NY SKOLE- STRUKTUR. Administrationens indstilling til ny samlet skolestruktur i Svendborg Kommune

Transkript

1 NY SKOLE- STRUKTUR Administrationens indstilling til ny samlet skolestruktur i Svendborg Kommune Østre Skole, Vestre Skole og Thurø Skole ændres til skoler med klasse. Der etableres en ny skole for klasse for Østre, Thurø og Tved skoler på Hømarkskolens matrikel. Skolen rummer kommunens samlede 10. klassetilbud. UU-Centret placeres på den ny skole. Byskolen, Nordre Skole og Hømarkskolen nedlægges. Rantzausminde Skole udvides til også at være udskolingsskole for klasse fra Vestre Skole. Skårup Skole og Sct. Michaels Skole sammenlægges i et skoledistrikt for klasse på Skårup Skoles matrikel som en ny skole. Skårup Skole og Sct. Michaels Skole nedlægges. Acadresag 10/21267 Revideret Sundhøjskolen og Lundby Skole sammenlægges i et skoledistrikt for klasse på to matrikler som en ny skole. Sundhøjskolen og Lundby Skole nedlægges. Gudbjerg, Gudme og Hesselager Skoler sammenlægges i et skoledistrikt for klasse på Gudme Skoles matrikel som en ny skole. Gudbjerg, Gudme og Hesselager skoler nedlægges. Stenstrup Skole og Kirkeby Skole sammenlægges i et skoledistrikt for klasse på 2 matrikler som en ny skole. Stenstrup og Kirkeby skoler nedlægges. Vester Skerninge Skole og Bymarkskolen sammenlægges i et skoledistrikt for klasse på Vester Skerninge Skoles matrikel som en ny skole. Vester Skerninge Skole og Bymarkskolen nedlægges. 1

2 Konsekvenser Forventet reduktion i det samlede antal klasser Forventet forøgelse af den gennemsnitlige klassekvotient Forventet reduktion i udgifter til ledelse Forventet reduktion i udgifter til teknisk og administrativt personale Forventet reduktion af driftsudgifter og vedligeholdelse af bygninger Forventede anlægsomkostninger Beskrivelse Den ny skolestruktur vil samlet set kunne give en reduktion på 27 klasser (fra 275 klasser til 248 klasser). For kommunens samlede elevtal på de eksisterende 19 folkeskoler ses elevtallet at være svagt faldende fra 2011 til 2023, fra elever til elever (2 %). De 19 folkeskoler har i den nuværende skolestruktur en klassekvotient på 19,2. Klassekvotienten i den ny samlede skolestruktur vil være 21,3. Elevtallet på den gennemsnitlige skolestørrelse stiger fra 278 til 480. Den samlede ledelsestid i den nuværende skolestruktur svarer til 33 stillinger (28,6 stillinger excl. ledelsestid for spec.uv.). Den samlede SFO-ledelsestid i den nuværende skolestruktur svarer til 8,1 stilling. I administrationens indstilling til ny samlet skolestruktur reduceres antallet af skoler fra 19 til 11. Antallet af skolematrikler reduceres fra 19 til 13. Elevtallet på den gennemsnitlige skolestørrelse stiger fra 278 til 480. I den ny samlede skolestruktur, på de 6 skolematrikler der nedlægges, vil der kunne spares 2,9 mio. kr. til teknisk service, men da der samtidig skal tilføres øgede ressourcer til de øvrige skoler som følge af højere elevtal, vil nettobesparelsen være på 1,8 mio. kr. I den ny samlede skolestruktur, på de 6 skolematrikler der nedlægges, vil der kunne spares 6,0 mio. kr. i driftsudgifter. Etablering af den ny skolestruktur vil kræve ombygning af klasselokaler på Hømarkskolen til fysiklokaler. Desuden vil der kræves tilbygning på Rantzausminde Skole, Vestre Skole, Østre Skole, Skårup Skole og Gudme Skole Økonomisk Vurdering - Reduktion, + Udvidelse Drift (mio. kr.) - 13,2-1,8-6,0 Anlæg (mio. kr) 0,9 41,3 2

3 Den årlige afledte drift i tilbygningerne er vurderet til 0,9 mio. kr. til indvendig og udvendig vedligehold samt forbrugsafgifter, forsikring og rengøring. Skole Afledt drift Anlæg Hømarkskolen 0,0 1,4 Vester Skerninge Skole 0,0 0,9 Gudme Skole 0,3 10,0 Skårup Skole 0,1 4,5 Rantzausminde Skole 0,2 10,5 Østre/Vestre skoler 0,3 14,0 I alt 0,9 41,3 Forventede indtægter for salg af bygninger, der bliver til rådighed Forventede udgifter til trafikale foranstaltninger, herunder etablering af sikker skolevej og udgifter til skolebuskørsel Oversigt over samlet provenu Den offentlige ejendomsvurdering for de 6 skoler, der i den ny skolestruktur vil blive nedlagt, er: Offentlig ejendomsvurdering Byskolen: 55,0 mio. kr. Offentlig ejendomsvurdering Nordre Skole: 61,0 mio. kr. Offentlig ejendomsvurdering Bymarkskolen: 9,6 mio. kr. Offentlig ejendomsvurdering Sct. Michaels Skole: 31,5 mio. kr. Offentlig ejendomsvurdering Gudbjerg Skole: 12,3 mio. kr. Offentlig ejendomsvurdering Hesselager Skole: 22,0 mio. kr. Den nye skolestruktur benytter sig på mange strækninger af eksisterende skoleveje. Men der skabes også nye skoleveje i de ændrede skoledistrikter, hvoraf nogle vil kunne klassificeres til at være trafikfarlige. Den nye skolestruktur betyder, at der skal revideres i prioriteringen for anlæg og etablering af sikker skolevej. Der henvises til de enkelte modellers redegørelse for opmærksomhedspunkter for sikker skolevej. Ændrede udgifter til fribefordring og anlæg til trafikale foranstaltninger er ikke indregnet i provenu. Den ny skolestruktur kan økonomisk fremstilles med en årlig driftsreduktion på omkring 20,1 mio. kr. Fremstillingen sker ud fra nuværende skoledistrikter, elevtalsprognose, tildelingsmodeller og klassedelingstal. De samlede anlægsomkostninger er vurderet til 41,3 mio. kr. - 20,1 41,3 3

4 Grundlæggende hensyn Formål for Skole og Dagtilbud Beskrivelse Faseopdelingen fremmes for så vidt angår byens skoler, men den er neutral for resten af kommunens skoler. Vurdering Faglig bæredygtighed og kvalitet Den generelle vurdering knytter sig til, at alle skoleenheder er blevet større. Det gælder for såvel de faseopdelte skoler som skoler for 0. kl. 9./10. kl. Når de 8 indikatorer sammenholdes med denne kendsgerning, kan følgende iagttages: På ledelsesområdet vil den pædagogiske tilsynsopgave blive større, medens den administrative del af ledelsesarbejdet har mulighed for at blive mere rationel og enkel. Teamledelsen vil blive udfordret på at tænke i nye relationer, nye arbejdsgange og udvikling af nye rutiner i de tværfaglige opgaver. Med større enheder følger plads til mangfoldighed i måden at strukturere og bemande læringsrummet på, hvilket er befordrende for inklusion og høj faglighed. Med det lokalt besluttede formål fremhæves synet på og respekten for, at børns og unges udvikling foregår i faser, og at læringsrummene skal være forskellige i de enkelte faser. Det er vigtigt at overlevere viden om læringsstrategier fra den ene fase til den anden. Dette arbejde skal vægtes i de forskellige modeller. I den større enhed vil den enkelte lærer få større mulighed for sparring og fagfaglige diskussioner og dermed grundlag for at blive kvalificeret til mange forskellige faglige udfordringer både almenpædagogisk og specialpædagogisk. Forhold omkring skolens fysiske rum vil overordnet set være uændret. De større enheder giver mulighed for, at ungdomspædagogikken bliver styrket og volumen kan danne baggrund for et øget og kvalificeret samarbejde mellem UU-centeret, ungdomsuddannelserne og erhvervslivet. Prioriteringen af udviklingen af en ungdomspædagogisk kompetence peger frem mod målet, at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Én skole på to matrikler fordrer nytænkning af ledelsesopgaven med specialisering og tydelige arbejdsområder som følge. Arbejdet i ledelsesteamet vil blive udfordret. At flere skoler bliver til én åbner for at tænke i større helheder pædagogisk, økonomisk og administrativt, hvilket skaber råderum og fleksibilitet. Et større fagligt fællesskab understøtter udviklingen af lærerrollen og giver 4

5 plads for flere personer med spidskompetence inden for forskellige områder. Overleveringen vil finde sted i én personaleenhed den samme skolekultur. Faglig bæredygtighed og kvalitet i en ny skolevirkelighed er afhængig af, at udvikling af nye kulturer, nye kompetencer og forandringsprocesser for børn, forældre og professionelle er prioriteret og understøttet. Differentierede løsninger afpasset lokale forhold Helhed i opgaveløsningen Struktur på dagtilbudsområdet Struktur på området for børn og unge med særlige behov Øvrige forhold Tilpasning af eksisterende specialtilbud Justering af skoledistrikter Planforhold Bygningsmæssig kapacitet Strukturen understøtter det samlede forslag til kommuneplanens opdeling i landområder. I Svendborg by har kommuneplanens inddeling i bydele ikke været bestemmende for skoledistrikterne. I den ny skolestruktur vil de større enheder fremme den ledelsesmæssige mulighed for at arbejde med helheden i et nyt og mere overordnet perspektiv. Helhed i opgaveløsningen sikres gennem udbredt grad af tværfagligt samarbejde i hele kommunen. Den nye skolestruktur indebærer ikke væsentlige konsekvenser for strukturen på dagtilbudsområdet. Den nye skolestruktur indebærer ikke ændringer i snitflader i forhold til Afdelingen for Børn og Unge med særlige behov. Beskrivelse Heldagsskoler, indskolingsklasser, centerklasser, modtageklasser, ordblindeklasse, funktionsklasse og specialklasser på de berørte skoler skal revurderes. Skolernes distrikter skal justeres. I den ny skolestruktur kan lokalplan blive påkrævet, når der skal bygges til på Østre, Vestre, Hømarkskolen, Rantzausminde Skole, Skårup Skole og Gudme Skole. Ikke anvendt kapacitet (klasselokaler): Samlet set for den nye skolestruktur 10 lokaler. Tåsinge (3 lokaler), Stenstrup/Kirkeby (7 lokaler). Thurøs 9 ledige lokaler i nuværende bygning er ikke indregnet. På Gudme, Skårup, Østre, Vestre og Rantzausminde skoler kan der blive pres på grupperum, elevgarderober og elevtoiletter samt personalefaciliteter. 5

6 6