-Indholdsfortegnelse. Forord. Introduktion

Transkript

1 Miljøredegørelse 2014

2 -Indholdsfortegnelse -Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 1 Introduktion... 1 Projektmål... 3 Ledelsens beretning... 4 Miljøpolitik... 4 Fra afdelingerne... 5 Kortlægning... 6 Krav til leverandører... 6 Oversigt over stofstrømme Energi og vand... 8 El for skolen... 8 Vand for skolen... 9 Herunder er nøgletallet for vandforbruget opdelt på de enkelte adresser.. 9 Råvarer for skolen Prioritering af de samlede miljøpåvirkninger for skolen i Medarbejderinformation Mål og handlingsplaner Status på målene Mål og handlingsplaner Nye handlingsplaner Samlet for hele SDE Samlet for Campus C Samlet for Campus M Samlet for Campus V Bilag Forord Syddansk Erhvervsskole Odense -Vejle har igennem 172 år uddannet mennesker inden for de tekniske fag. Gennem årene er de faglige tilbud øget væsentligt. I 2014 udgør de ansatte 926 årsværk (B) og eleverne udgør 5609 årselever (B) fordelt på afdelinger i Odense og i Vejle. Arbejdet med at forbedre både miljø og arbejdsmiljø er centrale arbejdsområder for lærerne og det tekniske personale. Det er et mål, at få denne redegørelse gjort mere brugbar som indikator for, hvor SDE s indsats skal prioriteres. Man har en indstilling til og et ønske om, at indsatsområderne i miljøredegørelsen skal kunne sættes som et forbillede, så eleverne efter en gennemført skoleperioder kan komme godt rustet tilbage til deres arbejdspladser og berette om mulige løsninger på givne problemstillinger indenfor miljøområdet til fordel for de enkelte erhvervsdrivende og industrier. Foto: Irene Sommer og Britt Henriette Hansen Produktion: Irene Sommer Introduktion Syddansk Erhvervsskole har gennem sit medlemskab af MiljøForum Fyn, frivilligt valgt at sætte miljøforhold på skolens dagsorden. Dette fokus skabes ved at udarbejde en miljøredegørelse i henhold til miljøklubbens manual til udarbejdelse af miljøredegørelse i uddannelsesinstitutioner. Denne miljøredegørelse er den syvende i rækken. Miljøredegørelsen er en løbende proces, der gennemføres hvert andet år og er opdelt i faserne: indsamling af data/kortlægning, vurdering og prioritering samt mål og handlingsplaner. Alle faser beskrives i denne redegørelse. Miljøredegørelsen skal ses som et arbejdsværktøj til den næste miljørundgang, hvor der dels gøres status over de i perioden opnåede resultater - og dels sættes nye mål for de kommende to år. 1

3 Stamoplysninger Uddannelsesinstitution: CVR-nr.: Telefon: Ansvarlig ledelse: Kontaktperson vedr. miljø: Praktisk implementering: Regnskabsår: Syddansk Erhvervsskole Odense Vejle Munke Mose Allé 9 Direktør Lars Bregnehøj Hansen Formelt ansvar: Direktør Lars Bregnehøj Hansen Bygningschef 1. januar til 31. december Adresse P-nr. Antal ansatte 2014 Antal elever 2014 Munke Mose Allé EAL Risingsvej Munkebjergvej Blangstedgårdsvej 1B(skolehjem) Lahnsgade Reg. på MunkeMose Billedskærervej Reg på Munkebjergvej Petersmindevej 1 A, D, F Boulevarden Strandgade Boulevarden Samlet antal på SDE årsværk

4 Projektmål Det overordnede mål for projektet Miljøredegørelse er at favne miljøprocessen i afdelingerne, hvorfor miljøforhold og tiltag sættes på dagsordenen. Derudover er formålet at inddrage miljø i undervisningen, dækkende alle fagområder. Projektorganisation Figur 1 Organisationsstrukturen for 2014 er illustreret ovenfor. 3

5 Ledelsens beretning Miljøredegørelsen for 2013 og 2014 er lidt anderledes end de foregående. Dels har der været mange udfordringer med at få EUD-reformen indarbejdet og dels ny organisationsplan. Derfor er der helt nyt layout og fokus lagt på ændringen og nytænkningen, således der er grundlag for en mere automatiseret og effektiviseret fremgangsmåde. Dermed ikke sagt at afdelingerne ikke skal arbejde videre i den gode ånd og alt dataindsamling ikke skal bruges. Det skal bruges ude i de enkelte afdelinger, der vil blive samlet op på handlingsplaner med status og hvad skal der fortsat arbejdes med, hvilken retning er mest hensigtsmæssigt, både i forhold til afdelingen og i forhold til skolen. Ligeledes vil der blive lejlighed til at afdelingerne får skrevet om deres gode historie, hvad er der gjort for at opnå det gode resultat. Det vil give inspiration til andre. Derudover er der den stadige opmærksomhed på vores forbrug, på hele SDE og på campusplan. Det har været 2 meget travle år med en masse ombygninger omkring lærerforberedelserne og samtidig optimering af el, varme og ventilation, der er bl. a. skiftet et par ventilationsanlæg, sat nogen helt nye anlæg op. Der er skiftet til nye LED armaturer med lysstyring med sensor på en del af gangforløbene, det arbejde fortsættes, når det lægger naturligt for i forbindelse med renoveringer. For den udvendige del af belysningen skiftes til energirør, når det er muligt. Der skiftes til lavenergi cirkulationspumper. For en del udsugning er motorer skiftet til lavenergi. Miljøpolitik Gælder for alle ansatte, elever, studerende og kursister. Syddansk Erhvervsskole Odense- Vejle arbejder for en miljømæssig bæredygtig udvikling - på et lønsomt grundlag - hvor der sættes fokus på valg af miljøvenlige råvarer samt en effektiv udnyttelse af ressourcerne el, vand og varme, for derved at mindske miljøproblemer i forbindelse med skolens aktiviteter. Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle vil: tilstræbe at alle medarbejdere og studerende/lærlinge/elever kender miljøpolitikken og efterlever den. arbejde seriøst på at inddrage medarbejdere og studerende/lærlinge/elever i bestræbelserne på at skabe holdninger og forståelse for miljøhensyn. tilstræbe at gennemføre den daglige undervisning med et minimumsspild af energiforbrug og andre former for ressourcer, dvs. fokusere på ressourceforbrug og affaldsmængder og til stadighed gennemføre mulige reduktioner. forpligte sig til at gennemføre løbende forbedringer. efterspørge og anvende miljøvenlige produkter, hvor det er muligt. løbende holde sig orienteret om udviklingen på miljøfronten, og i videst muligt omfang videregive denne viden til studerende/lærlinge/elever gennem undervisningen. arbejde for at ville gøre en indsats ud over lovkrav og andre bestemmelser. tilstræbe at have det bedst mulige fysiske og psykiske arbejdsmiljø. tilpasse, indarbejde og revidere miljøpolitikken i skolens overordnede strategiske mål (institutionsgrundlaget) Politikansvarlig Direktør 4

6 Fra afdelingerne Lidt orientering fra afdelingerne, hvad de har arbejdet med på godt og ondt. Hentet fra artikel hos Minenergi nyhedsbrev: Steen Poulsen, elektriker hos Syddansk Erhvervsskole i Vejle, har konkret oplevet en stor besparelse på ventilationsanlægget i skolens lastbilværksted. Vi troede, at vi havde indstillet ventilationsanlægget til at køre på dagsbasis, men da vi fik installeret boksen fra MinEnergi, som opsamler forbruget på timebasis, kunne vi konstatere, at det faktisk kørte i døgndrift. Installationen af MinEnergi betyder helt konkret, at vi har halveret forbruget på ventilationen årligt betyder det en besparelse på omkring kwh blot på den ene bygning, fortæller han. AutoViden Center stod i et helt klart dilemma omkring motivation til at eleverne slukker pc ere, det kunne tage op til 40 min at validere pc ere, der blev investeret i nye maskiner med flashdrev i samråd med IKT afdelingen. Lysstyringen i hallerne er forbedret, men ønskes med sensorstyring. Til elevopgaver i Malerafdelingen er ny procedure taget i brug med meget god effekt. Der sættes lister på begge sider af prøvepladen, (se billede) for at spåntræet ikke skal blive skævt, og begge sider bruges. Der bliver grundet, spartlet og lakeret. Dette er en stor besparelse, der spares ca. 40 kr. pr. plade, og sparer samtidigt på miljøet, dette giver en besparelse på ca ,- kr. om året. Et nyt tiltag i malerafdelingen er at fortælle eleverne, hvad de forskellige ting koster, hvad det koster at smide maling ud til forbrænding, gøre eleverne mere miljøbeviste. Næste projekt er at minimere plastemballage og kopipapir. I murerafdelingen bliver der stillet krav til leverandører fremsender en oversigt over indkøbte materialer en gang årligt. Der er sat automatisk lysstyring op i mange af afdelingens lokaler. Der er indkøbt højtryksrensere til rengøring af værktøj, som er taget i brug, men der er ikke grundlag nok til vurdering af reduktion af ressourcer er indtruffet. Et mobilt stenknusningsanlæg er i undersøgelsesfasen, det er et spændende projekt, som følges tæt. Projektopgaver med en projektramme, som elever og lærere skal overholde, er under indkøring, endvidere er papirreduktionen helt i tråd med den digitale udvikling med E-bøger På OTG laves årsopgørelse over hvor mange kemikalier, handsker, papirsruller osv. der er indkøbt, og hvor meget affald der sendes afsted fra laboratoriet. Alle kemikalier på VTG er i databasen Ecoonline. Hvor det er muligt, er der substitueret med mindre skadelige stoffer og sendt dem, der ikke længere benyttes til destruktion samlet set er det fuldt implementeret APV erne er opdaterede og arbejdspladsbrugsanvisningerne er på plads på begge adresser. Papirforbruget er ændret, de elektroniske protokoller er implementeret og karaktermeddelelser, samt elektroniske tidsregistreringer af arbejdstiden kører tæt på 100 %. Der er ikke sket nogen ændring på OTG - indkøb af kemikalier holdes på samme niveau. På VTG implementeres løbende mikroskalakemi i undervisningen. Det går hurtigt fremad og er allerede gennemført for en ret høj procentdel af de forsøg, hvor det er muligt. Hos Hår & Design har der været særligt fokus på sortering, hvor de har lavet små videoklip, som helt klart har haft en god effekt i adfærd på nye elever. De har endvidere lavet elevkonto til print. Hvor eleverne selv kan indbetale til kortet, hvis der er behov. 5

7 Kortlægning Grundlaget for denne redegørelse er kortlægningen af miljøpåvirkningerne fra el-, vand- og varmeforbrug samt affaldsproduktion på hele Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle. Derudover er udvalgte forbrug af råvarer og hjælpestoffer kortlagt. I denne miljøredegørelse er der valgt at se bort fra transport og arbejdsmiljø. Kortlægningen af skolens miljøpåvirkninger. De enkelte størrelser er enten målt (M), beregnet (B) eller anslået (A). Forbrug af el, vand og varme er til dels fremkommet fra MinEnergi og til dels fra Bygningsafdelingen som løbende administrerer dataene. Kortlægningen er delt op i tal vedrørende den samlede miljøpåvirkning på hele SDE samt adressevis, hvis det er muligt. Krav til leverandører Syddansk Erhvervsskole Odense.-Vejle er medlem af El-sparefondens A-klub. Der stilles derfor store krav om lavenergi udstyr ved indkøb af elforbrugende udstyr. I kraft af arbejdet med miljøredegørelsen stiller Syddansk Erhvervsskole specifikke krav til leverandører. Der skal i større grad indkøbes grønne produkter samtidigt med, at leverandørerne skal være i stand til hvert år at sende en oversigt over forbrug/leverancer fordelt på kategorier. Hvis ikke leverandørerne kan leve op til disse krav, bliver de fravalgt til fordel for andre leverandører. Det har ikke været en helt let opgave, idet det ikke er et krav fra EU, men Syddansk Erhvervsskole arbejder på at fastholde kravene. Ligeledes stiller afdelingerne krav om, at der skal fremsendes arbejdsdatablade og produktdatablade på alle nye produkter. Ved benyttelse af eksterne håndværkere skal disse bl.a. indordne sig specielle regler i forbindelse med prøver og eksaminer på skolen, hvor arbejdet må afbrydes, hvis larmende aktiviteter forstyrrer. Ligeledes er der indført rygepolitik på skolen som omfatter alle, elever, ansatte som eksterne håndværkere. 6

8 Oversigt over stofstrømme 2014 Luftemission(B): Energi(M) El: MWh Fjernvarme: 13940,6MWh NOx: 6,1 ton SO²: 1,7 ton CO²: 3.685,0 ton Vand (M): Vand: m³ Produkt (B) Årselever: 5609 Råvare (B): Papir: 7,8 mil stk (=35,1 ton) Affald i ton(b): Genanvendelse: 394,93 t Forbrænding: 518,36 t Deponi: 93,67 t Sorteringsanlæg: 152,04 t Kommunekemi: 3,97 t Figur 2: Flowdiagram over skolens samlede ressourceforbrug samt resultatet af driften for

9 Udviklingen af antallet af personer (summen af elever og lærere) til brug for nøgletal Herunder ses det samlede antal personer knyttet til hele skolen, som anvendes til nøgletal for bl.a. det samlede elforbrug for hele skolen Antal personer på SDE Figur 3: Oversigt over udviklingen af det samlede antal personer, indeholdende summen af elever og lærere ses som støt stigende. Herunder vises udviklingen af antal personer (summen af elever og lærere) for hver adresse Antal personer pr. adresse Det ses, at antallet af personer ligger ret stabilt fra 2011 til 2014, hvilket skyldes arbejdet med fastholdelse og åben hus dagene. I mosen ses tydeligt udskillelsen af EAL. Energi og vand Forbrug af el, vand og varme er opgjort til sammenligning af forbrug. Forbruget af el, vand er opgjort samlet og pr. adresse og varmeforbruget sammenlignes i nøgletal, som er opgjort pr. m 2 gulvareal. El for skolen Herunder ses figur med udviklingen af nøgletal for elforbruget for Tusinde kwh Totalt el på SDE El på SDE Figur 4: Oversigt over udviklingen af det samlede antal personer, indeholdende summen af elever og lærere, fordelt på adresser. Figur 5: Samlede elforbrug illustreret for de sidste 4 år. (M). 8

10 Vand for skolen Tusinde kwh Samlet elforbrug på skolen Figur 6: Fordeling af elforbrug 7 af på skolens adresser for (M) I Vejle er arbejdet med at få samtlige målere med i MinEnergi næsten udført. Det vil betyde at de data, der vil være tilgængelige i Minenergi vil være støt stigende til alle adresser er fuldt intergreret MWh årligt Elforbrug fordelt på adresser pr. 1,60 person 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Figur 7: Samlede elforbrug pr.person for 2011 til (M) Figur 7 viser, at forbruget pr. person generelt ligger ret stabilt eller er faldende, på nær Risingsvej, Petersmindevej og Boulevarden. Udsvingene kan skyldes de mange byggepladser i forbindelse med lærerforberedelsen, samt den nye EUD reform, der betyder lærerne opholder sig i længere tid på skolen. Grundbelysningen ændres dog ikke uden ved renoveringer/rokeringer af aktiviteter i lokalerne Herunder er nøgletallet for vandforbruget opdelt på de enkelte adresser Forbruget er opgjort for årene 2011 til m3/person Vandforbrug for skolen Figur 8: Samlede vandforbrug pr. person for 2011 til (M) Nøgletallet for vandforbruget ligger på et jævnt forbrug,dog med udsving hvilket formentlig skyldes antal personer og løbende toiletter, vandhaner og andre årsager. Munke Mose har et stort nøgletal skyldes EALs elever ikke medregnes. 9

11 Vandforbrug fordelt på adresser Varme for hele skolen I grafen herunder illustreres det graddagekorrigerede varmeforbrug pr. gulvareal, opgjort for hver adresse ,85 Graddagekorrigeret forbrug m3 /m2 10 2,8 2, m3/m2 2, Figur 9: Vandforbrug for 2011 til 2014 fordelt på de enkelte adresser. (M). Forbruget på Lahnsgade fremgår kun af de samlede forbrug og er ikke delt ud på den enkelte adresse, idet aktiviteterne er meget små på denne adresse. Varme for skolen Inden nøgletallet kommenteres vises en graf for det graddagekorrigerede forbrug. Her vises figurer med nøgletal for forbruget af varme. Først illustreres det samlede nøgletal for alle adresser fra 2011 til 2014, Figur 10: Viser det samlede fjernvarmeforbrug pr. gulvareal de sidste 4 år. (M). I takt med at flere og flere målere i Vejle bliver koblet på MinEnergi, kommer der flere og flere bygningsforbrug med i opgørelsen. Det samlede arealet har hele tiden været med i nøgletallet, så derfor kan det forventes at se en stigning i forbruget pr. m 2 i de nærmeste år. Selv om der er etableret varmegenvinding, så koster det mere energi, når luftmængden, der skal opvarmes, stiger. Virkningsgraden på varmegenvindingen ligger på ca. 60 %. Billedskærervej er også gået fra at stå frostfrit til at blive varmet op til ca. 18 C 2,65 2,6 2, Figur 11: Figuren viser det graddagekorrigerede fjernvarmeforbrug fra 2011 til Graddagene er fra Fjern varme Fyn Nøgletallet for forbruget af fjernvarme har generelt været faldende på stort set alle adresser. Dog har forbruget på de fleste adresser været faldende fra 2013 til

12 m3/m Graddagekorrigeret forbrug pr. adresse ventet. Der har også været en del udfordringer mht. porte, som ikke lukkes. Det svingende nøgletal på Risingsvej kan skyldes porte står for længe åbent om vinteren, og indregulering af anlæggene ikke er helt færdigt. Efter det indførte rygestop ser det ud til at være nået et leje, hvor rygningen ikke er ret stor indflydelse på varmeforbruget. Udsvinget i 2011 og 2012 kan mest tilskrives lang og hård vinter. 0 Figur12: Fordelingen af det graddagekorrigerede forbrug af fjernvarme pr. gulvareal fordelt på de 8 adresser for årene 2011 til (M) Forbrug på Billedskærervej er ganget med 10 for at kunne præsenteres i samme figur Ændringen i forbruget på Boulevarden skyldes i første omgang opkobling af målere i MinEnergi, at vi har fået stoppet ventilationsanlæg som kørte 24/7 i stedet for på ugeskema. Toppen på Petersmindevej skyldes formentlig, at arbejdet med indregulering af varmeanlægget har været meget vanskeligt og langvarigt, udsugning m.m. har været mere problematisk end Generelt gælder det for Munkebjergvej, at reduktionen i forbruget af fjernvarme skyldes en kritisk gennemgang af alle reguleringssløjfer i forbindelse med fejlfinding i varmesystemet. Det har haft en positiv indflydelse på varmeforbruget. Råvarer for skolen Registrering af kopipapirforbruget sker ved at alle afdelingerne får tilsendt en faktura fra Butikken, hvor kopipapiret leveres fra. Nøgletallet for forbruget ses i grafen herunder for 2011 til 2014 først for skolen samlet og dernæst fordelt på de enkelte adresser. Nøgletallet for forbruget ligger stabilt, under forudsætning af forbruget i Vejle 2011 har været lig med øvrige år. Forbruget er herunder opdelt pr. adresse. Nøgletallet for Boulevarden og Strandgade fremgår samlet i figuren, idet forbruget af kopipapir ikke har kunnet skilles ad her. Forbruget på Lahnsgade fremgår ikke, idet forbruget her er forsvindende lille. 11

13 Antal stk. A4/person Stk. fordelt pr. adresser Hjælpestoffer for hele skolen Det er valgt at fokusere på rengøringsområdet ved hjælpestoffer, eftersom der er en udpræget holdning til, at rengøring skal foregå miljømæssigt forsvarligt. Stk./person Figur 13 Her ses den samlede udvikling i forbruget af stk. A4 papir/person (summen af elever og lærere) for år 2011 til 2014 Der er ikke tal for Vejle (M) Stk.A4 i Tusinde 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Figur 14 Figuren viser det samlede forbrug af stk. A4 fordelt på de enkelte adresser. Ingen tal fra Boulevarden og Strandgade for (M og B) Generelt er forbruget af kopipapir stabilt eller faldende. Faldet skyldes de opstillede handlingsplaner for reduktion af kopipapir (oprettelse af kopikonti til eleverne). Digitalisering og distribution af materiale digitalt via mail ol., vil være årsagen til nedadgående forbrug. Årsagen til det noget større fald i Munk Mose skyldes EAL ikke indgår i tallene Nøgletallene for de samlede forbrug af rengøringsmidler og produkter til personlig pleje for afdelingerne i Odense ses i nedenstående figur. 0,9 1 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Hjælpestoffer Figur 15: Forbrug af rengørings- og hudplejemidler opgjort for hver kategori pr. person (summen af elever og lærere) i 2011 til (B) Urinalblokke og duftfriskere er i stk. Det ses af figuren, at forbruget af rengøringsmidler generelt har været stabilt eller faldende i

14 perioden. der er kommet en ny søjle med angvivelse af opvaksetabs alene, den er kun for 2 år og udsving kan begrundes med indkøb ligger i Grunden til de store udsving skyldes forskelligheder i opgørelsesmetoden for hjælpemidlerne rengøring og toiletter. Forbruget af urinalblokke og duftfriskere ligger stabilt, efter luftgener på toiletterne er afhjulpet, da man mange steder har udskiftet til vandfrie urinaler. Generelt er nøgletallene svingende for de opgjorte mængder. Den primær grund kendes ikke, men det kan skyldes forskellige opgørelsesmetoder, og indkøb af større partier indgår det ene år og næste år bruges der fra lager. Luftforurening Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle er ikke en udpræget luftforurenende skole, selvom der fra biler, svejsekabiner, autoværksteder og lodning i blikafdelingen sker et vist bidrag til den omkringliggende luft. Disse forhold er ikke blevet kortlagt detaljeret. Idet de opfylder de generelle lovkrav har det ikke givet anlæg til bemærkninger. De samlede emissioner af CO 2, SO 2 og NO x fra forbrug af el og fjernvarme er beregnet udfra nøgletal fra Fynsværket og Fjernvarme Fyn ton (B), jf. figur 1. Affald for skolen Under den samlede opgørelse af affald er det valgt, at alt farligt affald og haveaffald er placeret under Andet, idet der ellers ville blive for mange forskellige fraktioner med små mængder, som ville forstyrre det overordnede billede af mængden af affald. Ligeledes er der kun data for 2. halvår i 2013 fra Vejle, grundet anden operatør. Generelt set har alle typer af affald været faldende. Dagrenovation beregnes ikke pr. vægtenhed, idet fraktionen ikke vejes i Odense Kommune. Her opgøres mængden afhængigt af beholderens størrelse og antal tømninger. Mængderne er derfor beregnet. Herunder ses nøgletallet for affaldsfraktionerne i år 2011 til Enheder kg/pr Affald Figur 16: Udviklingen i affaldsfraktioner i Odense for år 2011 til Fraktionerne brandbart er delt med 10 for at kunne præsenteres i samme figur

15 Affald Figur 17: Affald (B) opdelt efter den videre behandling. Det ses af figuren, at de her afbillede nøgletal er rimelige stabile fra 2011 til 2014 Der er mere fokus på affaldssorteringen nu end tidligere. Tidligere skete det af og til, at der var betalt leje af containere, som alligevel ikke blev benyttet, samt at der er betalt fuld pris for tømning af halvtomme containere. Der er ligeledes indkøbt en papkomprimator, således at der kun afhentet pap, når der er 5-6 papballer klar. På denne måde minimeres antal afhentninger og prisen, og til tider vil der være en indtægt forbundet med fraktionen, idet pappet er mere værd end omkostningen ved afhentningen. Størstedelen af affaldet går normalt til forbrænding, men i 2013 og 2014 har der været meget bortskaffelse af byggematerialer indeholdende farlige stoffer, eks. eternit. I Vejle hverken deponeres affaldet eller sendes til sorteringsanlæg. Hvis der er deponeringsegnet affald er det i så små mængder, at det afleveres på genbrugspladsen. Alt bliver sorteret og afleveret til genanvendelse, forbrænding eller til kommunekemi. I afdelingen i Vejle bliver al beton fra murerafdelingen også genanvendt, hvilket der er hensigten at videreføre til afdelingen i Odense. Spildevand Der sker ifølge Bygningsafdelingen ingen kendte udledninger direkte til recipienter. Spildevand udledes til rensningsanlæg. Munke Mose Allé, Blangstedgårdsvej, Munkebjergvej, Risingsvej og Petersmindevej udleder spildevand til Ejby Mølle rensningsanlæg. Udledninger til jord Der sker ingen udledninger til jord. Der er olieudskiller på tankarealer m.m. som tømmes regelmæssigt af Motas. Jord- og grundvandsforurening Jfr. sagsbehandlingen af matriklen ved lokalitetsnummer er matriklen ikke kortlagt i henhold til Jordforureningsloven af Fyns Amt/Odense Kommune. Ekstern støj, vibrationer og lugt Der er ikke nævneværdige støjgener fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle ej heller gener fra vibrationer eller lugte. Der har ikke været klager over de nævnte forhold. Driftsforstyrrelser Driftsforstyrrelserne for Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle er ikke blevet kortlagt, idet fokus i udarbejdelsen af miljøredegørelsen har ligget andre steder. Risiko Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. På skolen er der flere oplag af benzin og dieselolie, der befinder sig dels i nedgravede tanke dels i tanke placeret over jorden. Der er i for- 14

16 bindelse med svejsning flere oplag af ilt, acetylen og kuldioxid på Petersmindevej og på Risingsvej. Alle oplag er etableret efter gældende regler. Der forefindes beredskabsplaner i tilfælde af brand. Ligeledes forefindes der ArbejdsPlads- Brugsanvisninger på alle stoffer og materialer. Miljøkompetencer Der sker løbende tiltag omkring miljøkompetencer. Der er bl.a. oprettet arbejdsgrupper indenfor regulering af rumtemperaturer, reduktion af grundlast, holdningsbearbejdning vedr. papirforbrug, samt lærerne har været på kurser i affaldshåndtering. Der afholdes miljøkampagner i AutoVidencenter Fyn. Hvert år afholdes endvidere en årlig energidag med deltagelse af ansvarlige på energiområdet. I AutoVidencenter Fyn er der løbende fokus på udfasning og substitution af farlige stoffer. I OTG og VTG læres om miljø generelt og om de enkelte produkters miljøpåvirkninger i faget teknologi. I faget kemi lærer eleverne bl.a. om værnemidler og håndtering af kemikalier. Der er løbende fokus på udviklingen indenfor miljø og arbejdsmiljø. I malerafdelingen og murerafdelingen undervises der også i arbejdsmiljø, så der sikres et godt arbejdsmiljø for eleverne. Miljø i undervisningen Miljø indgår i undervisningen på alle uddannelser. Der arbejdes på, at eleverne på alle uddannelser prioriterer miljø meget højt, så de tager gode miljøvaner med hjem til lærerpladsen. De rustes til i fremtiden at stille krav til leverandører om grønne produkter. Frisøruddannelsens håndbog om arbejdsmiljø og affald tilpasses løbende i takt med udviklingen på området. Der diskuteres grønne produkter både blandt medarbejderne og blandt eleverne. Miljø blandt personalet Under arbejdet med miljøredegørelsen er det vedtaget i styregruppen, at den afdeling, som skal involveres i den næste miljøredegørelse, vil blive udpeget i forbindelse med diplomoverrækkelsen, sådan at de personer, der medvirker i arbejdet vil blive klædt på til det kommende arbejde. Vurdering og Prioritering Miljøpåvirkningerne er blevet vurderet ved hjælp af et scoresystem. Scoresystemet er et hjælpeværktøj til at vurdere påvirkningerne ud fra en ekspertsynsvinkel. I scoresystemet sker vurderingen af miljøpåvirkningerne på baggrund af tre forhold: mængde, spredning og effekt. Der gives point indenfor hver miljøpåvirkning hvor 1 gives for den mindste, dernæst 2, og 3 gives for den største mængde, spredning eller effekt. 15

17 Den samlede score (produktet af de tre forhold) for hver miljøpåvirkning giver et tal, som angiver miljøpåvirkningens størrelse. Den samlede ekspertscore ligger mellem 1 og 27. En samlet score på 1-3 behøver ringe indsats. En miljøbelastning med en samlet score på 4 og 6 er relevant at se på. En miljøbelastning med en samlet score på mellem 8 og 12 er kritisk, og en samlet score på 18 og 27 point er alarmerende, og der skal ske aktion straks. Scoren for skolen ses i tabellen på den næste side. Udover scoren fra scoremodellen er der yderligere opstillet en række kriterier, som vil indgå på lige fod i prioriteringen. Styregruppen opstiller de forskellige kriterier og hvilken prioritering, de skal have. Se tabel. Prioritering af de samlede miljøpåvirkninger for skolen i 2016 Herunder ses prioritering af de samlede miljøpåvirkninger for Syddansk Erhvervsskole Odense - Vejle. Miljø- Ekspertvurdering ydre miljø og interesser givning- gen Konflikt mellem Medarbejder- Konflikt med lov- Højt vurderet af påvirkning myndig-heder Omfattet af SDE miljøpolitik Styre- gruppepriorite-ring (scoremodel) abejds-miljø Elforbrug 18* Ja Ja Nej Ja Ja 1 Varme 18* Ja Ja Nej Ja Ja 2 16

18 Affald Pap/papir/ makulering Brandbart Ikke brand Elektronik Jern Dagrenova. Beton/tegl Træ Affald sort. Andet 12* Ja Ja Nej Ja Ja Vand 9 Ja Ja Nej Ja Ja 4 Papir (kopi) 3 Nej Ja Nej Nej Ja 5 Rengøring - Ja Ja Nej Nej Ja 6 Tabel 1: Prioriteringsmatrix for skolens samlede miljøpåvirkninger og styregruppens endelige prioritering, som er gældende for skolen ultimo *: Den højeste score for henholdsvis SO 2, CO 2, NO x i el og varme og i de forskellige affaldsfraktioner er 18. Beregninger af scorerne er ud fra Fynsværket og Fjernvarme Fyn. Det ses, at styregruppens samlede 1. prioritet er elforbrug. Derefter prioriteres varme, affald, vand, papir og rengøring. Medarbejderinformation Personalet vil løbende blive informeret om miljøtiltag samt miljøredegørelsesprocessen gennem skolens intranet. Derudover vil der blive tilbudt kurser om miljø i undervisningsøjemed, samt der vil blive afholdt workshop med miljø som tema på skolehjemmet. Mål og handlingsplaner Status på målene. Skemaerne ses i bilag til miljøredegørelsen. Her er der gjort status for mål og handlingsplaner fra sidste miljøredegørelse. Se bilag. Opsamling på, hvor mange mål, der er opnået og udført. Der er opstillet 36 handlingsplaner i 2014, hvoraf 22 er fuldt udført og 11 er delvist opnået og videreføres til næste redegørelse eller overgår til den gode rutine, der er 3 handlingsplaner som måtte opgives, enten fordi det ikke var muligt og / eller der ikke var økonomi i / eller til det. 17

19 Mål og handlingsplaner Nye handlingsplaner I de følgende skemaer er der opsat nye mål og handlingsplaner for den samlede skole. Samlet for hele SDE Som et nyt tiltag i denne redegørelse vil SDE begrænse målene for handlingsplanerne idet mange af planerne efterhånden er godt indarbejdet, så det ikke er nødvendigt at have fokus på det mere. Det har haft den gode effekt, at det er blevet gode vaner. Mål nr. 1.El Miljømål SDE samlet -Reducere forbruget/person (kwh/person) med 1 % inden 31/ i forhold til Varme Fastholde m 3 /m 2 i forhold til Vand - Som minimum fastholde m 3 /person på niveau med El, vand og varme Miljøhandlingsplan Tidsfrist Ansvarlig -Arbejde på at få vinduesopluk på trykluft skiftet til el, så opluk kan blive tidsstyret. - Lysstyring i sekundære rum og kældre. - Løbende udskifte lysarmaturer i lokaler. -Have fokus på CTS-styringer. Koordinere CTS-styringer med IKT-afdelingen, så der ikke ændres på placeringen af ledningerne. -Fokus særligt rettet mod de nye adresser. - Udføre tæthedsprøvninger i samspil med CTS. - Arbejde på at få optimeret varmeanlægget på skolehjemmet, da det er i meget dårlig stand. Undersøge ændring fra luftbårent til vandbårent system. Januar 2016 Januar 2016 Januar 2016 December 2016 Claus Trasbo 5. Papir - Fastholde-reducere antal styk A4/person på samme niveau som i 2014 Følge forbrug i MinEnergi hver måned. - Løbende fokus på at printe mindst muligt ud. Udbrede at lærere rette elektronisk og lærebøger ligger elektronisk. Løbende December 2016 Irene Sommer De respektive afdelingsledere Samlet for Campus C Mål nr. Miljømål Campus C 1. Registrering - Optimere på processen i kortlægningen Miljøhandlingsplan Tidsfrist Ansvarlig - Arbejde videre med at finde en god opdeling af stoffer og materialer til kortlægningen. -Informere de, der skal opgøre de forskellige ting ved hvert årsskifte, så der kan laves årsopgørelser. -Følge forbrug i MinEnergi hver måned. Løbende Februar hvert år. Løbende Irene Sommer 18

20 2. Varme - Bibeholde varmeforbrug i m 3 /m 2 gulvareal på niveauet i Øget fokus på varmeforbrug, herunder være opmærksom på hvor der bl.a. ryges. Januar Rengøring - Klarere opdeling - Hvis oplysninger kan fås fra rengøringsfirmaet i Vejle, så skal der findes en bedre opdeling, som kan sammenlignes med Odenses. 4. Affald Optimere sorteringen -Kontakte firma, der udfører optimering af sortering og bortskaffelse. -Sortere papir fra til makulering og genanvendelse. Samlet for Campus M Januar 2016 Januar 2016 Kenneth Kronberg /Irene Sommer Bo Kruse / Kenneth Kronberg Mål nr. Miljømål Campus M 1. Registrering - Optimere på processen i kortlægningen 2. Varme - Bibeholde varmeforbrug i m 3 /m 2 gulvareal på niveauet i Miljøhandlingsplan Tidsfrist Ansvarlig - Arbejde videre med at finde en god opdeling af stoffer og materialer til kortlægningen. -Informere de, der skal opgøre de forskellige ting ved hvert årsskifte, så der kan laves årsopgørelser. -Følge forbrug i MinEnergi hver måned. - Øget fokus på varmeforbrug, herunder være opmærksom på hvor der bl.a. ryges. Løbende Februar hvert år. Løbende Januar 2016 Irene Sommer 3. Rengøring - Klarere opdeling - Hvis oplysninger kan fås fra rengøringsfirmaet i Vejle, så skal der findes en bedre opdeling, som kan sammenlignes med Odenses. 4. Affald Optimere sorteringen -Kontakte firma, der udfører optimering af sortering og bortskaffelse. -Sortere papir fra til makulering og genanvendelse. Januar 2016 Januar 2016 Kenneth Kronberg/Irene Sommer Bo Kruse / Kenneth Kronberg Samlet for Campus V Mål nr. Miljømål Campus V 1. Registrering - Optimere på processen i kortlægningen Miljøhandlingsplan Tidsfrist Ansvarlig - Arbejde videre med at finde en god opdeling af stoffer og materialer til kortlægningen. -Informere de, der skal opgøre de forskellige ting ved hvert årsskifte, så der kan laves årsopgørelser. Løbende Februar hvert år. 19

21 -Følge forbrug i MinEnergi hver måned. Løbende Irene Sommer 2. Varme - Bibeholde varmeforbrug i m 3 /m 2 gulvareal på niveauet i Øget fokus på varmeforbrug, herunder være opmærksom på hvor der bl.a. ryges. Januar Rengøring - Klarere opdeling - Hvis oplysninger kan fås fra rengøringsfirmaet i Vejle, så skal der findes en bedre opdeling, som kan sammenlignes med Odenses. 4. Affald Optimere sorteringen -Kontakte firma, der udfører optimering af sortering og bortskaffelse. -Sortere papir fra til makulering og genanvendelse. Januar 2016 Januar 2016 Kenneth Kronberg/Irene Sommer Bo Kruse / Kenneth Kronberg 20

22 Odense Miljøredegørelsen 2014 Munke Mose Allé 7-9 Hovedadministrationen Bibliotek International Afd. ErhvervsAkademiet Lillebælt Munkebjergvej 130 Lokaladministration Service og kommunikation Multimediedesigner Center for Hår og Design Tekniske Gymnasium Tømre/ Mure Renoveringsprojekter Villa (udlejet) Blangstedgårdsvej 1B Kursuscenter Kostskoleafdeling Risingsvej 60 Lokaladminstrationen Centralkantinen Håndværk og Teknik Byggeri og Teknologi Smede og Industri tekniker Efteruddannelse Lahnsgade 70 Kursuscenter Petersmindevej 1 A,D,E og F Lokaladminstration Transport og Logistik IT & Data Autovidencenter Fyn EfteruddannelseAuto/maler SKP Vejle Boulevarden 19 Boulevarden 36 Lokaladministration Vejledning Auto Byggeri & Teknologi Ernæringsuddannelse Brobygning Skolehjem Strandgade 3 Teknisk Gymnasium ErhvervsAkademiet Grindsted Tårnvej 135 Byggeri & Teknologi IT & Data Teknologi og kommunikation Transport & Logistik Brobygning IT & Data- teknologi og kommunikation El- installatør 21

23 Bilag 1. Murerafdelingen Mål nr.: Miljømål Murer- Risingsvej 1. Generelt Samme registreringer i Odense og Vejle 2. EL Fokus på: Slukke lyset i praktikhallerne, når de ikke er i brug. Elværktøjets strømforbrug Miljø Handlingsplan Ansvarlig Status Arbejde hen i mod at Vejle foretager de samme registreringer, så forbrugene kan sammenlignes Automatisk tænd/sluk, lysstyring Ved udskiftning af maskiner skiftes disse til maskiner med et lavere forbrug. 3. Vand/varme Minimere forbruget Indføring af højtryksrensere til rengøring af værktøj Asbjørn Sørensen, Erik Ploug Sørensen Erik Ploug Sørensen Erik Ploug Sørensen Erik Ploug Sørensen/Henrik Ebdrup Procedurer og metoder var aftalt og igangsat. Imidlertid er det blevet meget nemmere at søge i det nye regnskabs og budgetsystem, det er derfor ikke nødvendigt at registrere manuelt. I næste indkøbsaftale, stiller vi det krav til leverandøren, at de en gang årligt skal fremsende en oversigt, over indkøbte materialer. Der er nu automatisk styring i alle afdelingens lokaler. Planen følges. Højtryksrensere er indkøbt og taget i brug. Det er for tidligt at vurdere, om det vil reducere vandforbruget. Det forventes også, at afdelingens materiel og værktøj vil få en længere levetid. 4. Affald Reducere mængderne af beton og tegl der bortskaffes til knusning. 5. Papirforbrug Reducere mængden af kopier Afklaring af problematikken med kraftig udsugning og det deraf følgende varmetab. Fortsætte den igangværende proces med at tilpasse størrelsen af praktikopgaverne. Undersøge alternativer til knusning. Eventuel levering til firmaer der renser brugte teglsten. Fortsætte den digitale udvikling herunder brugen af programmet Fronter. Erik Ploug Sørensen/Michael Olsen Alle i afdelingen Erik Ploug Sørensen Erik Ploug Sørensen På grund af problemer med skimmelsvamp, har vi vurderet, at det af sundhedsmæssige årsager er nødvendigt med en kraftig udsugning, skal anlægget slukkes i en periode, må det nødvendigvis være i forbindelse med en sommerferie. Problemet tages op igen med bygningsafdelingen. Løsningen vil sandsynligvis være at kombinere udsugningsanlægget med en varmeveksler. De fast definerede opgaver er under udfasning, til fordel for projektopgaver, er det vigtigt, at der også udarbejdes en økonomisk ramme for projektarbejderne, som elever og lærere skal overholde. Foreløbig er det ikke realistisk at sende sten til rensning. Til gengæld er det nu en realistisk mulighed at indkøbe et mobilt knusningsanlæg. Materialet vil så kunne genbruges (eventuelt sælges) Anlægget vil kræve en form for støjdæmpende kabine. Forskellige muligheder er undersøgt, men vi har endnu ikke fundet den rigtige løsning. Den digitale udvikling fortsætter lokalt. Denne udvikling understøttes af, at fagets læremidler (papirbøger) erstattes af I-bøger. Papirforbruget er for nedadgående. 22

24 Bilag 2 Auto Mål nr. 1.Generelt Miljømål Autoafdelingen Samme registreringer i Vejle-afd. 3. El - Fokus på: 1. Slukke lyset i hallen, når folk går. 2. Slukke for PC'er når de ikke bruges. Miljøhandlingsplan Ansvarlig Status- Kommentar -Arbejde mod samme registreringer i Vejle, så forbrugene direkte kan sammenlignes eller ses under et. -Forbedre lysstyrringen. -Optimere opstart af PC ere, da valideringen kan tage op til 40 min., hvilket ikke motiverer til at slukke. Søren Sørensen Søren Sørensen Søren Sørensen i samråd med IT-afdelingen. Måtte opgives grundet omstruktureringer i Vejle Er forbedret, men er ikke gennemført med den ønskede lysstyring! Kun reparation af kontakter. PC er er udskiftet til nye, eller fået monteret flashdiske => og dermed hurtig opstart 6. Affald - Bibeholde mængden/person af fast olieprodukt på 2012 niveau. - Løse problemet med tørring af hænder efter håndvask. Optimere styringen af håndtørrer med varm luft, som på det seneste ikke har slukket korrekt efter endt tørring. Søren Sørensen Er ikke løst pga. manglende midler i bygningsafdeling! 23

25 Bilag 3 Teknisk Gymnasium Mål nr. Miljømål OTG-VTG 1. Registrering - Optimere på processen i kortlægningen Miljøhandlingsplan Ansvarlig Status- Kommentar - Arbejde videre med at finde en god opdeling af stoffer og materialer til kortlægningen. -Informere de, der skal opgøre de forskellige ting ved hvert årsskifte, så der kan laves årsopgøreler. Johnny Grauballe OTG: Der laves årsopgørelse over hvor mange kemikalier, hansker, papirsruller osv. der er indkøbt, og hvor meget affald vi sender afsted fra laboratoriet. Alle kemikalier på VTG er i databasen Ecoonline. Hvor det er muligt, har vi substitueret med mindre skadelige stoffer og sendt dem, der ikke længere benyttes til destruktion samlet set er det fuldt implementeret APV erne er opdaterede og arbejdspladsbrugsanvisningerne er på plads på begge skoler. -Lave APV 2. Papir - Fastholde forbruget/person af A4 på under stk./person 3. Kemikalier - Reducere kemikalieforbrug - Kemi databasesystem skal implementeres med henblik på at lave arbejdspladsbrugsanvisninger. Dette vil bl.a. give overblik over hvilke stoffer der er i laboratorier mv. Desuden skal der laves risikovurderinger på alle processer. Dette kan betyde at enkelte stoffer / andet vil blive fjernet. arbejde med at udvikle forskellige elektroniske værktøjer til erstatning af papir i forbindelse med administrative procedurer. Johnny Grauballe Johnny Grauballe APV erne er opdaterede og arbejdspladsbrugsanvisningerne er på plads på begge adresser. Vi har implementeret elektroniske protokoller og karaktermeddelelser, samt elektroniske tidsregistreringer af arbejdstiden Kører ikke 100 % endnu, da der fortsat laves print af oversigter i en del tilfælde. - Gå fra lille til mikroskala ved forsøg. Johnny Grauballe Der er ikke sket nogen ændring på OTG - indkøb af kemikalier på samme niveau. På VTG implementeres løbende mikroskalakemi i undervisningen. Det går hurtigt fremad og er allerede gennemført for en ret høj procentdel af de forsøg, hvor det er muligt 24

26 Bilag 4. Frisør Mål nr. Miljømål Miljøhandlingsplan Status Ansvarlig Frisørafd. 1. Registrering -Bedre registrering. -Genforhandle krav til leverandører angående levering af årsopgørelser med tal til miljøredegørelsen Udført Niels Rasmussen 2. Øge fokus - øge informationen. Miljøtiltag på infoskærm. Små klip om arbejdsmiljø forbedres med nye og mere aktuelle filmklip 3. Affald - øget fokus på spraydåser og - Særlig fokus på sortering, når der kommer nye elever. farvedåser Skal udbedres med små filmklip 4. Papirforbug - mindske papirforbrug - Elev konto til hver elev og udbedres med mere brug af digitale medier Udført Udført Udført Niels Rasmussen Niels Rasmussen Niels Rasmussen 25

27 Bilag 5 Samlet for Odense Mål nr. 1.El Miljømål Odense samlet -Reducere forbruget/person (kwh/person) med 1 % inden 31/ i forhold til Varme Fastholde m 3 /m 2 i forhold til Vand - Som minimum fastholde m 3 /person på niveau med El, vand og varme Miljøhandlingsplan Status Ansvarlig -Arbejde på at få vinduesopluk på trykluft skiftet til el, så opluk kan blive tidsstyret. - Lysstyring i sekundære rum og kældre. - Løbende udskifte lysarmaturer i lokaler. -Have fokus på CTS-styringer. Koordinere CTS-styringer med IKT-afdelingen, så der ikke ændres på placeringen af ledningerne. -Fokus særligt rettet mod de nye adresser. - Udføre tæthedsprøvninger i samspil med CTS. - Arbejde på at få optimeret varmeanlægget på skolehjemmet, da det er i meget dårlig stand. Undersøge ændring fra luftbårent til vandbårent system. Delvist udført videreføres til næste gang Videreføres Videreføres Videreføres Videreføres Delvist udført- videreføres Claus Trasbo 5. Papir - Fastholde antal styk A4/person på samme niveau som i 2010 Følge forbrug i MinEnergi hver måned. - Løbende fokus på at printe mindst muligt ud. Udbrede at lærere rette elektronisk og lærebøger ligger elektronisk. Videreføres Videreføres Irene Sommer De respektive afdelingsledere 26

28 Bilag 6 Samlet for Vejle Mål nr. Miljømål Vejle samlet 1. Registrering - Optimere på processen i kortlægningen Miljøhandlingsplan Status Ansvarlig - Arbejde videre med at finde en god opdeling af stoffer og materialer til kortlægningen. -Informere de, der skal opgøre de forskellige ting ved hvert årsskifte, så der kan laves årsopgørelser. -Følge forbrug i MinEnergi hver måned. Delvis udført - videreføres 2. Varme - Bibeholde varmeforbrug i m 3 /m 2 gulvareal på - Øget fokus på varmeforbrug, herunder være opmærksom på hvor der bl.a. ryges. niveauet i Rengøring - Klarere opdeling - Hvis oplysninger kan fås fra rengøringsfirmaet i Vejle, så skal der findes en bedre opdeling, som kan sammenlignes med Odenses. Udført - videreføres Har ikke været mulig- Videreføres. Irene Sommer /Irene Sommer 4. Affald Optimere sorteringen -Kontakte firma, der udfører optimering af sortering og bortskaffelse. -Sortere papir fra til makulering og genanvendelse. Delvis udført videreføres Udført Lars Møller 27