Teknologi- og innovationsfremsyn. Avancerede materialer som KET for vækst i fremtidens industri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknologi- og innovationsfremsyn. Avancerede materialer som KET for vækst i fremtidens industri"

Transkript

1 Teknologi- og innovationsfremsyn Avancerede materialer som KET for vækst i fremtidens industri

2 Titel: Avancerede materialer som KET (Key Enabling Technology) for vækst i fremtidens industri Udarbejdet for: Styrelsen for Forskning og Innovation Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej Taastrup Januar 2014 Forsidebillede: Polymer-brændselsceller. Foto: Teknologisk Institut.

3 Indholdsfortegnelse Forkortelser... 6 Executive Summary... 7 Sammenfatning Indledning Hvad er teknologi- og innovationsfremsyn? Formål Metode Litteraturgennemgang Tech mining Interview med videnmiljøer Interview med virksomheder Delphi-interview med virksomheder Ekspertworkshop Strategisk workshop med GTS Organisering State-of-the-art Hvad er avancerede materialer? Internationale satsninger på avancerede materialer EU USA Kina Tre udvalgte områder Unikke materialer Funktionsoptimerede overflader Manufacturing materials Trends Miljø, klima og bæredygtighed Energi Genbrug, ressourceoptimering og cirkulær økonomi Biobaserede materialer REACH Substitution af sjældne og dyre materialer Advanced manufacturing og mass customization Globalisering

4 4. Danske virksomheders erfaringer og forventede behov Virksomhedernes holdning til avancerede materialer (Delphi - Interview med 100 direktører) Materialer hører til i fremstillingsindustrien udsagn om virksomhedens brug af materialer Fremstillingsvirksomhederne er i gang med avancerede materialer Konklusioner Virksomheder, der selv udvikler og producerer avancerede materialer Fokus Behov Virksomheder, der anvender avancerede materialer eller anvender materialer avanceret Fokus og problemer Behov Strategisk Outlook hvor skal GTS opruste i de kommende år Styrker og udfordringer for GTS-systemet Strategiske anbefalinger Kommentarer fra interessenter Referencer Interview Litteratur Bilag A: Deltagere i udvidet arbejdsgruppemøde, interessentmøde, ekspertworkshop og strategisk workshop Udvidet arbejdsgruppemøde, 20. oktober Interessentmøde, 6. november Ekspertworkshop, 11. december Strategisk workshop med GTS, 15. december Bilag B: Oversigt over materiale-kompetencer på GTS-institutterne Bilag C: Europæisk forskning i avancerede materialer Bilag D: Tech mining kulstof-nanorør Indledning Tech mining i litteratur og patentbaser Konklusioner Bilag E: Tech Mining Diamond-Like Carbon Indledning Tech mining i litteratur og patentbaser

5 Konklusioner

6 Forkortelser B2B BRIK DLC EuMaT KET MGI REACH RK RTO SMV SWOT VAM Business-to-Business Brasilien, Rusland, Indien, Kina Diamond-Like Carbon European Technology Platform for Advanced Engineering Materials and Technologies Key Enabling Technology Materials Genome Initiative Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemical substances (Forordning EF nr. 1907/2006) ResultatKontrakt Research and Technology Organisation Små og Mellemstore Virksomheder Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats Value Added Materials 6

7 Executive Summary Advanced materials are relevant for practically all manufacturing industries, and the European Commission has identified advanced materials as one of five key Enabling Technologies (KETs) for European industry. At the same time, advanced materials constitute one of the focus areas in the European Horizon 2020 framework programme for research and innovation. In Denmark, the Confederation of Danish Industry and the Technical University of Denmark have identified new materials as a key technology for supporting growth and increase the international competitiveness of Danish industry. Asia, the US and Europe are making massive investments in research and development of advanced materials and this will provide both opportunities and challenges for the Danish manufacturing industry in the years to come. The challenges related to introducing new materials in Danish manufacturing companies will include e.g. requirements for new production processes and equipment, new standards for quality management and the need for new knowledge at all levels. This entails some insecurity concerning the i m- plementation, and in spite of existing demonstration projects and documented possibilities for long-term gains, companies may be reluctant to take up new materials and, consequently, they lose opportunities for growth. The Danish Agency for Science, Technology and Innovation has asked the GTS Advanced Technology Group 1 to carry out a technological foresight exercise to create an overview of the innovation potential and the technological opportunities during the next 3-8 years. The present foresight on advanced materials was carried out by the Danish Technological Institute and FORCE Technology in a working group with the other GTS institutes between October 2014 and January It is one of three foresight exercises carried out in parallel, and part of the purpose was to test some of the existing foresight methodologies. This foresight exercise on advanced materials builds on literature review, analyses of global databases on patents and scientific publications, interviews with Danish universities, case studies of a selection of manufacturing enterprises and a telephone survey of approx. 100 manufacturing enterprises. Danish Technological Institute carried out the data collection and analysis and the results have been discussed with the GTS working group. As part of the process, a number of stakeholders have provided input, and the stakeholders have also had the opportunity to provide comments to the final draft report. The stakeholder comments are included in the report (chapter 6). Advanced materials span a huge field and are of importance to almost all manufacturing industries. For this reason, the proposal for this foresight exercise suggested four subthemes that the foresight should focus on, i.e. unique materials, functional surfaces, manufacturing materials, and quality management and documentation of the properties of materials. Both the literature review and inputs from interviews indicated that advanced materials are more than new, high-tech materials such as carbon nanotubes and graphene. In a Danish industrial context, the concept should be widened to include working in new and/or advanced ways with 'traditional' materials. For the manufacturing companies this 1 GTS Advanced Technology Group is a network consisting of nine independent Danish research and technol o- gy organisations the GTS institutes. See more at 7

8 perspective is, in practice, at least as important as taking up newly developed, hi -tech 'advanced' materials. As mentioned above, materials research is an important part of EU research and in Horizon 2020 there is considerably more emphasis than in previous research programmes on practical demonstration of research results and taking research closer to the market. The literature review and analysis of patents and patterns in international scientific publications furthermore show that the US and China focus even more on materials research than the EU. For Danish manufacturing companies this is both good and bad news. It is good news because there are technologies and materials emerging from which Danish companies could benefit. The bad news is that knowledge creation within most key technology areas is shifting eastward and the international customers of Danish companies will increasingly orient themselves towards e.g. China. Danish B2B companies will be further removed from the customers who set the industry standards. It will be more difficult to establish a position as a technologically interesting subcontractor in the value chains and innovation processes of global companies. This is a challenge where both universities and GTS institutes can play a role following the newest developments and be 'bridge builders'. It will be more important to have good Chinese contacts in the way that there are currently good links to research and innovation actors across the EU and the US. In order to maintain some focus within the broad field of advanced materials, specialising in specific industries - such as oil & gas, medical technology, or windmills - could be a potential strategy choice for the GTS institutes. However, a key result of the foresight exercise is the emphasis on the potential significance of advanced materials across the manufacturing industry as a whole. Thus, it does not appear desirable to recommend a narrowing of the GTS advanced materials effort to selected industries. Likewise, there is no immediate basis for pointing to a few concrete types of materials or technologies as being exactly the relevant ones for Danish industry since the needs of the companies vary considerably. In order for the GTS institutes to serve Danish industry best, the need is rather for a combination of broad general knowledge and in-depth local specialisation, better access to simulation, test and characterization facilities as well as tools for market implementation that live up to both commercial and regulatory frameworks. There is, however, one technology area that will be highly relevant in the coming years, namely nanomaterials, which has a very broad application across the manufacturing industry. Manufacture and test as well as characterization of nanomaterials throughout their life cycle (manufacture, use and waste/recycling) require advanced methods and equipment. There is a lot of focus on the extent to which humans and the environment may be exposed to nanoparticles and the consequences for health and environment. The interviews carried out for this foresight document that upwards 25 per cent of Danish manufacturing companies use nanomaterials or nanotechnologies in their production, and even more plan to do so in the future. The GTS institutes have a number of strengths that make them well placed to boost the use of advanced materials in Danish manufacturing companies. The institutes are in close 8

9 daily contact with the manufacturing industry, and they have thus acquired in-depth knowledge and understanding of the needs of the companies. In 2013, the GTS network of institutes had almost 20,000 Danish clients. Of these, 17,000 were private companies. 13,500 were small enterprises with less than 50 employees, a little over 2,000 were medium-sized enterprises, and 1,500 were large enterprises with more than 250 employees. The GTS institutes supply the competences and knowledge lacking in the companies and have the opportunity to transfer state-of-the-art research results from national and international universities to practical solutions for the industry. On the one hand, increasing technological complexity and the associated risks for companies when going from prototype to production means that the GTS institutes must increasingly assist the companies in pilot production and full-scale trials. This may mean that the GTS institutes move closer to the market and thus into the area of private advisors. On the other hand, the GTS institutes face competition from universities that initiate closer collaboration with companies. At the same time, many SMEs are hesitant and lack the resources to pay for advisory services. An important factor emphasized by both universities and companies is that the institutes have up-to-date equipment and that it is important that the GTS institutes continue to invest in this area. Globalisation also impacts knowledge institutions. The GTS institutes have a strong portfolio of global customers and a comprehensive network with foreign knowledge institutions not least other RTO s. The foreign knowledge institutions are also competitors, since Danish companies increasingly procure knowledge from abroad. As for national and international standards and regulation, the GTS institutes are in the front line among other things through active participation in standardisation efforts at national as well as international level. A key issue concerning advanced materials is that most standards are based on the materials of the past. There is a need for continued active efforts to bring standards in line with developments for instance, with respect to nanomaterials. In addition, in particular with respect to nanomaterials, there is an increasing need to develop internationally acknowledged measuring methods for characterization of properties of new materials, which is a precondition for establishment of standards and regulation. An important trend is the focus on sustainability and circular economy. Climate, environment and resource scarcity is a 'grand challenge' that will be a central framework condition and create the foundation including in commercial terms for industry development and use of advanced materials in the years to come. There are many aspects of these issues such as focus on bio resources, energy efficiency, sustainable energy, recycling, phase-out of harmful substances, substitution of scarce and costly resources (for instance rare metals and rare earths), longer product service life, etc. The Danish manufacturing industry is very well placed to be at the forefront of this development, and the GTS institutes must use their fortes to support the industry in its transition to 'green economy' in its broadest sense. 9

10 Practical experiments with the materials are a prerequisite for understanding the technological possibilities. The new materials have properties that can be very abstract, and 'playing around' with the new possibilities can help understand what opportunities they provide. Many small and medium sized companies are characterised by practical, rather than theoretical, knowledge. Such companies may benefit significantly from being able to test new materials in practice and in that way gain insights that they can use to develop their business. Against this background, we make the following recommendations: 1. It is recommended that a continued effort be made to build up both broad and specific knowledge and services related to materials within the GTS network, for instance in the form of Result Contracts with the Danish Agency for Science, Technology and Innovation. Internationally, especially in Asia and the US, there is substantial focus on advanced materials which may be expected in the coming years to provide results that will impact competitiveness. 2. It is recommended that across the GTS network there be focus on advanced materials and that their role in sustainability and that circular economy be integrated into future projects. This could be done in a coordinated effort for instance in the shape of a national forum in close collaboration with universities and companies. 3. It is recommended establishing a high-tech development and production centre for advanced use of materials. Such a centre should be more than the test facilities that already exist at the GTS institutes. 4. It is recommended that a coordinated effort within the area of materials focus on simulation, full-scale trials and demonstration facilities/pilot production for advanced materials and related processes. This may contribute to strengthening the position of the GTS institutes as bridge builders between the basic research at the universities and the practical needs of industry. 5. It is recommended that documentation and qualification of new materials, composites and processes including use of internationally recognised measuring methods continue to be a priority. 6. It is recommended that a model be developed for how the GTS institutes can play a more active role in the SMEs' use of advanced materials in product and process development for instance in relation to new functional surfaces. 7. It is recommended that the GTS network be involved in the education of the next generation of industry-oriented advanced materials specialists. The industry needs staff with materials competences. One of the tools for this could be a cross-disciplinary industrial PhD programme within advanced materials in collaboration with universities and industry. 8. It is recommended that the GTS network continue to focus on internationalisation which is a key element in increasing the knowledge of and collaboration with international knowledge institutions and companies, for instance with respect to the developments taking place in Asia within advanced materials. 10

11 Sammenfatning Avancerede materialer er relevante for stort set alle industriens brancher, og Europa- Kommissionen har udpeget avancerede materialer som en af fem Key Enabling Technologies (KETs) for den europæiske industri. Avancerede materialer er også et af de centrale forskningsområder i det europæiske forskningsrammeprogram Horizon I Danmark har Dansk Industri og DTU i en rapport sammen med ledende danske virksomheder identificeret nye materialer som en vigtig nøgle til at understøtte vækst og øge konkurrenceevne i Danmark. I Asien, USA og Europa investeres massivt i forskning og udvikling af avancerede materialer, og det kommer i de kommende år til at give danske virksomheder både muligheder og udfordringer. Udfordringerne for indførelsen af nye materialeløsninger i den danske fremstillingsindustri kan f.eks. være krav til nye processer, nyt produktionsudstyr, nye kvalitetssikringsstandarder og behov for ny viden på alle niveauer. Det indebærer en usikkerhed omkring implementeringen, og til trods for allerede udviklede demonstratorer og dokumenteret mulighed for langsigtede gevinster får det virksomheder til at holde sig tilbage og dermed miste vækstmuligheder. Forsknings- og Innovationsstyrelsen har bedt GTS-institutterne om gennem et teknologisk fremsyn at skabe overblik over innovationspotentialet og de teknologiske muligheder i de kommende 3 8 år. Fremsynet her er gennemført af Teknologisk Institut og FORCE Technology i en arbejdsgruppe med de øvrige GTS-institutter. Fremsynet er gennemført i perioden oktober 2014 januar Forsknings- og Innovationsstyrelsen har fået gennemført i alt tre fremsyn, og en del af formålet har været at afprøve nogle af de eksisterende metoder til fremsyn. Resultaterne i dette fremsyn bygger på litteraturstudier, analyser af globale databaser med videnskabelig litteratur og patenter, interview med forskningsmiljøerne på de danske universiteter, interview med virksomheder samt korte telefoninterview med 100 fremstillingsvirksomheder. Analyserne er gennemført af Teknologisk Institut og samlet og diskuteret af arbejdsgruppen i GTS. Som en del af forløbet har en række interessenter givet input, og interessenter har også haft lejlighed til at kommentere på rapporten. Disse kommentarer er samlet bagerst i rapporten som et bilag. Avancerede materialer spænder over et enormt felt og har betydning for stort set alle brancher. I oplægget til Forsknings- og Innovationsstyrelsen er der derfor peget på 4 underemner: Unikke materialer, funktionsoptimerede overflader, manufacturing materials og kvalitetssikring og dokumentation af materialers egenskaber. Litteraturstudiet, tilkendegivelser fra interessenter og interview med forskningsmiljøerne og virksomhederne viste, at avancerede materialer både er nye, højteknologiske materialer (som f.eks. kulstof nanorør og grafen) og kendte materialer, som anvendes på en ny og avanceret måde. Eksempelvis kan kendte materialer opføre sig uforudsigeligt, når de bliver anvendte under højt pres, høje temperaturer eller i et specielt miljø f.eks. på en boreplatform. For virksomhederne er det sidste perspektiv i praksis mindst lige så væsentligt. Litteraturstudiet dokumenterede, at EU's forskningsprogrammer har fokus på avancerede materialer, og i Horizon2020 er der i højere grad end tidligere lagt vægt på, at forskningen skal være tæt på anvendelse og markedet. Litteraturstudiet og analyser af patenter 11

12 og mønstre i videnskabelige publikationer viser desuden, at der i USA og Kina er endnu større fokus på materialeforskningen end i EU. For danske virksomheder er det både gode og dårlige nyheder. Det er gode nyheder, fordi der er teknologier og materialer på vej, som danske virksomheder vil kunne få udbytte af. Det er dårligt nyt, fordi den nyeste viden om nøgleteknologier trækker mod øst, og de eksportkunder, som danske virksomheder ofte har, vil også i stigende grad orientere sig mod f.eks. Kina. Danske B2B-virksomheder får længere til de kunder, som sætter standarden. Det bliver vanskeligere at være den teknologisk interessante underleverandør, som i værdikæden kan spille med i de globale virksomheders innovationsprocesser. Det er en udfordring, hvor både universiteter og GTS er kan spille en rolle i at følge udviklingen og være brobyggere. Det bliver vigtigere at have gode kinesiske kontakter, ligesom der er gode kontakter til videnmiljøer rundt om i Europa og USA. Avancerede materialer er et bredt felt og det kunne være en strategi for GTS-nettet at specialisere sig i forhold til enkelte (højt profilerede) branchers behov eksempler kunne være olie/gas, medicoteknik eller vindmøller. På basis af fremsynets resultater, som netop understreger den brede betydning af materialer på tværs af industrielle brancher, synes det dog at være uhensigtsmæssigt at anbefale en branchemæssig begrænsning af GTS ernes arbejde med avancerede materialer. Der heller ikke umiddelbart grundlag for at pege på få, konkrete materialegrupper eller teknologier, som lige præcis er de områder, som industrien efterspørger. Avancerede materialer er et bredt fagfelt, og virksomhedernes behov er meget forskellige. For at GTS-nettet kan betjene industrien bedst, er der snarere behov for en kombinationen af opbygning af mere almen viden hos mange og dyb specialisering lokalt, bedre adgang til simulerings-, test- og karakteriseringsfaciliteter samt værktøjer til implementering i markeder, der både skal opfylde kommercielle og lovgivningsmæssige rammer. Ét (bredt) teknologiområde, der vil være stort fokus på i de kommende år, er nanomaterialer, som også har en meget bred anvendelsesprofil på tværs af industrielle brancher. Fremstilling og test af samt karakterisering af nanomaterialer i hele deres livscyklus (fremstillings-, brugs- og affalds-/genbrugsfasen) kræver avancerede metoder og udstyr. Der er fokus på, i hvor høj grad mennesker og miljø kan blive eksponeret til nanopartikler, og på de konsekvenser, det kan have for sundhed og miljø. Fremsynets interviewafsnit dokumenterer, at op til 25 % af danske fremstillingsvirksomheder anvender nanomaterialer eller teknologi i deres produktion og flere planlægger at tage området op. GTS-institutterne har en række styrker, som placerer institutterne godt i forhold til at løfte anvendelsen af avancerede materialer i danske industrivirksomheder. Institutterne har tæt daglig kontakt til industrien og derigennem kendskab til og forståelse af virksomhedernes behov. I 2013 havde GTS-nettet knap danske kunder. Af dem var de private virksomhedskunder af disse virksomheder var små virksomheder med færre end 50 ansatte, godt var mellemstore virksomheder, og var store virksomheder med mere end 250 ansatte. 2 GTS erne supplerer kompetencer og viden, der mangler i 12

13 virksomhederne, og har mulighed for at bringe frontforskningen fra universiteter i ind- og udland ind i brugbare løsninger, der kan anvendes af industrien. Institutterne har både en stor specialistviden på mange områder inden for avancerede materialer kombineret med en stor tværfaglighed og bred viden på tværs af fagområder og brancher. Dette kan danne udgangspunkt for at kombinere viden om materialer og processer på nye måder og for f.eks. anvende kendte materialer i nye sammenhænge. Stigende teknologisk kompleksitet og dermed forbundne risici for virksomhederne ved overgang fra prototype til produktion betyder, at GTS-institutterne i stigende grad må udvikle og bistå virksomhederne med ydelser som pilotproduktion og fuldskalaforsøg. Det kan betyde, at GTS-institutterne kommer tættere på markedet og dermed ind i en grænseflade til private rådgivere. På den anden side presses GTS erne af, at universiteterne tager mange tiltag for at bevæge sig tættere på virksomhederne. Samtidig er der blandt mange SMV er tøven over for (og mangel på ressourcer til) at betale for rådgivningstjenester. En væsentlig faktor, der fremhæves af både virksomheder og af universiteterne, er, at GTS-institutterne har moderne udstyr, og det er vigtigt, at GTS-institutterne fortsat investerer på dette område. Globaliseringen har også stor betydning for videninstitutioner. GTS erne står stærkt med globale kunder og et omfattende netværk til udenlandske videninstitutioner ikke mindst andre RTO er. De udenlandske videninstitutioner er også konkurrenter, i og med at danske virksomheder i stigende grad henter viden i udlandet. I forhold til nationale og internationale standarder og lovgivning er GTS erne med på forkant blandt andet gennem aktiv deltagelse i standardiseringsarbejde såvel nationalt som internationalt. Et problem i forhold til avancerede materialer er dog, at de fleste standarder er baseret på fortidens materialer. Der er behov for en fortsat aktiv indsats for at bringe standarderne i overensstemmelse med udviklingen f.eks. i forhold til nanomaterialer. Desuden er der, specielt inden for nanomaterialer, et stigende behov for udvikling af internationalt anerkendte nøjagtige målemetoder til karakterisering af nye egenskaber, hvilket er en forudsætning for etablering af standarder og lovgivning. En trend, der er i fokus alle steder, er bæredygtighed og cirkulær økonomi. Klima, miljø og ressourceknaphed er en grand challenge, som vil være en helt central rammebetingelse og skabe grundlaget også det forretningsmæssige for industriens udvikling og anvendelse af avancerede materialer i de kommende år. Problematikken har mange aspekter: Fokus på bioressourcer, energieffektivitet, vedvarende energi, genindvinding og -anvendelse, udfasning og substitution af skadelige stoffer, substitution af knappe og dyre ressourcer (f.eks. sjældne metaller og jordarter), længere produktlevetid og meget mere. Dansk industri har særdeles gode forudsætninger for at være på forkant med udviklingen, og GTS erne skal udnytte deres spidskompetencer til at støtte industrien i omstillingen til grøn økonomi i den bredeste forstand. 2 Uddannelses- og Forskningsministeriet, Styrelsen for Forskning og Innovation: Performanceregnskab for GTSnet

14 Praktiske eksperimenter med materialerne er en forudsætning for at opnå en forståelse af de teknologiske muligheder. De nye materialer har egenskaber, som kan være meget abstrakte, og hvor kun legen med de nye muligheder for alvor skaber en forståelse for de nye muligheder. Mange små og mellemstore virksomheder er karakteriseret ved at være funderet i praktisk viden frem for teoretisk viden. De kan have stor gavn af at kunne prøve ting af i praksis og på den måde få en indsigt, som de kan bruge til at udvikle deres forretning. På denne baggrund er de strategiske anbefalinger i kort form - følgende: 1. Det anbefales, at der forsat arbejdes med en både bred og specifik opbygning af materialeviden og -ydelser i GTS-netværket i regi af f.eks. RK-kontrakter. Der er internationalt, og især i Asien og USA, et stort forsknings- og innovationsmæssigt fokus på avancerede materialer. Det må i de kommende år forventes at give resultater, som får konkurrencemæssig betydning. 2. Det anbefales, at der på tværs af GTS-netværket fokuseres på avancerede materialer, og at deres rolle i bæredygtighed og cirkulær økonomi integreres i kommende projekter. Dette kan evt. ske i en koordineret indsats f.eks. i form af skabelse af et nationalt forum i tæt samarbejde med universiteter og virksomheder. 3. Det anbefales, at der skabes et højteknologisk udviklings- og produktionscenter for avanceret materialeanvendelse. Et sådant center er mere end de testfaciliteter, som allerede findes på GTS-institutterne. 4. Det anbefales, at en koordineret indsats på materialeområdet har fokus på simulering, skalaforsøg og demonstrationsfaciliteter/pilotproduktion for avancerede materialer og processer, der kan bidrage til at styrke GTS ernes position som brobygger mellem grundforskningen på universiteterne og industriens praktiske behov. 5. Det anbefales, at dokumentation og kvalifikation af nye materialer, materialesammensætninger og processer herunder anvendelse af internationalt anvendte målemetoder fortsat er et prioriteret tema. 6. Det anbefales, at der udvikles en model for, hvordan GTS erne kan spille en mere aktiv rolle i SMV ernes anvendelse af avancerede materialer i produkt- og procesudvikling eksempelvis i forhold til nye funktionelle overflader. 7. Det anbefales, at GTS-netværket involveres i uddannelsen af næste generation af industriorienterede specialister i avancerede materialer. Industrien efterspørger medarbejdere med materialekompetencer. Et af redskaberne er et tværfagligt erhvervs-ph.d.-program inden for avancerede materialer sammen med universiteter og industrien. 8. Det anbefales, at GTS-netværket fortsat har fokus på internationalisering, som er et nøgleelement i forhold til at øge kendskabet til og samarbejdet med internati o- nale videninstitutioner og virksomheder. Det gælder f.eks. i forhold til den udvikling, der sker i Asien inden for avancerede materialer. 14

15 1. Indledning Styrelsen for Forskning og Innovation bidrager til at udvikle nye ydelser hos de godkendte teknologisk serviceinstitutter (GTS-institutterne 3 ) gennem finansiering af Resultatkontrakter (RK er), som typisk har til formål at fremme opbygning af kompetencer og arbejdsmetoder. RK er har først og fremmest et prækompetitivt sigte ved at understøtte en opbygning af GTS-institutterne på områder, som på sigt kan danne grundlag for GTSydelser til gavn for erhvervslivet og samfundet i spændingsfeltet mellem markedet og især anvendelse af ny teknologi. Styrelsen for Forskning og Innovation har efterlyst et nyt grundlag for prioritering og allokering af midler til fremtidige RK er. På denne baggrund har Styrelsen for Forskning og Innovation igangsat tre teknologi- og innovationsfremsyn med dobbelt sigte. Dels skal de tilvejebringe erfaringer med teknologi- og innovationsfremsyn som metode for prioritering af fremtidige RK er, dels skal de udpege strategiske spor, inden for hvilke fremtidige RK er kan igangsættes Hvad er teknologi- og innovationsfremsyn? Ved at studere udviklingstendenser og strategiske usikkerheder, som vi allerede kan se i dag, er det muligt at danne sig et kvalificeret billede af mulige udviklingsveje og dermed afdække det fremtidige strategiske spillerum. Med udgangspunkt i GTS-institutterne handler dette teknologi- og innovationsfremsyn derfor om at trække på den samlede viden om den teknologiske udvikling og om de muligheder, teknologien skaber for udvikling af nye produkter. Det vil imidlertid være for snævert kun at se på teknologiudviklingen. Udviklingstendenser med rod i politiske, økonomiske og samfundsmæssige forhold har også betydning for fremtidens efterspørgsel efter GTS-ydelser. Det er udviklingstendenser, som kan påvirke virksomhederne om 3-8 år, der er i fokus. Så fjernt i tid, at der kan være flere mulige udfald og så nært, at det også er relevant at bygge på eksisterende teknologier som værende understøttende for de beslutninger, vi træffer i dag. Udviklingstendenserne har forskellige karakteristika. Nogle er mere præcise og sikre, mens andre er mere diffuse og spekulative. For nogle tendenser er det klart, hvad konsekvenserne er, og vi kan handle. For andre er det mere uklart. Målet med et teknologi- og innovationsfremsyn er ikke at forudse fremtiden. Det er ikke muligt. Fremsynet giver en platform for diskussion og en fælles videnplatform og tankeproces for de interessenter, der er berørt af processen. Med fremsyn menes der: "Foresight involves systematic attempts to look into the longer-term future of science, technology, economy, and society with a view to identifying emerging generic technologies likely to yield the greatest economic and social benefit" (Jørgensen, 2001). 3 Alexandra Instituttet, AgroTech (Institut for Jordbrugs- og Fødevareinnovation), Bioneer, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI), DELTA (Dansk Elektronik, Lys og Akustik), Danmarks Nationale Metrologiinstitut (DFM), DHI (Dansk Hydraulisk Institut), FORCE Technology og Teknologisk Institut. 15

16 Foresight is a process which involves intense iterative periods of open reflection, networking, consultation and discussion, leading to the joint refining of future visions and the common ownership of strategies it is the discovery of a common space for open thinking on the future and the incubation of strategic approaches (Cassingena Harper, 2003). Måske kan nøgleordene i ovenstående samles i en forståelse af teknologi- og innovationsfremsyn, hvor nøgleaktører får lejlighed til på et oplyst grundlag at skabe og løbende forbedre en vision om fremtiden. Man kan ikke stemme om fremtiden, men en fremstilling af forskellige, plausible og ligeværdige billeder af fremtiden kan gøre aktørerne mere årvågne i deres respektive strategiske valg. Et teknologisk fremsyn kan således opsummeres i fem K er for: Koncentration om et langsigtet perspektiv Kommunikation mellem forskellige aktører fra innovationssystemet Koordination mellem forskellige aktører og deres fremtidige F&U-aktiviteter Konsensus om fremtidige mål og forskningsprioriteringer Kommitment blandt forskellige aktører til resultater af teknologisk fremsyn og deres transformation til konkret beslutningstagen (Jørgensen, 2001) Formål Formålet med fremsynet er at få et overblik over innovationspotentialet og de teknologiske muligheder, som avancerede materialer giver danske virksomheder i et års perspektiv. Fremsynet vil på baggrund af analysen give strategiske anbefalinger til, hvordan udfordringer, potentialer og behov hos danske virksomheder bedst imødekommes således, at unikke danske kompetencer udnyttes bedst muligt, og industriens vækstpotentiale i brugen af avancerede materialer bedst muligt indfries Metode Dette fremsyn om avancerede materialer er baseret på en række forskellige dataindsamlings-, analyse- og konsultationsmetoder, der supplerer hinanden. De anvendte metoder introduceres kort i det følgende Litteraturgennemgang Analysen blev indledt med et litteraturstudie, hvor en række af de nyeste policy rapporter, roadmaps og strategier fra danske og udenlandske kilder blev gennemgået med henblik på at skabe et overblik over state-of-the-art på avancerede materialer, udviklingstrends m.m. Herunder er der også gennemgået nyere afsluttede og påbegyndte FP7- forskningsprojekter. Litteraturlisten er vedlagt i afsnit 7.1, og gennemgangen af materialeforskningsprojekter under FP7 er vedlagt som Bilag C Tech mining Teknologisk Institut har sammen med Thomson Reuters og Georgia Tech udviklet datamining-redskaber til at analysere globale patentdata og globale litteraturdatabaser. Det 16

17 giver mulighed for at følge den forskningsmæssige og markedsmæssige interesse for teknologier. Databaserne giver indsigt i, hvor i verden, hvornår, i hvilke brancher og af hvem, der investeres i forskning og udvikling af udvalgte teknologier. Som demonstration af metoderne og anvendeligheden af tech mining er der gennemført to analyser i dette fremsyn: En om kulstof-nanorør (carbon nanotubes) og en om Diamond-Like Carbon. Resultaterne er vedlagt i Bilag D og E. Analyserne viser, hvor i verden forsknings- og udviklingsaktiviteten er størst, hvem forskningsmiljøerne udgøres af, og i hvilket omfang danske forskningsmiljøer er en del af det Interview med videnmiljøer For at få et indtryk at de danske styrkepositioner er der gennemført interview med repræsentanter for centrale danske videns- (universitets-)miljøer: DTU, SDU, AAU og AU. Interviewene handler om state-of-the-art på de teknologiområder, som videnmiljøerne arbejder med, og indsamler deres blik på udfordringerne i fremtiden både forskningsmæssigt og kommercielt. En liste over de gennemførte interview er vedlagt i afsnit Interview med virksomheder Der er gennemført otte caseinterview med virksomheder, der arbejder med unikke materialer, overfladebehandling og manufacturing materials. Virksomhederne blev udvalgt på baggrund af GTS-eksperters anbefalinger, interview med videnmiljøer samt desk research. Formålet med cases er at få et indtryk af de udfordringer og den efterspørgsel, virksomhederne forventer at komme til at stå overfor. Interviewene blev gennemført som telefoninterview. Interviewene resulterede i casebeskrivelser af virksomhedernes arbejde med og udfordringer i forbindelse med avancerede materialer. Casebeskrivelserne er integreret i kapitel 4, og en liste over interviewpersonerne findes i afsnit 7.1. Caseinterviewene blev endvidere anvendt som det primære input til SWOT-analysen på den strategiske GTS-workshop Delphi-interview med virksomheder Der er gennemført en telefonbaseret survey med direktører for danske virksomheder. En stikprøve af direktører for danske virksomheder har taget stilling til en række udsagn, som blev udledt af interview med virksomheder og universiteter. Virksomhedslederne blev bedt om at score relevansen af de identificerede udsagn for deres virksomhed med det formål at få kvantificeret og underbygget de observationer, som er gjort i casestudierne om markedet for nye teknologier. Stikprøven blev taget blandt fremstillingsvirksomheder med mindst 50 ansatte og andre private virksomheder med mindst 250 ansatte. Der blev skabt kontakt til 309 virksomheder, og 77 af disse fandt emnet avancerede materialer relevant for deres virksomhed. Resultaterne af surveyen findes i afsnit

