, som i taknemmelighed vil blive søgt videreført i hendes ånd. red.. 2 En dialog mellem astrologi og videnskab.. 15 Gilbert Tjørnums astrologiske relativitetsteori 21 ADC - astrology decimal classifikation CORNELIUS NR. 4 DECEMBER ÅRG. 25 : 1

2 En dialog mellem astrologi og videnskab Artiklen reflekterer over dialogen mellem astrologi og videnskab. Områder indenfor videnskaben, som kan danne basis for en frugtbar diskussion, opsøges for at analysere den mulige kobling mellem astrologi og videnskab. Artiklen undersøger tillige spørgsmålet: Er astrologi en videnskab - og hvis ja, så på hvilke betingelser? af Maarit Laurento Astrologien har ikke haft noget sammenhængende akademisk førløb de seneste århundreder, siden Kopernikus i 1543 (De Revolutionibus Orbium Coelestium) genopdagede Aristarchus heliocentriske ide. Forandringen i det videnskabelige verdenssyn, som tog sin begyndelse i denne begivenhed, skubbede astrologien væk fra både det videnskabelige samfund og fra kirken. Astrologien havde ellers haft en ganske stærk position hos den sidste, på trods af de adskillige bandbuller. den havde fået siden kirkens tidlige år (se herom i Brau, Weaver & Edmonds 1977). Astrologi var stadig i Renæssancen en almindelig del af den videnskabelige verden overalt i Europa, også i nord. Både Uppsala (Pursiainen 1977) og Turku universiteterne forelæste og praktiserede astrologi i det 17. århundrede (om astrologiens stilling i det finske RESUME Medierne i Finland har gennem de senere år givet mulighed for at iagttage kommentarer og meninger om astrologi. I første del af artiklen vil jeg undersøge den offentlige diskussion af emnet, for hvilken jeg har valgt en diskursiv metode. Ud fra det indsamlede mediemateriale vil jeg fremdrage det faktum, at den offentlige diskussion om astrologi mest er koncentreret om trossætninger, der strømmer ud fra naturvidenskaberne. Disse bringer imidlertid ingen yderligere belysning af dialogen mellem astrologi og videnskab. Dette er grunden til, at sidste del af artiklen søger nye diskussionskanaler. Disse nye kanaler frembydes af semiotik, psykologi og futurologi. Samtidig (for at markere en sondring i forhold til den naturvidenskabelige diskurs) vil astrologi blive defineret gennem en spejling i de nævnte videnskaber. Nicolaus Kopernikus CORNELIUS NR. 4 DECEMBER ÅRG. 25 : 2

3 universitets historie, se Kajanto 1989). De sidste lærestole i astrologi eksisterede ved Salamanca Universitetet i Spanien i 1770 plus nogle enkelte ved tyske universiteter så sent som i det 19. århundrede (Knappich 1988, Campion 1989; se også Campion 1994, Tarnas 1991, Curry 1989, Nikula 1993 og Kajanto 1989). Situationen er ændret dramatisk efter millenniet. Nu er det muligt at få en akademisk grad i astrologi (BA og MA i astrologi ved Kepier College siden 2000, det samme er muligt ved Bath Spa University College siden 2002). Andre studier er også mulige, f.eks. studier i symbolik, historie og metodologi ved Universitetet i Zaragoza i Spanien siden Ved Sorbonne Universitetet (Paris V) fik astrologen Elisabeth Teissier i 2001 godkendt sin doktordisputats om astrologiens epistemologi, hvorved der rejste sig en livfuld polemik om dette emne. Før hende forsvarede Patrice Guinard succesfuldt sin doktordisputats (Guinard 1993) om astrologi og semiotik ved Sorbonne Universitetet (Paris I) ved det filosofiske fakultet. Andre afhandlinger er fremkommet (Harris 1996, 2001, Zimmel 2001) og der eksisterer et samarbejde mellem det akademiske samfund og astrologer i adskillige lande (f.eks. Sophia Project i England). Salamanca Universitetet blev stiftet i 1218 og er Spaniens ældste. Det nåede et højdepunkt i det 16. årh, hvor det af Paven blev erklæret som et af de fire vigtigste læresteder i den kristne verden. De øvrige var Paris, Oxford og Bologna.. Artiklens sigte og indhold Astrologi kan studeres og er værd at studere - også selv om faget vækker følelser og afstedkommer ophedede diskussioner (f.eks. Teissier i Frankrig 2001 eller Lillquist i Finland 1996). Frem for at fundere over om astrologi er en videnskab eller ej, er jeg mere interesseret i at betragte den dialog, der er ved at forme sig mellem astrologi og videnskab. Netop derfor søger jeg i denne artikel efter de områder i videnskaben, der kan yde en frugtbar basis for diskussion for at kunne analysere koblingen mellem astrologi og videnskab. Finske medier har i løbet af de senere år givet mulighed til at komme med kommentarer og meninger om astrologi, hvilket er grundlaget for første afsnit i denne artikel. Jeg vil undersøge den offentlige diskussion af emnet, hvor jeg har valgt en diskursiv vinkel. Ved hjælp af det indsamlede mediemateriale vil jeg fremdrage det faktum, at offentlig diskussion væsentligst koncentrerer sig om de opfattelser, der går ud fra naturvidenskaberne. Den giver imidlertid ingen yderligere oplysning af dialogen mellem astrologi og videnskab. Dette er årsagen til, at jeg i anden del af artiklen vil søge efter de nye kanaler i diskussionen, som skabes af semiotik, psykologi og futurologi. Samtidig (for at skabe en distinktion til den naturvidenskabelige diskurs) vil jeg definere astrologien ved at spejle den i diskursen i de ovenfor nævnte videnskaber. FØRSTE AFSNIT Mediedebatten om astrologi Mediematerialet om astrologi er blevet samlet i årene 1998 og 2000 gennem et medieovervågningsselskab 1, der overvåger medierne via nøgleord, defineret og givet af klienten. Materialet har koncentreret sig om den trykte presse. Baggrunden for at iværksætte den udførte follow-up er den antagelse, at når som helst astrologi bliver fremtrædende i medierne, vil 1 Det omtalte selskab var Observer Finland Oy CORNELIUS NR. 4 DECEMBER ÅRG. 25 : 3

4 der rejse sig en offentlig diskussion - hvilket i denne sammenhæng betyder meninger, kommentarer og standpunkter om astrologi, ikke horoskoper etc. Meninger, kommentarer osv. var også de nøgleord, der blev benyttet, hvor ugehoroskoper og den slags blev udeladt fra indsamlingen. I året 1998 var der en serie om astrologi i 12 dele med genudsendelser. I tillæg publicerede det førende finske dagblad Helsingin Sanomat en månedlig serie af artikler med titlen Stjernerne fortæller, frk. Nykänen. En astrolog 2 og avisens redaktionschef gav hver deres månedlige fremtidsscenario til en journalist. Dette var imidlertid ikke nok til at vække diskussion. I begyndelsen af år 2000 opstod imidlertid en offentlig diskussion om astrologi efter nogle interviews, jeg gav i tidsskrifter (Kotiliesi, Sunnuntaisouomalainen, Teknikka & Talous, Opettaja). Materialet fra 1998 inkluderer en follow-up efter fem måneder og det fra 2000 en followup efter tre måneder. Dertil er der materiale fra internettet, fra en skeptisk forening, der kalder sig Skepsis ry. Der var en livlig diskussion om astrologi i begyndelsen af år I denne artikel vil jeg kun anvende pressematerialet. Min interesse ligger navnlig i de tekster, der handler om videnskab. Der var mere end hundrede tekster fra år 1998 (112), hvoraf 12% handler om eller nævner videnskab. Materialet fra år 2000 består kun af 47 tekster, men heraf handler 43% om videnskab. Resten af materialet er væsentligst præsentation af astrologien. Jeg forventede den egentlige diskussion af astrologien allerede i 1998, men på det tidspunkt var de videnskabelige kommentarer mest reklamer for en ny skeptisk bog med titlen Djævelens advokat - eller morsomme fejl som f.eks. denne overskrift: *En astrologibog modtog Fact Finland prisen (Hbl ). En skeptiker ved navn Nils Mustelin kommenterede dette næste dag: Hvis ikke vi passer på, så kan vi måske næste år se i avisen, at Al- 2 Astrologen var Maarit Laurento. På min anmodning blev min akademiske uddannelse ikke nævnt kymi vandt Nobelprisen. Kun to bogstaver skiller astronomi og astrologi. Den virkelige diskussion begyndte i år 2000, som jeg havde forventet, men den overraskede mig også, da den begyndte på baggrund af mine egne interviews. Jeg formodede ud fra skriverierne, at den bagvedliggende årsag hertil først og fremmest var min akademiske uddannelse. I denne artikel skal jeg i alt væsentligt benytte beskyldningerne fra år Mediematerialet fra år 2000 Det materiale, der handler om eller nævner videnskab, er blevet nærmere undersøgt. Alt, der hævdes i teksterne, er blevet præsenteret hver for sig (det er muligt, at en enkelt tekst kan hævde mange ting, blandt andet hvis mange mennesker er blevet interviewet). Omstående tabel I viser de påstande, der omhandler astrologi med henvisning til videnskab. Diskussionen blev afholdt i følgende dagblade og tidsskrifter (videnskabspåstande): Helsingin Sanomat Opettaja Pohjalainen Pohjolan Sanomat Ristin Voitto Suomen Kuvalehti Teknikka & Talous Unsi Tie Mediematerialet fra år 2000 afslører blandt andet det faktum, at diskussionen om astrologi lægger eftertryk på naturvidenskaben. Hvilken type mening bærer disse udsagn med sig og hvad fortæller de om forholdet mellem astrologi og videnskab? Jeg vil tage de følgende påstande i nærmere øjesyn 3 Mediepåstande om astrologi Mediematerialet giver et meget interessant indblik i den offentlige diskussion om astrologi. 3 Jeg har valgt det nutidige astrologibegreb som mit udgangspunkt. CORNELIUS NR. 4 DECEMBER ÅRG. 25 : 4

5 TABEL I Påstande i mediematerialet, omhandlende videnskab Astrologi præsenteres ukritisk i medierne Astrologer mangler ekspertviden om zodiaken Astrologiske udsagn siger ingenting Overraskelse over, at astrolog kan være akademiker Astrologi er baseret på fysiske indflydelser, der ikke findes Kritikken mod astrologien er ringe Astrologi er irrationalisme Forskningen understøtter ikke astrologien Astrologi handler om at tjene penge Astrologi er en kunstig konstruktion (som Sporologi, en kunst, opfundet af skeptikere, aflæsende togs bevægelser) Astrologi er pseudovidenskab Astrologi er baseret på et geocentrisk rumsyn Pluto er eksempel på en konstruktion med opfunden fortolkning I alt Antal Procent ,5 7,5 7,5 7, ,5 2,5 100 Der blev luftet adskillige meninger om astrologi på en ukritisk måde i mange forskellige sammenhænge. Eksempelvis blev de journalister, der interviewede mig kritiseret for, at de ikke bragte modsatte synspunkter i artiklen: Denne artikel om en doktor i uddannelse, Maarit Laurento, og hendes virksomhed og syn på astrologi er aldeles ukritisk (Opettaja 5/00). Kommentarerne og standpunkterne ønskede at rette denne fejl. Den kritiske holdning, der blev udtrykt i disse kommentarer og synspunkter, rakte imidlertid ikke til de faktiske begreber om astrologi, men synspunkterne er interessante på andre måder og giver et udmærket billede af den offentlige debat og meningerne om astrologi (se de følgende påstande 1-6). Jeg har udvalgt fra mediematerialet i år 2000 følgende påstande, som omhandler astrologi, til en nærmere inspektion. PÅSTAND 1 Astrologer mangler ekspertviden om zodiaken Denne udtalelse antyder, at jævndøgnspunktet har flyttet sig - på grund af præcessionen - i forhold til zodiakens tegn med omkring et tegn, hvorfor hele det astrologiske system er som forkert placeret. Også det faktum blev bragt frem, at zodiaken har 13 konstellationer og dermed er astrologien vildledende ved alene at tale om 12 tegn. Ophiucus, Slangeholderen, burde inkluderes i zodiaken. Astrologer tager ikke hensyn til hverken præcession eller Ophiucus. KOMMENTAR : Her er det spørgsmålet om CORNELIUS NR. 4 DECEMBER ÅRG. 25 : 5

6 to forskellige faktorer, der er blevet blandet sammen. Astronomien benytter den sideriske zodiak, som er forankret i konstellationerne, mens astrologien benytter den tropiske zodiak, som er forbundet med årstiderne. Som startpunkt for zodiaken regner astrologer det øjeblik, hvor dag og nat er lige lange, hvilket er forårsjævndøgn, som indtræffer hvert år i slutningen af marts og som er spidsen på Vædderens tegn som ikke er det samme som konstellationen Vædderen. Konstellationerne er forskellige af størrelse og er ikke lette at afgrænse i rummet., mens tegnene udgør 30 stykker af en cirkel. Forvirringen opstår fordi tegn og konstellationer har samme navne. Astrologi er baseret på relationen mellem Solen og Jorden og konstellationerne optræder ikke heri, undtagen som navne. Vigtige stadier er er forårs- og efterårsjævndøgnene samt sommer og vintersolhvervene., som tilsammen primærdeler himmelbuen/året i fire lige store stykker på 90. Disse sektorer deles igen op i 30 stykker, som kaldes tegnene: Vædder, Tyr, Tvilling etc. Disse omfatter ikke Ophiucus, konstellationen mellem Skorpionen og Skytten, som blev inkluderet i konstellationerne ved en international vedtagelse så sent som i PÅSTAND 2 Forskningsresultaterne støtter ikke astrologien Materialet udsagde, at al videnskabelig forskning viser enstemmigt. at astrologi er vrøvl (Suomen Kuvalehti 8/00). KOMMENTAR : Denne udtalelse er ganske dristig, for blot en eneste rapport, der støtter astrologien, er nok til at vælte den. Vi kunne blandt nyere kvantitativ forskning nævne The Astrology File af Günther Sachs (1997), hvor statistisk forskning er blevet udført under anvendelse af tusinder af horoskoper. Heriblandt hvordan forskellige soltegn inddeles efter erhverv samt hvilke tegn, der mest sandsynligt vil gifte sig og hvilke skilles igen. Resultaterne understøtter det astrologiske grundlag. I tillæg hertil henviser mediematerialet alene til kvantitativ forskning og især under anvendelse af naturvidenskabelige metoder. De tager ikke hensyn til det faktum, at universiteter i adskillige år har udført forskning med et andet paradigme 4 Selv om det i sidste ende skulle være muligt for videnskaben at opdage en geo- eller biomagnetisk forklaring på den jordomspændende integration af nervesystem, cellulære og molekylære rytmer i levende stof, ville denne forklaring ikke tjene til at forklare den fysisk-astrale forvandling, som virker på forskellige planer af virkelighed, ej heller kunne den finde nogen speciel, definitiv anvendelse i vor forståelse af fødselstemaer og kollektive cyklusperioder (Guinard 1993). PÅSTAND 3 Astrologi benytter vage generaliseringer, der ikke fortæller noget Dette udsagn hævder at en astrologisk analyse bliver udført på en så vag og generel måde, at enhver kan genkende sig selv deri. Dette kaldes Barnum-effekten. Det betyder også, at når klienten kommer til astrologisk analyse, så er hun/han villig og klar til at høre positive ting om sig selv, men har en tendens til ikke at tro, de er sande. KOMMENTAR : Men hvad hvis genstanden for analysen er død? Hvordan virker Barnumeffekten, når den astrologiske analyse sammenlignes med en biografi eller med historier, fortalt af samtidige personer? 5 PÅSTAND 4 Pluto er et eksempel på konstruktion af en frit opfundet tydning Denne udtalelse hævder at astrologer opfandt eksempelvis den symbolske tydning af planeten Pluto ud af ingenting, ud af den blå luft. KOMMENTAR : Sådan arbejder astrologer 4 Kvalitativt paradigme i astrologien, se Perry Eksempelvis kan genstanden for en analyse under en astrologisk eksamination (f.eks. på Faculty of Astrological Studies eller Suomen Astrologinen Seura ry) være enten en historisk person eller en samtidig person, der er ukendt for kandidaterne. Indholdet af analysen og vedkommendes livshistorie kan da sammenlignes i en kontrolleret situation. CORNELIUS NR. 4 DECEMBER ÅRG. 25 : 6

