Kompetencedækning i folkeskolen, 2015/2016

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetencedækning i folkeskolen, 2015/2016"

Transkript

1 Kompetencedækning i folkeskolen, 2015/2016 På landsplan for skoleåret 2015/2016 er den samlede kompetencedækning opgjort på timeniveau 83,2 procent på tværs af alle fag og klasser. På kommuneniveau svinger dækningsgraden fra 64,0 procent til 94,8 procent. Kompetencedækningen opgjort på timeniveau er steget 1,6 procentpoint siden sidste skoleår. Forøgelsen i kompetencedækningsgraden er sket ved, at 1,1 procentpoint flere timer varetages af undervisere med undervisningskompetence, og 0,5 procentpoint flere timer varetages af undervisere med tilsvarende kompetencer sammenlignet med forrige skoleår. De bedst dækkede fag er fysik/kemi, dansk, fransk og tysk, der alle har en kompetencedækningsgrad på over 90 procent. De dårligst dækkede fag er kristendomskundskab, natur/teknologi og historie, som alle har en kompetencedækningsgrad under 65 procent. Sammen med samfundsfag er det dog samtidig de tre samme fag (natur/teknologi, kristendomskundskab og historie), som har hævet kompetencedækningsgraden mest siden sidste år (fremgang på mellem 3,4 og 4,6 procentpoint). Det eneste fag, der har oplevet en tilbagegang i kompetencedækning sammenlignet med forrige skoleår, er musik, hvor kompetencedækningen er faldet med 0,2 procentpoint. I faget engelsk er kompetencedækningsgraden uændret. Kompetencedækningen er ca. 10 procentpoint højere i udskolingen end i indskolingen og på mellemtrinnet. Store skoler har generelt en højere kompetencedækningsgrad end små og mellemstore skoler. Ser man på tværs af fagene er det i alt 55,6 procent af alle undervisere, som mangler kompetencer i mindst ét af de fag, som de underviser i. De fag, hvor undervisernes kompetencer udnyttes bedst, er tysk, matematik, dansk og engelsk. Mellem 76 og 80 procent af de undervisere, som har undervisningskompetencer/tilsvarende kompetencer i de fire fag, underviser i fagene. De kompetencemæssigt dårligst udnyttede fag er samfundsfag og madkundskab. Her er det kun godt hver tredje underviser med undervisningskompetencer/tilsvarende kompetencer i faget, der underviser i faget.

2 Side 2 af 16 Baggrund Et af de centrale elementer i folkeskolereformen er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen. Alle undervisere skal i 2020 have undervisningskompetence fra læreruddannelsen (tidligere linjefag) eller kompetencer svarende hertil i de fag, de underviser i 1. Målet om fuld kompetencedækning i 2020 defineres mere præcist ved, at 95 procent af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med undervisningskompetence eller kompetencer svarende til undervisningskompetence. Det fremgår af kommuneaftalen fra , at kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen i folkeskolen løbende øges. Opgjort på kommuneniveau er målet et niveau på mindst 85 pct. i 2016 (opgøres på baggrund af skoleåret 2016/2017) og mindst 90 pct. i 2018 (opgøres på baggrund af skoleåret 2018/2019). Regeringen og KL drøfter i 2018 det resterende løft til 95 pct. kompetencedækning under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader. Kravet om fuld kompetencedækning gælder alle fag og alle klassetrin. Kravet opgøres på kommuneniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Skolerne har indberettet data vedrørende kompetencedækning via deres administrative systemer i foråret Tallene for undervisning i fagene dækker den planlagte undervisning for hele skoleåret 2015/ Læs mere om reglerne om kompetencedækning i folkeskolen her: 20Kompetenceudvikling%20af%20paedagogisk%20personale.ashx 2 Læs mere om kommuneaftalen vedr. fuld kompetencedækning her: oekonomi-for- 2014/~/media/Files/Nyheder/Pressemeddelelser/2013/06/KL%20aftale/Bilag%202.Fuld%20 kompetenced%c3%a6kning.pdf

3 Side 3 af 16 Kompetencedækningen er steget med 1,6 procentpoint. Kompetencedækningsgraden i skoleåret 2015/2016 er på 83,2 procent 3. Det betyder, at godt fem ud af seks undervisningstimer i folkeskolen varetages af undervisere med enten undervisningskompetencer eller tilsvarende kompetencer. Der er tale om en stigning på 1,6 procentpoint fra sidste år, hvor den samlede dækningsgrad var på 81,6 procent, jf. figur 1. Fra 2012/2013 og frem til nu er der tale om en stigning på 3,6 procentpoint. Figur 1 Samlet kompetencedækningsgrad på tværs af alle fag og klasse samlet, faktiske tal for skoleårene 2013/ /2016 samt politiske målsætninger for skoleårene 2016/2017, 2018/2019 og 2020/ ,0% 95,0% 95% 90,0% 90% 85,0% 80,0% 79,6% 80,4% 81,6% 83,2% 85% 75,0% 70,0% 12/13 13/14 14/15 15/16 Mål 16/17 Mål 18/19 Mål 20/21 3 Kompetencedækningen består af kompetenceniveauerne undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer og er opgjort på timeniveau. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. De vejledende timetal fremgår af Bilag 1 i folkeskoleloven:

4 Side 4 af 16 Det er muligt at skelne mellem, om underviserne har undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer, jf. figur 2. Overordnet set varetages 66,8 procent af timerne af undervisere med undervisningskompetence (tidligere linjefag), mens 16,4 procent af timerne foregår med undervisere, der har tilsvarende kompetencer. De resterende 16,8 procent af undervisningstimerne varetages af undervisere, som hverken har undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer (i det følgende kaldet Andre kompetencer ). Forøgelsen i kompetencedækningsgraden er sket ved, at 1,1 procentpoint flere timer varetages af undervisere med undervisningskompetence, og 0,5 procentpoint flere timer varetages af undervisere med tilsvarende kompetencer sammenlignet med forrige skoleår. Figur 2 Fordeling af undervisningstimerne efter kompetenceniveau, 2015/ ,8% Andre kompetencer 16,4% Tilsvarende kompetencer 66,8% Undervisningskompetence (tidl. linjefag)

5 Side 5 af 16 Kompetencedækningen fordelt efter kommuner Kompetencedækningen på kommuneniveau 4 svinger fra 64 procent til 94,8 procent 5. Variationen i kommunernes kompetencedækningsgrad kan ses i figur 3 herunder. 55 kommuner ligger på eller over landstotalen på 83,2 procent, mens 44 kommuner ligger under landstotalen. Der er totalt 31 kommuner, der har nået det politiske mål for 2016 på mindst 85 procent kompetencedækning opgjort på kommuneniveau. Det betyder samtidig, at 68 kommuner ikke har nået det politiske mål for kommuner har øget deres kompetencedækningsgrad siden sidste år (heraf 18 med mere end fem procentpoint), mens 40 kommuner er gået tilbage (heraf 6 kommuner med mere end fem procentpoint). De enkelte kommuners kompetencedækningsgrad kan ses i bilagets tabel 2. Figur 3 Kompetencedækning fordelt efter kommuner, alle fag og klasse samlet, 2015/ I opgørelsen er Christiansø medtaget som en selvstændig kommune. 5 Sidste år varierede den kommunale kompetencedækningsgrad fra 65,7 procent til 95,7 procent.

6 Side 6 af 16 Kompetencedækningen fordelt efter fag Figur 4 viser kompetencedækningsgraden opgjort efter fag 6. De bedst dækkede fag er fysik/kemi (96,2 pct.), dansk (94 pct.), fransk (91,9 pct.) og tysk (90,3 pct.). Alle fire fag lå også i toppen sidste år. De dårligst dækkede fag er kristendomskundskab (46,9 pct.), natur/teknologi (60,4 pct.) og historie (64,9 pct.). Disse tre fag lå også i bunden sidste år, men de er alle steget pænt siden sidste år jf. Figur 5. Figur 4 Kompetencedækning fordelt efter fag, klasse samlet, 2015/2016 Fysik/kemi Dansk Fransk Tysk Matematik Musik Engelsk Biologi Håndværk og design Idræt Samfundsfag Madkundskab Geografi Billedkunst Historie Natur/teknologi Kristendomskundskab Alle fag 96,2% 94,0% 91,9% 90,3% 88,7% 84,2% 84,2% 82,6% 79,6% 78,1% 73,6% 70,9% 70,9% 67,4% 64,9% 60,4% 46,9% 83,2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Undervisningskompetence/ tilsvarende kompetencer Andre kompetencer 6 Håndværk og design er et nyt fag fra skoleåret 2014/2015, som i dette skoleår kan erstatte fagene sløjd og håndarbejde. Ved opgørelse af kompetencedækning er sløjd og håndarbejde lagt sammen med håndværk og design. Faget hjemkundskab har ændret navn til madkundskab.

7 Side 7 af 16 Udvikling i kompetencedækning i de enkelte fag Af figur 5 ses, at det især er i fagene natur/teknologi, samfundsfag, kristendomskundskab, historie og madkundskab, at kompetencedækningen er blevet øget siden sidste år. I natur/teknologi er den således øget med 4,6 procentpoint, mens samfundsfag og kristendomskundskab er øget med henholdsvis 4,1 og 3,9 procentpoint i forhold til sidste år. I både historie og madkundskab er kompetencedækningen øget med 3,4 procentpoint. Det eneste fag, der oplever en tilbagegang, er musik, hvor kompetencedækningen er faldet med 0,2 procentpoint. I faget engelsk er kompetencedækningen uændret sammenlignet med sidste år. Figur 5 Udvikling i kompetencedækningsgrad (procentpoint) fra skoleåret 2014/2015 til 2015/2016 fordelt efter fag, klasse samlet Alle fag Natur/teknologi Samfundsfag Kristendomskundskab Historie Madkundskab Biologi Matematik Geografi Tysk Fransk Fysik/kemi Billedkunst Dansk Håndværk og design Idræt Engelsk Musik -0,2% 1,6% 4,6% 4,1% 3,9% 3,4% 3,4% 2,5% 2,3% 2,3% 1,8% 1,6% 1,1% 0,9% 0,8% 0,7% 0,6% 0,0% -1,0% 0,0% 1,0% 2,0% 3,0% 4,0% 5,0%

8 Side 8 af 16 Kompetencedækningen i dansk, matematik og engelsk Dansk er folkeskolens største fag og dækker ca. en fjerdedel af al undervisning fra klasse, jf. de vejledende timetal. Det fremgår af figur 6, at faget dansk på tværs af alle klassetrin har en kompetencedækningsgrad på 94 procent. Det er en stigning på 1,6 procentpoint fra sidste år. Målet for 2018 (90 %) er således allerede nået for dette fag, hvis man ser på landsgennemsnittet. I indskolingen (1.-3. kl.) er dækningsgraden ca. 93 procent, mens den stiger til ca. 96 procent i udskolingen ( kl.). Figur 6 Kompetencedækning i faget dansk fordelt efter klassetrin, 2015/ kl. 9. kl. 8. kl. 7. kl. 6. kl. 5. kl. 4. kl. 3. kl. 2. kl. 1. kl. Alle klassetrin 91,0% 96,3% 95,9% 96,0% 93,5% 93,9% 93,9% 93,2% 93,1% 92,6% 94,0% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Undervisningskompetence/ tilsvarende kompetencer Andre kompetencer

9 Side 9 af 16 Matematik er folkeskolens næststørste fag, som dækker godt en sjettedel af den samlede undervisning fra klassetrin. Kompetencedækningen er generelt lavere i matematik end dansk. Samlet set er 88,7 procent af undervisningstimerne i matematik dækket af en underviser med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er lavest i 1. og 2. klasse, hvor den er på godt 81 procent, mens den er oppe på godt 94 procent i udskolingen, jf. figur 7. Figur 7 Kompetencedækning i faget matematik fordelt efter klassetrin, 2015/ kl. 9. kl. 8. kl. 7. kl. 6. kl. 5. kl. 4. kl. 3. kl. 2. kl. 1. kl. Alle klassetrin 93,5% 95,5% 94,2% 94,4% 90,7% 88,7% 89,0% 84,9% 81,1% 81,2% 88,7% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Undervisningskompetence/ tilsvarende kompetencer Andre kompetencer

10 Side 10 af 16 Som det fremgår af figur 8 er kompetencedækningen i engelsk lavest i 1. klasse, hvor den ligger på 60,9 procent. Kompetencedækningen stiger fra klassetrin til klassetrin, således at 94 procent af undervisningstimerne i 9. klasse er dækket af en underviser med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Der er således en relativ stor spredning mellem klassetrinnene sammenlignet med spredningen mellem klassetrinnene i dansk og matematik. Samlet set er 84,2 procent af undervisningstimerne i engelsk dækket af en underviser med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Figur 8 Kompetencedækning i faget engelsk fordelt efter klassetrin, 2015/ kl. 9. kl. 8. kl. 7. kl. 6. kl. 5. kl. 4. kl. 3. kl. 2. kl. 1. kl. Alle klassetrin 92,7% 94,0% 93,6% 90,8% 85,6% 82,8% 81,0% 71,6% 65,7% 60,9% 84,2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Undervisningskompetence/ tilsvarende kompetencer Andre kompetencer

11 Side 11 af 16 Kompetencedækning på de enkelte klassetrin Ser man på kompetencedækningen for alle fag under ét (figur 9), ses det, at både indskoling og mellemtrin ligger på ca. 80 procent (78,8-81,6 %), hvilket er ca. 10 procentpoint under udskolingens niveau (88,2-91,2 %). Figur 9 Kompetencedækning fordelt efter klassetrin, alle fag samlet, 2015/ kl. 9. kl. 8. kl. 7. kl. 6. kl. 5. kl. 4. kl. 3. kl. 2. kl. 1. kl. Alle klassetrin 91,4% 91,2% 89,2% 88,2% 80,8% 81,6% 80,4% 79,6% 79,5% 78,8% 83,2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Undervisningskompetence/ tilsvarende kompetencer Andre kompetencer

12 Side 12 af 16 Kompetencedækning fordelt på skolestørrelse Store skoler har en højere kompetencedækningsgrad end små og mellemstore skoler. På små skoler med under 250 elever er kompetencedækningsgraden 81 procent, mens den på mellemstore skoler er på 82,5 procent. På store skoler med 500 eller flere elever er kompetencedækningsgraden på 84,1 procent, jf. figur 10. Figur 10 Kompetencedækning fordelt efter skolestørrelse, alle fag og klasse samlet, 2015/ ,5% 84,0% 83,5% 83,0% 82,5% 82,0% 81,5% 81,0% 80,5% 80,0% 79,5% 79,0% 84,1% 82,5% 81,0% Små skoler Mellemstore skoler Store skoler Undervisningskompetence/ tilsvarende kompetencer "Små skoler" = Under 250 elever. "Mellemstore skoler" = elever. "Store skoler" = 500 elever eller flere.

13 Side 13 af 16 Undervisere uden undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer Figur 11 viser, hvor mange undervisere 7 der underviser i et givent fag, men som ikke har undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i faget. Det er primært i fagene kristendomskundskab, idræt, historie og natur/teknologi, at mange undervisere varetager undervisningen uden undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i faget. Det skal bemærkes, at der i beregningen ikke tages hensyn til, hvor mange timer underviserne underviser i fagene. Uanset om en undervisere underviser i 10 eller 100 timer om året i et fag, registreres det som, at underviseren underviser. Figur 11 Antal undervisere som underviser uden undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer fordelt efter fag, 2015/2016 Kristendomskundskab Idræt Historie Natur/teknologi Billedkunst Engelsk Matematik Dansk Musik Håndværk og design Madkundskab Geografi Samfundsfag Tysk Biologi Fysik/kemi Fransk Andre kompetencer Note: Undersøgelsesenheden er en underviser. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning er alle undervisere inkluderet. Alle klassetrin-fag kombinationer er medtaget i opgørelsen. Fagkoden børnehaveklasse indgår dog ikke. 7 Der er tale om unikke undervisere, hvilket betyder, at hver underviser kun indgår én gang pr. fag, som vedkommende underviser i.

14 Side 14 af 16 Antal undervisere er ikke omregnet til landstal. Indberetningen dækker 97,9 % af landets folkeskoler (1.139 skoler). Ser man på tværs af fagene er der tale om i alt undervisere, som mangler kompetencer i mindst et af de fag, som de underviser i (Tabel 1). Det svarer til 55,6 procent af de indberettede undervisere. Hver af de undervisere mangler i gennemsnit kompetencer i 1,7 af de fag, som de i dag underviser i for at opnå fuld kompetencedækning. Tabel 1 Antal undervisere, som underviser uden undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer fordelt efter fag, 2015/2016 Undervisere, som har kompetencer i alle fag, som de underviser i Undervisere, som mangler kompetencer i mindst ét af de fag, som de underviser i Antal Procent ,4% ,6% Undervisere i alt % Gennemsnitligt antal efteruddannelsesforløb pr. underviser, som mangler kompetencer Note: Undersøgelsesenheden er en underviser. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning er alle undervisere inkluderet. Alle klassetrin-fag kombinationer er medtaget i denne opgørelse. Fagkoden børnehaveklasse indgår dog ikke. Antal undervisere er ikke omregnet til landstal. Indberetningen dækker 97,9 % af landets folkeskoler (1.139 skoler). 1,7

15 Side 15 af 16 Udnyttelse af undervisernes kompetencer fordelt på fag Figur 12 viser undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer fordelt efter, om de underviser i faget eller ej. Af figuren ses i hvor høj grad undervisernes nuværende undervisningskompetencer og tilsvarende kompetencer udnyttes i de enkelte fag. Figuren er sorteret efter kompetenceudnyttelsesgrad. De kompetencemæssigt bedst udnyttede fag er tysk, matematik, dansk og engelsk. Mellem 75 og 80 procent af undervisere med disse kompetencer underviser også i fagene. De kompetencemæssigt dårligst udnyttede fag er samfundsfag, madkundskab, biologi og geografi. Her er udnyttelsen mellem 34 og 41 procent. Figur 12 Undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer fordelt efter om de underviser i faget eller ej, 2015/2016 Tysk Matematik Dansk Engelsk Musik Fysik/kemi Idræt Kristendomskundskab Natur/teknologi Historie Billedkunst Håndværk og design Fransk Geografi Biologi Madkundskab Samfundsfag Total 80% 79% 77% 76% 71% 71% 64% 59% 59% 56% 48% 46% 45% 41% 40% 34% 34% 63% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Procentdel lærere som underviser i faget (også i specialklasser og tolærer) Procentdel lærere som ikke underviser i faget Note: Undersøgelsesenheden er en person med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetence. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning er alle undervisere inkluderet. Alle klassetrin-fag kombinationer og undervisning i specialklasser er medtaget i opgørelsen. Fagkoden børnehaveklasse indgår dog ikke. Uanset om en underviser underviser i 10 eller 100 timer om året i et fag, registreres det som, at underviserens kompetencer udnyttes.

16 Side 16 af 16 Antalsmæssigt er det dog i fagene dansk, idræt, billedkunst og historie, at der er flest undervisere i overskud, dvs. undervisere, der har undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer, men som ikke underviser i faget (figur 13) Her er der mellem og kvalificerede undervisere, som ikke underviser i faget. Færrest undervisere i overskud findes i fagene fransk, tysk, fysik/kemi. Her er der mellem 500 og kvalificerede undervisere, som ikke underviser i faget. Figur 13 Antal undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer, som ikke underviser i faget, 2015/2016 Dansk Idræt Billedkunst Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Håndværk og design Madkundskab Matematik Biologi Natur/teknologi Geografi Engelsk Musik Fysik/kemi Tysk Fransk Note: Undersøgelsesenheden er en person med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetence. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning er alle undervisere inkluderet. Alle klassetrin-fag kombinationer og undervisning i specialklasser er medtaget i opgørelsen. Fagkoden børnehaveklasse indgår dog ikke. Uanset om en underviser underviser i 10 eller 100 timer om året i et fag, registreres det som, at underviserens kompetencer udnyttes. Antal undervisere er ikke omregnet til landstal. Indberetningen dækker 97,9 % af landets folkeskoler (1.139 skoler)

17 Bilag 1: Bilagstabeller til kompetencedækning i folkeskolen, 2015/2016 Dette bilagsnotat indeholder bilagstabeller til notatet vedr. kompetencedækning i folkeskolen 2015/2016. Tabel 1 Kompetencedækning på timeniveau fordelt efter fag, klasse samlet, 2015/2016 Antal timer i alt Undervisningskompetence (tidl. linjefag) Tilsvarende kompetencer Andre kompetencer Kompetencedækning Difference siden 2014/2015 Billedkunst ,2% 13,1% 32,6% 67,4% 0,9% Biologi ,0% 15,6% 17,4% 82,6% 2,5% Dansk ,3% 16,6% 6,0% 94,0% 0,8% Engelsk ,3% 11,9% 15,8% 84,2% 0,0% Fransk ,9% 22,1% 8,1% 91,9% 1,6% Fysik/kemi ,3% 12,9% 3,8% 96,2% 1,1% Geografi ,6% 18,2% 29,1% 70,9% 2,3% Historie ,7% 13,2% 35,1% 64,9% 3,4% Håndværk og design ,0% 15,5% 20,4% 79,6% 0,8% Idræt ,5% 11,7% 21,9% 78,1% 0,6% Kristendomskundskab ,7% 19,2% 53,1% 46,9% 3,9% Madkundskab ,0% 14,9% 29,1% 70,9% 3,4% Matematik ,5% 20,2% 11,3% 88,7% 2,3% Musik ,8% 14,5% 15,8% 84,2% -0,2% Natur/teknologi ,6% 24,7% 39,6% 60,4% 4,6% Samfundsfag ,0% 20,6% 26,4% 73,6% 4,1% Tysk ,5% 13,8% 9,7% 90,3% 1,8% Alle fag ,8% 16,4% 16,8% 83,2% 1,6% Note: At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse.

18 Side 2 af 6 Tabel 2 Kompetencedækning på timeniveau fordelt efter kommuner, alle fag og klasse samlet, 2015/2016 Antal timer i alt Undervisningskompetence (tidl. Linjefag) Tilsvarende kompetencer Andre kompetencer Kompetencedækning Difference (+/- siden 2015) Albertslund ,4% 19,6% 17,0% 83,0% -0,8% Allerød ,2% 16,3% 11,5% 88,5% -1,9% Assens ,1% 1,4% 28,5% 71,5% 5,8% Ballerup ,5% 8,0% 23,5% 76,5% 2,6% Billund ,8% 22,5% 12,7% 87,3% 4,2% Bornholm ,7% 16,1% 18,1% 81,9% -1,6% Brøndby ,0% 21,4% 9,7% 90,3% 4,5% Brønderslev ,0% 22,7% 12,3% 87,7% 1,5% Christiansø ,4% 37,4% 19,2% 80,8% 6,2% Dragør ,6% 11,2% 10,2% 89,8% -1,8% Egedal ,7% 20,8% 17,5% 82,5% -3,9% Esbjerg ,0% 15,8% 16,2% 83,8% 0,2% Fanø ,6% 30,1% 5,2% 94,8% -0,9% Favrskov ,1% 17,6% 13,2% 86,8% -0,4% Faxe ,1% 20,7% 19,1% 80,9% -4,7% Fredensborg ,9% 21,6% 11,5% 88,5% 2,8% Fredericia ,4% 17,1% 12,4% 87,6% 3,2% Frederiksberg ,6% 8,4% 14,0% 86,0% -2,7% Frederikshavn ,1% 15,7% 15,2% 84,8% -1,1% Frederikssund ,8% 18,3% 23,0% 77,0% -1,2% Furesø ,7% 23,3% 13,0% 87,0% 5,0% Faaborg- Midtfyn ,3% 21,5% 14,2% 85,8% -3,6% Gentofte ,4% 14,4% 11,2% 88,8% -0,2% Gladsaxe ,8% 9,7% 20,5% 79,5% 0,0% Glostrup ,9% 15,9% 17,2% 82,8% -11,7% Greve ,0% 15,7% 22,3% 77,7% 0,3% Gribskov ,3% 21,6% 17,2% 82,8% 12,1% Guldborgsund ,3% 14,2% 27,5% 72,5% -1,0% Haderslev ,1% 10,8% 23,1% 76,9% -3,3% Halsnæs ,2% 21,0% 30,8% 69,2% -11,2% Hedensted ,3% 16,3% 14,4% 85,6% 7,0% Helsingør ,4% 20,8% 19,7% 80,3% 3,4% Herlev ,2% 14,2% 13,6% 86,4% 0,2% Herning ,0% 16,3% 16,7% 83,3% 4,7%

19 Side 3 af 6 Hillerød ,7% 16,8% 15,4% 84,6% 6,3% Hjørring ,9% 14,3% 18,8% 81,2% 0,8% Holbæk ,9% 19,9% 18,3% 81,7% 1,2% Holstebro ,1% 19,2% 15,7% 84,3% 0,4% Horsens ,4% 18,3% 15,3% 84,7% 2,2% Hvidovre ,7% 13,2% 16,1% 83,9% 1,6% Høje-Taastrup ,6% 13,9% 22,6% 77,4% 3,0% Hørsholm ,0% 12,1% 11,9% 88,1% -1,7% Ikast-Brande ,6% 18,8% 13,6% 86,4% 0,0% Ishøj ,8% 19,2% 15,0% 85,0% -2,8% Jammerbugt ,2% 9,4% 21,4% 78,6% -2,2% Kalundborg ,8% 24,1% 19,1% 80,9% -2,8% Kerteminde ,8% 19,2% 15,0% 85,0% 10,0% Kolding ,5% 16,2% 9,3% 90,7% 0,7% København ,9% 13,0% 15,1% 84,9% 3,8% Køge ,6% 18,2% 18,2% 81,8% -1,6% Langeland ,9% 13,9% 19,2% 80,8% -3,3% Lejre ,8% 22,1% 17,0% 83,0% 5,7% Lemvig ,2% 14,3% 16,5% 83,5% 9,8% Lolland ,2% 9,8% 36,0% 64,0% -10,4% ,9% 18,6% 10,5% 89,5% -0,2% Læsø ,9% 32,1% 26,0% 74,0% -14,2% Mariagerfjord ,3% 18,7% 10,9% 89,1% 4,8% Middelfart ,5% 13,0% 15,5% 84,5% 0,4% Morsø ,5% 14,3% 23,2% 76,8% 3,4% Norddjurs ,7% 28,5% 9,7% 90,3% 10,5% Nordfyn ,6% 26,0% 11,4% 88,6% 6,8% Nyborg ,7% 23,4% 15,8% 84,2% -0,8% Næstved ,7% 22,5% 13,8% 86,2% 5,9% Odder ,6% 13,6% 23,8% 76,2% 0,7% Odense ,8% 16,5% 19,7% 80,3% 3,1% Odsherred ,5% 18,1% 25,4% 74,6% 3,6% Randers ,1% 18,4% 19,5% 80,5% -3,0% Rebild ,2% 12,7% 15,1% 84,9% -1,5% Lyngby- Taarbæk Ringkøbing- Skjern ,3% 20,4% 16,3% 83,7% 1,4% Ringsted ,0% 16,1% 17,9% 82,1% 2,7% Roskilde ,6% 13,7% 18,7% 81,3% -0,1% Rudersdal ,4% 13,0% 14,7% 85,3% 0,4% Rødovre ,9% 11,9% 19,2% 80,8% 1,9% Samsø ,6% 26,4% 13,0% 87,0% 0,6%

20 Side 4 af 6 Silkeborg ,6% 19,8% 15,5% 84,5% 3,7% Skanderborg ,1% 15,4% 16,5% 83,5% 0,6% Skive ,5% 21,3% 16,2% 83,8% 4,6% Slagelse ,4% 18,8% 15,8% 84,2% -1,8% Solrød ,1% 15,9% 20,0% 80,0% -7,2% Sorø ,4% 13,8% 16,9% 83,1% -2,0% Stevns ,9% 26,1% 15,0% 85,0% 8,3% Struer ,2% 6,4% 16,5% 83,5% 2,1% Svendborg ,4% 13,2% 16,5% 83,5% 5,2% Syddjurs ,8% 18,4% 17,8% 82,2% 0,7% Sønderborg ,3% 19,8% 19,9% 80,1% 1,7% Thisted ,5% 17,1% 19,5% 80,5% -3,3% Tønder ,6% 21,9% 17,5% 82,5% 7,7% Tårnby ,5% 11,9% 13,6% 86,4% -2,1% Vallensbæk ,3% 14,1% 16,6% 83,4% -7,5% Varde ,3% 20,6% 18,1% 81,9% 1,7% Vejen ,4% 10,7% 23,9% 76,1% 5,5% Vejle ,1% 18,5% 15,4% 84,6% 2,6% Vesthimmerland ,1% 12,4% 21,5% 78,5% -0,4% Viborg ,1% 22,4% 12,5% 87,5% 6,5% Vordingborg ,6% 6,3% 20,1% 79,9% 6,5% Ærø ,3% 24,1% 7,6% 92,4% -1,1% Aabenraa ,1% 23,7% 10,2% 89,8% -0,4% Aalborg ,8% 14,3% 14,8% 85,2% -0,7% Aarhus ,3% 13,2% 16,5% 83,5% 7,1% Alle kommuner ,8% 16,4% 16,8% 83,2% 1,6%

21 Side 5 af 6 Tabel 3 Undervisere som underviser fordelt efter deres kompetenceniveau i faget 2015/2016 Antal undervisere i alt Undervisningskompetence (tidl. linjefag) Tilsvarende kompetencer Andre kompetencer Fransk Fysik/kemi Biologi Tysk Samfundsfag Geografi Madkundskab Håndværk og design Musik Dansk Matematik Engelsk Billedkunst Natur/teknologi Historie Idræt Kristendomskundskab Note: Undersøgelsesenheden er en underviser. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning er alle undervisere inkluderet. Alle klassetrin-fag kombinationer og undervisning i specialklasser er medtaget i opgørelsen. Fagkoden børnehaveklasse indgår dog ikke. Uanset om en underviser underviser i 10 eller 100 timer om året i et fag, registreres det som, at underviseren underviser. Antal undervisere er ikke omregnet til landstal. Indberetningen dækker 97,9 % af landets folkeskoler (1.139 skoler).

22 Side 6 af 6 Tabel 4 Undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer fordelt efter, om de underviser i faget eller ej, 2015/2016 Antal undervisere som underviser i faget Antal undervisere som ikke underviser i faget Procentdel undervisere som underviser i faget Procentdel undervisere som ikke underviser i faget Antal undervisere Fransk % 55% Madkundskab % 66% Geografi % 59% Samfundsfag % 66% Biologi % 60% Fysik/kemi % 29% Håndværk og design % 54% Tysk % 20% Musik % 29% Billedkunst % 52% Natur/teknologi % 41% Kristendomskundskab % 41% Historie % 44% Engelsk % 24% Idræt % 36% Matematik % 21% Dansk % 23% Total % 37% Note: Undersøgelsesenheden er en person med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetence. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning er alle undervisere inkluderet. Alle klassetrinfag kombinationer og undervisning i specialklasser er medtaget i opgørelsen. Fagkoden børnehaveklasse indgår dog ikke. Uanset om en underviser underviser i 10 eller 100 timer om året i et fag, registreres det som, at underviserens kompetencer udnyttes.

23 Bilag 2: Metodebeskrivelse til kompetencedækning i folkeskolen, 2015/2016 Dette bilagsnotat indeholder metodebeskrivelse til notatet vedr. kompetencedækning i folkeskolen 2015/2016. Indberetningsform Alle oplysninger er indberettet via skolernes administrative systemer. Styrelsen for IT og Læring (STIL) har i samarbejde med de to største leverandører på området KMD og IST Tabulex udarbejdet en elektronisk indberetningsfacilitet. Således kan skolerne direkte overføre stamoplysninger om de ansatte underviseres undervisningskompetencer samt oplysninger om, hvilke fag og hvilke klassetrin de enkelte undervisere underviser i. STIL har i år desuden udviklet en facilitet til manuel indtastning for de skoler, som ikke benytter et administrativt system. Repræsentativitet Der er udsendt invitationer til folkeskoler 8. I det datarensede datasæt indgår indberetninger fra folkeskoler på hovedskoleniveau 9 og samlet set undervisere. Svarprocenten på institutionsniveau er på 97,9 procent. Det skal bemærkes, at alle absolutte tal gengivet i notatet ikke er omregnet til landstal. Tallene dækker de skoler, som har indberettet. Afgrænsning I opgørelserne af kompetencedækningen indgår kun normalklasser i folkeskolen og kun undervisere, som underviser i mindst et fag i normalklasser. Skolerne har indberettet data via deres administrative systemer i foråret Tallene for undervisning i fagene dækker den planlagte undervisning for hele skoleåret 2015/ Antal folkeskoler er opgjort som antallet af hovedskoler og institutioner uden enheder registreret i institutionsregisteret pr. 1. januar Nogle skoler har indberettet på hovedskoler, mens andre har indberettet på afdelinger. Skolerne er bibeholdt med de institutionsnumre, som de har indberettet på.

24 Side 2 af 5 Datavalidering I opgørelserne af kompetencedækningen er der som udgangspunkt kun medtaget fag på klassetrin, hvor der i alt er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag, jf. tabel 5. I figur 13, tabel 1 i notatet og tabel 3 i bilag 1 indgår alle klasse-fag kombinationer. Børnehaveklasser er generelt ekskluderet, fordi en meget stor andel af de indberettede klasser har tilknyttet flere undervisere samtidig og pga. usikker datakvalitet. Tabel 5 Oversigt over fag og klassetrin 2015/2016 Fagkode Fag Afgrænsning af klassetrin 110 Dansk klasse 120 Engelsk klasse 130 Tysk klasse 140 Fransk klasse 170 Kristendomskundskab klasse 181 Historie klasse 182 Samfundsfag klasse 210 Idræt klasse 220 Musik 1.-9 klasse 230 Billedkunst klasse 245 Håndværk og design klasse 260 Madkundskab klasse 310 Matematik klasse 320 Fysik/kemi klasse 330 Geografi klasse 340 Biologi klasse 350 Natur/teknologi 1.-6 klasse

25 Side 3 af 5 Hvordan omregnes til timeniveau? Tallene for undervisning i fagene dækker den planlagte undervisning for skoleåret 2015/2016. Timerne er beregnet med udgangspunkt i de vejledende timetal 10. Rent praktisk sker beregningen ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der ganget med samme timetal som i 9. klasse. Ovenstående betyder, at der kan være en mindre afvigelse i de præsenterede resultater i forhold til den rent faktiske planlagte undervisning på skolerne. Afvigelsen vurderes dog at være lille og at være uden praktisk betydning, når man ser på udviklingen i kompetencedækningen over tid, da metoden er den samme fra år til år. Hvordan håndteres flere undervisere pr. klasse i et fag? Ved tolærerordninger og lignende kan der være indberettet flere undervisere til samme fag i en klasse. I opgørelserne af kompetencedækningen på klasse- og timeniveau indgår kun den underviser, der har haft flest timer med klassen i det pågældende fag. Hvis flere undervisere står registreret med samme antal timer i et fag i en klasse, indgår underviseren med det højeste kompetenceniveau. Hvis både timetal og uddannelsesniveau er ens, er den ene underviser udvalgt tilfældigt. I opgørelserne på underviserniveau indgår alle undervisere uanset, om de kun underviser i få timer i et fag med tolærerordning. Den samme underviser kan desuden være indberettet flere gange i det samme fag i en klasse. Her er underviserens timetal summeret, således at underviseren kun optræder én gang for et fag i en klasse. Hvordan håndteres personale uden undervisning? Personale, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne af kompetencedækningen. Dog gælder det for opgørelserne i Figur 12 og 13, at de også inkluderer personale, der har linjefag eller tilsvarende kompetencer, men som ikke underviser. Hvordan håndteres personale uden undervisningskompetencer/tilsvarende kompetencer? Personale uden undervisningskompetencer eller tilsvarende kompetencer indgår i opgørelserne af kompetencedækningen. Dog gælder det for opgørelserne i Figur 12 og 13, at de alene bygger på undervisere, der har linjefag eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag. 10

26 Side 4 af 5 Hvordan håndteres flere hold pr. klasse/klassetrin i et fag? Ved holddelt undervisning er alle holdene indberettet særskilt. Ved gennemgang af holdbetegnelserne kan det konkluderes, at skolerne anvender holdbetegnelser meget forskelligt. Eksempel 1: Hvis fx 4a og 5a har gymnastik sammen, opretter nogle skoler to hold, fx 4a5a_drenge og 4a5a_piger. Hvert hold er tilknyttet sin egen underviser typisk en mand henholdsvis en kvinde. Eksempel 2: Andre skoler opretter kun ét hold fx 4a5a_idræt og anvender så tolærerordningen og har tilknyttet typisk en mand og en kvinde. Ved opgørelse af kompetencedækningen ved hold er reglen, at et hold kun optræder én gang på hvert klasseniveau. Det betyder i Eksempel 1, at hold 4a5a_drenge optræder to gange, nemlig for 4. klassetrin og for 5. klassetrin. Tilsvarende med 4a5a_piger. Samlet set indgår der altså fire cases (to cases med den kvindelige underviser og to cases med den mandlige underviser) med idræt på 4. og 5. klassetrin, fordi der her er anvendt holdbetegnelser, der tydeligt adskiller drenge og piger. Ved Eksempel 2 anvendes reglen for tolærerordning. Underviseren, som har haft flest timer med holdet, bliver tilknyttet holdet. Holdet optræder samlet set to gange for 4. klassetrin og for 5. klassetrin. Samlet set indgår der altså kun to cases (enten den kvindelige eller den mandlige underviser afhængigt af, hvem der har flest timer/højest kompetenceniveau) med idræt på 4. og 5. klassetrin, fordi der her er anvendt holdbetegnelser, der ikke adskiller drenge og piger. Den samme problemstilling gør sig gældende ved niveaudelt undervisning med flere hold på et klassetrin. Hvis der er anvendt unikke holdbetegnelser (fx Tysk niveau 1 og Tysk niveau 2 ), er holdene adskilt og begge undervisere beholdt. Hvis begge hold har samme holdbetegnelse (fx Tyskhold ), men forskellige undervisere, er kun underviseren med flest timer/højest kompetenceniveau beholdt. Ovenstående betyder, at der er en større usikkerhed ved opgørelse af kompetencedækningen ved holddelt undervisning end ved almindelig klasseundervisning. Øvrige valideringer Ugyldige cpr-numre er slettet. Den samme underviser kan stå registreret med flere kompetencer i det samme fag (men for forskellige klasser). Hvis kompetencerne er ens, er den ene blot slettet. Hvis kompetencerne er forskellige, er det højeste kompetenceniveau beholdt. Undervisere med kompetencer i mere end seks forskellige fag slettes, da det vurderes at være fejlindberetninger.

27 Side 5 af 5 Den samme underviser kan stå registreret med flere timer i det samme fag i den samme klasse. Disse timer aggregeres. Sammenlægning af fagkoder Følgende fagkoder er lagt sammen: Tysk tilbudsfag og valgfag ( ) Fransk tilbudsfag og valgfag ( ) Kristendomskundskab og kristendomskundskab/religion ( ). Håndarbejde (240) og sløjd (250) er lagt sammen med håndværk og design (245). Håndværk og design er et nyt fag, som i skoleåret 2014/2015 kan erstatte fagene sløjd og håndarbejde 11. Skolerne kan dog fortsat vælge at udbyde sløjd og håndarbejde. Ved opgørelse af kompetencedækning er sløjd og håndarbejde lagt sammen med håndværk og design, så det opgøres som ét fag. Hvis en underviser fx har kompetencer i det gamle fag sløjd, men underviser i det nye fag håndværk og design, opgøres det sådan, at underviseren har kompetencer i det nye fag håndværk og design. 11 Læs mere her: %201%202%204%20Nye%20fag%20-%20Madkundskab%20- %20Haandvaerk%20og%20Design.pdf

Kompetencedækning i folkeskolen, 2016/2017

Kompetencedækning i folkeskolen, 2016/2017 Kompetencedækning i folkeskolen, 2016/2017 Resumé På landsplan varetages 85,1 procent af timerne i folkeskolen af undervisere, som enten har undervisningskompetence i faget fra læreruddannelsen eller har

Læs mere

Kompetencedækning i folkeskolen, 2014/2015

Kompetencedækning i folkeskolen, 2014/2015 Kompetencedækning i folkeskolen, 2014/2015 På landsplan er den samlede kompetencedækning opgjort på timeniveau 80,6 procent på tværs af alle fag og klasser. På kommuneniveau svinger dækningsgraden fra

Læs mere

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat BILAG Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen Dette bilagsnotat indeholder metodebeskrivelse, bilagstabeller og oversigt over indberettede

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa

Læs mere

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Privatskoleudvikling på kommuneniveau Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler. Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Passivandel kontanthjælp

Passivandel kontanthjælp Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med

Læs mere

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -

Læs mere

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015 Forventede udgifter til og anlæg i 2015 LCP og PL-rul) (1. indberetning) (2. indberetning) til i 2015 anlæg til anlæg i 2015 (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen

Læs mere

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Klokketimer pr. uge Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal. Derudover beskriver

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 107.487 30.807 138.294 33.777 172.071 38.463 210.534 46.034 256.568 40.037 296.605 40.271 336.876 42.827 379.703 40.985 420.688 38.372 459.060 47.809 43.807 91.616 45.563

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 107.487 138.294 137.179

Læs mere

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010 Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 361 Offentligt Departementet Afdelingen for Analyse, Grundskole og Internationale Forhold MIN: UNU alm. del - spm. 361 Frederiksholms

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 100.257 137.179 178.443 150.094 219.659 196.294 264.078 243.495 315.084 360.385

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443

Læs mere

Personer registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion

Personer registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion 15 Personer i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion Danmark Juli 2014-5,21% Juli 2015-5,15% Juli 2016-4,95% Juli 2017-4,68% Juli 17 Sag-snit Snit beløb diffe- Kode Region ring ring

Læs mere

Nøgletallene viser for en stor dels vedkommende både niveau og udvikling.

Nøgletallene viser for en stor dels vedkommende både niveau og udvikling. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse har besluttet, at KL skal udarbejde et nyt nøgletalskoncept

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013 jan-12 mar- 12 mar- 13 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 107.487 91.616 138.294 137.179

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Derudover beskriver notatet,

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158 789.368 59.665

Læs mere

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner 22. januar 2019 Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterpriserne på lejeboliger i landets 98 kommuner for at klarlægge landets dyreste og billigste kommuner

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013 19.010 Antal downlån 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Overgange til ungdomsuddannelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationenkan

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228 44.013 174.639 147.370 227.252 194.598 279.758 238.611 333.495 400.849 454.760

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 183 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 183 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 183 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk René Christensen Rene.Christensen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om

Læs mere

Faktaark til RKI analyse

Faktaark til RKI analyse Faktaark til RKI analyse 1. Antal personer i RKI registret 2. Antal registrerede fordelt på regioner og kommuner 3. Top 10 over kommuner med hhv. flest og færrest registrerede 4. Antal registrerede fordelt

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 107.487 138.294 172.071 210.534 256.568 296.605 336.876 379.703 420.688 459.060 53.444 49.802 45.839 46.149

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Oversigt over kommunernes forbrug af puljen til digitale læremidler i 2017

Oversigt over kommunernes forbrug af puljen til digitale læremidler i 2017 1. juni 2018 Oversigt over kommunernes forbrug af puljen til digitale læremidler i 2017 Baggrund Som led i den fællesoffentlige indsats for it i folkeskolen 2012-2017 blev afsat en pulje til medfinansiering

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 Antal downlån 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 okt12 48.119 42.786 58.514 Antal

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2012

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2012 37.383 37.383 35.261 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 72.644 107.487 138.294 172.071 210.534 256.568 296.605 336.876 53.444 49.802 45.839 46.149 47.913 52.807 59.176 56.703 63.216 127.691

Læs mere

Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner

Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner ANALYSE Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner Graden af konkurrenceudsættelse stiger kun ganske langsomt, og der er store forskelle imellem kommuner, både overordnet set

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Fravær fra danskundervisning

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Fravær fra danskundervisning Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Fravær fra danskundervisning Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt 17. december 2014 J.nr. 14-4997490 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 174 af 18. november 2014

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2018:6 Organisatoriske enheder i den almene boligsektor 2008-2018 Den almene boligsektor er blevet koncentreret på færre, men større enheder i de seneste 10 år. Fusioner mellem boligorganisationer

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed:

Læs mere

Jan Aug Dec Mar Okt Nov Apr Sep Feb 2017

Jan Aug Dec Mar Okt Nov Apr Sep Feb 2017 Jul 2015 Aug 2015 Sep 2015 Okt 2015 Nov 2015 Dec 2015 Jan 2016 Feb 2016 Mar 2016 Apr 2016 Maj 2016 Jun 2016 Jul 2016 Aug 2016 Sep 2016 Okt 2016 Nov 2016 Dec 2016 Jan 2017 Feb 2017 Mar 2017 Apr 2017 Maj

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Andel af personer registreret med sager i RKI register

Andel af personer registreret med sager i RKI register 8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Dimittendundersøgelse for XXXe. XXXuddannelsen i xxx

Dimittendundersøgelse for XXXe. XXXuddannelsen i xxx Dimittendundersøgelse for XXXe Kære XXX XXXuddannelsen i xxx Du dimitterede fra UCL XXXuddannelsen i mm.åååå, og vi henvender os til dig, fordi vi som et vigtigt led i fortsat udvikling af uddannelsen

Læs mere

Jan Maj Apr Dec Sep Nov Okt Mar Feb 2017

Jan Maj Apr Dec Sep Nov Okt Mar Feb 2017 Nøgletal for Joblog Af nedenstående figur 1 og tabel 1 fremgår dækningsgraden for Joblog blandt dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere.

Læs mere

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering

Læs mere

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet 2013 2014 2015 Mål 1 Udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen skal forbedres * 41 41 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Flere 18-21-årige,

Læs mere

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER BILAG 1 FIGURER OG TABELLER Projekt Undersøgelse af årsager til lav kompetencedækning i historiefaget Kunde Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Bilag nr. 1 Dato August 215 1. Introduktion

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet 2013 2014 2015 Mål 1 Udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen skal forbedres * 41 * Mål 2 Mål 3 Mål 4 Flere 18-21-årige,

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 jul16 sep17 nov17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog September 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog September 2014 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 jan14 jul14 sep14 43.807 41.264 41.216 45.563 44.419 45.301 44.894 51.006 48.516 48.087 44.165 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043

Læs mere

Geografisk indkomstulighed

Geografisk indkomstulighed Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Tidligere beskæftigelsesomfang for ledige i kontanthjælpssystemet December 217 1. Indledning og sammenfatning Mere end hver tredje af personerne i kontanthjælpssystemet

Læs mere