PRESSEMEDDELELSE. Gul tre Skilling Banco. Kom og se en sensation i Hillerød, Danmark på den nationale udstilling tak og 2.

Transkript

1 Kom og se en sensation i Hillerød, Danmark på den nationale udstilling tak og 2. maj 2010 Gul tre Skilling Banco PRESSEMEDDELELSE Det er endelig lykkedes Hillerød Philatelistklub i tæt samarbejde med Thomas Høiland Auktioner og David Feldman SA, Geneva, Switzerland (på vegne af ejeren) at få tilsagn om en særudstilling af det berømte frimærke fra Sverige.

2 Omdiskuteret papirlap til 12,8 millioner kroner Udgivet af Hillerød Philatelistklub Ordsproget om at være sin vægt værd i guld gælder næppe verdens dyreste frimærke. Et schweizisk firma har med avanceret udstyr vejet den gule tre skilling og anslået mærkets vægt til 0,02675 gram. Der har altid stået blæst om verdens dyreste frimærke, den gule tre skilling fra Sverige. Og mange mener stadig, mærket ikke er ægte. Det forhindrer dog ikke, at den fejlfarvede tre skilling er i høj kurs hos andre. Den seneste pris på 12,8 millioner kroner, opnået i 1998, vidner således om dette. Til sammenligning kan nævnes, at mærket første gang handledes for syv svenske kroner. Men det var også helt tilbage i Tre skillingen stammer fra den første svenske serie skilling banco som startede i Det var en serie, som bestod af værdierne 3, 4, 6, 8 og 24 sk. Værdien 3 sk. blev trykt i grønt, mens fejltrykket er gult. Akkurat som 8 sk. Og det er hér, nogle mener, fejlen er opstået. Ved trykningen af et ark 8 skillings-mærker skulle en enkelt kliche skiftes ud, og ved en fejltagelse blev den erstattet af én med værdien 3 sk. Andre anser det dog for udelukket, da der ligger to år mellem trykningen af de to værdier. Det var den 14-årige Georg Wilhelm Backman, der i 1885 fandt frimærket og kort efter solgte det for syv svenske kroner. Fundet af 14-årig skoledreng Takket være den store granskning, tre skillingen har været udsat for gennem årene, kan mærkets historie føres helt tilbage til 1857, hvor det blev anvendt af en vis Olof Leopold Sillen. Det var imidlertid en 14-årig skoleelev Georg Wilhelm Backman, der for alvor førte det ind på berømmelsens vej. I juleferien 1885 var han taget til Romfartuna i Västmanland, hvor han besøgte sin mormor, der var enke efter godsejer Per Wilhelm Sillen. På et tidspunkt spurgte han mormoren, om der blandt farfarens efterladte papirer fandtes breve med frimærker. Og jo det gjorde der. Bl.a. et blåt skrivepapir, hvorpå der sad et gult frimærke: den fejlfarvede tre skilling. Da mormoren gerne ville beholde selve brevet, rev drengen mærket af og samme skæbne overgik en

3 række andre skilling banco-mærker. Ved afrivningen af den gule tre skilling kom drengen i øvrigt til at beskadige en tak, men klarede selv skærene takket være et skarpt knaphulsjern. Da den 14-årige skoledreng vendte tilbage til Stockholm efter juleferien, henvendte han sig hos frimærkehandleren Heinrich Lichtenstein. Dels samlede han ikke selv på frimærker, dels havde han set, at Lichtenstein efterlyste svenske skilling banco-mærker. Drengen berettede senere, at det nærmest gav et gib i frimærkehandleren, da han så den gule tre skilling, hvorefter han mumlede Men det er jo gult. Da drengen derved blev bange for at miste det beløb, han havde sat næsen op efter, spurgte han: Får jeg så ikke de syv kroner for frimærket? Det lovede Lichtenstein ham dog. Han fik således syv kroner for såvel den gule tre skilling som de øvrige mærker. Dermed kunne Georg Wilhelm Backman gå hjem med flere penge i lommen, end han nogensinde tidligere havde haft. Men glæden blev hurtigt vendt til ærgrelse, da Backman i Svenska Dagbladet læste om en frimærkeudstilling, som Lichtenstein havde arrangeret. I omtalen hed det: Udstillingens perle, som vil få enhver samlers tænder til at løbe i vand, er et svensk 3 sk. b:co:, som ved en fejltagelse er blevet trykt med gul i stedet for grøn farve. Hr. Lichtenstein er blevet budt 300 kr. for dette mærke, men han vil ikke sælge det. Det vil en gang komme op i en meget høj pris. Backman følte da, at han var blevet snydt af frimærkehandleren. Heinrich Lichtenstein med frue ca Sad i verdens største samling Derefter blev det fejlfarvede frimærke for alvor kendt og i 1894 formidlede frimærkehandleren Sigmond Friedl i Wien, at det solgtes til storsamleren Philipp la Rénotière von Ferrary for svenske kroner (400 pund). Ferrary, der var af italiensk afstamning, men boede i Frankrig, opbyggede i sin tid den største frimærkesamling, verden nogensinde har set. Det var en samling, der var spækket med sjældenheder. Lige efter 1. verdenskrig blev frimærkerne konfiskeret af Frankrig, som i perioden fra 23. juli 1921 og frem til 26. november 1925 afviklede 14 auktioner for på Storsamleren Philipp la Rénotière von Ferrary købte den gule tre skilling i 1894 for svenske kroner.

4 Kong Carol af Rumænien ejede den gule tre skilling en tid mens 2. verdenskrig rasede. den måde at få noget af den krigsskadeerstatning, som Tyskland var blevet beordret til at betale ved Versaillesfreden i Tre skillingen blev udbudt i juni 1922 og gik for francs 694 pund eller svenske kroner. Køberen var den svenske baron Eric Leijonhufvud, som boede i London. Postmuseet i Stockholm forsøgte ved samme lejlighed at erhverve fejltrykket, men kunne ikke konkurrere med Leijonhufvud. Han havde dog kun mærket lidt over et år. I november 1923 fik frimærkehandleren Heinrich Lichtenstein overdraget salget af Leijonhufvuds samling, og i 1926 lykkedes det så at afsætte tre skillingen. Denne gang til stockholmer-ingeniøren Claes A. Tamm for pund, ca sv. kr. Tamm var dermed indehaver af en komplet Sveriges samling. Dog ikke i mange år. Allerede i 1928 formidlede den stockholmske frimærkehandler Dagmar Hellman et videresalg af tre skillingen til den unge Göteborg-jurist Johan Ramberg. Pris: pund ca sv. kr. Stemplets historie I retsprotokollen fra 9. september 1931 (Borås Rådusret) finder man hele forhistorien, ligesom Backman også kommer ind på, hvorfor mærket er afstemplet i Nya Kopparberg. Da jeg for nogle år siden blev spurgt, om jeg kunne huske, hvem der havde afsendt brevet med tre skillingen, søgte jeg at genkalde det i erindringen. Og mente da, at det var min morfars bror, Olof Leopold Sillen. Til at starte med kunne jeg dog ikke få det til at passe, idet han var indehaver af apoteket Nordstjärnan i Gävle, mens frimærket er afstemplet i Nya Kopparberg i Örebrolen den 13. juli, antagelig Nogle dage senere kom jeg imidlertid til at huske på, at min morfars bror ofte tog på ekskursioner ud i landet, hvorunder han skabte en omfattende mos-samling, som nu er givet til Uppsala Universitet. I den anledning undersøgte jeg en dubletsamling, som er i min besiddelse, for at se, om det kunne understøtte min formodning. Og på et ark i samlingen fandt jeg en bemærkning om, at denne mos-plante var fundet af apoteker Sillen i Nya Kopparberg den 13. juli Jeg mener mig derfor berettiget til at kunne fastslå, 4

5 at frimærket har opfyldt sin postale funktion på et brev, afsendt af min morfars bror. Så vidt Georg Wilhelm Backman. Efter Backmans vidnesbyrd gik der seks år, inden man atter hørte noget til tre skillingen. Ved en privat handel i 1937, arrangeret af auktionsfirmaet H. R. Harmer, solgte Ramberg den fejlfarvede til den frimærkeglade kong Carol af Rumænien. Prisen var på pund ca kroner. I 1950 var prisen tre gange så høj. Den luxembourgske filatelist René Berlingin, som havde en forkærlighed for deciderede sjældenheder, erhvervede da tre skillingen, som blev udbudt af auktionshuset Harmer, Rooke & Co. Det schweiziske auktionshus David Feldman solgte det senere for schweizerfrancs (3,5 mio. sv. kr.). Udadtil var det en bank, som havde indleveret mærket, mere blev aldrig oplyst. Køberen var en agent, der repræsenterede en ældre samler med forkærlighed for skandinavisk materiale. Herefter gik der atter seks år, inden tre skillingen blev udbudt og på ny af David Feldman. Tre skillingens ejer var i mellemtiden død, hvorefter sønnen godt kunne tænke sig nogle kontanter. Men ak. Efter lang tids tovtrækkeri viste det sig, at køberen, et svensk konsortium, ikke var i stand til at betale de sch. fr. (ca. ni millioner kr.), som var budt. Og seks år senere i 1996 gentog historien sig. En svensk forretningsmand bød da 13 mio. kr. Men heller ikke denne gang kom pengene på bordet. Svenskeren hævdede på sin side, at Feldman skulle have solgt en række objekter for ham på samme auktion, så han derved var i stand til at betale. Objekterne kom dog ikke under hammeren, da de var indleveret for sent. Og da de blev udbudt senere, indbragte de slet ikke det ventede beløb. Solgt af dansk auktionshus til dansker En varm sommerdag i 1998, hvor ikke mange tænkte på frimærker, lykkedes det at sælge tre skillingen. Det var det danske auktionshus Thomas Høiland, der i samarbejde med David Feldman stod for handelen. Årsagen til det danske islæt var, at køberen var en udlandsdansker. Og prisen ja, den var på 12,8 millioner kroner. Handelen blev fejret med champagne, da Feldman David Feldman og Thomas Høiland markerer her salget af verdens dyreste frimærke i København. Mens Feldman står med tre skillingen, må Høiland nøjes med et glas champagne.

6 troppede op med tre skillingen i København. Den danske køber forblev dog anonym. Det var dog ikke lang tid, at den fejlfarvede tre skilling var på danske hænder. Formentlig var den danske køber blot mellemmand. I hvert fald havnede mærket kort efter hos en europæisk samler, der allerede havde været ude efter det i 1996, men dengang fandt prisen for dyr. Nu fik han det så lidt billigere. I Hillerød, Danmark maj 2010 Og nu er tre skillingen her så igen. Oven i købet på et tidspunkt, hvor det i skrivende stund forlyder, at den snart vil trække store overskrifter igen. Der kan læses mere om udstillingen på vores hjemmeside: samt på udstillingen, hvor hele historien om tre skillingen vil blive uddelt i forbindelse med købet af Udstillingskataloget. Dette vil kunne bestilles hos kjeldkluge@tv.dk pris DKK 50,- + porto. Richard Nelson Sweet, USA s daværende ambassdør præsenterede den filatelistiske aristokrat for verdenspressen i den amerikanske ambassade i København.