7 ikke. Tvært imod observerede astrologer, eksempelvis i Plutos tilfælde, den kollektive psykologiske atmosfære og miljø samt undersøgte analyser fra tidligere tider nøjere, hvor den nye planet yderligere specificerede og illuminerede tydningen. Det var ikke før dette forudgående arbejde var udført, at Plutos tema blev afdækket. Tilsvarende gav eksempelvis opdagelsen af Uranus (1781) en resonans i øjeblikkets kollektive psykologiske atmosfære. Både i USA (1776) og i Frankrig (1781) hændte revolutionerende ting. Den radikale tænker Mary Wollsonecraft (Vindication of the Rights of Women 1792) fremførte som den første ligeret for kvinder. Opdagelsen af Neptun (1846) traf sammen med fremvæksten af spiritisme og teosofi. Narkose blev samme år anvendt for første gang under operationer. I astrologien er det således et spørgsmål om at kombinere forskellige betydninger, ikke at opfinde dem. PÅSTAND 5 Astrologi er baseret på fysiske virkninger, der ikke eksisterer Denne påstand træffer man ofte på i andre diskussioner også. Udtalelsen hævder, at astrologer tror, at Sol Måne og planeter på en eller anden fysisk måde påvirker en person, som derpå i resonans reagerer som horoskopet viser. KOMMENTAR : Der er udført forskellige studier om astrologi, som refererer til materiel videnskab, f.eks. har Gauquelin og Seymour (1988) ideer om magnetisme og astrologi. Materiel forståelse af astrologien venter stadig på at blive fundet og accepteret i større omfang. Man kan også nærme sig astrologi fra andre vinkler. Som på universiteterne kan astrologi anskues ud fra et sociologisk eller f.eks. sprogligt standpunkt. PÅSTAND 6 Astrologi er et kunstigt system som f.eks. sporologi Sporologi er et kunstord som prøver at definere astrologien og vise, på hvilken måde den ikke fungerer. Sporologien hævder bevægelserne og linierne på sporvogne (spora på Helsinki slang) - især linie 3 - har en indflydelse på folks karakter. Som planeterne langs ekliptika bevæger sporvogne sig i fastlagte baner (Mustelin 1991). KOMMENTAR : Som baggrund for denne udtalelse ligger den antagelse, at astrologer tror, at planeter og lysgivere har en indflydelse på menneskers karakter. Sporologi er imidlertid en fortræffelig opfindelse og en morsom demonstration, for hvis vi accepterer den fysiske indflydelse som grundlæggende forudsætning, så kunne der rent faktisk vise sig en korrelation mellem sporvognene og personlighederne, forudsat at de samme sporvogne vil benytte de samme linier de næste par tusinde år. Men eksempelvis linie 3 har kun cirkuleret i Helsinkis gader i knap 50 år 6. Det er derfor usandsynligt at der er en forbindelse mellem disse og borgernes personligheder. Det er værd at lave en follow-up på sporologien med genovervejelse i for eksempel år Mediepåstande reduceres til trossætninger De formodninger, der ligger til grund for de påstande, der er gennemgået ovenfor er ganske spinkle og i visse tilfælde helt forkerte (f.eks. i spørgsmålet om zodiaken) - eller de mister deres betydning ved nøjere undersøgelse (f.eks. Barnum-effekten), således at de opnåede konklusioner ingen frugtbar grund udgør for at forstå astrologien heller. Påstandene reduceres til rene trossætninger. De viser en tænkemåde, der er typisk trosbetonet, også ud fra det faktum at de fortsætter med at dukke op i medier og diskussioner, selvom de ingen basis har i virkeligheden. Dette er ikke det mest meningsfulde fundament for astrologi eller for interaktion mellem astrologi og videnskab, for det fører ikke til nogen ny form for forståelse af emnet. Diskussionerne synes at gentage temaer, der er blevet diskuteret mange gange før. Skævvridningen 6 Sporvognstrafik med hestevogn begyndte i Helsinki i Elektriske sporvogne blev indført i år 1900, og linie 3 begyndte sin rute i CORNELIUS NR. 4 DECEMBER ÅRG. 25 : 7

8 af påstandene er blevet trukket frem og påvist (f.eks. i Finland ved Heureka diskussionen i 1994). I tillæg hertil har diskussionerne et eftertryk på den argumentation, der kommer fra naturvidenskaberne, som i sig selv ikke er den bedste måde at forstå emnet på. ANDET AFSNIT Astrologi er et flerdimensionalt videnfelt Fokus i dialogen mellem astrologi og videnskab bør skifte fra naturvidenskab til andre områder. Dette blev realiseret på en ganske succesfuld måde i en artikel i Suomen Kuvalehti, hvor filosoffer, psykologer og lærere blev interviewet i stedet for naturvidenskabsfolk (Suomen Kuvalehti 8/00). Astrologi er et flerdimensionalt videnfelt, der benytter flere forskellige fora på samme tid, hvilket kunne være en ledetråd for diskussionen. Astrologi er et symbolsk begrebssystem til at forstå selvet, livet og livets faser, Det kan forstås som en semiotisk bølge af mening, gennem hvilken forklaringer af forskellige situationer kan søges, udviklingsprocesser beskrives og eksempelvis selvets mening genfortolkes. Astrologi kan også skitseres som et psykologisk redskab til selverkendelse. Astrologi måler og fortolker tiden, og futurologien udgør en analog forståelsesmodel, også med hensyn til at opbygge scenarier. I det følgende vil jeg koncentrere mig om tre forskellige områder, der kan udgøre kilden til et nyt fundament for diskussionen: Semiotik, psykologi og futurologi 7. 7 Semiotik, psykologi og futurologi kan også ses som spejle for definitionen af astrologi i denne artikel. Jeg søger analogier, hvorigennem samtidens syn på astrologi kan blive forståelig og hvor der kan skabes en klar sondring i forhold til det naturvidenskabelige synspunkt. En dialog mellem astrologi og videnskab : SEMIOTIK Et fødselshoroskop er et netværk af betydninger 8. Astrologi er som et sprog, der har sin egen grammatik, sine egne symboler og sin egen læsemåde. Astrologi er et fremmed sprog, der kan læres på lidt samme måde som eksempelvis fransk må læres af de, der arbejder i Bruxelles. Fra dette synspunkt er astrologi ikke baseret på fysiske indflydelser så som tanken om, at f.eks. Pluto har en fysisk indflydelse på jordiske anliggender. Astrologi kan studeres etymologisk og kilderne til dens symbolik kan spores. Men denne tilnærmelsesmåde drejer sig ikke om det fysiske fundament herfor, ganske som der ikke er et sådant fundament for f.eks. det finske sprog. Tydningen af et fødselshoroskop kan sammenlignes med en detektivs arbejde. Der er sket et mord og Hercules Poirot ser i begyndelsen det samme som alle andre mennesker, som er til stede, men til sidst er han i stand til at forbinde betydninger, der syntes ubetydelige. Puslespillet er lagt og forbrydelsen er opklaret. En astrolog arbejder en smule som Hercules Poirot. Et horoskop bliver givet, og det er fyldt med forskellige slags betydninger, bundet til symbolerne. Betydningerne er ikke statiske, men levende, dynamiske og hele tiden i forandring, afhængig af sted, tid og interaktion. Ved at kombinere disse betydninger - astrologisk talt - vil horoskopets historie blive stykket sammen. Astrologien kan på denne måde blive forståelig, hvis den opridses som et semiotisk system. Semiotik fungerer her som en art fortolker, oversætter og ikke som synonym for astrologi. På en måde gør den det lettere at træde 8 Synspunktet, at astrologi bygger på betydninger, er en af de førende trends i samtidens astrologi (f.eks. Elwell 1999, Spencer 2000, Cornelius 1994). Psykologi har været et interesseområde siden forrige århundrede (Rudhyar 1967, Greene 1976, 1983a, 1983b) Om den naturvidenskabelige vinkel, se Gauquelin 1973 og Seymour I tillæg hertil findes andre grene af astrologien, blandt andet mundanastrologi (f.eks. Baigent Campion & Harvey 1995), undersøgelse af historiske cykler (se en fremragende præsentation i Campion & Harvey 1994) samt financiel astrologi (f.eks. Bates & Bowles 1994), blot for at nævne nogle af dem. CORNELIUS NR. 4 DECEMBER ÅRG. 25 : 8

9 ind i astrologisk tænkning og sprog. Astrologi handler om at studere tegn og betydninger, snarere end nogle fysiske virkninger af planeterne, som er placeret tusindvis af kilometer væk. Der er en vilkårlig relation mellem signifikator og signifikand og desuden er betydningen af et symbol forskellig i forskellig kontekst. Saussures teori fortæller os, at tegn er summen af signifikator og signifikand. Signifikatoren markerer signifikanden og deres relation er vilkårlig. I Saussures model tænker man på en kat (signifikator) og siger en kat (signifikand). I astrologien er ikke blot relationen vilkårlig, men signifikanden (planeten på himlen) er det. Planetbevægelser angives i tal og planetpositioner aflæses fra en såkaldt efemeride, hvor planeternes bevægelse er samlet ifølge den tropiske (årstidsbestemte) måde at betragte zodiaken - ikke siderisk (konstellationsmæssig). Signifikanden eksisterer på denne måde ikke rent faktisk, men symbolsk, og er således allerede et tegn selv. Ligeledes er de ikke planeter an sich i efemeriden, men men allerede selv betydninger. Dvs. at astrologer ikke tænker de faktiske himmelbegivenheder, men at signifikanden selv er vilkårlig. Tegnene i astrologien er også analoge og konstrueret lagvis så at sige ( intertekstualitet ). Sammen med andre emner i horoskopet er de astrologiske faktorer meningsfulde, som sprog er. Astrologisk sprog er et komprimeret sprog, der ikke præsenteres lineært, men på en cyklisk måde. Tegnene er astrologiens styrke. Cornelius (1994) diskuterer den såkaldte horare astrologi, som er totalt afhængig af tegnene og ikke eksempelvis kosmiske rytmer. I horarastrologien (øjebliksastrologien) er der kun tegnet som også frister en til at opgive associationen til f.eks. fysiske effekter og koncentrere sig om betydningen som sådan. Guinard s matrix Guinard (1993) foreslår en matrix-baseret forståelse af astrologien. Rekationen mellem væsenstilstande ses som forskellig fra empirisk-analytiske strukturer (naturvidenskab) og historisk-hermeneutiske strukturer Patrice Guinard (født 1957) tog i 1993 den filosofiske doktorgrad på Sorbonne Universitetet i Paris. Hans disputats handlede om astrologiens fundament, logik og perspektiver. (lingvistik, semiotik, sociohistorik). Den astrologiske proces søger ikke længere at forklare et fænomen ej heller at fortolke data, men snarere at forstå en bagvedliggende realitet, for så vidt som fænomener og kulturdata har deres kilde i psyken (Guinard 1993). Dette ræsonnement er baseret på kreativ abduktion 9, set i kontrast til almindeligt brugt deduktion og induktion. Astrologi består af en 4-baseret struktur, hvori de astrologiske symboler aktiveres. Astrologi har sin egen intertekstualitet, og astrologiens tegn allerede er konstrueret intertekstuelt. Betydning får forskelligt udtryk i en persons liv (som set herunder i Saturn-Neptun eksemplet), men har stadig sin base i det samme tegn. I sprog kan man lege ordlege, som når nogen siger Jeg eksler dig. Sætningen kan være en del af en kærlighedshistorie, et skuespil eller en annonce blandt mange, og sætningen får her forskelligt indhold med de samme ord. I astrologien kan et symbol have helt forskellig betydning i varierende kontekster. Men nu er sammenhængen med det oprindelige symbol ( sætning ) lavet forskelligt. Basis (f.eks. en planet) bærer allerede forskellige betydninger i sig, som projiceres ud i omgivelserne. Guinard (1993) er enig i, at symbolernes artikulation eksisterer forud for bestemmelsen af deres indhold og peger på, at strukturerne ( matricen ) er bestemt forud for tydningssystemet, hvilket giver astrologien styrke til at kunne tilpasse sig forskellige kon- 9 Ovs.. note: I traditionel logik er abduktion en betegnelse for en syllogisme, hvori oversætningen er sand, men undersætningen og dermed konklusionen kun er sandsynlig. Hos Pierce er abduktion en slutningsform ved siden af induktion og deduktion. (Politikens Filosofi Leksikon 1983).. CORNELIUS NR. 4 DECEMBER ÅRG. 25 : 9

10 tekster (f.eks. kulturer, tidsepoker). Ud fra dette synspunkt eksisterer der en før-bevidsthed i det menneskelige væsen, som projicerer betydninger på virkeligheden, som astrologien kan samle op. Der eksisterer imidlertid ikke kun en astrologi, men mange, lige så mange som der er kulturer, så at sige. Astrologien opstår af en sådan matrice. Lad os tage kombinationen af Saturn og neptun som eksempel. Der findes to store planeter i rummet, men i astrologien kan denne type kombination - afhængig af situationen - betyde eksempelvis: vinterbadning et hus med svampeskade opløsning af frygt ændring af sikkerhedsbehov kaos sløring af grænser mildhed økonomisk nedtur realisering af drømme skuffede drømme Astrologi handler om at spore og opbygge sådanne betydninger ( intertekstualitet ), som benytter eksisterende spor på en måde, så en kæde af tydninger vil danne en meningsfuld helhed, en syntese. Denne holistiske tydning kan med forskellig kontekst i tydningsarbejdet benyttes til at analysere tidsånden, tolke bevægelserne på aktiemarkedet, bedømmelse af den politiske situation i den økonomiske verden etc. vinterbadningen og de ændrede sikkerhedsbehov er tolkninger i den samme kæde, men de virker som betydninger i en anden kontekst. De grundlæggende præmisser for den semiotiske analogi er imidlertid, at vi accepterer sproget, vi studerer - i dette tilfælde det astrologiske sprog. På samme som kan vi studere betydningerne i eksempelvis et digt af T. S. Elliott, frembyder det astrologiske horoskop med dets symboler et udgangspunkt for at kunne give mening. En dialog mellem astrologi og videnskab : PSYKOLOGI Et andet område, som ligger nær astrologien er psykologi. Psykologisk astrologi har haft indflydelse på måske de fleste astrologer over hele verden gennem Dane Rudhyar og Liz Greene i det 20. århundrede, og det er stadig en af de mest indflydelsesrige grene af astrologien i dag. Både psykologi og astrologi studerer blandt andet selvet, personligheden, interaktionen og selverkendelsen (f.eks. Vilkko-Riihelä 1999). Ud fra dette nutidige astrologiske synspunkt er psykologi specielt interessant. Dette er fordi også psykologien i de senere år er vendt tilbage til nogle tidlige begreber, eksempelvis er ideen om temperamenter blevet genfremsat i et nyt lys som arveligt temperament. Begrebet giver svar på mange spørgsmål,l som har været efterladt ubesvarede i tidligere tider. Det iboende temperament beskriver individets måde at reagere på hændelser og ting. Det er den biologiske del af personligheden (Keltikangas-Järvinen 2000, Keltikangas-Järvinen, Räikonen & Puttonen 2001, se også Vilkko-Riihelä 1999) Horoskopet giver samme type spor om en person, som det iboende temperament. Ved hjælp af horoskoptegningen kan f.eks. spores graden af aktivitet og om personen er social eller innovativ etc. Det iboende temperament studeres blandt andet ved hjælp af spørgeskemaundersøgelse. Det er på denne måde et spørgsmål om at vurdere sig selv eller andre. Eksempelvis er skolebørns aggressivitet blevet testet med spørgsmål som disse: Reaktiv aggression 1. Hvem bliver hurtigt vred og bliver ondskabsfuld med det samme? 2. Hvem har et iltert temperament og eksploderer hurtigt? Hvem kommer i slagsmål ved den mindste provokation? Uklassificeret CORNELIUS NR. 4 DECEMBER ÅRG. 25 : 10

11 1. Hvem siger hurtigt noget ledt, når de bliver geret? Proaktiv aggression 1. Hvem er bevidst onde mod folk? 2. Hvem truer andre? 3. Hvem truer andre til at gøre noget, de vil have de skal gøre? 4. Hvem nedgør andre, endda uden grund? (Nieminen 2000) Astrologi benytter ikke spørgeskema som metode til at samle materiale, men den benytter en horoskoptegning, som tydes i overensstemmelse med ideen i betydningsnettet. Eksempelvis tolkes aggressioner blandt andet ved hjælp af relationerne mellem Mars (aktivitet, energi etc.) og Uranus (pludselige reaktioner og hændelser, eksplosioner). Men studiet kan ikke begrænses til kun Mars og Uranus, som efterlader f.eks. statistiske studier som marginale områder. Horoskoptegningen er altid en helhed og en eller to faktorer kan ikke skæres ud af det. Men med hele billedet kan et udsigtspunkt skabes, der som resultat giver en flerdimensional tydning af personligheden. Denne er dog ikke statisk eller deterministisk. Det iboende temperament ses ikke som statisk, om end det er permanent.: For eksempel udtrykkes en treårigs irritabilitet på en anderledes måde, enden tredve årig, men tendensen som sådan til at blive let irriteret er et permanent personlighedstræk (Keltikangas- Järvinen 2001). Denne tanke ligner de astrologiske synspunkter. Eksempelvis kan kombinationen af Mars og Uranus betyde dumdristighed som treårig, men når vedkommende er tredive år gammel kan trækket ses som sportsaktivitet eller evne til at tage initiativ. Horoskoptegningen giver visse spor til personens selv. Det iboende temperament har en biologisk basis og den er arvelig. Dermed kan den bruges til at forudskikke adfærd under eksempelvis stress, idet det iboende niveau af aggression er kendt. Også det iboende temperament er permanent enten som et homogent træk (f.eks. hurtig tale, utålmodighed), som altid udtrykkes på samme måde, eller på en heterogen måde, hvor trækket som sådan bevares, men udtrykket ændrer sig med alderen. (Keltikangas-Järvinen 2001). Astrologien er også blevet undersøgt for iboende tendenser i horoskopet og visse forbindelser er fundet (Gauquelin 1988). Disse kan ses som et empirisk forsøg på at finde et naturvidenskabeligt bevis for astrologien. Dette er dog ikke ledetemaet i denne præsentation. Selv undgår jeg essentialisme i astrologi. Jeg foretrækker synsmåden betydningsnetværk frem for den genetiske og biologiske genotype. Ved hjælp af tanken om arveligt temperament kan opvæksten dirigeres på en individuel måde. Et barn er ikke en tabula erasa, en tom tavle, hvorpå opdragelsen tegner sin prægning. Interaktionen mellem forældre og barn er afgørende. Barnet reagerer på forældrene og forældrene på barnet. Barnets temperament bestemmer hvor godt eller dårligt forældrene ser sig selv som forældre, eller hvor forenelige deres temperamentstyper er. Børn med forskelligt temperament skulle opdrages forskelligt Et barn har brug for regler, det andet behøver frihed. for at vokse op til sit fulde potentiale (Keltikangas-Järvinen, Raikönen & Puttonen 2001, se også Rich. Harris 1998). Dette er et af de centrale spørgsmål i astrologien. Den astrologiske synsmåde giver mulighed for at bestemme på hvilken måde, folk er forskellige. Der fødes forskellige børn ind i en familie, hver af dem med en forskellig situation (forældrene og andre familiemedlemmer lever i forskellig slag atmosfære til forskellig tid. I astrologien observeres dette med transitter, progressioner etc.). Interaktionen mellem forældrene og barnet bestemmer hvilket slags individ, barnet vil blive. Når forældrene forstår barnets individuelle horoskop, kan de guide det som med en tavs, stiltiende viden. Ligeledes kan hver af forældrene aflæse i horosko- CORNELIUS NR. 4 DECEMBER ÅRG. 25 : 11

