Lokal undervisningsplan for. Social og Sundhedsuddannelsen, inklusiv Grundforløb 2. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg

Transkript

1 Lokal undervisningsplan for Social og Sundhedsuddannelsen, inklusiv Grundforløb 2 Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. januar

2 Indhold Grundforløb 2 til Social og sundhedsuddannelsen Fagets formål og profil Faglige mål og fagligt indhold Tilrettelæggelse Dokumentation Evaluering og bedømmelse Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr Overgangsordninger Social og sundhedsuddannelsen Social og sundhedshjælperuddannelsen (trin 1) Fag og niveauer på uddannelsens trin Social og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2) Fag og niveauer på uddannelsens trin Ansættelse og optag Elevens personlige uddannelsesplan Realkompetencevurdering Realkompetencevurdering for unge under 25 år (EUD) Realkompetencevurdering for voksne over 25 år (EUV) Elevtyper Godskrivning Elevens arbejdstid Talentspor Valgfri specialefag Valgfag Bedømmelsesplan Samarbejde mellem praktik og skole Lærerkvalifikationer Overgangsordning Taksonomi

3 Indledende bemærkning Uddannelsen til social og sundhedshjælper eller social og sundhedsassistent starter for de fleste elever med Grundforløb 2. Denne lokale undervisningsplan er derfor en samlet beskrivelse af et helt uddannelsesforløb på social og sundhedsuddannelsen inklusive Grundforløb 2. Grundforløb 2 til Social og sundhedsuddannelsen Beskrivelse af det uddannelsesspecifikke fag på Grundforløb 2 i social og sundhedsuddannelsen Vejledende uddannelsestid Faget har en vejledende varighed på 12 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge og anvende uddannelsens anerkendte metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete og overskuelige praktiske sammenhænge. Endvidere er det formålet, at eleven udvikler kompetence til at indgå i og dokumentere arbejdsprocesser, der er typiske for uddannelsen. Eleven lærer at anvende eksisterende faglig dokumentation. Eleven lærer gennem praktisk metodelære at forstå og anvende relevante arbejdsmetoder. Tilegnelse af uddannelsesspecifikke metoder er genstanden for undervisningen. Eleven skal kunne anvende forskellige arbejdsprocesser og arbejdsmetoder og kunne vælge hensigtsmæssige metoder. Eleven lære at anvende almindeligt anerkendte værktøjer inden for uddannelsen. Eleven lærer at beskrive og evaluere egne arbejdsprocesser gennem løsning af grundlæggende praktiske problemstillinger i forhold til uddannelsen. Eleven lærer at forstå og anvende faglig dokumentation og faglig kommunikation til at præcisere, erkende og evaluere egen faglig læring. Eleven udvikler kompetence til at kunne anvende fagudtryk og forstå almindeligt anvendte faglige begreber. Tilegnelse af faglige udtryk og begreber giver eleven grundlag for at kommunikere med andre fagpersoner om løsning af faglige problemstillinger. Eleven udvikler kompetence til at arbejde innovativt i grundlæggende og relevante arbejdsprocesser. Eleven lærer om innovationsprocesser gennem praktiske projekter. Faget skal give eleven grundlag for at overveje og vurdere nye idéer og alternative muligheder for opgaveløsning i relevante undervisningsprojekter. Eleven udvikler kompetence til at tilrettelægge og følge en arbejdsplan og lærer at samarbejde med andre om løsning af praktiske opgaver. Eleven lærer at udføre den nødvendige koordinering af de enkelte elementer i en arbejdsproces. 1.2 Fagets profil Fagets profil har en tæt sammenhæng med hovedforløbet til Social og sundhedsuddannelsen og tilrettelægges med henblik på at eleven opnår de relevante kompetencer på et grundlæggende niveau. 3

4 Faget er opdelt i fem temaer, som beskrives nærmere i det efterfølgende og i bilaget med de specifikke temaoversiger inkl. Bedømmelseskriterier. En færdiguddannet social og sundhedshjælper har følgende kompetencer: 1) Udføre pleje og rehabiliterende opgaver i hjemmeplejen, på plejehjem, i dagcenter/aktivitetscenter og lignede situationer. En færdiguddannet social og sundhedsassistent har følgende kompetencer: 1) Udføre sygepleje, rehabiliterende og genoptrænede opgaver på hospitaler, plejehjem, hjemmepleje, inden for psykiatri og lignende situationer. 2. Faglige mål og fagligt indhold I grundforløbet er de faglige mål beskrevet i tre kategorier: Viden, Færdighed og Kompetence. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL) har følgende definition på de begreber: 1. Viden Viden er noget man har, til forskel fra færdighed, der betegner noget, man kan, og kompetence, der betegner noget, man gør. For at kunne aflæse elevens viden, kan man enten bede eleven om at gentage, redegøre for eller forklare noget, eller man kan aflæse viden i elevens færdigheder og kompetencer. 2. Færdigheder Færdighed betegner en dygtighed og en evne for et eller andet. Man kan fx være dygtig til at stå på ski, danse, til engelsk eller til matematik. På engelsk hedder færdighed skill, og to be skilled er at være dygtig. Færdigheden viser sig som teknikker og indgår i udførelsen af opgaver og problemer. 3. Kompetencer Kompetence er personens potentielle handlingsformåen i en given situation og betegner personens evne til at gøre noget i bestemte kontekster. Kompetence betyder at man har viljen og evnen til at bruge sin viden og færdighed i en given situation. Viden og færdighedsmålene understøtter kompetencemålene, som vist i følgende illustration (et eksempel): 4

5 Læs mere om de taksonomiske beskrivelsesrammer her 2.1. Faglige mål Eleven har grundlæggende viden på følgende udvalgte områder inden for social og sundhedsuddannelsen: V 1. Social og sundhedsvæsnets opbygning og faggruppens placering heri. V 2. Tværsektorielt, tværfagligt samarbejde, herunder teamsamarbejde. V 3. Rettigheder og pligter som fagperson i et ansættelsesforhold på social og sundhedsområdet. V 4. Patientrettigheder og forhold, der knytter sig til lovgivningen på social og sundhedsområdet, herunder tavshedspligt. V 5. Brancherettet informationsteknologi, herunder elektronisk kommunikation og informationsindsamling. V 6. Sundhedsfaglig dokumentation og ansvar herfor. V 7. Sikkerheds og arbejdsmiljøorganisationen, herunder det psykiske arbejdsmiljø med fokus på trivsel og forebyggelse af vold. V 8. Fysiske lovmæssigheder og gældende ergonomiske principper ved personlig og praktisk hjælp, med og uden hjælpemidler. V 9. Fysiske, mikrobiologiske og kemiske faktorer, der påvirker hygiejnen, herunder temperatur, eksponentiel vækst og syre/base balance. V 10. Udvalgte stoffers opbygning og egenskaber, herunder kemiske reaktioner og kemikaliesikkerhed. V 11. Kroppens basale opbygning, dens organsystemer og basale funktioner. V 12. Hyppigst forekommende livsstilsrelaterede sygdomme, herunder KOL, diabetes, demens, hjerte kar lidelser. V 13. Omsorg, personlig og praktisk hjælp til borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, under hensynstagen til etik, og borgerens intimsfære og blufærdighed. V 14. Grundlæggende pædagogisk teori, herunder faktorer der fremmer eller hæmmer motivation for egenomsorg, samt metoder til vejledning og guidning. V 15. Rehabiliterende opgaver og virkning af disse. V 16. Sundhedsbegrebet, herunder sundhedsfremme og forebyggelse. V 17. Kost og motions betydning for fysisk og psykisk velvære. 5

6 V 18. Kostens sammensætning, herunder beregning af energibehov og forbrug, vitaminer og næringsstoffer. V 19. Kommunikationsteori, herunder konflikthåndtering og kommunikation i forhold til forskellige målgrupper. V 20. Fagsprogets betydning og de mest almindelige fagudtryk inden for sundhedsområdet. V 21. Kulturforståelse og borgerinddragelse. V 22. Psykologiske og sociologiske processer, der omhandler individets samspil med andre. V 23. It værktøjer til simulering, informationssøgning, databehandling, dokumentation og præsentation. V 24. Selvevalueringsredskaber, herunder evaluering af egen læring. V 25. De mest anvendte digitale og velfærdsteknologiske hjælpemidler. Eleven har færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: F 1. Forklaring af betydning af egen fagrolle i det tværprofessionelle samarbejde. F 2. Forklaring af det faglige og personlige ansvar, der er forbundet med at arbejde inden for social og sundhedsområdet. F 3. Anvendelsen af relevant it i det tværfaglige samarbejde. F 4. Forklaring af betydningen af at videregive observationer og udførte opgaver til relevante samarbejdspartnere. F 5. Forklaring af arbejdsmiljøorganisationens betydning for medarbejdernes trivsel, herunder egen indflydelse på et godt psykisk arbejdsmiljø. F 6. Demonstration af hvordan man indretter arbejdspladsen og bruger sin krop, under hensynstagen til de sikkerhedsmæssige, arbejdsmiljømæssige og ergonomiske regler. F 7. Redskaber til at udføre personlig og praktisk hjælp, så smitteveje mellem borgere brydes. F 8. Redskaber til at opretholde et godt psykisk arbejdsmiljø. F 9. Forklaring af kroppens normale funktion og aldringsproces. F 10. Behandle statistiske informationer om livsstil og sygdomme og forklare funktioner og grafer, der viser sammenhænge mellem dem. F 11. Demonstration af hvordan man yder omsorg, personlig og praktisk hjælp til borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse under hensynstagen til borgerens helbredstilstand og intimsfære. F 12. Sortere vasketøj og affald samt udvælge relevante hudplejemidler og rengøringsmidler. F 13. Forklaring af hvordan man fremmer og hæmmer motivation til livsstilsændringer og til egenomsorg. F 14. Demonstration af hvordan man igangsætter rehabiliterende aktiviteter under hensyntagen til den tværfaglige indsats. F 15. Identifikation af forskellen på sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. F 16. Behandle statistiske informationer om kostens sammensætning og betydning for fysisk og psykisk velvære. F 17. Metoder til aktiv lytning og til at kunne udvise empati i samarbejdet. F 18. Anvendelsen af fagsprog i både skrift og i tale. F 19. Demonstration af metoder til involverende og konfliktnedtrappende kommunikation med borgere og pårørende. F 20. Demonstration af hvordan man møder patienter og borgere på en etisk, empatisk og respektfuld måde. F 21. Bearbejde og præsentere indsamlede informationer ved hjælp af relevante it værktøjer. F 22. Professionel ageren i et fagligt fællesskab. F 23. Metoder til at reflektere i en faglig sammenhæng. F 24. Anvendelsen af de mest almindelige digitale og teknologiske hjælpemidler og metoder til at vejlede borgere i brugen af disse. 6

7 Eleven har kompetence til at kunne: K 1. Forklare borgerens forløb i social og sundhedsvæsenet og faggruppens rolle heri K 2. Forklare og anvende sundhedsfaglig dokumentation, og formidle observationer af opgaver til relevante samarbejdspartnere ved brug af informationsteknologi K 3. Udøve jobfunktionen under hensynstagen til de sikkerhedsmæssige, arbejdsmiljømæssige, ergonomiske og hygiejniske principper og demonstrere afbrydelse af smitteveje hos borgeren K 4. Med udgangspunkt i en rehabiliterende tilgang yde omsorg, personlig og praktisk hjælp til borgere med funktionsnedsættelse K 5. Med udgangspunkt i borgerenes ønsker og livskvalitet igangsætte og understøtte sundhedsfremmende aktiviteter K 6. Anvende faglig, målrettet kommunikation i skrift og tale med samarbejdspartnere, borgere og pårørende K 7. Møde borgere og pårørende på en etisk og respektfuld måde, herunder medvirke til at forebygge simple konflikter i jobudøvelsen K 8. Udvise motivation og tage aktivt ansvar for egen læring, med fokus på egne ressourcer og begrænsninger K 9. Vejlede og støtte borgere i kontakten med det digitale Danmark samt vejlede borgeren i brugen af de mest almindelige teknologiske hjælpemidler 2.2 Certifikater eleven gennem undervisning i dette fag skal have opnået (evt. have opnået kompetence svarende til): Kompetencer svarende til førstehjælp, herunder hjerte lungeredning, livreddende førstehjælp, førstehjælp ved sygdom og førstehjælp ved tilskadekomst efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. september 2014 Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014 Opnåelse af certifikater indgår som en del af det tematiserede forløb. 2.3 Fagligt indhold Eleverne skal have gennemført og bestået følgende grundfag på følgende niveauer: Dansk på D niveau Naturfag på E niveau Forløbet er opdelt i temaer. Der undervises tværfagligt og helhedsorienteret med udgangspunkt i det fagområde eleven uddanner sig til. Hvert tema indeholder konkrete mål inden for viden, færdigheder og kompetence. Der arbejdes bl.a. med metoder inden for bl.a. situationsbeskrivende cases, innovationsprocesser, skills inspirerede aktiviteter og forumspil. Der er fokus på at understøtte elevernes 7

8 evner til at igangsætte aktiviteter, motivere til aktivitet, gennemføre, evaluere og dokumentere aktiviteter. Elevernes evne til refleksion indgår som et centralt element. Se SOPUs metode og redskabskatalog her Temaer i det uddannelsesspecifikke fag (uddybes i bilag): Intro Udvikling/aldring, funktionsnedsættelse og livsstil Dokumentation og faglig kommunikation Arbejdsmiljø, ergonomi og hygiejne Afslutning, overgang og grundforløbsprøve 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen tilrettelægges på grundlag af anvendelsesorienterede faglige emner og problemstillinger således at eleven udfordres fagligt i emner knyttet til den valgte uddannelse. Det bærende element i undervisningen er faglige eksperimenter, cases og værkstedsarbejde. Digitale medier skal inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens målopfyldelse. Det problemorienterede, induktive 1 og kollaborative 2 undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges med fokus på elevens undersøgende, eksperimenterende og reflekterende praksis. Undervisningen skal støtte elevens indlæring på tværs af fag, og understøtte elevens faglige nysgerrighed. Undervisningen tilrettelægges så den understøtter elevens faglige progression og medvirker til at udvikle elevens faglige og personlige identitet Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisbaseret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens læring. Digitale medier og værktøjer inddrages systematisk. Undervisningen organiseres om cases og projekter, der fremmer innovativ refleksion og opgaveløsning. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til uddannelsens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens læring. For at styrke den pædagogiske undervisningsdifferentiering i forbindelse med både unge og voksne, anvender SOPU forskellige pædagogiske tilgange for at motivere den enkelte elev. I forhold til elever under 25, har skolen fokus på Motivationspædagogik. Her fokuseret på hvordan underviseren kan udnytte og styrke elevens sociale og personlige kompetencer, for at skabe øget motivation hos eleven og understøtte opnåelsen af de faglige mål. 1 Induktiv læring har bl.a. fokus på at inddrage erfaringer og observationer 2 Kollaborativ læring har bl.a. fokus på læring i fællesskaber 8

9 I den erfaringsbaserede læringsproces er der fokus på koblingen mellem egne erfaringer, koblingen til andres erfaringer og den viden der skal knytte til erfaringerne for at skabe læring og nye kompetencer. Denne tilgang præger pædagogikken omkring eleverne over 25. For at læse mere om de pædagogiske tilgange i SOPUs reformordbog se her Samspil med andre fag Undervisningen i det uddannelsesspecifikke fag tilrettelægges i sammenhæng med undervisningen i de øvrige fag i grundforløbets 2. del. Undervisningen i det uddannelsesspecifikke fag indgår i samspil med grundfagene Naturfag og Dansk Den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen i faget Faget inddrager den faglige viden og de faglige færdigheder, som eleverne har opnået gennem grundfagsog valgfagsundervisningen. Undervisningen tilrettelægges så vidensmål og færdighedsmål opleves i et samspil. I begyndelsen af undervisningen vil undervisningen fortrinsvis være tilrettelagt af vidensmål og færdighedsmål. Efterhånden om eleven tilegner sig viden og færdigheder, vil fagets kompetencemål komme mere i spil i undervisningen. Omsætning af fagets mål i praksis vil indeholde elementer af grundfagene dansk og naturfag. For at sikre grundfaget status indarbejdes grundfagsfaglige indhold i det uddannelsesspecifikke fags læringsaktiviteter. Dele af kernestoffet og det supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til at styrke samspillet med det uddannelsesspecifikke fag, grundfagene og den øvrige undervisning i elevens erhvervsuddannelse. Praksisorienteret og helhedsorienteret undervisningen handler dels om at grundfagsundervisningen knyttes op på de projekter og emner, som eleverne arbejder med i undervisningen. Helhedsorienteret undervisning handler dog også om, at de grundfagselementer der ikke naturligt kan indgå i de projektorienterede læringsaktiviteter bliver brancherettede. Valgfagsundervisningen er tilrettelagt som en del af elevens modul 3, hvor eleverne arbejder med deres individuelle fag/mål koblet til det projekt som eleven arbejde med, som en del af den øvrige undervisning. Grundfag På Grundforløb 2 til social og sundhedsuddannelsen er de relevante grundfag dansk og naturfag. Valgfag Der er på Grundforløb 2 på SOPU afsat svarende til 4 uger til valgfagsundervisning. Valgfagene er et helt afgørende element i at opnå de kompetencer der skal til for at kunne fortsætte på social og sundhedsuddannelsen. Eleven på Grundforløb 2 SOSU har mulighed for at vælge støttefag, bonusfag eller grundfaget Dansk på D niveau. 9

10 Valgfag tilrettelægges i modul 3 Båndet i Elevens Dag. Læringsaktiviteter i valgfag kobles til de øvrige læringsaktiviteter i pågældende helhedsorienterede scenarier i grundforløbets anden del temaer. Elevens valg af valgfagsundervisning vælges som udgangspunkt inden for de første 2 uger af uddannelsen i forbindelse med tilrettelæggelsen af elevens personlige uddannelsesplan. Oversigt over mulige valg. Eleven vælger for hele perioden: GF2 SOSU Tema 1 Intro Tema 2 Tema 3 Tema 4 Tema 5 Afslutning FP9 3 med GF1 Bonusfag eller støttefag Dansk D Dansk D FP10 med GF1** Bonusfag eller støttefag** Bonusfag eller støttefag** FP9 uden GF1 Dansk (E) D*** Dansk (E) D*** FP10 uden GF1 Bonusfag eller støttefag Dansk D Dansk D *Det tilrådes, at disse elever også arbejder med dansk i Tema 1 og 2 for at kunne nå D niveau. ** Det anbefales at vælge støttefag først og bonusfag bagefter. Eleven kan også vælge støttefag hele perioden eller bonusfag hele perioden. *** ud fra den vejledende uddannelsestid er dansk på Niveau E, men da dansk er tilrettelagt, så der arbejdes med alle mål igennem først tema 1 2 og dernæst tema 3 4 opnås dansk Niveau D. Støttefag som valgfag For elever, som har behov for ekstra støtte til at opfylde uddannelsens mål, tilbyder SOPU valgfagsundervisning til at støtte elevens boglige eller praktiske læring. Eleven tilbydes understøttende læringsaktiviteter af underviser, læsevejledere og mentorer med udgangspunkt i elevens individuelle behov, f.eks. yderligere udforskning af dagens emner og læringsaktiviteter, fordybelse i begreber, tilegnelse af fagsprog og talbegreber, forståelse af og indlæring af fagudtryk, øvning i mundtlig udtryksfærdighed og præsentationer og fortrolighed med digitale medier og træning i brug af disse. Bonusfag som valgfag For elever som ønsker udfordringer inden for særlige faglige elementer og problemstillinger kan valgfaget anvendes til fordybelse inden for emner af relevans for elevens uddannelse. På SOPU tilbydes elever at arbejde med projekter, der hvert forløber ca. 1 uge i Båndet. Gennem SOPU bonusfag får elever trænet deres færdigheder som fremtidig fagperson. Eleven inddrager faglig viden og planlægger i forhold til målgruppe, den professionelle rolle i samarbejde med kolleger. Projekter er følgende: FP9: Folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse FP10: Folkeskolens afgangsprøve i 10. klasse 10

11 a. Håndelag, hvor eleven arbejder med aktiviteter, der kan anvendes med unge eller ældre, f.eks. maleri, mosaikker eller smykker. Projektet bedømmes med fernisering, hvor produktet præsenteres. b. Leg, krop og bevægelse, hvor eleven undersøger, og afprøver, lege fra før og nu. Projektet bedømmes ved en anerkendende evaluering af legene. c. Leg med IT, hvor eleven afprøver forskellige digitale programmer: blogs og lav egen hjemmeside. Projektet bedømmes ved en digital evaluering. d. Mad og måltider, hvor eleven arbejder med planlægning og tilberedelse af mindre måltider tilpasset forskellige målgrupper, f.eks. retter fra hele verden eller økologisk mad. Projektet bedømmes ved præsentation af måltider og en helhedsorienteret evaluering. e. Nærområdet, hvor eleven planlægger, udfører og deltager i andres aktiviteter i nærområdet, f.eks. naturoplevelser, bevægelse eller sanseoplevelser. Projektet bedømmes ved en evaluering af aktivitetens placering, organisering og gennemførsel. f. Performance, hvor eleven laver rollespil og træner mundtlig formidling og kommunikation. Dette øves gennem f.eks. hverdagssituationer, jobsamtaler eller sælg dit produkt. Projektet bedømmes ved en evaluering med fokus på, hvad den enkeltes har fået ud af det. g. Spil, hvor eleven undersøger forskellige former for spil og udvikler sit eget fra idé til produkt, f.eks. brætspil, spørgsmålsspil eller terningespil. Projektet bedømmes ved afprøvning og evaluering af spil. Projekterne i bonusfag udbydes igen i 2. halvdel af grundforløb 2. Her vil der være fokus på nye emner inden for projekterne, da eleven har opnået en større faglighed gennem 1. halvdel af grundforløb 2. Der kan ligeledes differentieres inden for metodevalg. Grundfag som valgfag På Grundforløb 2 SOSU udbydes Dansk D som valgfagsundervisning særligt er dansk rettet mod elever, som ikke har haft adgang til Grundforløb 1, og som derved mangler dansk D for at kunne opfylde overgangskravet til hovedforløbet. Dansk tilrettelægges, så undervisningen kobles til den øvrige undervisning. 4. Dokumentation Eleven udarbejder dokumentation af forskellige og relevante processer og produkter, f.eks. temaopgaver, synopsis, port folio, eller anden faglig dokumentation. I dokumentationen kan indgå et fagligt produkt Krav til elevens dokumentation På SOPU er der fokus på processen i forbindelse med dokumentation. Dokumentation indgår derfor løbende som en del af læringsaktiviteterne, og kan både være skriftlig og visuel i form af f.eks. film. Der differentieres på kravene til dokumentation i forhold til elevgruppen. Formidling indgår som en tydelig del af arbejdet med dokumentation. Der er ikke fastsat krav til længde på et givent produkt, idet der arbejdes med både tekst, billeder, film og andre medier. 11

12 5. Evaluering og bedømmelse 5.1. løbende evaluering Eleven skal i løbet af undervisningen opnå en klar opfattelse af fagets mål samt af egne udfordringer og egne handlemuligheder, i forhold til at kunne opfylde målene. Dette skal ske gennem individuel vejledning og feedback i forhold til de læreprocesser og produkter, som indgår i undervisningens aktiviteter. Desuden inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen er de faglige mål Afsluttende standpunktsbedømmelse Der gives en afsluttende standpunktskarakter efter 7 trins skalaen. Standpunktskarakteren udtrykker elevens opfyldelse af fagets mål Afsluttende prøve Ved afslutningen af undervisningen afholdes en prøve, grundforløbsprøven. Det er prøvens formål at bedømme elevens opfyldelse af de krav, som er fastsat for den pågældende uddannelse i medfør af 3, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen. Opgaven skal være praktisk funderet, men behøver ikke at bestå af en praktisk udført opgave. Prøven bedømmes bestået/ikke bestået. Eleven medbringer bøger og andet materiale udleveret i undervisningen samt egne noter. Skolen fastsætter, hvilke digitale læremidler eleven har adgang til under prøven. Der er fastsat 30 minutter til prøven inklusiv 5 minutter til votering og tilbagemelding. Eleven har mulighed for at disponere over de første ca. 10 minutter af eksaminationen Prøvegrundlag: Prøvegrundlaget er baseret på elevens innovative projekt, som eleven har udarbejdet til prøven. Elevens projekt danner genstand for eksamination. Det elevproducerede projekt tager udgangspunkt i, de af eleven, udvalgte mål for faget. Eksaminationen vil bygge på en dialog om disse udvalgte mål Bedømmelsesgrundlag Der tages udgangspunkt i at eleven kan demonstrere grundlæggende kompetencer inden for følgende områder: Faggruppens rolle Faglig og dokumentation og kommunikation Ergonomi, sikkerheds og arbejdsmiljø Personlig og praktisk hjælp Sundhedsfremmende aktiviteter Etik og respekt i mødet med målgruppen Vejlede om teknologiske hjælpemidler 12

13 5.3.3 Bedømmelseskriterier GF 2 Sosu I en standpunktsbedømmelse af elevens kompetencer i det uddannelsesspecifikke fag, vil indgå de nedenfor beskrevet kriterier for bedømmelse. Det vil være elevens projekt og de udvalgte fokusområder der afgør, hvilke kompetencemål der inddrages i bedømmelsen. I forbindelse med temaoversigterne angives bedømmelseskriterier for hvert tema. Disse kriterier anvendes til den løbende evaluering og bedømmelse. Kompetencemål 4 1) forklare borgerens forløb i social og sundhedsvæsenet og faggruppens rolle heri. Tilhørende videns/færdighedsmål V1) Social og sundhedsvæsnets opbygning og faggruppens placering heri. V2) Tværsektorielt, tværfagligt samarbejde, herunder teamsamarbejde. V3) Rettigheder og pligter som fagperson i et ansættelsesforhold på socialog sundhedsområdet. V4) Patientrettigheder og forhold, der knytter sig til lovgivningen på social og sundhedsområdet, herunder tavshedspligt. F1) Forklaring af betydning af egen fagrolle i det tværprofessionelle samarbejde. F2) Forklaring af det faglige og personlige ansvar, der er forbundet med at arbejde inden for social og sundhedsområdet. F22) Professionel ageren i et fagligt fællesskab. Temaets kernestof 5 Tegn på målopfyldelse / læring 6 Tværfagligt samarbejde Teamsamarbejde Rettigheder som fagperson Patientrettigheder Tavshedspligt Lovgivning Sundhedsvæsenet i Danmark Rollen som professionel Eleven kan forklare sundhedsvæsnets opbygning og social og sundhedshjælperens arbejds og ansvarsområde i primær sektoren. Eleven kan beskrive faggrupper i sundhedsvæsnet og deres rolle samt relatere det til sin egen fagrolle i det tværfaglige samarbejde. Eleven kan forklare teamsamarbejdet og egen professionelle ageren heri, således at borgeren oplever sammenhæng i eget forløb. Eleven kan beskrive sundhedsloven og serviceloven, rettigheder og pligter som en social og sundhedshjælper arbejder under i sit ansættelsesforhold i primærsektoren. Eleven kan beskrive borgerens selvbestemmelsesret og relatere til borgerforløbet og eget professionelle virke. Eleven skal kunne forklare hvad en utilsigtede hændelser er og hvad proceduren er for indberetning. 2) forklare og anvende sundhedsfaglig dokumentation, og formidle observationer af opgaver til relevante V5) Brancherettet informationsteknologi, herunder elektronisk kommunikation og informationsindsamling. Brancherettet informationsteknologi Dokumentation Dokumentationssystemer Sygeplejeprocessen Observationer Eleven kan forklare hvad en observation er, og hvordan de skal reagere herpå. Eleven kan forklare vigtigheden af dokumentation og hvordan og hvorfor, samt hvilke regler, der skal overholdes, når der dokumenteres Jf. hhv. bekendtgørelser og/eller uddannelsesordninger Jf. vejledninger vedr. grundfag og/eller pensum i faget Læringsaktiviteternes hvad & hvordan

14 samarbejdspartnere ved brug af informationsteknologi. V6) Sundhedsfaglig dokumentation og ansvar herfor. F3) Anvendelsen af relevant it i det tværfaglige samarbejde. F4) Forklaring af betydningen af at videregive observationer og udførte opgaver til relevante samarbejdspartnere. V23) It værktøjer til simulering, informationssøgning, databehandling, dokumentation og præsentation. Eleven kan kunne gengive de 4 trin i sygeplejeprocessen Eleven kan beskrive forskellige dokumentationssystemer. Eleven kan demonstrere videreformidling af observationer til tværfaglige og relevante samarbejdspartnere. Eleven kan demonstere forskellig brug af IT værktøjer, såsom film, Kahoot, Power Point, ISSUU etc. F21) Bearbejde og præsentere indsamlede informationer ved hjælp af relevante itværktøjer. 3) udøve jobfunktionen under hensynstagen til de sikkerhedsmæssige, arbejdsmiljømæssige, ergonomiske og hygiejniske principper og demonstrere afbrydelse af smitteveje hos borgeren. V7) Sikkerheds og arbejdsmiljøorganisationen, herunder det psykiske arbejdsmiljø med fokus på trivsel og forebyggelse af vold. F5) Forklaring af arbejdsmiljøorganisationens betydning for medarbejdernes trivsel, herunder egen indflydelse på et godt psykisk arbejdsmiljø. F6) Demonstration af hvordan man indretter arbejdspladsen og bruger sin krop, under hensynstagen til de sikkerhedsmæssige, arbejdsmiljømæssige og ergonomiske regler. F7) Redskaber til at udføre personlig og praktisk hjælp, så smitteveje mellem borgere brydes. F8) Redskaber til at opretholde et godt psykisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø Trivsel APV Psykisk arbejdsmiljø Ergonomi Forflytning Hjælpemidler Smitteveje Mikrobiologi Sikkerhedsorganisation Eleven kan beskrive de forskellige former for arbejdsmiljø. Eleven kan beskrive gældende ergonomiske principper og demonstrere dette ved praktisk og personlig pleje med og uden hjælpemidler. Eleven kan beskrive arbejdsmiljøorganisationens rolle ifm. det psykiske arbejdsmiljø. Eleven kan beskrive egen rolle ift. det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen, og hvilke redskaber der kan bidrages med. Eleven kan beskrive de 7 gyldne regler samt forflytningspyramiden. Eleven kan beskrive smittekæden og demonstrere hvordan smittevejen afbrydes hos borgeren. Eleven kan forklare hvordan kemiske faktorer påvirker hygiejnen og social og sundhedshjælperens arbejdsmiljø. 4) med udgangspunkt i en rehabiliterende tilgang yde omsorg, personlig og praktisk hjælp til borgere med funktionsnedsættelse. V11) Kroppens basale opbygning, dens organsystemer og basale funktioner. V12) Hyppigst forekommende livsstilsrelaterede sygdomme, Anatomi Fysiologi Livsstilsrelaterede sygdomme Organ Aldring og funktionsnedsættelse Eleven kan beskrive hvordan kroppen er opbygget, og hvor de enkelte organer er placeret, samt deres normale funktion. Eleven kan forklare de hyppigst forekommende livsstilssygdomme 14

15 herunder KOL, diabetes, demens, hjerte kar lidelser. V13) Omsorg, personlig og praktisk hjælp til borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, under hensynstagen til etik, og borgerens intimsfære og blufærdighed. F9) Forklaring af kroppens normale funktion og aldringsproces. F11) Demonstration af hvordan man yder omsorg, personlig og praktisk hjælp til borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse under hensynstagen til borgerens helbredstilstand og intimsfære. V17) Kost og motions betydning for fysisk og psykisk velvære. V18) Kostens sammensætning, herunder beregning af energibehov og forbrug, vitaminer og næringsstoffer. F10) Behandle statistiske informationer om livsstil og sygdomme og forklare funktioner og grafer, der viser sammenhænge mellem dem. Omsorg, personlig og praktisk hjælp Rehabiliterende tilgang Livsstil/funktionsnedsættelse Eleven kan forklare aldringsprocessen for enkelte organer. Eleven kan forklare forskellen på fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Eleven kan forklare forskellen på og principper for personlig og praktisk hjælp. Eleven kan forklare etiske overvejelser i forhold til borgerens blufærdighed og intimsfære. Eleven kan demonstrere hvordan omsorg, praktisk og personlig hjælp udføres, med en rehabiliterende tilgang og ud fra borgerens helbredstilstand og intimsfære. Eleven kan forklare kost og motions betydning for fysisk og psykisk velvære. Eleven kan forklare indholdet af energigivende og ikke energigivende næringsstoffer i kosten. Samt Demonstrere beregning af energi behov og forbrug. Eleven kan forklare og tolke statistiske informationer om livsstil og sygdomme. Samt forklare indholdet af grafer og diagrammer. Eleven kan forklare og tolke på statistiske informationer omkring kostens sammensætnings betydning for fysisk og psykisk velvære. F16) Behandle statistiske informationer om kostens sammensætning og betydning for fysisk og psykisk velvære. 5) med udgangspunkt i borgernes ønsker og livskvalitet igangsætte og understøtte sundhedsfrem mende aktiviteter. V14) Grundlæggende pædagogisk teori, herunder faktorer der fremmer eller hæmmer motivation for egenomsorg, samt metoder til vejledning og guidning. V15) Rehabiliterende opgaver og virkning af disse. V16) Sundhedsbegrebet, herunder sundhedsfremme og forebyggelse. Motivation Rehabilitering Livsstil og levevilkår Egenomsorg Borgerens ønsker Livskvalitet og mestring Aktivitet Eleven kan forklare forskellen på sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Eleven kan forklare hvad der hæmmer og fremmer motivationen for sundhedsfremmende aktiviteter, herunder egenomsorg og mestring. Eleven kan demonstrere vigtigheden af aktiviteter for rehabiliteringen, med udgangspunkt i borgerens ønsker, vaner, livsstil, levevilkår og livskvalitet. F13) Forklaring af hvordan man fremmer og hæmmer motivation til Ergonomi Eleven kan beskrive hvilke metoder der kan bruges til vejledning og guidning. 15

16 livsstilsændringer og til egenomsorg. Hygiejne og smitteveje Eleven kan forklare hvad rehabilitering er og betydningen af disse. F14) Demonstration af hvordan man igangsætter rehabiliterende aktiviteter under hensyntagen til den tværfaglige indsats. F15) Identifikation af forskellen på sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Arbejdsmiljø og sikkerhed Eleven kan demonstrere hvorledes rehabilitering inddrages i et borgerforløb med tværfagligt samarbejde. Eleven kan forklare gældende ergonomiske principper, samt de fysiske lovmæssigheder bag. Samt beskrive på hvilken måde, det har en betydning for deres arbejde. Eleven kan forklare hvilke faktorer der påvirker hygiejnen, inden for deres arbejdsområde. V8) Fysiske lovmæssigheder og gældende ergonomiske principper ved personlig og praktisk hjælp, med og uden hjælpemidler. Eleven kan beskrive hvordan vasketøj og affald sorteres efter gældende principper, samt demonstrere viden om, hvordan relevante hudplejemidler og rengøringsmidler udvælges. V9) Fysiske, mikrobiologiske og kemiske faktorer, der påvirker hygiejnen, herunder temperatur, eksponentiel vækst og syre/base balance. Eleven kan beskrive forholdene mellem stoffers opbygning, kemiske reaktioner og kemikalie sikkerhed. F12) Sortere vasketøj og affald samt udvælge relevante hudplejemidler og rengøringsmidler. V10) Udvalgte stoffers opbygning og egenskaber, herunder kemiske reaktioner og kemikaliesikkerhed. 6) anvende faglig, målrettet kommunikation i skrift og tale med samarbejdspartnere, borgere og pårørende. V19) Kommunikationsteori, herunder konflikthåndtering og kommunikation i forhold til forskellige målgrupper. V20) Fagsprogets betydning og de mest almindelige fagudtryk inden for sundhedsområdet. F17) Metoder til aktiv lytning og til at kunne udvise empati i samarbejdet. F18) Anvendelsen af fagsprog i både skrift og i tale. Aktiv lytning Konflikthåndtering Kommunikation og spørgeteknik Fagsprog Empati Konflikt Kultur Etik, empati og respekt Relationer Borgerinddragelse Eleven kan demonstrere anvendelsen af almindelige fagudtryk i skrift og tale. Eleven kan forklare grundlæggende kommunikationsteori og konflikthåndtering. Eleven kan demonstrere hvordan aktiv lytning og empati bruges i forbindelse med forskellige målgrupper. Eleven kan beskrive konfliktrappen. Eleven kan beskrive de forskellige relationer social og sundheds hjælperen indgår i. Eleven kan demonstrere konfliktnedtrappende kommunikation ift. borger, pårørende og samarbejdspartnere. Eleven kan forklare kulturbegrebet ift. relationen til borgeren. 16

17 7) møde borgere og pårørende på en etisk og respektfuld måde, herunder medvirke til at forebygge simple konflikter i jobudøvelsen. V21) Kulturforståelse og borgerinddragelse. V22) Psykologiske og sociologiske processer, der omhandler individets samspil med andre. Eleven kan demonstrere hvordan de vil møde borgeren på en empatisk, etisk og respektfuld måde. F19) Demonstration af metoder til involverende og konfliktnedtrappende kommunikation med borgere og pårørende. 8) udvise motivation og tage aktivt ansvar for egen læring med fokus på egne ressourcer og begrænsninger. F20) Demonstration af hvordan man møder patienter og borgere på en etisk, empatisk og respektfuld måde. V24) Selvevalueringsredskaber, herunder evaluering af egen læring. F23) Metoder til at reflektere i en faglig sammenhæng. Selvevalueringsredskaber Metoder til faglig refleksion Eleven kan demonstrere forskelige evalueringsredskaber, herunder feedback, logbog, portfolio og mindmap Eleven kan forholde sig til egne læring, ressourcer og begrænsninger 9) vejlede og støtte borgere i kontakten med det digitale Danmark samt vejlede borgeren i brugen af de mest almindelige teknologiske hjælpemidler. V25) De mest anvendte digitale og velfærdsteknologiske hjælpemidler. F24) Anvendelsen af de mest almindelige digitale og teknologiske hjælpemidler og metoder til at vejlede borgere i brugen af disse. Velfærdsteknologi Digitale hjælpemidler Vejledning og støtte Eleven kan beskrive hvad velfærdsteknologiske og digitale hjælpemidler er. Eleven kan demonstrere hvordan socialog sundhedshjælperen kan støtte og vejlede borgeren i velfærdsteknologiske hjælpemidler og digitale Danmark I forbindelse med elevens innovative projekt vil følgende fokusområder indgå i en vurdering af elevens kompetencer i det uddannelsesspecifikke fag: Det logiske Det kreative Det værdiskabende Det praksisnære 6.0 Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger I forbindelse med optagelse på grundforløbets anden del drøftes det individuelle uddannelsesforløb med skolens uddannelsesvejledning. Inden uddannelsesstart vurderer skolens uddannelsesvejledere elevens formelle kompetencer. Efter uddannelsesstart fastlægges det endelige forløb, inkl. valgfag og grundfagsniveauer, inden for de første 2 uger. 17

18 Den personlige uddannelsesplan er en del af Elevplan og afspejler det individuelle uddannelsesforløb samt den foretagne realkompetenceafklaring. Uddannelsesplanen udarbejdes dels inden uddannelsesstart, dels i løbet af de første 2 uger på uddannelsen. Den personlige uddannelsesplan skal indeholde konkret beskrivelse af elevens forudsætninger i forhold til grundforløbets 2. del samt Hovedforløb. 7.0 Samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev Det lokale uddannelsesudvalg på SOPU har drøftet inddragelse af praksis på Grundforløb 2. Følgende fokusområder vil indgå i den videre udvikling under overskriften Samfundet ind på skolen skolen ud i samfundet. Foreløbige forslag til aktiviteter: Workshop fra praktikken på skolen brugere og elever i samspil Beboere fra plejecentre eller psykiske bosteder inviteres ind i fx aktiviteter i båndet Konkurrencer Gå grupper med borgere baseret på frivillighed Inddrage foreninger fx besøgsvenner, ældreråd/elevråd Borgerfortællinger på skolen eks. digitalt Besøgsdag i praksis Få stillet opgave fra fx en kørestolsbruger: jeg vil gerne invitere min kæreste på middag, uden der er en hjælper tilstede, hvordan gør man det? 8.0 Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr Underviserne på grundforløb 2 har indgående kendskab til det hovedforløb, der ligger i forlængelse af grundforløbet. Underviserne har en grundlæggende erhvervsrettet uddannelse eller anden relevant professionsuddannelse inden for et eller flere relevante uddannelsesområder. Dertil kommer relevant og aktuel erhvervserfaring og erhvervspædagogisk efteruddannelse. Der kan arbejdes med de samme ressourcer og udstyr som på det relevante hovedforløb, dog tilpasset niveauet på grundforløbet. 9.0 Overgangsordninger Denne lokale undervisningsplan gælder for elever, der starter på SOPU på grundforløb 2 efter Eventuelle ændringer laves i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. 18

19 Social og sundhedsuddannelsen Social og sundhedshjælperuddannelsen (trin 1) Social og sundhedshjælperuddannelsen (trin 1) har som overordnet formål, at elever gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden, færdigheder og kompetencer til at udføre pleje og rehabiliterende opgaver i hjemmepleje og på plejehjem. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer i udgangspunktet 17 uger og er tilrettelagt som vekseluddannelse med både praktik og skoleperioder. Fag og niveauer på uddannelsens trin 1 Fag Varighed i uger Præstationsstandarder Talentspor Social og 2 Avanceret sundhedssektoren Pleje og dokumentation 5 Avanceret Ekspert Rehabilitering og social 3,5 Avanceret Ekspert og sundhedsfaglig indsats Psykologi og 2,5 Avanceret kommunikation Arbejdsmiljø og 1 Avanceret ergonomi Valgfri specialefag 1 Avanceret Valgfag/ 2 E Engelsk (Valgfri) Samlet varighed af skoleundervisningen 17 uger Social og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2) Social og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2) har som overordnet formål, at elever gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden, færdigheder og kompetencer til som autoriseret sundhedsperson at udføre sygepleje, rehabiliterende og genoptrænede opgaver på hospitaler, plejehjem og inden for psykiatrien. Hovedforløbet varer i udgangspunktet 32 uger og er tilrettelagt som vekseluddannelse med både praktikog skoleperioder. Praktikperioderne foregår i henholdsvis det somatiske område, det psykiatriske og det kommunale område. 19

20 Fag og niveauer på uddannelsens trin 2: Fag Varighed EUD/EUV3 Varighed EUV 1+2 Præstationsstander Dansk 2 2 C Engelsk 4 4 D Naturfag 2 2 C Talentspor Koordinering, 3 3 Avanceret Ekspert kvalitetssikring og dokumentation Sygepleje 5 4 Avanceret Ekspert Somatisk 3 3 Avanceret sygdomslære Psykiatrisk 2 2 Avanceret sygdomslære Farmakologi og 2 2 Avanceret medicinhåndtering Forebyggelse og 3 2 Avanceret Ekspert rehabilitering Sundhedspædagogik 3 2 Avanceret og kommunikation Valgfri 2 1 uddannelsesspecifikke fag Valgfag 1 1 Samlet varighed 32 uger 28 uger Ansættelse og optag Ansøgning til uddannelsen sendes til den kommune eller region, hvor eleven ønsker ansættelse. Som ansøger skal man orientere sig på kommunens hjemmeside i forhold til korrekt ansøgningsprocedure, krav til dokumentation o. lign. Den ansættende myndighed foretager vurdering og ansættelsesproces. Skolen varetager optag på uddannelsen og planlægger den konkrete uddannelsesplan ud fra elevens erfaring med job og uddannelse. Elevens personlige uddannelsesplan Som den indledende del af uddannelsesforløbet udarbejder skolen, eleven og evt. i samarbejde med ansættende myndighed elevens personlige uddannelsesplan. Uddannelsesplanen omfatter en realkompetencevurdering (RKV) af elevens kompetencer og forudsætninger i forhold til den ønskede uddannelse, og den personlige uddannelsesplan udarbejdes på grundlag af elevens forudsætninger sammenholdt med uddannelsens kompetencemål. 20

21 Realkompetencevurdering På SOPU arbejder vi med både reelle og formelle kompetencer med henblik på at fastlægge et individuelt uddannelsesforløb. Inden uddannelsesstart afklares de formelle kompetencer og dermed grundlaget for uddannelsesaftalen. I Uddannelsesvejledningen afklares det, om eleven har kompetencer til at opnå merit for grundfagene på baggrund af elevens formelle kompetencer. I henhold til 56 stk. 5 i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser består realkompetencevurderingen af: 1. En regelbunden vurdering af elevens teoretiske og praktiske kompetencer 2. En skønsmæssig vurdering af ansøgerens eventuelle yderligere teoretiske kompetencer Realkompetencevurdering for unge under 25 år (EUD) Realkompetencevurdering finder sted inden for uddannelsens første 2 uger jf. Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 56 stk. 3. Ved kompetencevurderingen for unge foretages en faglig vurdering af elevens kompetence og herunder mulighed for godskrivning af elementer i uddannelsen, samt valg af fag på højere niveau i forhold til godskrivningen. Hvis eleven ved påbegyndelse af uddannelsen er under 25 år (EUD), vil eleven tilhøre denne kategori, selv om eleven ved overgangen til trin 2 er fyldt 25 år. Realkompetencevurdering for voksne over 25 år (EUV) Hvis eleven er over 25 år og skal følge uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne, afklares i Uddannelsesvejledningen, om eleven skal følge uddannelsen som EUV 1, EUV 2 eller EUV 3 ud fra kriterierne fastsat af det faglige udvalg i bilag 1 i bekendtgørelse for Social og sundhedsuddannelsen. Kriterier for EUV1 Kriterier for vurdering af om eleven har 2 års relevant erhvervserfaring, jf. 66 y, stk. 1, i Lov om erhvervsuddannelser, hvilket betyder, at eleven skal følge uddannelsen uden grundforløb og praktik. Kriterier for godskrivning af grundforløb og praktikuddannelsen på trin 1 Kriterier for godskrivning af grundforløb og praktikuddannelsen på trin 2 Dokumenteret erhvervserfaring fra begge arbejdsområder: Ud over kravene til erhvervserfaring på trin 1, skal eleven dokumenteret erhvervserfaring af mindst ½ års Hjemmepleje varighed fra hvert af tre områder: Plejecentre Det primær kommunale område Det somatiske område Det psykiatriske område Dokumenteret erfaring med følgende jobfunktioner: Ud over kravene til trin 1, skal eleven dokumentere Erfaring fra flere vagtlag med hovedvægt på erfaring med følgende jobfunktioner: dagvagt Erfaring fra flere vagtlag med hovedvægt på Væsentlig arbejdserfaring med pleje og dagvagt omsorgsopgaver Arbejdserfaring med selvstændigt tværfagligt Have indgået i team og tværsektorielt samarbejde, grundlæggende Have indgået i faglig sparring sygepleje, afbrydelse af smitteveje, dokumentation af sygepleje, rehabiliterende indsatser, samt anvendelse af velfærdsteknologi Erhvervserfaringen skal være erhvervet inden for de seneste 4 år fra uddannelsens start. Erhvervserfaringen skal være erhvervet inden for de seneste 4 år fra uddannelsens start. Kilde: 21

22 Elevtyper Elever der på trin 1 er EUV 1, vil skifte elevtype til EUV 2 ved overgangen til trin 2, medmindre eleven kan dokumentere 2 års relevant erhvervserfaring på trin 2 jf. bilag 1 i Bekendtgørelse om social og sundhedsuddannelsen. Elever der på trin 1 følger uddannelsen som EUV 3 på baggrund af ingen uddannelse eller erhvervserfaring, vil på trin 2 blive indplaceret som EUV 2, da en gennemført trin 1 uddannelse anses som en kompetencegivende uddannelse. Godskrivning Godskrivning for dele af skoleundervisningen gives på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning, eller på baggrund af realkompetencer svarende til målene for grundfagene. Hvis eleven kan dokumentere det reelle niveau i grundfaget, vil eleven opnå merit for faget. Skolen vil som en del af realkompetencevurderingen afgøre, om indholdet af elevens gennemførte undervisning fuldt ud modsvarer indholdet af undervisningen i det grundfag, eleven skal fritages for. Hvis skolen vurderer, at det gennemførte fag ikke fuldt ud modsvarer faget på uddannelsen, kan skolen kræve, at eleven deltager i den del af undervisningen i faget, der er nødvendig for at opnå uddannelsens mål. Eleven vil dog altid opnå godskrivning for standpunktsbedømmelse og prøve. Dansk og Engelsk: Hvis eleven kan dokumentere det påkrævede niveau i begge fag, vil eleven opnå afkortning af uddannelsen med 4 uger. Naturfag: Hvis eleven kan dokumentere det påkrævede niveau i faget, vil eleven opnå afkortning af uddannelsen med 4 uger. Naturfag og Dansk eller Engelsk: Hvis eleven kan dokumentere det påkrævede niveau i fagene, vil eleven opnå afkortning af uddannelsen med 4 uger. 22

23 EUV forløb uden praktik og grundforløb EUV 1 EUV 2 Mulighed for hele/dele af GF2 EUV3 GF2 Elevens arbejdstid Elever skal regne med en arbejdsuge på 37 timer. Undervisningstiden er 26 timers undervisning hvilket svarer til 7 lektioner på 45 minutter hver dag. Ved uddannelsens start bliver den konkrete planlægning af forløb, inkl. modulerne, præsenteret og gennemgået. I praktikperioderne er eleverne fuldtidsbeskæftigede, hvilket betyder, at eleverne har en ugentlig arbejdstid svarende til 37 timer. I denne arbejdstid indgår alle de forskellige elementer af læringsforløbet. Talentspor Talentspor er gældende i skoleundervisningen i hovedforløbet. Afklaring om valg af talentspor sker ved indgåelse af uddannelsesaftale eller senest i forbindelse med realkompetencevurdering inden for uddannelsens først 2 uger. Elever på talentspor er en del af læringsfællesskabet på linje med alle andre elever (Se mere i Bilag 1). Definition af talent: Når unge og voksne i uddannelsessystemet udviser flere af følgende egenskaber: Særlige forudsætninger inden for et eller flere områder Motivation Potentiale Engagement Innovative ideer Talentsporet ses som en formalisering af den uformelle differentiering, som allerede praktiseres i praktikken og på skolen. 23

24 Fag på højere niveau 7 Fag på valgfrit højere niveau er uddannelsesspecifikke fag, som PASS har beskrevet på et højere niveau end det obligatoriske, det vil i praksis sige ekspertniveau. Eleven kan vælge et eller flere af disse fag. Elever, der vælger alle de mulige fag på ekspertniveau, er på talentspor. Formalia vedr. talentspor og uddannelsesplaner 8 Talentspor vælges ved uddannelsens start og forudsætter at mindst 25% af undervisningen på et højere niveau (ekspertniveau) end det obligatoriske (avanceret niveau). Valg af talentspor sker ved uddannelsens start og skal fremgå af uddannelsesaftalen. Uddannelsens start er her ved indgåelse af uddannelsesaftale med ansættende myndighed. Ønsker eleven senere at tilvælge talentspor, kan der udfærdiges et tillæg til uddannelsesaftalen. Hvis en elev fortryder sit valg af talentspor, så vil det være muligt at ændre en indgået uddannelsesaftale ved at eleven fravælger at følge talentspor i en uddannelse. Reglerne i forbindelse med ændring af en uddannelsesaftale er de samme som ved andre forhold, hvor der sker en ændring i en uddannelsesaftale. Det vil fremgå at elevens skolebevis de fag som eleven har fulgt i skoleundervisningen, herunder niveau. Det vil endvidere fremgå, om eleven har fulgt talentsporet i uddannelsen. Talentsporet består af undervisning i følgende fag på højere niveau: Social og sundhedshjælperuddannelsen (trin 1) Social og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2) Pleje og dokumentation Koordinering, kvalitetssikring og Rehabilitering og social og sundhedsfaglig dokumentation indsats Sygepleje Forebyggelse og rehabilitering Elever der ønsker det og har forudsætninger for det, kan vælge at følge uddannelsens talentspor, som er et samlet spor på trin 1 og trin 2 og består af 2 fag på social og sundhedshjælperuddannelsen, og 3 fag på social og sundhedsassistentuddannelsen. For at kunne følge uddannelsens talentspor skal eleven vælge talentspor på både på trin 1 og trin 2. Elever, der påbegynder social og sundhedsassistentuddannelsen (trin2) med en social og sundhedshjælperuddannelse påbegyndt før 1. august 2015, er omfattet af en overgangsordning. Valgfri specialefag De valgfri specialefag har til formål at give eleven en specifik erhvervskompetence og udbydes på hovedforløbet. De valgfri specialefag er begrundet i uddannelsens kompetencemål både praktisk og teoretisk og foregår på avanceret niveau. Fagene giver eleven mulighed for at fordybe sig i et særligt 7 Jf. det faglige udvalg, PASS: for professionelle/for udvalg/vejledninger fra PASS/EUD reform 2015/Spoergsmaalog svar 8 Jf. det faglige udvalg, PASS: for professionelle/for udvalg/vejledninger fra PASS/EUD reform 2015/Spoergsmaalog svar 24