Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013"

Transkript

1 Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære arealer. KTC finder det vigtigt, at inddrage et bredt spektrum af værdier i den vægtning, der skal foretages i vandløbsforum arbejdsgruppe 1 grundlag for prioritering af en styrket vandløbsindsats gennem en vurdering af danske vandløbs naturværdi. Samfundsmæssige interesser i vandløb Samfundet har en lang række interesser i de danske vandløb og de vandløbsnære arealer. Disse interesser fremgår bl.a. af de statslige udmeldinger i forbindelse med kommuneplanlægningen. Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 er et overblik over gældende nationale mål og krav. I oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 fremgår det, at følgende interesser har stor national betydning (rækkefølgen er ikke et udtryk for prioritering): Danmarks EU-forpligtigelser i forhold til Natura og vandrammedirektivet. Beskyttelse af vandkvaliteten. Beskyttelse af lokale og regionale naturværdier. Skovrejsning. Skabe sammenhæng i den danske fragmenterede natur. Lavbundsarealer. Oversvømmelser. Sikring af høj biologisk mangfoldighed, beskyttelse af økosystemer og standse tabet af biodiversitet. KTC vurdere at vandløb indgår i alle de nævnte indsatsområder enten direkte eller indirekte. KTC har dog valgt kun at uddybe de sidste 4 indsatsområder. Vedr. sammenhæng i den danske fragmenterede natur Det er i dag en stor udfordring at få skabt sammenhæng i den danske natur, der er meget fragmenteret. Naturområder som f.eks. søer, overdrev, moser, enge og skove er ikke bundet sammen af grønne korridorer (økologiske forbindelser) eller indgår i større sammenhængende områder. Det betyder, at mange arter har for få og for ringe levesteder, og at de kan have svært ved at sprede sig fra et naturområde til et andet. Arter har en langt højere risiko for at uddø fra et lille isoleret område. For mange arter betyder det, at de vil forsvinde fra området, da de ikke vil være i stand til at genindvandre til området på grund af manglende sammenhæng imellem naturområder. 1

2 Kommunerne skal i kommuneplanlægningen skabe et sammenhængende naturnetværk. Vandløb og de vandløbsnære arealer spiller i den forbindelse en meget stor rolle som økologiske forbindelser. Beskyttelse og forbedring af vandløbenes naturtilstand og de vandløbsnære arealer er derfor en forudsætning for, at der kan skabes sammenhæng mellem naturområder. Vedr. lavbundsarealer Som led i realiseringen af Aftale om Grøn Vækst skal der ske en række indsatser i lavbundsarealer ved bl.a. genopretning af vådområder og ådale mv. med henblik på at opnå et vandmiljø af god kvalitet. Det skal være med til at sikre de miljømål, der er fastsat i forbindelse med vandplanerne. Lavbundsarealerne skal ligeledes sikre sammenhængende naturområder med øget biodiversitet ved omlægning og ekstensivering og pleje af ådale, herunder genoprettelse af lavbundsarealer. Kommunerne skal derfor som minimum fastholde det samlede areal af lavbundsarealer. Formålet er at forbedre naturgrundlaget inden for de økologiske forbindelser, naturområder, Natura 2000-områder og nationalparker og samtidig at udlægge ny natur, hvor det giver stor sammenhængende virkning. Vedr. oversvømmelse I oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 fremgår det, at det er et mål, at der foretages en vurdering af oversvømmelsesrisikoen for ekstrem oversvømmelse fra bl.a. vandløb og søer. KTC vurderer, at med klimaændringerne og heftigere regnskyl i sommerperioden, opstår der behov for at opmagasinere vand opstrøms i vandløbssystemerne for at forhindre, at de arealer, der ligger længere nedstrøms ikke bliver oversvømmet i en uacceptabel grad. Forsyningsselskaberne og kommunerne kan derfor få behov for at anvende vandløbsnære/lavtliggende arealer til denne opmagasinering af vand. Det vil derfor være hensigtsmæssigt såfremt vandløbsmyndigheden kunne indgå aftaler om (evt. kunne ekspropriere til) anvendelse af de vandløbsnære arealer. Forsyningsselskaberne arbejder med oversvømmelseshyppigheder på n=5 for fælleskloakerede områder og n=10 for separatkloakerede områder. Dette betyder, at man i byområder må leve med risikoen for at der sker oversvømmelser hvert 5 eller 10 ende år. På samme måde kan man sige, at man i det åbne land må leve med at visse arealer med mellemrum bliver oversvømmede. Vandløbsbegrebet bør således udvides til at omfatte det areal, der naturligt oversvømmes langs åen med en vis statistisk hyppighed. I praksis kunne det indføres 2

3 som led i en revision af vandløbsloven, således at kommunerne får mulighed for at definere arealer, der oversvømmes med en vis hyppighed, som en del af vandløbet. Det vil for kommunerne betyde, at det bliver lettere at kommunikere til lodsejerne, at oversvømmelser når de sker ikke nødvendigvis er forårsaget af utilstrækkelig kommunalt serviceniveau i forbindelse med vedligeholdelse af vandløbene. Vedr. sikring af høj biologisk mangfoldighed, beskyttelse af økosystemer og standse tabet af biodiversitet Det er et mål inden 2020 at sikre en høj biologisk mangfoldighed, at beskytte økosystemerne og standse tabet af biodiversitet. Naturen og den biologiske mangfoldighed skal beskyttes ved at sikre økosystemer, så levesteder for hjemmehørende arter af planter og dyr bevares, forbedres og genskabes. Det er et mål, at planlægningen sikrer sammenhæng mellem Natura 2000-områder, nationalparker, 3-områder og fredede områder ved at forbinde dem med økologiske forbindelser. Kommunernes naturkvalitetsplanlægning skal danne grundlag for en prioritering af den konkrete naturforvaltningsindsats ved fastlæggelse af mål for den generelle naturbeskyttelse. Denne skal spille tæt sammen med de forudsætninger for kommuneplanlægning, der følger af Natura 2000-planer og vandplaner efter miljømålsloven. Vandløb og de vandløbsnære arealer spiller således en stor rolle i sikring af høj biologisk mangfoldighed og mulighed for at dyr og planter kan sprede sig i landskabet. Dyrkningsinteresse i vandløb og vandløbsnære arealer Udover de nævnte interesseområder kan nævnes muligheden for udnyttelse af arealer til landbrugsdrift. Vandløbsnære arealer kan typisk kun dyrkes, hvis de drænes. Hvis de ikke drænes vil arealerne blive for våde, da de har et relativt højtliggende grundvandsspejl. Ud fra et dyrkningssynspunkt er disse arealer således ikke rentable med mindre de drænes. I mange tilfældes dyrkes disse arealer kun, fordi der kan opnås tilskud fra staten. I DCE notat om status for N-udledning fra lavbundsarealer vurderes det at omkring 17 % af det samlede landbrugsareal er lavbundsarealer. Heraf er ¾ opgjort til at være i omdrift og veldrænet. Natur- og Landbrugskommissionen forslår at lavbundarealer udtaget af omdrift for at sikre mere af den natur og biologiske mangfoldighed, som er knyttet til naturlige vandløb og ådale. Natur- og Landbrugskommissionen vurderer ikke, hvor meget der skal udtages. Men, hvis man antager, at den andel der skal udtages svarer til de lavbundsarealer, som er vandløbsnære og ligger langs vandløb udpeget i vandplanerne udgør de omkring 8 % af det samlede landbrugsareal. Den samfundsmæssige værdi af disse arealer kan f.eks. fastsættes ved at beregne deres andel af den danske landbrugseksport. Den samlede landbrugseksport anslås til omkring 119 mia. kr. i inklusiv agroindustrielle levnedsmidler og maskiner til agroindustrien samt eksport af skind. 3

4 Værdien af de basale landbrugsvarer anslås til omkring 72 mia. kr. eller omkring 7 % af den samlede danske eksport. Hvis det antages at værdien af de basale landbrugsvarer fordeles ligeligt mellem alt landbrugsjord, vil de 8 % lavbundsareal, der med fordel kan udtages af landbrugsdrift, have en anslået værdi på 5,7 mia. kr. Den samfundsmæssige nettoværdi er dog betydelig mindre, da en række samfundsudgifter skal fratrækkes. Det gælder bl.a. ha støtte på omkring 130 mio. kr. pr. år og udgifter til vedligehold af vandløbene mv. Nettoværdien af lavbundsarealerne skal sammenholdes med bl.a. værdien af god vandkvalitet, høj biodiversitet og god naturtilstand. Der foreligger p.t. ikke redskaber til at værdisætte naturen og de tilhørende rekreative værdier. Men, ser man alene på den omsætning, der genereres af lystfiskeri i Danmark, vurderes den at være omkring 3 mia. kr. Den samfundsmæssige værdi af vores vandløb og de tilhørende naturværdier må således anses for at være minimum 3 mia. kr. Denne værdi vil kunne hæves betydeligt, hvis naturtilstanden i vandløbene øges. En bedre naturtilstand og dermed øgede fiskeinteresser giver mulighed for øget turisme. Projektet Havørred Fyn er et godt eksempel på dette. Dræning og omdrift er således ikke den eneste samfundsmæssige værdien i vores vandløb og vandløbsnære arealer. Der er formentlig meget stor samfundsmæssig værdi i disse arealer, hvis de anvendes rekreativt. Vandløbsbedømmelse. KTC mener på baggrund af ovennævnte at begrebet vandløb i diskussionen om naturog samfundsmæssig værdi bør ændres. Argumenterne er følgende: I forhold til vandplan I, bliver vandløbenes målsætning bedømt på faunaindekset (DVFI). Det er kommunerne der skal sikre at målsætningen bliver opfyldt. Dette betyder at vi her bliver bedømt på hvilke smådyr der lever i vandløbet. I Vandplan II er der lagt op til at planter og fisk også bliver et kriterium for målopfyldelsen. Insekterne udgør en meget væsentlig del af smådyrsfaunaen. Insekternes levevis er således, at de forlader et vandløb som voksen for at sikre næste generation. De to køn skal finde hinanden, parre sig, hvorefter hunnerne skal have lagt deres æg på rette sted. Måden dette sker på er meget forskelligt. Det betyder at arterne stiller forskellige krav til vandløbets omgivelser. Det kan derfor være afgørende for faunaindekset at der er et varieret miljø i de vandløbsnære omgivelser. En række studier har vist, at der er større diversitet i skovvandløb end i vandløb i det åbne land. Vandløbsplanter: en planteflora med stor diversitet i vandløbene kræver en god sammenhæng mellem vandløb og det omgivende miljø. Det naturlige vandløb har en glidende overgang mellem land og vand. 4

5 Fisk: fisk er afhængig af skjul og ikke for høje temperaturer. Et af midlerne til at opnå de rette forhold er bl.a. etablering af beplantning langs vandløbene. Det giver både skygge og skjul i rødder og grene. Mange vandløb er negativt påvirket af stor transport af sand, organisk stof og næringsstoffer. Genetablering af god sammenhæng mellem vandløb og de vandløbsnære arealer vil reducerer denne transport betydeligt. Det skyldes, at der er en stor afsætning af sand, stof og næringsstoffer på de vandløbsnære arealer når vandløbene har høj vandføring og oversvømmer arealerne. Dyrknings frie bræmmer og randzoner er et væsentligt bidrag til dette, men der vil givet vis være steder hvor dette ikke er nok for at skabe den ønskede diversitet. Det vil derfor være hensigtsmæssigt såfremt vandløbsmyndigheden kunne indgå aftaler om (evt. kunne ekspropriere til) indretningen af de vandløbsnære arealer. 5

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

NOTAT. Baggrundsnotat til Byrådet - Lavbundsarealer. 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning

NOTAT. Baggrundsnotat til Byrådet - Lavbundsarealer. 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning NOTAT Byrådscentret Baggrundsnotat til Byrådet - Lavbundsarealer 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for lavbundsarealer, herunder beliggenheden

Læs mere

Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort

Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notatark Sagsnr. 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler Lene Kofoed 8.11.2018 Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notat over bemærkninger fra Naturråd

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Danmarks Sportsfiskerforbunds ønsker til den kommunale vandløbsservice. titeltypografi i Natur- og Miljø 2014. Odense Congress Center, 20. maj 2014 Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Kommuneplan Naturtema Grønt Danmarkskort. Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard

Kommuneplan Naturtema Grønt Danmarkskort. Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard Kommuneplan 2017-2029 Naturtema Grønt Danmarkskort Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard Naturtema KP13 Retningslinjer og udpegninger: Beskyttede naturtyper og diger (og ammoniakfølsom

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:

Læs mere

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Naturkvalitetsplanen i korte træk Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder 7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu

Læs mere

Naturråd Lolland Falster. 8. marts 2018

Naturråd Lolland Falster. 8. marts 2018 Naturråd Lolland Falster 8. marts 2018 Dagsorden Velkomst Godkendelse af dagsorden Bemærkninger til referat fra første møde Forslag til korttemaer på webgisen Præsentation af temaerne: Eksisterende og

Læs mere

Hvad er Grønt Danmarkskort?

Hvad er Grønt Danmarkskort? Hvad er Grønt Danmarkskort? Kommunerne skal jf. planlovens 11a stk. 2. foretage en række udpegninger i kommuneplanen, som skal sikre sammenhæng i naturen på tværs af kommunegrænser. Samlet vil disse udpegninger

Læs mere

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

BILAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 11 FOR GRØNT DANMARKSKORT I NYBORG KOMMUNE NYE OG REVIDEREDE OPSLAG

BILAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 11 FOR GRØNT DANMARKSKORT I NYBORG KOMMUNE NYE OG REVIDEREDE OPSLAG BILAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 11 FOR GRØNT DANMARKSKORT I NYBORG KOMMUNE NYE OG REVIDEREDE OPSLAG Følgende indsættes som nyt opslag under Vision Hovedtemaer og følges af kort over Grønt Danmarkskort

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Derfor skal vedligeholdelsen ske på en måde, der sikrer begge formål - benyttelse og beskyttelse.

Derfor skal vedligeholdelsen ske på en måde, der sikrer begge formål - benyttelse og beskyttelse. 1 Vedligehold af offentlige vandløb, Randers Kommunes håndtering af forpligtigelser og opgaver. Vandløb Forvaltningen af overfladevand sker i henhold til bestemmelserne i vandløbsloven. Oprindeligt indeholdt

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:

Læs mere

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer. 1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Vand- og Naturplaner / Vådområder Vand- og Naturplaner / Vådområder ATV Vintermøde 2010 Afdelingschef Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen ATV Vintermøde 2010 Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen 23. marts 2010 1 Workshop Kort status Oplæg til

Læs mere

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Redegørelse for regulativ for Røjenkær Bæk

Redegørelse for regulativ for Røjenkær Bæk Bilag 3. Redegørelse for regulativ for Røjenkær Bæk Herning Kommune 2016 Redegørelse - Regulativ for Røjenkær Bæk 2016 1/14 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 3 2 LOV OG GRUNDLAG 3 2.1 DE MILJØMÆSSIGE KRAV

Læs mere

Skovsø Å øvre del projekt 2014

Skovsø Å øvre del projekt 2014 Skovsø Å øvre del projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere end 50 km vandløb de sidste ti år. Det har medført en klar forbedring af vandløbstilstanden generelt

Læs mere

Vandløbsrestaurering Sejerslev bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )

Vandløbsrestaurering Sejerslev bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( ) Vandløbsrestaurering Sejerslev bæk Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021) 0 Baggrund Den udpegede indsats, AAL-508, åbning af rørlægning i Sejerslev Bæk, er omfattet af Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021).

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Danmarks Sportsfiskerforbunds forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper? titeltypografi i Vandløbskonference 24. april 2014 på Sørup Herregård. Medlemmer af Vandråd & undergrupper, Østlige Øers

Læs mere

FANØ. Forslag til tillæg til Kommuneplanstrategi 2017

FANØ. Forslag til tillæg til Kommuneplanstrategi 2017 FANØ Forslag til tillæg til Kommuneplanstrategi 2017 INDHOLD Fra strategi til kommuneplan 2 Beskrivelse af Grønt Danmarkskort 3 Byrådets målsætning 4 2 Fra strategi til kommuneplan Fanø Byråd har vedtaget

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune - Retningslinjer og rammebestemmelser for Klimatilpasningsplan Forslaget behandles i byrådet den 18. december

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt.

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Respekter fortiden NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Citat Weekend-avisen 20/7-12 : Han (BLM) er hovedarkitekten i den ændring i vandløbsloven, som reelt er hovedårsagen til, at hundredvis

Læs mere

Statens Natura 2000-planer for blev offentliggjort den 20. april Hovedformålet med Natura planerne for er, at:

Statens Natura 2000-planer for blev offentliggjort den 20. april Hovedformålet med Natura planerne for er, at: Statens Natura 2000-planer for 2016 2021 blev offentliggjort den 20. april 2016 Hovedformålet med Natura 2000- planerne for 2016-2021 er, at: 1) færdiggøre og vedligeholde indsatsen fra 1. planperiode

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Limfjordsrådet. Helhedsplan

Limfjordsrådet. Helhedsplan Limfjordsrådet Helhedsplan Helhedsplan for vandløbssystemer (ekspertudvalget): Kommunerne forpligtes til at udarbejde helhedsplaner for hvert af de vandløbssystemer som er særligt følsomme for konsekvenser

Læs mere

Vand og natur på den lokale dagsorden

Vand og natur på den lokale dagsorden Kommunerne gør klogt i at sætte vand og natur på dagsordenen allerede i år, hvis de vil være med til at præge rammerne for den fremtidige vand- og naturindsats, inden staten lægger dem fast i 2007-2009.

Læs mere

Spærring i Kastkær Bæk, Lerkenfeld Å vandløbssystem.

Spærring i Kastkær Bæk, Lerkenfeld Å vandløbssystem. Spærring i Kastkær Bæk, Lerkenfeld Å vandløbssystem. Vandområdeprojekt 2 - forundersøgelsedecember 2017 1 Titel: Forundersøgelse af spærring i Kastkær Bæk, Lerkenfeld Å vandløbssystem. Udgiver: Udarbejdet

Læs mere

Bording Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker mellem st m og st m Oktober 2017

Bording Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker mellem st m og st m Oktober 2017 Bording Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker mellem st. 5825 m og st. 5950 m Oktober 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Oktober 2017 PROJEKTETS BAGGRUND...3 VILKÅR...3 EKSISTERENDE FORHOLD OG KONSEKVENSVURDERING...5

Læs mere

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU 18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver

Læs mere

Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017

Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Opgørelse over kommunernes Naturkapital Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Kommunernes Naturkapital Hvordan ser det ud for Assens Kommune? Naturkapital på 14 ud af 100 point (100 = natur uden tab af

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Nyttiggørelse af råstofgrave til naturformål (del 2) Hvad er forudsætningerne for at der bliver efterbehandlet til naturformål?

Nyttiggørelse af råstofgrave til naturformål (del 2) Hvad er forudsætningerne for at der bliver efterbehandlet til naturformål? Nyttiggørelse af råstofgrave til naturformål (del 2) Hvad er forudsætningerne for at der bliver efterbehandlet til naturformål? Nyttiggørelse af råstofgrave til naturformål (del 2) Er der nogen der har

Læs mere

Udredning om en model for et nationalt naturnetværk

Udredning om en model for et nationalt naturnetværk Udredning om en model for et nationalt naturnetværk Miljøministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Klima, Energi og Bygningsministeriet Udredning om en model for et nationalt naturnetværk

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura

Læs mere

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme

Læs mere

VVM-screening af skovrejsning øst for Klokkerholm Hellevadvej 45.

VVM-screening af skovrejsning øst for Klokkerholm Hellevadvej 45. VVM-screening af skovrejsning øst for Klokkerholm Hellevadvej 45. VVM Myndighed Basis oplysninger Brønderslev Kommune Hellevadvej 45, Hjallerup - Høring vedr. skovrejsning Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:

Læs mere

Miljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 009

Miljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 009 Miljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 009 NOTAT 24. maj 2019 Indhold Indledning... 2 Planen der vurderes: Kommuneplantillæg nr. 009... 2 Metode... 2 Ikke-teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 4 Planforslagets

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Tinghuse Å med angivelse af restaureringsstrækningerne indsats-220, 227 og 229(markeret med ring).

Tinghuse Å med angivelse af restaureringsstrækningerne indsats-220, 227 og 229(markeret med ring). Restaureringsforslag til Tinghuse Å, Indsats-220, 227 og 229 Vandplan 1 Tinghuse Å er et tilløb til Pøle Å og dermed en del af Arresø Systemet. Tinghuse Å udspringer i Harager Hegn, tæt ved byen Mårum

Læs mere

NOTAT. Vandplaner og havmiljø. Virkemiddelkatalog Vandløb

NOTAT. Vandplaner og havmiljø. Virkemiddelkatalog Vandløb Vandplaner og havmiljø Virkemiddelkatalog Vandløb Til brug for kommuners og vandråds arbejde med at udarbejde forslag til konkrete indsatser med henblik på forbedring af de fysiske forhold i vandløb og

Læs mere

Kap Biologiske Interesser

Kap Biologiske Interesser Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår

Læs mere

Hvidbog. Gribskov Kommunes vandløbsrestaureringsforslag, vandplan 1.

Hvidbog. Gribskov Kommunes vandløbsrestaureringsforslag, vandplan 1. Hvidbog. Gribskov Kommunes vandløbsrestaureringsforslag, vandplan 1. Dette notat er en gennemgang af høringssvar til vandløbsrestaureringsforslag i forbindelse med vandplan 1 - indsatserne i Gribskov Kommune

Læs mere

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Lønborg Hede Tæt på Ringkøbing Fjord og Skjern åens enge Projektafgrænsning Natura 2000-områder: Skjern Å Ringkøbing Fjord Lønborg Hede Trusler

Læs mere

Vådområdeprojekt Vilsted Sø

Vådområdeprojekt Vilsted Sø Vådområdeprojekt Vilsted Sø Tillæg til Regionplan 2001 Regionplantillæg nr. 82 Oktober 2002 Forsidebillede Vilsted by med søen i baggrunden i starten af 1900-tallet. Titel Regionplantillæg nr. 82 Udgivet

Læs mere

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune Vedtaget af byrådet den 9. oktober 2008 1 Wilhjelm-udvalgets konklusion I 2001 udkom den såkaldte Wilhjelm-rapport En rig natur i et rigt samfund.

Læs mere

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer. 1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold

Læs mere

GENNEMGANG AF INDKOMMENDE HØRINGSSVAR

GENNEMGANG AF INDKOMMENDE HØRINGSSVAR NOTAT 20. AUGUST 2015 JOURNALNUMMER 10/184 SKREVET AF STEEN ROED GENNEMGANG AF INDKOMMENDE HØRINGSSVAR Stevns Kommune har modtaget kommentarer fra Naturstyrelsen, Jan Pedersen samt Gefion i forbindelse

Læs mere

HVIDBOG den 23. april 2013

HVIDBOG den 23. april 2013 HVIDBOG den 23. april 2013 Høringssvar til forslag til Roskilde Kommunes strategi og handleplan for Vand og Klimatilpasning Høringsperiode fra 31. januar til 22. marts 2013 Nr./ dato Organisation/ borger

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2013

Naturkvalitetsplan 2013 Naturkvalitetsplan 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Relevant lovgivning for kommunens administration på naturområdet Registrering af naturarealer (samt beskrivelse af 3-naturtyperne) Principperne i

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01157 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N36 Nipgård Sø Forslag til Natura 2000-plan for

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

Der er særlig fokus på 2 store dræn: VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

Der er særlig fokus på 2 store dræn: VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT HERNING KOMMUNE Miljømæssig vurdering af forslag til regulering af Hammerum Å ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MILJØVURDERING INDHOLD

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 167, Skovene ved Vemmetofte. Habitatområde H 144. Fuglebeskyttelsesområde F 92. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Fynsk Naturråd. 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv.

Fynsk Naturråd. 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv. Fynsk Naturråd 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv. Dagsorden 15:00 Velkomst 15:15 Godkendelse af referat 15:30 Oplæg om fælleskommunalt forarbejde 16:15 Diskussion af kriterier for udpegning

Læs mere

Dagsorden. Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer

Dagsorden. Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer Dagsorden Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer v. Knud Erich Thonke Danske Vandløb; v. Lars Palle Kaffepause Ret og pligt som bredejer; v. Erik Blegmand, Gefion Dok. og indberetning af

Læs mere

NATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17

NATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17 NATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17 STRATEGISK FOKUS OG LOVGIVNING FOKUS PÅ: Naturen og Landskabet som ressource Sammenhæng mellem by og land OBLIGATORISKE AFSNIT, SOM ER NYE I KP17: Grønt Danmarkskort OBLIGATORISKE

Læs mere

Vådområder ved Verninge og Aarup Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan for Assens Kommune, Afsnit 6.6

Vådområder ved Verninge og Aarup Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan for Assens Kommune, Afsnit 6.6 Vådområder ved Verninge og Aarup Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan for Assens Kommune, Afsnit 6.6 Høringsperiode Forslag til kommuneplantillæg for Vådområder ved Verninge og Aarup blev vedtaget af

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Høring af vandløbsrestaurering i Egenabbe Bæk, Svendborg Kommune

Høring af vandløbsrestaurering i Egenabbe Bæk, Svendborg Kommune Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Høring af vandløbsrestaurering i Egenabbe Bæk, Svendborg Kommune

Læs mere

KOMMUNEPLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND A P R O P O S

KOMMUNEPLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND A P R O P O S KOMMUNEPLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND A P R O P O S APROPOS - FORORD APROPOS Kommuneplanlægning i det åbne Land er en elektronisk samlemappe, der ligger på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside. De nye kommuner

Læs mere

Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt

Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt Karlstrup, Karlslunde og Engstrup Moser Orienteringsmøde 14. april 2015 Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt Henrik Lynghus, lyn@niras.dk - NIRAS Karlstrup Mose vand- og naturprojekt

Læs mere

Vandplanprojekt Røde Møllebæk o8036 Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune

Vandplanprojekt Røde Møllebæk o8036 Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Forundersøgelse VP2 Vandplanprojekt Røde Møllebæk o8036 Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Indsats Projektet omfatter vandløbsforekomst o8036, der er 8,106

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter rammerne for al lokalplanlægning. Hvis Byrådet ønsker at gennemføre

Læs mere

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Målsætninger og effekter Udgangspunktet for et miljøpolitisk initiativ er (næsten?)

Læs mere

Regeringens plan for Grøn vækst

Regeringens plan for Grøn vækst Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 160, Nordlige del af Sorø Sønderskov. Habitatområde H141. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398

Læs mere

Fremtidens natur med klimaændringer

Fremtidens natur med klimaændringer Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer

Læs mere

Tjekliste til miljøvurdering af planer eller programmer

Tjekliste til miljøvurdering af planer eller programmer By og Landskab, Plan Dato: 31. oktober 2013 Sagsnr.: Dok.id.: Sagsbeh.: aso / moho Tjekliste til miljøvurdering af planer eller programmer Det udfyldte skema bruges til at afgøre, om der er tale om en

Læs mere

Natura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36

Natura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nipgård Sø Natura 2000-område nr. 36 Habitatområde H36 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-21 for Nipgård Sø Udgiver: Silkeborg Kommune År: 2017 Forsidefoto: Nipgård Sø.

Læs mere

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev

Læs mere

Omkostninger ved alternative virkemidler til ændret vandløbsvedligeholdelse Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved alternative virkemidler til ændret vandløbsvedligeholdelse Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Omkostninger ved alternative virkemidler til ændret vandløbsvedligeholdelse Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Indledning. Ikke teknisk resumé

Indledning. Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...

Læs mere

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Et eksempel på planlægning for naturen mm. Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg

Læs mere

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev

Læs mere

År: ISBN nr.: Dato: 18.december Må citeres med kildeangivelse

År: ISBN nr.: Dato: 18.december Må citeres med kildeangivelse Titel: Strategisk MiljøVurdering Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021. Ebbeløkke Rev Natura 2000-område nr. 243 Habitatområde nr. 243 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Miljørapport for Rosborg Sø (N37)

Miljørapport for Rosborg Sø (N37) Miljørapport for Rosborg Sø (N37) Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten skal indeholde oplysninger,

Læs mere

Administration af vandløb i praksis

Administration af vandløb i praksis Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Randers 31.08.2016 Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede planer

Læs mere