12 perne hvilke temaer i deres forhold, der udgør udfordringer, hvilket hjælper begge til at udvikle sig. Det iboende temperament søger også at forudsige adfærden under stress. Astrologisk opbygges en given periodes atmosfære blandt andet via transitter og progressive horoskoper. Ved hjælp af disse kan forskellige typer perioder og atmosfærer stykkes sammen i livsløbet. Eksempelvis kan det, når det kommer til stressfulde situationer, anslås hvilen slags attitude personen mest sandsynligt vil antage. Hvis for eksempel personen lever i en såkaldt Uranus-periode, er det sandsynligt, at vedkommende ikke har tålmodighed til at forblive i samme skure særlig længe, samt at han/hun vil reagere på en overraskende og pludselig måde. Hvis derimod individet går igennem en såkaldt Saturn-periode, er det sandsynligt, at vedkommende søger efter situationer, hvor det er muligt at koncentrere sig, at fokusere og indsnævre tingene. I en Saturn-periode kan en person også antage en frustreret attitude overfor stress, hvor der i Uranus-perioden snarere vil være en utålmodig mentalitet, som ønsker at slippe af med hverdagsagtige ting. En dialog mellem astrologi og videnskab: FUTUROLOGI Det tredje felt som kommunikerer med astrologien er futurologi. Faktoren, som er fælles for begge, er opbygningen af mulige verdner. Futurologi er:: en flerdimensional forskningsaktivitet, som beskriver. forklarer og forstår brede sociale fænomener samt forskellige forandrings- og udviklingsprocesser inden for forskellige livsområder, der er forbundet hermed. Som en adaptiv aktivitet, koncentrerer futurologi sig om at løse praktiske problemer. Futurologi undersøger udviklings-trends, som påvirker samfundet, ud fra sin specielle interesse i at have viden om fremtiden. Dens funktioner er at kombinere forskningsresultater fra forskellige videnskabsfelter til helheder, der kan støtte beslutningstagere i at træffe bedre valg på vegne af den fælles fremtid. Futurologi søger alternative fremtider som er mulige, sandsynlige eller ønskelige (Research Center of Futurology). Astrologi skitserer disse trends med cyklusbevægelserne for de såkaldt langsomme planeter, som er Jupiter (12 år), Saturn (29 år), Uranus (84 år), Neptun (165 år) og Pluto (248 år). Estimater af tidligere tider laves og scenarier om fremtiden skabes ved at spore og kombinere disse cykler. Eksempelvis er konjunktionen mellem Saturn og Jupiter, som gentager sig for hver 2o år, forbundet med blandt andet nye økonomiske cykler (Spring 2000). Plutos bevægelse gennem et tegn beskriver f.eks. temaer og ting som mennesker i relations til Plutos tegn må gå grundigt igennem for at afdække tabuområder og grundlæggende forny disse områder. (f.eks. ses årene som en tid, hvor emner omkring seksualitet blev nyvurderet; på den anden side sker der i den aktuelle periode en art hamskifte i spørgsmål om uddannelse, læring og pædagogik). Uranus-perioden i et tegn handler om innovation eller revolutionering af områderne for dette tegn (i den aktuelle periode ) påvirker dette blandt andet internettet, elektrisk teknologi, globalt samarbejde etc.). Inden for astrologien er der flere måder at forstå betydningen af fremtiden på. Nogle astrologer (dvs. traditionalister og middelalderastrologer) forstår astrologien som et redskab til forudsigelse. Psykologisk orienterede astrologer tænker, at det med hjælp fra astrologien er muligt, når den er bedst, at komme ganske tæt på sandheden om, hver der måtte komme, men dette er ikke det samme som forudsigelse. Astrologien er her mere en metode til at analysere og forudskikke atmosfæren i en given periode, end en forudsigelses-maskine - med relation til futurologiens ideer om fremtiden. Guinard (1993) argumenterer for, at astrologien afslører den virkelighed, der altid er til stede og er velkendt for bevidstheden, men den forudsiger ikke en virkelighed med en egenværdi i sig selv. Som jeg allerede fremdrog lidt tidligere, udgøres en astrologisk analyse af et dynamisk væv, der forandrer sig med CORNELIUS NR. 4 DECEMBER ÅRG. 25 : 12

13 tiden, og at dette er et spørgsmål om en kæde af tydninger og konklusioner. En kæde af konklusioner danner ikke sig selv, men en aflæser/fortolker/astrolog er nødvendig, hvis egne præferencer og subjektive synspunkter spiller en rolle i en tydnings fødsel 10. Således er en astrolog ikke clairvoyant, men snarere en opbygger af scenarier, som angiver muligheder i enhver periode ved hjælp af givne referencer (cykler og andre analyseredskaber). Astrologi og videnskab - Et evigt dilemma? Astrologi vækker diskussion og ekstreme følelser og den udfordrer eksisterende modeller for tænkningen. Svælget mellem astrologi og videnskab har næsten altid været forårsaget af ideen om, at forsøgene på at finde en materiel forklaringsmodel for det astrologiske begrebssystem ikke er lykkedes ved hjælp af kvantitativ forskning - ifølge videnskaben. Denne model skulle først og fremmest forklare grundlaget for de fysiske effekter. Kvantitativ astrologisk forskning (Michel Gauquelin's statistiske forskning) er endda blevet saboteret i forsøg på at opretholde demarkationslinien mellem astrologi og videnskab (Ertel & Irving 1996). Ligeledes vedbliver forestillingerne om astrologi i diskussionerne og i medierne, selv i tilfælde hvor de tilgrundliggende antagelser var falske, og hvor nærmere inspektion har vist at de er utilstrækkelige. Men skal astrologi være en videnskab? Man kan svare både ja og nej. Ja, i betydningen, at den allerede nu praktiseres akademisk, f.eks. i Kepier College, hvor den har kontakt med universitetet, men endnu ikke er en del af det. Og nej, hvis det ikke er tilladt at udvikle og udforske emner ud fra dens eget ståsted. Mens diskussionerne har været meget levende på de naturvidenskabelige områder, byder jeg også andre måder at udforske emnet på velkom- 10 Sammenlign dette med det konstruktivistiske paradigme i naturvidenskaben: Forskeren fortolker forskningsobjektet gennem sine egne erfaringer, således at den viden og erfaring, der er akkumuleret forinden, har en indflydelse på fortolkningen (Pehkonen 2001, 7). men, sådan som det allerede i vidt omfang er gjort af Liz Greene, Glenn Perry, Dennis Elwell, Geoffrey Cornelius, Maggi Hyde og andre. Diskussioner med akademikere er velkomne. Der kan her åbne op for ny diksussionskanaler mellem astrologi og videnskab på områderne semiotik, psykologi og futurologi. Ligeledes når fokus skifter fra kvantitativ til kvalitativ forskning - som koncentrerer sig om enkelthederne og understreger konteksten - kan der opstå interessante kommunikationskanaler i retning af videnskaben. Astrologisk er nutiden ganske fremragende til at nye typer diskussion kan dukke op, mens Pluto-Saturn oppositionen er aktiv i de bevægelige tegn. Artiklen er oversat af redaktøren med forfatterens tilladelse efter A Dialogue between Astrology and Science (finsk.: Astrologian ja tieteen välinen keskustelu) Referencer Maarit Laurento er astrolog og Ph.D. i pædagogik. Baigent, M., Campion, N. & Harvey, C Mundane Astrology. Thorsons. Bates, G. & Bowles, J. C Money & The Markets. Aquarian. Brau, J-L., Weaver H. & Edamds, Al Larousse Encyclopedia of Astrology. Plume. Campion, N An Introduction to the History of Astrology. Faculty of Astrological Studies The Great Year. Astrology, Millenarianism and History in the Western Tradition. Arkana Penguin Books. Cornelius, G The Moment of Astrology. Origins in Divination. Arkana. CORNELIUS NR. 4 DECEMBER ÅRG. 25 : 13

14 Curry, P Prophecy and Power. Astrology in Early Modern England. Polity Press. Edlinger, S Die psychologischen Typen von C. G. Jung in Zusammenhang mit den vier Elementen der Astrologie, mit Religion und Esoterik. Hochschulschrift Wien, Univ., Dipl.-Arb Elwell, D Cosmic Loom. The New Science of Astrology. The Urania Trust. Ertel, S. & Irwing, K The Tenacious Mars Effect. Urania. Gauquelin, M Planetary heredity. ACS Publications Cosmic Influences on Human Behaviour. Stein and Day. Greene, L Saturn: A New Look at an Old Devil. Samuel Weiser a. Relating. Coventure b. The Outer Planets & Their Cycles. CRCS. Guinard, P L Astrologie: Fondements, Logique et Perspectives. ( ). Sorbonne, Paris I. Harris, P Astrology and Individuality the potential value of astrological contribution towards understanding the psychology of chronic pain patients. University of Southampton (A dissertation in the field of health psychology, in preparation 2001). University of Southampton. Heureka-discussion Horoscope - humbug or knowledge beyond the stars? The Finnish Centre of Science Heureka. As members of the panel were: astrologer Markku Manninen, astrologer Raimo A. Nikula, psychologist Marjaana Lindeman and Prof. Nils Mustelin. As the chairman Prof. Göte Nyman. Kajanto, I Humanism in a Christian Society I. The Attitude to classical Mythology and Religion in Finland Suomalaisen tiede-akatemian toimituksia. Sarja B, 248. Keltikangas-Järvinen, L Tunne itsesi, suomalainen. WSOY. (Know thyself, Finn) Keltikangas-Järvinen, L liisakel.html Keltikangas-Järvinen, L., Räikkönen, K. & Puttonen, S Onko luonto oikeudenmukainen? Synnynnäinen temperamentti ja stressinsietokyky. Tieteiden päivät (Is the Nature Just? The Inherent Temperament and the Ability to Endure Stress). Kepler College Knappich, W Gescichte der Astrologie. Vittorio Klosterman. Lillqvist, O Astrologiausko psyykkisenä hallintakeinona. Astrologisen tiedon vaikutus yksilön minäkuvan ja maailmankuvan varmuuteen sekä traumaattisten kokemusten ja kriisien yhteys astrologiauskoon. HY. Psykologian laitos. (The belief in astrology as a psychological means of control. The effect of astrological knowledge on the certainty of the image of the self and the world view, and the connection of traumatic experiences and crises with the belief in astrology). The Department of Psychology. Mustelin, N Astrologia ja sporalogia. Flimmer ( ). FST. (Astrology and sporalogy) Nieminen, E Proaktiivisen ja reaktiivisen aggression yhteys koulukiusaamiseen ja kiusatuksi joutumiseen. Turun yliopisto. Psykologian laitos. (The connection of proactive and reactive aggression with the school mobbing and becoming a victim of mobbing). University of Turku. The Department of Psychology. Nikula, R. A Astrologian historia. RAN. (The History of Astrology) Pehkonen, L Täydestä sydämestä ja tarkoituksella. Projektityöskentelyn käsitteellistä viitekehystä jäljittämässä. HY. Kasvatustieteen laitoksen tutkimuksia 171. (From the bottom of the heart and with purpose. Tracing for a conceptual frame for project working. The research series of the Department of Pedagogy 171) Perry, G From Paradigm to Method in Astrological Research. The Astrological Journal Pursiainen, T Sigfridus Aronus Forsius. Pohjoismaisen renessanssin astronomi ja luonnonfilosofi. Tutkielma Forsiuksen luonnonfilosofisista katsomuksista, lähteistä ja vaikutteista. SKS. (Sigfridus Aronus Forsius. An Astronomer and Nature Philosopher of the Northern Renaissance. A thesis of the natural philosophic views, sources and motives of Forsius). The Association of Finnish Literature. Rich Harris, J Kasvatuksen myytti. Art House. (The Myth of Education) Rudhyar, D The Lunation Cycle. A Key to the Understanding of Personality. Aurora Press. Sachs, G The Astrology File. Orion. ScepDic.com Seymour, P Astrology. The Evidence of Science. Arkana. Sophia Project Spencer, N True as the Stars Above. Adventures in Modern Astrology. Victor Gollancz. Tarnas, R The Passion of the Western Mind. Understanding the Ideas That Have Shaped Our World View. Ballantine Books. Teissier, E La situation épistémologique de l'astrologie, liée à l'ambivalence fascination /rejet dans les sociétés postmodernes. Sorbonne. Paris V. Tulevaisuuden tutkimuslaitos. (The Centre of Futurological Research) Vilkko-Riihelä, A PSYYKE. Psykologian käsikirja. WSOY. (The Psyche. A Manual in Psychology) Zimmel. M (A dissertation about enterprise astrology, in preparation 2001) Vienna University of E- conomics and Business Administration. CORNELIUS NR. 4 DECEMBER ÅRG. 25 : 14

15 Gilbert Tjørnums astrologiske relativitetsteori Den astrologiske relativitetsteori må betegnes som en astrologisk verdenssensation, idet man her for første gang i astrologiens tusindårige forløb nu matematisk kan efterregne og kontrollere specielle begivenheder i en persons livsforløb - eller med andre ord: Man begynder rationelt at kunne bevise, at astrologien virker af Gilbert Tjørnum Astrologien har eksisteret i mange tusinde år. Den har været højt værdsat, og konger og andre herskere har haft deres hofastrologer til at rådgive sig. For eksempel var Thyge Brahe hofastrolog for Frederik den Anden og Christian den Fjerde i Danmark. I de kæmpestore asiatiske riger har herskerne haft hundredevis af astrologer fra de forskellige erobrede lande til at give råd. Men så kom en tid omkring det syttende århundrede, hvor den etablerede videnskab ikke ville acceptere noget, medmindre det kunne måles, tælles og efterprøves. Det kunne ikke rigtig lade sig gøre med hensyn til astrologien, for hvert menneske har 1) B1 = R + M1 = U1 2) B2 = R + M2 = U2 3) Hvis U1 = U2, så er B1 analog med B2 sit eget personlige fødselstidspunkt og sin egen udvikling. Jo, man lagde nok mærke til, at et par tvillinger til tider kunne have et nogenlunde ensartet livsforløb, men det var jo bare enkelte undtagelser. Omkring 1930'erne begyndte der i Danmark at komme enkelte blade, det fortalte om astrologi, og rundt omkring var der enkelte, som gerne ville undersøge dette nærmere. Interessen bredte sig mere og mere, og i slutningen af 1990'erne var der ikke mange, som ikke vidste, hvilket dyrekredstegn, deres Sol stod i. Sideløbende har der - måske særlig fra astronomernes side - været gjort forskellige forsøg på at latterliggøre astrologien, og det selvom astrologien oprindelig var det mødrene ophav, hvor man først på et langt senere tidspunkt har fundet på at foretage målinger ud i verdensrummet. CORNELIUS NR. 4 DECEMBER ÅRG. 25 : 15

16 Disse beregninger vedrørende det måle- og talmæssige betød, at denne gren, astronomien, skilte sig ud fra astrologien som en accepteret videnskab, der ikke ville kendes ved astrologien, læren om planeternes og stjernernes indflydelse på bl.a. de jordiske forhold, noget, der ikke umiddelbart kunne måles og vejes. Jeg mindes en særlig prøve, som kendte astronomer omkring 1990 foreslog, at skolerne skulle foreslå børnene, nemlig at de klippede ugebladshoroskoper ud af bladene og så spurgte deres forældre og andre om, hvordan de passede. Derved var disse astronomer næsten sikre på, at børnene fik en negativ indstilling til astrologien. Senere er enkelte astrologer blevet bedt om at medvirke i "seriøse" TV-udsendelser, hvor det dog viste sig, at astrologen "af tidsmæssige årsager" ikke kunne få lejlighed til at redegøre for vigtigheden af blandt andet det nøjagtige fødselstidspunkt. Dette og flere andre lignende tilfælde igennem årene fik mig på den tanke, at en karaktermæssig tydning, som f.eks. "parring" af horoskoper og deres ejere (f.eks. 5 forskellige horoskoper for 5 personer) er en meget uhensigtsmæssig form til at bevise eller modbevise astrologien. I stedet syntes jeg, at man måtte kunne finde nogle regler vedrørende begivenheder for en bestemt person, regler, der matematisk kunne efterprøves. Tertiærdirektioner Edmund Herbert Troinski ( ) var professionel astrolog, datasamler og forfatter. Han var af russisk afstamning og blev født i Berlin, den 18. december 1910 kl MET - og døde sidst i marts 1982 i samme by. Hans speciale var tertiærdirektioner (månedirektioner), mundan astrologi og prognoser. Han var en ener i tysk astrologi med markante teorier der lå uden for dennes hovedstrømning. Her var jeg inde på det, man kalder tertiærdirektioner. Når et fødselshoroskop er opstillet, kan man regne frem i tiden efter specielle rytmer, så planeterne flytter sig frem i horoskopet, hvorved de kan danne nye vinkelafstande til radix(fødsels-)planeterne, hvorved man kan aflæse, om det er behagelige eller belastende/udfordrende forhold, der er i vente. Den mest anvendte regel i denne henseende er sekundærmetoden, som allerede blev brugt af Tycho Brahes assistent Johannes Kepler. Ved denne metode anvender man reglen: Et år efter fødslen sættes lig med 1 dag efter fødslen. Er en person 30 år, lægger man altså 30 dage til fødselsdagen og aflæser planetpositionerne for denne dag, som så i forbindelse med radixhoroskopet er udslaggivende for pågældendes 30. år. Ved tertiærdirektionerne, som lyder svært, men blot betyder den tredie direktionsmetode, drejer det sig om Månerytmerne. Betegnelsen tertiær-direktions-horoskoper forkortes herefter til TDH. Der findes 2 forskellige månerytmeregler. Det har vist sig, at det er meget gamle oldindiske månerytmeregler, som stammer helt tilbage fra nogle af de ældste, indiske lovbøger, nemlig fra Manus Lovbog. MANU er skrevet på sanskrit og betyder menneske. Navnet på det første menneske, svarende til Adam i det Gamle Testamente. Disse gamle måneregler genopdagede tyskeren E.H. Troinski, der i 1952 udgav en bog om TDH 1: "Das Weltschicksalsjahr 1959". Formlen for TDH 1 er: En tropisk måned efter fødslen svarer til en middelsoldag efter fødslen. Eller sagt på en anden måde: En månerotation svarer til en jordrotation eller: et måneomløb svarer til 1 dag I radixhoroskopet finder man månepositionen. Når Månen er vandret rundt og er i samme position som i radix, er der gået eet måneomløb, hvilket sættes lig med 1 dag (1 jordrotation). I særlige tabeller kan man udregne antallet af måneomløb efter et bestemt tidsrum. Lige så mange måneomløb, CORNELIUS NR. 4 DECEMBER ÅRG. 25 : 16

17 lige så mange dage lægges til fødselsdagen. Formlen for TDH 2 er: En månerotation svarer til en jord-revolution. Eller sagt på en anden måde: Et måneomløb om jorden svarer til et jord-omløb om solen eller: et måneomløb svarer til 1 år. Også her findes særlige tabeller til manuel udregning. Talmæssigt svarer 1 månerotation (et måneomløb)til ca. 27,3216 dage, og de 27,3216 dage svarer efter TDH 2 til 1 jordrevolution (jorden om solen) på ca. 365, dage. TDH 1 giver et livsafsnit på godt 27 dage, svarende til en dag efter fødslen. TDH 2 giver et livsafsnit på ca. 14 dage, svarende til en dag efter fødslen (365, divideret med 27,3216 = ca. 14 dage). Så slog "lynet" ned Jeg funderede længe og meget over, hvordan disse 2 forskellige månerytmer kunne omdannes til een formel. Den 22. og 23. august 1998 afholdt Danske Astrologers Forening et forskningsseminar i I.C.Instituttet på Nørre Farimagsgade i København. Da jeg søndag den 23. august lidt i 10 gik fra Nørreport S-togsstation, fangede jeg en ide i hovedet og på de ca. 8 minutter, det tog at gå fra S-toget til mødestedet, dannede jeg formlerne i hovedet og begyndte straks at skrive det hele ned, samtidig med at jeg få minutter senere fulgte og deltog i debatten. Senere på dagen delagtiggjorde jeg deltagerne i teorien, ligesom jeg senere i forskellige foredrag indlagde teorien til orientering. Selve det at have fundet astrologiske formler, som kan efterprøves af enhver, betragter jeg som noget helt enestående inden for moderne astrologi og et stort fremskridt til, at astrologien kan blive accepteret og yderligere udviklet til gavn for hele menneskeheden. På de astrologiske programmer "Argus" og "Regulus" kan man nemt indtaste TDH 1 eller TDH 2, men man skal stadig have de tidligere nævnte tabeller vedrørende alder og måneomløb for at kunne anvende formlen. Jeg har dog også udfundet en metode, så man kan anvende teorien på computerprogrammet uden anvendelse af tabellerne. Den gennemgås i næste nummer af CORNELIUS. Her er så Gilbert Tjørnums astrologiske relativitetsteori Faktorer R= Radixdato for den individuelle person B 1 = Begivenhed, defineret ved dag, måned og år for den individuelle person B 2 = Begivenhed tidligere i tilværelsen (ca. 1/2 livsperiode før B1), defineret ved dag, måned og år for den individuelle person M 1= Antallet af måneomløb fra Radix (R) til B 1 omsat til dage efter R (Tertiær 1) M 2 =Antallet af måneomløb fra Radix (R) til B 2 omsat til år efter R (Tertiær 2) U 1 = Udregningsdato for B 1 (Tertiær 1) U 2 = Udregningsdato for B 2 (Tertiær 2) Følgende formler kan herefter opstilles: 1) B 1 = R + M 1 = U 1 (Udregningsdato for B 1 ) 2) B 2 = R + M 2 = U 2 (Udregningsdato for B 2 ) 3) Når U 1 = (er den samme som) U 2 datoen, da vil begivenhed B 1 være analog med B 2 under hensyntagen til tidsforløbet fra den individuelle persons fødselshoroskop. CORNELIUS NR. 4 DECEMBER ÅRG. 25 : 17

18 Ved udregningerne finder man altså 2 ens horoskoper, det ene for den specielle begivenhed, man går ud fra, og den anden for et tidspunkt tidligere i tilværelsenomkring halvdelen af tidsforløbet fra fødslen. Månen kan være lidt forskellig,da den bevæger sig flere grader fra den ene dag til den anden. Horoskoperne ligger ikke ret langt fra fødselshoroskopet. Er en person 90 år, vil det tertiære horoskop være godt 3 år efter fødselshoroskopet, og da horoskoperne er analoge, vil der også være analoge begivenheder, dog under hensyntagen til tidsforløbet. Virkningen af det første horoskop er mildere end det senere, som virker meget kraftigere. Et eksempel med en kendt person vises her: Eksempel Hitler, født 20/4 1889, døde den 30. april Tertiær 1 horoskopet vedrørende 30/4 1945, ser ud akkurat som Tertiær 2 horoskopet i efteråret 1916, hvor han blev såret i låret under 1. verdenskrig. Der har været 749 måneomløb fra fødsel til død, så Tertiær 1 og 2 horoskoperne er begge beregnet fra fødselsdagen plus 749 omløb = dage = 9. maj Det er ret fantastisk at tænke på, at en dato beregnet ud fra et antal måneomløb omsat til antal dage efter fødslen, angiver en dato, der giver næsten analoge begivenheder på 2 forskellige tidspunkter senere i tilværelsen. Det er et utroligt urværk, vi lever i. Litteratur - Sven Frederik Fischer Svensson: Astrologien i videnskabelig belysning. - E. H. Troinski: Weltschicksalsjahr E. H. Troinski: Tertiærdirektionen II - Månedsskriftet: Astrologischer Aufkunftsbogen TERTIÆR DIREKTION Bedre tydning - ved tryk på een tast af Gilbert Tjørnum Alle astrologer vil sikkert gerne sikre sig en så god og udtømmende tydning af horoskopet som muligt. Derfor kan det undre mig, at mange overhovedet ikke anvender de muligheder, som et moderne astrologiprogram giver. Jeg har igennem en meget lang årrække konstateret, at de allerfleste benytter det, de kalder et "progressivt horoskop", når de skal regne frem i tiden, og ved et "progressivt horoskop" mener de så Sekundærmetoden, som astrologerne har lært at opstille. Alle astrologer kender den sekundære regel: Hvert år efter fødslen sættes lig en dag for hvert år. At mange så fejlagtigt kalder dette horoskop for et progressivt horoskop skyldes måske, at de kun husker denne ene metode. I de astrologiske skoler udtaler man ofte f.eks.: "Her opstil- CORNELIUS NR. 4 DECEMBER ÅRG. 25 : 18

19 ler vi så et progressivt horoskop efter Sekundærmetoden. ". Det bevirker måske så, at eleverne opfatter de to ord som synonyme, og det er forkert. Jeg er i årenes løb mange gange blevet bedt om at hjælpe med tydningen af et horoskop, og når jeg så har spurgt, hvilket horoskop det er, har svaret ofte lydt: "Det er det progressive horoskop". Hertil har jeg så spurgt: "Hvilket progressive?", hvorefter de har set undrende på mig, som om de tænkte: "Ved han ikke engang det". Og så har jeg jo måttet give en lille forklaring om, at "progressive" er en mængdebetegnelse som f.eks. frugter, der kan være mange forskellige, og at der under progressive også er flere forskellige systemer at regne frem i tiden på. Man skal altid sige tingene ved deres rette navn, så det straks kan forstås af andre. Mange flere burde lære at anvende de moderne astrologiprogrammers muligheder. Det, de fleste astrologer gør, er at udregne et Radix og et efterfølgende Sekundærhoroskop, eventuelt også de transiterende planeter. Men et tryk på en enkelt tast giver mulighed for at få et horoskop, der giver mulighed for en fantastisk bedre tydning. På ARGUS-astrologiprogrammet drejer det sig om tasten E. Ved et tryk her, får man et horoskop, som kaldes tertiærdirektion 1. Ved at trykke på tasten F får man tertiærdirektion 2, men i denne omgang beskæftiger vi os kun med E-tasten. For nu at forstå, hvorfor det er så vigtigt at tage denne direktionsmetode i brug, skal jeg lige give et praktisk eksempel: Hvis vi forestiller os, at en person er 90 år, så vil sekundærmetoden opstille et horoskop, der svarer til 90 dage efter fødslen. Tertiær-horoskopet opstilles efter det antal MÅNEOMLØB, der er forløbet fra fødslen og indtil begivenheds-tidspunktet. Dette antal Måneomløb omsættes til lige så mange dage, som derefter tillægges fødselsdagen. Det siger sig selv, at man ved denne metode kommer meget længere frem i tiden. For en person, der er 90 år, drejer det sig om 1205 dage eller mere end 3 år, og det giver andre og meget bedre tolkningsmuligheder. HVAD GØR MAN; NÅR MAN VIL HAVE ET TERTIÆR 1 HOROSKOP:? 1. Indtast radix Først indtaster man et Radix-horoskop for personen. 2. Indtast tertiærdato Dernæst finder man et specielt tidspunkt, hvor man gerne vil have et Tertiær 1 - horoskop, og indtaster denne dato i stedet for fødselsdatoen. 3. Tryk på E-tasten Når man derefter trykker på E - tasten, kommer Tertiær 1 - horoskopet frem med en beregning, hvorefter man kan trykke A for aspekter og V for en tegning. Det skal her bemærkes, at horoskopet ikke er udregnet for den indtastede begivenhedsdato. Horoskopet udregnes ved at finde antallet af MÅNEOMLØB fra fødslen til begivenhedstidspunktet. Dette antal Måneomløb omsættes til lige så mange dage, som så tillægges fødselsdagen. Udregningstidspunktet kommer derved til at ligge forholdsvis tæt på Radixdatoen, men alligevel meget længere væk end efter Sekundærmetoden. For en 90- årig kommer man hele 1205 dage efter. Alt dette er ikke noget, man selv skal regne ud. Astrologiprogrammet foretager hele udregningen, når man trykker på tasten E. Ved anvendelse af tertiærdirektionerne må der aldrig ændres på personens fødselstidspunkt eller -sted, idet det individuelle for personen skal bibeholdes. Jeg har et eksempel, hvor 2 personer med samme fødselsdag, måned og år, men med forskelligt klokkeslæt på dagen, fik hver sin "begivenhed" ved den samme specielle begivenhedsdato. Den ene Troinski, og den anden en minearbejder. Minearbejderen døde ved en mineulykke, mens Troinski på samme tids- CORNELIUS NR. 4 DECEMBER ÅRG. 25 : 19

20 punkt var boligløs i en længere periode og måtte flytte til skiftende venner og bekendte med sine mange tusinde horoskoper. Troinski opdagede den 14/ tertiærreglen, men konstaterede senere, at reglen var nævnt i nogle flere tusinde år gamle indiske skrifter. 4. Tolkningen af horoskopet kan herefter begynde Der anvendes samme metode, som når man skal sammenholde et sekundær-horoskop med Radix, hvor bl.a. sammenfald af planeter og akser har stor betydning. Haakon IIV af Norge Mange gange viser tertiær-horoskopet temmelig tydeligt den specielle situation, der er tale om. Som eksempel kan nævnes den "gamle" Kong Haakon af Norge, hvis livsforløb er beskrevet med tertiær 1 horoskoper ved specielle lejligheder, bl.a. da han måtte flygte til England i 1940, da han vender tilbage, da dronningen dør, og da han selv kommer meget alvorligt til skade og dør. Horoskoperne med yderligere forklaring kan ses i Sven Frederik Fischer Svenssons bog: Astrologien i videnskabelig belysning. Jeg håber, at mange vil prøve og senere anvende denne metode, som er så let, så let: TRYK PÅ E- TASTEN og tolkningerne vil blive meget bedre. Til slut kan jeg anføre, at jeg selv har anvendt metoden, siden jeg i 1952 købte Troinskis bog: Weltschicksalsjahr 1959, ligesom Svensson kort efter også anvendte metoden. Svensson anvendte også metoden i de mange artikler, han i sin tid skrev til Stjernerne, ligesom astrologen Irene Christensen, der udgav Stjernerne fra 1/ , anvendte Tertiær 1 - horoskoper i mange af sine artikler. Endelig skal nævnes, at den verdenskendte engelske astrolog Edward Lyndoe anvendte tertiær 1- horoskoper i sine mange artikler, bl.a. i det engelske "Prediction". I en korrespondance nævner han, at han bortkastede alle andre systemer, da han havde lært tertiær- 1-horoskoperne at kende, og at dette system i enhver henseende er de gamle systemer med primær- og sekundærdirektioner overlegent, ja, han betragtede det som det største fremskridt inden for astrologien siden Kepler. Udtalt i London i 1956 og refereret i Astrologischer Aufkunftsbogen februar og april Så prøv det enkle, men gode system, og bliv lige så begejstret for det, som jeg er. Den nævnte bog af Svensson er svær at få fat i, og den bliver ikke genoptrykt, men Astrologisk Museum har et eksemplar, som medlemmer kan studere nærmere. Skulle der være tvivlsspørgsmål, er man velkommen til at kontakte mig på telefon eller Bearbejdning af artikel tidligere publiceret i tidsskriftet Vega Gilbert Tjørnum er astrolog tidl. socialinspektør og nuværende formand for Astrologisk Museum CORNELIUS NR. 4 DECEMBER ÅRG. 25 : 20

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi

Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi - en tabt dimension i tydningen Susanne Denningsmann har skrevet en vigtig doktorgrad med titlen: Die astrologische Lehre der Doryphorie : eine soziomorphe

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Falsifikation og paradigmer

Falsifikation og paradigmer Her ses det indre af en partikelaccelerator fra Lawrence Radiation Laboratory i 1957. dende med en grundlæggende forandring af videnskaben: fra et være et sæt af individuelle erkendelsesprojekter blev

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer Månedens astronom februar 2006 side 1 Verdensbilleder * Det geocentriske * Det geo-heliocentriske * Det heliocentriske 1: kosmologiens fødsel og problemer Astronomien er den ældste af alle videnskaber

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Cosmic Mirror. Interaktivt Årshoroskop

Cosmic Mirror. Interaktivt Årshoroskop Cosmic Mirror Interaktivt Årshoroskop Denne horoskoptydning er et tilbehør til ARGUS astrologiprogrammet, der kan udskrive en forudsigelse for det kommende år og /eller for et antal måneder efter eget

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Sophie:55 ISSN 1602-9631

Sophie:55 ISSN 1602-9631 Sophie:55 ISSN 1602-9631 Sophie Brahe (1556 1643), Danmarks første kvindelige astrolog Museum Astrologicum FAGHISTORIE af Claus Houlberg Det er lykkedes Astrologisk Museum at eksistere i 15 år - 1999-2014

Læs mere

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Viasat History, 2010, 119 minutter. Denne dramatiserede fortælling om udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse, der førte frem til Einsteins berømte

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Keplers love og Epicykler

Keplers love og Epicykler Keplers love og Epicykler Jacob Nielsen Keplers love Johannes Kepler (57-60) blev i år 600 elev hos Tyge Brahe (546-60) i Pragh, og ved sidstnævntes død i 60 kejserlig astronom. Kepler stiftede således

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Risikostyring i Asset Allocation. 25. september 2014 Jan Bo Jakobsen

Risikostyring i Asset Allocation. 25. september 2014 Jan Bo Jakobsen Risikostyring i Asset Allocation 25. september 2014 Jan Bo Jakobsen Agenda Faglig profil: Jan Bo Jakobsen Introduktion Paradigmer Asset Allocation & Risikostyring Afslutning 2 Jan Bo Jakobsen, cand.oecon.,

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Verdensbilleder i oldtiden

Verdensbilleder i oldtiden Verdensbilleder Teksten består af to dele. Den første del er uddrag fra Stenomuseets skoletjeneste(http://www.stenomuseet.dk/skoletj/), dog er spørgsmål og billeder udeladt. Teksten fortæller om hvordan

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Hvor starter Zodiakken?

Hvor starter Zodiakken? Udgivet af Astrologisk Museum ISSN 1602-9631 No. 4 08.06.2004 side 1:5 Nyhedsbrevet handler denne gang udelukkende om astrologiprogrammet PCA-ARGUS. Astrologiprogrammet er det mest benyttede herhjemme

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1 1 Indledning Har du lyst til at læse lidt om dine øverste lederes tanker om ledelse og professionalisme? Så har du her 7 dugfriske sider, baseret på et interview den 8. december 2014. Interviewet var en

Læs mere

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Ph.d.-skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Vejledningen

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Coaching og beskrivende kommentarer

Coaching og beskrivende kommentarer Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Filosofisk logik og argumentationsteori Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Nogle vigtige kendetegn på god videnskab rationalitet systematik éntydighed (klarhed) kontrollérbarhed

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? VIDENSKONSTRUKTION Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? Oversigt Mange skoleaktiviteter kræver, at eleverne lærer og gengiver de oplysninger, de modtager. Det

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Hellig tre kongers søndag I. Sct. Pauls kirke 4. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 749/434/138/136//362/439/112/356

Hellig tre kongers søndag I. Sct. Pauls kirke 4. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 749/434/138/136//362/439/112/356 1 Hellig tre kongers søndag I. Sct. Pauls kirke 4. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 749/434/138/136//362/439/112/356 Åbningshilsen I dag er vi til juleafslutning. Julen sluttes af og bliver til Hellig tre

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Horoskopets progression

Horoskopets progression Horoskopets progression Af Helge Kruse (Fra Visdomsnettet) Månen og ascendanten Gennem de første fire år er ethvert barn under indflydelse af Månen, der påvirker hjernens vækst. I denne periode vil barnet

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

17. Afsnit. Martinus og astrologien.

17. Afsnit. Martinus og astrologien. 1 17. Afsnit 17.1 Martinus egen indstilling til astrologien. I kredsen omkring Martinus var der flere, der var ret interesserede i astrologi og de horoskoper der kan udarbejdes. Jeg ser i Per Thorells

Læs mere

Hvad skal vi med fransk

Hvad skal vi med fransk Hvad skal vi med fransk i folkeskolen? Af Nina Hauge Jensen, lektor 52 Med denne lidt provokerende overskrift antyder jeg, at der er nogle grundforståelser vedrørende folkeskolens andet fremmedsprog, som

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Keplers Love. Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi. Folkeuniversitetet 9. oktober 2007

Keplers Love. Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi. Folkeuniversitetet 9. oktober 2007 Keplers Love Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi Folkeuniversitetet 9. oktober 2007 Poul Hjorth Institut for Matematik Danmarke Tekniske Universitet Middelalderens astronomi var en fortsættelse

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009 Lysets hastighed Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.1.009 Indholdsfortegnelse 1. Opgaveanalyse... 3. Beregnelse af lysets hastighed... 4 3.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere