Kompetencedækning i folkeskolen, 2015/2016

Transkript

1 Kompetencedækning i folkeskolen, 2015/2016 På landsplan for skoleåret 2015/2016 er den samlede kompetencedækning opgjort på timeniveau 83,2 procent på tværs af alle fag og klasser. På kommuneniveau svinger dækningsgraden fra 64,0 procent til 94,8 procent. Kompetencedækningen opgjort på timeniveau er steget 1,6 procentpoint siden sidste skoleår. Forøgelsen i kompetencedækningsgraden er sket ved, at 1,1 procentpoint flere timer varetages af undervisere med undervisningskompetence, og 0,5 procentpoint flere timer varetages af undervisere med tilsvarende kompetencer sammenlignet med forrige skoleår. De bedst dækkede fag er fysik/kemi, dansk, fransk og tysk, der alle har en kompetencedækningsgrad på over 90 procent. De dårligst dækkede fag er kristendomskundskab, natur/teknologi og historie, som alle har en kompetencedækningsgrad under 65 procent. Sammen med samfundsfag er det dog samtidig de tre samme fag (natur/teknologi, kristendomskundskab og historie), som har hævet kompetencedækningsgraden mest siden sidste år (fremgang på mellem 3,4 og 4,6 procentpoint). Det eneste fag, der har oplevet en tilbagegang i kompetencedækning sammenlignet med forrige skoleår, er musik, hvor kompetencedækningen er faldet med 0,2 procentpoint. I faget engelsk er kompetencedækningsgraden uændret. Kompetencedækningen er ca. 10 procentpoint højere i udskolingen end i indskolingen og på mellemtrinnet. Store skoler har generelt en højere kompetencedækningsgrad end små og mellemstore skoler. Ser man på tværs af fagene er det i alt 55,6 procent af alle undervisere, som mangler kompetencer i mindst ét af de fag, som de underviser i. De fag, hvor undervisernes kompetencer udnyttes bedst, er tysk, matematik, dansk og engelsk. Mellem 76 og 80 procent af de undervisere, som har undervisningskompetencer/tilsvarende kompetencer i de fire fag, underviser i fagene. De kompetencemæssigt dårligst udnyttede fag er samfundsfag og madkundskab. Her er det kun godt hver tredje underviser med undervisningskompetencer/tilsvarende kompetencer i faget, der underviser i faget.

2 Side 2 af 16 Baggrund Et af de centrale elementer i folkeskolereformen er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen. Alle undervisere skal i 2020 have undervisningskompetence fra læreruddannelsen (tidligere linjefag) eller kompetencer svarende hertil i de fag, de underviser i 1. Målet om fuld kompetencedækning i 2020 defineres mere præcist ved, at 95 procent af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med undervisningskompetence eller kompetencer svarende til undervisningskompetence. Det fremgår af kommuneaftalen fra , at kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen i folkeskolen løbende øges. Opgjort på kommuneniveau er målet et niveau på mindst 85 pct. i 2016 (opgøres på baggrund af skoleåret 2016/2017) og mindst 90 pct. i 2018 (opgøres på baggrund af skoleåret 2018/2019). Regeringen og KL drøfter i 2018 det resterende løft til 95 pct. kompetencedækning under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader. Kravet om fuld kompetencedækning gælder alle fag og alle klassetrin. Kravet opgøres på kommuneniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Skolerne har indberettet data vedrørende kompetencedækning via deres administrative systemer i foråret Tallene for undervisning i fagene dækker den planlagte undervisning for hele skoleåret 2015/ Læs mere om reglerne om kompetencedækning i folkeskolen her: 20Kompetenceudvikling%20af%20paedagogisk%20personale.ashx 2 Læs mere om kommuneaftalen vedr. fuld kompetencedækning her: oekonomi-for- 2014/~/media/Files/Nyheder/Pressemeddelelser/2013/06/KL%20aftale/Bilag%202.Fuld%20 kompetenced%c3%a6kning.pdf

3 Side 3 af 16 Kompetencedækningen er steget med 1,6 procentpoint. Kompetencedækningsgraden i skoleåret 2015/2016 er på 83,2 procent 3. Det betyder, at godt fem ud af seks undervisningstimer i folkeskolen varetages af undervisere med enten undervisningskompetencer eller tilsvarende kompetencer. Der er tale om en stigning på 1,6 procentpoint fra sidste år, hvor den samlede dækningsgrad var på 81,6 procent, jf. figur 1. Fra 2012/2013 og frem til nu er der tale om en stigning på 3,6 procentpoint. Figur 1 Samlet kompetencedækningsgrad på tværs af alle fag og klasse samlet, faktiske tal for skoleårene 2013/ /2016 samt politiske målsætninger for skoleårene 2016/2017, 2018/2019 og 2020/ ,0% 95,0% 95% 90,0% 90% 85,0% 80,0% 79,6% 80,4% 81,6% 83,2% 85% 75,0% 70,0% 12/13 13/14 14/15 15/16 Mål 16/17 Mål 18/19 Mål 20/21 3 Kompetencedækningen består af kompetenceniveauerne undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer og er opgjort på timeniveau. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. De vejledende timetal fremgår af Bilag 1 i folkeskoleloven:

4 Side 4 af 16 Det er muligt at skelne mellem, om underviserne har undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer, jf. figur 2. Overordnet set varetages 66,8 procent af timerne af undervisere med undervisningskompetence (tidligere linjefag), mens 16,4 procent af timerne foregår med undervisere, der har tilsvarende kompetencer. De resterende 16,8 procent af undervisningstimerne varetages af undervisere, som hverken har undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer (i det følgende kaldet Andre kompetencer ). Forøgelsen i kompetencedækningsgraden er sket ved, at 1,1 procentpoint flere timer varetages af undervisere med undervisningskompetence, og 0,5 procentpoint flere timer varetages af undervisere med tilsvarende kompetencer sammenlignet med forrige skoleår. Figur 2 Fordeling af undervisningstimerne efter kompetenceniveau, 2015/ ,8% Andre kompetencer 16,4% Tilsvarende kompetencer 66,8% Undervisningskompetence (tidl. linjefag)

5 Side 5 af 16 Kompetencedækningen fordelt efter kommuner Kompetencedækningen på kommuneniveau 4 svinger fra 64 procent til 94,8 procent 5. Variationen i kommunernes kompetencedækningsgrad kan ses i figur 3 herunder. 55 kommuner ligger på eller over landstotalen på 83,2 procent, mens 44 kommuner ligger under landstotalen. Der er totalt 31 kommuner, der har nået det politiske mål for 2016 på mindst 85 procent kompetencedækning opgjort på kommuneniveau. Det betyder samtidig, at 68 kommuner ikke har nået det politiske mål for kommuner har øget deres kompetencedækningsgrad siden sidste år (heraf 18 med mere end fem procentpoint), mens 40 kommuner er gået tilbage (heraf 6 kommuner med mere end fem procentpoint). De enkelte kommuners kompetencedækningsgrad kan ses i bilagets tabel 2. Figur 3 Kompetencedækning fordelt efter kommuner, alle fag og klasse samlet, 2015/ I opgørelsen er Christiansø medtaget som en selvstændig kommune. 5 Sidste år varierede den kommunale kompetencedækningsgrad fra 65,7 procent til 95,7 procent.

6 Side 6 af 16 Kompetencedækningen fordelt efter fag Figur 4 viser kompetencedækningsgraden opgjort efter fag 6. De bedst dækkede fag er fysik/kemi (96,2 pct.), dansk (94 pct.), fransk (91,9 pct.) og tysk (90,3 pct.). Alle fire fag lå også i toppen sidste år. De dårligst dækkede fag er kristendomskundskab (46,9 pct.), natur/teknologi (60,4 pct.) og historie (64,9 pct.). Disse tre fag lå også i bunden sidste år, men de er alle steget pænt siden sidste år jf. Figur 5. Figur 4 Kompetencedækning fordelt efter fag, klasse samlet, 2015/2016 Fysik/kemi Dansk Fransk Tysk Matematik Musik Engelsk Biologi Håndværk og design Idræt Samfundsfag Madkundskab Geografi Billedkunst Historie Natur/teknologi Kristendomskundskab Alle fag 96,2% 94,0% 91,9% 90,3% 88,7% 84,2% 84,2% 82,6% 79,6% 78,1% 73,6% 70,9% 70,9% 67,4% 64,9% 60,4% 46,9% 83,2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Undervisningskompetence/ tilsvarende kompetencer Andre kompetencer 6 Håndværk og design er et nyt fag fra skoleåret 2014/2015, som i dette skoleår kan erstatte fagene sløjd og håndarbejde. Ved opgørelse af kompetencedækning er sløjd og håndarbejde lagt sammen med håndværk og design. Faget hjemkundskab har ændret navn til madkundskab.

7 Side 7 af 16 Udvikling i kompetencedækning i de enkelte fag Af figur 5 ses, at det især er i fagene natur/teknologi, samfundsfag, kristendomskundskab, historie og madkundskab, at kompetencedækningen er blevet øget siden sidste år. I natur/teknologi er den således øget med 4,6 procentpoint, mens samfundsfag og kristendomskundskab er øget med henholdsvis 4,1 og 3,9 procentpoint i forhold til sidste år. I både historie og madkundskab er kompetencedækningen øget med 3,4 procentpoint. Det eneste fag, der oplever en tilbagegang, er musik, hvor kompetencedækningen er faldet med 0,2 procentpoint. I faget engelsk er kompetencedækningen uændret sammenlignet med sidste år. Figur 5 Udvikling i kompetencedækningsgrad (procentpoint) fra skoleåret 2014/2015 til 2015/2016 fordelt efter fag, klasse samlet Alle fag Natur/teknologi Samfundsfag Kristendomskundskab Historie Madkundskab Biologi Matematik Geografi Tysk Fransk Fysik/kemi Billedkunst Dansk Håndværk og design Idræt Engelsk Musik -0,2% 1,6% 4,6% 4,1% 3,9% 3,4% 3,4% 2,5% 2,3% 2,3% 1,8% 1,6% 1,1% 0,9% 0,8% 0,7% 0,6% 0,0% -1,0% 0,0% 1,0% 2,0% 3,0% 4,0% 5,0%

8 Side 8 af 16 Kompetencedækningen i dansk, matematik og engelsk Dansk er folkeskolens største fag og dækker ca. en fjerdedel af al undervisning fra klasse, jf. de vejledende timetal. Det fremgår af figur 6, at faget dansk på tværs af alle klassetrin har en kompetencedækningsgrad på 94 procent. Det er en stigning på 1,6 procentpoint fra sidste år. Målet for 2018 (90 %) er således allerede nået for dette fag, hvis man ser på landsgennemsnittet. I indskolingen (1.-3. kl.) er dækningsgraden ca. 93 procent, mens den stiger til ca. 96 procent i udskolingen ( kl.). Figur 6 Kompetencedækning i faget dansk fordelt efter klassetrin, 2015/ kl. 9. kl. 8. kl. 7. kl. 6. kl. 5. kl. 4. kl. 3. kl. 2. kl. 1. kl. Alle klassetrin 91,0% 96,3% 95,9% 96,0% 93,5% 93,9% 93,9% 93,2% 93,1% 92,6% 94,0% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Undervisningskompetence/ tilsvarende kompetencer Andre kompetencer

9 Side 9 af 16 Matematik er folkeskolens næststørste fag, som dækker godt en sjettedel af den samlede undervisning fra klassetrin. Kompetencedækningen er generelt lavere i matematik end dansk. Samlet set er 88,7 procent af undervisningstimerne i matematik dækket af en underviser med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er lavest i 1. og 2. klasse, hvor den er på godt 81 procent, mens den er oppe på godt 94 procent i udskolingen, jf. figur 7. Figur 7 Kompetencedækning i faget matematik fordelt efter klassetrin, 2015/ kl. 9. kl. 8. kl. 7. kl. 6. kl. 5. kl. 4. kl. 3. kl. 2. kl. 1. kl. Alle klassetrin 93,5% 95,5% 94,2% 94,4% 90,7% 88,7% 89,0% 84,9% 81,1% 81,2% 88,7% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Undervisningskompetence/ tilsvarende kompetencer Andre kompetencer

10 Side 10 af 16 Som det fremgår af figur 8 er kompetencedækningen i engelsk lavest i 1. klasse, hvor den ligger på 60,9 procent. Kompetencedækningen stiger fra klassetrin til klassetrin, således at 94 procent af undervisningstimerne i 9. klasse er dækket af en underviser med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Der er således en relativ stor spredning mellem klassetrinnene sammenlignet med spredningen mellem klassetrinnene i dansk og matematik. Samlet set er 84,2 procent af undervisningstimerne i engelsk dækket af en underviser med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Figur 8 Kompetencedækning i faget engelsk fordelt efter klassetrin, 2015/ kl. 9. kl. 8. kl. 7. kl. 6. kl. 5. kl. 4. kl. 3. kl. 2. kl. 1. kl. Alle klassetrin 92,7% 94,0% 93,6% 90,8% 85,6% 82,8% 81,0% 71,6% 65,7% 60,9% 84,2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Undervisningskompetence/ tilsvarende kompetencer Andre kompetencer

11 Side 11 af 16 Kompetencedækning på de enkelte klassetrin Ser man på kompetencedækningen for alle fag under ét (figur 9), ses det, at både indskoling og mellemtrin ligger på ca. 80 procent (78,8-81,6 %), hvilket er ca. 10 procentpoint under udskolingens niveau (88,2-91,2 %). Figur 9 Kompetencedækning fordelt efter klassetrin, alle fag samlet, 2015/ kl. 9. kl. 8. kl. 7. kl. 6. kl. 5. kl. 4. kl. 3. kl. 2. kl. 1. kl. Alle klassetrin 91,4% 91,2% 89,2% 88,2% 80,8% 81,6% 80,4% 79,6% 79,5% 78,8% 83,2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Undervisningskompetence/ tilsvarende kompetencer Andre kompetencer

12 Side 12 af 16 Kompetencedækning fordelt på skolestørrelse Store skoler har en højere kompetencedækningsgrad end små og mellemstore skoler. På små skoler med under 250 elever er kompetencedækningsgraden 81 procent, mens den på mellemstore skoler er på 82,5 procent. På store skoler med 500 eller flere elever er kompetencedækningsgraden på 84,1 procent, jf. figur 10. Figur 10 Kompetencedækning fordelt efter skolestørrelse, alle fag og klasse samlet, 2015/ ,5% 84,0% 83,5% 83,0% 82,5% 82,0% 81,5% 81,0% 80,5% 80,0% 79,5% 79,0% 84,1% 82,5% 81,0% Små skoler Mellemstore skoler Store skoler Undervisningskompetence/ tilsvarende kompetencer "Små skoler" = Under 250 elever. "Mellemstore skoler" = elever. "Store skoler" = 500 elever eller flere.

13 Side 13 af 16 Undervisere uden undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer Figur 11 viser, hvor mange undervisere 7 der underviser i et givent fag, men som ikke har undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i faget. Det er primært i fagene kristendomskundskab, idræt, historie og natur/teknologi, at mange undervisere varetager undervisningen uden undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i faget. Det skal bemærkes, at der i beregningen ikke tages hensyn til, hvor mange timer underviserne underviser i fagene. Uanset om en undervisere underviser i 10 eller 100 timer om året i et fag, registreres det som, at underviseren underviser. Figur 11 Antal undervisere som underviser uden undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer fordelt efter fag, 2015/2016 Kristendomskundskab Idræt Historie Natur/teknologi Billedkunst Engelsk Matematik Dansk Musik Håndværk og design Madkundskab Geografi Samfundsfag Tysk Biologi Fysik/kemi Fransk Andre kompetencer Note: Undersøgelsesenheden er en underviser. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning er alle undervisere inkluderet. Alle klassetrin-fag kombinationer er medtaget i opgørelsen. Fagkoden børnehaveklasse indgår dog ikke. 7 Der er tale om unikke undervisere, hvilket betyder, at hver underviser kun indgår én gang pr. fag, som vedkommende underviser i.

14 Side 14 af 16 Antal undervisere er ikke omregnet til landstal. Indberetningen dækker 97,9 % af landets folkeskoler (1.139 skoler). Ser man på tværs af fagene er der tale om i alt undervisere, som mangler kompetencer i mindst et af de fag, som de underviser i (Tabel 1). Det svarer til 55,6 procent af de indberettede undervisere. Hver af de undervisere mangler i gennemsnit kompetencer i 1,7 af de fag, som de i dag underviser i for at opnå fuld kompetencedækning. Tabel 1 Antal undervisere, som underviser uden undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer fordelt efter fag, 2015/2016 Undervisere, som har kompetencer i alle fag, som de underviser i Undervisere, som mangler kompetencer i mindst ét af de fag, som de underviser i Antal Procent ,4% ,6% Undervisere i alt % Gennemsnitligt antal efteruddannelsesforløb pr. underviser, som mangler kompetencer Note: Undersøgelsesenheden er en underviser. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning er alle undervisere inkluderet. Alle klassetrin-fag kombinationer er medtaget i denne opgørelse. Fagkoden børnehaveklasse indgår dog ikke. Antal undervisere er ikke omregnet til landstal. Indberetningen dækker 97,9 % af landets folkeskoler (1.139 skoler). 1,7

15 Side 15 af 16 Udnyttelse af undervisernes kompetencer fordelt på fag Figur 12 viser undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer fordelt efter, om de underviser i faget eller ej. Af figuren ses i hvor høj grad undervisernes nuværende undervisningskompetencer og tilsvarende kompetencer udnyttes i de enkelte fag. Figuren er sorteret efter kompetenceudnyttelsesgrad. De kompetencemæssigt bedst udnyttede fag er tysk, matematik, dansk og engelsk. Mellem 75 og 80 procent af undervisere med disse kompetencer underviser også i fagene. De kompetencemæssigt dårligst udnyttede fag er samfundsfag, madkundskab, biologi og geografi. Her er udnyttelsen mellem 34 og 41 procent. Figur 12 Undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer fordelt efter om de underviser i faget eller ej, 2015/2016 Tysk Matematik Dansk Engelsk Musik Fysik/kemi Idræt Kristendomskundskab Natur/teknologi Historie Billedkunst Håndværk og design Fransk Geografi Biologi Madkundskab Samfundsfag Total 80% 79% 77% 76% 71% 71% 64% 59% 59% 56% 48% 46% 45% 41% 40% 34% 34% 63% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Procentdel lærere som underviser i faget (også i specialklasser og tolærer) Procentdel lærere som ikke underviser i faget Note: Undersøgelsesenheden er en person med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetence. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning er alle undervisere inkluderet. Alle klassetrin-fag kombinationer og undervisning i specialklasser er medtaget i opgørelsen. Fagkoden børnehaveklasse indgår dog ikke. Uanset om en underviser underviser i 10 eller 100 timer om året i et fag, registreres det som, at underviserens kompetencer udnyttes.

16 Side 16 af 16 Antalsmæssigt er det dog i fagene dansk, idræt, billedkunst og historie, at der er flest undervisere i overskud, dvs. undervisere, der har undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer, men som ikke underviser i faget (figur 13) Her er der mellem og kvalificerede undervisere, som ikke underviser i faget. Færrest undervisere i overskud findes i fagene fransk, tysk, fysik/kemi. Her er der mellem 500 og kvalificerede undervisere, som ikke underviser i faget. Figur 13 Antal undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer, som ikke underviser i faget, 2015/2016 Dansk Idræt Billedkunst Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Håndværk og design Madkundskab Matematik Biologi Natur/teknologi Geografi Engelsk Musik Fysik/kemi Tysk Fransk Note: Undersøgelsesenheden er en person med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetence. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning er alle undervisere inkluderet. Alle klassetrin-fag kombinationer og undervisning i specialklasser er medtaget i opgørelsen. Fagkoden børnehaveklasse indgår dog ikke. Uanset om en underviser underviser i 10 eller 100 timer om året i et fag, registreres det som, at underviserens kompetencer udnyttes. Antal undervisere er ikke omregnet til landstal. Indberetningen dækker 97,9 % af landets folkeskoler (1.139 skoler)

17 Bilag 1: Bilagstabeller til kompetencedækning i folkeskolen, 2015/2016 Dette bilagsnotat indeholder bilagstabeller til notatet vedr. kompetencedækning i folkeskolen 2015/2016. Tabel 1 Kompetencedækning på timeniveau fordelt efter fag, klasse samlet, 2015/2016 Antal timer i alt Undervisningskompetence (tidl. linjefag) Tilsvarende kompetencer Andre kompetencer Kompetencedækning Difference siden 2014/2015 Billedkunst ,2% 13,1% 32,6% 67,4% 0,9% Biologi ,0% 15,6% 17,4% 82,6% 2,5% Dansk ,3% 16,6% 6,0% 94,0% 0,8% Engelsk ,3% 11,9% 15,8% 84,2% 0,0% Fransk ,9% 22,1% 8,1% 91,9% 1,6% Fysik/kemi ,3% 12,9% 3,8% 96,2% 1,1% Geografi ,6% 18,2% 29,1% 70,9% 2,3% Historie ,7% 13,2% 35,1% 64,9% 3,4% Håndværk og design ,0% 15,5% 20,4% 79,6% 0,8% Idræt ,5% 11,7% 21,9% 78,1% 0,6% Kristendomskundskab ,7% 19,2% 53,1% 46,9% 3,9% Madkundskab ,0% 14,9% 29,1% 70,9% 3,4% Matematik ,5% 20,2% 11,3% 88,7% 2,3% Musik ,8% 14,5% 15,8% 84,2% -0,2% Natur/teknologi ,6% 24,7% 39,6% 60,4% 4,6% Samfundsfag ,0% 20,6% 26,4% 73,6% 4,1% Tysk ,5% 13,8% 9,7% 90,3% 1,8% Alle fag ,8% 16,4% 16,8% 83,2% 1,6% Note: At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse.

18 Side 2 af 6 Tabel 2 Kompetencedækning på timeniveau fordelt efter kommuner, alle fag og klasse samlet, 2015/2016 Antal timer i alt Undervisningskompetence (tidl. Linjefag) Tilsvarende kompetencer Andre kompetencer Kompetencedækning Difference (+/- siden 2015) Albertslund ,4% 19,6% 17,0% 83,0% -0,8% Allerød ,2% 16,3% 11,5% 88,5% -1,9% Assens ,1% 1,4% 28,5% 71,5% 5,8% Ballerup ,5% 8,0% 23,5% 76,5% 2,6% Billund ,8% 22,5% 12,7% 87,3% 4,2% Bornholm ,7% 16,1% 18,1% 81,9% -1,6% Brøndby ,0% 21,4% 9,7% 90,3% 4,5% Brønderslev ,0% 22,7% 12,3% 87,7% 1,5% Christiansø ,4% 37,4% 19,2% 80,8% 6,2% Dragør ,6% 11,2% 10,2% 89,8% -1,8% Egedal ,7% 20,8% 17,5% 82,5% -3,9% Esbjerg ,0% 15,8% 16,2% 83,8% 0,2% Fanø ,6% 30,1% 5,2% 94,8% -0,9% Favrskov ,1% 17,6% 13,2% 86,8% -0,4% Faxe ,1% 20,7% 19,1% 80,9% -4,7% Fredensborg ,9% 21,6% 11,5% 88,5% 2,8% Fredericia ,4% 17,1% 12,4% 87,6% 3,2% Frederiksberg ,6% 8,4% 14,0% 86,0% -2,7% Frederikshavn ,1% 15,7% 15,2% 84,8% -1,1% Frederikssund ,8% 18,3% 23,0% 77,0% -1,2% Furesø ,7% 23,3% 13,0% 87,0% 5,0% Faaborg- Midtfyn ,3% 21,5% 14,2% 85,8% -3,6% Gentofte ,4% 14,4% 11,2% 88,8% -0,2% Gladsaxe ,8% 9,7% 20,5% 79,5% 0,0% Glostrup ,9% 15,9% 17,2% 82,8% -11,7% Greve ,0% 15,7% 22,3% 77,7% 0,3% Gribskov ,3% 21,6% 17,2% 82,8% 12,1% Guldborgsund ,3% 14,2% 27,5% 72,5% -1,0% Haderslev ,1% 10,8% 23,1% 76,9% -3,3% Halsnæs ,2% 21,0% 30,8% 69,2% -11,2% Hedensted ,3% 16,3% 14,4% 85,6% 7,0% Helsingør ,4% 20,8% 19,7% 80,3% 3,4% Herlev ,2% 14,2% 13,6% 86,4% 0,2% Herning ,0% 16,3% 16,7% 83,3% 4,7%

19 Side 3 af 6 Hillerød ,7% 16,8% 15,4% 84,6% 6,3% Hjørring ,9% 14,3% 18,8% 81,2% 0,8% Holbæk ,9% 19,9% 18,3% 81,7% 1,2% Holstebro ,1% 19,2% 15,7% 84,3% 0,4% Horsens ,4% 18,3% 15,3% 84,7% 2,2% Hvidovre ,7% 13,2% 16,1% 83,9% 1,6% Høje-Taastrup ,6% 13,9% 22,6% 77,4% 3,0% Hørsholm ,0% 12,1% 11,9% 88,1% -1,7% Ikast-Brande ,6% 18,8% 13,6% 86,4% 0,0% Ishøj ,8% 19,2% 15,0% 85,0% -2,8% Jammerbugt ,2% 9,4% 21,4% 78,6% -2,2% Kalundborg ,8% 24,1% 19,1% 80,9% -2,8% Kerteminde ,8% 19,2% 15,0% 85,0% 10,0% Kolding ,5% 16,2% 9,3% 90,7% 0,7% København ,9% 13,0% 15,1% 84,9% 3,8% Køge ,6% 18,2% 18,2% 81,8% -1,6% Langeland ,9% 13,9% 19,2% 80,8% -3,3% Lejre ,8% 22,1% 17,0% 83,0% 5,7% Lemvig ,2% 14,3% 16,5% 83,5% 9,8% Lolland ,2% 9,8% 36,0% 64,0% -10,4% ,9% 18,6% 10,5% 89,5% -0,2% Læsø ,9% 32,1% 26,0% 74,0% -14,2% Mariagerfjord ,3% 18,7% 10,9% 89,1% 4,8% Middelfart ,5% 13,0% 15,5% 84,5% 0,4% Morsø ,5% 14,3% 23,2% 76,8% 3,4% Norddjurs ,7% 28,5% 9,7% 90,3% 10,5% Nordfyn ,6% 26,0% 11,4% 88,6% 6,8% Nyborg ,7% 23,4% 15,8% 84,2% -0,8% Næstved ,7% 22,5% 13,8% 86,2% 5,9% Odder ,6% 13,6% 23,8% 76,2% 0,7% Odense ,8% 16,5% 19,7% 80,3% 3,1% Odsherred ,5% 18,1% 25,4% 74,6% 3,6% Randers ,1% 18,4% 19,5% 80,5% -3,0% Rebild ,2% 12,7% 15,1% 84,9% -1,5% Lyngby- Taarbæk Ringkøbing- Skjern ,3% 20,4% 16,3% 83,7% 1,4% Ringsted ,0% 16,1% 17,9% 82,1% 2,7% Roskilde ,6% 13,7% 18,7% 81,3% -0,1% Rudersdal ,4% 13,0% 14,7% 85,3% 0,4% Rødovre ,9% 11,9% 19,2% 80,8% 1,9% Samsø ,6% 26,4% 13,0% 87,0% 0,6%

20 Side 4 af 6 Silkeborg ,6% 19,8% 15,5% 84,5% 3,7% Skanderborg ,1% 15,4% 16,5% 83,5% 0,6% Skive ,5% 21,3% 16,2% 83,8% 4,6% Slagelse ,4% 18,8% 15,8% 84,2% -1,8% Solrød ,1% 15,9% 20,0% 80,0% -7,2% Sorø ,4% 13,8% 16,9% 83,1% -2,0% Stevns ,9% 26,1% 15,0% 85,0% 8,3% Struer ,2% 6,4% 16,5% 83,5% 2,1% Svendborg ,4% 13,2% 16,5% 83,5% 5,2% Syddjurs ,8% 18,4% 17,8% 82,2% 0,7% Sønderborg ,3% 19,8% 19,9% 80,1% 1,7% Thisted ,5% 17,1% 19,5% 80,5% -3,3% Tønder ,6% 21,9% 17,5% 82,5% 7,7% Tårnby ,5% 11,9% 13,6% 86,4% -2,1% Vallensbæk ,3% 14,1% 16,6% 83,4% -7,5% Varde ,3% 20,6% 18,1% 81,9% 1,7% Vejen ,4% 10,7% 23,9% 76,1% 5,5% Vejle ,1% 18,5% 15,4% 84,6% 2,6% Vesthimmerland ,1% 12,4% 21,5% 78,5% -0,4% Viborg ,1% 22,4% 12,5% 87,5% 6,5% Vordingborg ,6% 6,3% 20,1% 79,9% 6,5% Ærø ,3% 24,1% 7,6% 92,4% -1,1% Aabenraa ,1% 23,7% 10,2% 89,8% -0,4% Aalborg ,8% 14,3% 14,8% 85,2% -0,7% Aarhus ,3% 13,2% 16,5% 83,5% 7,1% Alle kommuner ,8% 16,4% 16,8% 83,2% 1,6%

21 Side 5 af 6 Tabel 3 Undervisere som underviser fordelt efter deres kompetenceniveau i faget 2015/2016 Antal undervisere i alt Undervisningskompetence (tidl. linjefag) Tilsvarende kompetencer Andre kompetencer Fransk Fysik/kemi Biologi Tysk Samfundsfag Geografi Madkundskab Håndværk og design Musik Dansk Matematik Engelsk Billedkunst Natur/teknologi Historie Idræt Kristendomskundskab Note: Undersøgelsesenheden er en underviser. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning er alle undervisere inkluderet. Alle klassetrin-fag kombinationer og undervisning i specialklasser er medtaget i opgørelsen. Fagkoden børnehaveklasse indgår dog ikke. Uanset om en underviser underviser i 10 eller 100 timer om året i et fag, registreres det som, at underviseren underviser. Antal undervisere er ikke omregnet til landstal. Indberetningen dækker 97,9 % af landets folkeskoler (1.139 skoler).

22 Side 6 af 6 Tabel 4 Undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer fordelt efter, om de underviser i faget eller ej, 2015/2016 Antal undervisere som underviser i faget Antal undervisere som ikke underviser i faget Procentdel undervisere som underviser i faget Procentdel undervisere som ikke underviser i faget Antal undervisere Fransk % 55% Madkundskab % 66% Geografi % 59% Samfundsfag % 66% Biologi % 60% Fysik/kemi % 29% Håndværk og design % 54% Tysk % 20% Musik % 29% Billedkunst % 52% Natur/teknologi % 41% Kristendomskundskab % 41% Historie % 44% Engelsk % 24% Idræt % 36% Matematik % 21% Dansk % 23% Total % 37% Note: Undersøgelsesenheden er en person med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetence. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning er alle undervisere inkluderet. Alle klassetrinfag kombinationer og undervisning i specialklasser er medtaget i opgørelsen. Fagkoden børnehaveklasse indgår dog ikke. Uanset om en underviser underviser i 10 eller 100 timer om året i et fag, registreres det som, at underviserens kompetencer udnyttes.

23 Bilag 2: Metodebeskrivelse til kompetencedækning i folkeskolen, 2015/2016 Dette bilagsnotat indeholder metodebeskrivelse til notatet vedr. kompetencedækning i folkeskolen 2015/2016. Indberetningsform Alle oplysninger er indberettet via skolernes administrative systemer. Styrelsen for IT og Læring (STIL) har i samarbejde med de to største leverandører på området KMD og IST Tabulex udarbejdet en elektronisk indberetningsfacilitet. Således kan skolerne direkte overføre stamoplysninger om de ansatte underviseres undervisningskompetencer samt oplysninger om, hvilke fag og hvilke klassetrin de enkelte undervisere underviser i. STIL har i år desuden udviklet en facilitet til manuel indtastning for de skoler, som ikke benytter et administrativt system. Repræsentativitet Der er udsendt invitationer til folkeskoler 8. I det datarensede datasæt indgår indberetninger fra folkeskoler på hovedskoleniveau 9 og samlet set undervisere. Svarprocenten på institutionsniveau er på 97,9 procent. Det skal bemærkes, at alle absolutte tal gengivet i notatet ikke er omregnet til landstal. Tallene dækker de skoler, som har indberettet. Afgrænsning I opgørelserne af kompetencedækningen indgår kun normalklasser i folkeskolen og kun undervisere, som underviser i mindst et fag i normalklasser. Skolerne har indberettet data via deres administrative systemer i foråret Tallene for undervisning i fagene dækker den planlagte undervisning for hele skoleåret 2015/ Antal folkeskoler er opgjort som antallet af hovedskoler og institutioner uden enheder registreret i institutionsregisteret pr. 1. januar Nogle skoler har indberettet på hovedskoler, mens andre har indberettet på afdelinger. Skolerne er bibeholdt med de institutionsnumre, som de har indberettet på.

24 Side 2 af 5 Datavalidering I opgørelserne af kompetencedækningen er der som udgangspunkt kun medtaget fag på klassetrin, hvor der i alt er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag, jf. tabel 5. I figur 13, tabel 1 i notatet og tabel 3 i bilag 1 indgår alle klasse-fag kombinationer. Børnehaveklasser er generelt ekskluderet, fordi en meget stor andel af de indberettede klasser har tilknyttet flere undervisere samtidig og pga. usikker datakvalitet. Tabel 5 Oversigt over fag og klassetrin 2015/2016 Fagkode Fag Afgrænsning af klassetrin 110 Dansk klasse 120 Engelsk klasse 130 Tysk klasse 140 Fransk klasse 170 Kristendomskundskab klasse 181 Historie klasse 182 Samfundsfag klasse 210 Idræt klasse 220 Musik 1.-9 klasse 230 Billedkunst klasse 245 Håndværk og design klasse 260 Madkundskab klasse 310 Matematik klasse 320 Fysik/kemi klasse 330 Geografi klasse 340 Biologi klasse 350 Natur/teknologi 1.-6 klasse

25 Side 3 af 5 Hvordan omregnes til timeniveau? Tallene for undervisning i fagene dækker den planlagte undervisning for skoleåret 2015/2016. Timerne er beregnet med udgangspunkt i de vejledende timetal 10. Rent praktisk sker beregningen ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der ganget med samme timetal som i 9. klasse. Ovenstående betyder, at der kan være en mindre afvigelse i de præsenterede resultater i forhold til den rent faktiske planlagte undervisning på skolerne. Afvigelsen vurderes dog at være lille og at være uden praktisk betydning, når man ser på udviklingen i kompetencedækningen over tid, da metoden er den samme fra år til år. Hvordan håndteres flere undervisere pr. klasse i et fag? Ved tolærerordninger og lignende kan der være indberettet flere undervisere til samme fag i en klasse. I opgørelserne af kompetencedækningen på klasse- og timeniveau indgår kun den underviser, der har haft flest timer med klassen i det pågældende fag. Hvis flere undervisere står registreret med samme antal timer i et fag i en klasse, indgår underviseren med det højeste kompetenceniveau. Hvis både timetal og uddannelsesniveau er ens, er den ene underviser udvalgt tilfældigt. I opgørelserne på underviserniveau indgår alle undervisere uanset, om de kun underviser i få timer i et fag med tolærerordning. Den samme underviser kan desuden være indberettet flere gange i det samme fag i en klasse. Her er underviserens timetal summeret, således at underviseren kun optræder én gang for et fag i en klasse. Hvordan håndteres personale uden undervisning? Personale, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne af kompetencedækningen. Dog gælder det for opgørelserne i Figur 12 og 13, at de også inkluderer personale, der har linjefag eller tilsvarende kompetencer, men som ikke underviser. Hvordan håndteres personale uden undervisningskompetencer/tilsvarende kompetencer? Personale uden undervisningskompetencer eller tilsvarende kompetencer indgår i opgørelserne af kompetencedækningen. Dog gælder det for opgørelserne i Figur 12 og 13, at de alene bygger på undervisere, der har linjefag eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag. 10

26 Side 4 af 5 Hvordan håndteres flere hold pr. klasse/klassetrin i et fag? Ved holddelt undervisning er alle holdene indberettet særskilt. Ved gennemgang af holdbetegnelserne kan det konkluderes, at skolerne anvender holdbetegnelser meget forskelligt. Eksempel 1: Hvis fx 4a og 5a har gymnastik sammen, opretter nogle skoler to hold, fx 4a5a_drenge og 4a5a_piger. Hvert hold er tilknyttet sin egen underviser typisk en mand henholdsvis en kvinde. Eksempel 2: Andre skoler opretter kun ét hold fx 4a5a_idræt og anvender så tolærerordningen og har tilknyttet typisk en mand og en kvinde. Ved opgørelse af kompetencedækningen ved hold er reglen, at et hold kun optræder én gang på hvert klasseniveau. Det betyder i Eksempel 1, at hold 4a5a_drenge optræder to gange, nemlig for 4. klassetrin og for 5. klassetrin. Tilsvarende med 4a5a_piger. Samlet set indgår der altså fire cases (to cases med den kvindelige underviser og to cases med den mandlige underviser) med idræt på 4. og 5. klassetrin, fordi der her er anvendt holdbetegnelser, der tydeligt adskiller drenge og piger. Ved Eksempel 2 anvendes reglen for tolærerordning. Underviseren, som har haft flest timer med holdet, bliver tilknyttet holdet. Holdet optræder samlet set to gange for 4. klassetrin og for 5. klassetrin. Samlet set indgår der altså kun to cases (enten den kvindelige eller den mandlige underviser afhængigt af, hvem der har flest timer/højest kompetenceniveau) med idræt på 4. og 5. klassetrin, fordi der her er anvendt holdbetegnelser, der ikke adskiller drenge og piger. Den samme problemstilling gør sig gældende ved niveaudelt undervisning med flere hold på et klassetrin. Hvis der er anvendt unikke holdbetegnelser (fx Tysk niveau 1 og Tysk niveau 2 ), er holdene adskilt og begge undervisere beholdt. Hvis begge hold har samme holdbetegnelse (fx Tyskhold ), men forskellige undervisere, er kun underviseren med flest timer/højest kompetenceniveau beholdt. Ovenstående betyder, at der er en større usikkerhed ved opgørelse af kompetencedækningen ved holddelt undervisning end ved almindelig klasseundervisning. Øvrige valideringer Ugyldige cpr-numre er slettet. Den samme underviser kan stå registreret med flere kompetencer i det samme fag (men for forskellige klasser). Hvis kompetencerne er ens, er den ene blot slettet. Hvis kompetencerne er forskellige, er det højeste kompetenceniveau beholdt. Undervisere med kompetencer i mere end seks forskellige fag slettes, da det vurderes at være fejlindberetninger.

27 Side 5 af 5 Den samme underviser kan stå registreret med flere timer i det samme fag i den samme klasse. Disse timer aggregeres. Sammenlægning af fagkoder Følgende fagkoder er lagt sammen: Tysk tilbudsfag og valgfag ( ) Fransk tilbudsfag og valgfag ( ) Kristendomskundskab og kristendomskundskab/religion ( ). Håndarbejde (240) og sløjd (250) er lagt sammen med håndværk og design (245). Håndværk og design er et nyt fag, som i skoleåret 2014/2015 kan erstatte fagene sløjd og håndarbejde 11. Skolerne kan dog fortsat vælge at udbyde sløjd og håndarbejde. Ved opgørelse af kompetencedækning er sløjd og håndarbejde lagt sammen med håndværk og design, så det opgøres som ét fag. Hvis en underviser fx har kompetencer i det gamle fag sløjd, men underviser i det nye fag håndværk og design, opgøres det sådan, at underviseren har kompetencer i det nye fag håndværk og design. 11 Læs mere her: %201%202%204%20Nye%20fag%20-%20Madkundskab%20- %20Haandvaerk%20og%20Design.pdf