Om anvendelsen af det svenske sprog i Estland og Livland i og 1700-tallet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om anvendelsen af det svenske sprog i Estland og Livland i 1600- og 1700-tallet"

Transkript

1 JÜRGEN BEYER Om anvendelsen af det svenske sprog i Estland og Livland i og 1700-tallet Da Antoine de Rivarol i 1783 skulle diskutere det franske sprogs almengyldighed, indledte han sin Dissertation sur l universalité de la langue française med en gennemgang af de andre sprog, der endnu havde nogen chance for at konkurrere med fransk om at være verdenssprog, og et fælles sprog var der sandelig brug for: 1 L Europe est parvenue à un si haut degré de puissance, que l historie n a rien à lui comparer : le nombre des capitales, la fréquence et la célérité des expéditions, les communications publiques et particulières, en ont fait une immense république, et l ont forcée à se décider sur le choix d une langue. 2 Rivarol diskuterer fordele og ulemper ved tysk, spansk, italiensk, engelsk og fransk, og nder frem til, at fransk af forskellige gode grunde fortjener fortrinet. Rivarol svarede på en prisopgave stillet af Videnskabsakademiet i Berlin. Han kom til at dele prisen med en tysk forfatter, der på en lidt anden måde nåede frem til samme resultat. Her var der ikke tale om en franskmands forståelige gallicisme, men om synspunkter, datidens lærde mænd (og måske i endnu højere grad dannede kvinder) kunne være enige om. Set med en historikers øjne, 3 er det påfaldende, at visse sprog ikke en gang diskuteres. Latinvældet synes allerede at være forbi, og plattysk 1 Nærværende artikel er en revideret version af konferencens åbningsforedrag. Det planlægges at publicere en mere udførlig version i form af en mindre monogra, til hvilken der vil blive føjet en bibliogra over på nuværende tidspunkt ca. 170 svensk- og nsksprogede tryk fra Østersøprovinserne indtil Henvisninger til trykproduktionen vil kunne blive veri ceret dér. Forskningen til dette arbejde blev delvis nansieret af stiftelsen Eesti Kultuurkapital. Jeg takker Katrine Prasse Frausig (Dorpat) for at have rettet mit dansk. 2 A. C. de Rivarol: DE L UNIVERSALITÉ DE LA LANGUE FRANÇAISE. SUJET PROPOSÉ PAR L ACADÉMIE DE BERLIN, EN 1783, Paris: Cocheris 1797 ( 1 Berlin 1784), s. 3 f; jvf. også Willem Frijho : Des origines à 1780 : l émergence d une image, i: samme og André Reboullet (red.): Histoire de la di usion et de l enseignement du français dans le monde (= Le français dans le monde. Recherches et applications, særnr. jan. 1998), Paris: Hachette 1998, s Det skal påpeges, at forfatteren ikke er sproghistoriker, men almen historiker.

2 2 Jürgen Beyer som lingua franca fra Viborg i Karelien over Antwerpen til de Britiske Øer og til Bergen synes forlængst at være gået i glemmebogen. Heller ikke nederlandsk, der havde en vis international betydning i 1600-tallet, nævnes. At Rivarol i 1783 ikke kunne få øje på det svenske sprogs universale karakter er derimod forståeligt. Det var kun forvaltningssprog i Sverige og Finland. Men ville det have været på sin plads at regne svensk blandt de internationalt betydningsfulde sprog 100 år tidligere, da Sverige beherskede det største område nogensinde i landets historie? Næppe, for anvendelsesområdet for skriftsproget var stort set det samme, muligvis endda mindre, fordi latin og tysk den gang blev brugt i større udstrækning end i I virkeligheden var Rivarols essay snarere en svanesang end et program for det franske sprogs almengyldighed. Grunden hertil er ikke som mange måske tror, at engelsk har erstattet fransk som verdenssprog, nej, fundamentet for Rivarols program var allerede smuldret nogle år inden a attelsen, og det skyldtes, hvis man vil lokalisere årsagen til Østersøprovinserne, en ung teolog fra Livland, nemlig Johann Gottfried Herder, der arbejdede i Riga fra 1764 til Ifølge Herder, Sturm-und-Drang og romantikken har alle sprog samme betydning, uanset hvor mange mennesker, der taler dem, og hvilken social status disse mennesker har. Fra midten af 1500-tallet faldt de områder, der idag udgør republikkerne Letland og Estland stort set i tre dele: I det nuværende Letland lå syd for Düna oden Kurland og nord for oden den sydlige halvdel af Livland. I disse to områder talte befolknings ertallet lettisk, men der var fortsat nogle liver tilbage, og borgerne i byerne samt adelige og præster talte tysk. Den nordlige del af Livland og Estland udgør idag den Estiske Republik. Jeg skal holde mig til de historiske betegnelser, med Estland mener jeg altså kun den nordlige del af den nuværende stat. 4 I den nordlige del af 4 I denne artikel anvendes de svenske stednavne (bortset fra Øsel, som indtil 1645 var dansk), som ofte er lig med de tyske. I den følgende liste af de forekommende navne står stednavnene i rækkefølgen svensk/dansk tysk (hvis forskelligt fra den svenske form) estisk/ lettisk (der opføres kun den o cielle betegnelse, ikke f.eks. estiske navne for lettiske byer): Dorpat Tartu, Düna Daugava, Estland Eestimaa, Karusen Karuse, Kurland Kurzeme, Kynö Kühnö Kihnu, Livland Liivimaa/Vidzeme, Ormsö Worms Vormsi, Mitau Jelgava, Oberpahlen Põltsamaa, Pernau Pärnu, Reval Tallinn, Riga Ríga, Rujen Rújiena, Runö Ruhnu, Salisburg Valbérgu muiša, Vik Wiek Läänemaa, Ösel/ Øsel Oesel Saaremaa; jvf. også Hans Feldmann og Heinz von zur Mühlen (red): Baltisches historisches Ortslexikon, bd. 1: Estland (einschließlich Nordlivland), v. Gertrud Westermann, bd. 2: Lettland (Südlivland und Kurland), v. Hans Feldmann et al. (= Quellen und Studien zur baltischen Geschichte, bd. 8, I og II), Köln og Wien

3 Om anvendelsen af det svenske sprog i Estland og Livland 3 Livland og i Estland talte befolknings ertalet estisk, men der var også tyskere lige som i den lettisktalende del, dertil nogle nner i Reval, og så svenskere. I dag kalder man disse svenskere for estlandssvenskere, men begrebet stammer fra 1920rne. Før var dette ord ganske utænkeligt, og det af to grunde. Nogle af disse svenskere boede i Livland (Runö, Kynø og Øsel), men frem for alt stammer begrebet fra en diskussion, der fængslede den o entlige opinion i Tyskland siden 1890rne, og som hurtigt spredte sig til andre lande som Ungarn og Sverige, der havde større dele af nationen boende udenfor nationalstatens grænser. Beskæftigelsen med dette emne blev specielt livlig efter første verdenskrig, fordi fredstraktaterne havde skabt mange nye nationale mindretal. Forskningen om disse landsmænd i udlandet bærer tydeligt præg af nationalromantiske, hvis ikke nationalsocialistiske tankegange, og det er i dette miljø, at ord som estlandssvenskere, 5 nlandssvenskere, Jugoslawiendeutsche osv. har deres oprindelse. Jeg skal i det følgende alligevel bruge ordet estlandssvenskere, fordi det trods alt er mere neutralt end f.eks. stammesbrødre i Østerled. 6 Svenskernes befolkningsandel i Est- og Livland var lille. I den første estiske republik blev deres tal gjort op til ca , hvad der svarede til 0,7% af befolkningen på republikkens territorium. I og 1700-tallet var procenttallet nok en smule større, eftersom der foregik en løbende assimilation henimod ertalsbefolkningen, og i visse perioder forekom også udvandring. Det er dog vigtigt at fastholde, at der i nogle områder fandtes en blandet befolkning af svenskere og estere, mens andre, som f.eks. Runö eller Ormsö, var nærmest udelukkende beboet af svenskere, dog fandtes overalt enkelte tyskere, navnligt på herregårdene. Estlandssvenskernes sociale struktur (bønder og skere) svarede stort set til letter- 5 Stikordet estlandssvensk mangler i Ordbok öfver svenska språket utgifven af Svenska Akademien, bd. 1., Lund: C. W. K. Gleerup 1898., her bd. 7, 1925 (i sp. E 740 ndes dog ordet estsvensk med ældste belæg fra 1860). Dækningen af ord fra 1900-tallet er, som bekendt, mindre grundigt end af dem fra de forudgående århundreder. Det ældste belæg, jeg er stødt på, er Jakob Blees: Estlandssvenskarnas historia i korta drag, Stockholm: P. A. Norstedt & Söner A[xel] O[lof] Freudenthal og H[erman] A[lbert] Vendell: Ordbok öfver estländsk-svenska dialekterna (= Skrifter utgifna af Svenska literatursällskapet i Finland, bd. 7), Helsingfors: [Svenska literatursällskapet i Finland] 1886, kunne bruge ordet estländsksvensk, fordi Runö-dialekten (fra Livland) ikke behandles i deres bog (jvf. forordet, s. 6). 6 Jvf. Jürgen Beyer: Should we call the Estonian Swedes of the eighteenth century a national minority, and should we call them Estonian Swedes? On the ideological roots of minority research, i: Terje Anepaio (red.): Ethnical and cultural minorities (arbejdstitel) (= Pro Ethnologia, bd. 15), Dorpat: Estonian National Museum 2003 (i forberedelse); jvf. også Huru böra Finlands svenskar benämnas?, i: Årsbok. Utgiven af Riksföreningen för svenskhetens bevarande i utlandet 1924, s. 118 f.

4 4 Jürgen Beyer nes og esternes, men deres retslige stilling var i hvert fald i teorien en anden. De estlandssvenske områder blev i princippet administreret på tysk som hele Est- og Livland, og det ændrede hverken svenskerne i tallet eller russerne i 1700-tallet noget på. Ingermanland (svarende omtrent til området mellem Estland og Skt. Petersborg) blev i 1617 erobret af svenskerne. Her boede ingen letter og næsten ingen estere, men en blanding af mange andre folkeslag. Estland havde i 1561 frivilligt begivet sig under den svenske krones beskyttelse, og for at kunne udøve denne beskyttelse, måtte svenskerne føre krig i området (mod polakker og russere) i de næste mange årtier. Det endte dog lykkeligt. Ikke blot blev Ingermanland erhvervet i 1617, også Livlands erobring blev afsluttet med hovedstaden Rigas indtagelse i Der manglede bare øen Øsel, som var på danske hænder. Den blev svensk i Hele herligheden varede indtil Den Store Nordiske Krig, hvor de sidste svenske trupper måtte forlade området i Når der i det følgende tales om den svenske tid, er det altså en tid, der ender senest i 1710, men som begynder mellem 1561 og 1645 alt afhængigt af, hvilket område man taler om. Derefter kom 200 år med russisk tid. På trods af gentagne forsøg lykkedes det aldrig Sverige at indlemme Kurland permanent. Derfor handler de følgende sider hovedsageligt om Est- og Livland. Forholdene i Ingermanland var meget anderledes, og derfor inddrages dette område kun på nogle punkter. Jeg har ikke interesseret mig for de store deklarationer om svensk sprogpolitik, men forsøgt at se på enkelte aspekter af det svenske sprogs anvendelse i praksis, nemlig låneord, svensk læsestof i Est- og Livland og sprogene i estlandssvenske kirkebøger. Det er et karakteristisk træk for den svenske ekspansion, at man bortset fra Finland, provinserne erobrede fra Danmark-Norge og til en vis grad Ingermanland ikke forsøgte at udbrede sit sprog. De ganske vidtstrakte tysksprogede provinser (f.eks. Bremen-Verden og Pommern) k lov til at beholde tysk som forvaltningssprog. Est- og Livland blev åbenbart betragtet som tyske i denne sammenhæng, og det til trods for, at der siden middelalderen havde boet en svensk befolkning ved kysten og på øerne. Denne behandling adskilte sig markant fra den, som Skåne, Halland og Blekinge k, hvor uniformitetspolitiken gjaldt endog kirkesproget. Mens der blev ført uniformitetspolitik i alle lande under svensk herredømme, var der dog forskelle på de områder, i hvilke den blev søgt gennemført (religion, retsvæsen, forvaltning, uddannelse, adelens rolle osv.). Desuden nøjedes man i nogle provinser med at indføre de samme

5 Om anvendelsen af det svenske sprog i Estland og Livland 5 bestemmelser som i Sverige, mens man i andre provinser også forsøgte at indføre brugen af det svenske sprog i bestemte livsområder. 7 Svensk ind ydelse på sprogene i Est- og Livland Jeg skal begrænse mig til tre af de sprog, der taltes i Est- og Livland, nemlig til estisk, lettisk og tysk. For livisk ndes der alt for få skriftlige kilder fra den tid, der interesserer os her. Det gælder på sin vis også for de varianter af svensk, nsk og russisk, der taltes af den fastboende befolkning, og frem for alt er de i kilderne meget vanskeligt at adskille fra sprogene i de respektive moderlande. Om tysk skal der siges, at tyskerne i Est- og Livland i middelalderen talte plattysk, og det blev også skrevet. I anden halvdel af 1500-tallet gik man over til at skrive højtysk, men plattysk blev antageligvis talt i lang tid endnu. Normalt siger man på svensk balttysk ( baltendeutsch ) og balttyskar ( Baltendeutsche ). 8 Ordene stammer fra samme miljø som estlandssvensk. Noget ældre er Deutschbalten, og endnu en smule ældre er Balten, men også dette ord er forbundet med et politisk program, denne gang fra 1800-tallet 9 (den tyske betegnelse for sproget giver i øvrigt mere mening end den for befolkningsgruppen; der er nemlig tale om balternes tysk, mens baltikumstyskere ville være den korrekte analogidannelse til estlandssvenskere ). For det 17. og 18. århundredes vedkommende er det klogest at tale om det tyske sprog i Est- og Livland. Det gjorde også August Wilhelm Hupel i sit kendte og meget nyttige Idiotikon Jvf. Stig Örjan Ohlsson: Skånes språkliga försvenskning, bd. 1 2 (disp. Lund) (= Lundastudier i nordisk språkvetenskap, ser. A, bd. 30 og 31), Lund: Walter Ekstrand ; Aleksander Loit: Läänemere provintside riigiõiguslik asend Rootsi suurriigis (1721), i: Enn Küng (red.): Läänemere provintside arenguperspektiivid Rootsi suurriigis 16./ 17. sajandil (= Eesti Ajalooarhiivi toimetised / Acta et commentationes Archivi historici Estoniae, bd. 8 (15)), Tartu: Eesti Ajalooarhiiv 2002, s Stikordet mangler i Ordbok (som i n. 5), bd. 2, R[einhard] Wittram: Deutschbalten und baltische Lande, kap. IV, 2, C og IV, 5, i: Carl Petersen et al. (red.): Handwörterbuch des Grenz- und Auslanddeutschtums, bd. 2, Breslau: Ferdinand Hirt 1936[ 41], s , her S. 144, 146, og s , her s. 198 (disse bidrag tryktes i 1936); samme: Baltische Geschichte. Die Ostseelande Livland, Estland, Kurland Grundzüge und Durchblicke (= Der Göttinger Arbeitskreis, bd. 83), München: R. Oldenbourg 1954 ( med titlen: Geschichte der baltischen Deutschen), s. 8, 224 f.; Wolfgang Laur: Deutsche Orts-, Landes- und Gewässernamen in den baltischen Ländern (= Hamburger Beiträge zur Geschichte der Deutschen im europäischen Osten, bd. 8), Lüneburg: Nordostdeutsches Kulturwerk 2001, s. 52 f. 10 [August Wilhelm Hupel:] Idiotikon der deutschen Sprache in Lief= und Ehstland. Nebst eingestreueten Winken für Liebhaber, Riga: Johann Friedrich Hartknoch 1795 (Repr.

6 6 Jürgen Beyer Paul Aristes bog fra 1981 om det estiske sprogs kontakter med andre sprog indeholder også et kapitel om svenske låneord, 11 hvori han udelukkende opfører ord, om hvilke han mener, at de blev indlånt fra svensk under den svenske tid. Der er i alt 67 ord. Ved en kritisk granskning bliver der kun en håndfuld ord tilbage, som med sikkerhed kan føres tilbage til den svenske tid og til det svenske sprog. Af følgende grunde er min liste over svenske låneord meget kortere end Aristes: Når et ord kun optræder én eneste gang i en skriftlig kilde forfattet af en ikke-ester, betragter jeg det ikke som et låneord, men som en ubehjælpsom oversættelse, der ikke blev optaget af sprogbrugerne. En tekst, hvorfra Ariste har hentet mange af sine belæg, er et prædikenmanuskript fra 1640rne. Det er skrevet af en præst, der var indvandret fra Sverige. Hans stavemåde røber svenske retskrivningskonventioners ind ydelse og adskiller sig på visse punkter fra den tids estiske (dvs. tyske) konventioner (bl.a. y i stedet for ü). 12 Sådant ville jeg dog ikke betegne som et låneord, men som en engangsforeteelse til privat brug. Når en svensk forfatter én gang kom til at skrive et estisk ord forkert, men ellers gennemgående brugte en anden form, ophøjer Ariste fejlskrivningen til et svensk låneord. 13 Når Ariste mener, at ordet Trath i betydningen fulderik, som er belagt fra Reval omkring 1600, er a edt af svensk tratt, så er dertil at sige, at på svensk forekommer ordet i overført betydning åbenbart først 100 år senere, f.eks. i sammensætninger som öltratt. 14 Når Julius Mägiste i sin estiske etymologiske ordbog forklarer Aris- [Leipzig: Zentralantiquariat 1972]), ordbogen udkom oprindeligt i: samme [red.]: Neue Nordische Miscellaneen, bd. 11/12, Riga: Johann Friedrich Hartknoch 1795, s. V XXII, 1 272; tillæg: [August Wilhelm Hupel:] Nachtrag zum Idiotikon der deutschen Sprache in Lief= und Ehstland, sst., bd. 17, 1797, s Paul Ariste: Keelekontaktid. Eesti keele kontakte teiste keeltega (= Eesti NSV Teaduste Akadeemia Emakeele Seltsi toimetised, bd. 14), Reval: Valgus 1981, s : Rootsi laensõnadest eesti vanemas kirja- ja kõnekeeles. Listen er ordnet alfabetisk, hvad der her gør sidehenvisninger over ødige. 12 Der er tale om Laurentius Vigaeus, præst i Karusen (Vik) fra (H[ugo] R[ichard] Paucker: Ehstlands Geistlichkeit in geordneter Zeit- und Reihefolge [sic], Reval: Lindfors Erben 1849, s. 297). Teksten er trykt i: Albert Saareste og A. R. Cederberg (udg.): Valik eesti kirjakeele vanemaid mälestisi a (= Akadeemilise Emakeele Seltsi toimetised, bd. 16), Dorpat: Akadeemilise Emakeele Seltsi kirjastus (repr. (med nogle tillæg) Dorpat: Tartu Ülikool 1992), s Vigaeus (jvf. n. 12) skriver én gang kyrkul (Saareste/Cederberg: Valik (som i n. 12), s. 81) og én gang kyrkio (s. 96), men ellers 29 gange kirk, kir(c)ko, kirkol, kir(c)kul eller kirkust (s ); jvf. Ariste: Keelekontaktid (som i n. 11), s. 150; samme: Rootsi mõjust vanimas eesti kirjakeeles, i: Eesti keel. Akadeemilise Emakeele Seltsi ajakiri 10 (1931), s. 1 11, her s Elof Hellquist: Svensk etymologisk ordbok, bd. 2, Lund: LiberLäromedel [4] 1980, s

7 Om anvendelsen af det svenske sprog i Estland og Livland 7 tes såkaldte låneord fra den svenske tid som enten lån fra middelalderligt svensk eller fra plattysk, forekommer det mig i mange tilfælde at være meget mere indlysende. 15 Når Ariste mener, at et ord sprogligt set kan være lånt fra både plattysk og fra svensk, men svensk forekommer ham at være mere sandsynligt, kan jeg ikke følge ham i de tilfælde, hvor ordet allerede er belagt som plattysk låneord i lettisk fra 1500-tallet. 16 Når han er af den opfattelse, at ordet mark må være lånt fra svensk, fordi det nske markka er lånt derfra, må der siges, at denne konklusion i sig selv næppe er tvingende. Der er tale om en meget gammel mønt- og vægtenhed. Den nske etymologiske ordbog betegner det nske ord som et lån fra germansk, 17 og det kan ifølge andre forskere være kommet til lettisk og estisk allerede i løbet af middelalderen. 18 Når Ariste skriver, at et ord (som det internationale ord persoon) må være et lån fra svensk, fordi det optræder i et o cielt dokument fra den svenske tid, 19 kan jeg ikke tilslutte mig det: I mange tilfælde ndes disse forordninger på svensk, tysk, estisk og lettisk. Når de var udfærdiget i Stockholm, var originalteksten som regel på svensk, men hvis de var givet i Riga eller Reval, var tysk normalt originalsproget. Selv når originalsproget var svensk, kan det ikke udelukkes, at den estiske oversættelse blev lavet på grundlag af den tyske oversættelse. 20 Ariste bygger sin argumentation på en antologi af ældre estiske tekster udgivet i og har ikke gjort sig den ulejlighed at kontrollere, i hvilke redaktioner forordningsteksterne foreligger og hvad der har været det umiddelbare for- 15 Julius Mägiste: Estnisches etymologisches Wörterbuch, bd. 1 12, Helsingfors: Finnisch-Ugrische Gesellschaft 2000 ( ); jvf. også hans metodologiske ræsonnement i: Svenskt eller lågtyskt i den gamla skriftestniskan? Apropå både och-konstruktionen i estniskan, i: Svio-Estonica 1949, s , hvor han kalder Aristes synspunkter om svenske lån for för optimistiska (s. 25). 16 F. eks. Konstantins Karulis: Latviešu etimologijas várdníca, bd. 1 2, Riga: Avots 1992, her bd. 2, s. 131: rota, mod root i Aristes liste. 17 Suomen sanojen alkuperä. Etymologinen sanakirja, bd. 1 3 (= Suomalaisen kirjallisuuden seuran toimituksia, bd. 556; = Kotimaisten kielten tutkimuskeskuksen julkaisuja, bd. 62), Helsingfors: Suomalaisen kirjallisuuden seura og Kotimaisten kielten tutkimuskeskus , her bd. 2, s A. D. Kylstra et al.: Lexikon der älteren germanischen Lehnwörter in den ostsee nnischen Sprachen, bd. 2, Amsterdam og Atlanta: Rodopi 1996, s Ariste: Keelekontaktid (som i n. 11), s. 151 f. 20 Dette synes at have været tilfældet ved nogle samtidige oversættelser til lettisk, jvf. Konstance Kļava: Die Sprache der lettischen juristischen Dokumente vom Ende des 17. Jahrhunderts. Ein Beitrag zur lettischen Sprachgeschichte (= Acta Universitatis Stockholmiensis. Stockholm studies in Baltic languages, bd. 4), Stockholm: Almqvist & Wiksell International Saareste/Cederberg: Valik (som i n. 12).

8 8 Jürgen Beyer læg for den estiske tekst, han refererer til. Han burde være blevet meget forsigtigere i sine analyser af estisksprogede forordninger, efter at Julius Mägiste i 1964 påviste, at forordningernes estiske stednavneformer tit ligger tættere på de tyske end de svenske former. 22 Når et estisk ord først er belagt fra tiden efter midten af 1800-tallet, kan det være blevet indlånt fra svensk på meget forskellige tidspunkter (selvfølgelig lidt afhængigt af lydforholdene), men det kan også være kommet via nsk. Når det svenske ord, Ariste postulerer som kilde, ikke ndes i Ordbok öfver svenska språket utgifven af Svenska Akademien, men der derimod ndes et tilsvarende i Brd. Grimms Deutsches Wörterbuch, er jeg heller ikke tilbøjelig til at tro på et svensk lån. 23 Grunden til, at denne samling af svenske låneord fra den svenske tid svulmede sådan op, kan meget vel være politisk. Ariste støtter sig hovedsageligt på egne arbejder fra 1930rne. I denne tid var det i visse kredse i Estland politisk korrekt at betone de gamle forbindelser til Sverige og at postulere en balto-skandisk enhed. Tyske forskere som jo forfulgte egne kulturpolitiske mål i Baltikum beklagede sig den gang over den livlige svenske kulturpropaganda ved Dorpats Universitet. 24 Jeg antager, at listens overdrevne omfang kan forklares med et ønske om at være 22 Julius Mägiste: Om svenska og svenska 1600-talsbesittningars ortnamn i estniskt skriftspråk, i: Svio-Estonica 17 (1964), s (formen Upsal (ved siden af Upsala) er vist også tysk, s. 133). 23 Ariste forklarer ordet tükk i betydning kanon som lånt af svensk stycke, mens det bortset fra forlyden er identisk med tysk Stück. Ariste mener, at også ordet suurtükk (kanon)er lånt fra svensk, men dette ord ndes ikke i Ordbok (som i n. 5), derimod hos Jacob og Wilhelm Grimm: Deutsches Wörterbuch, bd. 1 16, Leipzig: S. Hirzel , her bd. 10, 4 (1942), sp. 211 (s. v. Stück), hvor der gives eksempler både på grosz stück og vil grosser stück, altså med og uden adjektivbøjning. På lettisk haves lielgabals (liels stor, gabals stykke), men ved de ældste belæg (fra 1600-tallet) blev bestanddelene endnu stavet som to ord (Karulis: Latviešu etimologijas várdníca (som i n. 16), bd. 1, s. 524 f.). 24 A. Frh. Taube og H. Petersen: Estland. III. 3: Kulturpolitik, i: Petersen: Handwörterbuch (som i n. 9), s , her s. 450: Den Mittelpunkt des wissenschaftlichen Lebens bildet die Univ. Tartu, für deren kulturpolit. Ausrichtung die ausgesprochen skand. Kulturorientierung der akademischen Kreise u. die lebhafte schwed. Kulturpropaganda (von Schweden unterhaltene Professur für schwed. Sprache u. Literatur, wiss. Kongresse, Sommerkurse, wiss. Zeitschrift Svio-Estonica u. a. m.) in hohem Maße bestimmend sind. Besonders gilt dies von der Geographie u. Geschichtswissenschaft, in denen man die geogr. Zugehörigkeit E[stland]s u. des Ostbaltikums zu einem sog. Balto-Skandia zu erweisen sucht (so Edg. Kant), bzw. die geschichtlichen, vor allem kunstgeschichtlichen Gemeinsamkeiten zwischen Schweden u. E[stland] herausarbeitet, was bisweilen ein gewisses Bagatellisieren dt. Kulturein üsse u. Leistungen im Ostbaltikum zugunsten von angeblich skandinavischen (Einführung von Begri en wie Ostseekultur u. Ostseekunst ) mit sich bringt. Aus ähnlichen Motiven vertritt die estn. Vorgeschichtsforschung die These von der schon in der Vorzeit bestehenden westlichen Kulturorientierung u. einer auch ohne die dt. Sicherung des Gebietes bereits vorhandenen Abgrenzung gegen Osten (dette bidrag tryktes i 1938).

9 Om anvendelsen af det svenske sprog i Estland og Livland 9 politisk korrekt. Derfor forsøger Ariste at datere så mange ord som muligt til den gode, gamle svenske tid en tid, der i den populære estiske historieskrivning nærmest har status af en guldalder. Her er ikke plads til at diskutere alle af Ariste postulerede svenske låneord. Jeg skal begrænse mig til et eneste, küüt, som rejser mange interessante spørgsmål ere, end jeg kan svare på. De svenske ord skjut, skjuts, skjus eller skjutsa optræder også i mange sammensætninger som skjutshäst, skjutspenning osv. Ordene har ere betydningsnuancer, men her interesser den betydning, der har med bønder at gøre, som skal holde heste parat til transport af post eller vigtige personer. Skiut- er af nordisk oprindelse. Der kan ikke konstateres nogen ind ydelse fra plattysk eller højtysk. 25 Ordet blev aktuelt i Est- og Livland med etableringen af et postvæsen omkring Det har ført til det tyske ord Schüße eller Schieße. I Est- og Livland optræder ordet både med ü og med ie, dvs. med Entrundung, som den er kendetegnende for en del tyske dialekter. 27 Det gængse tyske ord for sagen er Vorspann (jvf. dansk forspa(æ)nd), og i selve Tyskland kendte man slet ikke til det svenske låneord Schüße. Ordet optræder i mange sammensætninger og a edninger, hvad der vidner om, at det blev ittigt brugt. Således har man Kronsschüße, Schüßkerl, Schüßbauer, schüßen, Schüßpferd, Schießordnung, Schießung, Schießerei osv. 28 På estisk blev det svenske ord til küüt (belagt ). Også fra dette ord ndes mange a edninger; et af dem (küüditamine) bruges f.eks. om stalintidens deportationer. Endelserne skal ikke interessere os her (fordi de varierer på svensk), men begyndelsen. På estisk foretrækker man kun at have én konsonant som forlyd; derfor hedder ordet ikke *sküüt. Det estiske ord forudsætter en svensk udtale i retning af [sky:t], mens det tyske 25 K. F. Söderwall: Ordbok öfver svenska medeltids-språket, bd. 2, Lund: Berlingska boktryckeri- och stilgjuteri-aktiebolag , s ; supplement (Lund ), s. 734 f.; Elias Wessén: Notes pour servir à l histoire de quelques mots suédois, in: Acta philologica scandinavica 1 ( ), s , s : skjuts, skjutsa; Hellquist: Svensk etymologisk ordbok (som i n. 14), s. 939; Ordbok (som i n. 5), bd. 26, 1973, sp. S 4197, Der ndes delte meninger om de svenske ords alder og indbyrdes sammenhæng. 26 Ang. postvæsenet jvf. Enn Küng: Kullerposti ja reisijateveo sisseseadmine Eesti- ja Liivimaal 17. sajandi esimesel poolel, i: samme: Läänemere provintside arenguperspektiivid (som i n. 7), s Werner König: Dtv-Atlas zur deutschen Sprache. Tafeln und Texte, München: Deutscher Taschenbuch Verlag ( ), s Hupel: Idiotikon (som i n. 10), s. 204, 213; W. von Gutzeit: Wörterschatz der deutschen Sprache Livlands, 4 bd. og 5 supplementer, Riga: N. Kymmel [uafsluttet], her bd. 3, s. 114 f., Saareste/Cederberg: Valik (som i n. 12), s. 289.

10 10 Jürgen Beyer Schüße 30 leder snarere tanken på en svensk kilde, der udtales [þy:ts]. Der synes ikke at være sket en senere ændring af forlydens udtale på estisk, men der er selvfølgelig en mulighed for, at sch blandt Est- og Livlands tyskere blev udtalt som [sx] eller [sk]. 31 Ordet küüt kan selvfølgelig også være kommet via nsk. På nsk ndes der belæg for kyyti siden Det er mindre sandsynligt, at ordet blev lånt via estlandsvensk, eftersom den estlandssvenske udtale ville have været [skju:t] eller [skjy:t]. 33 På lettisk har man derimod škútis ( Schüße ) og škútnieks ( Schießkerl, Schüßbauer ). 34 Lettisk kender ikke nogen [y]-lyd. Ved plattyske ord, der blev indlånt i lettisk, blev [y:] til [u:] og [y] til [i]. 35 Sandsynligvis gælder det også for lån fra svensk, men måske blev svensk u dengang af nogle endnu udtalt [u]. Fordi palataliseringen af k i lettisk tilsyneladende er en ung foreteelse, åbner det lettiske ord vejen for en rekonstrueret svensk udtale som [þkjy:t] eller [þky:t], muligvis også [þkju:t] og [þku:t], men ikke [þy:t] eller [þu:t]. Selvfølgelig er det også tænkeligt, at det estiske og det lettiske ord er overtaget fra en tysk form. Dette var et eksempel på et ord, som virkelig kom i praktisk anvendelse både på lettisk, estisk og tysk. Der var jo tale om en ret upopulær sag, der berørte store dele af befolkningen. Det er mest sandsynligt, at ordet blev lånt til alle tre sprog omtrent samtidig, nemlig da selve sagen blev indført omkring 1630 (men kun den tyske form Schüßerei synes at være belagt uden for sammensætninger ved denne tid, ikke engang svensk skjuts). Skyldes forskellene måske, at ordet blev lånt fra forskellige dialektområder eller fra forskellige sociale grupper (f.eks. det tyske ord i generalguvernørens kancelli og de estiske og lettiske fra menige soldater, der skulle transporteres)? Nemmere end ved lånene til lettisk og estisk er det med dem til tysk, fordi her ndes mange skriftlige kilder fra lovgivningen og administrationen. 30 Allerede de ældste belæg fra omtrent 1630 har Sch-, jvf. von Gutzeit: Wörterschatz (som i n. 28), bd. 3, s Også plattyske låneord synes at tyde på, at sch i Est- og Livland udtaltes anderledes i middelalderen end i moderne højtysk, således har schorstên ført til korsten på estisk og til skurstenis på lettisk. For udtalen af sch/sk i middelnedertysk jvf. også Agathe Lasch: Mittelniederdeutsche Grammatik (= Sammlung kurzer Grammatiken germanischer Dialekte, bd. 9), Halle: Max Niemeyer 1914, s Suomen sanojen alkuperä (som i n. 17), bd. 1, s. 468 f. 33 I nogle dialekter fra den sydlige del af det estiske sprogområde ndes iøvrigt formen kiut (kjuut) (Valdek Pall: Väike murdesõnastik, bd. 1, Reval: Valgus 1982, s. 238), men disse områder ligger langt fra det estlandssvenske bosættelsesområde. Det er også muligt, at formerne skyldes lydforandringer i disse dialekter. 34 Jvf. også Karulis: Latviešu etimologijas várdníca (som i n. 16), bd. 2, s Venlig meddelelse fra Ineta Balode (Riga).

11 Om anvendelsen af det svenske sprog i Estland og Livland 11 Det er dog svært at udtale sig om, hvilken betydning disse ord havde for den almindelige sprogbrug. Et af resultaterne (eller også midlerne) af den svenske uniformitetspolitik ved slutningen af 1600-tallet var kodi ceringen af verdslig ret og kirkelig praksis. Ikke blot kirkeloven fra 1686 og kirkeritualet fra 1693, men også landsloven, stadsloven og søloven blev oversat til tysk, ikke mindst med henblik på anvendelsen i Est-, men frem for alt i Livland. Når man tager f.eks. kirkeritualets oversættelse, der blev trykt i Riga, sandsynligvis i 1708, så ser man allerede på titelbladet følgende vending: welcher gestalt Der GOttes=Dienst mit Christlichen Ceremonien und Kirchen=Gebräuchen in unseren Schwedischen Versammlungen gehalten und verrichtet werden soll. 36 En læser, der ikke behersker svensk, vil nok ikke kunne gætte sig til, at in unseren Schwedischen Versammlungen (uti wåra Swenska Församlingar) skal betyde bei den Kirchengemeinden in Schweden. Samme billede ser vi i tidens forordninger. De blev givet på svensk i Stockholm og sendt som svensksprogede tryk til de oversøiske provinser, hvor de oversattes til de lokale sprog, som man mente, var passende til lejligheden. 37 Åbenbart har man ikke haft øje for, at der ville have været stordriftsfordele at høste, hvis oversættelsen til tysk var blevet lavet af et tysk kancelli i Stockholm som det var praksis i København, i stedet for blev oversættelserne lavet hos guvernementsforvaltningerne i de enkelte provinser. Ved slutningen af den svenske tid udkom der i Livland trykte samlinger af sådanne forordninger med titlen Lie ändische Landes=Ordnungen Nebst darzu gehörigen Placaten und Stadgen 38. Det tyske ord Stadgen står ikke i ordbøgerne, 39 men vi kan jo gætte os til, at det må være en tysk pluralisform til det svenske stadga. 40 Udtaltes det mon [þtadgen] eller [stadgen]? Jeg vil her nøjes med at påpege, at denne oversættelseslitteratur er en nærmere undersøgelse værd og vil blot præsentere enkelte iagttagelser: Overleveringen er meget mere omfangsrig end ved estisk- og lettisk- 36 Hand=Buch / Worinnen verfasset ist / welcher gestalt Der GOttes=Dienst verrichtet werden soll. Verbessert und vermehret in Stockholm / im Jahr übersehen im Jahr und nunmehro nach der neuen Kirchen=Ordnung eingerichtet im Jahr Aus dem Schwedischen in das Teutsche übersetzet im Jahr 1708, Riga: Georg Matthias Nöller [1708?]. 37 Jvf. også Rainer Brüning: Herrschaft und Ö entlichkeit in den Herzogtümern Bremen und Verden unter der Regierung Karls XII. von Schweden (= Schriftenreihe des Landschaftsverbandes der ehemaligen Herzogtümer Bremen und Verden, bd. 5) (disp. Hamborg), Stade 1992, s. 38 f. 38 Riga: Georg Matthias Nöller I von Gutzeits uafsluttede ordbog (som i n. 28) mangler alle ord begyndende med st-. 40 Singularisformen var lig med den svenske, jvf. Stadga und Verordnung [1695], i: Lie ändische Landes=Ordnungen, Riga: Georg Matthias Nöller 1707, s. 603.

12 12 Jürgen Beyer sprogede forordninger fra den svenske tid. Ved de af Ariste citerede estiske tekster kunne man tit have en mistanke om, at et bestemt ord kun optræder denne ene gang. Ved de tyske oversættelser af svenske love og forordninger blev der i det mindste skabt en skriftlig tradition. Man kan selvfølgelig a ærdige det hele som dårlige oversætteres ubehjælpsomhed, men mig forekommer det snarere at være udsprunget af et ønske om at følge originalen så nøje som muligt. Der er trods alt tale om love og andre foreskrifter, og det går jo ikke an at lave om på kongens ordre, bare fordi det lyder bedre på tysk. Lignende forhold synes i øvrigt at have gjort sig gældende ved den plattyske oversættelse af Jyske Lov til brug i hertugdømmet Slesvig. 41 Navne på svenske institutioner blev tit ikke oversat eller kun tilpasset det tyske bøjningssystem, f.eks. Lehns=Nembd= oder Vierdings= Männer, ausserhalb Reichs (utrikes), Lagmänner osv. 42 Det gælder også for et ord som herred: Härad, Härads=Ting, Härads=Hö dinge osv. 43 Man viste åbenbart ikke, at der i det mindste i hertugdømmet Slesvig brugtes det tyske ord Harde. 44 Disse oversættelser må have været delvis ubegribelige for læsere, der ikke forstod svensk. En vis del af de højere embedsmænd var jo svenske, og de talte måske selv tysk på en lignende måde, men hvordan mon de lettiske og estiske bønder forstod indholdet, når deres præst fra prædikestolen læste en hjemmelavet oversættelse af den tyske tekst op? Det er værd at bemærke, at denne svensk-påvirkede juridiske sprogbrug i Est- og Livland nærmest udfoldede sig på jomfruelig mark. Etableringen af det svenske overherredømme foregik stort set samtidig med den proces, der førte til, at plattysk blev erstattet af højtysk som forvaltningssprog. Naturligvis var den svenske politik ikke årsag til denne forandring den foregik overalt, men den nye svensk-påvirkede terminologi behøvede ikke slås med et etableret højtysk retssprog i den est- og livlandske forvaltning. Denne form for oversættelse adskiller sig markant fra datidens oversættelsespraksis af f.eks. opbyggelig litteratur eller nyhedsblade. 41 Das jütsche Low; aus dem Dänischen übersetzt von Blasius Eckenberger. Mit einer hochdeutschen Uebersetzung, den Artikeln Tord Degns und einigen Anmerkungen, udg. v. N. Falck, Altona: Johann Friederich Hammerich Lie ändische Landes=Ordnungen (som i n. 40), s. 604 f. 43 Lie ändische Landes=Ordnungen (som i n. 40), s. 604 f. 44 Grimm: Deutsches Wörterbuch (som i n. 23), bd. 4, 2 (1877), sp. 473; Karl Schiller og August Lübben: Mittelniederdeutsches Wörterbuch, bd. 2, Bremen: J. Kühtmann 1876, s. 244; Agathe Lasch et al.: Mittelniederdeutsches Handwörterbuch, bd. 2, Neumünster: Karl Wachholtz , sp. 280.

13 Om anvendelsen af det svenske sprog i Estland og Livland 13 Som bekendt var 1600-tallets svensk stærkt påvirket af tysk, og det gælder ikke mindst forvaltningssproget. Derfor er det ikke nemt at afgøre, om også helt normale tyske begreber er tilbageoversættelser fra svensk eller om de er upåvirket af svensk sprogbrug. Ved en nærmere granskning af disse oversættelser burde man også forsøge at di erentiere mellem forskellige kategorier af lån fra svensk. Én ting er at give et nyt embede et nyt navn, men det er en helt anden sag at anvende tyske ord i den betydning, de har på svensk (f.eks. Versammlung i stedet for Gemein(d)e). De svenske ord tryktes gennemgående med gotisk skrift, mens ord af latinsk eller fransk oprindelse sattes med antikva. Dette svarede til tidens typogra ske konventioner. Som undtagelse kan nævnes, at ordet Stadga både optræder med latinsk og med gotisk skrift. Trykkeren, der ikke nødvendigvis forstod meget svensk, var måske ikke sikker på, hvad det var for et ord. Der synes men dette har jeg ikke undersøgt i detaljer at være forskel i sprogbehandlingen blandt guvernementsforvaltningerne i Riga og Reval. En af grundene til dette kan være, at Estland og Livland havde forskellig juridisk status. Estland havde frivilligt begivet sig under den svenske krones beskyttelse, mens Livland var blevet erobret. Dette betød, at det estlandske ridderskab i større grad end det livlandske kunne modsætte sig forsvenskningspolitiken. Ikke alle love og forordninger, der oversattes på den ene eller anden måde i Riga, var også gældende i Estland. Også dette afsnit skal jeg afslutte med et forvirrende eksempel: En forordning om strandede skibe fra 1697 blev trykt på svensk i Stockholm 45 og på tysk i Reval. 46 Fra årtierne omkring 1800 ndes et nyt tryk af denne forordning. Desværre mangler titelbladet, men trykket indeholder, i denne rækkefølge, en tysk oversættelse, den svenske original og en estisk oversættelse. 47 Den svenske tekst følger originalen bogstav for bogstav, der ndes kun ganske få ubetydelige afvigelser (som Wiisare i stedet for Wijsare ). Den tyske version derimod er kraftigt moderniseret, både i 45 Kongl. May:tz PLACAT Och Påbudh / Angående Öfwerwåld och Röfwerij / som föröfwas på Skeppzbrutne och strandade Fahrkostar. Datum Stockholm den 6 Decemb , Stockholm: Sal. Wankijfs Enckia [1697]. 46 Ihrer Königl: Majest: PLACAT und BEFEHL / Angehende Gewalt und Räuberey / so an Schi sbruch gelittenen und gestrandeten Fahrkosten [sic] verübet wird. Datum Stockholm den 6. December 1697., Reval: Christoph Brendeken u. å. 47 Det Estiske Historiske Arkiv, Dorpat (Eesti Ajalooarhiiv, i det følgende forkortet EAA): , fol. 186r 190v. Det er hidtil ikke lykkedes at nde et tryk med titelblad i samlinger af forordninger fra Est- og Livland. Eftersom eneste ngerpeg for dateringen er typogra en, er det nærmest som at lede efter en nål i en høstak.

14 14 Jürgen Beyer retskrivningen og i sprogbruget. Sandsynligvis er der snarere tale om en ny oversættelse end om en gennemgribende revision af den gamle. En række af de alt for håndgribelige oversættelseslån fra svensk er blevet erstattet med mere almindelige tyske ord (f.eks. Fahrzeuge i stedet for Fahrkosten ). Der kendes i dag ingen original fra 1697 af den estiske oversættelse. 48 Hvorfor blev denne forordning med dens trusler om drakoniske stra e genoptrykt 100 år senere, fortsat undertegnet Datum Stockholm den 6 Decemb CAROLUS.? Blev den svenske tekst trykt med 1600-tallets retskrivning, fordi den var originalen, men havde ringe praktisk betydning i modsætning til den tyske? Eller var den svenske tekst vigtig, fordi denne forordning i høj grad vedrørte den svensksprogede kystbefolkning? Omkring 1800 begyndte man i øvrigt i Estland at trykke visse forordninger i svenske oversættelser, når de havde betydning for estlandssvenskerne. Svensk læsestof i Est- og Livland i og 1700-tallet Der haves et betydeligt antal svensksprogede tryk fra Est- og Livland, noget som man ikke kender fra Pommern eller Bremen-Verden i dette omfang. 49 Hvem blev de læst af? Der ndes også visse svenske håndskrifter med tilknytning til Est- og Livland. 50 Her er der tænkt på tekster af mere litterær karakter, altså ikke på administrationens arkiverede papirproduktion, men eftersom jeg kun kender til forholdsvis lidt litterært læsestof i håndskreven form, skal jeg i det følgende kun behandle trykte skrifter. Desuden opererer jeg med endnu en begrænsning: Jeg har koncenteret mig om tekster, der blev trykt i Est- og Livland. Naturligvis må det antages, at svensksprogede standardværker som bibeloversættelsen eller Johann Arndts andagtsbøger var tilgængelige i hele det svenske sprogområde. Desuden ndes der bøger, som blev trykt i Sverige, men som sikkert også var beregnet til bogmarkedet i Est- og Livland, 51 men for at kunne søge titlerne på en nogenlunde syste- 48 Udgivet med enkelte læsefejl i: Saareste/Cederberg: Valik (som i n. 12), s Fra Greifswald haves en del svensksprogede tryk, men først fra anden halvdel af tallet. 50 Jvf. Per Wieselgren: Gamla svenska dikter i Tallinn, i: Svio-Estonica 1936, s F.eks. Andreas B. Hasselqwist: Bättrings Basuun: Vthbläst / Vthi Trettijo Christelige Fredags=Predijkningar / ibland dhen Christlo ige Swänska Försambling vthi Revalz Domkyrckia / Öfwer / Dhen Helige och Märckelige / Proph. Jonam, Stockholm: Hendrich Keyser 1680.

15 Om anvendelsen af det svenske sprog i Estland og Livland 15 matisk måde, har jeg begrænset mig til de bøger, der blev trykt i Est- og Livland. Det foregik i ganske få byer: 52 I Riga er der blevet trykt bøger uafbrudt siden Det første svenske tryk stammer fra året 1621, dvs. umiddelbart efter erobringen. I Dorpat var der et trykkeri fra 1631 til 1656 og fra 1690 til Derefter yttede det med universitetet til Pernau og fungerede dér i ti år. Først i 1789 kom der igen et bogtrykkeri til Dorpat, men det trykte ikke på svensk. I Reval har der været bogtrykkerier uafbrudt siden Pernau havde et trykkeri fra 1699 til Det var universitetstrykkeriet fra Dorpat, som var yttet dertil pga. Den Store Nordiske Krig. I Oberpahlen blev der trykt bøger fra 1766 til 1788, men ikke på svensk. 54 Det samme gælder for Salisburg for årene 1782 til 1785 og for Rujen i tiden fra 1785 til Jeg vil også nævne Narva, selv om det lå i Ingermanland og ikke i Estland. Her virkede en bogtrykker i årene 1695 til Fra det kurlandske Mitau kendes også et svensk tryk (fra 1702), der blev til i en af de perioder, hvor byen var besat af svenskerne. Det er værd at fastholde, at i alle disse byer fandtes der kun ét bogtrykkeri ad gangen, bortset fra Riga ved slutningen af 1600-tallet samt Riga og Reval ved slutningen af 1700-tallet, hvor der fandtes to bogtrykkerier samtidig. 56 Jeg har i min undersøgelse også inddraget tryk, som der kun ndes belæg for i arkivalier eller ældre bibliogra er, men for hvilke der ikke kendes et eksemplar idag. Derfor er det muligt, at min samling også rummer enkelte bibliogra ske spøgelser, og selvfølgelig er den, som enhver bibliogra, næppe komplet. 57 Kun en brøkdel af den est- og livlandske bogproduktion udkom på svensk. Denne brøkdel kan beregnes på forskellige måder. 52 Trykkeriejernes navne og virksomhedsperioder er sammenstillet for den Estiske Republiks territorium hos Endel Annus: Boktryckerierna i Estland , i: samme og Esko Häkli (red.): Den estniska boken genom seklerna. Bokhistoriska uppsatser (= Helsingin yliopiston kirjaston julkaisuja / Helsingfors universitetsbiblioteks skrifter, bd. 57), Helsingfors: Helsingfors Universitetsbibliotek 1995, s. 190 f. 53 Arend Buchholtz: Geschichte der Buchdruckerkunst in Riga , Riga: Müllersche Buchdruckerei Liivi Aarma: Põltsamaa vanemad trükised, i: Jaan Eilart (red.): Raamatulooline Eesti. Kodumaa tundmise allikad, Dorpat: Eesti Raamatu Aasta Peakomitee 2000, s Arend Buchholtz: Gustav Bergmanns in Salisburg und in Ruien erschienene Drucke, Riga: W. F. Häcker Det gælder årene og fra 1777 i Riga og i Reval (Buchholtz: Geschichte (som i n. 53), s , 224 f.; Annus: Boktryckerierna (som i n. 52), s. 191). 57 Der refereres til den i note 1 bebudede bibliogra.

16 16 Jürgen Beyer 1) Det samlede antal af trykte ark (altså nærmest kvadratmetertallet af papir, som er blevet forsynet med svensk, tysk, latinsk osv. tekst). Hvis man regner på denne måde, indtager den estiske og lettiske produktion en vigtig plads i hvert fald i 1700-tallet, fordi nogle af de kirkelige standardværker på disse sprog både var omfangsrige og blev trykt i høje oplag. 58 2) Det samlede antal bøger produceret (altså en beregning på baggrund af oplag, ikke omfang). 3) Det samlede antal titler på et givent sprog. Her kan man a) blot betragte titelbladets sprog eller det sprog, som bogen hovedsageligt er skrevet på. b) også medregne alle de tryk, der indeholder svenske tekster af en eller anden art, f.eks. gratulationsdigte. Jeg har holdt mig til mulighed 3a), ikke fordi den er den nemmeste, men fordi den er den eneste, der kan gennemføres, eftersom der mangler detaljerede oplysninger om mange af trykkene. 59 For at kunne beregne den svenske andel af bogproduktionen, må man kende det samlede antal af alle tryk, der udgik fra et bestemt trykkeri. Her ndes der kun nogenlunde pålidelige tal for to byer: Ved universtitetstrykkeriet i Dorpat/Pernau 60 var 3,7% af bøgerne på svensk (med stigende tendens). 11% var på tysk (også med stigende tendens). Resten tryktes næsten udelukkende på latin. 3,7% lyder måske af lidt, men udtrykt på en anden måde, var en erdedel af de folkesproglige tryk a attet på svensk. For Reval gælder mine tal for perioden fra 1634 til 1716 (altså nogle få år ind i den russiske tid). 61 Her var 4,3% af trykkene på svensk. Det lyder 58 Jvf. V[oldemar] Miller: Raamat Rootsi koloniaalvõimu perioodil, i: Eesti raamat Ajalooline ülevaade, Reval: Valgus 1978, s , her s Jeg har også medtaget ordbøger (uanset titelbladets sprog), selv om højst halvdelen af teksten vil være på svensk. Ordbøger kendes kun fra Riga. 60 Tallene gælder for trykkeriets hele produktion, som den er sammenstillet hos Ene-Lille Jaanson: Tartu Ülikooli trükikoda Ajalugu ja trükiste bibliograa a / Druckerei der Universität Dorpat Geschichte und Bibliographie der Druckschriften, Dorpat: Tartu Ülikooli Raamatukogu Tallene er hentet fra Kyra Robert: Tallinna 17. sajandi trükised, i: samme: Raamatutel on oma saatus. Kirjutusi aastaist , Reval: Eesti Teaduste Akadeemia Raamatukogu 1991, s. 5 19, her s. 12. Hun kendte dengang til 26 svenske tryk og 607 tryk i det hele taget fra Reval. Hun oplyser desværre ikke bøgernes titler. Bibliogra en i tillægget til den planlagte monogra artikel opfører p. t. 32 svenske tryk indtil 1716, men da der er ikke gjort noget forsøg på at lave en bibliogra over samtlige revaltryk, hvor der givetvis også vil kunne ndes yderligere titler på andre sprog end svensk, overtages Roberts tal i den antagelse, at hun havde søgt lige grundigt efter bøger på alle sprog.

17 Om anvendelsen af det svenske sprog i Estland og Livland 17 nærmest som i Dorpat, men når man kun ser på de folkesproglige tryk, er billedet et helt andet: 7% på svensk, 10% på estisk og 83% på tysk. Hvilket slags litteratur blev der trykt på svensk i den svenske tid? Her kan der konstateres visse forskelle mellem trykkerierne. Fra Dorpat kendes 44 svensksprogede tryk. To tredjedele (29) er lejlighedsskrifter (ligprædikener, bryllupsgratulationer osv.). 4 tryk behandler universitetsformalia (f.eks. tiltrædelse af rektoratet), 3 udkom i anledning af begivenheder i kongehuset (død osv.), 5 er digte, for hvilke anledningen er uklar. Fra Pernau haves 7 svenske tryk. 2 gange drejer det sig om en magisterpromotion, 3 gange om tiltrædelse af rektoratet, der er én ligprædiken og én bryllupsgratulation. Fra Reval kendes 32 svenske tryk. Spredningen er meget bred. I ingen gruppe er der mere end re tryk, og der ndes også enkelte katekismer. Fra Riga haves lidt ere, nemlig 37 tryk: 3 almanakker, 5 bøger fra Gamle Testamente, 62 2 opbyggelige bøger, 1 skrift med krigsnyheder, 3 ordbøger, 8 lejlighedsskrifter og 10 forordninger. Dertil kommer 5 tryk, som jeg vil kalde for tryk for soldater (lignende ndes i øvrigt også på nsk fra Riga beregnet til den svenske garnisons nske soldater eller til deres børn). Fra Narva er der bevaret 13 tryk: én ligprædiken, én lille katekismus på svensk og russisk, én gang drejer det sig om kongens navnedag, en anden gang om krigspropaganda, dertil kommer 6 lokale hhv. regionale forordninger og 3 formularer. Forordningerne og formularerne ndes ofte på svensk og tysk. De svensksprogede forordningers andel kan sandsynligvis forklares med det faktum, at Narva lå i Ingermanland. Ud fra dette mønster kan der siges følgende om svenske bøger fra Estog Livland fra den svenske tid: På nær ganske få undtagelser var titlerne ikke beregnet for bogmarkedet i Sverige eller Finland. Adressaterne var de svenskere, der opholdt sig i Est- og Livland (og i Ingermanland). Det var dels dannede mennesker som embedsmænd og præster (fra dem stammer i øvrigt mange af lejlighedsskrifterne), men dels også de her stationerede soldater. Estlandssvenskerne synes ikke at have været blandt bogtrykkernes målgrupper, bortset fra enkelte katekismer og et meget interessant tryk, den eneste svensksprogede bekendtgørelse, som jeg har set fra Estland. Statholderen i Reval meddeler i december 1681 de estlandssvenske bønder, at de skal ind nde sig på et bestemt tidspunkt 62 Jvf. også Isak Collijn: Ett samlingsband svenska bibelböcker tryckta i Riga 1632, i: Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen 26 (1939), s

18 18 Jürgen Beyer for at fremvise deres privilegier, som de havde lavet så stor opstandelse over. 63 Efter Den Store Nordiske Krig ser billedet helt anderledes ud. I Dorpat, Pernau og Narva fandtes der ingen trykkerier mere. I Riga blev der ikke længere trykt på svensk. Tilbage bliver altså kun Reval. Mellem 1718 og 1726 tryktes der pludseligt mere end et dusin bøger, der var beregnet til det svenske marked! Der var tale om rigtige bøger, omend ikke særligt tykke (for det meste mellem 30 og 130 sider). Hvordan kan dette forklares? Ret enkelt: Der var tale om pietistisk litteratur (bl.a. af Philipp Jakob Spener og August Hermann Francke), som det o cielle Sverige dengang ikke var så glad for. Disse bøger skulle altså smugles ind i Sverige. 64 Efter 1726 bliver billedet meget mere ensartet: Man trykker på svensk: katekismen, salmebogen, ABC-bogen og i 1797 en forordning. Disse bøger var rettet mod den fastboende svensktalende befolkning, altså ved kysterne, på øerne og i Reval. Billedet for de nsksprogede tryk er ikke så forskelligt fra dette. Der kendes katekismer og ABC-bøger, dog ingen salmebog, men derimod en Bibel. Disse bøger var dels tiltænkt den nske befolkning i Reval og Ingermanland, men frem for alt befolkningen i de dele af Finland, der kom under russisk overherredømme efter 1721 hhv I 1700-tallet er nsksprogede tryk fra Est- og Livland dog ikke længere forbundet med Sverige. Hidtil har jeg næsten ikke nævnt tal for trykkene fra 1700-tallet. Det er nemlig vanskeligt, eftersom oplysningerne tit stammer fra arkivaliske kilder, der lader mange detaljer ubelyst. Åbenbart havde man altid katekismen, salmebogen og ABC-bogen på lager og trykte et nyt oplag, når lageret var ved at blive brugt op. 65 Dette mønster, der kan udlæses af bogtitlernes bibliogra ske beskriv- 63 Hans Kongl. Maytt. till Swerige förordnade Ståtthållare på Re e=slått / Så och Præsident uthi dhen Kong[l]. Borg=Rätten der sammastädes Johan Christo er Scheding GIör härmed witterligit [undertegnet:] Gifwit på Re e Slått / den 12. Decembr Johan Christo Scheding., [Reval: C. Brendeken 1681]. 64 Jvf. Ove Nordstrandh: Den äldre svenska pietismens litteratur (disp. Lund) (= Samlingar och studier till Svenska kyrkans historia, bd. 26), Stockholm: Svenska kyrkans diakonistyrelses bokförlag 1951, s , 84 92, , , 167 f., 174 f., 259 f.; Liivi Aarma: Rääveli traktaadid, i: Raamat on Eesti biblioo ilia ja raamatuajaloo almanahh 1 (2000), s Jvf. Verzeichniß der Bücher, welche in meiner O cin gedruckt sind [af Johann Gottfried Minuth, Reval, ] (EAA: , fol. 6r), som nævner en svensk ABC-bog blandt de titler, der altid haves på lager.

19 Om anvendelsen af det svenske sprog i Estland og Livland 19 ning, er dog ikke hele historien. Hvis man inspicerer bøgerne selv, kan det nemlig føre til overraskelser. Det viser sig, at salmebogsudgaverne (Reval 1742 og 1767) og långkatekesen, Olaus Svebilius forklaring af Luthers lille katekismus, (Reval 1731) stærkt afviger fra de i Sverige foreskrevne standardudgaver. De bærer tydeligt præg af pietistisk, hvis ikke herrnhutisk bearbejdelse (bodskamp, blodmystik). Selv om kirkeloven fra året 1686 fortsat var gældende, tillod man sig i Estland at redigere kraftigt i de kirkelige håndbøger. Det må undre des mere, fordi disse bøger kun skulle bruges af et par tusinde mennesker. I Estland blev litteraturen fra moderlandet altså ikke blot passivt reciperet, men en eller anden præst gik i gang med at lave kraftigt om på den. Hvad angår sproget, så synes både salmebogen og katekismen gennemgående at være skrevet på rigssvensk uden in ydelse fra de estlandssvenske dialekter, der adskilte sig markant fra rigssproget. Desværre er der her ikke plads til at diskutere, hvordan katekismen og salmebogen blev brugt blandt Estlandssvenskerne. Der kan dog siges så meget, at der at dømme fra kirke- og visitatsbøger siden ca med sikkerhed var et stort behov for katekismen, selv på de mest afsides liggende øer. Om det svensksprogede læsestof fra og 1700-tallet kan der konkluderes følgende: Trykproduktionen var rettet mod den herboende svenske befolkning, ikke mod læsere i Sverige eller Finland. Efter Den Store Nordiske Krig var kun de egentlige estlandssvenskerne ved kysten, på øerne og i Reval tilbage, men før krigen fandtes her åbenbart et ret betydeligt antal embedsmænd, soldater og lykkeriddere. De egentlige estlandssvenskerne k sandsynligvis først umiddelbart inden krigen betydning som aftagere af svensksprogede tryk. Rigtigt overraskende er dette mønster for den svensksprogede bogproduktion i Est- og Livland ikke. Det passer til det, som man ville forvente som læsestof for de pågældende sociale grupper, men med én undtagelse: Fra Riga kendes almanakker for årene 1629, 1630 og 1631, men ellers ikke. Måske kan man forklare det på følgende måde: Før Den Store Nordiske Krig hjalp de svenske borgelige og adelige sig med tyske almanakker. At de svenske bønder og skere efter krigen åbenbart ikke havde brug for almanakker, kan skyldes, at almanakker i modsætning til hvad forskningen om svenske, danske eller tyske forhold antager stod et trin højere end katekismen, salmebogen og ABC-bogen på de absolut nødvendige bøgers behovspyramide. At det forholder sig sådant, synes at blive be-

20 20 Jürgen Beyer kræftet af det faktum, at også de estisksprogede almanakker dukker forholdsvis sent op. Sprogene i estlandssvenske kirkebøger De følgende iagttagelser hviler på en gennemgang af kirkebøgerne for Ormsö for årene 1690 til På Ormsö boede på denne tid udelukkende svenskere, hvis man ser bort fra de to herregårde, der fandtes på øen. Den ældste bevarede kirkebog omfatter årene 1690 til 1710, altså slutningen af den svenske tid. 66 Det er dog lidt problematisk at kalde dette for den ældste kirkebog, selv om bemærkninger i en visitatsbog fra nogenlunde passer til denne bog. Bogens indbinding stammer fra første halvdel af 1900-tallet og blev åbenbart foretaget på det, der idag hedder Det Estiske Historiske Arkiv, eftersom bogen ser ud som en del andre kirkebøger. Man kan da formode, at indbindingen er sket på en professionel måde, og at der ikke blev ændret på bogens indhold ved denne lejlighed. Sådant må dog være sket på et eller andet tidspunkt efter 1741, for et dokument fra netop dette år ndes fordelt på to forskellige steder i bogen. 68 Selv om antegnelserne om dåb, vielser og begravelser stammer fra tiden 1690 til 1710, ndes der også en del yngre skriftstykker, det yngste en notits om en visitats i Generelt må man antage, at mange amtshandlinger først blev noteret på løse blade, og senere blev de så enten kopieret eller indbundet i kirkebogen. Kirkebogen synes heller ikke udelukkende at være blevet ført af stedets præster. De forskellige håndskrifter i bogen passer ikke nødvendigvis sammen med præsternes embedsperioder. Men hvis vi nu ser på, hvad der står i selve bogen, så er det følgende: Der er skrevet meget lidt på latin. Det bruges kun til højtidelige mindeord om en præsts kald eller ordination. På tysk ndes der en del afskrifter af forordninger, inventarfortegnelser, visitatsprotokoller altså ting, som har at gøre med forvaltningen i Estland i almindelighed. Der ndes også nogle afskrifter af kongelige forordninger på svensk, dvs. i den form, de blev givet i Sverige. Det tyder på, at de estlandssvenske præster ikke k disse forordninger tilsendt i tysk oversættelse som præsterne for de estiske og de lettiske menigheder. 66 EAA: EAA: , fol. 9r. 68 EAA: , fol. 33v og 42r. 69 EAA: , fol. 42v.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg Netværkstræf / Netzwerktreffen Vikingetid og Middelalder Vikingetid og Middelalder Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg Program Programm Kl. 11.30-12.00 Velkomst & Frokost

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 1, sidst opdateret i juni 2015 Indhold Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier... 1 Indtastningsvejledning til Matriklerne for

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e)

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

13. Aviser, periodica, informationsblade 8200-8299

13. Aviser, periodica, informationsblade 8200-8299 Diversearkiver 13. Aviser, periodica, informationsblade 8200-8299 Aviser D 8200 Altonaer Mercurius, 1802, 25/3, 1821, 19/3 D 8201 Avis-Salonens Nyhedsblad, 1849 nr. 79, 90-91, 93-94, 103, 110, 115, 130,

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Stx - oversigt over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler mv.

Stx - oversigt over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler mv. I tabellen refererer overskrifterne i kolonnerne til: M/S: Mundtlig/skriftlig prøve /G: y eller gammel læreplan Valg: Valg mellem flere prøveformer, jf. fagbilag/læreplan Sp. kendt:, hvis opgaverne/temaerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Liebe und Freundschaft. Das dritte Reich Verantwortung und Schuld. Ost-Westdeutschland. Titel 9. Titel 10.

Undervisningsbeskrivelse. Liebe und Freundschaft. Das dritte Reich Verantwortung und Schuld. Ost-Westdeutschland. Titel 9. Titel 10. Undervisningsbeskrivelse Termin Aug 2011 jun 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Tysk fortsættersprog LS 2im tyf B2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Moderne dansk kortprosa i dialog

Moderne dansk kortprosa i dialog Studien zur Germanistik, Skandinavistik und Übersetzungskultur 12 Moderne dansk kortprosa i dialog En genreundersøgelse ud fra et intertekstuelt perspektiv Bearbeitet von Aldona Zanko 1. Auflage 2015.

Læs mere

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING INDLEDNING De 450 mio. mennesker, der bor i Den Europæiske Union, har forskellig etnisk, kulturel og sproglig baggrund. Sprogforholdene i de europæiske lande er komplekse - formet som de er af historien,

Læs mere

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind.

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind. 15.09.2011 Montageanleitung zum Einbau der Speck und Speichersteine in Scan-line 820, 830 und 80. Heta empfiehlt, die Montage des Ofens von zwei Personen vorzunehmen. Mit den Steinen vorsichtig umgehen,

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

1.1 Eksempler på gotiske skrifter

1.1 Eksempler på gotiske skrifter 1 Den Gotiske Skrift Lidt senere følger en række forskrifter og eksempler på de gotiske skrifter og de enkelte bogstavers udseende fra 1500-tallet til ca. 1870, hvor den gotiske skrift blev afløst af den

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Stx - oversigt over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler mv.

Stx - oversigt over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler mv. I tabellen refererer overskrifterne i kolonnerne til: M/S: Mundtlig/skriftlig prøve /G: y eller gammel læreplan Valg: Valg mellem flere prøveformer, jf. fagbilag/læreplan Sp. kendt:, hvis opgaverne/temaerne

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Termin Juni 2015 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e) Hold Susanne Troensegaard Ht3tya14 Undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2010 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk A Susanne Troensegaard

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Tidslinje for Carl Johan Ludvig Thulin (1871-1945)

Tidslinje for Carl Johan Ludvig Thulin (1871-1945) Tidslinje for Carl Johan Ludvig Thulin hvor han bor hjemme hos forældrene. 1871 Carl Johan Ludvig bliver født d. 30. september 1871 i Ystad (Sankta Maria forsamling) i nr. 69, hvor familien har boet siden

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2011 Institution ZBC, Handelsgymnasiet i Næstved Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Tysk

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO 10. marts 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Oktober 2013 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Tysk fortsættersprog, B LS 2 a TyFB2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion.

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion. Fag: Tysk Hold:14 Lærer: Malene Clante 31-36 Undervisningsmål 9/10 klasse Arbejde med at lytte til tysk, som det tales i og uden for de tysktalende lande. Arbejde med at læse og bearbejde forskellige teksttyper

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Problemheste efterlyses til Klaus Hempfling-aften i Herning. Klaus Hempfling, som

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken.

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken. Dansk Deutsch Francais - English Varenr. 51075 Udskiftning af pakning ved glas: Pakken indeholder: 1 stk. Pakning Vejledning: Aduro 4 Er pakningerne blevet hårde og utætte kan de skiftes på følgende måde:

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Netværkstræf / Netzwerktreffen Skabende kunst / Billedhuggerkunst Skabende kunst / Billedhuggerkunst Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Wir treffen uns.. Vi mødes.. 6. Februar

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Sprogteknologi på Færøerne

Sprogteknologi på Færøerne Sprogteknologi på Færøerne Hjalmar P. Petersen, cand.mag., MA FO-360 Sandavági Færøerne ELEKTRONISKE ORDBØGER OG TEKSTER. FÆRØSK INDLEDNING Der findes ikke mange elektroniske tekster, ejheller tekstbanker,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Statens Arkiver. Gotisk skrift: Kirkebøger mm. hvilke er bevaret?

Statens Arkiver. Gotisk skrift: Kirkebøger mm. hvilke er bevaret? Statens Arkiver www.sa.dk www.sa.dk/ao Statens arkiver indgang til kilder og arkivalier. Vejledning til de mest brugte arkivalier m.m. findes øverst på siden. Statens Arkiver ArkivalierOnline. Her kan

Læs mere

I. Erklæring om artikel 7 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med

I. Erklæring om artikel 7 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med PROTOKOL I TILKNYTNING TIL UNDERTEGNELSEN AF KONVENTIONEN OM DEN TJEKKISKE REPUBLIKS, REPUBLIKKEN ESTLANDS, REPUBLIKKEN CYPERNS, REPUBLIKKEN LETLANDS, REPUBLIKKEN LITAUENS, REPUBLIKKEN UNGARNS, REPUBLIKKEN

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk B fortsættersprog

Læs mere

Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland. Keld Buciek

Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland. Keld Buciek Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland Keld Buciek HH De tre hovedtyper tyske parker: Nationalparke sind Ruheräume der Natur und Erholungsräume für den Menschen, die letzten Landschaften Deutschlands,

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk fortsætter

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

! ÅRSPLAN!!2015/2016!!TYSK!10.klasse!! UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-38. Berlin! Mein Leben in Kreuzberg (1,4 ns) 38 Studietur

! ÅRSPLAN!!2015/2016!!TYSK!10.klasse!! UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-38. Berlin! Mein Leben in Kreuzberg (1,4 ns) 38 Studietur ÅRSPLAN2015/2016 TYSK10.klasse UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-38 Berlin Mein Leben in Kreuzberg (1,4 38 Studietur Dänen in Berlin (1,0 Junge Obdachlose (0,7 Freibad (1,9 Berlinische Sprach Verwirrung (1,4

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj- juni, 2013

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj- juni, 2013 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj- juni, 2013

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. ITinddragelse. Evaluering. 9/10 klasse.

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. ITinddragelse. Evaluering. 9/10 klasse. Hold:27 Tysk Lærer:Jonas Callesen Undervisningsmål Læringsmål 9/10 klasse Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering Uge 31-36 -At blive bevidste om ligheder mellem tysk og andre

Læs mere

Side 1. Hermed tilsender vi Jer lidt oplysninger om, hvad vi AA ere i Nuuk går og laver af AA arbejde.

Side 1. Hermed tilsender vi Jer lidt oplysninger om, hvad vi AA ere i Nuuk går og laver af AA arbejde. Side 1 Kære AA-venner i Grønland Hermed tilsender vi Jer lidt oplysninger om, hvad vi AA ere i Nuuk går og laver af AA arbejde. Da disse oplysninger helst skal nå ud til så mange AA ere som muligt vil

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk fortsætter B Tina

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

1 stk. hjerne efterlyses!

1 stk. hjerne efterlyses! Danmarks mest læste taxiblad KAT-Bladet nr. 8. 2011. John Lindbom Den Almægtige! Fader vor. Nye tider i 4x35. Den daglige bøn. 1 stk. hjerne efterlyses! Sidste nyt! Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Nye

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder:

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder: BILAG 20 1 - UDFYLDNING AF VISUMMÆRKATEN 1. Felt til obligatoriske angivelser 1.1. Rubrikken "GYLDIGT TIL": I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Giv de etårs duer en chance Af Verheecke Marc - Foto Degrave Martin Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

Giv de etårs duer en chance Af Verheecke Marc - Foto Degrave Martin Oversættelse Ove Fuglsang Jensen Giv de etårs duer en chance Af Verheecke Marc - Foto Degrave Martin Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Kort før 2. verdenskrig,

Læs mere