18 Ekspertworkshop De foreløbige resultater fra litteratur, ekspertinterview og tech mining blev præsenteret for arbejdsgruppens tekniske eksperter og tre udvalgte eksperter (virksomhedsrepræsentanter) på en workshop. Eksperterne blev bedt om at give et bud på teknologiske trends og om at vurdere teknologiernes betydning for danske virksomheder. Resultaterne fra workshoppen er anvendt bredt gennem rapporten især i forbindelse med identifikation af trends og virksomhedsbehov. En liste over deltagerne i workshoppen er vedlagt i bilag A Strategisk workshop med GTS Som et af de sidste led i fremsynsprocessen blev der afholdt en strategisk workshop med ledere fra de relevante GTS-institutter. På workshoppen blev resultaterne præsenteret for lederne, og i samarbejde blev der opstillet en analyse af institutternes nuværende styrker og svagheder, muligheder og begrænsninger (SWOT) for at kunne levere den brede pakke af GTS-ydelser til virksomhederne i takt med, at teknologierne udvikler sig, og markedets efterspørgsel ændrer sig. Resultaterne af SWOT-workshoppen udgør et centralt input til udarbejdelse af de strategiske anbefalinger i afsnit Organisering Fremsynet er organiseret omkring en arbejdsgruppe, GTS-sekretariatet og et analyseteam: GTS-arbejdsgruppen består af følgende: Peter Sommer-Larsen, Teknologisk Institut (projektleder) Lisbeth Hilbert, FORCE Technology Marianne Strange, FORCE Technology Lars Pleth Nielsen, Teknologisk Institut Leif Højslet Christensen, Teknologisk Institut. Arbejdsgruppen har fulgt arbejdet i fremsynet og rådgivet om strategiske valg i projektet f.eks. udpegning af teknologi- og markedsområder og eksperter til interview samt varetaget kontakten til de involverede GTS-institutter. Arbejdsgruppen har holdt tre møder, ligesom der har været en løbende dialog mellem gruppen og analyseteamet. Alle medlemmer af arbejdsgruppen har endvidere deltaget i et af interviewene med videnpersoner (universiteter). Ud over selve arbejdsgruppen har en bredere kreds af repræsentanter for de øvrige GTSinstitutter bidraget til processen gennem deltagelse i et af arbejdsgruppemøderne samt i den afsluttende SWOT-workshop (se deltagerliste i Bilag A). GTS-Sekretariatet har varetaget den løbende kontakt til interessenter og har stået for det indledende interessentmøde og den afsluttende interessenthøring. Desuden har GTSsekretariatet bidraget med sparring til analyseteamet. 18

19 Analyseteamet er fra Teknologisk Instituts Center for Analyse og Erhvervsfremme, som har stor erfaring i scenarieudvikling, teknologiske kortlægninger, interviewundersøgelser, proceshåndtering mv. 19

20 2. State-of-the-art 2.1. Hvad er avancerede materialer? Hvad er et materiale? Inden vi ser nærmere på, hvad avancerede materialer er, vil det være nyttigt at fastslå, hvad et materiale som sådan er. Helt overordnet har materialer normalt en teknisk anvendelse, og er normalt faste stoffer. Materialer kan inddeles i følgende hovedgrupper: Metaller, keramer (cement, beton, glas, tegl osv.), polymermaterialer, kompositter, halvledere samt cellulosebaserede materialer som træ og mineralske materialer som f.eks. granitsten. Materialer kan endvidere opdeles efter deres hovedfunktion: Konstruktionsmaterialer: Stål og andre metaller, beton, glas, træ, plast kan forarbejdes til et emne eller en konstruktion. Funktionelle materialer: F.eks. halvledere, nanomaterialer, magnetiske materialer, piezoelektriske materialer, hukommelsesmaterialer, speciallegeringer, biokompatible materialer, lavfriktionsoverflader stoffer med egenskaber, der giver dem en individualitet, efter hvilken de klassificeres. Materialevidenskab og teknologi er fagområdet for materialers fremstilling, karakterisering, opbygning, egenskaber og forarbejdning. Avancerede materialer Der findes ikke nogen entydig definition eller afgrænsning af begrebet avancerede materialer, og der er betydelige variationer i kategorisering og terminologi. Begrebet anvendes typisk om materialer med nye eller væsentligt forstærkede egenskaber (Featherston & O Sullivan 2014). En lidt anden formulering er, at avancerede materialer er skræddersyede til at opfylde specifikke funktioner og/eller have forbedrede strukturelle egenskaber (Oxford Research 2012). Den europæiske teknologiplatform for avancerede materialer EuMaT definerer i sin Strategic Research Agenda avancerede materialer mere bredt som den næste generation af materialer og produktionsmetoder, f.eks.: Nye materialegrupper, f.eks. nanomaterialer, MMC (metal matrix composites), multimaterialestrukturer, funktionelle materialer og smarte/aktive materialer. Nye produktionsmetoder, f.eks. for multimaterialestrukturer, spraypåføring af MMC, nye overfladebehandlingssammenføjninger og støbemetoder, pulvermetallurgiske metoder og kompositmaterialer. Hybridmaterialesystemer, f.eks. nyskabende brug af avancerede materialer sammen med traditionelle materialer i multimaterialestrukturer. 4 Et andet begreb, som især anvendes inden for EU-Kommissionens område, og som i høj grad overlapper med begrebet avancerede materialer, er Value Added Materials (VAM), der er blevet defineret som nye materialer med avancerede egenskaber, som er skabt 4 EuMaT: Strategic Research Agenda,

21 gennem teknologisk udvikling og videnintensiv produktion (Oxford Research 2012, p. viii). Avanceret anvendelse Interview med danske videnmiljøer og med danske industrivirksomheder indikerer imidlertid et andet vigtigt perspektiv, nemlig at det ikke så meget handler om, at materialet i sig selv er avanceret (eller nyt), men at det for mange virksomheder snarere handler om avanceret anvendelse af måske allerede eksisterende materialer. Avanceret anvendelse af materialer er f.eks., når: Materialerne anvendes på nye måder, Materialerne anvendes i nye sammenhænge Bedre materialeforståelse fører til innovation, og/eller Materialet i sig selv kræver et højt teknologisk niveau at håndtere. Dette perspektiv er i praksis meget væsentligt for virksomhederne. Avanceret anvendelse af kendte materialer (f.eks. stål eller den rette stållegering) kan have lige så stor økonomisk betydning for virksomhederne som anvendelse af det, der normalt ville blive betegnet som avancerede materialer. Vi har derfor også medtaget denne dimension af avancerede materialer i denne analyse. Kategorisering Materialer kan kategoriseres på mange forskellige måder ud fra materialetyper (f.eks. stål og andre metallegeringer, superlegeringer (super alloys), polymerer, kulstofmaterialer, keramer, kompositter, biomaterialer osv.), egenskaber (f.eks. elektrisk, optisk, magnetisk), skalaen der arbejdes indenfor (nano, mikro eller makro) eller anvendelsesområder (f.eks. forskellige industrisektorer eller teknologiområder). 5 Dette illustreres i Figur 1. 5 Se f.eks. Featherston & O Sullivan 2014, Oxford Research

22 Figur 1 Skematisk illustration af almindeligt brugte kategoriseringer af materialer Kilde: Efter Featherston & O Sullivan 2014, p. vii Det store antal af og variationen i kategoriseringen af avancerede materialer betyder, at enhver strategi eller roadmap må træffe nogle valg om, hvilke kategorier af avancerede materialer, der skal adresseres. Typiske måder at strukturere indsatser i forhold til udvikling og brug af avancerede materialer er at fokusere på udvalgte kategorier af avancerede materialer ud fra innovationsbehov på specifikke teknologiområder eller industrielle værdikæder eller i forhold til udvalgte samfundsmæssige udfordringer ( grand challenges ). Set ud fra et industrielt anvendelsesperspektiv er en måde at opdele materialeområdet på den, som anvendes af EuMaT (European Technology Platform for Advanced Engineering Materials and Technologies, EuMaT baserer sin Strategic Research Agenda på arbejdet i syv arbejdsgrupper: 1. Modelling and Multiscale 2. Materials for Energy (konventionel el-produktion, alternativ energi, energitransmission og lagring og energibesparelser) 3. Nanomaterials and Nanostructured Materials for Functional and Multifunctional Applications (nanopartikler, nanotubes, nanowires, biomaterialer, coatings) 4. Knowledge-based structural and functional materials (metaller, kompositter, polymerer, m.fl.) 5. Lifecycle, impacts, risks 6. Materials for Information and Communication Technologies 7. Biomaterials (materialer for sundhed, biobaserede produkter). Opdelingen er interessant, og det blev overvejet i forbindelse med dette fremsyn at anvende en tilsvarende opdeling af materialeområdet. Opdelingen viste sig dog ikke at være hensigtsmæssig set i et dansk industrielt perspektiv og inden for den tidsramme, som dette fremsyn dækker. Den er derfor blot medtaget her for at illustrere nogle af de centrale forskningsområder inden for den aktuelle materialeforskning. 22

23 2.2. Internationale satsninger på avancerede materialer EU Avancerede materialer er af EU defineret som en af de seks Key Enabling Technologies dvs. tværgående nøgleteknologier. Avancerede materialer ses som centrale drivkræfter for innovation inden for et bredt spektrum af vigtige teknologier og industrisektorer. Avancerede materialer er også essentielle i forhold til at imødegå de såkaldte grand challenges de store udfordringer, som alle udviklede økonomier står overfor f.eks. på områder som mobilitet, sundhed/aldring og energi. I Europa gennemføres der tusindvis af forsknings- og innovationsprojekter gennem EU's programmer: Horizon 2020 og dets forgænger FP7, COSME og dets forgænger Competitiveness & Innovation programme (CIP), 3rd Health Programme, Coal & Steel og Consumer programme. I perioden er der iværksat over projekter alene under FP7, hvoraf projekter er afsluttet med udgangen af FP7-projekter vedrører avancerede materialer. Projekterne om avancerede materialer har tilsammen kostet 5,5 milliarder euro og er støttet med EU-midler for knap 3,8 milliarder euro (se flere detaljer i Bilag C). Det tværgående aspekt af avancerede materialer ses tydeligt i Horizon2020, hvor der er endnu større fokus på avancerede materialer, og mange dele af forskningsprogrammet inddrager dette område. Hovedprogrammet er dog at finde under det såkaldte LEITinitiativ (Leadership in Enabling and Industrial Technologies), hvor NMPB 6 -programmet (Nanotechnologies, Advanced Materials, Advanced Manufacturing and Processing, and Biotechnology) dækker avancerede materialer. Et vigtigt aspekt af Horizon2020 er desuden, at der i endnu højere grad end tidligere fokuseres på, at en ikke ubetydelig del af forskningen skal være tæt på markedet. Det vil sige, at der fokuseres på områder, hvor der kun mangler det sidste forskningsmæssige skub for at nå resultater, der kan implementeres herunder f.eks. demonstrationsprojekter og pilot lines USA Som de fleste andre industrinationer satser USA stort på avancerede materialer som et centralt element i fremtidens industrielle teknologier, der skal skabe grundlaget for fastholdelse og udvikling af fremstillingsindustrien, jobskabelse og innovation. I dag kan det tage 20 år eller mere for et nyt materiale at blive integreret i kommercielle produkter. Men denne proces anses for at være for langsom i lyset af de mange udfordringer, som avancerede materialer kan bidrage til at løse. USA s Materials Genome Initiative (MGI) 7 blev igangsat som en stor national satsning i 2011 med det formål at fordoble hastigheden og reducere omkostningerne til at opdage, udvikle og bringe nye avancerede materialer til markedet. 6 NMPB-programmet var i FP7 kendt som NMP, men har nu fået tilføjet bioteknologi og dermed det sidste B. I arbejdsprogrammet og de enkelte calls holdes bioteknologi dog adskilt fra NMP-området. 7 Afsnittet er baseret på National Science and Technology Council (2011) og Executive Office of the President (2012) 23

24 MGI er en multiinstitutionel indsats, der skal virke som en katalysator for nye politikker, ressourcer og infrastruktur, som skal støtte amerikanske forskningsinstitutioner og virksomheder i at få nye materialer hurtigere på markedet. Allerede i 2012 blev der igangsat ni føderale programmer i Department of Energy, Department of Defense, National Institute of Standards and Technology og National Science Foundation til støtte for MGI. Samtidig gik en lang række universiteter og virksomheder ind med indsatser til støtte for implementeringen af MGI på tre hovedområder: Udvikling af en ny materialeinnovationsinfrastruktur inden for computation (databehandling, modellering, simulering osv.), forsøg/eksperimenter, digitale data og netværkssamarbejde Forskning i en række højt prioriterede materialeproblemer af national betydning Opbygning af et fællesskab (community), der lægger vægt på uddannelse af arbejdsstyrken og en kollaborativ tilgang til udvikling af avancerede materialer. Samtidig bygges der på den viden og ekspertise, der er til stede i en række national labs og i andre forskningsinstitutioner private såvel som offentlige. Omdrejningspunktet i den amerikanske indsats er udnyttelsen af digitale teknologier til hurtigere databehandling, simulering, modellering osv. kombineret med samarbejde og deling af viden på tværs af institutioner og virksomheder med det overordnede formål at øge hastigheden på udviklingsprocessen for avancerede materialer. Der er således tale om en koordineret national indsats eller platform og en meget betydelig investering af både offentlige og private midler i initiativet Kina Kina har planøkonomi, og for perioden er der lavet en udviklingsplan (Development Plan of National Strategic Emerging Industries during the 12th Five-Year-Plan Period ( ). 8 Det kinesiske statsråd har arbejdet med dette siden 2010, og planen har forventninger om vækstrater på 20 procent for nye industrier og om, at strategic emerging industries allerede nu i 2015 skal udgøre 8 procent af BNP. Det er en stor udfordring, eftersom Kina skal balancere mellem at investere i nye industrier og teknologier, samtidig med at energiforbrug og miljøbelastninger skal under kontrol. Morgan Stanley peger på, at den 12. femårs plan er et markant nybrud i Kina, hvor fokus skifter fra at skabe vækst gennem eksport og investeringer til nu at trække mere på et nyt internt marked bestående af 1,3 milliarder forbrugere, som hele tiden bliver rigere. Udviklingen i strategic emerging industries spiller en vigtig rolle for Kina for både opgradering af den industrielle struktur og til at møde de store ressource- og miljøudfordringer. Den stigende interesse er afspejlet i patentudviklingen (se bilag D og E), hvor Kinas teknologiske oprustning er helt tydelig. Den teknologiske oprustning er et stærkt kinesisk forsvar til at beholde den teknologiske udvikling og de arbejdspladser, der allerede er trukket til Kina. 8 porttypestohtml.jsp?contentid= c-11e2-9fa4-3b1a37daf5b5&country=china&option=pdf. Afsnittet bygger på dette notat fra JRC. Kildedokumenterne er på kinesisk. Se desuden Morgan Stanley briefing samt Danish Technological Institute et al.: Study on the international market distortion in the area of KETs: A case analysis, European Commission, DG Enterprise and Industry,

25 I udviklingsplanen har Kina udpeget syv nøgleområder, og område nummer fem er New Materials Industry, som indeholder tre punkter: New functional materials, advanced structural materials og high-performance composite materials. Der er forskningsfokus på både materialer og nanoteknologi. Planen betyder, at man må forvente, at den teknologiske udviklingsaktivitet, der er set hos både kinesiske universiteter og virksomheder, vil blive fastholdt eller øget i de kommende år. For Kina er det et afgørende spring op ad værdikæden, og forskningen og udviklingen underbygges af en forøgelse af R&D-udgifterne fra 1,7 procent af BNP i 2011 til 2,2 procent af BNP frem mod R&D kan ikke stå alene, så der investeres i videnbaseret fremstilling, uddannelsesreformer og andre investeringer i human kapital. Kina får flere faguddannede, flere specialister, flere ingeniører og flere videnskabsfolk, ligesom landet er på vej til at forlade den lavteknologiske, arbejdskraftintensive industri, som har skabt fundamentet, og rykker med hurtige skridt op til højværdi- og højteknologisk produktion. Nature Publishing Index 2012, China 9 identificerer Chinese Academy of Sciences (CAS) som den væsentligste institution inden for F&U af materialer. Fokus på avancerede materialer findes bl.a. på en række State Key Laboratories lokaliseret på såvel CAS-institutter som førende universiteter. Chinese Academy of Sciences har udgivet Advanced Materials Science & Technology in China: A Roadmap to 2050 som et af 18 strategiske fremsyn på forsknings- og teknologiområdet. 10 Den peger på nanomaterialer og materialer for informationsteknologi, bioteknologi og energiteknologier som indsatsområder. Rapporten anser kontrol med og forståelse for livscyklusomkostninger for materialer og produkter som særlig vigtige i moderniseringen af Kina og peger på behov for: (1) Realisering af præcis proceskontrol og design gennem forståelse af forholdet mellem struktur og ydeevne og præcise prognoser for materialers ydeevne; (2) Effektiv genanvendelse af materiale; (3) Integration af struktur og funktion i materialer; (4) Analyse og afprøvningsteknik til materialer. Vi vurderer, at det for danske virksomheder både er gode og dårlige nyheder. Det er gode nyheder, fordi kineserne vil bidrage med innovativ teknologi og materialer, som danske virksomheder kan udnytte. Det er dårlige nyheder, fordi state-of-the-art-viden om nøgleteknologier trækker mod øst, og fordi de eksportkunder, som danske virksomheder har, også i stigende grad vil orientere sig mod Kina. Danske B2B-virksomheder er ofte underleverandørvirksomheder, og vejen til de kunder, som sætter standarden, bliver længere. Det er en udfordring, hvor både universiteter og GTS er kan spille en rolle i at følge udviklingen og være brobyggere. Det bliver vigtigere at have gode kinesiske kontakter, ligesom der er gode kontakter til videnmiljøer i USA Advanced Materials Science & Technology in China: A Roadmap to 2050, Editors: Ke Lu, Lidong Chen, Tianbai He, Qing Yan, Springer Link, 2010, ISBN: (Print) (Online) 25

26 2.3. Tre udvalgte områder Som ovenstående illustrerer, er avancerede materialer et meget stort og komplekst område. Som udgangspunkt for denne analyse blev der udvalgt tre underområder. Disse tre områder blev valgt med henblik på at dække eksempler indenfor de nyeste supermaterialer (unikke materialer); avancerede materialer til fremstillingsindustrien (manufacturing materials); og en bredt anvendt materialeteknologi (overfladebelægning), hvor egenskaber kan skræddersyes til anvendelsen (funktionsoptimerede overflader). De tre områder har forskellige tidsperspektiver for deres anvendelse nemlig på lang sigt, på vej i anvendelse, og bruges allerede af virksomheder med avancerede produkter. Selv om valget af disse områder udgjorde en indsnævring af det meget brede materialeområde, viste disse sig at være komplekse og ikke i alle tilfælde de områder, som vækker mest genklang hos danske industrivirksomheder Unikke materialer Den materialeteknologiske forskning frembringer til stadighed nye og banebrydende materialer, som potentielt har store industrielle muligheder. For nogle materialer er der trods lovende udsigter lang vej til egentlig industriel udnyttelse og for andre er der kortere vej. Et eksempel på et unikt materiale er kulstof-nanorør (carbon nanotubes), som er omtalt i tekstboksen herunder. Et andet unikt materiale, som der er store forventninger til, er grafen. Grafen er et ét-atomigt carbonlag, som er transparent, elektrisk ledende, varmeledende og 200 gange stærkere end stål. Grafen er en todimensionel version af Buckminsterfulleren eller 'Buckyballs' og kulstof-nanorør. Mekanisk og elektrisk er grafen bemærkelsesværdig samtidig med, at det er den bedst kendte varmeleder, hvilket tilsammen gør, at grafen ses som havende store potentialer i computerindustrien. Den mindste transistor er blevet fremstillet af grafen. I et (dansk) industrielt perspektiv har grafen dog næppe de helt store potentialer inden for de nærmeste år. Andre unikke materialer omfatter f.eks. hybride materialer af metal, plast, bio og keramikker, hvor kombinationen af forskellige materialer med nye designs og fremstillingsteknikker giver mulighed for fremstilling af unikke produkter med en særlig konkurrencefordel, fordi skræddersyede materialer letter IPR-beskyttelse og vanskeliggør kopiering. Et eksempel på et ret nyt hybridmateriale er hybridpolymerer, der består af en organisk og uorganisk del bundet sammen på molekylært niveau. Hybridpolymerer kan have forbedrede egenskaber i forhold til f.eks. varmebestandighed, modstandsdygtighed over for kemikalier og UV-stråling m.m. Denne type materiale er dog stadig på forsknings- og udviklingsstadiet. Avancerede metalpolymerhybrider har også en års forskningshorisont. 26

27 Tekstboks 2.1: Tech mining kulstof-nanorør (carbon nanotubes) Kulstof-nanorør på engelsk carbon nanotubes er et stærkt materiale, som kan anvendes til f.eks. at lede elektrisk strøm. 11 Rørene kan fremstilles helt ned til 0,4 nanometer. Kulstofnanorør har været kendt i snart 25 år og blev opdaget i 1991 af den japanske fysiker Sumio Iijima. Materialet er langt stærkere end f.eks. stål og kevlarfibre, mere fleksibelt og ledende. Det er forventningen, at anvendelsen af kulstof-nanorør vil give nye muligheder i industrien. Teknologisk Institut har anvendt internationale databaser for at få et overblik over omfanget af F&U på dette område. Siden 1991 har aktiviteten været stærkt stigende, og der er ikke udsigt til, at den falder foreløbig. I runde tal er der skrevet op mod videnskabelige artikler og taget patenter alt efter tællingsmetoden. De førende nationer er Kina og dernæst USA, Japan og i mindre omfang Tyskland, Frankrig og UK. Den kinesiske udvikling er enorm, og meget tyder på, at Kina i meget højt tempo satser på at skifte fra produktioner med billig arbejdskraft til højteknologisk produktion. Danmark fylder ikke meget i den videnskabelige produktion og i patentstrømmen, men de enormt mange nye muligheder betyder, at danske virksomheder opmærksomt må følge konkurrenters anvendelse af nye materialer og selv aktivt må opsøge og udnytte mulighederne i de nye materialer i innovationsarbejdet. En detaljeret gennemgang af resultaterne af tech-mining-analysen er vedlagt som Bilag D til denne rapport. Generelt er de nye unikke materialer på et tidligt udviklingsstadie og uden de store kommercielle potentialer for dansk industri på kort sigt. Der er ikke i dette fremsyn identificeret virksomheder, der arbejder aktivt med nye unikke materialer eller forventer at komme til det inden for de nærmeste år. På lidt længere sigt vil nye unikke materialer kræve anvendelse/udvikling af nye materialespecifikke karakteriseringsmetoder og vil i mange tilfælde kræve adgang til og samarbejde omkring avanceret state-of-the-art karakteriseringsudstyr og en udvikling af sådanne løsninger til produktionskontrol Funktionsoptimerede overflader Teknologien handler om at ændre overfladekarakteristika på basismaterialer ved at pålægge et nyt overfladelag således, at overfladen får helt nye egenskaber f.eks. katalytiske, slidstærke, optimerede barriereegenskaber, visuelle egenskaber (f.eks. farve, refleksion, absorption m.m.), optimerede friktionsegenskaber, designede egenskaber over for vekselvirkningen med celler, herunder tissue engineering, optiske og dekorative egenskaber, brand- og korrosionsbestandighed, non-stick-egenskaber m.m. Det giver både mulighed for at tilføre eksisterende materialer og produkter nye egenskaber, men også at substituere basismaterialer med billigere, lettere, stærkere, nemmere producerbare eller mere miljøvenlige materialer. Avanceret overfladebehandling bruges i et meget bredt spektrum af industriens brancher. Overflader er ikke kun en eftertanke, men kan i mange tilfælde give et produkt eller element egenskaber, som kan skabe helt ny funktionalitet, nye anvendelsesmuligheder og ikke mindst nye markedsmuligheder (SEAC SIG 2014). Skræddersyede overflader er et forskningsfelt, som er i rivende udvikling, og som er tæt knyttet til de øvrige typer af innovative løsninger på materialeområdet. Derfor er der et stort overlap mellem dette område og andre materialeområder ikke mindst nanomaterialer. Nogle eksempler på funktionsoptimerede overflader, som er relevante for dansk industri, er følgende:

28 Overflader til medicosegmentet, især antibakterielle overflader er et område, der nævnes af flere af de interviewede casevirksomheder som en meget interessant applikation med stort potentiale. Udfordringerne ved at indføre antibakterielle og antimikrobielle overflader på produkterne består især i, at der mangler konsekvensanalyser, systematikker for validering af virkning samt procesvalideringer (DTU og DI 2012). I medicosegmentet er der på mange områder høje krav til dokumentation og myndighedsgodkendelse af materialerne, hvorfor ovenstående udfordringer må løses, før en bredere kommercialisering af det store potentiale kan finde sted. Andre eksempler er: Overfladecoatings, der tillader substitution af basismaterialet, og som muliggør sammenføjning af forskellige basismaterialer Lavfriktionsbelægninger med forøget hårdhed og temperaturstabilitet Keramiske materialer, der er både hårde, korrosionsbestandige og slidstærke, til f.eks. fødevareindustrien og produktionsindustrien Diffusionsbaserede overflader, som er slid- og korrosionsbestandige, og som ikke lider under de sædvanlige problemer med belægninger (afskalning), da de er integreret i substratet Korrosions-modstandsdygtige letmetaloverflader til substitution af coatet stål. Tekstboks 2.2: Tech mining - Diamond-Like Carbon Diamond-Like Carbon (DLC) er betegnelsen for en hård og glat kulstofoverflade en slags mellemting mellem grafit og diamant. DLC kan bruges til overflader på andre materialer, som kan have gavn af DLC ens egenskaber såsom hårdhed, slidstyrke og nedsat friktion. Det er et materiale, der er store forventninger til. I 2006 estimerede EU-Kommissionen, at markedet havde en værdi på 30 millioner euro. En søgning på Diamond-Like carbon 12 i web of knowledge finder omkring videnskabelige artikler. Førende i antal patenter om DLC hos enkelte aktører er det kinesiske videnskabelige akademi. Akademiet har skabt hundreder af kommercielle virksomheder, hvoraf Lenovo er en af de mest kendte virksomheder. Indtil årtusindskiftet var der releativt få patenter. Men antallet var stigende, og det fortsatte til midten af 00 erne, hvorefter antallet har ligget omkring patenter per år. Tendensen til en lidt lavere aktivitet på patentering af DLC-teknologier skyldes især faldet i Japan, for aktiviteten er stigende i andre områder end Japan. Selvom aktiviteten er faldet betydeligt, er Japan fortsat i front. Interessen i USA har været langt lavere, men har dog været stigende siden Især Kina har taget et hurtig løb i patenteringen på DLC siden Kina kan være kandidat til at tage føringen på dette område i løbet af kort tid. En detaljeret gennemgang af resultaterne af techmining-analysen er vedlagt som Bilag E til denne rapport Manufacturing materials Manufacturing materials dækker over nye processer, hvor dele af materialernes struktur og egenskaber dannes som en integreret del af produktfremstillingen. Vi har taget udgangspunkt i tre processer, som på nuværende tidspunkt forventes at få betydning for dansk industri i et års perspektiv. GTS-institutterne peger her på f.eks. Additiv Ma- 12 ALL=("Diamond-like carbon" OR "Diamond like carbon" OR (DLC AND CARBON)) AND (TF>=(1994) AND TF<=(2014)); 28

29 nufacturing og andre innovative processeringsmetoder, hvor metaller og polymerer kan ændre porøsitet, egenfrekvens og andre egenskaber under fremstillingen; nanokompositter, hvor egenskaberne opnås, eller syntesen af nanopartikler sker under f.eks. ekstrudering af det færdige produkt; nanopartikler, hvor fremstillingsprocessen er afgørende for deres funktion som f.eks. katalytiske acceleratorer, der kan fremstilles i tonsmængder. Alle tre områder kræver avancerede metoder til in-line og post-produktion kvalitetskontrol. Additiv manufacturing omfatter en lang række teknikker til at opbygge elementer ved at tilsætte materiale i lag (f.eks. metaller, plastic og kompositmaterialer) ved brug af digitale 3D-designdata. Teknologien er indtil nu især blevet brugt til Rapid Prototyping, hvor illustrative og funktionelle prototyper hurtigt kan fremstilles, men anvendes i stigende grad til serieproduktion. Teknologien tillader en designdrevet fremstillingsproces, stor designfrihed i forhold til komplekse strukturer, som samtidig er lette og stabile, fremstilling af små serier til en rimelig omkostning og en høj grad af customization selv i serieproduktion. 13 Der er store forventninger til, at forbedrede versioner af teknologien kan anvendes i større skala i fremtidens avancerede produktionsteknologier (se også afsnit 3.3), men dette kræver blandt andet udvikling af bedre materialer og processer. Nanopartikler defineres som stoffer, der fremstilles med henblik på at opnå specifikke egenskaber og en dimension, der typisk ligger på nanometer (nm). Nanokompositter består af en matrix, hvor nanopartikler er tilsat ligeledes med henblik på at opnå specifikke egenskaber. Nanomaterialers opførsel og egenskaber kan være betydeligt anderledes i forhold til samme stof på mikroskala med forstærkede elektriske, optiske, magnetiske og kemiske egenskaber. De fleste nanomaterialer findes i forskellige størrelser, former og som overfladebehandlinger (coatings). Anvendelsen af nanomaterialer forventes at vokse voldsomt inden for de kommende 10 år med en produktion, der forventes 3-4 doblet i perioden De primære markeder for nanopartikler er i maling og coatings, medico-/farmaceutisk industri, elektronik samt kosmetik og kompositter. Der er i de senere år udviklet et stort antal nye nanomaterialer (herunder også nanokompositter), og på kort sigt inden for de næste 2-5 år er den primære udfordring at få tilpasset nanomaterialernes egenskaber under fremstilling, og ikke mindst at udvikle produktionsteknikker med lavere omkostninger med henblik på industriel anvendelse i større skala herunder integration med eksisterende produktionsteknologi Future Markets Inc EuMAT 2012, p

30 3. Trends I dette kapitel beskrives kort en række af de væsentligste udviklingstendenser trends som vil få stor betydning for udvikling og anvendelse af avancerede materialer i de kommende år Miljø, klima og bæredygtighed Miljø, klima og bæredygtighed vil være en af de væsentligste drivkræfter på en lang række områder. Under denne brede overskrift er centrale temaer blandt andet: Energi Cirkulær økonomi Biobaserede materialer Miljølovgivning REACH. I dette afsnit gennemgås nogle af de væsentligste meget forskelligartede - aspekter Energi Udfordringerne på dette område er især knyttet til problemer som høje energipriser og klimapåvirkninger fra energiproduktion. Fokus er derfor på områder som energieffektivitet, vedvarende/alternativ energi og energilagring. Nye materialer og overfladebehandlinger er helt centrale i en række af de teknologier, der skal forbedre produktionen, reducere miljøpåvirkningerne fra energiproduktion og øge energieffektiviteten. Materialeteknologier er relevante i et meget bredt anvendelsesspektrum eksempelvis materialer og overfladebehandlinger til mere effektive vindmøllevinger, mere energieffektive byggematerialer, forbedrede batterier til energilagring (se f.eks. Haldor Topsøe-casen i Tekstboks 4.2) samt meget andet. Det amerikanske Materials Genome Initiative fokuserer f.eks. på udvikling af nye letvægtsmaterialer, der kan reducere brændstofbehovet i transportsektoren, og udvikling af batterimaterialer, der kan forbedre rækkevidden af transportmidler, der drives af alternative energiformer som el eller brændselsceller Genbrug, ressourceoptimering og cirkulær økonomi Genbrug af materialer og ressourcer i produktion af nye produkter vinder stadig større indpas under overskrifter som "cradle to cradle" og cirkulær økonomi. I stedet for at deponere eller afbrænde affald udvindes materialer her som andre råvarer, der på ny kan indgå i produktionen af samme typer produkter eller andre typer af produkter. BRIKlandenes øgede økonomiske aktivitet og de industrialiserede landes fortsatte ønske om økonomisk vækst øger efterspørgslen efter råvarer og materialer, og der kan opstå mangelsituationer. Det har medført en øget økonomisk, politisk og forskningsmæssige interesse i at identificere nye avancerede materialer, som funktionelt, miljømæssigt og økonomisk kan substituere de materialer, der anvendes i dag (jf. også afsnittet nedenfor om substitution af materialer). 30

31 Biobaserede materialer Biobaserede materialer er materialer fremstillet af levende organismer som f.eks. landbrugsprodukter, træ eller alger. Strengt taget kan begrebet derfor også anvendes om traditionelle materialer som træ eller læder, men det anvendes typisk om moderne materialer, som er fremstillet med anvendelse af mere omfattende processer. Blandt disse er f.eks. biopolymerer, som kan erstatte traditionel (oliebaseret) plastik, og som ofte er biologisk nedbrydelige. Biopolymerer eksisterer naturligt som f.eks. cellulose, stivelse eller proteiner. Potentialet for at anvende disse materialer til at lave syntetiske polymerer blev opdaget allerede tidligt i det 20. århundrede, men det er først i de senere år, at udviklingen har gjort biopolymerer til et reelt alternativ i mange kommercielle anvendelser REACH REACH er EU s kemikalielovgivning og regulerer fremstilling og anvendelse af kemikalier i hele EU. REACH trådte i kraft i Det stiller krav om, at virksomheder skal registrere kemikalier og fastsætter begrænsninger for og forbud mod kemikalier. REACH er blevet beskrevet som verdens strengeste regulering af kemikalier. 16 REACH omfatter alle kemikalier, der produceres, importeres eller anvendes i en mængde på minimum 1 ton årligt af en virksomhed i et EU-medlemsland. Ud over at REACH-lovgivningen pålægger virksomheder, der producerer eller anvender kemikalier, en forpligtelse til at registrere disse, er et væsentligt aspekt listen over substances of very high concern, dvs. kemiske stoffer, der anses for at udgøre en særlig fare for forbrugernes sundhed. For disse stoffer er det sandsynligt, at der fremover vil komme særlige restriktioner eller deciderede krav om udfasning. Et eksempel er hexavalent krom, der bl.a. anvendes til korrosionshæmmende overfladebehandlinger og som pigment i farver, maling, blæk og plastic. 17 Udfasning eller begrænsning af disse farlige stoffer vil skabe et væsentligt behov for erstatning med andre materialer, der er mindre farlige, og udgør dermed både en udfordring for og et incitament til at udvikle nye materialer og overfladebehandlinger. REACH nævnes af flere af casevirksomhederne som en rammebetingelse, der i væsentlig grad påvirker arbejdet med avancerede materialer nu og fremover, og flere virksomheder gør i den sammenhæng også opmærksom på behovet for assistance og ekstern rådgivning om især REACH-registreringsprocessen. REACH og nanomaterialer Nanomaterialer reguleres af REACH og CLP-forordningen 18, fordi de falder under definitionen af et kemisk stof. De generelle forpligtelser i REACH og CLP omfatter derfor nanomaterialer på lige fod med andre kemiske stoffer, men der er ikke specifikke bestemmelser om nanomaterialer Impact of REACH Regulation on the Global Finishing Market, 2013, 18 CLP står for "Classification, Labelling and Packaging", og er det nye Europæiske klassificeringssystem for stoffer og blandinger

32 Der er udbredt enighed om, at reguleringen af nanomaterialer under REACH ikke er optimal. Der er ikke klarhed omkring informationskravene for nanomaterialer under REACH, og konsekvensen er, at der ikke er tilstrækkelig information om nanomaterialerne. Det er forventningen, at der fremover vil blive udviklet nye bestemmelser i REACHlovgivningen, der går specifikt på nanomaterialer Substitution af sjældne og dyre materialer Der er øget fokus på sjældne og dyre materialer og mulighederne for at substituere disse med andre materialer med de samme egenskaber evt. i form af avancerede overflader på billigere bulkmaterialer. EU har med sit Raw Materials Initiative i flere år arbejdet med politikker for de såkaldte critical raw materials. Kritiske råmaterialer er her defineret som materialer med høj økonomisk betydning for EU kombineret med høj forsyningsrisiko, typisk fordi materialet er sjældent og/eller forsyningerne domineret af et eller få lande (eksempelvis sjældne jordarter fra Kina). Fra en liste på 54 materialer blev 20 særligt kritiske udvalgt herunder bl.a. krom, kobolt og magnesium 21. USA har tilsvarende fokus på kritiske materialer og her nævnes blandt andet platin og tellurium samt diverse sjældne jordarter. 22 Også materialer, som ikke i sig selv er sjældne, men blot dyre som f.eks. guld er kandidater for substitution med andre, billigere og lettere tilgængelige materialer. Ønsket om øget forsyningssikkerhed og lavere omkostninger vil fortsat være en høj pri o- ritet i udvikling og anvendelse af materialer (herunder nye overfladebehandlinger) i de kommende år Advanced manufacturing og mass customization For industriel produktion er en megatrend overgangen fra traditionel industriproduktion til produktion baseret på avancerede teknologier, også kaldet advanced manufacturing. Denne udvikling er en naturlig effekt af den igangværende teknologiske udvikling og ses som et essentielt redskab til at kunne opretholde industriel produktion i Europa (og andre højtlønsområder) på længere sigt. EU har derfor identificeret advanced manufacturing som en tværgående Key Enabling Technology for Europa, og det ses i tæt sammenhæng med avancerede materialer som en anden af nøgleteknologierne (European Commission 2012). Der satses stort i EU's forskningsprogrammer på de såkaldte Factories of the Future (European Commission 2014), hvori udnyttelsen af nye materialer med forbedrede egenskaber indgår som en væsentlig faktor. De vigtigste faktorer i overgangen til fremtidens fabrikker er 1) udbredelsen af digitale teknologier, 2) øget anvendelse af modellering og simulering i udviklings- og fremstillingsprocesser, 3) hurtigere innovation i globale værdikæder, 4) en udvikling hen mod hurtig omstilling af produktionsapparatet som reaktion på forbrugerbehov og eksterne påvirkninger, og 5) større udbredelse af bæredygtig industriel produktion, ikke mindst cirkulær økonomi (genanvendelse, genforarbejdning, fremstilling af produkter på en måde, så de let kan skilles ad og de enkelte dele genanvendes, osv.). Udviklingen går således mod en fremstillingsindustri med tættere integration mellem F&U og produktion, 20 Matrix Insight Ltd: A Study to support the Impact Assessment of relevant regulatory options for nanomaterials in the framework of REACH, National Science and Technology Council,

33 mass customization 23, øget automatisering og digitalisering, udstrakt brug af avancerede materialer, og fokus på miljø uden at øge omkostninger eller skære ned på ydelse og kvalitet (Shipp 2012, Foresight 2013). De meget avancerede fremtidens fabrikker ligger nok ud over tidsperspektivet for dette fremsyn, men udviklingen er allerede i gang. F.eks. er additiv manufacturing allerede ved at slå igennem både hos private forbrugere (som 3D-printere) og i fremstillingsindustrien. Som tidligere nævnt kræver anvendelse af additiv manufacturing i større skala styring af materialet og optimering af materiale- og produktegenskaber. Også på andre områder vil avancerede materialer med forbedrede egenskaber kunne skabe gennemgribende ændringer i produkter og fremstillingsprocesser på noget længere sigt f.eks. i form af self-assembly og biologisk inspirererede designs Globalisering Globalisering har været en trend i årtier, og effekterne heraf i form af stigende international konkurrence og udflagning af produktion til lavtlønslande er velkendte. Globaliseringen er dog ved at ændre karakter, i og med at lande uden for Europa og USA ikke mindst i Asien er ved at blive konkurrencedygtige også på videnområdet. Det gælder ikke kun forskning, men også videntung produktion, som i stigende grad flytter fra Vesten til Østen. Som vi så i det foregående kapitel, investerer f.eks. Kina voldsomt i forskning (og uddannelse) både på materialeområdet og på andre centrale teknologiske områder. Det samme gælder andre lande som Indien og især Sydkorea. Opkvalificeringen på dette område, særligt i Asien, gør bl.a., at europæiske og amerikanske firmaer ikke længere kun investerer i produktionsfaciliteter i disse lande, men i stigende grad også i R&D-faciliteter og i R&D-samarbejde. 24 På materialeområdet er der især to effekter af denne udvikling, som forventes at gøre sig endnu stærkere gældende i de kommende år, end de allerede gør i dag: Virksomheder importerer viden fra udlandet: Den generelle internationalisering betyder, at det i stigende grad bliver almindeligt for danske virksomheder at købe eller producere viden i udlandet. Enten via samarbejde med udenlandske videninstitutioner og virksomheder eller via egne udenlandske forsknings- og udviklingsfaciliteter. Mange virksomheder rekrutterer desuden videnmedarbejdere fra udlandet. Dels for at kompensere på de områder, hvor der ikke er tilstrækkeligt med kvalificerede danske kandidater, dels som et led i den generelle internationalisering af virksomhederne. Det gælder naturligt især de større virksomheder (et eksempel blandt mange er Haldor Topsøe), mens mindre virksomheder stadig fortrinsvis henter viden på nationalt niveau. Øget international konkurrence på højteknologiske områder: Danske højteknologiske virksomheder skal ikke længere hovedsageligt konkurrere med andre vestlige virksomheder, men i stigende grad også med konkurrenter fra især asia- 23 Mass customization kan tage mange former, fra individuelt producerede produkter, til forskellige former for småserieproduktion, produkter kunden selv kan tilpasse, osv. En definition: Production of personalized or custom-tailored goods or services to meet consumers' diverse and changing needs at near massproduction prices. Enabled by technologies such as computerization, internet, product modularization, and lean production, it portends the ultimate stage in market segmentation where every customer can have exactly what he or she wants Se f.eks. Idea Consult, Danish Technological Institute og WIIW: Study on the relationship between the localisation of production, R&D and innovation activities, European Commission, DG Enterprise and Industry (2014) 33

34 tiske lande, som ikke kun er konkurrencedygtige på pris men også på teknologiindhold. Kopisikring, patentering og anden juridisk beskyttelse er en naturlig del af den internationale konkurrence, men først og fremmest er det centralt for danske virksomheder konstant at holde sig på den teknologiske forkant for at være konkurrencedygtige. 34

35 4. Danske virksomheders erfaringer og forventede behov I dette kapitel præsenterer vi danske industrivirksomheders erfaringer med avancerede materialer og deres forventninger til fremtidige viden- og servicebehov i den forbindelse. Analysen er primært baseret på de gennemførte caseinterview med virksomheder og Delphi-surveyen suppleret med interview med videnpersoner (universiteter). I det følgende afsnit gennemgås kort virksomhedernes overordnede holdninger til arbejdet med avancerede materialer, som de fremgår af Delphi-surveyen. Herefter ser vi nærmere på to typer af virksomheder: Virksomheder, der selv udvikler og producerer avancerede materialer, og virksomheder, der anvender avancerede materialer (eller anvender materialer avanceret) i deres produktion baseret på caseinterview og interview med videnpersoner. Overordnet har det været svært at få virksomhederne til at forholde sig konkret til deres behov i de kommende år ud over helt generelle udfordringer, som allerede kan mærkes Virksomhedernes holdning til avancerede materialer (Delphi - Interview med 100 direktører) En stikprøve af direktører for danske virksomheder har taget stilling til en række udsagn, som er udledt af interview med virksomheder og universiteter. Stikprøven blev taget blandt fremstillingsvirksomheder med mindst 50 ansatte og andre private virksomheder med mindst 250 ansatte Materialer hører til i fremstillingsindustrien Der blev skabt kontakt til 309 virksomheder, og 77 af dem fandt emnet avancerede materialer relevant for deres virksomhed. Blandt disse var der stort set ingen uden for fremstillingsindustrien. Selvom grossistvirksomheder, byggebranchen eller detailhandlen med mellemrum kunne have udbytte af at få f.eks. testet eller karakteriseret materialer i de produkter, de sælger, så afslører denne stikprøve ikke en stor interesse for avancerede materialer uden for fremstillingsindustrien. Der var dog to bygge- og anlægsvirksomheder, fire handelsvirksomheder og én forsknings- og udviklingsvirksomhed, som fandt emnet relevant. I fremstillingsindustrien var der kontakt til 102 virksomheder. Her svarede 70 procent af virksomhederne, at materialer var et relevant emne. Det betyder, at materialer i højeste grad også er et relevant emne for rådgivning til danske fremstillingsvirksomheder. Hver fjerde fremstillingsvirksomhed udvikler materialer til eget brug og/eller sælger til andre virksomheder. Knap halvdelen udvikler ikke materialer og sælger ikke materialer (eller svarer ved ikke på begge spørgsmål). I det følgende har vi opdelt virksomhederne i de, som selv udvikler eller sælger materialer, og de, som ikke gør. 35

36 Figur 2: Fordeling af fremstillingsvirksomheders interesse for materialer Materialer irrelevante 31% Ingen materiale produktion 46% Materiale producerende 23% Ingen materiale produktion Materiale producerende Materialer irrelevante Kilde: Beregninger af Teknologisk Institut, N= udsagn om virksomhedens brug af materialer Svarene fra de 70 virksomheder er opgjort i Figur 3, hvor de er omregnet til en skala, hvor 100 er helt enig, og 0 er helt uenig. Virksomhederne er ret enige om, at viden om materialer er afgørende for deres muligheder for vækst, og de arbejder målrettet på at anvende materialer med forbedrede egenskaber. Der er også nogenlunde enighed om at forsøge at anvende mere avancerede materialer end konkurrenterne, og at virksomheden kan dokumentere egenskaberne ved de materialer, de anvender. Antallet af tilgængelige materialer med nye og forbedrede egenskaber vil stige i årene fremover, og virksomhederne kan forventes at skulle stille krav til materialeleverandører om dokumentation. Det er ofte fra leverandørerne, at dokumentationen kommer, for der er mere blandede holdninger til at søge uafhængige videnleverandører, selvom det kan være vanskeligt at fremskaffe tilstrækkelig dokumentation om indholdsstoffer (additiver og kemikalierester fra fremstillingsprocessen) i materialer. Virksomhederne er enige om, at der fra myndigheder og kunder vil blive et krav om dokumentation af materialerne, og at de har brug for hjælp til at skaffe den dokumentation. De virksomheder, som producerer eller sælger materialer, er kun i mindre grad usikre på, hvilke krav til miljø, sundhed og andre standarder, de vil blive mødt med i Danmark og i udlandet. Det er ikke alle virksomheder, som føler sig presset af konkurrenternes materialevalg, eller som er bange for at miste markedsandele på den konto, men virksomhederne følger med i hvilke materialer, konkurrenterne anvender i deres produkter. 36

37 Figur 3: 19 udsagn om fremstillingsvirksomhedernes brug af materialer 37

38 Fremstillingsvirksomhederne er i gang med avancerede materialer Fremstillingsvirksomhederne er i fuld gang med at anvende de avancerede materialer eller fremstillingsmetoder. Virksomhederne er blevet spurgt om 3D-print, om anvendelsen af nanoteknologi i materialer eller på overflader eller om andre typer (end nano) af overfladebehandlinger. 3D-print bliver brugt allerede i hver fjerde virksomhed, der producerer eller sælger materialer og lidt mindre i virksomheder, der ikke gør. En større andel forventer, at de aldrig kommer til at anvende 3D-print i produktionen. Hver femte fremstillingsvirksomhed anvender i dag nanoteknologi under en eller anden form i produktionen, og procent forventer at komme til det inden for en overskuelig årrække Konklusioner Det er med få undtagelser næsten entydigt, at det er fremstillingsindustrien, der finder materialer relevante. Materialer er vigtige. I fremstillingsvirksomheden er det 70 procent af virksomhederne, som enten anvender materialer, producerer dem eller sæl ger materialerne. Næsten hver fjerde af de 102 interviewede fremstillingsvirksomheder producerer eller sælger materialer. Virksomhederne har selvtilliden i orden, hvad angår viden, og har en relativt stærk tro på, at de er bedre end konkurrenterne. Det kan være rigtigt, men det kan også være en overvurdering hos virksomhederne, når man tager det enorme antal materialer og den løbende forskning og udvikling i betragtning. Virksomhederne føler, at de træffer beslutninger på et sikkert grundlag, og at de i reglen har dokumentationen i orden. Der er miljøkrav, sundhedskrav og standarder, der skal leves op til i både Danmark og på eksportmarkederne. Der er behov for at vide, hvad der skal til for at leve op til kravene, men megen dokumentation kommer via virksomhedernes underleverandører. Fremstillingsvirksomhederne er i fuld gang med at anvende de avancerede materialer eller fremstillingsmetoder som 3D-print Virksomheder, der selv udvikler og producerer avancerede materialer Nedenstående er baseret fortrinsvis på interview med casevirksomheder suppleret med input fra interview med videnmiljøer samt fra ekspertworkshoppen Fokus Ret få danske virksomheder udvikler og producerer egne avancerede materialer. Det drejer sig ofte (men ikke udelukkende) om større virksomheder og omfatter forskellige materialetyper. Eksempler inkluderer Haldor Topsøe og Dinex (katalysatorer), Controlled Polymers (plast masterbatch) og Portland (cement). 38

39 Disse virksomheder har ofte stor materialeviden in-house og ofte egne testfaciliteter men henter gerne viden og testkapacitet eksternt, når nødvendigt. Ekstern viden hentes ofte gennem samarbejdsprojekter med f.eks. universiteter (også i udlandet) eller GTSinstitutter eller hos private rådgivere. Eksterne testfaciliteter anvendes typisk, når der er tale om meget specialiserede målemetoder og/eller meget dyrt udstyr, som virksomheden ikke selv kan eller vil investere i. Eksempler på samarbejdsprojekter med eksterne videnleverandører er f.eks. Dinex samarbejde med et GTS-institut om alternative metoder til at fremstille nanobaserede katalysematerialer herunder forbedring af fordeling af ædelmetaller i katalysatorer med henblik på at nedsætte forbruget af platin. Dette samarbejde blev initieret på basis af specialudstyr hos GTS-instituttet. Også Haldor Topsøe fremhæver, at GTS-institutterne muliggør opskalering af forskning, der oprindeligt er lavet på universiteterne i lille skala, men hvor der er behov for at få forsøgene op i demonstrationsskala for at se, om det er en teknologi/et materiale, som kan anvendes i industrien (jvf. casebeskrivelser i Tekstboks 4.1 og Tekstboks 4.2 nedenfor). Fokus for disse virksomheder er på forbedring og nyudvikling af materialer, og deres behov er derfor fortrinsvis (men ikke nødvendigvis udelukkende) relateret til udviklingsprocessen Behov Behovene hos de virksomheder, der selv fremstiller materialer, er naturligvis forskellige, men da de typisk selv har stor materialeviden in-house, er behovene typisk relateret til: Test/karakterisering af nye materialer Dokumentation Monitorering af materialers performance Hjælp til specifikke F&U-behov herunder udforskning og test af nye materialemuligheder. Da virksomhederne oftest selv har betydelige kompetencer, vil behovene ofte være relateret til adgang til specialiseret/avanceret udstyr, som virksomhederne ikke selv kan eller vil investere i. Det kan evt. også på sigt omfatte adgang til de store anlæg ESS/MAX IV, som er under konstruktion i Lund. Behovene kan som nævnt ovenfor også opstå i forbindelse med udforskning af helt nye materialer, som virksomhederne ikke selv har spidskompetencer indenfor. I det følgende beskrives to virksomhedscases, der illustrerer, både hvordan virksomhederne selv har betydelige kompetencer in-house, men også på hvilke områder, de søger ekstern hjælp. 39

40 Tekstboks 4.1: Casevirksomhed: Dinex Dinex producerer udstødninger og emissionssystemer til lastbiler, busser, varebiler og industrikøretøjer. Dinex udvikler og producerer selv keramiske substrater og dertilhørende coatings til partikelfiltre side om side med metalbearbejdningen, hvor substraterne indbygges i køretøjsspecifikke applikationsløsninger. Dinex har hovedkvarter i Middelfart og har ca medarbejdere globalt heraf ca. 170 i Danmark. Virksomheden har arbejdet med emissionsteknologi (partikelfiltre og emissionskatalysatorer) i ca. 20 år. Der er sket nogle teknologispring undervejs. Et af disse spring sker lige nu med en fundamentalt ny metode til at fremstille siliciumcarbid. Det er baggrunden for Eminizer - projektet, hvor den højporøse siliciumcarbid (DiSiC-HP) giver plads til at lægge en SCR (Selective Catalytic Reduction)-katalysator inde i porerne og dermed kombinere partikelfilter og SCRkatalysator (til NOx-reduktion) i én enhed. Dinex er med helt i front på dette område og er tæt på at have kommercielle produkter klar. En meget betydelig og stigende del af virksomhedens omsætning kommer fra emissionsprodukter, og inden for en tidshorisont på 5-10 år forventes det, at simple metallydpotter uden katalysator er udfaset fra virksomhedens forretningsgrundlag. Der arbejdes parallelt med flere langsigtede udviklingsprojekter, så virksomheden ekspanderer ret langsomt nu. Men i løbet af 2-3 år forventes et væsentligt højere ekspansionstempo. En stor udfordring er at dokumentere levetiden af produkterne. Hertil er der behov for en betydelig testkapacitet, og der samarbejdes med kunder om at evaluere produkterne. I forhold til kompetencer kniber det med at finde de rigtige folk i Danmark, og derfor har Dinex udvikling i Finland (hvor en virksomhed blev købt for ca. 1,5 år siden) og Tyskland. Det overvejes nu, om produktionen i Kina skal udvides med en F&U-afdeling, og det samme gælder USA. De relevante aktiviteter er f.eks. computersimulering og modellering samt kalibrering af systemer specielt SCR, hvor man sprøjter urea ind i udstødningen for at fjerne kvælstofoxider. Det er et stort arbejde at kalibrere, og dette kræver både elektronik- og modelleringsekspertise, men også ekspertise på keramisk fremstilling og udvikling af katalytiske materialer. Dinex så gerne, at disse emner fik større fokus på danske universiteter, men det er formentlig vanskeligt i praksis, da Danmark f.eks. ikke har en bilindustri, hvor disse kompetencer er efterspurgt. Ca. 30 ansatte arbejder med F&U i Dinex Emission Technology langt overvejende med katalysatorudvikling og avancerede materialer. Der arbejdes også med design af udstødningssystemer, som meget går på materialeoptimering, flow og produktionsmetoder. Dinex er ved at afslutte et samarbejdsprojekt med SDU og er også med i projekter med et GTS-institut, f.eks. om alternative metoder til at fremstille coating-materialer, og et delprojekt handler om bedre fordeling af ædelmetaller med henblik på at nedsætte forbruget af platin i katalysatorerne. Dinex fremstiller selv siliciumkarbid, og den finske afdeling producerer selv metalsubstrater til katalysatorer. Input som ædelmetaller, sjældne jordarter og nanomaterialer af forskellige typer købes primært fra udenlandske leverandører. Vi er lidt afhængige af leverandørerne, men vi begynder at have pondus, så vi kan snakke med leverandører om at udvikle specialmaterialer. Det er også baggrunden for samarbejdsprojektet med Teknologisk Institut, hvor vi får mulighed for selv at fremstille nogle af de materialer, vi får udefra i dag, og fintune dem til vores behov. I produktionen insourcer Dinex mere og mere oftest for at have styr på leveringstider. I forhold til store konkurrenter, der leverer til personbilsindustrien, er Dinex i et nichemarked (for specialmaskiner) og producerer væsentligt færre enheder. Vi er den lille i det spil. Står vi hos en stor leverandører og vil gerne have specielle substrater, kommer vi bagerst i køen. Skal vi være hurtige, skal vi lave det selv. Kilde: Interview med Dinex samt Tekstboks 4.2: Casevirksomhed: Haldor Topsøe 40

41 Haldor Topsøe er især kendt for sine katalysatorer, men dette interview fokuserer også på et nyt udviklingsområde nemlig batteriteknologi. Katalysatorerne er Haldor Topsøes hovedprodukt, men virksomheden ser også på andre muligheder, og en af disse er batterimaterialer. Dette område har virksomheden arbejdet på i to år og er nu nået til den fase, hvor man prøver at få eksterne kunder til at kigge på det materiale, som er udviklet dvs. det forretningsmæssige potentiale er ikke afgjort endnu. Det er helt nye kunder i forhold til den eksisterende forretning. Der arbejdes på materialer til to typer af batterier. Lithium-ion batterier og natrium-ion. Lithium-ion batterier er veletablerede på markedet, men natrium-ion batterier er noget nyt og håbes i nogen grad at kunne erstatte lithium-ion batterier. Fordelen er et bedre forhold mellem performance og pris. Lithium er dyrere og væsentligt mindre tilgængeligt end natrium, som er almindeligt forekommende. På et nyt område som batterier er der en række udfordringer ikke mindst i forhold til at få materialet testet/demonstreret i tilstrækkelig stor skala. Det ville være en fordel, hvis der var adgang til den type faciliteter i Danmark, men det er Danmark måske for lille til? I dette tilfælde klarer Haldor Topsøe sig ved at benytte faciliteter i andre lande og i samarbejde med store kunder. Processen omfatter bl.a. at fremstille blæk-slurry af materialet, som coates på aluminiumsfolie, der indgår i batteriet. Det kræver dyrt storskala præcisionsudstyr at gøre, og den slags har kunder som batteriproducenter. Inden for både katalyse og batterimaterialer er der imidlertid også andre udfordringer, f.eks. korrosionsproblemer i procesudstyret eller andet, som er sekundært for selve materialet, men meget vigtigt for at tingene lykkes. Her kunne der være behov for ekspertise i GTS-systemet for nye typer af specielle undersøgelser, karakteriseringsteknikker og rådgivning i forhold til procesudstyret. En ny udfordring er REACH-direktivet, hvor der er behov for rådgivning omkring registrering. Haldor Topsøe har selv eksperter, der er specialiserede inden for katalyse, men det er ikke altid, de har den rigtige viden i forhold til andre teknologier. Et andet vigtigt fremtidigt område, der peges på, er energilagring, som også ville være interessant for andre industrier som f.eks. vindmølleindustrien. Endvidere teknologier, der omsætter biomasse til en ny form. Der har været mange forgasningsforsøg i Danmark, men der er fortsat behov for udvikling omkring præprocessering, inden man får det på en form, som Haldor Topsøe kan arbejde videre med i katalytiske processer. Et eksempel på godt samarbejde med eksterne videninstitutioner er et konsortium, der kigger på en ny fremstillingsmetode for nanomaterialer (superkritisk flow-syntese). Der har været forsket på AU på det fundamentale plan, og der er nu bygget en større produktionsenhed på et GTS-institut. At arbejde med denne type materiale er meget interessant for Haldor Topsøe i forhold til at undersøge, om der er noget at hente på katalysatorers eller batterimaterialers egenskaber. Det fremhæves som et godt eksempel på, at et GTS-institut er brobygger for en teknologi, der er udviklet på et universitet, og bringer den op i større skala. Der er jo ingen garanti for det. Hvis vi vidste det, ville vi jo gøre det selv. Man kan se med de fundamentale studier, at det er interessant, men man har brug for at teste det i større skala. Derfor er det fra virksomhedens synspunkt vigtigt, at GTS-institutterne har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der foregår i universitetsverdenen, og samtidig er tættere på markedet end universiteterne. Kilde: Interview med Haldor Topsøe Virksomheder, der anvender avancerede materialer eller anvender materialer avanceret Fokus og problemer Virksomheder, der anvender avancerede materialer, men som ikke selv producerer materialerne, har et lidt andet fokus end de virksomheder, der selv producerer materialer. 41

42 Dette er også langt den største gruppe af virksomheder, og langt de fleste små og mellemstore virksomheder vil høre til i denne gruppe. Fokus kan spænde vidt måske er der slet ikke tale om meget avancerede materialer, men om at blive bedre til at anvende de materialer, som virksomheden allerede har kendskab til. Et andet fokusområde kan være introduktion af nye materialer, som virksomheden ikke tidligere har arbejdet med. Virksomhederne i denne gruppe oplever ofte mangel på materialeviden. Problemerne er dog ret forskellige for forskellige typer af virksomheder. Således har nogle virksomheder store udviklingsafdelinger og specialiseret materialeviden, mens andre virksomheder (især SMV er) er meget afhængige af adgang til viden udefra. På basis af interview med virksomhederne og med videnmiljøerne kan de typiske problemstillinger, som disse virksomheder oplever, sammenfattes som følger: Virksomhederne er sjældent på forkant med de allernyeste materialer. Man er typisk meget afhængig af, at materialet er veldokumenteret og afprøvet. Det skyldes typisk krav fra myndigheder og/eller kunder, som foretrækker velkendte materialer med dokumenteret effekt og holdbarhed. Et godt eksempel på dette er rør til olieindustrien, hvor både Mærsk Oil og NOV Flexibles angiver, at kunderne er konservative. Konsekvenserne af materialefejl for disse kunder kan være meget store, hvorfor risikovilligheden i forhold til afprøvning af helt nye materialer er ret lav (jf. Tekstboks 4.4 og Tekstboks 4.6). Et andet eksempel er medicoteknik, hvor materialerne skal være i compliance med myndighedskrav og skal være testet for overfølsomhed osv. (jf. f.eks. Tekstboks 4.3 om B&O Medicom). Mange af disse virksomheder er meget afhængige af materialeleverandører i forhold til dokumentation og innovation: Volumen kan være for lille til, at det er interessant for leverandører at udvikle materialer specifikt til kunden (F.eks. Oticon, som bruger meget små mængder plast til høreapparater jf. Tekstboks 4.5). I forlængelse af ovenstående er innovation i materialevalget ofte afhængig af, hvad leverandøren tilbyder. I en del (dog langt fra alle) tilfælde har virksomhederne kun begrænset selvstændig viden om materialerne, der anvendes. Karakterisering og test/dokumentation (f.eks. compliance) leveres ofte af materialeleverandøren Behov Problemstillingerne, som er beskrevet ovenfor, giver følgende generelle typer af behov hos de virksomheder, der ikke selv fremstiller de materialer, der indgår i deres produktion: Behov for både specifik (dybdegående) og generel (bred) materialeviden. Dette kan løses in-house ved ansættelse af kvalificerede medarbejdere, men den bedste løsning er ofte, at der hentes ekstern viden og assistance. Denne viden hentes typisk hos GTS-institutter, private virksomheder eller hos universiteterne både i form af køb af specifik assistance eller i form af samarbejdsprojekter, studenterprojekter og lignende. 42

43 Fejlfinding og problemløsning ved materialeproblemer. Test og dokumentation, f.eks. til CE-godkendelser, ISO-certificering eller andre certificeringer, godkendelser osv. af produkter. Dette kan også omfatte mere avancerede tests i udviklingsfasen for de virksomheder, hvor materialets egenskaber spiller en stor rolle i udviklingen. Innovation både i produkter og processer f.eks.: o Udnytte eksisterende materialer bedre f.eks. eliminere overdimensionering/reducere spild. o Anvende genbrugsmaterialer/cirkulær økonomi. o Anvende nye materialer eller overfladebehandlinger. o Anvende kendte materialer i nye sammenhænge. 43

44 Tekstboks 4.3: Casevirksomhed: Bang & Olufsen Medicom Bang & Olufsen Medicom blev etableret i 1989 som et medicoteknisk spinoff fra Bang & Olufsen. I 2007 blev selskabet delvist frasolgt til Maj Invest, og Bang & Olufsen ejer i dag 35 procent af virksomheden. Bang & Olufsen Medicom designer og udvikler drug delivery devices (til injektion og inhalation samt connectivity, dvs. elektronik og software, der kommunikerer med en smartphone), og producerer selv i mindre skala. Virksomheden har ca. 100 medarbejdere. B&O Medicom er i dag en konsulentvirksomhed, der primært udvikler devices for kunder (medicinalfirmaer) og kun producerer ganske lidt selv (pilot- og småskalaproduktion). De primære materialer er plast samt nåle osv. i syrefast rustfrit stål. Virksomheden er innovationspartner for store medicinalfirmaer, der typisk ikke har en udviklingsafdeling til at udvikle devices. I forhold til materialer er det primære fokus på, hvilke materialer man kan og må bruge i forhold til f.eks. overfølsomhedstest og compliance (myndighedsgodkendelser). Der er naturligvis nogle mekaniske krav til designet, men det er ikke her, de primære udfordringer ligger. I forhold til andre brancher ligger den væsentligste forskel i, at de plastmaterialer, som medicobranchen anvender, skal gennemgå compliance- og overfølsomhedstest, og at der skal være helt styr på dokumentationen for, hvordan materialerne er fremstillet og kontrolleret, og hvilke batches, der er brugt til hvilke devices. Derfor udfordres materialerne ikke i forhold til stress og lignende: Vi holder os mere væk fra grænserne, end andre brancher gør, til gengæld er det af overordentlig stor betydning for os at forstå, hvor vi er forhold til materialers ydeevne. Der er nogle helt klare trends i retning af syringes (injektionsprøjter) med medicin i (pre-filled syringes). Det meste medicin, der opbevares i længere tid, er lavet i glas, som er gastæt osv., men der er et stort potentiale i at gå over til plastik. Det er væsentligt nemmere at sprøjtestøbe end at varme glas op. Problemet er, at plastik i sin grundform ikke er gastæt, og der er en risiko for, at plastik over tid går i forbindelse med medicinen. Der bliver arbejdet rigtig meget fra underleverandørers side med laminater og glas og alufilm for at sikre tæthed. En anden trend er bakterieresistente overflader på plastik. Det er noget, man har arbejdet med i en del år, men det har ikke rigtig fundet det store marked endnu primært fordi det er for dyrt. Af de plastikstøbte komponenter er få i den kostbare del af devices. F.eks. er astmainhalatorer forholdsvis billige, så der er ikke råd til at lave fancy overflader. Andre avancerede materialer som kulfibre osv. bruges reelt ikke nu, men det kunne godt komme. På grund af de mange ISOog certificeringskrav til materialer er der lang vej til at bruge materialer, som er i deres spæde start, i forhold til off the shelf, hvor der allerede er certifikat. Der bliver mere og mere fokus på materialer også tidligt i projekterne. Der er generelt stor interesse for materialer i medicoindustrien. Nogle leverandører har siddet trygt på leverancer af glassyringes i mange år, og andre leverandører vil ind og udfordre det område. Virksomheden har selv ansatte, som bruger en del af deres tid på at interesse sig for materialer. Desuden anvendes jævnligt eksterne konsulenter samt institutter, som tester materialer f.eks. om selve processen har tilført noget i materialet, som kan give overfølsomhedsreaktion. Materialeviden fås eksternt både fra universiteterne og rigtig meget fra plastleverandørerne. Virksomheden vil gerne have mere materialeviden ind i huset, hvilket der arbejdes på med hensyn til både intern og ekstern kompetence. Kilde: Interview med Bang & Olufsen Medicom, 44

45 Tekstboks 4.4: Casevirksomhed: NOV Flexibles (National Oilwell Varco Denmark I/S) NOV Flexibles udvikler og producerer fleksible rørsystemer primært til offshore-brug i olieindustrien. Virksomheden blev udskilt fra NKT Cables i 1999 under navnet NKT Flexibles. I 2012 blev NKT Flexibles købt af National Oilwell Varco og opererer nu som NOV Flexibles. Hovedkvarteret ligger i Brøndby, og ca. 800 af virksomhedens mere end 1200 medarbejdere er beskæftiget i Danmark. Desuden har NOV Flexibles produktion i Brasilien og England. De fleksible rør er en kompleks struktur med fem funktionelle lag inderst et carcass af rustfast stål, udenpå extruderes en liner af termoplast, der holder røret tæt (plasttypen bestemmes af hvilken servicetemperatur, røret skal bruges til). Udenpå vikles forskellige lag af armeringswire af højstyrkekulstofstål, og yderst en kappe, der holder vandet ude og beskytter. Der kan være andre hjælpelag som f.eks. isoleringsmateriale. Carcass og polymerliner er almindelige standardgrades. Armeringstrådene er af carbonstål. Noget af dette købes som standardvare, andet udvikles og forfines sammen med leverandørerne for at få den rette styrke, modstandsdygtighed osv. Meget af ekspertisen ligger hos NOV Flexibles, men virksomheden producerer ikke selv de enkelte materialer. Vi skelner ikke mellem avancerede og almindelige materialer... Det er noget med, at man er tæt på grænserne. Grundlæggende er det den samme mikrostruktur i kulstofstål, men man er inde og forfine og raffinere det, så man kører på grænserne, plus at vi skal bruge store mængder i ensartet kvalitet. I forhold til anvendelse af nye materialer i produkterne er holdningen, at NOV Flexibles skal være på forkant med udviklingen, men kunderne er konservative, fordi der er store summer og konsekvenser på spil. Derfor skal alt være afprøvet og veldokumenteret. For 10 år siden udviklede virksomheden et rørkoncept med fiberteknologi, men det var for radikalt et skift for kunderne. Den inkrementelle forbedring er vigtig, men de store teknologispring er vanskeligere og skal times nøje i forhold til efterspøgslen. Fiberteknologien har derfor ligget og ventet nu er man ved at nå grænsen med de konventionelle materialer ift. vanddybder og temperaturer, så der er ved at opstå interesse i markedet for nye materialer. I Danmark har NOV Flexibles ca. 40 mand, der beskæftiger sig med materialeteknologier herunder kvalificerer de råvarer, der indgår i det færdige produkt. Det er ikke nemt at få de rigtige folk i Danmark, især materialeingeniører. Virksomheden opkvalificerer derfor medarbejderne internt med ret lange introduktionsforløb på ca. et halvt år. I forhold til at hente viden eksternt om materialer har NOV Flexibles erhvervs-ph.d.- og almindelige Ph.d.-projekter med DTU og køber i mindre omfang enkeltydelser hos konsulenter eller testhuse. Tanken er, at virksomheden skal kunne det meste selv inden for både udvikling og test, og at firmaets egne folk derfor skal være førende inden for deres felt. Det kan være relevant at gå eksternt for at få sparring og benchmarke egne aktiviteter i forhold til state-of-the-art. Hvad angår materialetests, købes disse typisk eksternt, hvis der er et kapacitetsproblem, hvis testen kun forventes brugt få gange, eller hvis testen er meget specialiseret - f.eks. gaskromatografianalyse hos et GTS-institut. Også i de kommende år forventer NOV Flexibles at fortsætte med den centrale viden internt og supplere op eksternt. Kilde: Interview med NOV Flexibles. 45

46 Tekstboks 4.5: Casevirksomhed: Oticon Oticon er en af verdens førende producenter af digitale høreapparater og er en stærkt F&Uorienteret virksomhed. Oticon har mere end medarbejdere globalt, hvoraf ca. 350 arbejder med produkt- og teknologiudvikling i Danmark. Oticon leder meget efter nye materialer, som har bedre egenskaber end dem, der bruges i dag, for at adressere nogle af problemstillingerne i konstruktionen. Emner kan både være af strukturel, funktionel og beskyttende karakter, så Oticon kigger meget på, om der er nye eller andre materialer, som kan gøre det bedre end det materiale, der bruges i dag. Det vil kontinuerligt være en udfordring at gøre pålidelighed og performance bedre f.eks. i forhold til overfladebehandling af materialer, dæmpede ophæng i konstruktionen i form af gummi osv. Materialerne skiftes ud, hvis der kan findes bedre (avancerede) materialer inden for de klassiske kategorier plast, metal osv. Fordi Oticons emner er meget små, er det økonomisk overkommeligt at gå ud og købe en sæk plast og teste egenskaberne. Det er et spørgsmål, om det er avancerede materialer, eller om vi bruger materialer på en avanceret måde For os er det teknisk avancerede materialer, når vi kigger meget specifikt på materialeegenskaberne, hvilke egenskaber ift. bestemte miljøer, hvor meget fugt optager de osv. Det er gængse materialetyper polyamider og blends heraf, klassisk ABS og blends af polykarbonat og ABS, rustfaste metaller, pålægning af guld på fjedre med henblik på loddebarhed og korrosionsbestandighed osv. Alt, hvad vi bruger, er avanceret ift., at hver komponent, der indgår i vores produkt, har flere funktioner. Det skal være med til at holde konstruktionen sammen, men hvert element bliver også påvirket af det aggressive miljø, som en menneskekrop er. Så det er almindelige konstruktionsmaterialer, som vi bruger til grænsen... Vi bruger de klassiske tekniske materialer og er med til at højne dem. Udviklingsafdelingen arbejder blandt andet med datasimulering. For at øge hastigheden i udviklingsprocessen laver Oticon virtuelle prototyper. En udfordring i den sammenhæng er, at Oticon i sine konstruktioner ofte går til grænsen eller ud over grænsen for, hvad producenterne selv vil stå inde for, at materialet kan bruges til. Det betyder, at materialernes egenskaber ofte er utilstrækkeligt angivet på datablade, så Oticon laver selv målinger på materialernes egenskaber. Det ville være attraktivt, hvis plastproducenterne ville skabe disse data, men de er tit ikke så villige til det, fordi de har deres fokus, hvor de kan sælge store mængder. Oticon arbejder i forskellige sammenhænge med eksterne parter for at opbygge viden, bl.a. med CAMM-centret på DTU, hvor der også er fokus på materiale/mekanik. Virksomheden kigger også på, hvad der sker i andre industrier f.eks. hvordan apparater miljøbeskyttes med f.eks. hydrofob-coating. Det kan f.eks. være via deltagelse i erfa-grupper samt diverse ATV-semapp kurser. Oticon arrangerer ofte materialekurser for egne medarbejdere med undervisere udefra. Det centrale budskab er, at vores virksomhed er udfordret ved, at vi ikke er dem, der står øverst på materialeproducenternes liste [ ] Vi bruger den mindre mængde men kan bedre tillade os, at materialet er lidt dyrere, så vi har stort incitament til at deltage i udviklingsprojekter. Kilde: Interview med Oticon og 46

47 Tekstboks 4.6: Casevirksomhed: Maersk Oil Mærsk Oil producerer tønder olie om dagen i Danmark, UK, Qatar, Kasakhstan, Brasilien og Algeriet. Mærsk Oil deltager desuden i olieefterforskning i Angola, Norge, den Mexicanske Golf, Grønland, Irakisk Kurdistan m.fl. Olieudvinding foregår ofte off-shore, og materialerne bliver udsat for en skrap behandling. Kravene til materialerne er derfor høje. De skal holde i årtier, fungere under højt tryk og høj varmepåvirkning, holde til stød, rystelser og kemiske stoffer samt gerne være lette, effektive, håndterbare og miljømæssigt forsvarlige at benytte. Mærsk Oil arbejder med metaller, metallegeringer og bløde dele i polymer samt coatings. I interviewet var der især fokus på rør, og her er både røret og samlingerne mellem rørene af stor interesse. Mærsk Oil har arbejdet med stål i mange år. Kobber er stort set udfaset. I stedet arbejdes med f.eks. duplex-stål, som er stærkere og mere korrosionsbestandigt. Metallerne har velbeskrevne standarder, og det er vanskeligt at nytænke metaller. Hvis der skal arbejdes med speciallegeringer, kræver leverandørerne indkøb af høje mængder, og legeringerne skal testes og afprøves. Det er kostbart, så her følger Mærsk Oil standarder og udviklinger i branchen, som de største olieselskaber trækker. Der er flere muligheder med bløddele til pakninger i samlinger af polymer. Ofte findes de mere som fabrikater end som standarder, så de kan være vanskelige at sammenligne. Mærsk Oil har tidligere brugt grafit, men ikke længere. Det bestemmes mest af fabrikatet. Dupont leverer en del af materialet. Indvendigt i rørene arbejdes med coatings for at undgå korrosion. Det er vigtigt at finde coatings, som ikke bremser strømmen af kølevand eller olie i rørene. Mærsk Oil samarbejder med et GTS-institut om udvikling af anti stick-coatings i rørene. En mulighed er f.eks. at arbejde med keramiske materialer. Der arbejdes også med glasfibre, som er lette (men kan blive sprøde efter nogle år og ikke holder til slag og vibrationer), glas og keramik på kølere og titanium-beholdere til saltsyre. Kravene til materialerne vil gå i vejret i det kommende år i takt med, at boringerne bliver mere avancerede og dybere og miljøet dermed barskere. Men meget afhænger af boringerne. I nogle tilfælde kommer der stærkt korroderende syrer med op, og i andre tilfælde kommer der også kemikalier op, som hæmmer korrosionen. Men det samlede billede er, at kravene til materialerne stiger. Forskningen på 5-8 års sigt går på udnyttelse af marginalfelter og på at kunne gøre dette rentabelt. Tidligere var det enkelt at sætte boreplatforme op, men der skal avanceret teknologi til at kunne komme ud i marginalerne. Udfordringerne er, at olien hentes op under høje tryk ( psi) og varme (+170 grader). Det er dyrt og udfordrende at skifte materialer på rør og grej på platforme af flere årsager: Kompetencer. Når materialerne skiftes, skal der opbygges nye kompetencer til at håndtere de nye materialer. Uddannelser i bestemte typer af svejsninger bliver irrelevante, hvis materialerne skiftes. Logistisk. Desuden er der på platformene pladsmæssige begrænsninger (køjepladser) på, hvor mange der kan sættes på opgaven, når nye materialer eller materiel skal indføres. Udgifter til driftsstop eller forstyrrelser i produktionen skal ligeledes tages med i beregningerne. Kvalitetssikring. Alle materialer metaller og bløddele skal typegodkendes og verificeres af tredjepart. Især bløddele leveres uden for standarder og på leverandørernes specifikationer. Disse skal typegodkendes af tredjepart. Teknisk. Hvis der skal arbejdes med speciallegeringer, kræver leverandørerne indkøb af høje mængder, og legeringerne skal testes og afprøves. Det er kostbart, så her følger Mærsk Oil standarder og udviklinger i branchen, som de største olieselskaber trækker. Mærsk har efter aftale med regeringen og DUC afsat en milliard til forskning i Danmark, og det har medført en nyt center på DTU, som åbner ved årsskiftet 2014/15 Kilde: Interview med Maersk Oil. Tekstboks 4.7: Casevirksomhed: Linimatic 47

48 Linimatic er Danmarks største dedikerede zink-trykstøberi. Virksomheden blev grundlagt i 1967, har ca. 40 medarbejdere og ligger i Helsinge (Nordsjælland). Linimatic fremstiller zinkemner i mange varianter og udvikler støbeforme på basis af computeranalyse. Zinkemnerne produceres typisk i årlige serier på mellem og stk. Siden 2007 har Linimatic arbejdet på at komme væk fra rollen som traditionel underleverandør af trykstøbte emner til at arbejde mere med emnernes overflader samt sub-assembly opgaver (f.eks. indkøb og montage af bordstel) mm. Virksomheden kan derfor levere til et high-end marked, hvor finish er vigtig, og prisen bedre. Blandt kunderne er f.eks. Bang & Olufsen, ABB Kraft, Fritz Hansen, Montana, AMBU og Velux. Linimatic tilbyder en lang række forskellige overfladebehandlinger på de støbte zinkemner, men laver dem ikke selv. Dette sker i samarbejde med specialiserede underleverandører i både Danmark og udlandet (Tyskland). Virksomheden har overvejet selv at gå ind på dette område, men har fravalgt det. Fremtiden ligger især i galvanotekniske overflader (metal på metal ved elektrolytisk proces). Med støbning kan man opnå specielle former og design, som kunderne efterspørger, men der er udfordringer, støbte emner af zink har en masse porøsitet og ophobning af smøremidler på overfladen. "Vi ville være verdens bedste til at håndtere processen, så vi har knowhow og kan sætte kravene." Linimatic indgik derfor et samarbejde med DTU om overflader (med elektrolytiske processer). Næste skridt var at få en videnpilot ansat. Den første videnpilotperiode er netop afsluttet, og den næste er på vej med henblik på at kunne fortsætte dialogen med DTU om, hvordan processerne styres. Det er ikke tungt videnskabeligt, det er meget praktisk orienteret, og vi får meget ud af det. Det er der, vi har spenderet en del krudt på at få vores knowhow dokumenteret og bygget op, så vi har bedre cases over for kunderne. Så vi også er videnleverandør og ikke bare en stumpeleverandør. Linimatic er stort set alene på markedet fordi processen er svær at styre. For at kunne opnå det rigtige kvalitetsniveau i forkromningen skal støbeemnerne være af høj kvalitet, og hvis man kan reducere spildet med tilsatsmatreialer, afrensning af overfladen osv., er der meget at hente på både kvalitet og lavere omkostninger. Vigtige udviklingstendenser er ikke mindst krav om mere miljøvenlige produkter og produktionsprocesser. Det skyldes bl.a. EU s kemikalielovgivning REACH, som betyder, at Cr(VI) (hexavalent krom) er på vej ud, i første omgang bl.a. ved erstatning med Cr(III), men på sigt bliver krom formentlig helt udfaset. Hastigheden i denne proces afhænger af kundernes efterspørgsel, og denne er stadig begrænset, markedet skal ændre sig, men det er på vej. Zink er fuldstændig recirkulerbart, og der ville være potentiale i at finde overflader der kan recirkuleres (f.eks. zink på zink). På lidt længere sigt ser virksomheden også potentiale i bakteriedræbende overflader, f.eks. forskes der i galvaniske overflader med bakteriedræbende effekt. Der går nok nogle år, før det er på markedet, men det er noget virksomheden følger med i for at forberede sig på fremtiden. Samarbejdet med DTU har været meget nyttigt og fortsætter løbende, f.eks. med DTUstuderende, der laver 3.-års opgaver. Virksomheden ser også potentiale i samarbejde med GTS, hvor man både har den tekniske baggrund og proceskendskabet. Som underleverandører skal vi være ekstremt kritiske med, hvor meget vi sætter i gang inden kunderne efterspørger det. Men et GTS-samarbejde om udvikling før kunderne er klar, det er der jeg ser at vi kunne finde på at søge hjælp, hvis vi kunne få f.eks. videnkupon [ ] Jeg drømmer om at gå på markedet med egne koncepter, det ville være sjovere hele tiden at være på cutting edge. Kilde: Interview med Linimatic, 48

49 5. Strategisk Outlook hvor skal GTS opruste i de kommende år Avancerede materialer er, som det fremgår af dette fremsyn, relevante for stort set alle industriens brancher. Det kunne være en strategi for GTS-nettet at specialisere sig i forhold til enkelte (højt profilerede) branchers behov, hvor eksempler kunne være olie/gas, medicoteknik eller vindmøller. På basis af fremsynets resultater, som netop understreger den brede betydning af materialer på tværs af industrielle brancher, synes det dog ikke hensigtsmæssigt at anbefale en branchemæssig begrænsning af GTS ernes arbejde med avancerede materialer. Selvom dette fremsyn tog udgangspunkt i tre udvalgte materialegrupper, er der heller ikke umiddelbart grundlag for at pege på få, konkrete materialegrupper eller teknologier, som lige præcis er de områder, industrien efterspørger. Avancerede materialer er et bredt fagfelt, og virksomhedernes behov er meget forskellige. For at GTS-nettet kan betjene industrien bedst, er der snarere behov for en kombination af opbygning af mere almen viden hos mange og dyb specialisering lokalt, bedre adgang til simulerings-, test- og karakteriseringsfaciliteter samt værktøjer til implementering i markeder, der både skal opfylde kommercielle og lovgivningsmæssige rammer. Ét (bredt) teknologiområde, hvor der vil være stort fokus i de kommende år, er nanomaterialer, som også har en meget bred anvendelsesprofil på tværs af industrielle brancher. Test af og ikke mindst karakterisering af nanomaterialer i hele deres livscyklus (fremstillings-, brugs- og affalds-/genbrugsfasen) kræver avancerede metoder og udstyr. Der er fokus på, i hvor høj grad mennesker og miljø kan blive eksponeret til nanopartikler, og på de konsekvenser, det kan have for sundhed og miljø. Det er blandt andet tydeliggjort i Horizon 2020, hvor NanoSafety er en integreret del i udviklingen af nanomaterialer og - teknologi. Med BEK nr. 644 af 13/06/2014 ( Bekendtgørelse om register over blandinger og varer, der indeholder nanomaterialer samt... ) er der nu pligt til at registrere anvendelse af nanomaterialer. I øjeblikket er angivelse af fysiske/kemiske egenskaber frivillig, men i særlige sammenhænge er der EU-krav (REACH) om mere detaljeret registrering f.eks. kosmetik, UV-filtre og farvestoffer. Andre lande f.eks. Frankrig har i dag strammere krav mht. registrering af nanomaterialer, og det må forventes, at fremtidig lovgivning vil øge kravene til test og karakterisering af nanomaterialer Styrker og udfordringer for GTS-systemet GTS-institutterne har en række styrker, som placerer institutterne godt i forhold til at løfte anvendelsen af avancerede materialer i danske industrivirksomheder. Institutterne har tæt daglig kontakt til industrien og derigennem kendskab til og forståelse for virksomhedernes behov. I 2013 havde GTS-nettet knap danske kunder. Af dem var de private virksomhedskunder af disse virksomheder var små virksomheder med færre end 50 ansatte, godt var mellemstore virksomheder, og var store virksomheder med mere end 250 ansatte. 25 GTS erne supplerer kompetencer og viden, der mangler i virksomhederne, og har mulighed for at bringe frontforskningen fra universiteter i ind- og udland ind i brugbare løsninger, der kan anvendes af industrien. 25 Uddannelses- og Forskningsministeriet, Styrelsen for Forskning og Innovation: Performanceregnskab for GTS-net

50 Institutterne har både en stor specialistviden på mange områder inden for avancerede materialer kombineret med en stor tværfaglighed og bred viden på tværs af fagområder og brancher. Dette kan danne udgangspunkt for at kombinere viden om materialer og processer på nye måder og for f.eks. at anvende kendte materialer i nye sammenhænge. Stigende teknologisk kompleksitet og dermed forbundne risici for virksomhederne ved overgang fra prototype til produktion betyder, at GTS-institutterne i stigende grad må udvikle og bistå virksomhederne med ydelser som pilotproduktion og fuldskalaforsøg. Det kan betyde, at GTS-institutterne kommer tættere på markedet og dermed ind i en grænseflade til private rådgivere. På den anden side presses GTS erne af, at universiteterne tager mange tiltag for at bevæge sig tættere på virksomhederne. Samtidig er der blandt mange SMV er tøven over for (og mangel på ressourcer til) at betale for rådgivningstjenester. En væsentlig faktor, der fremhæves af både virksomheder og af universiteterne, er, at GTS-institutterne har moderne udstyr, og det er vigtigt, at GTS-institutterne fortsat investerer på dette område. Globaliseringen har også stor betydning for videninstitutioner. GTS erne står stærkt med globale kunder og et omfattende netværk til udenlandske videninstitutioner ikke mindst andre RTO er. De udenlandske videninstitutioner er også konkurrenter, i og med at danske virksomheder i stigende grad henter viden i udlandet. I forhold til nationale og internationale standarder og lovgivning er GTS erne med på forkant blandt andet gennem aktiv deltagelse i standardiseringsarbejde såvel nationalt som internationalt. Et problem i forhold til avancerede materialer er dog, at de fleste standarder er baseret på fortidens materialer. Der er behov for en fortsat aktiv indsats for at bringe standarderne i overensstemmelse med udviklingen f.eks. i forhold til nanomaterialer. Desuden er der, specielt inden for nanomaterialer, et stigende behov for udvikling af internationalt anerkendte nøjagtige målemetoder til karakterisering af nye egenskaber, hvilket er en forudsætning for etablering af standarder og lovgivning. En trend, der er i fokus alle steder hos virksomhederne, videninstitutionerne og i litteraturen er bæredygtighed og cirkulær økonomi. Klima, miljø og ressourceknaphed er en grand challenge, som vil være en helt central rammebetingelse og skabe grundlaget også det forretningsmæssige for industriens udvikling og anvendelse af avancerede materialer i de kommende år. Problematikken har mange aspekter såsom fokus på bioressourcer, energieffektivitet, vedvarende energi, genindvinding og -anvendelse, udfasning og substitution af skadelige stoffer, substitution af knappe og dyre ressourcer (f.eks. sjældne metaller og jordarter), længere produktlevetid og meget mere. Dansk industri har særdeles gode forudsætninger for at være på forkant med udviklingen, og GTS erne skal udnytte deres spidskompetencer til at støtte industrien i omstillingen til grøn økonomi i den bredeste forstand. Praktiske eksperimenter med materialerne er en forudsætning for at opnå en forståelse af de teknologiske muligheder. De nye materialer har egenskaber, som kan være meget abstrakte, og hvor kun legen med de nye muligheder for alvor skaber en forståelse for de nye muligheder. Mange små og mellemstore virksomheder er karakteriseret ved at være funderet i praktisk viden frem for teoretisk viden. De kan have stor gavn af at kun- 50

51 ne prøve ting af i praksis og på den måde få en indsigt, som de kan bruge til at udvikle deres forretning Strategiske anbefalinger Det anbefales, at der forsat arbejdes med en både bred og specifik opbygning af materialeviden, ydelser og nye teknologier i GTS-netværket i regi af f.eks. RK-kontrakter. Der er internationalt, og især i Asien og USA, stort forsknings- og innovationsmæssigt fokus på avancerede materialer. Det må i de kommende år forventes at give resultater, som også kan få konkurrencemæssig betydning for danske virksomheder. Enten fordi de møder konkurrence fra produkter med forbedrede egenskaber på de globale markeder, eller fordi de selv kan se muligheder for at udnytte ny viden og nye teknologier i deres produktion og innovationsprocesser. Det er afgørende, at GTS-institutterne kan tilbyde relevant og opdateret viden og teknologi på disse områder. Det anbefales, at der på tværs af GTS-netværket fokuseres på avancerede materialer, og at deres rolle i bæredygtighed og cirkulær økonomi integreres i kommende projekter. Dette kan evt. ske i en koordineret indsats f.eks. i form af skabelse af et nationalt forum i tæt samarbejde med universiteter og virksomheder. Det anbefales at skabe et højteknologisk udviklings- og produktionscenter for avanceret materialeanvendelse. Et sådant center vil være mere end de testfaciliteter, som allerede findes på GTS-institutterne. Det skal fungere som en koordineret indgang til den samlede materialeviden og udstyrspark på GTS-institutterne. Skabelsen af et avanceret materialecenter kan bidrage til en forbedret GTS-infrastruktur med større deling/fællesmængde af avanceret udstyr og en højere profil på området. Behovet for en fælles indgang og dermed en højere profil skyldes, at industriens kendskab til, hvilke kompetencer de enkelte GTS er råder over, ofte er meget tilfældig og specifik i forhold til hvilke projekter, virksomheden har haft med GTS, eller hvilke personlige kontakter de har. Det anbefales, at en koordineret indsats på materialeområdet har fokus på simulering, skalaforsøg og demonstrationsfaciliteter/pilotproduktion for avancerede materialer og processer, der kan bidrage til at styrke GTS ernes position som brobygger mellem grundforskningen på universiteterne og industriens praktiske behov. En styrkelse af kompetencerne på dette område kan give industrien et væsentligt løft i forhold til anvendelse af avancerede materialer og forkorte time-to-market. Opgaverne kan f.eks. omfatte proof-of-concept tidligt i udviklingsfasen; simulering af anvendelse af kendte materialer under ekstreme forhold; vurdering af levetid; skalering/simulering af konsekvenser af materialevalg i systemer som f.eks. bygninger eller skibe og skalering af prototyper til fuldskala. Dette kan suppleres med monitorering/overvågning af materialers tilstand og funktion f.eks. fjernovervågning med brug af Internet of Things - teknologier og -koncepter. Det anbefales, at dokumentation og kvalifikation af nye materialer, materialesammensætninger og processer herunder anvendelse af internationalt anvendte målemetoder fortsat er et prioriteret tema. Der er behov for en forståelse for, hvilke karakteriseringsværktøjer, der bedst kan afdække materialernes egenskaber, og en identifikation af faldgruber i anvendelsen. Med en integreret sammenstilling af modeller af materialeegenskaber omfattende tekniske egenskaber og miljømæssige effekter 51

52 deriblandt eksponering kan man forudsige de værste risici. Men en model bør følges op af dokumentation og en grundig karakterisering af, hvad der i praksis sker i materialet. Dokumentation og kvalifikation af nye (avancerede) materialer er vigtig i forhold til at få introduceret nye materialer på områder, som arbejder med standarder, der som nævnt i foregående afsnit i sagens natur bygger på gamle materialer. Det anbefales, at der udvikles en model for, hvordan GTS erne kan spille en mere aktiv rolle i SMV ernes anvendelse af avancerede materialer i produkt- og procesudvikling eksempelvis i forhold til nye funktionelle overflader. For SMV er vil der ofte være behov for en mere holistisk tilgang, da mindre virksomheder ikke nødvendigvis selv har kompetencerne til et bredere udsyn i forhold til f.eks. at finde nye materialer og få disse integreret i produkter og processer, samtidig med at markedsperspektivet holdes for øje. Det kræver GTS-medarbejdere med både dyb faglig indsigt og en bredere tilgang til virksomhedernes produktionssystemer. Det kræver ligeledes en nytænkning af kontakten og dialogen med virksomhederne f.eks. inden for rammerne af et nationalt forum. De avancerede materialer kunne gøres til et fokusområde for både innovationsagentordningen og InnoBooster. Derudover er avancerede materialer et oplagt tema for innovationsnetværkene, hvor GTS-institutterne kunne facilitere en øget dialog om avancerede materialer inden for udvalgte netværk som f.eks. Dansk Materialenetværk, OffshoreEnergy og InnoBYG f.eks. som en del af en kommende resultatkontrakt. Det anbefales, at GTS-netværket involveres i uddannelsen af næste generation af industriorienterede specialister i avancerede materialer. Industrien efterspørger medarbejdere med materialekompetencer. Et af redskaberne er et tværfagligt erhvervs- Ph.d.-program inden for avancerede materialer sammen med universiteter og industrien. Det anbefales, at GTS-netværket fortsat har fokus på internationalisering, som er et nøgleelement i forhold til at øge kendskabet til og samarbejdet med internationale videninstitutioner og virksomheder. Det gælder f.eks. i forhold til den udvikling, der sker i Asien inden for avancerede materialer. Dette omfatter også behovet for, at GTSinstitutterne fortsat skal være en aktiv deltager i internationalt standardiseringsarbejde og internationale interessegrupper som f.eks. EuMAT-arbejdsgrupper. 52

53 6. Kommentarer fra interessenter GTS-foreningen har sendt Innovationsfremsyn om avancerede materialer til kommentering hos 30 interessenter. Inddragelse af en bredere kreds af interessenter indgår som et vigtigt element i fremsynet. Formålet er at kvalificere fremsynets resultater ved at supplere input fra de faglige eksperter med centrale politiske, økonomiske og bredere samfundsmæssige perspektiver. Videre er den eksterne interessentvurdering vigtig, idet teknologi- og innovationsfremsynet har til formål at kvalificere viden- og beslutningsgrundlaget for mulige fremtidige resultatkontrakter på området. Interessenterne er særligt blevet bedt om at indsende kommentarer til de anbefalinger og fremtidige behov, som beskrives i fremsynet, men de har også haft mulighed for mere specifikke kommentarer til den samlede rapport. Kommentarerne fremgår her, men er ikke indarbejdet i de foregående kapitler i form af rettelser eller tilføjelser. GTS-foreningen har modtaget i alt 12 kommentarer. Der er kommet høringssvar fra: DTU KEA Haldor Topsøe Københavns Universitet Dansk Metal Dansk Industri Håndværksrådet MADE Plastindustrien RUC Aarhus Universitet Aalborg Universitet Blandt de interessenter, der ikke har indsendt kommentarer, har nogle tilkendegivet, at grundet tidsfristen, har de ikke haft tid til at læse rapporten igennem og komme med et høringssvar, det gælder fx Dansk Erhverv og ITU. På baggrund af denne feedback samt telefonisk opfølgning med udvalgte interessenter vurderer GTS-foreningen, at en minimumsfrist på 3 uger ville have øget antallet af svar. Opsummering af kommentarerne Blandt kommentarerne er der nogle konkrete anbefalinger: Der bør hurtigst muligt igangsættes en stor national satsning inden for den materialeteknologiske forskning og udvikling. Det skal ske i tæt samarbejde med virksomheder, universiteter og GTS-institutter. En koordineret indsats på materialeområdet med fokus på simulering, skalaforsøg og pilotproduktion, der kan bidrage til at styrke brobygning mellem grundforskningen på universiteterne og virksomhedernes praktiske behov. Stort behov for at kunne fremstille og teste egenskaber for nye materialer, ikke kun eksempelvis de avancerede nano-kompositter, men også de nye grønne bio- 53

54 eller biobaserede materialer, hvor der ikke er erfaring med fx additivers indflydelse, når der skal laves en egenskabsmodificering. Drag fordel af det uudnyttede potentiale i tværvidenskabelig forskning, hvor GTSinstitutter, universiteter og virksomheder samarbejder fokuseret på avancerede materialers rolle i bæredygtighed og cirkulær økonomi. For at styrke virksomhedernes anvendelse af avancerede materialer, er der behov for at styrke samarbejdet på tværs af GTS-institutterne og der er behov for at styrke samarbejdet mellem GTS-institutter, universiteter og virksomheder. Der er brug for at udvikle rådgivningstilbud, der i større udstrækning følger et udviklingsprojekt til dørs, så muligheden for succesfuld implementering øges. Her kan bruges eksisterende redskaber, men der er også brug for at udvikle nye metoder. Der er behov for kompetenceopbygning af de medarbejdere, der arbejder med SMV erne. En stærkere GTS-indsats vil kunne skabes ved en Advanced Materials Platform, som har en konstruktion svarende til MADE. Et tværfagligt erhvervs-phd-program sammen med GTS-institutter, universiteter og industrien. I kommentarerne er der nogle positive tilkendegivelser, der går igen: Rapporten sætter fokus på et afgørende vigtigt område, der bidrager til at opretholde produktion i Danmark og er nøgle til vækst. Det er et vigtigt emne, som virksomhederne er optagede af. Rapporten er interessant læsning og et gedigent og værdifuldt arbejde. Rapporten giver et godt overblik. Rapporten sætter Danmarks ekspertise og udfordringer i et realistisk perspektiv. Der er tilfredshed med, at rapporten anbefaler at udvikle en model for, hvordan GTS-institutterne kan spille en mere aktiv rolle i SMV ernes anvendelse af avancerede materialer. Der er et behov for at fokusere på nanomaterialer og cirkulær økonomi Særligt kommentaren fra KU indeholder også nogle kritiske elementer: Det er vigtigt, at nye initiativer bygger på en kortlægning af nationale kompetencer, så det offentlig ikke betaler for opbygning af samme viden to steder. Det gælder fx i forhold til det højteknologiske udviklings- og produktionscenter for avancerede materialer, der peges på i rapporten. Fremsynet må ikke gøre det til et problem, at universiteterne i fremtiden i stigende grad samarbejder med erhvervslivet eller fremstille det som om, universiteterne kun driver grundforskning. Herudover peger kommentarerne på, at rapporten mangler fokus på følgende: Uddybende information om, hvorvidt man forestiller sig, at avancerede materialer kan spille en rolle i forhold til bæredygtighedsagendaen. Syntetisk biologi kunne godt have spillet en større rolle i rapporten. Det står ikke helt klart, hvordan og hvorfor de specifikke emneområder er valgt. Det kunne være relevant at se på, hvor mange kunder GTS-nettet havde i 2013 med opgaver inden for avancerede materialer. 54

55 De strategiske anbefalinger er for svagt formuleret. Det er en for passiv rolle GTS-institutterne får, når der står følge udviklingen og være brobyggere MAX-IV og ESS fylder for lidt i rapporten, da der her gemmer sig et potentiale for danske virksomheder. Det bør vurderes, hvad perspektiverne er for dansk erhvervsliv ligesom det bør vurderes, om GTS erne kan fungere som brobygger mellem forskningsinfrastruktur og industri. Fremsynets anbefalinger mangler en betragtning om vigtigheden af at aktivere både viden og infrastruktur på universiteter og på GTS-institutter til udvikling af avancerede materialeløsninger, og at det skal ske i synergi mellem parterne. Virksomheders udfordring med at opnå adgang til dyb specialisering inden for avancerede materialer kan løses gennem oprettelsen af instrumentplatforme og industriportaler på universiteterne. Da en række danske universiteter er i gang med sådanne højt prioriterede indsatser, vil det være relevant at drøfte en arbejdsdeling, hvor universiteterne huser avanceret/sjældnere/forskningstungt instrumentel og GTS erne fx bidrager med instrumentel af mere gængs karakter. Aarhus Universitet mener, at det er vigtigt med en hensigtsmæssig og klar arbejdsdeling, men opfatter ikke at GTS erne skulle være presset pga. universiteternes (i øvrigt politisk efterspurgte) interaktion med virksomheder. Aarhus Universitet støtter ikke etablering af et højteknologisk udviklings-og produktionscenter for avanceret materialeanvendelse. Aalborg Universitet opfatter centeret som en skranke for nationale alliancer mellem universiteter og GTS, så man kan udnytte og styrke de laboratoriefaciliteter, som allerede findes. Aarhus Universitet mener, at der på erhvervs-ph.d.-program området allerede eksisterer en række gode virkemidler, der har til formål at sikre uddannelsesmæssigt samarbejde mellem virksomheder og universiteter uden GTS involvering. Aalborg Universitet ser en PhD-ordning som den bedste vej til vidensopbygning i GTS nettet. AAU deltager gerne i et samarbejde med GTS, hvorved man sikrer kapacitetsudnyttelse og nyanskaffelser, som giver bedst mulige forhold for uddannelser, forskning og GTS betjening af industrien. RUC støtter op om et tværfagligt erhvervs-phd-program inden for avancerede materialer sammen med GTS-nettet, universiteter og industrien. Arbejds- og analysegruppens kommentarer til høringssvar: Vi finder det særdeles positivt, at konstatere, hvor mange interessenter der finder, at materialeområdet er et nøgleområde for industriel udvikling i Danmark og som har haft tid til at give værdifulde kommentarer til rapporten. Flere høringssvar efterlyser mere fokus på betydningen af Big-science faciliteter som ESS og MAX IV, som også omfatter en stor dansk forskningssatsning. Vi vil blot konstatere, at ud over, at der er iværksat et uafhængigt fremsyn specifikt på dette område, koordineret af DTU, så er virksomhederne blevet spurgt om deres forventning til disse kommende muligheder på materialeområdet. Som det fremgår af rapporten, er det især produktionsvirksomheder, der har været interviewet og ikke specifikt industriflagskibe med stærk selvstændig forskning. Det fremgår fx af høringssvaret fra Haldor Topsøe A/S, at Bigscience faciliteter er et vigtigt instrument for en sådan virksomhed. Et segment af virksomheder har ikke indgået i fx Delfiundersøgelsen, nemlig små opstartsvirksomheder, 55

56 som ofte udspringer af universitetsmiljøet. Disse virksomheder ville for en rækkes vedkommende kunne være interesserede i Big-science faciliteter. Overordnet finder vi, at kommentarerne styrker rapportens anbefalinger og endda udbygger dem. Høringssvarenes anbefalinger kan efter vores mening sammenfattes i betydningen af en fælles dansk indsats på materialer i de kommende år en indsats, der bredt involverer alle aktører fra virksomheder, erhvervsorganisationer, GTS er, uddannelsesinstitutioner til universiteter, således at erhvervsinteresser, innovation og forskningsindsats styrkes bredt. Det er i denne proces vigtigt, som flere høringssvar peger på, at sikre at kompetencer og udstyr supplerer hinanden på tværs af en bred indsats. For at GTS-institutterne kan tilbyde virksomheder adgang til en omfattende og avanceret teknologi- og innovationsinfrastruktur på materialeområdet, så er det vigtigt, at lægge vægt på at kompetencer, samarbejder og udstyr er i front. Kommentarerne er (stort set) uredigeret indsat herunder. Kommentar fra Marcel A.J. Somers, Head of Section, Professor, DTU Jeg har læst rapporten og har ingen kommentarer udover, at jeg synes det er gedigent og værdifuldt arbejde, som kortlægger danske produktionsvirksomhedernes behov for materialeteknologi og GTS-ernes (og forskningsinstitutionernes) rolle. Rapporten sætter Danmarks ekspertise og fremtidsforventninger/udfordringer i et realistisk perspektiv. I forhold til recente overambitiøse og urealistiske forestillinger om betydningen af fremtidige storskalafaciliteter for dansk industris verdensposition og innovationspotentiale på det materialeteknologiske område er rapporten en velkommen belysning. Jeg mener, at rapporten er særdeles velskrevet og har fundet ganske få slåfejl, som du sikkert har fundet eller kan finde ved stavekontrol på dokumentet. Kommentar fra Mette Bak-Andersen, Industrial Designer / PhD Fellow, Director of Material Design Lab, Applied Research & Innovation, KEA / Copenhagen School of Design and Technology Jeg har læst materialet og synes det giver et fint overblik. Jeg savner måske lidt mere uddybende information om hvorvidt man forstiller sig at avancerede materialer kan spille en rolle i forhold til bæredygtigheds-agendaen. (s.27) Ligesom noget af det vi oplever vores referencer (Bl.a. på MIT) beskæftige sig meget med indenfor materialedesign og materialeteknologi er syntetisk biologi... men det mener jeg at jeg allerede luftede på mødet uden at det mødte særlig begejstring :) 56

57 Kommentar fra Alfons Molenbroek, Dr. Ir., General Manager, Management Group R&D, Haldor Topsøe A/S Det er et meget fint skrevet rapport. Jeg har nogle få bemærkninger: 1) I sammenfatningen (side 8) skrives der at der er mangfoldige og substantielle muli g- heder og udfordringer. Bagefter bliver kun udfordringer belyst og mulighederne bliver ikke nævnt. Det vil være godt at belyse mulighederne for avancerede materialer også i sammenfatningen. 2) På side 8 står der at det er "derfor" er peget på 4 underemner. Det er mig stadig uklar hvorfor lige de 4 områder er valgt. I afsnit 2.3 bliver emner så begrænset til 3 områder og heller ikke her er det klar hvorfor disse eksempler er valgt. Det 4. emne (kvalitetssikring og dokumentation af materialers egenskaber), strengt taget vel ikke et materiale område, er hel forsvundet i 2.3 og jeg kan heller ikke se at det belyses senere i rapporten. Skal det ikke uddybes?? 3) På side 9+10 nævnes antal af kunder. Det er relevant at give nogle mere detaljer omkring hvor mange kunder GTS-nettet havde i 2013 som kan kategoriseres under avancerede materialer, hvor rapporten handler om. Ikke kun det totale antal kunder. 4) Side 11 + side 48: strategiske anbefalinger. Punkt 1: det er meget svag formuleret at "Det må i de kommende år forventes at give resultater, som får konkurrence mæssig betydning". For hvem?? For Danmark? For industrien? Hvor meget betydning? Også en "fortsat både bred og specifik opbygning af materialeviden og -ydelser " er meget blødt formuleret: Hvor stor skal opbygningen hver i de næste 3-8 år? 5% per år? Skal forholdet meller bred og specifik ændres? 5) Side 22: Det er en meget passiv rolle som GTSer kommer ind i: "følge udviklingen og være brobyggere". 6) Side 36: Jeg synes at MAX-IV og ESS, som vil starte i hhv og 2020 fortjener lidt mere end en sætning med "Det kan eventuel på sigt...". Det er den største investering i forskningsinfrastruktur til (avancerede) materialer nogensinde i Norden. Det vil være godt hvis GTS-nettet også kunne være med til at udnytte de nye muligheder. For eksempel som brobygger mellem forskningsinfrastruktur og industri. Der er en stor bilag C med "Europæisk forskning i avancerede materialer, som nok mest kigger bagud, mht. FP7 projekter. Det vil være godt for et fremsyn at inkludere nye muligheder for avancerede materialer meget tæt på Danmark i Lund, også fordi Danmark er co-host for ESS og bidrager med et stort milliard-beløb. Politisk set vil det være godt at bruge en afsnit på emnet ESS og MAX-IV. 7) Bilag B giver oversigt over kompetencer af GTSer. Meget fint. Skulle der ikke tilføjes en økonomisk oversigt eller en oversigt over antal FTE samt forslået ændring for de næste 3-8 år? 57

58 Kommentar fra KU: KU s kommentering af GTS-nettets fremsyn Avancerede materialer og Smarte produkter og Internet-of-Things ved Annette Fløcke Lorenzen, Erhvervskoordinator/Chefkonsulent Københavns Universitet (KU) takker for muligheden for at kommentere GTS-nettets teknologi- og innovationsfremsyn. Kommenteringen er opdelt i generelle kommentarer til begge fremsyn og særlige kommentarer til det ene af fremsynene om Avancerede materialer. Generelle kommentarer til begge fremsyn: KU bemærker, at fristen for at fremsende kommentarer var helt usædvanligt kort. Det er afgørende, at fremsyn og investeringer i resultatkontrakter for GTS er baseret på et grundigt indblik i styrkepositioner og upcoming potentialer både i erhvervslivet og på universiteterne. Fremsynet er et strategisk fremadrettet dokument, og det er derfor vi g- tigt at give tid og mulighed for substantiel kommentering både fra forskningsmiljøer, der har en eksisterende styrkeposition, men også fra de relaterede miljøer, hvor en teknologi formodes at have et anvendelsespotentiale (fx inden for velfærd, sundhed, bykultur, kreativ industri). Overordnet set har KU og GTS-institutterne en lang række fagområder, hvor der er fælles interesse i at samarbejde og stort potentiale for at skabe synergi, og der vil også i visse tilfælde være risiko for opbygning af dobbeltkompetencer. Med den korte tidsfrist for kommentering har det desværre ikke været muligt at inddrage relevante forskningsmiljøer for en dybdegående kommentering af de to fremsyn. KU mener, at det giver god mening at bygge udvikling af nye services på en afdækning af behov og erhvervspotentiale. I tråd med KU s høringssvar til Styrelsen for Forskning og Innovation vedr. Mål og metoder for samarbejdet med udvikling af GTS vil vi gerne fremhæve vigtigheden af at fremme GTS-institutternes synergi mellem egne og øvrige offentlige videninstitutioners kompetencer ved fælles forskning og udvikling. For at undgå unødig konkurrence om eksterne midler og for at sikre, at det offentlige ikke betaler for opbygning af samme viden to steder, er det vigtigt, at nye initiativer bygger på en bred kortlægning af nationale kompetencer og en klar beskrivelse af GTSinstituttets rolle og brobygningsfunktion i innovationskæden i forhold til nye initiativer. Et eksempel på et nyt initiativ, der kræver kortlægning, er det GTS-anbefalede højteknologiske udviklings- og produktionscenter for avanceret materialeanvendelse. Endelig må teknologi- og innovationsfremsynene ikke gøre det til et problem, at universiteterne i stigende grad samarbejder med erhvervslivet eller give indtryk af, at universiteterne kun har grundforskning (se eksempler nedenfor i kommentarerne til Avancerede materialer ). Særlige kommentarer til fremsynet Avancerede materialer som KET for vækst i fremtidens industri Vi har noteret os, at KU ikke har bidraget til de interviews med repræsentanter for centrale danske vidensmiljøer, der skulle bidrage til at give overblik over dansk state-ofthe-art inden for fremsynets teknologiområder (DTU, SDU, AAU og AU er interviewet). Derudover bemærker KU, at det er væsentligt, at fremsynet ikke præsenterer universiteterne som videninstitutioner, der kun har grundforskning. Universiteterne har og skal 58

59 også have både anvendt forskning og forskning i anvendelsespotentialer for nye avancerede materialer og smarte produkter. Et eksempel side 11 og 48: "Det anbefales, at en koordineret indsats på materialeområdet har fokus på simulering, skalaforsøg og demonstrationsfaciliteter/pilotproduktion for avancerede materialer og processer, der kan bidrage til at styrke GTS ernes position som brobygger mellem grundforskningen på universiteterne og industriens praktiske behov". Endelig bemærker KU, at fremsynet visse steder fremstiller det som et problem, at universiteterne bevæger sig tættere på virksomhederne. Universiteterne samarbejder tæt med virksomheder og andre samfundsaktører, og det vil og skal stige i fremtiden. Et eksempel på side 47: "Stigende teknologisk kompleksitet og dermed forbundne risici for virksomhederne ved overgang fra prototype til produktion betyder, at GTS-institutterne i stigende grad må udvikle og bistå virksomhederne med ydelser som pilotproduktion og fuldskalaforsøg. Det kan betyde, at GTS-institutterne kommer tættere på markedet og dermed ind i en grænseflade til private rådgivere. På den anden side presses GTS erne af, at universiteterne tager mange tiltag for at bevæge sig tættere på virksomhederne". Det er vigtigt, at GTS-institutterne finder deres særlige position i et forandret landskab, hvor også universiteterne er i tæt dialog med virksomhederne. Kommentar fra Rasmus Stoklund Holm-Nielsen, Erhvervspolitisk konsulent, Formandssekretariatet i Dansk Metal Begge fremsyn er interessant læsning, og jeg har ikke omfattende kommentarer. Af tidsmæssige årsager har jeg alene haft mulighed for at skimme rapporterne. En enkelt bemærkning, som du kan overveje, om er relevant, kunne dog være ift. avancerede materialer: ESS-anlægget behandles meget kortfattet. Det kunne være nyttigt med overvejelser omkring, hvad perspektiverne i ESS er for danske virksomheder. Hvem er ESS relevant for og hvordan kan de nye faciliteter i Lund løfte deres produktion/innovationsevne? Kommentar fra Richard B. Larsen, chefkonsulent, DI Mange tak for invitationen til at kommentere på jeres fremsynsrapporter. Rapporten om materialer sætter efter vores klare opfattelse fokus på et afgørende vigtigt område, idet knowhow inden for materialer er virkeligt afgørende for at opretholde produktion i Danmark. Og det er helt rigtigt, når rapporten fremhæver, at materialeteknologien er en generisk faktor, som er afgørende for hele fremstillingsindustrien og altså ikke kun for en eller flere isolerede brancher. Disse indtryk trådte klart frem i det sektorudviklingsprojekt om Materialer og processer for industriel anvendelse, som DTU og DI gennemførte i foråret Helt på linje med beskrivelsen i fremsynsrapporten (afsnit 2.2) konstaterer vi også, at USA med MGI initiativet og EU under LEIT satser stort på materialeteknologisk forskning og udvikling som platform for at styrke regionernes mulighed for at fastholde og tiltrække industriel værdiskabelse. 59

60 Det er vores klare anbefaling, at der - også koblet til mulighederne i forbindelse med etableringen af ESS og DANMAX - hurtigst muligt igangsættes en stor national satsning inden for materialeteknologisk forskning og udvikling. En sådan satsning er komplementær til den enestående forskningsinfrastruktur, som nu er under opførelse, og bør bero på sæt samarbejde mellem virksomheder, universiteter og GTS institutter. En sådan satsning skal fokusere på udviklingen af nye materialer både hårde, bløde og biologiske materialer - efter virksomhedernes behov. Hermed være også sagt, at fremsynsrapporten ikke siger det direkte, men i sin helhed fremstår med en beskeden vægt på bløde og biologiske materialer, som har en stor betydning for industrien. ESS og MAX IV er kort nævnt (afsnit 4.2.2), men det er for os at se værd at understrege, at et fremsyn om perspektiverne ved disse infrastrukturer - ikke mindst efter der forhåbentlig gennemføres en større strategisk satsning på den materialeforskning, som er komplementær til disse anlæg vil vise et meget betydeligt potentiale for danske virksomheder. Vi kan henvise til rapporten fra november 2014 udarbejdet af Copenhagen Economics; se henvisningen fra denne side: Det fremstår imidlertid også klart, at det er helt nødvendigt for at styrke danske virksomheders anvendelse af avancerede materialeløsninger, at der er er behov for at styrke samarbejdet mellem GTS er og mellem GTS er, universiteter og virksomheder. Vi er meget enige i de gode og rigtige anbefalinger, som fremgår af fremsynsrapporten, s. 11, men savner at se, at fremtidens løsninger på materialeproblemer vil kræve agilitet mht. sammensætning af de tværdisciplinære teams af relevante forskere og teknikere, som skal til for at udvikle løsningerne. Der skal i denne forbindelse henvises til anbefalingerne i den førnævnte rapport fra DTU og DI om Materialer og processer for industriel anvendelse. På samme måde, så er det også vores klare indtryk at både GTS er og universiteter har specialiseret infrastruktur, som på forskellig vis kan bringes i anvendelse til udvikling af avancerede materialeløsninger. Mere overordnet vil vi derfor anbefale, at fremsynets anbefalinger tilføjes en betragtning om vigtigheden af at aktivere både viden og infrastruktur på universiteter og GTS er til udvikling af avancerede materialeløsninger. Det er vi g- tigt at GTS er og universiteter arbejder god sammen om dette for at få avancerede materialeløsninger til at flyde ud til danske virksomheder og bidrage til at styr produktion og værdiskabelse i Danmark. 60

61 Kommentar fra Håndværksrådet, Ane Buch, adm. direktør Avancerede materialer som KET for vækst i fremtidens industri Tak for muligheden for at kommentere udkast til de 3 fremsyn vedr. avancerede materialer, smarte produkter og fremtidens innovationsinfrastruktur. Vi bakker først og fremmest op om initiativet med at forsøge at give bud på, hvordan centrale teknologiske og markedsmæssige tendenser kan tænkes at påvirke kravene til de danske GTS-institutter. I det følgende kommenteres kort anbefalinger i de 3 fremsyn med specielt fokus på konsekvenser og potentiale får smv erne. Vedr. Avancerede materialer som KET for vækst i fremtidens industri Vi er meget tilfredse med, at det anbefales at udvikle en model for, hvordan GTS erne kan spille en mere aktiv rolle i smv ernes anvendelse af avancerede materialer i produkt og procesudvikling. Vi er enige i, at der i forhold til smv segmentet er brug for en holistisk tilgang. Det kræver, som det anføres, krav til kompetencerne blandt GTS-medarbejderne om en kombination af dyb faglig viden og en mere bred viden om virksomhedens produktion. Hertil kommer udvikling af nye modeller for, hvordan man skaber kontakt til smv-segmentet. Vi er enige heri og kan vi tilføje, at der er behov for at udvikle rådgivnings tilbud, der i større udstrækning følger et udviklingsprojekt til dørs, så muligheden for succesfuld i m- plementering øges. Det er oplagt i denne sammenhæng at bruge eksisterende redskaber som innovationsagenter, InnoBooster og innovationsnetværk. Der er dog utvivlsom også brug for udvikling af nye veje, ligesom der må være behov for kompetence opbygning af de medarbejdere i GTS-regi, der skal arbejde med denne målgruppe. Kommentar fra MADE, Nigel Edmondson, direktør Tak for rapporten Avancerede materialer som KET for vækst i fremtidens industri. Jeg har med interesse læst rapporten og kan tilslutte mig indholdet og anbefalingerne, som fokuserer på de aktiviteter og det behov, der er for at videreudvikle GTS-netværks ekspertise inden for Advanced Materials. Dette vil hjælpe danske virksomheder med fortsat at konkurrere i nicher på markedet. Jeg ser en række paralleller til udviklingen af den danske fremstillingsplatform MADE - Manufacturing Academy of Danmark -, som fokuserer på at kombinere de vigtigste ressourcer på tværs af dansk industri, danske universiteter og GTS-netværket til at levere industriel forskning, innovation og uddannelsesaktiviteter rettet mod at forbedre Danmarks konkurrenceevne inden for fremstillingsindustrien. Jeg tror, en endnu stærkere GTS-løsning kan udvikles ved at skabe en Advanced Materials Platform, som har en konstruktion svarende til MADE. 61

62 Kommentar fra Rasmus Grusgaard, Plastindustrien Jeg har ikke nået at læse rapporten dybt nok til at kunne bidrage til kommenteringsopgaven, men en kommentar til projektet overordnet set, er at i vores netop afsluttede medlemsundersøgelse (som ikke er offentliggjort endnu) scorer punktet 'nye materialer' højest blandt medlemmernes interesse for innovationsydelser og ny viden. Tilsvarende drejer en del henvendelser til vores sekretariat sig om identifikation eller udvikling af materialer med specifikke egenskaber. Vi prioriterer derfor området fremadrettet. Kommentar fra RUC, Peter Kjær, Prorektor Roskilde Universitet (RUC) hilser de to teknologi- og innovationsfremsyn inden for hhv. Avancerede Materialer og Smarte produkter og Internet-of-Things velkommen som meget vigtige indspil i relation til såvel de nationale politikker på området, men også i særdeleshed i udformningen af Horizon Det er således også vores håb, at der i det videre arbejde vil blive taget mere hensyn til forskning inden for samfundsvidenskaberne og humaniora samt draget fordel af det store uudnyttede potentiale i tværvidenskabelig forskning. Avancerede materialer som Key Enabling Technology (KET) for vækst i fremtidens industri: 1. RUC er aktiv inden for forskning i avancerede materialer som i fx Center for Seje Væskers Dynamik (Glas og Tid), og ser det som naturligt, at RUC får mulighed for at indgå i skabelse af et nationalt forum omkring avancerede materialer. RUC anbefaler derfor et forum, hvor GTS, universiteter og virksomheder samarbejder fokuseret på avancerede materialers rolle i bæredygtighed og cirkulær økonomi. Dette forum kunne bidrage til de danske ESS og MAX IV aktiviteter og interesser. 2. RUC anbefaler derfor en styrkelse af en koordineret indsats på materialeområdet med fokus på simulering, skalaforsøg og demonstrationsfaciliteter/pilotproduktion for avancerede materialer og processer, der kan bidrage til at styrke brobygningen mellem grundforskningen på universiteterne og industriens praktiske behov. 3. RUC støtter et tværfagligt erhvervs-phd-program inden for avancerede materialer sammen med GTS-netværket, universiteter og industrien. Kommentar fra Aarhus Universitet, Niels Chr. Nielsen, dekan Det påpeges i rapporten, at virksomheder oplever en udfordring med at opnå adgang til dyb specialisering inden for avancerede materialer. En sådan udfordring (og tilsvarende på andre områder af industriel betydning) kan løses gennem oprettelsen af instrumentplatforme og industriportaler på universiteterne (p. 9). En række danske universiteter er gang med sådanne højt prioriterede indsatser. Her vil det være relevant at drøfte en arbejdsdeling, hvor universiteterne huser avanceret/sjældnere/forskningstungt instrumentel og GTS erne fx bidrager med instrumentel af mere gængs karakter. ST (Science and Technology, red.) er enig i behovet for og forslaget om at fokusere på nanomaterialer (p. 9) og cirkulær økonomi (p.10). 62

63 Det antydes i fremsynet, at universiteterne i for høj grad skulle være ved at bevæge sig ind på GTS ernes virkeområde ved at bevæge sig tættere på virksomhederne. ST er enig i, at det er vigtigt med en hensigtsmæssig og klar arbejdsdeling, men deler ikke opfattelsen af, at GTS erne skulle være presset pga. universiteternes (i øvrigt politisk efterspurgte) interaktion med virksomheder. Tværtimod finder vi den øgede vekselvirkning mellem universiteterne (viden, kandidater, instrumentel) som værende særdeles vigtig i relation til en vidensbaseret vækstdagsorden. Der fremsættes anbefaling om etablering af et højteknologisk udviklings-og produktionscenter for avanceret materialeanvendelse. Denne anbefaling støttes ikke af ST. På erhvervs-ph.d.-program området eksisterer allerede en række gode virkemidler, der har til formål at sikre uddannelsesmæssigt samarbejde ml. virksomheder og universiteter uden GTS involvering. ST vurderer, at behovet kan dækkes via allerede etablerede aktiviteter. Kommentar fra Aalborg Universitet, Martin Heide Jørgensen, institutleder Avancerede materialer og avanceret anvendelse af materialer udgør et nøgleområde for AAU i såvel uddannelser og forskning. AAU er meget enig I rapportens generelle anbefalinger. Materialer vil forsat være en nøgle til vækst for Danmark. Området er i en rivende udvikling, så der er et stort behov for forskning og uddannelse, samt at GTS styrker sine kompetencer på dette område. Avancerede materialer er et indsatsområde for f.eks. Innovationsfonden. Der vil blive iværksat et samfundspartnerskab og 3-4 mindre projekter i nærmeste fremtid. Dette tiltag løser dog ikke meget i forhold til behovet som rapporten peger på. Industrien har behov for adgang til avanceret udstyr og pilot anlæg, hvor virksomheder kan komme fra prototype til produkt. Ligeledes er der et stort behov for at kunne fremstille og teste egenskaber for nye materialer, ikke kun eksempelvis de avancerede nano kompositter, men også de nye grønne bio- eller biobaserede materialer, hvor der ikke er erfaring med f.eks. additivers indflydelse, når der skal laves en egenskabsmodificering. Laboratorie faciliteter for materiale processer og karakterisering er udbredt rundt i landet, med en særlig koncentration på AAU, DTU, DTI og FORCE. På AAU er der investeret trecifrede millionbeløb i nye laboratorier (også med pilotline faciliteter) for især plast, nanomaterialer og kompositter med nyt state-of-the-art udstyr. På DTU er der ligeledes investeret kraftigt indenfor især nanoskopi og metalprocesser. GTS råder ligeledes over en udstyrspark af en betragtelig størrelse. Denne spredning er god, idet studerende på universiteterne skal have adgang til udstyr. Avanceret udstyr er en forudsætning for uddannelse og forskningen. Derfor skal oprettelsen af et højteknologisk udviklings- og produktionscenter for materialer fra starten tænkes som en skranke for nationale alliancer mellem Universiteter og GTS, så man kan udnytte og styrke de laboratoriefaciliteter som allerede findes. 63

64 I forhold til Industriens behov vil der skulle findes løsninger på kapacitetsproblemer på nøgleudstyr, og sandsynligvis øget fokus på investeringer i pilotlines. I EU sammenhæng er der af kommissionen iværksat et Engineering og Upscaling Cluster som samler materialeaktiviteter på tværs af FP7 og Horizon 2020, hvor AAU deltager. Formålet her er netop at pege på behovet for tilsvarende faciliteter og programmer indenfor f.eks. NMP programmet i Horizon AAU bidrager gerne til en vidensopbygning i GTS nettet, og ser en PhD ordning som den bedste vej til dette. Ligeledes vil AAU gerne deltage i et samarbejde med GTS, hvorved man sikrer kapacitetsudnyttelse og nyanskaffelser som giver bedst mulige forhold for uddannelser, forskning og GTS betjening af industrien. Man kan forestille sig flere modeller, fra fælles laboratorier til tæt samarbejde. 64

65 7. Referencer 7.1. Interview Videnmiljøer Aarhus Universitet, Peter Thostrup, Vice-centerleder for inano-centeret og Bo Brummerstedt, professor i Kemi Aalborg Universitet, Professor Jesper de Claville Christiansen Danmarks Tekniske Universitet, Professor Per Møller Syddansk Universitet, Professor Peter Morgen Virksomheder B&O Medicom - Udviklingsleder Mogens Rasmussen Danfoss Technology Centre - Tina Larsen, Director, Global Services Dinex - Henrik Christensen, Team Leader Test and Validation Haldor Topsøe - Søren Dahl, Programme manager, batteri-materialer R&D Linimatic - Adm. dir. Jacob Himmelstrup Maersk Oil - Stefan Schlie, Head of Mechanical Facilities og Anton Lundgaard Bork, Senior Piping Engineer NOV Flexibles (National Oilwell Varco Denmark I/S) - Adam Rubin, R&D Manager, Material Technology Oticon - Claus Würfel, Head of Hearing Instrument Platforms 7.2. Litteratur Teknologifremsyn og tech mining Andersen, A. D., & Andersen, P. D. (2014). Innovation system foresight. Technological Forecasting & Social Change 88, s Jørgensen, P. D. (2001). Grundnotat om metoder indenfor teknologisk fremsyn. Erhvervsfremmestyrelsen. Porter, A. L., & Cunningham, S. W. (2005). TECH MINING - Exploiting New Technologies for Competitive Advantage. Wiley. 65

66 Avancerede materialer DTU og DI: Materialer og processer for industrielle anvendelser, 2012 ESS og MAX IV som vækstmotorer i Hovedstadsregionen: Danmark i centrum for materiale- og bioteknologiske løsninger. Perspektiver og nødvendige tiltag i forbindelse med ESS og MAX IV. November 2014 EuMaT: Strategic Research Agenda, 2nd edition , The European Technology Platform for Advanced Engineering Materials and Technologies, 2012 European Commission: A European strategy for Key Enabling Technologies A bridge to growth and jobs, COM(2012) 341 final, Brussels 2012 European Commission: European Research and Innovation in Materials Science and Engineering - Towards a prioritisation of research topics, Report from the Materials Summit in Brussels 23 May 2013, DG Research and Innovation, 2013a European Commission: HORIZON 2020 Work Programme Leadership in enabling and industrial technologies - ii. Nanotechnologies, Advanced Materials, Biotechnology and Advanced Manufacturing and Processing, Decision C (2014)4995 of 22 July 2014 European Commission: Nanotechnology - the invisible giant tackling Europe's future challenges, DG Research and Innovation, 2013b Executive Office of the President: Fact Sheet: Progress on Materials Genome Initiative, May 14, 2012 Featherston & O Sullivan; A review of international public sector strategies and roadmaps: a case study in advanced materials, University of Cambridge, 2014 Future Markets, Inc; Metal Oxide Nanoparticles Global Market , Oktober Foresight: The Future of Manufacturing: A new era of opportunity and challenge for the UK. Summary Report, The Government Office for Science, London Idea Consult et al.: Feasibility study for an EU Monitoring Mechanism on Key Enabling Technologies, European Commission, DG Enterprise and Industry, 2012 Shipp, Stefanie et al.: Emerging Global Trends in Advanced Manufacturing, Institute for Defense Analysis, Virginia, 2012 Laub, Louise Nikolina og Christensen, Morten: Kortlægning af anvendelsesmuligheder inden for materialeområdet. ESS og MAX IV som vækstmotorer i Hovedstadsregionen, ikke dateret (2014?) NANOfutures: Integrated Research and Industrial Roadmap for European Nanotechnology, 2012 National Science and Technology Council: Materials Genome Initiative for Global Competitiveness, June

67 Oxford Research: Technology and market perspective for future Value Added Materials, European Commission, DG Research and Innovation, 2012 SEAC SIG: Time for Strategic Change: UK Surface Engineering and Advanced Coatings Industry,

68 Bilag A: Deltagere i udvidet arbejdsgruppemøde, interessentmøde, ekspertworkshop og strategisk workshop Udvidet arbejdsgruppemøde, 20. oktober 2014 Arbejdsgruppen: Lisbeth Hilbert, Force Technology Marianne Strange, Force Technology Peter Sommer-Larsen, Teknologisk Institut Analysegruppen: Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut Janne Sylvest, Teknologisk Institut Kasper Damgaard Johansen, Teknologisk Institut GTS-sekretariatet: Dorthe Sjøbeck Christiansen Deltagere fra øvrige GTS-institutter: Jan Hald, DFM Lars H. Pedersen, Bioneer Carsten Damgaard, DBI Margrethe Winther-Nielsen, DHI Interessentmøde, 6. november 2014 Marcel A. J. Somers, DTU MEKANIK Mette Bak, Københavns Erhvervsakademi Michael Prehn, Danske Maritime Shin Skovbølling Knudsen, Styrelsen for Forskning og Innovation Erik Haastrup Müller, IDA - Materialeteknologi Niels Christian Nielsen, DI - Fremstillingsindustrien Flemming Ingerslev, Miljøstyrelsen Jane Hvolbæk Nielsen, DTU Fysik Nigel F. Emondson, MADE Dorte Walzl Bælum, Dansk Materialenetværk Hans Nørgaard Hansen, ATV Semapp Carsten Møller, DBI Lisbeth Hilbert, FORCE Technology Peter Sommer-Larsen, Teknologisk Institut Stig Yding-Sørensen, Teknologisk Institut Dorthe Sjøbeck Christiansen, GTS-foreningen (referent) 68

69 Ekspertworkshop, 11. december 2014 Deltagere fra industrien: Haldor Topsøe A/S: Alfons Molenbroek, Dr. Ir., General Manager Management Group R&D Coloplast A/S: Hanne Everland, Director GRD Leo Pharma A/S: Niels Bjerrum Thomsen, Director, Head of Medical Device & Primary Packaging Arbejdsgruppedeltagere fra GTS-institutter: Peter Sommer Larsen, Teknologisk Institut (Projektleder) Lisbeth Hilbert, FORCE Technology Marianne Strange, FORCE Technology Lars Pleth Nielsen, Teknologisk Institut Analysegruppe: Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut (Analyseleder) Janne Sylvest, Teknologisk Institut Strategisk workshop med GTS, 15. december 2014 Ledelsesdeltagere fra GTS-institutterne: Jan Hald, DFM Head of Innovation Magrethe Winther-Nielsen, DHI Forskning- og udviklingschef Carsten Damgaard, DBI Ib Bertelsen, Centerdirektør, DBI CSO Lars Hagsholm Pedersen, Bioneer Direktør - Marked og Innovation Jens Roedsted, FORCE Technology Direktør - Materialer Mikkel Agerbæk, Teknologisk Institut Arbejdsgruppedeltagere fra GTS-institutter: Lisbeth Hilbert, FORCE Technology Marianne Strange, FORCE Technology Lars Pleth Nielsen, Teknologisk Institut Leif Højslet Christensen, Teknologisk Institut Peter Sommer Larsen, Teknologisk Institut (Projektleder) Analysegruppe: Janne Sylvest, Teknologisk Institut Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut (Analyseleder) GTS-sekretariatet: Informationschef Dorthe Sjøbeck Christiansen 69

70 Bilag B: Oversigt over materiale-kompetencer på GTS-institutterne Teknologisk Institut råder over et af Danmarks største og mest omfangsrige materialelaboratorier. Herfra serviceres dansk industri med akkrediterede laboratorieundersøgelser, avancerede materialeanalyser, havari- og fejlanalyser, typeafprøvning, proces- og produktrådgivning, forsknings- og udviklingsaktiviteter samt videnformidling. Specielt er Teknologisk Institut førende på følgende områder: Rådgivning, udvikling og produktion af keramiske belægninger Test og simulering af emballagekoncepter samt transporttest og simulering af emballerede produkter RFID-testcenter Scanning elektronmikroskopi, røntgenoverfladeanalyser og mikro-ct-scanning Analyser af plast, metal og medicinske produkter Klima, salttåge, QUV og korrosionstests Additive Manufacturing, prototyping og metrologianalyser Superkritiske og polymerbaserede synteseprocesser Faciliteter til fremstilling af katalytiske gasrensningskomponenter og membran- /barrieresystemer Faciliteter til pilotproduktion af overfladecoatings, herunder nanofilm, tyndfilm, nanostrukturer og Sol-Gel-coatings Avanceret ionimplantering, CVD- og PVD-coatings Superkritisk syntese af funktionelle nanomaterialer Elektronmikroskopi, røntgenmikroanalyse, spektroskopi røntgendiffraktion, timeof-flight sekundær massespektrometri, røntgen fotoelektron spektroskopi Certificering efter Maskindirektivet, Atex, PED m.fl. Teknologisk Instituts øvrige faglige divisioner dækker en række områder med materialekompetencer på fagområder som bygge- og isoleringsmaterialer, f.eks. mekaniske test af træ, beton, mursten, mørtel og tekstil; fuldskalaafprøvning af byggematerialer; analyser af beton og asfalt; screening og prøvetagning af byggeaffald i forhold til miljøskadelige stoffer og prøvning for afgasning af kemiske stoffer. FORCE Technology leverer teknologisk service til en bred vifte af industrier nationalt og internationalt bl.a. via datterselskaber i Norge, Sverige, USA, Rusland, Kina og Singapore. FORCE Technology udgør i Danmark den største samlede kompetence inden for materialeteknologi med tilhørende akkrediterede ydelser, laboratorier og avanceret udstyr. Kombinationen af materialeudfordringer, karakteriseringsfaciliteter og metoder til test, overvågning og inspektion er central i FORCE Technology's tilgang til arbejdet med materialer. Generelle ydelser er materialeanalyse og -undersøgelser, overfladekarakterisering, skades-og havariundersøgelser, tilstandsvurdering, kvalitetskontrol, funktionstest, mekanisk prøvning og anden prøvning, korrosionsbeskyttelse, samt rådgivning i relation til produkt- og procesudvikling og ved drift og vedligehold. Materialeudfordringer kan spænde vidt fra f.eks. lasersvejsning med tilhørende metallurgiske udfordringer til komposittek- 70

71 nologi ved genanvendelse af vindmøllevinger eller til levetid af komponenter under biomasseforbrænding. Inden for avancerede materialer er følgende faciliteter og spidskompetencer af særlig relevans: Avanceret mikroskopi, herunder SEM, ESEM, FIB-SEM, 3D optisk profilometri, FTIR mikroskopi Avancerede ikke destruktive prøvningsmetoder, herunder ultralyd, digital radiografi mv. Tværfaglige materialekompetencer, metaller, keramer, kompositter, polymerer, elastomerer Termisk sprøjtning og laserfusing af metalliske og keramiske belægninger Specialiserede test til belastning under atmosfæriske forhold, høje temperaturer, eller tryk Simulering og design af beskyttelsessystemer og komponenter Påvirkninger af materialer på miljø, bæredygtighed, LCA analyser CFD-beregning for design og optimering af komponenter og strukturer Design og optimering af Kompositmaterialer (Industriens Kompositlaboratorium) Lindø Welding Technology (LWT) Svejsning og lasersvejsning Fundament og Komponenttestcenter (vindmøllekomponenter og fundamenter fuldskala) Blade Test Center (BLAEST) Dansk Testcenter for Bioenergi. DFM s primære aktiviteter inden for "avancerede materialer" ligger inden for karakterisering af overflader, pulvere, nanomaterialer, og optiske komponenter. DFM s fokus er på nøjagtige målinger med sporbarhed til SI enhederne, hvormed kunderne får pålidelige data til optimering og specifikation af produktegenskaber. De parametre, som DFM typisk måler i forbindelse med avancerede materialer, er nanostrukturers geometri, materialeegenskaber (f.eks. hårdhed på nm-skala og fotokatalytiske egenskaber), overfladeruhed, optiske egenskaber (f.eks. farve og transmission) samt partikelstørrelse og -antal. DFM råder over adskillelige state-of-the-art måleopstillinger, der alle er kalibreret med sporbarhed til SI enhedssystemet, bl.a.: Atomic Force Microscope (AFM) til bl.a. nøjagtig udmåling af nanostrukturer og ruhed samt karakterisering af materialeegenskaber på nanometerskala Egenudviklede opstillinger til Mueller polarimetry og scatterometry anvendt til optisk karakterisering af overflader og tyndfilm Kombineret konfokal/interferens mikroskop Udstyr til måling af partikelstørrelse (fra ca. 100 nm til ca. 10 µm) og antal Opstillinger til karakterisering af lyskilder (f.eks. LED) og optiske komponenter (f.eks. optiske fibre). DHI har ca. 60 medarbejdere, der beskæftiger sig med vurdering af kemiske stoffers og materialers skæbne under produktion og anvendelse samt deres potentielle effekter på mennesker og miljø. DHI har en omfattende indsigt i miljølovgivningen og reguleringen af anvendelsen af nye materialer f.eks. inden for medico, fødevarekontaktmaterialer og 71

72 artikler under EU s kemikalielovgivning REACH. DHI har ekspertise i gennemførelse af sikkerhedsvurderinger og udarbejdelse af den tilhørende dokumentation. Aktiviteterne omfatter estimering af stoffrigivelse fra materialer og den resulterende eksponering af mennesker og miljø. DHI råder over et økotoksikologisk laboratorium, hvor man udfører standardiserede og specialiserede test i overensstemmelse med ISO for bionedbrydelighed, toksicitet og bioakkumulering af kemiske stoffer og produkter. Laboratoriet er akkrediteret af DANAK og er godkendt til at udføre undersøgelser i overensstemmelse med OECD s GLP (Good Laboratory Practice). DHI deltager i udvikling og tilpasning af testmetoder for undersøgelse af nanomaterialer deriblandt: Bioakkumulering af nanopartikler i vandlevende organismer Optagelse af nanopartikler gennem fødekæden Udvaskning af nanopartikler gennem sediment- og jordsystemer Kroniske effekter af nanopartikler over for vand- og jordlevende organismer Screening af toksicitet ved brug af fiskeembryoner. 72

73 Bilag C: Europæisk forskning i avancerede materialer I Europa gennemføres der tusindvis af forsknings- og innovationsprojekter gennem EU's programmer: Horizon 2020 og dets forgænger FP7, COSME og dets forgænger Competitiveness & Innovation programme (CIP), 3rd Health Programme, Coal & Steel og Consumer programme. EU har skabt en informationsservice, der giver overblik over forskningsog udviklingsprojekterne. Servicen hedder CORDIS (Community Research and Development Information Service). I perioden er der iværksat over projekter alene under FP7, hvoraf projekter er afsluttet med udgangen af FP7-projekter vedrører avancerede materialer. 26 Projekterne om avancerede materialer har tilsammen kostet 5,5 milliarder euro og er støttet med EU-midler for knap 3,8 milliarder euro. Projekterne om avancerede materialer udgør i antal 5,2 procent af alle FP7-projekter, mens de samlede omkostninger udgør 14,0 procent af alle FP7-projekter. Projekterne er altså noget større end det gennemsni t- lige FP7-projekt. Det gennemsnitlige FP7-projekt har kostet 2,7 millioner euro, hvor et projekt om avancerede materialer typisk har kostet 4,7 millioner euro. Desuden adskiller projekterne med de avancerede materialer sig ved at have en højere finansiering udefra end andre FP7-projekter. Et FP7-projekt har typisk været støttet med 75 procent fra EU-Kommissionen, mens et projekt om avancerede materialer har modtaget 70 procent. 26 Der er dansk deltagelse i FP7-projekter heraf 385 med projektlederskab. Universiteter og GTS er med i flest projekter eksempelvis DTU med mindst 310 projekter eller Teknologisk Institut med 44 projekter men hovedparten af deltagerne er danske virksomheder, hvor NOVO- ZYMES er i front med mindst 15 projekter og Topsøe Fuelcells med mindst 12 projekter. Tallene er beregnet af Teknologisk Institut med udgangspunkt i databaser fra CORDIS. Projekterne i CORDISdatabasen er kategoriseret efter tema. Projekter vedrørende avancerede materialer er ikke opmærket særskilt. Til denne analyse er projekterne fundet ved at finde de projekter, som gennemført under FP7-NMP, eller er mærket med Materials Technology eller Nanotechnology and nanosciences samt en række stikord. Der er fundet i alt projekter af de projekter med filteret: SELECT Projects.* FROM Projects WHERE (((Projects.SUBJECTS) Like "Materials Technology*")) OR (((Projects.OBJECTIVES) Like "*value added materials*")) OR (((Projects.OBJECTIVES) Like "*hybrid materials*")) OR (((Projects.SUBJECTS) Like "Nanotechnology and Nanosciences")) OR (((Projects.PROGRAMME) Like "*FP7-NMP*")) OR (((Projects.OBJECTIVES) Like "*advanced materials*")) OR (((Projects.OBJECTIVES) Like "*multi materials*")) OR (((Projects.OBJECTIVES) Like "*advanced application of materials*")) OR (((Projects.OBJECTIVES) Like "*3d print*" Or (Projects.OBJECTIVES) Like "*three dimensional print*" Or (Projects.OBJECTIVES) Like "3-D print*" Or (Projects.OBJECTIVES) Like "*composites*")); Der kunne knyttes flere stikord til søgningen. Med NMP-programmet og temaerne materials technology og nanotechnology and nanosciences er kernen af projekter om avancerede materialer inkluderet, men der kan være projekter i andre dele af FP7-programmet, som også havde været relevante. Udvalget på projekter er med andre ord et minimumsudvalg, som giver et indtryk af omfanget af forsknings- og udviklingsarbejdet og de implicerede aktører. 73

74 Eksempler på EU-projekter under FP7, som omfatter avancerede materialer, er f.eks.: Netværk mellem Europa og Latinamerika om avancerede materialer og industrielt interessante nanomaterialer. CBS var den danske deltager i FP7-NMP-projektet til 1,1 millioner euro fra 2009 til Se mere Intelligent and Customized Tooling (IC2). IC2-projektet har arbejdet med ny teknologi og organiseringsmodeller for værktøjsindustrien. Teknologisk Institut var den danske deltager i FP7-projektet til 4,6 millioner euro fra 2010 til Se mere på Advanced Lasers for Photovoltaic INdustrial processing Enhancement (ALPINE). ALPINE-projektet har arbejdet med avanceret laserteknologi, som åbner mulighed for avancerede industrielle processer og for udnyttelse af solenergi. NKT Photonics A/S var den danske deltager i FP7-NMP-projektet til 9 millioner euro fra 2009 til Se mere på Innovative solid oxide electrolyser stacks for efficient and reliable hydrogen production (RelHy) arbejdede med next generation elektrolyse. DTU og Haldor Topsøe A/S var de danske deltagere i FP7-Energy-projektet til 4,5 millioner euro fra 2008 til Læs om projektet i Coordination of nanometrology in Europe (CO-NANOMET) udnytter nanoteknologi til malinger i nanostørrelse. DTU s Dansk Fundamental Metrologi var den danske deltager i FP7-NMP-projektet til 1,5 millioner euro fra Læs mere på Langt de flest projekter (799) er oprettet gennem rammeprogrammet FP7-NMP, og programmerne FP7-JTI og FP7-people står for hver godt 100 projekter. De resterende projekter er fordelt på en række FP7-programmer. 74

75 FP7 projekter om avancerede materialer EU-funding Anden funding Antal FP7-NMP-programmet er et kerneprogram (forskningstema) for avancerede materialer, og lige over 3,2 mia euro i EU-støttemidler er anvendt på dette område. Målet med temaet "Nanosciences, nanotechnologies, materials and new production technologies" er at styrke den europæiske industris konkurrenceevne ved at udvikle og sprede nøgleteknologier til alle industrielle sektorer. Temaet er beskrevet på FP7-JTI-programmet Joint Technology Initiatives (JTIs) er større, tværgående forskningsindsatser, der skal støtte tværnationale forskningsindsatser. 27 FP7-People er også kendt som Marie Curie og netværksskabende projekter for forskere. 28 FP7-SME 29 -projekterne hvoraf 28 handler om avancerede materialer har haft fokus på at styrke små og mellemstore virksomheders muligheder for at kunne anvende avancerede teknologier. Projekterne om avancerede materialer er igangsat i perioden og slutter i de kommende år. De sidste projekter afsluttes i 2019, og halvdelen af projekterne afsluttes i Fra FP7-programmets start til de sidste projekters (planlagte) afslutning går

76 der således 12 år. Effekten af FP7-programmets forskning og udvikling i avancerede materialer vil således formentlig spredes i de kommende år. Slut tidspunkt for FP7 projekter om avancerede materialer Projektsum Antal Den stærkeste aktør for avancerede materialer er tyske Fraunhofer, som er projektleder for 41 projekter til en værdi af i alt 260 millioner euro. Men det samlede billede er, at mange aktører er involveret. I alt 490 aktører har en projektlederrolle. De 10 stærkeste aktører leder 177 projekter for 843 millioner euro. Danske aktører deltager i 138 af de projekter om avancerede materialer. Projekterne har en værdi af 945 millioner euro. Langt hovedparten af projekterne er i programmet FP7-NMP, mens dansk deltagelse er mindre synlig i FP7-JTI og FP7-People, hvor den europæiske aktivitet er højere. 76

77 FP7 projekter med danske deltagelse om avancerede materialer EU-funding Anden funding 77

78 FP7-TRANSPORT FP7-INFRASTRUCTURES FP7-EURATOM-FUSION FP7-EURATOM-FISSION FP7-ENVIRONMENT Dansk deltagelse i EU projekter om avancerede materialer Procent deltagelse efter antal iværkatte projekter og projektsum FP7-SPACE FP7-SME FP7-SECURITY FP7-REGPOT FP7-PEOPLE FP7-NMP FP7-KBBE FP7-JTI FP7-IDEAS-ERC FP7-ICT FP7-ENERGY 8% 4% 0% 0% 3% 4% 0% 0% 0% 0% 12% 1% 19% 16% 0% 0% 20% 4% 0% 0% 0% 0% 1% 5% 0% 0% 0% 0% 20% 22% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 100% 100% Efter projektsum Efter antal Danskerne udgør 1,1 procent af EU's 580 millioner indbyggere, og der er ikke danske aktører i alle temaer. Der er et Euroatom-fusion temaprojekt om avancerede materialer, og det havde repræsentation af 27 lande. I forhold til Danmarks befolkningsmæssige andel af EU er danske aktører overrepræsenteret i FP7-NMP-projekter, FP7-SME, FP7-ICD og FP7-JTI. 30 DTU er den mest aktive danske projektleder, og på den europæiske liste ligger DTU på en 20. plads med lederskab af 6 projekter for i alt knap 36 millioner euro. Men DTU deltager desuden i 43 projekter til en værdi af næsten 360 millioner euro. 30 Beregningen kan kun give en indikation. Ved antal projekter indgår projektets størrelse ikke, og ved brug af projektsum er det ikke muligt at se den danske andel. 78

79 Tabel 1: Danske projektledere i projekter om avancerede materialer samt aktører, som deltager i mere end et projekt om avancerede materialer under FP7 ( ) Følgende danske virksomheder har hver deltaget i et projekt om avancerede materialer under FP7: 3XN AS, AS KENNETH WINTHER-VARKTOJSFABRIK, BRABO VENTURES DK, CEMECON SCANDINAVIA AS, COPENHAGEN 79

80 BUSINESS SCHOOL, CREATE IT REAL APS, DANFOSS A/S, DANFOSS IXA AS, DANISH POWER SYSTEM APS, DANSK TEKNOLOGISK INSTITUT FORENING, DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI AS, DANTEC DYNAMICS AS, DHI, DIFFUS DESIGN IS, ELECTROCELL A/S, ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN, EXHAUSTO AS, FAKTOR 3 APS, FJ INDUSTRIES A/S, ODENSE JERNVAREFABRIK FJ STEEL FJ SINTERMETAL, GEA PROCESS ENGINEERING AS, GIBEN SCANDINAVIA AS, HALDOR TOPSOE AS, IDEALCOMBI AS, INNOSPEXION APS, KALUNDBORG KOMMUNE, KMT NORD APS, LEGO SYSTEM AS, LIQTECH INTERNATIONAL A/S, LITHIUM BALANCE A/S, MERMAID VENTURE APS, BRABO VEN- TURESDENMARK INVESTORNET GATE2FINANCINGDK GATE2GROWTH DK, MT HOJGAARD AS, NATIONALMU- SEET, NEURODAN AS, NIL TECHNOLOGY APS - NILT NANOMASK APS, PASCHAL-DENMARK A/S, PHOTOSOLAR AS, POLERTEKNIK APS, RAMBOLL DANMARK A/S, RECON A/S, ROHM AND HAAS EUROPE SERVICES APS, SKJOL- STRUP & GRONBORG APS, SONION A/S, STRECON AS, STRUERS AS KBUS 17 NR.1181 SPG OF 1997 STRUERS HOLDING STRUERS TECH, TANTALUM TECHNOLOGIES A/S, THE GEOLOGICAL SURVEY OF DENMARK AND GREENLAND, TOOLPARTNERS AS, UNICON A/S, UNIVERSAL ROBOTS AS, VELUX AS og VESTAS WIND SYSTEMS A/S. 80

81 Bilag D: Tech mining kulstof-nanorør Indledning Kulstof-nanorør på engelsk carbon nanotubes er et stærkt materiale, som kan anvendes til f.eks. at lede elektrisk strøm. 31 Rørene kan fremstilles helt ned til 0,4 nanometer. Kulstof-nanorør har været kendt i snart 25 år og blev opdaget i 1991 af den japanske fysiker Sumio Iijima. Materialet er langt stærkere end f.eks. stål og kevlar og er mere fleksibelt og ledende. Der er forventningen, at anvendelsen af kulstof-nanorør vil give nye muligheder i industrien. I det følgende anvendes globale databaser over videnskabelig litteratur og patenter til at få indblik i den forskning og udvikling, som finder sted. Tech mining i litteratur og patentbaser Thomson Reuters Web of Knowledge er den førende informationsplatform i verden, når det handler om at finde akademisk litteratur. Resumeerne af den videnskabelige litteratur går 100 år tilbage, der er 54 millioner tekster fra videnskabelige publikationer inden for 55 fagområder. Der er citeret mere end 760 millioner referencer. Der findes ingen andre litteraturdatabaser på det niveau. Litteraturdatabaserne inkluderer: The Web of Science, Science Citation Index, Social Science Citation Index, Arts & Humanities Citation Index, Current Contents Connect, Conference Proceedings og INSPEC. Figur 4: Antal artikler om carbon nanotubes i 2014 førende universiteter CHINESE ACADEMY OF SCIENCES CENTRE NATIONAL DE LA RECHERCHE SCIENTIFIQUE CNRS TSING HUA UNIVERSITY UNIVERSITY OF CALIFORNIA SYSTEM NANYANG TECHNOLOGICAL UNIVERSITY NATIONAL INSTITUTE OF NANYANG TECHNOLOGICAL UNIVERSITY UNITED STATES DEPARTMENT OF ENERGY DOE INDIAN INSTITUTE OF TECHNOLOGY IIT ISLAMIC AZAD UNIV COUNCIL OF SCIENTIFIC INDUSTRIAL RESEARCH CSIR INDIA Antal artikler Kilde: Teknologisk Institut (2014) beregnet på Web of Knowledge En søgning på Carbon nanotubes 32 i web of knowledge finder næsten videnskabelige artikler. Den videnskabelige produktion om kulstof-nanorør er med andre ALL=(("Carbon nanotubes") or ("carbon nano tubes") ) AND (TF>=(1994) AND TF<=(2014)); 81

82 ord stor og har været stigende over årene. Alene siden 2010 er der udgivet mere end videnskabelige artikler om kulstof-nanorør. Det svarer til knap halvdelen af den videnskabelige produktion siden opdagelsen i I 2014 blev der produceret knap videnskabelige artikler, og den helt store videnskabelige produktion er fra universiteter i Kina, Indien, USA og Frankrig. Som en del af fremsynet har Teknologisk Institut anvendt globale databaser over patenter for at få et indblik i teknologiudviklingen for kulstof-nanorør. Den anvendte database er patentdatabasen Derwent World Patents Index, som er verdens mest omfattende database over patenter. Databasen giver det mest komplette billede, der eksisterer i verden, over udviklingen i nye teknologier. Databasen har global dækning på engelsk herunder også data fra Asien. Det er vigtigt i en tid, hvor især asiatisk forskning og udvikling for alvor begynder at røre på sig. Data i databasen er redigeret, kodet og indekseret konsistent på tværs af verdens patentkontorer. Patenterne er opdelt i mere end 20 millioner patentfamilier og dækker næsten 50 millioner ansøgte patenter. Metoderne til at studere patentdata er udviklet på Teknologisk Institut i samarbejde med Georgia Tech University i USA. Det er ikke alt ny teknologiudvikling, der patenteres, og derfor er der naturligvis huller i søgningen. Det afgørende er, at et blik i databaserne kan give et overblik over teknologien og aktiviteten. Porter og Cunningham (Porter & Cunningham, 2005) vurderer, at der i gennemsnit ligger forsknings- og udviklingsaktiviteter for omkring 1 million dollars bag et patent. Omfanget af patenter på en teknologi giver derfor et indtryk af omfanget af den teknologiske udvikling i et land eller for en virksomhed. Siden 1991 er der patenter, hvor ordet Carbon nanotubes eller Carbon nano tubes nævnes i patenterne. Hvis søgningen udvides til også at indeholde teknologikoder (E05-U03) for carbon nanotubes og forkortelsen CNT, kommer antallet af patenter op over patenter. 82

83 Figur 5: Antal patenter og antal videnskabelige artikler per år, hvor "carbon nano tubes" nævnes i patentet Patenter Artikler Note: Søgningen er lavet i november Tallene for 2013 og 2014 er ikke helt færdigopgjorte, så der vil blive noteret flere patenter for de to år. Patenterne er udtaget af offentlige og private universiteter og forskningsinsitutioner samt af private virksomheder og enkeltpersoner siden Indtil årtusindskiftet var der releativt få patenter, men siden er antallet steget støt år for år. Tallene for 2013 og 2014 er ikke helt færdigt opgjorte, så der vil blive noteret flere patenter for de to år. I 2013 blev der ansøgt 1633 patenter. Hvis antallet af videnskabelige artikler sammenlignes med patentaktiviteten, er det rimeligt at forvente, at antallet af patenter på konkrete teknologier også vil være stigende i de kommende år. Ligesom med de videnskabelige artikler er der stor patenteringsaktivititet i Kina. Førende på listen er Hon Hai Preciscion Industries med 953 patenter, hvor ordet Carbon nano tubes indgår. Hon Hai Precision Industries er børsnoteret som Foxconn. Virksomheden er etableret i 1974 i Taiwan og er verdens største fabrikant af elektroniske komponenter, herunder printplader. Foxconn havde i 2011 over ansatte, og det gør virksomheden til verdens tredjestørste privatejede arbejdsgiver efter Walmart og G4S. I 2010 var omsætningen på 336 mia danske kroner (til sammenligning var Danmarks bruttonationalprodukt på mia kroner i 2010). Foxconn er børsnoteret på Taiwan Stock Exchange, Hong Kong Stock Exchange, NASDAQ og London Stock Exchange. Foxconns kunder omfatter amerikanske, europæiske og japanske virksomheder. Virksomheden producerer f.eks. Amazon Kindle, ipad, iphone, PlayStation 3, Wii og Xbox 360. Foxconn er den største eksportør i Storkina og den andenstørste eksportør i Tjekkiet. 33 Hongfujin på 4. pladsen er ejet af Hon Hai 34 og producerer blandt andet 33 Kilde Wikipedia 83

84 iphone 5. Foxconn har således under forskellige navne mindst 1400 patenter. Selvom Foxconn har rødder i Taiwan, er der stor aktivitet i Kina. Der er mindst ni fabrikker. Den største er Longhua Science & Technology Park i Longhua, hvor der på tre kvadratkilometer arbejder mennesker. En anden lokation er Zhengzhou Technology Park, som efter sigende har mennesker ansat. De to næste på listen er universiteterne Tsinghua og Qinghua med hhv. 485 og 450 patenter. Der er i virkeligheden tale om et og samme universitet, men det kinesiske navn transkriberes på begge måder. Universitet har 935 udtagne patenter og har publiceret mindst 153 videnskabelige artikler om carbon nanotubes. Tsinghua er sammen med Beijing University et af Kinas bedste universiteter. Figur 6: Udtagne patenter top 30-ansøgere siden HON HAI PRECISION IND CO LTD UNIV TSINGHUA UNIV QINGHUA HONGFUJIN PRECISION IND SHENZHEN CO LTD SAMSUNG ELECTRONICS CO LTD SAMSUNG SDI CO LTD UNIV CALIFORNIA INT BUSINESS MACHINES CORP UNIV RICE WILLIAM MARSH ARKEMA FRANCE INTEL CORP CENT NAT RECH SCI DU PONT COMMISSARIAT ENERGIE ATOMIQUE XEROX CORP BEIJING FUNATE INNOVATION TECHNOLOGY CO IND TECHNOLOGY RES INST KOREA INST SCI&TECHNOLOGY UNIV FLORIDA ARKEMA SA GENERAL ELECTRIC CO SAMSUNG DENKAN KK TORAY IND INC LOCKHEED MARTIN CORP FUJITSU LTD BAYER MATERIALSCIENCE AG MASSACHUSETTS INST TECHNOLOGY DOKURITSU GYOSEI HOJIN SANGYO GIJUTSU HONDA MOTOR CO LTD SONY CORP UNIV YONSEI IND ACADEMIC COOP FOUND NAVY Patenter 953 På ranglisten Times Higher Education rankings by subjects for Engineering and Technology s 35 globale oversigter ligger universitet som nr. 23. Det er en liste, som toppes af MIT og Stanford i USA, og hvor danske DTU placerer sig på en 31. plads på listerne for Efter Hon Hai- og Tsinghua-universitetet kommer koreanske Samsung, University of California (9 plads), IBM og Rice University (40 plads), og så fortsætter det med primært amerikanske og asiatiske aktører. Langt de fleste virksomheder er elektronikvirksomheder, men der er også større europæiske kemiproducenter som 34 Listen over aktører, der udtager patenter, er lang, og transskriberinger, stavefejl, virksomhedskonstruktioner gør det vanskeligt at lave helt præcise opgørelser per virksomhed. Her er det størrelsesordenen, som er mest interessant

85 Patenter Arkema, Du Pont og Bayer med på listen over de mest patenterende organisationer og virksomheder i verden. I tabellen nedenfor er patenterne opstillet efter, hvornår patentet er udtaget. For langt de fleste aktører gælder, at aktiviteten har været stigende de seneste 10 år, men der er undtagelser som f.eks. amerikanske Intel Corp., der var mest aktiv for 10 år siden, mens Hon Hai de seneste 10 år for alvor har udtaget mange patenter. Figur 7: Aktiviteten hos de mest patenterende aktører HON HAI PRECISION IND CO LTD UNIV TSINGHUA UNIV QINGHUA HONGFUJIN PRECISION IND SHENZHEN CO LTD SAMSUNG ELECTRONICS CO LTD SAMSUNG SDI CO LTD UNIV CALIFORNIA INT BUSINESS MACHINES CORP UNIV RICE WILLIAM MARSH ARKEMA FRANCE INTEL CORP CENT NAT RECH SCI DU PONT COMMISSARIAT ENERGIE ATOMIQUE XEROX CORP BEIJING FUNATE INNOVATION TECHNOLOGY 11 CO IND TECHNOLOGY RES INST KOREA INST SCI&TECHNOLOGY UNIV FLORIDA ARKEMA SA GENERAL ELECTRIC CO SAMSUNG DENKAN KK TORAY IND INC LOCKHEED MARTIN CORP FUJITSU LTD BAYER MATERIALSCIENCE AG NASA MASSACHUSETTS INST TECHNOLOGY DOKURITSU GYOSEI HOJIN SANGYO GIJUTSU De fleste virksomheder patenterer som hovedregel i hjemlandet. I tabellen nedenfor er patenterne opgjort efter priority country, som er det land, hvor patentet hører hjemme. Næsten hvert tredje patent er kinesisk. USA har 20 procent af patenterne, og japanske universiteter og virksomheder har 18 procent. Europæiske virksomheder, især tyske, franske og engelske, er først med i den sidste fjerdedel af patenterne, hvor også de danske patenter befinder sig. Der er 11 patenter, som har Danmark som priority country heriblandt er der virksomheder og organisationer som Vestas (energiteknologi), Haldor Topsøe, Nannovation Biotech APS, Københavns Universitet og Aquaporin (vandteknologi), Quantibact A/S (biotech), Tryde Holding Aps samt enkeltpersoner. 85

86 Figur 8: Fordeling af patenter efter "priority country" Rusland UK World-patent Euro-patent 3% 2% 4% 4% Frankrig 5% Kina 29% Tyskland 6% Taiwan 9% Japan 18% USA 20% Kina USA Japan Taiwan Tyskland Frankrig Euro-patent World-patent Rusland UK Figur 9: Patenter - fordelt efter "priority country" Kina USA Japan Taiwan Tyskland Frankrig Rusland UK 86

87 Følger man patentaktiviteten over årene, er det tydeligt, at Japan havde føringen frem til midten af 00 erne, USA herefter frem til omkring finanskrisen. Kinesiske virksomheder og universiteter har siden domineret med en markant oprustning på patentaktiviteten. Indtrykket er, at den kinesiske teknologiudvikling er værd at følge, og strategien er efter alt at dømme at få opbygget en egen teknologibase omkring de industrier, som det med den lave arbejdskraft er lykkes at tiltrække til Kina. Ved registreringen af patenter tildeles patenterne også en række koder, som beskriver den patenterede teknologi. De patenter, der her er undersøgt, indeholder i alt forskellige teknologikoder, som giver et indtryk af en ganske stor spredning i antallet af teknologiområder, som berøres af kulstof-nanorør. I Figur 10 vises de 50 mest anvendte teknologikoder i forbindelse med carbon nanotubes. Tabellen er farvekodet således, at grønne felter er år, hvor der sker relativt lidt, og røde felter er år, hvor patentaktiviteten er høj. Carbon nanotubes har sin egen kode, og den er udeladt i tabellen. En del af koderne er generelle som f.eks. nanotechnology, mens andre røber mere om anvendelsesområdet som f.eks. køretøjer, som der er ganske lidt interesse for indtil omkring 2007, hvorefter patenteringsaktiviteten stiger hurtigt. Eller semiconductor materials, hvor der ligeledes er stor aktivitet efter Der er desuden interesse omkring batteriteknologier, solceller og skærmteknologi. I Figur 11 er teknologiområderne opgjort efter land således, at de områder, hvor patenteringsaktiviteten er stærkest i landet (inden for de mest anvendte teknologikoder), er farvet rødt. Tabellen viser, at i USA er aktiviteten særlig stor omkring køretøjer og halvledere, i Kina er interessen stor omkring de fleste områder, men batterier træder særligt frem. Tekstboks 8: Bayer MaterialScience tror ikke på kommercialisering af kulstof-nanorør i den nærmeste fremtid Ikke alle er optimistiske omkring den kommercielle nytte af kulstof-nanorør. Bayer MaterialScience har været en af de mest patenterende virksomheder, men i 2013 besluttede de at indstille deres F&Uindsats, da de ikke fik øje på kommercielle muligheder på markedet i en overskuelig fremtid. Et af Bayer MaterialSciences produkter har været Baytubes. Men man må konstatere, at hvad, der fra et teknisk perspektiv så lovende ud, i sidste ende viste sig at have for lidt kommerciel tyngde for Bayer MaterialScience. En del af researchen er stillet til rådighed for andre virksomheder og forskningsinstitutioner. Citeret fra: Konklusioner Både den videnskabelige interesse og F&U-indsatsen for at forstå eller anvende kulstofnanorør til produkter er accelererende. Der er ingen tegn på, at den dæmpes fremover. Danske virksomheder er med i udviklingen på få områder, men det er de store universiteter og store virksomheder, som for alvor er aktive. Aktiviteterne er især i Kina og USA, mens de er mere begrænsede men dog meget synlige i Tyskland, Frankrig 87

88 og Storbrittanien. På nogle områder, som f.eks. elektronik, er udviklingen koncentreret om Kina og USA. Det medfører sandsynligvis en fortsat udvikling af avanceret teknologi, som også danske virksomheder kan have brug for. Udviklingen i Kina er værd at følge. Det vil kræve en mere omfattende analyse, end der her er givet, at vurdere kvaliteten af den forskning, der foregår, og konsekvensen af de patenter, der tages. Eftersom en stor del af aktiviteten foregår i globale, ledende virksomheder og i førende universiteter, er der umiddelbart ikke grund til tro, at det kinesiske arbejde er letbenet og uden konsekvenser for industrien i f.eks. Europa eller USA. Udviklingen kan tværtimod tolkes til, at Kina med højteknologi målrettet konsoliderer den markedsposition, virksomhederne har opnået ved at kunne tiltrække billig arbejdskraft blandt andet ved at investere i forskning på universiteterne. I Tabel 2 er der indsat en liste med eksempler på materialer, hvor kulstof-nanorør er anvendt til at give forbedrede egenskaber. Listen giver et godt indtryk af den bredde af muligheder, teknologien giver, og den giver et indtryk af, hvordan tilgængeligheden til den nye teknologi er globalt. Det er dels en trussel, for det kan være, at udenlandske konkurrenter kommer først med nye lette og stærke materialer i deres produkter, dels er det en innovationsmulighed for danske virksomheder. Med indtil videre videnskabelige artikler og mange tusinde patenter, hvor teknologien i en del tilfælde kan licensieres, eller materialerne købes kommercielt, og med udsigt til at mulighederne bare vokser, så er det en stor udfordring for mindre danske virksomheder at holde sig opdateret. 88

89 Figur 10: De halvtreds mest anvendte teknologikoder i forbindelse med nanotubes 89

90 Figur 11: Teknologiske tyngdepunkter i de mest patenterende lande 90

91 Tabel 2: Eksempler på materialer udviklet med brug af kulstof-nanorør TECHANALYSE HRL LAB LLC Opfinder Eksempler på patenter Energy storage device comprises cathode and anode separated by a separator, where cathode/anode has a rigid polymer matrix with active material and elongated electrically conducting material having ion conducting moieties within the matrix CO INC; FOWNES BROS Colored conductive leather material useful in e.g. hat and glove, comprises leat h- er starting material, and base, middle and top layers comprising coatings that comprise conductive particulate, surfactant, wax emulsion and masking pigment ZHENG M Curable composition used in optical articles such as optical and ophthalmic lenses for eyeglasses, comprises carbon nanotubes, binder silicon dioxide nanoparticles, and optionally solvent, curing catalyst and surfactant IND TECHNOLOGY RES INST KIM J; SAMSUNG ELEC- TRONICS CO LTD Radiation absorbing material used for preparing radiation shielding composite material, comprises carrier and heterogeneous element doped in carrier in specified amount Light source module for illumination device has thermoelectric device coupled to light emitting device and that generates electricity by using heat from light emitting device FRX POLYMERS INC; Preparing polyester co-phosphonate comprises combining diol and dicarboxylic JEONG Y; KAGUMBA L; acid or di-ester to form reaction mixture, reacting reaction mixture, introducing LEBEL M; LENS J phosphonate into reaction mixture, and incorporating phosphonate into polyester KRUEGER W W O EMS-PATENT AG Wearable impact reduction device e.g. helmet for protecting human body, has lower layer with deformable material whose resilient impression compresses upon application of force and returns to original shape upon removal of force Flame-retardant polymer fiber made of a polymer blend comprising polyamide 66, polyamide 6, and a halogen-free flame retardant, useful in a textile fabric including e.g. a carpet, and seat cover for a mobile means of transport e.g. trains UNIV RICE WILLIAM MARSH X-ray absorbing composition for protecting surfaces e.g. papers from x-ray absorption, and for solar cells comprises carbon material, and x-ray absorbing material selected from lead-based compounds and/or bismuth-based compounds NORTON D E Electrostatic discharging-detachable overshoe, has conductive element positioned to be in contact with footwear, and dissipative material providing conductive conduit to transmit electric charge from element to grounded surface CARROLL; FACCINI E C; Armor component for protecting vehicle e.g. plane, has spacer that is located L; RAYTHEON CO; REIN- between edges of two adjacent ceramic tiles to form gap which is filled with gap BOLD L K; WARD J W filling material between adjacent edges UNIV SOUTHERN CALI- Fabricating an electrochemical capacitor, comprises inkjetting first composition comprising single-walled carbon nanotubes on selected portions of first flexible 91

92 TECHANALYSE Opfinder Eksempler på patenter FORNIA NANOCOMP GIES INC substrate, and disposing first nanowires on first layer of carbon nanotubes TECHNOLO- System for forming nanofibrous yarn and non-woven sheets from carbon nanotubes, comprises housing having inlet for engaging synthesis chamber, spindle having intake end and opposing outlet end, and body portion positioned at intake end SRI LANKA INST NANO- TECHNOLOGY PVT LTD APPLIED NANOSTRUC- TURED SOLUTIONS LLC; LOCKHEED MARTIN CORP Manufacturing carbon nanotubes useful in semiconductor chips, comprises providing carbon anode and carbon cathode in closed vessel, and inducing electric current through carbon anode and carbon cathode in absence of external cooling Carbon nanotube-infused fiber material, useful e.g. in composite materials and bridge construction, and to manufacture drilling equipment e.g. pipe bearing, comprises fiber material, and a layer of carbon nanotubes infused to fiber material KISSELL K R; LUCAS B R; Making armor article e.g. rod, comprises producing processed ceramic material LUNDBERG K L; NANO- and nanotube material using ceramic and nanotube processing apparatuses respectively, and introducing processed ceramic material and nanotube material RIDGE MATERIALS INC; OGRIN D C; TIDROW J R into mold HONGFUJIN PRECISION Carbon nanotube composite for use in e.g. plate type electro chemical capacitor, IND SHENZHEN CO LTD; has multiple reinforcements which are located on multiple carbon nanotubes and HON HAI PRECISION IND combining multiple carbon nanotubes together CO LTD; UNIV QINGHUA; UNIV TSINGHUA HONGFUJIN PRECISION Optical element useful for optical devices e.g. sunglasses, comprises base having IND SHENZHEN CO LTD; surface, and anti-glare layer having carbon nanotubes which are parallel to each HON HAI PRECISION IND other and configured to absorb S-polarized light that irradiates the surface CO LTD HONGFUJIN PRECISION Carbon nanotube fabric for heater to heat e.g. infrared physiotherapy trousers on IND SHENZHEN CO LTD; knee during physical therapy, has two electrodes separately located and electr i- HON HAI PRECISION IND cally connected to carbon nanotubes of heating element CO LTD; UNIV QINGHUA; UNIV TSINGHUA HONGFUJIN PRECISION Molding article for electronic device i.e. mobile phone, has transparent electromagnetic interference shielding film adhered to base, where base is made of IND SHENZHEN CO LTD; HON HAI PRECISION IND thermoplastic material and made by injection molding CO LTD HONTEK CORP Article comprises airfoil shaped substrate having leading edge surface covered with protective coating comprising primer layer, basecoat layer comprising poly u- rethane/polyurea coating composition containing filler and matte topcoat layer APPLIED MATERIALS INC Lithium-based battery fiber comprises metallized fiber having fibrous substrate, 92

93 TECHANALYSE Opfinder Eksempler på patenter initiation-adhesion layer and first metallic layer, electrolyte layer, cathode layer, second metallic layer, anode layer, and protective coating layer MARQUEZ M; SMOUKOV Fabricating polymer nanofibers useful for producing e.g. nonwoven articles involves introducing a polymer solution into a dispersion medium comprising anti- S; UNIV NORTH CAROLI- NA; VELEV O D solvent for polymer; and shearing dispersion medium to form polymer nanofibers BUKSHPUN L; FORREST- Self-healing conductor for electrical garments used by e.g. police, has insulator ER T; JANNSON T; LEE S; that encloses conductive polymer surrounding electrical conductor PHYSICAL OPTICS CORP; PRADHAN R BOLLANDER J C; BURNIN; COOPER C H; ZHANG H Material for making a composite material, which is useful in high-tech applications such as high performance aerospace and high-end electronics, comprises assembly of spun yarn having different carbon nanotubes, and constituent material BEIJING FUNATE INNO- Thermoacoustic device for electroacoustic transducer, has signal device to transmit signal to carbon nanotube structure, and carbon nanotube film to convert VATION TECHNOLOGY CO; HON HAI PRECISION signal into heat that is transferable to medium causing thermoacoustic effect IND CO LTD; UNIV TSINGHUA SABIC INNOVATIVE Fiber, useful e.g. in article e.g. conveyor belt, article of clothing or fabric and PLASTICS IP BV electronic part handling device, comprises thermoplastic composition comprising organic polymer and conductive filler e.g. multi-wall nanotubes 32NORTH CORP; NORTON D E Electrostatic discharging, detachable, overshoe for footwear comprises an electrically-conductive flexible skeleton having an oversized heel region and a bottom surface with oversized toe region, while a conductive element is in skeleton ICET INC Antimicrobial and chemical deactivating material e.g. for use in masks, comprises microporous or nanoporous layer, and chemical deactivation and biocidal components free of activated carbon and containing silver or silver compound LEE C; SURYA C; TAO X; WANG R; YANG M CLAYTON L M; HARMON J P; UNIV SOUTH FLORIDA EDWARDS J; ONEAL R; PARKER R DOUGLAS J S; MYSTIC MD INC Gas sensor for clothing product, comprises mat comprising nanofibers adhered to substrate layer and electrodes which are in electrical communication with mat Preparation method for polymer nanocomposites, involves mixing dissolved polymer with carbon nanotube solvent to form mixture sonicated for sufficient period of time to disperse carbon nanotube through matrix of polymer Composite for providing shielding against e.g. alpha radiation, has mixture of single-walled carbon nanotubes, biopolymer of lignin and halogen dopant, where nanotubes, biopolymer and halogen are in specific percentages by weight Conductive fabric for floor coverings, comprises continuous electrically conductive fibers formed by applying dye to fabric containing conductive material as portion 93

94 TECHANALYSE Opfinder Eksempler på patenter of dye CLAYTON L M; HARMON J P; UNIV SOUTH FLORIDA GEORGIA TECH RES CORP Resisting of ionizing radiation comprises providing device subjected to ionizing radiation, and exposing device to ionizing radiation Preparation of macroscopic fiber useful as fabrics for body armor, such as bulletproof vests involves mixing single-wall carbon nanotubes and acrylonitrilecontaining polymer in a solvent, followed by spinning and drawing CARRA W M; LOCKHEED Fabric for garment, includes first layer of yarns having carbon nanotube fibers MARTIN CORP; ROSEN- comprising single-walled carbon nanotubes and/or multi-walled carbon nanotubes BERGER B T VITRULAN GLASS GMBH TEXTILE Planar textile substrate, used as e.g. wall paper, comprises glass fibers having a modified surface, where the substrate has coating having hot-melt adhesive, and the coating is configured to increase surface quality of substrate ARKEMA SA; ARKEMA Fabricating conductive composite fiber, comprises forming nanotubes dispersion FRANCE; CENT NAT RECH comprising e.g. group Va elements in homo/copolymer vinyl alcohol solution, SCI injecting dispersion in solution to form pre-fiber, extracting pre-fiber and drying GARDNER S H; LOCK- Enhancing physical properties of fabric useful for garment involves forming layer HEED MARTIN CORP; of fabric from fiber, yarn or tow, synthesizing nanotubes within interstices b e- PEOPLES J R; ROSEN- tween fibers, and entangling synthesized nanotubes with fibers BERGER B T ATOFINA; FINA RES SA; Preparation of a reinforced polymer used in tires involves introducing carbon TOTAL PETROCHEMICALS nanotubes into a polymer, stretching the mixture at or above the melting temperature of the polymer and stretching the mixture so as to orient the RES FELUY nanotubes ENTERPRISE IRELAND; Purification of nanotube soot without damaging nanotube ENTERPRISE IRELAND TRADING; HORCOM LTD; MATERIALS; MATERIALS IRELAND DIV FORBAIRT; QUEEN ELIZABETH COL- LEGE DUBLIN EMPIRE DEV LLC TECHNOLOGY Liquid detection device for detecting water, biological fluid and solvent comprises liquid-activated hydrogel battery configured to generate electric current responsive to contact with liquid; and circuit communicated with the battery GOODYEAR TIRE; RUB- BER CO; UNIV AKRON Thermoplastic elastomer used in e.g. fiber mat, comprises linear, diblock, triblock and/or multiblock copolymer with repeating units derived from iso-olefin and terpene monomer and repeating units derived from diene, styrene and/or indene UNIV HANYANG IUCF-HYU Hybrid polymer composite fiber for artificial muscle, strain sensor, smart fiber, wearable device and bulletproof vest, is self-aligned hybrid polymer composite 94

95 TECHANALYSE Opfinder Eksempler på patenter fiber including graphene and carbon nanotubes bonded through hydrogen bond KURARAYLIVING CO LTD; Material used for shielding radiation, contains nanocarbon material which are MITSUI&CO LTD; UNIV tube shaped material with nanosize portion HOKKAIDO NAT CORP; UNIV SHINSHU ARKEMA FRANCE; CENT NAT RECH SCI; CNRS Conductive composite fibers, useful for the manufacture of apex, wings or cabins of airplanes or rockets, comprise carbon-based conductive fillers containing carbon nanotubes, and a conductive polymer that are dispersed in a polymer matrix DEVAN CHEM NV Forming electro-conductive yarn, involves applying liquid coating composition comprising resin curable by actinic radiation, to the yarn to form a liquid coating layer on the yarn; and curing the liquid coating layer with actinic radiation GREENHILL ANTIBALLI- Shock wave attenuating material for e.g. helmet, consists of substrate layer, STICS CORP WY shock attenuating layers comprising gradient nanoparticle layer and graphitic layer containing carbon allotrope components suspended in matrix FIRE&DISASTER MAN- Laminated fabric for firemen uniform, comprises two or more fabric layers inclu d- AGEMENT AGENCY; SHO- ing outer layer and inner layer formed using fabric comprising fibers having limited oxygen index, heat diffusivity and porosity in preset range BOCHO CHOKAN; TEIJIN LTD; TEIJIN TECHNO PROD KK HANWHA CHEM CORP; Carbon nanotube composite material used in e.g. touch panel materials, is obtained by treating mixture comprising carbon nanotubes, carbon compound other HANWHA OIL CHEM CORP than carbon nanotubes and dispersion medium under sub- or super-critical condition GLT TECHNOVATIONS Modified material for operating capactive touch screen comprises material impregnated with a composition comprising non-metallic or metallic conductive LLC; LETO G; WAGER D J agents with binder ARKEMA FRANCE; CENT NAT RECH SCI PROPEX FABRICS GMBH; TEIJIN ARAMID BV Preparing multilayer conductive fiber comprises dispersing nanotubes in solvent in the presence of stabilizer to form coating composition, coating natural/synthetic fiber with composition and passing the fiber into coagulation solution Ultra-high molecular weight polyethylene, useful in shaped objects and ballisticresistant molded articles, comprises refractory particles of specific average particle size and in specific weight percent DOW GLOBAL TECHNOL- Activated polymer composition useful e.g. in an article e.g. medical scaffold, OGIES INC; KIM Y; LAK- medical scaffold, cosmetic, sound insulation, barrier material and adult incontinence pants, molecularly self-assembling material and active agents SO S R; LOPEZ L C; MATTEUCCI S T GAGNE R R Composite material useful in preparation of ballistic protection article e.g. helmet, 95

96 TECHANALYSE Opfinder Eksempler på patenter body armor, vehicle armor comprises polymer matrix having specific tensile modulus; and ceramic material KURARAY LIVING CO Synthetic fiber/synthetic-fiber yarn used for fibrous structure for garments, is LTD; MITSUI&CO LTD; treated with dispersion of carbon nanotubes at temperature less than melting MITSUI BUSSAN KK; point of polymer, such that carbon nanotubes are adhered to fiber surface UNIV HOKKAIDO NANO DYNAMICS LIFE Treated article, e.g. wound dressing, personal protective mask, military garment SCI INC; NANODYNAMICS or self decontaminating material, includes blocking nanomaterial which inhibits INC release of functional particle(s) including carbon nanotubes from substrate BAIN; D Laminate structure used in antiballistic applications comprises array having nonplain-woven fibers in warp-weft orientation and securing material for securing warp-weft orientation so that laminate structure retains warp-weft orientation 3M INNOVATIVE PROPER- TIES CO CHOU R T; CO E; DU PONT; KIM H Composition useful in a shaped article e.g. aerospace component, touch screen comprises carbon nanotubes, host polymer and amphophilic block copolymer containing first and second block Modification of polymeric material to increase its adhesion to primers or adh e- sives involves adding filler to polymeric material in which the filler is associated with microvoids in surface of modified polymeric material AMROY EURO OY; Fabrication of hybrid nanomaterials useful in e.g. ice hockey stick involves cutting KEINAENEN P; KEINANEN particles e.g. graphite in presence of a reagent, which attaches chemical moieties P; NANOLAB SYSTEMS and groups to nascent sites of the particle during or after the cutting OY; TILLI M; VIRTANEN J CARBON NANOTECHNO- Production of composite used in ballistic protection, e.g. armor, by suspending LOGIES INC single-wall carbon nanotubes in acid, adding aromatic polyamide, dispersing the nanotubes in the polyamide, and removing the acid KUNST; REINEMANN S; Producing fibrous or film-like molded body, useful in textile applications, comprises extruding plasticized mixture comprising a carrier component of polymer or SCHUETZ; THUERINGI- SCHES INST TEXTIL; polymer blend of e.g. polycarbonate, and a phase change material e.g. paraffin THUERINGISCHES INST TEXTIL&KUNST BAM BUNDESANSTALT Protective headgear, useful e.g. as sports helmet and sports mask, comprises an MATERIALFORSCH&PRUEF outer part that faces away from the head and an inner part that faces towards the head, where the inner part comprises a shape memory polymer HODGKINSON N J; JOHN S T Composition, useful for e.g. providing radiation shielding and thermal insulation in a fixed building structure, comprises first material having insulating properties and second material having electrically conductive properties ARKEMA FRANCE; CENT Functionalization of nanotubes, useful e.g. to produce composite materials, com- 96

97 TECHANALYSE Opfinder Eksempler på patenter NAT RECH SCI; INST prises reacting nanotubes with compounds, containing oxygen atom and optionally hydrogen atom, as oxidizing agent in fluid medium containing carbon dioxide POLYTECHNIQUE BOR- DEAUX ARKEMA SA; ARKEMA FRANCE Composite fiber, useful for preparing e.g. automobile body component or engine frame, comprises thermoplastic polymeric matrix comprising a polyetherketoneketone or a polymer matrix mainly containing a polyarylether ketone ARKEMA SA; ARKEMA Manufacturing fibers made of thermoplastic polymer based composite material FRANCE; CENT NAT RECH and conducting or semi conducting particles, comprises heat treating material by SCI gradually rising the temperature, and melt spinning the material TEIJIN TECHNO PROD KK Manufacture of carbon nanotube-containing fully aromatic polyamide dope used for polyamide fiber, involves contacting waste textile with amide-type solvent, forming fully aromatic polyamide carbon nanotube slurry, and heating INOAC CORP KK TORAY IND INC KO C Manufacture of carbon nanotube containing powder for carbon nanotube containing re-dispersion liquid, involves removing water from aqueous dispersion containing carbon nanotube and solid anionic surfactant by spray-drying method Carbon nanotube-containing polyamide fiber for textile fabric and knitting, has specific sulfuric-acid relative viscosity and single yarn size Body heat reflecting sheet useful in winter season outdoor, prepared by mixing e.g. natural and synthetic fibers to obtain sheet layer, coating body heat reflecting layer and forming body heat sensing layer on body heat reflecting layer IOIZ CORP; PAN PACIFIC Down feather for use in clothing or bedding goods, is obtained by coating on CO LTD; TOP NANOSYS feathers using solution containing carbon nanotubes INC HYOSUNG CORP TOP NANOSYS INC Preparing electrically conductive hollow fiber to produce e.g. winter clothes, comprises adding thermoplastic polymer to fluidized carbon nanotubes to prepare master batch chip, radiating master batch chip, and cooling radiated chip Carbon nanotube functional product used for e.g. clothing, has coating layer containing carbon nanotubes, dispersing agent, binder resin, and infrared ray and ultraviolet absorption material on surface of base material KOREA INST FOOTWEAR; LEATHER TECHNOLO Foam composition for insoles, comprises hydrogenated styrene/butadiene block copolymer, silver-coated multiwalled carbon nanotubes, spherical additive, cement powder, crosslinking agent, and foaming agent CHOL L K Layered glove for armored car, has carbon nanotube having ceramic layer and carbon nanotubes-reinforced-polycarbonate-polymer layer, where carbon nanotubes-reinforced-polyurethane-polymer layer is provided with binder KOLON CO LTD; KOLON Manufacture of carbon nanotube/aramid composite fiber for, e.g. bulletproof ap- 97

98 TECHANALYSE Opfinder Eksempler på patenter IND INC plications, involves dissolving polyamide polymer and carbon nanotubes in solvent, and spinning dope while magnetic field is applied to orient nanotubes JIANGSU SWORD CLOTHES CO LTD; UNIV JIANGNAN SHAOXING JINLONG MA- CHINERY MFG CO LTD Antistatic nanofiber used for clothing material comprises ceramic nanoparticles and carbon nanoparticles in polyolefin or polyolefin copolymer Superhydrophobic cut-resistant fabric glove coating preparation by mixing polyurethane, polybutadiene resin and alkyl lithium initiator in solvent, adding antifoaming agent and penetrating agent, and adding fluorinated silane coupling agent MARINA TEXTIL SL Preparing fabric used for manufacturing personal protective equipment, involves forming amide bond between fabric and carbon nanotubes 98

99 Bilag E: Tech Mining Diamond-Like Carbon Indledning Diamond-Like Carbon (DLC) er betegnelsen for en hård og glat kulstofoverflade en slags mellemting mellem grafit og diamant. DLC kan bruges til overflader på andre materialer, som kan have gavn af DLC s egenskaber som hårdhed, slidstyrke og nedsat friktion. Det er et materiale, der er store forventninger til. I 2006 estimerede EU- Kommissionen, at markedet havde en værdi på 30 millioner euro. Tech mining i litteratur og patentbaser Thomson Reuters Web of Knowledge er den førende informationsplatform i verden, når det gælder om at finde akademisk litteratur. Resumeerne af den videnskabelige litteratur går 100 år tilbage, der er 54 millioner tekster fra videnskabelige publikationer inden for 55 fagområder. Der er citeret mere end 760 millioner referencer. Der findes ingen andre litteraturdatabaser på det niveau. Litteraturdatabaserne inkluderer: The Web of Science, Science Citation Index, Social Science Citation Index, Arts & Humanities Citation Index, Current Contents Connect, Conference Proceedings og INSPEC. Figur 12: Antal artikler om Diamond-Like Carbon siden 1994 førende universiteter CHINESE ACADEMY OF SCIENCES UNITED STATES DEPARTMENT OF ENERGY DOE UNIVERSITY OF CAMBRIDGE NANYANG TECHNOLOGICAL UNIVERSITY NATIONAL INSTITUTE OF NANYANG TECHNOLOGICAL UNIVERSITY NATIONAL INSTITUTE OF ADVANCED INDUSTRIAL SCIENCE CENTRE NATIONAL DE LA RECHERCHE SCIENTIFIQUE CNRS RUSSIAN ACADEMY OF SCIENCES CITY UNIVERSITY OF HONG KONG KOREA INSTITUTE OF SCIENCE TECHNOLOGY Antal artikler Kilde: Teknologisk Institut (2014) beregnet på Web of Knowledge En søgning på Diamond-Like carbon 36 i web of knowledge finder omkring videnskabelige artikler. Den videnskabelige produktion om DLC er således mindre end en tiendedel af den videnskablige produktion omkring kulstof-nanorør. Førende i antal videnskabelige artikler om DLC hos enkeltaktører er det kinesiske videnskabelige akademi. Det er også kendt som de to akademier, og det er en institution direkte under den kinesiske regering. Det videnskabelige akademi i Kina er en slags national tænketank/forskningsinsitution med hovedkvarter i Beijing og afdelinger 36 ALL=("Diamond-like carbon" OR "Diamond like carbon" OR (DLC AND CARBON)) AND (TF>=(1994) AND TF<=(2014)); 99

100 overalt i Kina. Akademiet har skabt hundreder af kommercielle virksomheder, hvoraf Lenovo er en af de mest kendte virksomheder. De øvrige store steder er den amerikanske energistyrelse, Cambridge University og det tekniske universitet i Nanyang (NTU) i Singapore. Hvor Cambridge er et gammelt traditionsrigt universitet, er NTU relativt nyt, og i internationale rankinglister ligger universitetet højt på verdens ranglister over universiteter. 37 Der er også stor aktivitet i Frankrig, Rusland, Hong Kong og Korea. Det anonyme National Institute of advanced industrial science er det japanske AIST, som er en af de førende japanske forskningsinstitutioner 38, og forskning og udvikling foregår f.eks. i Advanced Manufacturing Research Institute, som har sin egen tribologigruppe. Som en del af fremsynet har Teknologisk Institut anvendt globale databaser over patenter for at få et indblik i teknologiudviklingen for DLC. Den anvendte database er patentdatabasen Derwent World Patents Index, som er verdens mest omfattende database over patenter. Databasen giver det mest komplette billede, der eksisterer i verden over udviklingen i nye teknologier. Databasen har global dækning på engelsk herunder også data fra Asien. Det er vigtigt i en tid, hvor især asiatisk forskning og udvikling for alvor begynder at røre på sig. Data i databasen er redigeret, kodet og indekseret konsistent på tværs af verdens patentkontorer. Patenterne er opdelt i mere end 20 millioner patentfamilier og dækker næsten 50 millioner ansøgte patenter. Metoderne til at studere patentdata er udviklet på Teknologisk Institut i samarbejde med Georgia Tech University i USA. Det er ikke alt ny teknologiudvikling, der patenteres, og derfor er der naturligvis huller i søgningen. Det afgørende er, at et blik i databaserne kan give et overblik over teknologien og aktiviteten. Porter og Cunningham (Porter & Cunningham, 2005) vurderer, at der i gennemsnit ligger forsknings- og udviklingsaktiviteter for omkring 1 million dollars bag et patent. Omfanget af patenter på en teknologi giver derfor et indtryk af omfanget af den teknologiske udvikling i et land eller for en virksomhed. Siden 1980 er der 6064 offentliggjorte patenter, hvor ordet diamond-like carbon 39 nævnes i patenterne på Topuniversiteter og 61 på Times liste ( ALLD=("Diamond-like carbon" or "diamond like carbon" or ("DLC" AND "carbon")) AND (PY>=(1980) AND PY<=(2014)); 100

101 Figur 13: Antal patenter og antal videnskabelige artikler 40 Carbon" nævnes i patentet per år, hvor "Diamond-Like Patenter Artikler 3 per. bev. gnsn. (Patenter) Note: Søgningen er lavet i november Tallene for 2013 og 2014 er ikke helt færdigopgjorte, så der vil blive noteret flere patenter for de to år. Patenterne er udtaget af offentlige og private universiteter og forskningsinstitutioner samt af private virksomheder og enkeltpersoner siden Indtil årtusindskiftet var der releativt få patenter, men antallet var stigende, og det fortsatte til midten af 00 erne, hvorefter antallet har ligget omkring patenter per år. Tallene for 2013 og 2014 er ikke helt færdigt opgjorte, så der vil blive noteret flere patenter for de to år. I 2013 blev der ansøgt om 417 patenter. Interessen for DLC er således ikke blevet mindre over årene. Udviklingen i antal patenter ligner udviklingen i antal videnskabelige artikler med en jævn, vedholdende interesse for DLC de seneste 10 år muligvis med en svagt aftagende tendens efter Tendensen er vist med sorte prikker og beregnet som et gennemsnit over tre perioder. De mest patenterende virksomheder er de førende elektrononik- og maskinproducenter i verden: IBM er nummer 1 og følges tæt af Hitachi, Samsung og Sumitomo. Guardian Crop (som producerer glas og leverer dele til bilindustrien) ligger på en fjerdeplads. Betragter man patentaktiviteten hen over årene for de virksomheder, som har flest patenter, antydes et mønster af, at patentaktiviteten toppede i perioden fra 2000 til Artikeldatabasen tillader ikke søgninger før af de fundne patenter er fra før

102 Figur 14: Udtagene patenter - top 30-ansøgere siden IBM CORP HITACHI LTD SAMSUNG SUMITOMO ELECTRIC IND LTD GUARDIAN IND CORP TDK CORP MATSUSHITA DENKI SANGYO KK SAMSUNG SEMICONDUCTOR ENERGY LAB SEAGATE TECHNOLOGY LLC SONY CORP NIPPON SEIKO KK TOYOTA JIDOSHA KK HON HAI PRECISION IND CO LTD KOYO SEIKO CO LTD NISSAN MOTOR CO LTD CANON KK TOSHIBA KK SEIKO EPSON CORP MATSUSHITA ELEC IND CO LTD MITSUBISHI MATERIALS CORP NTN CORP HONG FU JIN PRECISION IND SHENZHEN CO LT RICOH KK SAE MAGNETICS HK LTD TOPPAN PRINTING CO LTD ITRI Taiwan KAO CORP KOBE STEEL LTD FRAUNHOFER Patenter Figur 15: Aktiviteten hos de mest patenterende aktører HITACHI LTD IBM CORP Samsung SUMITOMO ELECTRIC IND LTD GUARDIAN IND CORP TDK CORP MATSUSHITA DENKI SANGYO KK SAMSHIN PRECISION CO LTD SAMSUNG ELECTRONICS CO LTD SEMICONDUCTOR ENERGY LAB SEAGATE TECHNOLOGY LLC SONY CORP NIPPON SEIKO KK TOYOTA JIDOSHA KK HON HAI PRECISION IND CO LTD KOYO SEIKO CO LTD NISSAN MOTOR CO LTD CANON KK TOSHIBA KK SEIKO EPSON CORP MATSUSHITA ELEC IND CO LTD 14 MITSUBISHI MATERIALS CORP NTN CORP HONG FU JIN PRECISION IND SHENZHEN CO LT RICOH KK SAE MAGNETICS HK LTD TOPPAN PRINTING CO LTD IND TECHNOLOGY RES INST KAO CORP

103 De fleste virksomheder patenterer som hovedregel i hjemlandet. I tabellen nedenfor er patenterne opgjort efter priority country, som er det land, hvor patentet hører hjemme. Næsten to ud af tre patenter er japanske og mindst 85 procent er fra Asien. USA har 7 procent af patenterne, og japanske universiteter og virksomheder har 18 procent. Der er fire patenter, som har Danmark som priority country: Sinu Shunt A/S (som har lavet et dræn til rygmarv), Danfoss og Neurodan. Figur 16: Fordeling af patenter efter "priority country" for patenter Word-pantent Euro.-patent 1% 2% Taiwan 5% USA 7% UK 2% Frankrig 1% Schweiz 0% Korea 10% Kina 10% Japan 62% 103

104 Figur 17: Patenter fordelt efter "priority country" år for år Japan Kina Korea USA Taiwan Europe World UK Frankrig Schweiz Rusland Følges patentaktiviteten over årene, er det tydeligt, at japanske virksomheder og forskning tidligt har investeret massivt i teknologiudviklingen omkring DLC, og aktiviteten var stigende frem til Tendensen til en lidt lavere aktivitet på patentering af DLCteknologier skyldes især faldet i Japan, for aktiviteten er stigende i andre områder end Japan. Selvom aktiviteten er faldet betydeligt, er Japan fortsat i front. Interessen i USA har været lang lavere, men har dog været stigende siden Især Kina har taget et hurtigløb i patenteringen på DLC siden Grafen antyder et fald siden 2012, men det skyldes sandsynligvis manglende registreringer. I Figur 10 vises de 75 mest anvendte teknologikoder i forbindelse med diamond-like carbon. Tabellen er farvekodet således. at grønne felter er år, hvor der sker relativt meget, og røde felter er år, hvor patentaktiviteten er lav. En del af koderne er generelle som f.eks. nanotechnology, mens andre røber mere om anvendelsesområdet. En stor del af anvendelsen handler om elektronik (semiconducters, lededende materialer, batterier), men også teknisk keramik, overflader, maling m.m. har tiltrukket interesse. I Figur 11 er teknologiområderne opgjort efter land således, at de områder, hvor patenteringsaktiviteten er stærkest i landet (inden for de mest anvendte teknologikoder), er farvet rødt. Tabellen viser f.eks., at den asiatiske interesse centrerer sig om semiconductors og elektronik, hvilket afspejler interessen for IT-teknologi, mens den i USA og Europa har handlet mere om overflader og coatings, som måske er mere generelt. I Schweiz har interessen blandt andet handlet om ure. 104

105 Konklusioner Interessen for diamond-like carbon steg frem mod finanskrisen, især i Japan, men har været siden været svagt aftagende. Den samlede udvikling skjuler større omvæltninger. Hvor den store japanske satsning nu dæmpes, er Kina med hastige skridt på vej mod en første posititon på dette teknologiområde, og USA eller Korea er på vej mod en tredjeplads. I Figur 20 er der indsat en liste med eksempler på patenter for materialer og overflader, hvor diamond-like carbon indgår. Listen giver et godt indtryk af den bredde af muligheder, teknologien giver. Ligeledes giver den et indtryk af, hvordan tilgængeligheden til nye teknologier er globalt. En stor del af teknologierne får danske virksomheder glæde af på lige fod med andre virksomheder, når de indbygges i f.eks. ny IT-teknologi. Det er teknologier, som alle får adgang til, og hvor danske virksomheder ikke er en del af konkurrencen. Hvis virksomhederne løbende opdaterer deres IT-udstyr, får de del i denne teknologiske udvikling. Nogle patenter giver nye teknologier, som kan tages hjem og anvendes. Atter andre virksomheder skal være opmærksomme på, om der er licensmuligheder, så eventuelle konkurrencemæssige forspring kan bevares. På 5-8 års sigt vil der hvis tempoet holdes være måske flere patenter og dermed endnu flere områder, hvor danske virksomheder skal sikre sig, at de har de rette leverandører. Det er anvendelsen af de udviklede teknologier, som kan give virksomhederne flere muligheder og ulemper, hvis anvendelsen primært ligger hos konkurrenterne. Endelig kan der være konkurrenter, som udvikler og patenterer ny teknologi, som danske virksomheder så ikke kan få adgang til. 105

106 Figur 18: De 75 mest anvendte teknologikoder i forbindelse med diamond-like carbon 106

107 Figur 19: Teknologiske tyngdepunkter i de mest patenterende lande 107

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

EU funding guide: Why and how to apply in Horizon 2020

EU funding guide: Why and how to apply in Horizon 2020 Horizon2020 (2014-2020): budget of just over 70 billion EU funding guide: Why and how to apply in Horizon 2020 Nikolaj Helm-Petersen nikhel@um.dk Innovation Centre Denmark Munich. Danish research attaché

Læs mere

Mål og planer for det nationale olie/gas forskningscenter på DTU

Mål og planer for det nationale olie/gas forskningscenter på DTU Mål og planer for det nationale olie/gas forskningscenter på DTU Bo Cerup-Simonsen Direktør, Center for Olie og Gas DTU Baggrund Kilde: ENS, Quartz 2013 Baggrund Raison d etre The centre is part of the

Læs mere

Basic statistics for experimental medical researchers

Basic statistics for experimental medical researchers Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:

Læs mere

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,

Læs mere

Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis

Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis Prof. Dr.-Ing. / M.A. soc. pol. HafenCity University Hamburg Personal introduction background: - urban and regional planning - political

Læs mere

Integrated Coastal Zone Management and Europe

Integrated Coastal Zone Management and Europe Integrated Coastal Zone Management and Europe Dr Rhoda Ballinger Format of talk What is ICZM Europe and the coast non-iczm specific Europe and ICZM ICZM programme development ICZM Recommendation What is

Læs mere

Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår. Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen

Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår. Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen Agenda Semco Maritime forretningen Vækst via internationalisering Fremtidig vækststrategi Konsekvenser

Læs mere

: Horizon 2020

: Horizon 2020 2014 2020: Horizon 2020 2007-2013 Anne-Mette Mikkelsen FIVU - EuroCenter ammi@fi.dk 72318275 2014-2020 Hvorfor 70 mia. til forskning og innovation? Styrke Europas position indenfor videnskab på den globale

Læs mere

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen BIO-VALUE bestyrelsesmøde Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen Kriterier for udvælgelse 1) Markant samfundsudfordring, som kan være vækstdriver i Danmark 2) Bygge på et efterspørgselstræk 3) Bidrage

Læs mere

United Nations Secretariat Procurement Division

United Nations Secretariat Procurement Division United Nations Secretariat Procurement Division Vendor Registration Overview Higher Standards, Better Solutions The United Nations Global Marketplace (UNGM) Why Register? On-line registration Free of charge

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

ESG reporting meeting investors needs

ESG reporting meeting investors needs ESG reporting meeting investors needs Carina Ohm Nordic Head of Climate Change and Sustainability Services, EY DIRF dagen, 24 September 2019 Investors have growing focus on ESG EY Investor Survey 2018

Læs mere

A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC. - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises

A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC. - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises 04-12-2013 1 Why Danmark vinder bronze i innovation, men sakker bagud i forhold til vores

Læs mere

Develop, showcase and export Nordic innovative solutions for liveable, smart and sustainable cities.

Develop, showcase and export Nordic innovative solutions for liveable, smart and sustainable cities. Develop, showcase and export Nordic innovative solutions for liveable, smart and sustainable cities. Rapid Urbanization! Between 2014 and 2050 India is projected to add 404 million urban dwellers and China

Læs mere

Presentation of the UN Global Compact. Ms. Sara Krüger Falk Executive Director, Global Compact Local Network Denmark

Presentation of the UN Global Compact. Ms. Sara Krüger Falk Executive Director, Global Compact Local Network Denmark Presentation of the UN Global Compact Ms. Sara Krüger Falk Executive Director, Global Compact Local Network Denmark GLOBAL COMPACT NETWORK DENMARK MAKING GLOBAL GOALS LOCAL BUSINESS Gender foodwaste

Læs mere

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

Flag s on the move Gijon Spain - March 2010. Money makes the world go round How to encourage viable private investment

Flag s on the move Gijon Spain - March 2010. Money makes the world go round How to encourage viable private investment Flag s on the move Gijon Spain - March 2010 Money makes the world go round How to encourage viable private investment Local action groups in fisheries areas of Denmark Nordfyn The organization of FLAG

Læs mere

Innovation i Horizon 2020 Klima

Innovation i Horizon 2020 Klima Innovation i Horizon 2020 Klima Stefanie Bondy Jørgensen, EuroCenter o NCP for Klima, Rummelige Samfund og Videnskab med og for samfundet i Horizon 2020 o Medlem af programkomitéen for Klima Horizon 2020

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab - Aalborg 2 respondenter 5 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 40% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi GTS står for Godkendt Teknologisk Service. I Danmark er der ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTSinstitutter). Vi arbejder for

Læs mere

National supercomputing dag Muligheder og Udfordringer

National supercomputing dag Muligheder og Udfordringer National supercomputing dag Muligheder og Udfordringer Jeppe Olsen Institut for kemi Aarhus Universitet May 30, 2016 Jeppe Olsen (Kemi, AU) National supercomputing dag May 30, 2016 1 / 7 Supercomputer

Læs mere

En god Facebook historie Uddannelser og valgfag målrettet datacenterindustrien!?

En god Facebook historie Uddannelser og valgfag målrettet datacenterindustrien!? En god Facebook historie Uddannelser og valgfag målrettet datacenterindustrien!? DDI møde 18.09.2019 - UCL, Odense. V/ Projektleder og lektor Lars Bojen, IT & Tech uddannelserne, lcbn@ucl.dk Agenda 1.

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

The Arctic Dimension, Horizon 2020

The Arctic Dimension, Horizon 2020 Strategisk satsning Aktiviteter Det skal du være klar til at give Tid Det vigtigste parameter for at lykkes med en satsning er at der afsættes tid og ressourcer til at planlægge og afvikle de ønskede aktiviteter.

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Kandidatuddannelsen i Informationsarkitektur - Aalborg 3 respondenter 10 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 30% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen

Læs mere

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi I Danmark er der ni almennyttige Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter), der til sammen udgør det danske GTS-net. GTS-nettet

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Procuring sustainable refurbishment

Procuring sustainable refurbishment SURE den 21. marts 2012 Procuring sustainable refurbishment Niels-Arne Jensen, Copenhagen City Properties (KEjd) Copenhagen Municipality KOMMUNE 1 Agenda About Copenhagen City Properties Background and

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Mission and Vision. ISPE Nordic PAT COP Marts Jesper Wagner, AN GROUP A/S, Mejeribakken 8, 3540 Lynge, Denmark

Mission and Vision. ISPE Nordic PAT COP Marts Jesper Wagner, AN GROUP A/S, Mejeribakken 8, 3540 Lynge, Denmark Mission and Vision ISPE Nordic PAT COP Marts 2007 Mission Statement To provide a professional technical group to support all levels of competence of Process Analytical Technology within the Scandinavian

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Time- og eksamensplaner, efterår 2014

Time- og eksamensplaner, efterår 2014 Time- og eksamensplaner, efterår 2014 For at undgå sammenfald af timer og eksaminer er planlægningen af undervisning og eksamen på cand.merc. gennem flere år sket med udgangspunkt i nedenstående fagklynger.

Læs mere

APNIC 28 Internet Governance and the Internet Governance Forum (IGF) Beijing 25 August 2009

APNIC 28 Internet Governance and the Internet Governance Forum (IGF) Beijing 25 August 2009 APNIC 28 Internet Governance and the Internet Governance Forum (IGF) Beijing 25 August 2009 http://www.intgovforum.org/ The Internet as a bone of contention The World Summit on the Information Society

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Nordisk Tænketank for Velfærdsteknologi

Nordisk Tænketank for Velfærdsteknologi VELKON, 22. oktober 2014 Nordisk Tænketank for Project Manager Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter 23-10-2014 Nordic Centre for Welfare and Social Issues 1 Nordens Velfærdscenter...... Arbejder

Læs mere

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Læs mere

CLEAN SDSD. Innovating Green Solutions

CLEAN SDSD. Innovating Green Solutions CLEAN SDSD Innovating Green Solutions STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster og Copenhagen Cleantech Cluster. CLEAN er et naturligt omdrejningspunkt

Læs mere

SKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT

SKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT SKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT OBS! Excel-ark/oversigt over fagelementernes placering i A-, B- og C-kategorier skal vedlægges rapporten. - Følgende bedes udfyldt som del af den Offentliggjorte

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Vor mission er at udvikle og forbedre vore kunders produkter ved at levere smags- og funktionelle ingredienser.

Vor mission er at udvikle og forbedre vore kunders produkter ved at levere smags- og funktionelle ingredienser. dk uk grundlagt i 1988 Kiranto Foods A/S blev grundlagt i 1988 af nuværende ejer og administrerende direktør Anders Toft. Ét enkelt agentur samt mange års viden og erfaring fra levnedsmiddelsektoren var

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus Competitive Intelligence Analysis Seminars København 23. maj 2007 24. maj 2007 Intelligence and for the Strategy Process - Learn practical understanding of how to apply the methods. Understanding the future

Læs mere

Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013

Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013 Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013 OVERVIEW I m working with Professor Evans in the Philosophy Department on his own edition of W.E.B.

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Horizon Hvordan man søger FUI-midler

Horizon Hvordan man søger FUI-midler Horizon2020 - Hvordan man søger FUI-midler V/ Sasha Bermann, FET & ICT NCP EuroCenter Styrelsen for Forskning & Innovation Uddannelses- & Forskningsministeriet Hvorfor søge?! 2015 studie af UFM: Effects

Læs mere

OECD's BEPS-projekt EU som medeller

OECD's BEPS-projekt EU som medeller 21. april 2015 OECD's BEPS-projekt EU som medeller modspiller? Peter Koerver Schmidt, ph.d. Adjunkt, Juridisk Institut, CBS Technical Advisor, CORIT Advisory P/S EU som medspiller EU støtter OECD s BEPS-projekt

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Survey om industriinvolvering I Interregprojektet FoodNexus Nordic

Survey om industriinvolvering I Interregprojektet FoodNexus Nordic Survey om industriinvolvering I Interregprojektet FoodNexus Nordic Metode: Spørgeskema med kvalitative og kvantitative spørgsmål udarbejdet som anonymiseret online spørgeskema (SurveyMonkey) med udgangspunkt

Læs mere

Velkommen til webinar om Evaluatorrollen i Horizon Vi starter kl Test venligst lyden på din computer ved at køre Audio Setup Wizard.

Velkommen til webinar om Evaluatorrollen i Horizon Vi starter kl Test venligst lyden på din computer ved at køre Audio Setup Wizard. Velkommen til webinar om Evaluatorrollen i Horizon 2020 Vi starter kl. 14.00. Test venligst lyden på din computer ved at køre Audio Setup Wizard. Evaluatorrollen i Horizon 2020 Lasse Wolthers law@ufm.dk

Læs mere

Danske Bank Leadership Communication

Danske Bank Leadership Communication Danske Bank Leadership Communication Morten Dal - Chief Communications Advisor Info-netværkskonferencen 7.- 8. oktober Munkebjerg Hotel Vejle 09-10-2013 2 3 3 Agenda slide Background MOVE Feedback reports

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Observation Processes:

Observation Processes: Observation Processes: Preparing for lesson observations, Observing lessons Providing formative feedback Gerry Davies Faculty of Education Preparing for Observation: Task 1 How can we help student-teachers

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Fremtidsbilleder i energisektoren

Fremtidsbilleder i energisektoren Fremtidsbilleder i energisektoren Af Villy Søgaard Lektor Institut for Miljø-og Erhvervsøkonomi Det er svært at spå Men nødvendigt at forsøge Og vigtigt at vide, hvordan vi gør det - for fremtiden afhænger

Læs mere

New Nordic Food 2010-2014

New Nordic Food 2010-2014 New Nordic Food 2010-2014 Mads Randbøll Wolff Senior adviser Nordic Council of Ministers New Nordic Food The questions for today concerning New Nordic Food: - What is the goal for New Nordic Food? - How

Læs mere

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen GTS er brancheorganisation for Danmarks ni godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS-nettet) Repræsenterer og varetager GTS-nettets interesser

Læs mere

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Indsæt nyt billede: Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Anita Fjelsted - Danish EPA Ministry of the Environment 27 May 2015 - STERF The Danish Environmental Protection Agency 450 employees

Læs mere

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS SKM2012.64.SR FORRETNINGSSTED I LUXEMBOURG En dansk udbyder af internet-spil ønsker at etablere et fast forretningssted i Luxembourg: Scenarier:

Læs mere

CONNECTING PEOPLE AUTOMATION & IT

CONNECTING PEOPLE AUTOMATION & IT CONNECTING PEOPLE AUTOMATION & IT Agenda 1) Hvad er IoT 2) Hvilke marked? 1) Hvor stor er markedet 2) Hvor er mulighederne 3) Hvad ser vi af trends i dag Hvad er IoT? Defining the Internet of Things -

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

TEKSTILER. i det nye affaldsdirektiv. - Kravene til, og mulighederne for, de danske aktører

TEKSTILER. i det nye affaldsdirektiv. - Kravene til, og mulighederne for, de danske aktører TEKSTILER i det nye affaldsdirektiv. - Kravene til, og mulighederne for, de danske aktører Artikel 3, stk. 2b definitionen af municipal waste Municipal waste means a) mixed waste and separately collected

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Introduktion til Innovationsfondens muligheder. MEA Chefkonsulent René Damkjer

Introduktion til Innovationsfondens muligheder. MEA Chefkonsulent René Damkjer Introduktion til Innovationsfondens muligheder MEA 04122018 Chefkonsulent René Damkjer 2 3 Vision: Vidensbaseret vækst Vi investerer i innovative ideer, der har et signifikant potentiale til at skabe viden,

Læs mere

Hvad er Asset Management

Hvad er Asset Management Hvad er Asset Management 1 Klaus Rosendal Head of the Water Department Grontmij Denmark M : +45 2723 6645 E: Klaus.Rosendal@grontmij.dk Javier Serrano Alonso Technical Director Grontmij UK M : +44 7738

Læs mere

Portal Registration. Check Junk Mail for activation . 1 Click the hyperlink to take you back to the portal to confirm your registration

Portal Registration. Check Junk Mail for activation  . 1 Click the hyperlink to take you back to the portal to confirm your registration Portal Registration Step 1 Provide the necessary information to create your user. Note: First Name, Last Name and Email have to match exactly to your profile in the Membership system. Step 2 Click on the

Læs mere

Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling

Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling 6.5.2009 Jacob Schaumburg-Müller jacobs@microsoft.com Direktør, politik og strategi Microsoft

Læs mere

Studieordning del 3,

Studieordning del 3, Studieordning del 3, 2014-2016 Autoteknolog, Valgfri Uddannelseselementer Academy Profession Degree in Automotive Technology Version 0.1 Revideret 19. august 2015 Side 0 af 6 Indhold Studieordningens del

Læs mere

VPN VEJLEDNING TIL MAC

VPN VEJLEDNING TIL MAC VPN VEJLEDNING TIL MAC MAC OS X 1 VPN VEJLEDNING TIL MAC Formålet med en VPN forbindelse er, at du kan tilgå nogle af Aarhus Universitets services hjemmefra, som ellers kun er tilgængelige, når du er på

Læs mere

ATU Seminar 2014: Innova4on

ATU Seminar 2014: Innova4on ATU Seminar 2014: Innova4on Who are we? Professors and students from Innova&on and Business SDU Campus Sønderborg SDU Campus Sønderborg Approx. 1.000 Students Engineering, Social Science und Humani4es

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I ROBOTTEKNOLOGI

KANDIDATUDDANNELSE I ROBOTTEKNOLOGI KANDIDATUDDANNELSE I ROBOTTEKNOLOGI THOMAS BAK 1971 2016 Baggrund Behov for uddannelsen Uddannelsens forskningsmæssige forankring Uddannelsens faglige profil Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Baggrund

Læs mere

Peak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed

Peak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed Styregrupper Styregrupper er en af de største barrierer for effektiv program- og projektudførelse, hør hvordan vi har adresseret denne udfordring i både offentligt og privat regi Helle Russel Falholt Projektværktøjsdagen

Læs mere

Horizon 2020 og COSME

Horizon 2020 og COSME Horizon 2020 og COSME - Muligheder for virksomhederne v. Søren Bjerregaard Pedersen Norddanmarks EU-Kontor Agenda 1. Overblik over Horizon 2020, SMV Instrumentet og COSME 2. Ansøgningsskrivning Hvad er

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På Master in Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2008 udbudt to moduler: og Leading Innovation in a Global

Læs mere

Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014

Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014 Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014 by Allan S. Christensen, Offshoreenergy.dk 2 nd of December 2014 Netværksmøde 2. december 2014 Program Orientering

Læs mere

Intro til CIRCuIT. Circular Construction in Regenerative Cities Mette Skovgaard, Ressourcer & Affald Teknik- og Miljøforvaltningen

Intro til CIRCuIT. Circular Construction in Regenerative Cities Mette Skovgaard, Ressourcer & Affald Teknik- og Miljøforvaltningen 27-08-2019 Mette Skovgaard, Ressourcer & Affald Teknik- og Miljøforvaltningen Intro til CIRCuIT Circular Construction in Regenerative Cities This project has received funding from the European Union s

Læs mere

Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation

Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation IKI 12.3.2009 Præsentation ved Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Opfindelser på opfordring Få de rigtige idéer og før dem ud i livet Case: Mælkeanalyse

Læs mere

Det Digitale Mindset? Industri 4.0: Møde 1 Parathed, Potentialer og Udbytte

Det Digitale Mindset? Industri 4.0: Møde 1 Parathed, Potentialer og Udbytte Det Digitale Mindset? Industri 4.0: Møde 1 Parathed, Potentialer og Udbytte Jan-18 Reimer Ivang Aalborg University Ivang@business.aau.dk Founder: Better World Fashion hej, mit navn er Reimer Ph.D., Business

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

DSB s egen rejse med ny DSB App. Rubathas Thirumathyam Principal Architect Mobile

DSB s egen rejse med ny DSB App. Rubathas Thirumathyam Principal Architect Mobile DSB s egen rejse med ny DSB App Rubathas Thirumathyam Principal Architect Mobile Marts 2018 AGENDA 1. Ny App? Ny Silo? 2. Kunden => Kunderne i centrum 1 Ny app? Ny silo? 3 Mødetitel Velkommen til Danske

Læs mere

SCHOOL OF COMMUNICATION AND CULTURE AARHUS UNIVERSITY MARIANNE PING HUANG 12 APRIL 2018 DEVELOPMENT COORDINATOR

SCHOOL OF COMMUNICATION AND CULTURE AARHUS UNIVERSITY MARIANNE PING HUANG 12 APRIL 2018 DEVELOPMENT COORDINATOR Viden- og innovationsmiljøer i Aarhus SCHOOL OF COMMUNICATION AND CULTURE Fødevarer / Agro Food Park +1000 medarbejdere 75 virksomheder og videninstitutioner 100 ha. + 5 ha. forsøgsmarker +45.000 m 2 -

Læs mere

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her

Læs mere

»Industrial water efficiency. Danish Water Forum, 30. april 2013 Karsten Nielsen, Forretningschef - vand, miljø og energi

»Industrial water efficiency. Danish Water Forum, 30. april 2013 Karsten Nielsen, Forretningschef - vand, miljø og energi »Industrial water efficiency Danish Water Forum, 30. april 2013 Karsten Nielsen, Forretningschef - vand, miljø og energi Markedet Industriens behov Danske løsninger - aktører »Market Opportunities Global

Læs mere

Har produktion en fremtid i dagens Danmark betyder det noget?

Har produktion en fremtid i dagens Danmark betyder det noget? Har produktion en fremtid i dagens Danmark betyder det noget? John Johansen www.cip.aau.dk 6. december 2010 Ledelsesakademi - AAU MANUFUTURE - The Strategic Perspective The current industrial paradigm

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder Smart City i et energimæssigt perspektiv Frank Elefsen, Teknologichef Teknologisk Institut Agenda Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer Muligheder Hvad er Smart City? Definition fra European

Læs mere

Erhvervsleder i Praktik og IBM

Erhvervsleder i Praktik og IBM Pia Rønhøj Manager CSR and Employer Branding IBM Danmark Erhvervsleder i Praktik og IBM 1 Our Strategy and Values: Working for a Smarter Planet IBM er Danmarks største it- og konsulentvirksomhed 2 IBM

Læs mere

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013: Copenhagen, 23 April 2013 Announcement No. 9/2013 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 Copenhagen K, Denmark Tel: +45 88 91 98 70 Fax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website: www.danionics.dk

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

The soil-plant systems and the carbon circle

The soil-plant systems and the carbon circle The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence

Læs mere

ATU Seminar 2014: Innova4on

ATU Seminar 2014: Innova4on ATU Seminar 2014: Innova4on Who are we? Professors and students from Innova&on and Business SDU Campus Sønderborg SDU Campus Sønderborg Approx. 1.000 Students Engineering, Social Science und Humani4es

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere