Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap Nr. 2, Over muren: ny bog om inklusion i folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap Nr. 2, 2005. Over muren: ny bog om inklusion i folkeskolen"

Transkript

1 Synshandicap Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap Nr. 2, 2005 Over muren: ny bog om inklusion i folkeskolen "Over muren" handler om et fagligt og socialt vellykket skoleforløb for en blind pige og hendes klassekammerater. Bogen belyser, hvordan lærere, klassens liv, skole og rådgivning gennem bevidste holdninger, pædagogiske strategier og samarbejde kan medvirke til, at blinde enkeltintegrerede børn bliver fagligt og socialt kompetente. Social kompetence Erfaringer fra de sidste 25 års integreret undervisning har vist, at mange blinde elever som unge og voksne kan berette om stor social isolation, både i skolen og i tiden efter. Integrationen i folkeskolen har sikret de faglige kompetencer, mens de sociale og personlige kompetencer ser ud til at have manglet opmærksomhed. Fokus i "Over muren" er på lærernes målrettede arbejde med det sociale miljø i klassen som grundlag for inkluderende undervisning, herunder også som basal forudsætning for elevernes personlige udvikling og det faglige arbejde. Målgruppe for udgivelsen Udgivelsen kan være til inspiration for lærere i folkeskolen, som har eller får elever i klassen med funktionsnedsættelse som fx et synshandicap. Desuden har erfaringerne relevans for konsulenter, som rådgiver og vejleder skoler, lærere og Else Malini, Hans Nørgaard og Susan Tetler: "Over muren", 80 s., Udgivelsen er første del af rapporteringen fra et projekt om social kompetence, som involverer flere rådgivere og institutioner for synshandicappede samt folkeskoler med enkeltintegrerede synshandicappede elever. Bestilling Pris: 100 kr. Bestilling hos CVU Syd, tlf Elektronisk udgave og storskrift bestilles hos Videncenter for Synshandicap. forældre. Sidst, men ikke mindst har undersøgelsen relevans for studerende på seminarier og PD-uddannelser. Selv om der tages udgangspunkt i en blind pige og hendes skoleforløb, er der god pædagogisk inspiration at hente, også for medarbejdere og studerende, der ikke netop har med blinde elever at gøre i det daglige, da flere af de problemstillinger, der belyses, er generelle for en pædagogisk virksomhed, der tager vare på at inkludere børn med nedsat funktionsevne i folkeskolens klasser. Over muren: ny bog om inklusion i folkeskolen 1 Rundkørsler og mobility 2 Projektideer? 3 Prøv selv kræfter med den rummelige folkeskole 3 Synshandicappede elevers udbytte af folkeskolen 4 VISION 2005: International konference i London 8 Rundbordsdrøftelser 11 Nyt om VISO 11 Online norsk førerhundespil 11 CVU Fyn udbyder specialmodul om punktskrift 12 Konferencer og kurser 13 Nyt i Videncentrets bibliotek 14 Surfbrættet tips om netsteder 16 Juli 2005

2 Rundkørsler og mobility Efter en pause er rundkørslerne igen begyndt at vinde frem i det danske trafiklandskab. Rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet, Lars Henrik Schmidt, har beskrevet denne udvikling som symbolsk for den nye selvcentrerede individualisme: Lysregulerede kryds fungerer kun, hvis man har grund til at antage, at alle følger reglerne, og bygger altså på tillid til en fælles forståelse i rundkørsler kan man se, hvad de andre foretager sig, og indrette sig derefter! Besværlige for blinde I alle tilfælde er rundkørslerne besværlige for blinde fodgængere, bl.a. fordi rundkørslerne ikke giver de faste stop i trafikken, som lysregulering giver, fordi det kan være svært at afgøre trafikkens retning, og fordi rundkørslen bryder det vinkelrette kryds op og gør navigationen tvetydig. Studieprojekt Derfor inviterede Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) en gruppe amerikanske ingeniørstuderende til at analysere problemer og muligheder i forbindelse med blinde fodgængeres håndtering af rundkørsler. De studerende kommer fra WPI, Worcester Polytechnic Institute i Massachusetts på USA's østkyst. (Se mere om WPI og mulighederne for projektsamarbejde på næste side). Med Birte Rosfeldt fra IBOS og Videncenter for Synshandicap som værter tilbragte WPI-gruppen i marts, april og maj syv uger i Danmark, hvor de bl.a. interviewede blinde med forskellige grader af mobilityerfaring, gennemførte egne forsøg med danske bilisters adfærd over for fodgængere og interviewede trafikplanlæggere, mobilityinstruktører, repræsentanter for Dansk Blindesamfund m.fl. Arbejdet mundede ud i en rapport med analyse og anbefalinger, som ud over feltarbejdet i Danmark også byggede på en grundig litteraturgennemgang og interview med trafikplanlæggere og mobilityeksperter i USA forud for opholdet i Danmark. Anbefalinger I sin slutrapport fremsatte gruppen en række anbefalinger vedrørende taktile og lydlige markeringer, udformning af rundkørsler generelt, mobilityundervisning samt potentielle løsninger, der kræver yderligere undersøgelse. Her nævnes kort nogle af forslagene: Ud over de gældende danske anbefalinger foreslås det, at der benyttes en taktil ledelinje i hele fodgængerovergangens længde, hvis overgangen ikke er vinkelret på fortovet eller ikke følger en ret linje. Der bør altid være taktil markering, enten i form af særlige taktile markører eller gennem bevidst brug af naturligt forekommende elementer (forskelle i belægning, chaussésten etc.). Taktil markering anbefales frem for lydfyr. Flersporede rundkørsler anvendes ikke i Danmark, men ses i udlandet. Gruppen fraråder disse, da de er mindre sikre for alle trafikanter, herunder især blinde og svagsynede fodgængere. Gruppen anbefaler brugen af "rumleriller" i til- og frakørsler. Rumlerillerne giver lyd, når man kører over dem, og gør det muligt at høre, om en bil holder tilbage for fodgængeren. Fodgængerovergange bør placeres en billlængde (5,7 m) væk fra cirklen. Gruppen anbefaler også, at fodgængerovergange hæves nogle cm fra underlaget (giver større synlighed og fungerer som moderat fartbump), samt bedre skiltning. Læs videre En detaljeret beskrivelse af disse og andre anbefalinger, baggrunden for dem samt problembeskrivelse, analyse og forslag til videre undersøgelser findes i gruppens slutrapport: B.J. Apollonio, J.L. Cote og A.M. Haskins: Roundabout intersection accessibility for blind and visually impaired pedestrians. Rapporten kan bestilles hos Videncentret eller hentes på Videncentrets hjemmeside (under Publikationer). Øvrig litteratur kan findes ved søgning i Videncentrets bibliotek, Dorte H. Silver 2 Synshandicap 2/2005

3 Projektideer? På siden overfor beskrives et samarbejde med en gruppe amerikanske studerende fra Worcester Polytechnic Institute, WPI, i Massachusetts. WPI arrangerer hvert år projektophold for de studerende i forskellige lande, herunder Danmark. Videncentret har tidligere været vært for to WPI-projekter, et om sejlsport og et om naturfag for blinde og svagsynede skoleelever. Begge projekter har været omtalt her i bladet (nr. 2, 1999 og nr. 1, 2000); fra naturfagsprojektet er der udgivet en lærervejledning på dansk med forslag til forsøgsopstillinger m.m. (vejledningen findes på Videncentrets hjemmeside). WPI-hold har også udført projekter for Dansk Blindesamfund i 1998, 2000 og 2002, for Instituttet for Blinde og Svagsynede i 2003 og HMI i 2002 samt en lang række projekter uden for handicapområdet. WPI's danske projekter præsenteres på dette link: Depts/IGSD/Interactions/ vælg "Projects by location". Hvis man har ideer til et projekt, kan man uden forbindende kontakte projektleder for de danske projekter i 2006, Peder C. Pedersen han har dansk baggrund, så man kan uden problemer skrive på dansk. Prøv selv kræfter med den rummelige folkeskole På de næste sider (4-7) diskuteres en undersøgelse af synshandicappede elevers udbytte af undervisningen i folkeskolen. På Undervisningsministeriets KVIS-portal er der mulighed for selv at prøve kræfter med kravene i den rummelige folkeskole i et interaktivt, online program kaldet "Den Rummelige Folkeskole". Her kan man forsøge sig som lærer for en 2.- eller en 6.-klasse. Der arbejdes med to elever som case-eksempler, Peter og Karin. Ud over de interaktive case-forløb indeholder programmet en værktøjskasse med redskaber, der kan inspirere, danne udgangspunkt for faglig diskussion og anvendes i løsningen af konkrete opgaver i det daglige arbejde. Programmet stiller brugeren over for en række af de situationer, man vil kunne møde i arbejdet som folkeskolelærer. Interaktionen i programmet bygger på aktuelle pædagogiske principper med fokus på story telling og action learning. Materialet er tænkt som inspiration i arbejdet med at planlægge, igangsætte og følge op på forløb, hvor arbejdet med Den Rummelige Folkeskole er i fokus. Programmet er udviklet af Zenaria på baggrund af et samarbejde med Viborg Amt og KVIS med støtte fra Undervisningsministeriets projektpulje ITMF (IT, medier og folkeskole). Det køres online via KVIS-portalen: Synshandicap 2/2005 3

4 Synshandicappede elevers udbytte af folkeskolen I 2004 gennemførte Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) en undersøgelse, der viste, at mange synshandicappede forlader folkeskolen uden en hel afgangsprøve, at mange ikke mener, de har fået tilfredsstillende uddannelses- og erhvervsvejledning i folkeskolen, og at der i skolen er blevet taget for lidt hensyn til deres synshandicap. Undersøgelsen blev bl.a. omtalt her i bladet i en artikel af Peter Rodney, Instituttet for Blinde og Svagsynede, Det er bare en overgang (Synshandicap nr. 1, 2005, s. 6-7). Rapporten har mødt kritik fra Synskonsulenternes Samråd se samrådets åbne brev og CLH's svar på denne og de følgende sider. Læs selv rapporten CLH's rapport, Overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelse Unge årige med synshandicap, kan hentes på CLH's hjemmeside, overgang/index.html Brev fra Synskonsulenternes Samråd se CLH's svar på side 4 Synskonsulenternes Samråd, Formandsadresse Bitten West Center for Kommunikation og Hjælpemidler Vestre Engvej 56, 7100 Vejle Tlf: Vejle den I 2004 har Center for Ligebehandling af Handicappede CLH gennemført en spørgeskemaundersøgelse om unge synshandicappedes overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse. På centrets hjemmeside (www.clh.dk) kan resultaterne af undersøgelsen læses. Undersøgelsen af de unge synshandicappede er led i et mere omfattende projekt om unge handicappedes overgangsproblemer i forbindelse med overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelsessystemet. Målet med det overordnede projekt er at få større viden om, hvad der fremmer, og hvad der hæmmer en god overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelse. Spørgeskemaet er sendt til unge synshandicappede mellem 18 og 25 år via de amtslige synskonsulenter, der har stillet deres kartoteker anonymt til rådighed. Målgruppen udgjorde i alt 175 unge, hvoraf 46 har besvaret spørgeskemaet. Der er således tale om en svarprocent på 26,3. Hertil siger centret selv: "Konklusionerne fra den kvantitative del af undersøgelsen bygger således på en relativt lille datamængde, hvilket betyder, at den ikke er valid i ren statistisk forstand." Med en sådan konstatering burde undersøgelsens resultater og fortolkninger af disse aldrig have set dagens lys. Tallene bruges til at skabe nyheder med, som når en journalist skriver på DR's hjemmeside (www.dr.dk/regioner/kbh/nyheder/ Andet/2005/04/07/ htm): "Næsten hver anden synshandicappede får ikke en 9. klasses afgangseksamen. Lærerne er ikke gode nok." Tallene bruges interessepolitisk, som når man i "Blindesagen" nr. 2, april 2005, bruger undersøgelsens resultater i argumentation i forhold til Kommunalreformen. Blot to eksempler på, at undersøgelsens resultater bruges vilkårligt i sammenhænge, der intet har med undersøgelsens mål at gøre: nemlig at få en større viden om, hvad der fremmer, og hvad der hæmmer en god overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannel- 4 Synshandicap 2/2005

5 sen. Det er netop tallene, omsat til procentværdier, der i ovenstående eksempler bruges. De tal, som CLH ikke mener er valide i statistisk forstand. Men det er nu engang sådan med tal, at de nemt kan hentes ud af en undersøgelse. Tal kan bekvemt bruges i argumentation for og imod synspunkter. Anderledes forholder det sig med de konklusioner, der drages på baggrund af tallene. Der er f. eks. ikke meget stof i: "I forhold til vejledning om de unges fremtid efter folkeskolen, har forældrene og klasselæreren en positiv betydning." Men kan man stole på de konklusioner, der drages på baggrund af et ikke gyldigt statistisk talmateriale? Synskonsulenternes Samråd har ikke lavet en undersøgelse over, hvor mange unge med synshandicap der går til alle prøverne. Men vi ved, at gruppen af normalt begavede elever med synshandicap går til prøver efter 9. og 10. klasse i samme omfang som andre elever. Så vidt det fremgår af CLH's hjemmeside, har man ikke spurgt ind til den unges folkeskoleforløb. Hvis eleven har modtaget specialundervisning, er der en anden begrundelse end synshandicappet for, at eleven ikke er gået til prøve. Der mangler også en opgørelse over, hvor mange elever der har afsluttet skolegangen på en efterskole. Det er meget brugt af denne gruppe unge at tage et eller to år på efterskole. Valget af efterskole afhænger af den linje, der tilbydes på efterskolen, og om efterskolen overhovedet kan rumme en elev med synshandicap. En del efterskoler tilbyder ikke undervisning/prøver i alle fag. Dette vil naturligvis afspejle sig i undersøgelsens resultater, hvis man ikke spørger ind til dette forhold. Synskonsulenternes Samråd Synskonsulenternes Samråd er et fagligt forum for de amtsansatte synskonsulenter for skolebørn. Samrådet blev stiftet i 1976 og er bl.a. repræsenteret i det faglige råd ved Synscenter Refsnæs. Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) CLH er en selvejende statslig institution, som blev stiftet i Centret skal gennem dokumentation og information påvirke statslige, kommunale og private beslutningstagere inden for alle sektorer i samfundet til at tage de videst mulige hensyn til mennesker med handicap. Læs mere om CLH på Det er beklageligt, at CLH offentliggør en undersøgelse, hvor undersøgelsesresultaterne ikke er i orden. Selvom CLH dementerer sin undersøgelse, hvad centret burde gøre, vil det ligge i hukommelsen hos mange, at der findes en undersøgelse, der siger, at synshandicappede ikke kan klare sig til Folkeskolens afsluttende prøver. På trods af, at dette ikke er tilfældet. På vegne af Synskonsulenternes Samråd Winnie Ankerdal Bitten West Synshandicap 2/2005 5

6 Litteratur om synshandicappede i folkeskolen Der findes ikke mange publicerede danske undersøgelser af synshandicappede elevers oplevelse og udbytte af folkeskolen. Blandt Jan Fristrups rapporter om uddannelse og beskæftigelse (udgivet ) er der to, der beskæftiger sig med emnet, Synshandicappede i folkeskolen (1993) og Retten til at prøve og retten til at tage fejl (1994). Begge findes online på Dansk Blindesamfunds hjemmeside, under Publikationer Rapporter Rapporter fra Dansk Blindesamfunds treårige arbejdsmarkedsprojekt. En ældre klassiker er Blinde i folkeskolen af Ellehammer m.fl., Danmarks Lærerhøjskole, Af mere specifikke undersøgelser kan nævnes Erik Kristiansens Læseundersøgelse af svagsynede elever i folkeskolens klasse (Refsnæsskolen, 1989) eller Folkeskoleelever med nedsat syn og anvendelse af støttetimer, hjælpemidler m.m., Synscentralen i Storstrøms Amt, Derudover er der en del litteratur, der diskuterer, hvordan man sikrer et godt skoleforløb for synshandicappede elever, fx Over muren, som omtales på forsiden af dette blad. (Fortsættes på side 7). Svar fra Center for Ligebehandling af Handicappede se baggrunden på side 2-3 København den J.nr.: Ane Esbensen Replik på synskonsulenternes samråds kommentar til undersøgelse Vi siger tak for at få lejlighed til at svare på Synskonsulenternes Samråds kritik. Vores kommentar er følgende: Synskonsulenternes Samråd har rejst kritik af centrets håndtering af resultaterne fra en undersøgelse om unge synshandicappedes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt 175 unge med synshandicap. Svarprocenten i undersøgelsen er på 26 %, hvilket betyder, som synskonsulenterne korrekt skriver, at undersøgelsen ikke er statistisk valid. Dette har centret gjort opmærksom på ved offentliggørelsen. Det er klart, at man må overveje meget nøje, om man overhovedet vil bruge sådan en undersøgelse til noget, og det har centret også gjort. Når vi alligevel valgte at offentliggøre resultaterne fra undersøgelsen, var det fordi, resultaterne rejser nogle meget interessante og væsentlige spørgsmål. Andelen af respondenter, der ikke har folkeskolens afgangsprøve i fysik, tysk eller engelsk, mener vi fx er så vigtigt, at det kræver mere udforskning også selv om der er tale om et ikke-validt resultat i statistisk forstand. Derfor er iværksættelse af yderligere undersøgelser en vigtig del af de anbefalinger, centret har fremlagt på baggrund af undersøgelsen. Synskonsulenternes Samråd har kritiseret, at undersøgelsen ikke giver mulighed for at finde ud af, hvor mange af de unge, som ikke har taget folkeskolens afgangsprøve, der har gået på en efterskole, hvor disse prøver slet ikke udbydes. Det er korrekt, at undersøgelsen ikke giver svaret på, hvorfor den unge ikke har taget alle afgangsprøver. Det er ligeledes rigtigt, at der ligger en mulig forklaring i de unges valg af efterskole. Vi har ved udarbejdelsen af spørgeskemaet til undersøgelsen konsulteret flere forskellige personer, som har erfaringer med netop den type undersøgelse og/eller har særlig viden omkring målgruppen netop for at sikre, at det var de rigtige spørgsmål, der blev stillet i spørgeskemaet. Det kan ske, at noget ikke bliver opdaget og én af de problemstillinger, som ikke blev fanget op, var spørgsmålet om efterskolerne. Det kunne selvfølgelig være yderligere et argument for ikke at offentliggøre resultaterne. Men som nævnt har undersøgelsen ikke søgt svaret på, hvorfor en relativ stor del af respondenterne ikke har aflagt afgangsprøve. Vi kan derfor kun konstatere, at vi ikke ved, hvorfor undersøgelsen viser det resultat, men at vi 6 Synshandicap 2/2005

7 mener, det er et resultat, som kan være udtryk for et alvorligt problem. Derfor har vi også primært brugt undersøgelsen som argument for yderligere undersøgelser. Synskonsulenternes Samråd skriver endvidere, at en mulig forklaring på resultatet kunne være, at der i undersøgelsen indgår synshandicappede, som modtager specialundervisning. Som udgangspunkt mener centret ikke, at behov for specialundervisning naturligt fører til, at eleven ikke får folkeskolens afgangsprøve. I centrets undersøgelse indgår unge, der har gennemført folkeskolen som enkeltintegreret. På den baggrund mener centret, at grundlaget for at sammenligne med folkeskoleelever i almindelighed er til stede, bortset fra det almindelige problem med validitet på grund af den lave svarprocent. Synskonsulenternes Samråd mener, at centret burde dementere undersøgelsen og beklager, at det alligevel nu vil ligge i hukommelsen, at synshandicappede ikke kan klare folkeskolens afgangsprøve. Det er bestemt ikke vores opfattelse af hverken undersøgelsen eller omtalen af undersøgelsen. Vi mener, resultatet indgår i puljen af spørgsmål om, hvordan elever med handicap generelt er stillet på grundskoleniveau. Vi mener ikke, undersøgelsen kan bruges til eller er blevet brugt til at konkludere, at elever med synshandicap ikke kan klare sig. Undersøgelsen kan ikke på nogen måde læses som en kritik af eleverne. Hvis den er en kritik af noget, så er det en kritik af skolen. Spørgsmålet er, om undersøgelsen viser et behov for at tilpasse undervisning og prøveformer, så indholdet også bliver tilgængeligt for elever med synshandicap. Center for Ligebehandling af Handicappede mener ikke, der er grundlag for noget dementi. Vi har fremlagt undersøgelsens resultater med de forbehold, der er relevante. Selve offentliggørelsen har haft et meget uheldigt forløb, fordi vi har været alt for længe om at få den endelige rapport færdig. Den ligger nu på og vi er meget indstillet på at tale om, hvordan vi eller andre kan gå videre med dette område. Med venlig hilsen Mogens Wiederholt (Fortsat fra side 7). En del af dette materiale findes i Videncentrets bibliotek og kan findes frem på ved søgning på søgeordet inklu* (søger samtidigt på inklusion, inkludering, inkluderende osv.). Derudover er der skrevet meget om temaer som den rummelige folkeskole, inklusion, specialpædagogik og specialundervisning generelt. Noget af dette findes i Videncentrets bibliotek, men her er hovedvægten på det, der specifikt angår synshandicap. En bredere søgning kan foretages på som både dækker folke- og forskningsbiblioteker (fx også Danmarks Pædagogiske Bibliotek). På portalen for Undervisningsministeriets KVIS-program (Kvalitet i Specialundervisningen) kan man bl.a. læse om aktiviteter og udviklingsprojekter i de enkelte amter: EU's agentur for specialpædagogik (European Agency for Development in Special Needs Education) har udgivet flere rapporter om pædagogisk praksis i de europæiske lande, på bl.a. dansk og engelsk. Se mere på under linket Publications. Bl.a. Inkluderende undervisning og praksis i klasseværelset for elever på de ældste klassetrin (2005). Synshandicap 2/2005 7

8 VISION 2005: international konference i London Af Bendt Nygaard og Dorte H. Silver Den internationale konference Vision 2005 fandt sted i London i april med RNIB (Royal National Institute of the Blind) som hovedarrangør. Konferencen blev åbnet i ægte britisk stil med en gjaldende trompetfanfare spillet af en garder i rød uniformsjakke med funklende guldtresser og ditto knapper. Vision 2005 var den fjerde i rækken af de internationale konferencer, som afholdes hvert tredje år af ISLRR, Society for Low Vision Research and Rehabilitation. Vision 2008 afholdes juli 2008 i Montreal, Canada. Programmet indeholdt 700 forelæsninger, rundbordsdebatter og workshopper med foredragsog oplægsholdere fra 55 lande. Indholdet spændte bredt og omfattede bl.a. optik, forebyggelse og epidemiologi, synstest, uddannelse, hjælpemidler, tilgængelighed og beskæftigelse. Her gives en kort omtale af nogle af foredragene; man er velkommen til at kontakte Videncentret for at få mere at vide. Program og abstracts findes på Internettet (www.islrr.org). I løbet af efteråret udgives der en cd-rom med foredragene i deres fulde længde, som vil indgå i Videncentrets bibliotek. Basale forhold Mange præsentationer af praksis, metoder, udvikling og forskning i udviklingslande handler om helt basale forhold, som vi i Danmark tager for givet: Hvordan findes de synshandicappede børn i samfund, som ikke har regelmæssige sundhedstjek, hvordan sikres behandling, stimulation og undervisning, viden, materialer osv.? Det er altid tankevækkende ved enhver international konference at opleve de store spring, der er i viden og muligheder, samtidig med, at vi nationalt set langtfra synes, vi har opnået optimale forhold for synshandicappede! Uddannelse Tilrettelæggelse af test og prøver: Kombinationen af enkeltintegration, decentralisering af rådgivningen og et stigende antal test og prøver i uddannelserne stiller store krav til de lokale skoler, når synshandicappede elevers behov for lige adgang til disse test- og eksamensmaterialer skal sikres. I England vil en elev i et uddannelsesforløb fra sit 14. til sit 19. år blive udsat for 42 eksamener, test og prøver. Rory Cobb fra RNIB i England fortalte om tilrettelæggelse af eksamensopgaver på punktskrift eller storskrift. Mange prøver har visuelle og grafiske elementer, som skal tilpasses den synshandicappede elevs behov. Hvis dette ikke gøres professionelt, risikerer man, at den synshandicappede elev kan komme til at mangle information i prøvesituationen, som vil påvirke prøveresultatet. RNIB har udarbejdet informationsmateriale til lærere om eksamen (findes på RNIB's hjemmeside ved søgning på "exam issues"). Budskabet var, at kvaliteten af tilpasningen af eksamensopgaver til synshandicappede elever og studerende skal være optimal i forhold til elevens individuelle behov ellers går det ud over prøveresultaterne. Skriftstørrelse: Ian Bailey, University of California, USA, beskrev en systematisk metode til at finde frem til den optimale skriftstørrelse eller skærmforstørrelse for den enkelte studerende, så studie- og eksamensmateriale kan tilpasses optimalt. Metoden bygger på brugen af et beslutningstræ og vil blive beskrevet nærmere i konferencerapporten. Arbejde/erhverv Jobsøgningskurser: Flere af de britiske foredrag handlede om erhvervsrehabilitering. Clive Matthews, RNIB, fortalte om jobsøgningskurser for flerhandicappede med vægt på både social kompetence, ADL og erhvervsrettet træning. Kurset opererede med et test-baseret indeks for jobparathed, så der kunne sættes ind over for de aspekter, hvor barriererne lå. Paul Sullivan, Bristol Universitet fortalte om jobsøgningskurset Insight into employment, et pilotkursus, der varede 25 dage fordelt på internater a 3-4 dage. Også dette kursus indeholdt en kombination af jobsøgningsfærdigheder (CV, jobsamtale osv.) og mere personlige aspekter med relation til synsnedsættelsen. 70 % fandt efterfølgende arbejde. Blandt årsagerne til denne succes fremhævede Sullivan bl.a. kursets varighed og det, at mange af underviser- 8 Synshandicap 2/2005

9 ne selv var synshandicappede. Han understregede også, at der var tale om et relativt dyrt projekt med mange undervisningsog rådgivningstimer. Prisen per kursist blev angivet til pund eller ca kroner, hvilket mange af tilhørerne syntes lød aldeles rimeligt. Praktikforløb: Kudirat Adeniyi, RNIB, fortalte om et praktikforløb, hvor synshandicappede får en læreplads i RNIB. Praktikforløbet er på 50 uger, og indtil nu har 24 gennemført forløbet, og 17 af dem er kommet i arbejde (uden for RNIB). Også her er der altså tale om en succesrate på 70 % som i Bristol-kurset. Offentlige indkøb Udbud og indkøb: Lou Lipschultz, firmaet Ocu-Source, USA, præsenterede et online edb-program, der anvendes i flere amerikanske stater til udbud og indkøb af hjælpemidler til synshandicappede. Programmet, OcuBid, gør det muligt at indkalde tilbud fra flere udbydere til et specifikt indkøb på kort tid og i en konsistent form, som letter sammenligningen af tilbud. Budgetrestriktioner i fx Californien betyder, at alle offentlige indkøb over 100 dollars (ca. 600 kr.) skal i udbud, hvilket selvsagt udgør en betydelig administrativ arbejdsbyrde. (www.ocusource.com) Voksne og synshandicap AMD: Konferencen bød på en del foredrag om de psykologiske, praktiske og sociale konsekvenser af aldersbetinget makuladegeneration (AMD). Sorg: To humanistiske forskere fra University of Louisville, USA præsenterede en fænomenologisk undersøgelse af voksnes sorg som følge af synstab. I undersøgelsen opdeltes sorgforløbet i fem stadier: frygt, vrede, isolation og tilbagetrækning, depression, tapperhed og at se fremad. Stadierne overlapper hinanden og varierer i varighed fra individ til individ. Undersøgelsen kan give hospitaler og rådgivere en bedre forståelse af de psykosociale konsekvenser af synstab, og kan også understrege behovet for den rette intervention på rette tidspunkt. Øjenlæger skal især være opmærksomme på, at patientens mentale tilstand kan have stor indflydelse på forhold omkring behandling og optisk rehabilitering. Herunder er det vigtigt, at sundhedssektoren har viden om, hvortil patienten kan henvises for professionel rådgivning og bistand vedrørende det at leve med et synshandicap. Depression: En undersøgelse fra Macular Disease Foundation, USA, præsenteret af Mark Bragg viste, at voksne nyblinde har en langt større forekomst af depression end befolkningen generelt (22 % versus 9 %). Blandt nyblinde, som gennemfører et rehabiliteringsforløb, falder forekomsten af depression til 6 %. Kortvarig psykosocial indsats: En undersøgelse fra Heidelberg Universitet i Tyskland af HansWerner Wahl undersøgte mulighederne og begrænsningerne i kortvarig psykosocial intervention for AMD-patienter. Erfaringerne fra undersøgelsen peger på, at kortvarig psykosocial intervention kan være en hjælp for nogle AMD-patienter, men at alt for korte forløb også kan gøre mere skade end gavn! Synshandicap 2/2005

10 VISION 2005 Skrivning: Gayle R. Watson, Australien præsenterede en test til måling af skrivefærdigheder hos ældre med AMD. Der testes på fem hverdagsopgaver: at skrive en indkøbsliste, at skrive en check, at afstemme checkhæftet, at skrive et kort stykke prosa og at udfylde en formular på apoteket. Der anvendes et standardiseret pointsystem mht. læselighed og regnefærdigheder samt sprog i prosastykket, så man på en hurtig og ensartet måde kan vurdere, hvilken indsats der er brug for, og over tid de fremskridt, der sker. Testen tager cirka 15 minutter at gennemføre og kan rekvireres gratis fra Watson. Offentlig transport: Luk informationskløften! Det var parolen for Terry Robinsons præsentation af et projekt om online tekstvejledninger til bygninger, centre, undergrundsstationer m.m. Visionen er at få disse steders fysiske indretning beskrevet verbalt for at gøre det fysiske miljø mere tilgængeligt for synshandicappede. (www.describe-online.com) Sociale kompetencer Albinisme: Carolyn Palmer, University of South Australia, præsenterede et studium af social kompetence hos børn med albinisme. Undersøgelsen viste, at de sociale aktiviteter hos disse børn især var påvirket af to forhold med relation til albinismen: synsproblemer og manglen på melanin, som resulterer i overfølsom hud. Skønt disse børn havde nogle fælles interesser med skolekammeraterne, var det markant, at børnene med albinisme foretrak indendørs aktiviteter og mere passivt socialt tidsfordriv og ikke dyrkede konkurrencesport. Der var tydeligvis tale om anderledes mønstre af social adfærd. De fleste af børnene i undersøgelsen havde gode sociale kompetencer, men havde Synshandicap 2/2005 (Fortsat fra side 9) tendens til at overse eller misforstå fine sociale nuancer og social feedback. De behøvede hjælp til at fortolke social dynamik og skabe mening i de sociale omgivelser i forhold til kammerater og etablering, fastholdelse og udvikling af venskaber. Småbørn Måling af udvikling: Alison Salt fra Great Ormond Street Hospital i London beskrev udviklingen af en national britisk protokol til måling af synshandicappede børns udvikling fra 0 til 36 måneder. Redskabet skal kunne anvendes af både pædagoger og forældre til måling af social udvikling, kommunikation, sprog og mening, leg og læring (kognition), håndmotorik, bevægelse og mobilitet samt selvstændighed. Hemianopsi Genoptræning: Susanne TrauzettelKlosinksi, Universitetsøjenklinikken i Tübingen, og Bernhard Sabel, Magdeburg Universitet, begge Tyskland, havde i to indlæg en skarp udveksling om, hvorvidt det er muligt at genoptræne synet efter en hjerneskade, der har medført hemianopsi. Sabel mente at have beviser for, at det er muligt at udvide det aktive synsfelt lidt ved intensiv synstræning; Trauzettel-Klosinski afviste disse resultater med henvisning til egne forsøg og mente, at de positive resultater i Magdeburg dels skyldtes upræcise målemetoder, dels, at patienterne lærte at benytte excentrisk fiksation (dvs. at synsfeltet er uændret, men patienterne har lært at udnytte det ubeskadigede synsfelt bedre, så man bemærker og identificerer stimuli, som man tidligere overså). Foto:

11 Rundbordsdrøftelser Nyt om VISO Foranlediget af den kommunale strukturændring har Videncentrets bestyrelse haft rundbordsdrøftelser med de landsdækkende institutioner og brugerorganisationerne. Rundbordsdrøftelserne har fokuseret på blinde og svagsynede borgeres situation aktuelt og under den nye kommunale struktur. Gruppen har drøftet problemstillinger og tendenser. I gruppen har der været enighed om, at kommunalreformen er en stor udfordring for blinde og svagsynede borgere samt for de tilbud, som stat, regioner og kommuner skal overtage og udvikle efter amterne. Hvordan kvalitet, indhold og faglighed sikres under den nye kommunalstruktur, har gruppen endnu ikke set formuleret fra politisk side eller i lovarbejdet. Gruppen peger derfor bl.a. på muligheden for at danne et nationalt kompetencecenter for synshandicap, som kan sikre den viden og faglige udvikling, der er nødvendig for at sikre borgerne en høj kvalitet i rådgivning og afgørelser. Rapporten findes på Videncentrets hjemmeside: /fagligt/f0502 Den meget omtalte nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) tegner sig efterhånden tydeligere. Videncenter for Synshandicap bliver sammen med andre amtslige videncentre og Hjælpemiddelinstituttet en del af VISO og overføres fra amterne til staten med uændrede bevillinger, arbejdsopgaver, bemanding og stillingsstruktur. Følg med på VISO.social.dk. Som led i opgaveflytningen fra amter til stat er Udviklingscenter for Specialrådgivning pr. 1. juli 2005 overgået til Socialministeriet. Se mere på og på VISO-hjemmesiden. bnj Online norsk førerhundespil Norges Blindeforbund har lanceret et online spil, hvor man som seende kan få et indtryk af, hvad der kræves af en førerhund. Som introduktion til spillet får man en kort gennemgang af, hvad en førerhund kan, hvordan den trænes, og hvordan den arbejder: "Førerhunden markerer farer og viser vej uden om forhindringer. (...) Der bruges meget tid på at lære hunden at være tryg i bytrafikken. Den skal stoppe ved alle op- og nedkanter, men det er op til førerhundebrugeren at give kommando, når den skal gå. (...) Førerhunden lærer at gå frem til trappen og markere første og sidste trappetrin. En førerhund bliver lært op til at tro, at den er to meter høj og to meter bred. Dette sikrer, at den blinde altid kan passere forhindringer på tryg afstand. En førerhund i sele skal ikke forstyrres, da kan den miste koncentrationen og glemme at gøre sit arbejde. Spørg førerhundebrugeren, om hunden kan klappes." I spillet styrer man hunden og skal føre sin ejer sikkert hen til en butik undervejs skal man håndtere åbne kloaknedgange, trafik og trafiklys, trapper m.m. Både lyd og billede giver klar tilbagemelding, når man som hund ikke er på dupperne. Prøv selv Prøv spillet på det norske blindeforbunds hjemmeside: I menuen i venstre side vælger man punktet Førerhund, hvor man dels kan læse om den norske førerhundeordning, dels prøve spillet. Synshandicap 2/

12 CVU Fyn udbyder specialmodul om punktskrift Man kan opstille en række basale forudsætninger for hensigtsmæssig punktanvendelse, herunder anvendelse af punktskrift i inkluderende undervisningssituationer. Punktskriftbrugere skal tilbydes den nødvendige undervisning i at læse og skrive punktskrift. Underviserne skal have kendskab til punktskrift, ligesom de skal være bekendt med problemstillinger vedrørende integreret undervisning af blinde og seende elever. De blinde elever skal have adgang til punktskriftudgaver af det materiale, som anvendes i undervisningen. Punktskriftmaterialet skal overholde vedtagne standarder for repræsentation og formatering. Det er vigtigt, at punktlæseren kan orientere sig og navigere i forhold til den trykte udgave ("sortudgave"). Punktskrift er den blindes skriftsprog, og blinde elever bør have samme muligheder som seende for at kunne skrive en tekst. Nyt uddannelsestilbud Denne opgave tages nu op af CVU Fyn, der for første gang udbyder et særligt modul om punktskrift. Formålet er at uddanne lærere til at undervise både børn og voksne med synshandicap. Modulet indeholder 22 undervisningstimer fordelt på to internater a to dage i september og november Herudover er der undervisning og opgaver på Internettet og opgaver imellem internaterne. Internaterne afholdes på RAGU-KU i Oksbøl. Målgruppe Uddannelsen optager deltagere, der er uddannede lærere og pædagoger, samt andre interesserede, fx forældre. Personer med voksenpædagogisk uddannelse AVG eller kommunikationslærere kan også søge. Den kan tages af kursister, der læser med øjnene og/eller med fingrene. Målsætninger FAGLIGE MÅL forståelse for punktskriftens anvendelse skelne mellem punktlæsere og punktbrugere kunne læse (med øjnene eller fingrene) og skrive korrekt punkt, forkortet og uforkortet viden om grundlaget for taktil læsning, sansning og perception taktil træning småbørn legepunkt pren skolebørn og læsning, skriftligt dansk, matematik m.m. voksne nyblinde, herunder afmærkning largecell i forbindelse med crowding kunne arbejde med læseteknik, læsetræning og læseudvikling kunne 8-punkt og 6-punkt kendskab til teknologi i forbindelse med punktskrift kendskab til punktnoder fremstille undervisningsmaterialer, kende relevante love og bekendtgørelser PÆDAGOGISKE MÅL kunne tilrettelægge og gennemføre undervisningen i overensstemmelse med særlige mål i skolen skabe rammer for læring (forskellige måder at lære på) støtte eleverne, der skal tage ansvar for egen læring (lovgivning), og evaluere undervisningen Tidsforbrug og eksamen Kursisterne skal regne med at bruge ca. 100 timer inkl. internat. Det skal der til for at nå et acceptabelt resultat. Der stilles fire øvelsesopgaver, som skal godkendes, inden man kan indstille sig til eksamen. Eksamensopgave er en 10 siders teoretisk opgave. Litteratur vil være på dansk og engelsk. Yderligere information Pris for deltagelse er kr. inklusive ophold og forplejning. Spørgsmål vedrørende uddannelsen sendes til Svend Thougaard, eller Winnie Ankerdal, 12 Synshandicap 2/2005

13 Konferencer og kurser Handikapinstitutioner i kommunalt regi Fremtidens rehabilitering i kommunerne Børn og unge med handicap siger deres mening e-access '05 "Guldkunde" i det sociale system Konference om e-inklusion Arrangeres af DSI og Microsoft Danmark HIT-messe 2005 Tactile Graphics 2005 European Association for Vision and Eye Research (EVER) Art Beyond Sight: Multi-modal Approaches to Learning 30. august 2005 i København 1. september 2005 i Århus Information: Formidlingskonsulent Tanja Bruntse Telefon eller direkte lokal september 2005 Hotel Nyborg Strand, Nyborg Information: Projekt- og udviklingskonsulent Asbjørn Kurup, MarselisborgCentret Telefon: Mobil: september 2005 Park Inn Copenhagen Airport, København Information: DSI-Ungdom, Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre Telefon: Telefax: september 2005 CBI Conference Centre, London Information: Registrering: Nicola Bell Tlf.: Sponsorer og udstillingsmuligheder: Claire Clinton Tlf.: september 2005 Radisson SAS Scandinavia Hotel, Kbh. Information: Sjældne Diagnoser, Frederiksholms Kanal 2, 3., 1220 København K Telefon september 2005 Information: Endeligt program m.m. foreligger i begyndelsen af august. it-konf_09-05?topic=tilgængelighed september 2005 Hotel Nyborg Strand, Nyborg Information: december 2005 Jury's Inn, Birmingham, UK Information: oktober 2005 Vilamoura, Portugal Information: EVER Office, Kapucijnenvoer 33, 3000 Leuven, Belgien Fax oktober 2005 New York, USA Information: Om museers tilgængelighed. Se yderligere oplysninger om disse og andre arrangementer på På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet (vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter syn Stockholm). Synshandicap 2/

14 Nyt materiale i Videncentrets bibliotek Et udvalg af nye artikler, bøger og andet materiale i Videncentrets bibliotek. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk ( sort"). Hvis materialet ikke kan skaffes hjem via eget bibliotek, kan det lånes hos Videncentret. Naturfag J. Ingber: Science Is Golden: Interviews with Four Scientists Who Are Visually Impaired, Accessworld, vol. 6, nr. 1, 2005, AFB, New York (12 s.) Familie Sandra Hansen: Et anderledes søskendeforhold, I: Treklangen, nr. 1, 2005, s , Landsforeningen af forældre til blinde og svagsynede Forældre til et barn med handicap. Guide til hjælp og støtte, Socialministeriet, København, 2005 (27 s.) Web: netpublikationer/2005/ p4guide0103/pdf/ publikation.pdf Annica Winberg: "Ibland blir det för mycket kamp och för många väderkvarnar att slåss emot..." Om familjer, synskador och betydelsen av att ha ett stödjande nätverk, Socialhögskolan, Stockholms Universitet, 2002 (72 s.) Web: Regioner/%d6stra/RC+syn/AW_ uppsats.pdf Mobility Gymnasieelever hjælper synshandikappede i trafikken, I: Nyheder fra uvm.dk, nr. 9, 2005, s. 6-8, Undervisningsministeriet, 2005 (3 s.) (Om et opfinderprojekt, hvor en sensor i et par briller indikerer, om trafiklyset er grønt eller rødt). Birgitte Aabo: Et par øjne på fire ben, I: Politiken, 3. april 2005, København, 2005 (3 s.) Birgitte Aabo: Pudler fører an, I: Politiken, 3. april 2005, København, 2005 (1 s.) Skole og uddannelse Cor J.W. Meijer (red.): Inkluderende undervisning og praksis i klasseværelset for elever på de ældste klassetrin. Sammenfattende rapport, European Agency for Development in Special Needs Education, Middelfart, 2005 (36 s.) Web: publications/ agency_publications/ereports/ d ownloads/iecp2/ iecp_secondary_da.doc Palle K. Johansen (red.): Tema: Specialpædagogik i den rummelige skole, I: Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, vol. 42, nr. 3, 2005, s Anne Bjørkmann: Inklusion af handicappede studerende på de videregående uddannelser, I: HSK-Nyt, nr. 2, 2005, Handicappede Studerende og Kandidater (3 s.) Web: hsknyt.doc Læsning Per Fosse: Psychophysics of Reading and Illumination Needs during Reading in Visually Impaired Subjects with Age-Related Macular Degeneration, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondhjem, Norge, 2005 (437 s.) Per Fosse: Lesefunksjon hos personer med netthinnesykdommen AMD, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondhjem, Norge, 2005 (2 s.) Web: dr.philos/03.05/fosse.htm Øjensygdomme m.m. Michael Larsen: Ny metode til behandling af AMD alderspletter på nethinden, I: Værn om Synet, nr. 2, juni 2005, s. 8-13, Øjenforeningen Værn om Synet. (Behandlingen bygger på anvendelse af såkaldte VEGF-hæmmere, som hæmmer karnydannelse hos patienter med såkaldt våd AMD). Trine Johnsen: Glaukomseminar, I: Optikeren, nr. 2, 2005, s , Norges Optikerforbund, Oslo Johan Krogsager: Aniseikoni uden beregning!, I: Optikeren, nr. 3, maj 2005, s , Danmarks Optikerforening (Om en tilstand, hvor den oplevede billedstørrelse med de to øjne er forskellig). God sagsbehandling Få borgernes medvirken i sagsbehandlingen til at lykkes!, Socialministeriet, 2005 (24 s.) Web: Download/piece_elektronisk. pdf 14 Synshandicap 2/2005

15 Punktskrift Gunleik Bergrud: Lær blindeskrift punkt for punkt, Huseby kompetansesenter, Oslo, 2004 (89 s.) Web: www2.skolenettet.no/ skolenettet/data/f/3/02/42/ 2_802_0/Punkt_for_punkt _SkriftserieNr25.pdf Christina Sandqvist: Så läser händerna, I: Allt om hjälpmedel, nr. 1, februar 2005, s , Hjälpmedelsinstitutet, Vällingby, Sverige Web: hander.shtm Handicaphistorie Birgit Kirkebæk (red.): Vägen till medborgerliga rättigheter (Temanummer af Handicaphistorisk Tidsskrift, nr. 13, 2005), Dansk Psyk. Forlag (167 s.) Birgit Kirkebæk (red.): Att finnas och synas när historia skrivs (Temanummer af Handicaphistorisk Tidsskrift, nr. 14, 2005), Dansk Psyk. Forlag (96 s.) Statistik Carsten Edmund: Synshandicappede i Danmark antal og årlig tilgang, I: Værn om Synet, nr. 2, 2005, s , Øjenforeningen Værn om Synet Psykologi Lotte Krull: Synstab sætter mennesker i krise, I: Blindesagen, nr. 3, 2005, s. 4-9, Dansk Blindesamfund Web: 2005/juni/blindesagen_3_2005. html#arti1 (Dette nummer af Blindesagen har en række andre artikler om de psykiske aspekter af at miste synet, både for personen selv og for familien). Synsmåling Ian Grierson: The Eye Book. Eyes and Eye Problems Explained, Liverpool University Press, Liverpool, 2000 (212 s.) Lena Söderberg: Nya bedömning av synförmåga, I: Nya Synvärlden, nr. 2, 2005, s , Synskadades Riksforbund og Föreningen För Synsrehabilitering, Enskede, Sverige Cindy Stauffer: A better test for little eyes, I: LancasterOnline, 13. juni 2005, Lancaster, USA (2 s.) (Om en ny synstest til småbørn, Enfant Pediatric Vision Test, som måler hjernens reaktioner på synsindtryk). Johan Wirsching m.fl. (red.): Synsundersøkelser på helsestasjoner og i skolehelsetjenesten, Helsetilsynet, Oslo, 2002 (40 s.) Web: asset/25302/2/25302_2.pdf Småbørn Gunilla Thulin: Syntolkning för spädbarn, I: Nya Synvärlden, nr. 2, 2005, s. 17, Synskadades Riksforbund og Föreningen För Synsrehabilitering, Sverige (Om en doktorafhandling om blinde småbørns aflæsning og håndtering af deres omverden). Lisa Dorn: The mother/blind infant relationship: a research programme, I: BJVI, vol. 11, nr. 1, marts 1993, s , VIEW Publication Trust, UK Web: 1993/mar1993.html Dansk Blindesamfund Katrine Ardal og Henning Hansen: Dansk Blindesamfunds konsulenttjenste. Evaluering, CASA, København, 2005 (74 s.) Web: files/pdf/dansk_blindesamfunds _konsulenttjeneste~.pdf Dramaundervisning focus on. Drama, I: Curriculum Close-up, nr. 21, 2005, RNIB, London, 2005 (20 s.) Taktile bøger Sandra Lewis og Joan Tolla: Creating and using tactile experience books for young children with visual impairments, I: Teaching Exceptional Children, vol. 35, nr. 3, 2003, s , Council for Exceptional Children, Arlington, USA Web: journals.sped.org/ec/ Archive_Articles/VOL.35NO. 3JANFEB2003_TEC_Article %203.pdf Taktil perception Yvette Hatwell m.fl. (red.): Touching for Knowing: Cognitive Psychology of Haptic Manual Perception, John Benjamins Publishing Company, USA, 2003 (322 s.) Etik Kasper Egeberg: Handicap, Etik og Fosterdiagnostik et refleksionspapir, Det Centrale Handicapråd, 2005 (14 s.) Synshandicap 2/

16 Magasinpost B AFSENDER: Videncenter for Synshandicap Rymarksvej Hellerup Synsfaglig IT-dag lyt med på nettet 11. november 2004 blev der afholdt fælles synsfaglig IT-dag på Synscenter Refsnæs. Der blev fremvist, demonstreret og diskuteret en række særlige IT-redskaber, bl.a. Mimio (som kan overføre tekst skrevet på en skoletavle til elevens PC eller LogText), Daisy (lydbøger), Ordbogsfremviser for blinde og svagsynede (som giver adgang til elektroniske ordbøger) og Linux på LogTexten. Surfbrættet tips om gode netsteder Alle dagens indslag findes på Synscenter Refsnæs' hjemmeside som mp3-filer. Derudover er der tilføjet link til andre hjemmesider, hvor man kan læse mere om de temaer eller produkter, der var på dagsordenen. Frimærker med motiver vedrørende blindhed og svagsynethed Ken Stuckey, leder af Perkins School for the Blind i USA fra 1965 til 1998, har gennem mange år interesseret sig for frimærker med motiver, der omhandler blindhed og svagsynethed. Efterhånden har han opbygget en større samling, og sammen med sin hustru, Gunilla Stenberg, som ledede Tomtebodaskolan for blinde i Stockholm fra , har han nu udgivet et stort materiale om samlingen på Internettet. De viste frimærker er hhv. fra Mexico (1970), Japan (2004), Barbados (1981) og Brunei (1981). Ny patientforening for keratoconus Der blev i efteråret 2004 stiftet en patientforening for keratoconus, som er en lidelse, der gør hornhinden tynd og bulet. På foreningens hjemmeside, finder man dels oplysninger om foreningens arbejde og medlemskab, dels oplysninger om sygdommen og om behandlingsmuligheder. Man kan gratis downloade en pjece på 16 sider, der giver en god gennemgang af årsag, symptomer og behandling. Behandlingen består i briller, specialtilpassede kontaktlinser eller (for % vedkommende) hornhindetransplantation. Foreningen kan kontaktes via hjemmesiden eller på Nyhedsbrevet Synshandicap" udgives af Videncenter for Synshandicap og udkommer fire gange om året som almindeligt tryk, på punkt, lyd og diskette. Abonnement er gratis. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. Videncenter for Synshandicap indsamler, bearbejder og formidler viden om synshandicap; centret finansieres af amterne. Redaktion: Dorte Herholdt Silver Ansvh. redaktør: Bendt Nygaard Jensen Tryk: Illemann Tryk ApS ISSN Videncenter for Synshandicap Rymarksvej 1, 2900 Hellerup Fon: , fax: E-post: Hjemmeside: Synshandicap 2/2005

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning Vejledning for kontaktpersoner Kolofon Titel: Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Læs mere

Efterskolen på Refsnæs

Efterskolen på Refsnæs Kommuner og sagsbehandlere Parat til fremtiden Efterskolen på Refsnæs For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl. SYNSCENTER REFSNÆS SR E F T E R S K O L E N Efterskolen på Refsnæs - Derfor! Et efterskoletilbud

Læs mere

Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge

Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge Arrangør; RS17 15. December 2014, Næstved Oplæg v/ Bendt Nygaard Jensen, Socialstyrelsen Baggrund for national koordination

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

SANNE. hukommelsesstrategier og synskompenserende teknikker og har

SANNE. hukommelsesstrategier og synskompenserende teknikker og har OM INSTITUTTET IBOS har Danmarks højeste faglighed inden for rehabilitering og uddannelse af mennesker med nedsat syn og blindhed. Det sikrer en specialiseret og ICF-baseret hjælp til borgere, kommuner

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

øå#w!l^,^ /palig hy'pen

øå#w!l^,^ /palig hy'pen LANDSFORENINGEN AF FORÆI-DRE TEL BLINDE OG SVAGSYNEDE Claus Sørensen, Havbovej 28,2665 Vallensbæk Strand. Tlf. 5081 8048 - claus@webzone.dk - www.lfbs.dk CVR-nr. 32521362 - Dansk Bank 1551-3077799 Ministeriet

Læs mere

Afrapportering af ipad projekt Synscentralen i Vordingborg Maj 2013

Afrapportering af ipad projekt Synscentralen i Vordingborg Maj 2013 Afrapportering af ipad projekt Synscentralen i Vordingborg Maj 2013 Med støtte fra Erindringsmøntsmidlerne har Synscentralen i 2012-13 gennemført et projekt med blinde og svagsynede elevers brug af ipad

Læs mere

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted.

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. Centret yder rådgivning, vejledning og undervisning til: Voksne med synsvanskeligheder

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Der er mange former for aldersrelaterede funktionsnedsættelser. For synets vedkommende er der flere store folkesygdomme,

Læs mere

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV Center for Kommunikation 1 Center for Kommunikation CENTER FOR KOMMUNIKATION Centret består af: Synsafdelingen Handicapteknologiafdelingen Høreafdelingen

Læs mere

Synscentralen Vordingborg

Synscentralen Vordingborg Synscentralen Vordingborg Januar 2014 Servicedeklaration: Synscentralen er et tilbud til alle blinde og svagsynede borgere i kommunerne Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg. Synscentralen

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Center for Syn og Hjælpemidler Aarhus

Center for Syn og Hjælpemidler Aarhus Center for Syn og Hjælpemidler Aarhus Årsrapport 2014 Syn Børne-/ungeområdet Center for Syn og Hjælpemidler Aarhus (CSH) er et specialiseret center i Aarhus kommune, som leverer ydelser til Aarhus kommune

Læs mere

Bilag 3 Figurer til illustration af pakkeforløb vedr. nye ydelser

Bilag 3 Figurer til illustration af pakkeforløb vedr. nye ydelser Bilag 3 Figurer til illustration af pakkeforløb vedr. nye ydelser Figur A: Samlet overblik over kursustilbud til udvalgte målgrupper Navn på kursus Målgruppe og RoboBraille Blinde elever i folkeskolens

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse

Central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for børn og unge

Læs mere

Når syn og hørelse svigter samtidigt!

Når syn og hørelse svigter samtidigt! Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i

Læs mere

Kommunikations- og tegnsprogskurserne afholdes atter dette efterår. Folderen om disse kurser kan ligeledes findes på hjemmesiden.

Kommunikations- og tegnsprogskurserne afholdes atter dette efterår. Folderen om disse kurser kan ligeledes findes på hjemmesiden. Nyhedsbrev November 2013 SPK, Langelinieskolen Kontaktoplysninger vedr. Langelinieskolens specialtilbud Spk Skolens kontor,, 2100 Ø, mail@spk.kk.dk, tlf 2621 2663 Afdelingsleder for skolen, Hanne Staugaard,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Temadag. om indsatsen for ældre apopleksiramte. - En invitation

Temadag. om indsatsen for ældre apopleksiramte. - En invitation Temadag om indsatsen for ældre apopleksiramte - En invitation Omkring hver 7. dansker rammes i løbet af livet af en blodprop eller blødning i hjernen også kaldet apopleksi, og sygdommen rammer årligt mellem

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Eksempel på en handleplan

Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Handleplan til handicappolitikken for Danmarks Universitet I dette eksempel på en handleplan kan I hente inspiration til hvordan en handleplan kan være

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE

CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE Synsafdelingen CENTER FOR KOMMUNIKATION Center for Kommunikation drives af Herning Kommune, og er et tilbud til borgere i Lemvig Kommune, Struer

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Henrik Holton. Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra. Javel, men hvor dårligt skal synet være? VOS 3-2013

Henrik Holton. Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra. Javel, men hvor dårligt skal synet være? VOS 3-2013 Henrik Holton Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra Synscentralen Javel, men hvor dårligt skal synet være? 10 En undersøgelse fra Synscentralen i Vordingborg viser, at blandt ældre

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

ITMF projekt 506. Elevernes egne data i undervisningen. Slutrapport af Claus Herbert, 03-05-2004. ITMF projekt 506

ITMF projekt 506. Elevernes egne data i undervisningen. Slutrapport af Claus Herbert, 03-05-2004. ITMF projekt 506 Elevernes egne data i undervisningen Slutrapport af Claus Herbert, 03-05-2004 1. Perioden Denne rapportering omfatter perioden august 2003 til og med maj 2004. 2. Resumé Projektet har sat fokus på betydningen

Læs mere

VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. Rævebakkeskolen Kommunal specialskole i Nyborg Kommune www.raevebakkeskolen.dk

VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. Rævebakkeskolen Kommunal specialskole i Nyborg Kommune www.raevebakkeskolen.dk VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV Rævebakkeskolen Kommunal specialskole i Nyborg Kommune www.raevebakkeskolen.dk VIDENCENTER RÆVEBAKKESKOLEN Smukke omgivelser nær skov og strand Kontakt og

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Regelgrundlaget fremgår af 14 og bilag 5 i bekendtgørelse nr. 749 af 13. juli 2009 om folkeskolens afsluttende prøver (Prøvebekendtgørelsen)

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO Quick Guide Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO GUIDE Temperaturmåling Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk Udgivet

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov.

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Pia Melchior Petersen Med implementeringen af den nye Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlig behov,

Læs mere

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Denne artikel sammenfatter de væsentligste spørgsmål, der blev rejst i forbindelse med agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Parat til fremtiden. Elever og forældre. Efterskolen på Refsnæs. For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl.

Parat til fremtiden. Elever og forældre. Efterskolen på Refsnæs. For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl. Parat til fremtiden Elever og forældre Efterskolen på Refsnæs For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl. Velkommen til efterskolen på Refsnæs Et unikt tilbud til dig som er ung og har en synsnedsættelse

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk

Læs mere

Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet

Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet og forbedre synet hos patienter med AMD Et nyt mini-teleskop kan nu indopereres i øjet som ved en grå stær operation og forstørre nethindebilledet på et område

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller med andre specifikke vanskeligheder kan aflægge folkeskolens afsluttende

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION Betydningen af tilgængelighed

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

Vi starter med et lettere traktement - drikkevarer til rimelige priser. Dernæst generalforsamling jf. vedtægterne

Vi starter med et lettere traktement - drikkevarer til rimelige priser. Dernæst generalforsamling jf. vedtægterne Amager Generalforsamling Onsdag den 22. april kl. 18.00 Postkassen Amager Landevej 71 2770 Kastrup Vi starter med et lettere traktement - drikkevarer til rimelige priser. Dernæst generalforsamling jf.

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Jysk IT-netværksgruppemøde den 10/09 2007 kl. 9-15 på cvu vita, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Toldbodgade 12 8800 Viborg.

Jysk IT-netværksgruppemøde den 10/09 2007 kl. 9-15 på cvu vita, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Toldbodgade 12 8800 Viborg. Jysk IT-netværksgruppemøde den 10/09 2007 kl. 9-15 på cvu vita, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Toldbodgade 12 8800 Viborg 04/09-2007 Dagsorden Fremmødte: Kim Jacobsen JCVU Sygeplejerskeuddannelsen - Randers

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Ny strategi for det specialiserede social- og undervisningsområde i Region Sjælland

Ny strategi for det specialiserede social- og undervisningsområde i Region Sjælland Nyhedsbrev fra Synscenter Refsnæs 1 Oktober 2012 Ny strategi for det specialiserede social- og undervisningsområde i Region Sjælland Region Sjælland har meldt en ny strategi ud, der berører det specialiserede

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 Intensive Interaction Danmark udbyder i samarbejde med Intensive Interaction Institute (UK) det første danske Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 I Baggrund Kommunikation

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere