Om anvendelsen af det svenske sprog i Estland og Livland i og 1700-tallet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om anvendelsen af det svenske sprog i Estland og Livland i 1600- og 1700-tallet"

Transkript

1 JÜRGEN BEYER Om anvendelsen af det svenske sprog i Estland og Livland i og 1700-tallet Da Antoine de Rivarol i 1783 skulle diskutere det franske sprogs almengyldighed, indledte han sin Dissertation sur l universalité de la langue française med en gennemgang af de andre sprog, der endnu havde nogen chance for at konkurrere med fransk om at være verdenssprog, og et fælles sprog var der sandelig brug for: 1 L Europe est parvenue à un si haut degré de puissance, que l historie n a rien à lui comparer : le nombre des capitales, la fréquence et la célérité des expéditions, les communications publiques et particulières, en ont fait une immense république, et l ont forcée à se décider sur le choix d une langue. 2 Rivarol diskuterer fordele og ulemper ved tysk, spansk, italiensk, engelsk og fransk, og nder frem til, at fransk af forskellige gode grunde fortjener fortrinet. Rivarol svarede på en prisopgave stillet af Videnskabsakademiet i Berlin. Han kom til at dele prisen med en tysk forfatter, der på en lidt anden måde nåede frem til samme resultat. Her var der ikke tale om en franskmands forståelige gallicisme, men om synspunkter, datidens lærde mænd (og måske i endnu højere grad dannede kvinder) kunne være enige om. Set med en historikers øjne, 3 er det påfaldende, at visse sprog ikke en gang diskuteres. Latinvældet synes allerede at være forbi, og plattysk 1 Nærværende artikel er en revideret version af konferencens åbningsforedrag. Det planlægges at publicere en mere udførlig version i form af en mindre monogra, til hvilken der vil blive føjet en bibliogra over på nuværende tidspunkt ca. 170 svensk- og nsksprogede tryk fra Østersøprovinserne indtil Henvisninger til trykproduktionen vil kunne blive veri ceret dér. Forskningen til dette arbejde blev delvis nansieret af stiftelsen Eesti Kultuurkapital. Jeg takker Katrine Prasse Frausig (Dorpat) for at have rettet mit dansk. 2 A. C. de Rivarol: DE L UNIVERSALITÉ DE LA LANGUE FRANÇAISE. SUJET PROPOSÉ PAR L ACADÉMIE DE BERLIN, EN 1783, Paris: Cocheris 1797 ( 1 Berlin 1784), s. 3 f; jvf. også Willem Frijho : Des origines à 1780 : l émergence d une image, i: samme og André Reboullet (red.): Histoire de la di usion et de l enseignement du français dans le monde (= Le français dans le monde. Recherches et applications, særnr. jan. 1998), Paris: Hachette 1998, s Det skal påpeges, at forfatteren ikke er sproghistoriker, men almen historiker.

2 2 Jürgen Beyer som lingua franca fra Viborg i Karelien over Antwerpen til de Britiske Øer og til Bergen synes forlængst at være gået i glemmebogen. Heller ikke nederlandsk, der havde en vis international betydning i 1600-tallet, nævnes. At Rivarol i 1783 ikke kunne få øje på det svenske sprogs universale karakter er derimod forståeligt. Det var kun forvaltningssprog i Sverige og Finland. Men ville det have været på sin plads at regne svensk blandt de internationalt betydningsfulde sprog 100 år tidligere, da Sverige beherskede det største område nogensinde i landets historie? Næppe, for anvendelsesområdet for skriftsproget var stort set det samme, muligvis endda mindre, fordi latin og tysk den gang blev brugt i større udstrækning end i I virkeligheden var Rivarols essay snarere en svanesang end et program for det franske sprogs almengyldighed. Grunden hertil er ikke som mange måske tror, at engelsk har erstattet fransk som verdenssprog, nej, fundamentet for Rivarols program var allerede smuldret nogle år inden a attelsen, og det skyldtes, hvis man vil lokalisere årsagen til Østersøprovinserne, en ung teolog fra Livland, nemlig Johann Gottfried Herder, der arbejdede i Riga fra 1764 til Ifølge Herder, Sturm-und-Drang og romantikken har alle sprog samme betydning, uanset hvor mange mennesker, der taler dem, og hvilken social status disse mennesker har. Fra midten af 1500-tallet faldt de områder, der idag udgør republikkerne Letland og Estland stort set i tre dele: I det nuværende Letland lå syd for Düna oden Kurland og nord for oden den sydlige halvdel af Livland. I disse to områder talte befolknings ertallet lettisk, men der var fortsat nogle liver tilbage, og borgerne i byerne samt adelige og præster talte tysk. Den nordlige del af Livland og Estland udgør idag den Estiske Republik. Jeg skal holde mig til de historiske betegnelser, med Estland mener jeg altså kun den nordlige del af den nuværende stat. 4 I den nordlige del af 4 I denne artikel anvendes de svenske stednavne (bortset fra Øsel, som indtil 1645 var dansk), som ofte er lig med de tyske. I den følgende liste af de forekommende navne står stednavnene i rækkefølgen svensk/dansk tysk (hvis forskelligt fra den svenske form) estisk/ lettisk (der opføres kun den o cielle betegnelse, ikke f.eks. estiske navne for lettiske byer): Dorpat Tartu, Düna Daugava, Estland Eestimaa, Karusen Karuse, Kurland Kurzeme, Kynö Kühnö Kihnu, Livland Liivimaa/Vidzeme, Ormsö Worms Vormsi, Mitau Jelgava, Oberpahlen Põltsamaa, Pernau Pärnu, Reval Tallinn, Riga Ríga, Rujen Rújiena, Runö Ruhnu, Salisburg Valbérgu muiša, Vik Wiek Läänemaa, Ösel/ Øsel Oesel Saaremaa; jvf. også Hans Feldmann og Heinz von zur Mühlen (red): Baltisches historisches Ortslexikon, bd. 1: Estland (einschließlich Nordlivland), v. Gertrud Westermann, bd. 2: Lettland (Südlivland und Kurland), v. Hans Feldmann et al. (= Quellen und Studien zur baltischen Geschichte, bd. 8, I og II), Köln og Wien

3 Om anvendelsen af det svenske sprog i Estland og Livland 3 Livland og i Estland talte befolknings ertalet estisk, men der var også tyskere lige som i den lettisktalende del, dertil nogle nner i Reval, og så svenskere. I dag kalder man disse svenskere for estlandssvenskere, men begrebet stammer fra 1920rne. Før var dette ord ganske utænkeligt, og det af to grunde. Nogle af disse svenskere boede i Livland (Runö, Kynø og Øsel), men frem for alt stammer begrebet fra en diskussion, der fængslede den o entlige opinion i Tyskland siden 1890rne, og som hurtigt spredte sig til andre lande som Ungarn og Sverige, der havde større dele af nationen boende udenfor nationalstatens grænser. Beskæftigelsen med dette emne blev specielt livlig efter første verdenskrig, fordi fredstraktaterne havde skabt mange nye nationale mindretal. Forskningen om disse landsmænd i udlandet bærer tydeligt præg af nationalromantiske, hvis ikke nationalsocialistiske tankegange, og det er i dette miljø, at ord som estlandssvenskere, 5 nlandssvenskere, Jugoslawiendeutsche osv. har deres oprindelse. Jeg skal i det følgende alligevel bruge ordet estlandssvenskere, fordi det trods alt er mere neutralt end f.eks. stammesbrødre i Østerled. 6 Svenskernes befolkningsandel i Est- og Livland var lille. I den første estiske republik blev deres tal gjort op til ca , hvad der svarede til 0,7% af befolkningen på republikkens territorium. I og 1700-tallet var procenttallet nok en smule større, eftersom der foregik en løbende assimilation henimod ertalsbefolkningen, og i visse perioder forekom også udvandring. Det er dog vigtigt at fastholde, at der i nogle områder fandtes en blandet befolkning af svenskere og estere, mens andre, som f.eks. Runö eller Ormsö, var nærmest udelukkende beboet af svenskere, dog fandtes overalt enkelte tyskere, navnligt på herregårdene. Estlandssvenskernes sociale struktur (bønder og skere) svarede stort set til letter- 5 Stikordet estlandssvensk mangler i Ordbok öfver svenska språket utgifven af Svenska Akademien, bd. 1., Lund: C. W. K. Gleerup 1898., her bd. 7, 1925 (i sp. E 740 ndes dog ordet estsvensk med ældste belæg fra 1860). Dækningen af ord fra 1900-tallet er, som bekendt, mindre grundigt end af dem fra de forudgående århundreder. Det ældste belæg, jeg er stødt på, er Jakob Blees: Estlandssvenskarnas historia i korta drag, Stockholm: P. A. Norstedt & Söner A[xel] O[lof] Freudenthal og H[erman] A[lbert] Vendell: Ordbok öfver estländsk-svenska dialekterna (= Skrifter utgifna af Svenska literatursällskapet i Finland, bd. 7), Helsingfors: [Svenska literatursällskapet i Finland] 1886, kunne bruge ordet estländsksvensk, fordi Runö-dialekten (fra Livland) ikke behandles i deres bog (jvf. forordet, s. 6). 6 Jvf. Jürgen Beyer: Should we call the Estonian Swedes of the eighteenth century a national minority, and should we call them Estonian Swedes? On the ideological roots of minority research, i: Terje Anepaio (red.): Ethnical and cultural minorities (arbejdstitel) (= Pro Ethnologia, bd. 15), Dorpat: Estonian National Museum 2003 (i forberedelse); jvf. også Huru böra Finlands svenskar benämnas?, i: Årsbok. Utgiven af Riksföreningen för svenskhetens bevarande i utlandet 1924, s. 118 f.

4 4 Jürgen Beyer nes og esternes, men deres retslige stilling var i hvert fald i teorien en anden. De estlandssvenske områder blev i princippet administreret på tysk som hele Est- og Livland, og det ændrede hverken svenskerne i tallet eller russerne i 1700-tallet noget på. Ingermanland (svarende omtrent til området mellem Estland og Skt. Petersborg) blev i 1617 erobret af svenskerne. Her boede ingen letter og næsten ingen estere, men en blanding af mange andre folkeslag. Estland havde i 1561 frivilligt begivet sig under den svenske krones beskyttelse, og for at kunne udøve denne beskyttelse, måtte svenskerne føre krig i området (mod polakker og russere) i de næste mange årtier. Det endte dog lykkeligt. Ikke blot blev Ingermanland erhvervet i 1617, også Livlands erobring blev afsluttet med hovedstaden Rigas indtagelse i Der manglede bare øen Øsel, som var på danske hænder. Den blev svensk i Hele herligheden varede indtil Den Store Nordiske Krig, hvor de sidste svenske trupper måtte forlade området i Når der i det følgende tales om den svenske tid, er det altså en tid, der ender senest i 1710, men som begynder mellem 1561 og 1645 alt afhængigt af, hvilket område man taler om. Derefter kom 200 år med russisk tid. På trods af gentagne forsøg lykkedes det aldrig Sverige at indlemme Kurland permanent. Derfor handler de følgende sider hovedsageligt om Est- og Livland. Forholdene i Ingermanland var meget anderledes, og derfor inddrages dette område kun på nogle punkter. Jeg har ikke interesseret mig for de store deklarationer om svensk sprogpolitik, men forsøgt at se på enkelte aspekter af det svenske sprogs anvendelse i praksis, nemlig låneord, svensk læsestof i Est- og Livland og sprogene i estlandssvenske kirkebøger. Det er et karakteristisk træk for den svenske ekspansion, at man bortset fra Finland, provinserne erobrede fra Danmark-Norge og til en vis grad Ingermanland ikke forsøgte at udbrede sit sprog. De ganske vidtstrakte tysksprogede provinser (f.eks. Bremen-Verden og Pommern) k lov til at beholde tysk som forvaltningssprog. Est- og Livland blev åbenbart betragtet som tyske i denne sammenhæng, og det til trods for, at der siden middelalderen havde boet en svensk befolkning ved kysten og på øerne. Denne behandling adskilte sig markant fra den, som Skåne, Halland og Blekinge k, hvor uniformitetspolitiken gjaldt endog kirkesproget. Mens der blev ført uniformitetspolitik i alle lande under svensk herredømme, var der dog forskelle på de områder, i hvilke den blev søgt gennemført (religion, retsvæsen, forvaltning, uddannelse, adelens rolle osv.). Desuden nøjedes man i nogle provinser med at indføre de samme

5 Om anvendelsen af det svenske sprog i Estland og Livland 5 bestemmelser som i Sverige, mens man i andre provinser også forsøgte at indføre brugen af det svenske sprog i bestemte livsområder. 7 Svensk ind ydelse på sprogene i Est- og Livland Jeg skal begrænse mig til tre af de sprog, der taltes i Est- og Livland, nemlig til estisk, lettisk og tysk. For livisk ndes der alt for få skriftlige kilder fra den tid, der interesserer os her. Det gælder på sin vis også for de varianter af svensk, nsk og russisk, der taltes af den fastboende befolkning, og frem for alt er de i kilderne meget vanskeligt at adskille fra sprogene i de respektive moderlande. Om tysk skal der siges, at tyskerne i Est- og Livland i middelalderen talte plattysk, og det blev også skrevet. I anden halvdel af 1500-tallet gik man over til at skrive højtysk, men plattysk blev antageligvis talt i lang tid endnu. Normalt siger man på svensk balttysk ( baltendeutsch ) og balttyskar ( Baltendeutsche ). 8 Ordene stammer fra samme miljø som estlandssvensk. Noget ældre er Deutschbalten, og endnu en smule ældre er Balten, men også dette ord er forbundet med et politisk program, denne gang fra 1800-tallet 9 (den tyske betegnelse for sproget giver i øvrigt mere mening end den for befolkningsgruppen; der er nemlig tale om balternes tysk, mens baltikumstyskere ville være den korrekte analogidannelse til estlandssvenskere ). For det 17. og 18. århundredes vedkommende er det klogest at tale om det tyske sprog i Est- og Livland. Det gjorde også August Wilhelm Hupel i sit kendte og meget nyttige Idiotikon Jvf. Stig Örjan Ohlsson: Skånes språkliga försvenskning, bd. 1 2 (disp. Lund) (= Lundastudier i nordisk språkvetenskap, ser. A, bd. 30 og 31), Lund: Walter Ekstrand ; Aleksander Loit: Läänemere provintside riigiõiguslik asend Rootsi suurriigis (1721), i: Enn Küng (red.): Läänemere provintside arenguperspektiivid Rootsi suurriigis 16./ 17. sajandil (= Eesti Ajalooarhiivi toimetised / Acta et commentationes Archivi historici Estoniae, bd. 8 (15)), Tartu: Eesti Ajalooarhiiv 2002, s Stikordet mangler i Ordbok (som i n. 5), bd. 2, R[einhard] Wittram: Deutschbalten und baltische Lande, kap. IV, 2, C og IV, 5, i: Carl Petersen et al. (red.): Handwörterbuch des Grenz- und Auslanddeutschtums, bd. 2, Breslau: Ferdinand Hirt 1936[ 41], s , her S. 144, 146, og s , her s. 198 (disse bidrag tryktes i 1936); samme: Baltische Geschichte. Die Ostseelande Livland, Estland, Kurland Grundzüge und Durchblicke (= Der Göttinger Arbeitskreis, bd. 83), München: R. Oldenbourg 1954 ( med titlen: Geschichte der baltischen Deutschen), s. 8, 224 f.; Wolfgang Laur: Deutsche Orts-, Landes- und Gewässernamen in den baltischen Ländern (= Hamburger Beiträge zur Geschichte der Deutschen im europäischen Osten, bd. 8), Lüneburg: Nordostdeutsches Kulturwerk 2001, s. 52 f. 10 [August Wilhelm Hupel:] Idiotikon der deutschen Sprache in Lief= und Ehstland. Nebst eingestreueten Winken für Liebhaber, Riga: Johann Friedrich Hartknoch 1795 (Repr.

6 6 Jürgen Beyer Paul Aristes bog fra 1981 om det estiske sprogs kontakter med andre sprog indeholder også et kapitel om svenske låneord, 11 hvori han udelukkende opfører ord, om hvilke han mener, at de blev indlånt fra svensk under den svenske tid. Der er i alt 67 ord. Ved en kritisk granskning bliver der kun en håndfuld ord tilbage, som med sikkerhed kan føres tilbage til den svenske tid og til det svenske sprog. Af følgende grunde er min liste over svenske låneord meget kortere end Aristes: Når et ord kun optræder én eneste gang i en skriftlig kilde forfattet af en ikke-ester, betragter jeg det ikke som et låneord, men som en ubehjælpsom oversættelse, der ikke blev optaget af sprogbrugerne. En tekst, hvorfra Ariste har hentet mange af sine belæg, er et prædikenmanuskript fra 1640rne. Det er skrevet af en præst, der var indvandret fra Sverige. Hans stavemåde røber svenske retskrivningskonventioners ind ydelse og adskiller sig på visse punkter fra den tids estiske (dvs. tyske) konventioner (bl.a. y i stedet for ü). 12 Sådant ville jeg dog ikke betegne som et låneord, men som en engangsforeteelse til privat brug. Når en svensk forfatter én gang kom til at skrive et estisk ord forkert, men ellers gennemgående brugte en anden form, ophøjer Ariste fejlskrivningen til et svensk låneord. 13 Når Ariste mener, at ordet Trath i betydningen fulderik, som er belagt fra Reval omkring 1600, er a edt af svensk tratt, så er dertil at sige, at på svensk forekommer ordet i overført betydning åbenbart først 100 år senere, f.eks. i sammensætninger som öltratt. 14 Når Julius Mägiste i sin estiske etymologiske ordbog forklarer Aris- [Leipzig: Zentralantiquariat 1972]), ordbogen udkom oprindeligt i: samme [red.]: Neue Nordische Miscellaneen, bd. 11/12, Riga: Johann Friedrich Hartknoch 1795, s. V XXII, 1 272; tillæg: [August Wilhelm Hupel:] Nachtrag zum Idiotikon der deutschen Sprache in Lief= und Ehstland, sst., bd. 17, 1797, s Paul Ariste: Keelekontaktid. Eesti keele kontakte teiste keeltega (= Eesti NSV Teaduste Akadeemia Emakeele Seltsi toimetised, bd. 14), Reval: Valgus 1981, s : Rootsi laensõnadest eesti vanemas kirja- ja kõnekeeles. Listen er ordnet alfabetisk, hvad der her gør sidehenvisninger over ødige. 12 Der er tale om Laurentius Vigaeus, præst i Karusen (Vik) fra (H[ugo] R[ichard] Paucker: Ehstlands Geistlichkeit in geordneter Zeit- und Reihefolge [sic], Reval: Lindfors Erben 1849, s. 297). Teksten er trykt i: Albert Saareste og A. R. Cederberg (udg.): Valik eesti kirjakeele vanemaid mälestisi a (= Akadeemilise Emakeele Seltsi toimetised, bd. 16), Dorpat: Akadeemilise Emakeele Seltsi kirjastus (repr. (med nogle tillæg) Dorpat: Tartu Ülikool 1992), s Vigaeus (jvf. n. 12) skriver én gang kyrkul (Saareste/Cederberg: Valik (som i n. 12), s. 81) og én gang kyrkio (s. 96), men ellers 29 gange kirk, kir(c)ko, kirkol, kir(c)kul eller kirkust (s ); jvf. Ariste: Keelekontaktid (som i n. 11), s. 150; samme: Rootsi mõjust vanimas eesti kirjakeeles, i: Eesti keel. Akadeemilise Emakeele Seltsi ajakiri 10 (1931), s. 1 11, her s Elof Hellquist: Svensk etymologisk ordbok, bd. 2, Lund: LiberLäromedel [4] 1980, s

7 Om anvendelsen af det svenske sprog i Estland og Livland 7 tes såkaldte låneord fra den svenske tid som enten lån fra middelalderligt svensk eller fra plattysk, forekommer det mig i mange tilfælde at være meget mere indlysende. 15 Når Ariste mener, at et ord sprogligt set kan være lånt fra både plattysk og fra svensk, men svensk forekommer ham at være mere sandsynligt, kan jeg ikke følge ham i de tilfælde, hvor ordet allerede er belagt som plattysk låneord i lettisk fra 1500-tallet. 16 Når han er af den opfattelse, at ordet mark må være lånt fra svensk, fordi det nske markka er lånt derfra, må der siges, at denne konklusion i sig selv næppe er tvingende. Der er tale om en meget gammel mønt- og vægtenhed. Den nske etymologiske ordbog betegner det nske ord som et lån fra germansk, 17 og det kan ifølge andre forskere være kommet til lettisk og estisk allerede i løbet af middelalderen. 18 Når Ariste skriver, at et ord (som det internationale ord persoon) må være et lån fra svensk, fordi det optræder i et o cielt dokument fra den svenske tid, 19 kan jeg ikke tilslutte mig det: I mange tilfælde ndes disse forordninger på svensk, tysk, estisk og lettisk. Når de var udfærdiget i Stockholm, var originalteksten som regel på svensk, men hvis de var givet i Riga eller Reval, var tysk normalt originalsproget. Selv når originalsproget var svensk, kan det ikke udelukkes, at den estiske oversættelse blev lavet på grundlag af den tyske oversættelse. 20 Ariste bygger sin argumentation på en antologi af ældre estiske tekster udgivet i og har ikke gjort sig den ulejlighed at kontrollere, i hvilke redaktioner forordningsteksterne foreligger og hvad der har været det umiddelbare for- 15 Julius Mägiste: Estnisches etymologisches Wörterbuch, bd. 1 12, Helsingfors: Finnisch-Ugrische Gesellschaft 2000 ( ); jvf. også hans metodologiske ræsonnement i: Svenskt eller lågtyskt i den gamla skriftestniskan? Apropå både och-konstruktionen i estniskan, i: Svio-Estonica 1949, s , hvor han kalder Aristes synspunkter om svenske lån for för optimistiska (s. 25). 16 F. eks. Konstantins Karulis: Latviešu etimologijas várdníca, bd. 1 2, Riga: Avots 1992, her bd. 2, s. 131: rota, mod root i Aristes liste. 17 Suomen sanojen alkuperä. Etymologinen sanakirja, bd. 1 3 (= Suomalaisen kirjallisuuden seuran toimituksia, bd. 556; = Kotimaisten kielten tutkimuskeskuksen julkaisuja, bd. 62), Helsingfors: Suomalaisen kirjallisuuden seura og Kotimaisten kielten tutkimuskeskus , her bd. 2, s A. D. Kylstra et al.: Lexikon der älteren germanischen Lehnwörter in den ostsee nnischen Sprachen, bd. 2, Amsterdam og Atlanta: Rodopi 1996, s Ariste: Keelekontaktid (som i n. 11), s. 151 f. 20 Dette synes at have været tilfældet ved nogle samtidige oversættelser til lettisk, jvf. Konstance Kļava: Die Sprache der lettischen juristischen Dokumente vom Ende des 17. Jahrhunderts. Ein Beitrag zur lettischen Sprachgeschichte (= Acta Universitatis Stockholmiensis. Stockholm studies in Baltic languages, bd. 4), Stockholm: Almqvist & Wiksell International Saareste/Cederberg: Valik (som i n. 12).

8 8 Jürgen Beyer læg for den estiske tekst, han refererer til. Han burde være blevet meget forsigtigere i sine analyser af estisksprogede forordninger, efter at Julius Mägiste i 1964 påviste, at forordningernes estiske stednavneformer tit ligger tættere på de tyske end de svenske former. 22 Når et estisk ord først er belagt fra tiden efter midten af 1800-tallet, kan det være blevet indlånt fra svensk på meget forskellige tidspunkter (selvfølgelig lidt afhængigt af lydforholdene), men det kan også være kommet via nsk. Når det svenske ord, Ariste postulerer som kilde, ikke ndes i Ordbok öfver svenska språket utgifven af Svenska Akademien, men der derimod ndes et tilsvarende i Brd. Grimms Deutsches Wörterbuch, er jeg heller ikke tilbøjelig til at tro på et svensk lån. 23 Grunden til, at denne samling af svenske låneord fra den svenske tid svulmede sådan op, kan meget vel være politisk. Ariste støtter sig hovedsageligt på egne arbejder fra 1930rne. I denne tid var det i visse kredse i Estland politisk korrekt at betone de gamle forbindelser til Sverige og at postulere en balto-skandisk enhed. Tyske forskere som jo forfulgte egne kulturpolitiske mål i Baltikum beklagede sig den gang over den livlige svenske kulturpropaganda ved Dorpats Universitet. 24 Jeg antager, at listens overdrevne omfang kan forklares med et ønske om at være 22 Julius Mägiste: Om svenska og svenska 1600-talsbesittningars ortnamn i estniskt skriftspråk, i: Svio-Estonica 17 (1964), s (formen Upsal (ved siden af Upsala) er vist også tysk, s. 133). 23 Ariste forklarer ordet tükk i betydning kanon som lånt af svensk stycke, mens det bortset fra forlyden er identisk med tysk Stück. Ariste mener, at også ordet suurtükk (kanon)er lånt fra svensk, men dette ord ndes ikke i Ordbok (som i n. 5), derimod hos Jacob og Wilhelm Grimm: Deutsches Wörterbuch, bd. 1 16, Leipzig: S. Hirzel , her bd. 10, 4 (1942), sp. 211 (s. v. Stück), hvor der gives eksempler både på grosz stück og vil grosser stück, altså med og uden adjektivbøjning. På lettisk haves lielgabals (liels stor, gabals stykke), men ved de ældste belæg (fra 1600-tallet) blev bestanddelene endnu stavet som to ord (Karulis: Latviešu etimologijas várdníca (som i n. 16), bd. 1, s. 524 f.). 24 A. Frh. Taube og H. Petersen: Estland. III. 3: Kulturpolitik, i: Petersen: Handwörterbuch (som i n. 9), s , her s. 450: Den Mittelpunkt des wissenschaftlichen Lebens bildet die Univ. Tartu, für deren kulturpolit. Ausrichtung die ausgesprochen skand. Kulturorientierung der akademischen Kreise u. die lebhafte schwed. Kulturpropaganda (von Schweden unterhaltene Professur für schwed. Sprache u. Literatur, wiss. Kongresse, Sommerkurse, wiss. Zeitschrift Svio-Estonica u. a. m.) in hohem Maße bestimmend sind. Besonders gilt dies von der Geographie u. Geschichtswissenschaft, in denen man die geogr. Zugehörigkeit E[stland]s u. des Ostbaltikums zu einem sog. Balto-Skandia zu erweisen sucht (so Edg. Kant), bzw. die geschichtlichen, vor allem kunstgeschichtlichen Gemeinsamkeiten zwischen Schweden u. E[stland] herausarbeitet, was bisweilen ein gewisses Bagatellisieren dt. Kulturein üsse u. Leistungen im Ostbaltikum zugunsten von angeblich skandinavischen (Einführung von Begri en wie Ostseekultur u. Ostseekunst ) mit sich bringt. Aus ähnlichen Motiven vertritt die estn. Vorgeschichtsforschung die These von der schon in der Vorzeit bestehenden westlichen Kulturorientierung u. einer auch ohne die dt. Sicherung des Gebietes bereits vorhandenen Abgrenzung gegen Osten (dette bidrag tryktes i 1938).

9 Om anvendelsen af det svenske sprog i Estland og Livland 9 politisk korrekt. Derfor forsøger Ariste at datere så mange ord som muligt til den gode, gamle svenske tid en tid, der i den populære estiske historieskrivning nærmest har status af en guldalder. Her er ikke plads til at diskutere alle af Ariste postulerede svenske låneord. Jeg skal begrænse mig til et eneste, küüt, som rejser mange interessante spørgsmål ere, end jeg kan svare på. De svenske ord skjut, skjuts, skjus eller skjutsa optræder også i mange sammensætninger som skjutshäst, skjutspenning osv. Ordene har ere betydningsnuancer, men her interesser den betydning, der har med bønder at gøre, som skal holde heste parat til transport af post eller vigtige personer. Skiut- er af nordisk oprindelse. Der kan ikke konstateres nogen ind ydelse fra plattysk eller højtysk. 25 Ordet blev aktuelt i Est- og Livland med etableringen af et postvæsen omkring Det har ført til det tyske ord Schüße eller Schieße. I Est- og Livland optræder ordet både med ü og med ie, dvs. med Entrundung, som den er kendetegnende for en del tyske dialekter. 27 Det gængse tyske ord for sagen er Vorspann (jvf. dansk forspa(æ)nd), og i selve Tyskland kendte man slet ikke til det svenske låneord Schüße. Ordet optræder i mange sammensætninger og a edninger, hvad der vidner om, at det blev ittigt brugt. Således har man Kronsschüße, Schüßkerl, Schüßbauer, schüßen, Schüßpferd, Schießordnung, Schießung, Schießerei osv. 28 På estisk blev det svenske ord til küüt (belagt ). Også fra dette ord ndes mange a edninger; et af dem (küüditamine) bruges f.eks. om stalintidens deportationer. Endelserne skal ikke interessere os her (fordi de varierer på svensk), men begyndelsen. På estisk foretrækker man kun at have én konsonant som forlyd; derfor hedder ordet ikke *sküüt. Det estiske ord forudsætter en svensk udtale i retning af [sky:t], mens det tyske 25 K. F. Söderwall: Ordbok öfver svenska medeltids-språket, bd. 2, Lund: Berlingska boktryckeri- och stilgjuteri-aktiebolag , s ; supplement (Lund ), s. 734 f.; Elias Wessén: Notes pour servir à l histoire de quelques mots suédois, in: Acta philologica scandinavica 1 ( ), s , s : skjuts, skjutsa; Hellquist: Svensk etymologisk ordbok (som i n. 14), s. 939; Ordbok (som i n. 5), bd. 26, 1973, sp. S 4197, Der ndes delte meninger om de svenske ords alder og indbyrdes sammenhæng. 26 Ang. postvæsenet jvf. Enn Küng: Kullerposti ja reisijateveo sisseseadmine Eesti- ja Liivimaal 17. sajandi esimesel poolel, i: samme: Läänemere provintside arenguperspektiivid (som i n. 7), s Werner König: Dtv-Atlas zur deutschen Sprache. Tafeln und Texte, München: Deutscher Taschenbuch Verlag ( ), s Hupel: Idiotikon (som i n. 10), s. 204, 213; W. von Gutzeit: Wörterschatz der deutschen Sprache Livlands, 4 bd. og 5 supplementer, Riga: N. Kymmel [uafsluttet], her bd. 3, s. 114 f., Saareste/Cederberg: Valik (som i n. 12), s. 289.

10 10 Jürgen Beyer Schüße 30 leder snarere tanken på en svensk kilde, der udtales [þy:ts]. Der synes ikke at være sket en senere ændring af forlydens udtale på estisk, men der er selvfølgelig en mulighed for, at sch blandt Est- og Livlands tyskere blev udtalt som [sx] eller [sk]. 31 Ordet küüt kan selvfølgelig også være kommet via nsk. På nsk ndes der belæg for kyyti siden Det er mindre sandsynligt, at ordet blev lånt via estlandsvensk, eftersom den estlandssvenske udtale ville have været [skju:t] eller [skjy:t]. 33 På lettisk har man derimod škútis ( Schüße ) og škútnieks ( Schießkerl, Schüßbauer ). 34 Lettisk kender ikke nogen [y]-lyd. Ved plattyske ord, der blev indlånt i lettisk, blev [y:] til [u:] og [y] til [i]. 35 Sandsynligvis gælder det også for lån fra svensk, men måske blev svensk u dengang af nogle endnu udtalt [u]. Fordi palataliseringen af k i lettisk tilsyneladende er en ung foreteelse, åbner det lettiske ord vejen for en rekonstrueret svensk udtale som [þkjy:t] eller [þky:t], muligvis også [þkju:t] og [þku:t], men ikke [þy:t] eller [þu:t]. Selvfølgelig er det også tænkeligt, at det estiske og det lettiske ord er overtaget fra en tysk form. Dette var et eksempel på et ord, som virkelig kom i praktisk anvendelse både på lettisk, estisk og tysk. Der var jo tale om en ret upopulær sag, der berørte store dele af befolkningen. Det er mest sandsynligt, at ordet blev lånt til alle tre sprog omtrent samtidig, nemlig da selve sagen blev indført omkring 1630 (men kun den tyske form Schüßerei synes at være belagt uden for sammensætninger ved denne tid, ikke engang svensk skjuts). Skyldes forskellene måske, at ordet blev lånt fra forskellige dialektområder eller fra forskellige sociale grupper (f.eks. det tyske ord i generalguvernørens kancelli og de estiske og lettiske fra menige soldater, der skulle transporteres)? Nemmere end ved lånene til lettisk og estisk er det med dem til tysk, fordi her ndes mange skriftlige kilder fra lovgivningen og administrationen. 30 Allerede de ældste belæg fra omtrent 1630 har Sch-, jvf. von Gutzeit: Wörterschatz (som i n. 28), bd. 3, s Også plattyske låneord synes at tyde på, at sch i Est- og Livland udtaltes anderledes i middelalderen end i moderne højtysk, således har schorstên ført til korsten på estisk og til skurstenis på lettisk. For udtalen af sch/sk i middelnedertysk jvf. også Agathe Lasch: Mittelniederdeutsche Grammatik (= Sammlung kurzer Grammatiken germanischer Dialekte, bd. 9), Halle: Max Niemeyer 1914, s Suomen sanojen alkuperä (som i n. 17), bd. 1, s. 468 f. 33 I nogle dialekter fra den sydlige del af det estiske sprogområde ndes iøvrigt formen kiut (kjuut) (Valdek Pall: Väike murdesõnastik, bd. 1, Reval: Valgus 1982, s. 238), men disse områder ligger langt fra det estlandssvenske bosættelsesområde. Det er også muligt, at formerne skyldes lydforandringer i disse dialekter. 34 Jvf. også Karulis: Latviešu etimologijas várdníca (som i n. 16), bd. 2, s Venlig meddelelse fra Ineta Balode (Riga).

11 Om anvendelsen af det svenske sprog i Estland og Livland 11 Det er dog svært at udtale sig om, hvilken betydning disse ord havde for den almindelige sprogbrug. Et af resultaterne (eller også midlerne) af den svenske uniformitetspolitik ved slutningen af 1600-tallet var kodi ceringen af verdslig ret og kirkelig praksis. Ikke blot kirkeloven fra 1686 og kirkeritualet fra 1693, men også landsloven, stadsloven og søloven blev oversat til tysk, ikke mindst med henblik på anvendelsen i Est-, men frem for alt i Livland. Når man tager f.eks. kirkeritualets oversættelse, der blev trykt i Riga, sandsynligvis i 1708, så ser man allerede på titelbladet følgende vending: welcher gestalt Der GOttes=Dienst mit Christlichen Ceremonien und Kirchen=Gebräuchen in unseren Schwedischen Versammlungen gehalten und verrichtet werden soll. 36 En læser, der ikke behersker svensk, vil nok ikke kunne gætte sig til, at in unseren Schwedischen Versammlungen (uti wåra Swenska Församlingar) skal betyde bei den Kirchengemeinden in Schweden. Samme billede ser vi i tidens forordninger. De blev givet på svensk i Stockholm og sendt som svensksprogede tryk til de oversøiske provinser, hvor de oversattes til de lokale sprog, som man mente, var passende til lejligheden. 37 Åbenbart har man ikke haft øje for, at der ville have været stordriftsfordele at høste, hvis oversættelsen til tysk var blevet lavet af et tysk kancelli i Stockholm som det var praksis i København, i stedet for blev oversættelserne lavet hos guvernementsforvaltningerne i de enkelte provinser. Ved slutningen af den svenske tid udkom der i Livland trykte samlinger af sådanne forordninger med titlen Lie ändische Landes=Ordnungen Nebst darzu gehörigen Placaten und Stadgen 38. Det tyske ord Stadgen står ikke i ordbøgerne, 39 men vi kan jo gætte os til, at det må være en tysk pluralisform til det svenske stadga. 40 Udtaltes det mon [þtadgen] eller [stadgen]? Jeg vil her nøjes med at påpege, at denne oversættelseslitteratur er en nærmere undersøgelse værd og vil blot præsentere enkelte iagttagelser: Overleveringen er meget mere omfangsrig end ved estisk- og lettisk- 36 Hand=Buch / Worinnen verfasset ist / welcher gestalt Der GOttes=Dienst verrichtet werden soll. Verbessert und vermehret in Stockholm / im Jahr übersehen im Jahr und nunmehro nach der neuen Kirchen=Ordnung eingerichtet im Jahr Aus dem Schwedischen in das Teutsche übersetzet im Jahr 1708, Riga: Georg Matthias Nöller [1708?]. 37 Jvf. også Rainer Brüning: Herrschaft und Ö entlichkeit in den Herzogtümern Bremen und Verden unter der Regierung Karls XII. von Schweden (= Schriftenreihe des Landschaftsverbandes der ehemaligen Herzogtümer Bremen und Verden, bd. 5) (disp. Hamborg), Stade 1992, s. 38 f. 38 Riga: Georg Matthias Nöller I von Gutzeits uafsluttede ordbog (som i n. 28) mangler alle ord begyndende med st-. 40 Singularisformen var lig med den svenske, jvf. Stadga und Verordnung [1695], i: Lie ändische Landes=Ordnungen, Riga: Georg Matthias Nöller 1707, s. 603.

12 12 Jürgen Beyer sprogede forordninger fra den svenske tid. Ved de af Ariste citerede estiske tekster kunne man tit have en mistanke om, at et bestemt ord kun optræder denne ene gang. Ved de tyske oversættelser af svenske love og forordninger blev der i det mindste skabt en skriftlig tradition. Man kan selvfølgelig a ærdige det hele som dårlige oversætteres ubehjælpsomhed, men mig forekommer det snarere at være udsprunget af et ønske om at følge originalen så nøje som muligt. Der er trods alt tale om love og andre foreskrifter, og det går jo ikke an at lave om på kongens ordre, bare fordi det lyder bedre på tysk. Lignende forhold synes i øvrigt at have gjort sig gældende ved den plattyske oversættelse af Jyske Lov til brug i hertugdømmet Slesvig. 41 Navne på svenske institutioner blev tit ikke oversat eller kun tilpasset det tyske bøjningssystem, f.eks. Lehns=Nembd= oder Vierdings= Männer, ausserhalb Reichs (utrikes), Lagmänner osv. 42 Det gælder også for et ord som herred: Härad, Härads=Ting, Härads=Hö dinge osv. 43 Man viste åbenbart ikke, at der i det mindste i hertugdømmet Slesvig brugtes det tyske ord Harde. 44 Disse oversættelser må have været delvis ubegribelige for læsere, der ikke forstod svensk. En vis del af de højere embedsmænd var jo svenske, og de talte måske selv tysk på en lignende måde, men hvordan mon de lettiske og estiske bønder forstod indholdet, når deres præst fra prædikestolen læste en hjemmelavet oversættelse af den tyske tekst op? Det er værd at bemærke, at denne svensk-påvirkede juridiske sprogbrug i Est- og Livland nærmest udfoldede sig på jomfruelig mark. Etableringen af det svenske overherredømme foregik stort set samtidig med den proces, der førte til, at plattysk blev erstattet af højtysk som forvaltningssprog. Naturligvis var den svenske politik ikke årsag til denne forandring den foregik overalt, men den nye svensk-påvirkede terminologi behøvede ikke slås med et etableret højtysk retssprog i den est- og livlandske forvaltning. Denne form for oversættelse adskiller sig markant fra datidens oversættelsespraksis af f.eks. opbyggelig litteratur eller nyhedsblade. 41 Das jütsche Low; aus dem Dänischen übersetzt von Blasius Eckenberger. Mit einer hochdeutschen Uebersetzung, den Artikeln Tord Degns und einigen Anmerkungen, udg. v. N. Falck, Altona: Johann Friederich Hammerich Lie ändische Landes=Ordnungen (som i n. 40), s. 604 f. 43 Lie ändische Landes=Ordnungen (som i n. 40), s. 604 f. 44 Grimm: Deutsches Wörterbuch (som i n. 23), bd. 4, 2 (1877), sp. 473; Karl Schiller og August Lübben: Mittelniederdeutsches Wörterbuch, bd. 2, Bremen: J. Kühtmann 1876, s. 244; Agathe Lasch et al.: Mittelniederdeutsches Handwörterbuch, bd. 2, Neumünster: Karl Wachholtz , sp. 280.

13 Om anvendelsen af det svenske sprog i Estland og Livland 13 Som bekendt var 1600-tallets svensk stærkt påvirket af tysk, og det gælder ikke mindst forvaltningssproget. Derfor er det ikke nemt at afgøre, om også helt normale tyske begreber er tilbageoversættelser fra svensk eller om de er upåvirket af svensk sprogbrug. Ved en nærmere granskning af disse oversættelser burde man også forsøge at di erentiere mellem forskellige kategorier af lån fra svensk. Én ting er at give et nyt embede et nyt navn, men det er en helt anden sag at anvende tyske ord i den betydning, de har på svensk (f.eks. Versammlung i stedet for Gemein(d)e). De svenske ord tryktes gennemgående med gotisk skrift, mens ord af latinsk eller fransk oprindelse sattes med antikva. Dette svarede til tidens typogra ske konventioner. Som undtagelse kan nævnes, at ordet Stadga både optræder med latinsk og med gotisk skrift. Trykkeren, der ikke nødvendigvis forstod meget svensk, var måske ikke sikker på, hvad det var for et ord. Der synes men dette har jeg ikke undersøgt i detaljer at være forskel i sprogbehandlingen blandt guvernementsforvaltningerne i Riga og Reval. En af grundene til dette kan være, at Estland og Livland havde forskellig juridisk status. Estland havde frivilligt begivet sig under den svenske krones beskyttelse, mens Livland var blevet erobret. Dette betød, at det estlandske ridderskab i større grad end det livlandske kunne modsætte sig forsvenskningspolitiken. Ikke alle love og forordninger, der oversattes på den ene eller anden måde i Riga, var også gældende i Estland. Også dette afsnit skal jeg afslutte med et forvirrende eksempel: En forordning om strandede skibe fra 1697 blev trykt på svensk i Stockholm 45 og på tysk i Reval. 46 Fra årtierne omkring 1800 ndes et nyt tryk af denne forordning. Desværre mangler titelbladet, men trykket indeholder, i denne rækkefølge, en tysk oversættelse, den svenske original og en estisk oversættelse. 47 Den svenske tekst følger originalen bogstav for bogstav, der ndes kun ganske få ubetydelige afvigelser (som Wiisare i stedet for Wijsare ). Den tyske version derimod er kraftigt moderniseret, både i 45 Kongl. May:tz PLACAT Och Påbudh / Angående Öfwerwåld och Röfwerij / som föröfwas på Skeppzbrutne och strandade Fahrkostar. Datum Stockholm den 6 Decemb , Stockholm: Sal. Wankijfs Enckia [1697]. 46 Ihrer Königl: Majest: PLACAT und BEFEHL / Angehende Gewalt und Räuberey / so an Schi sbruch gelittenen und gestrandeten Fahrkosten [sic] verübet wird. Datum Stockholm den 6. December 1697., Reval: Christoph Brendeken u. å. 47 Det Estiske Historiske Arkiv, Dorpat (Eesti Ajalooarhiiv, i det følgende forkortet EAA): , fol. 186r 190v. Det er hidtil ikke lykkedes at nde et tryk med titelblad i samlinger af forordninger fra Est- og Livland. Eftersom eneste ngerpeg for dateringen er typogra en, er det nærmest som at lede efter en nål i en høstak.

14 14 Jürgen Beyer retskrivningen og i sprogbruget. Sandsynligvis er der snarere tale om en ny oversættelse end om en gennemgribende revision af den gamle. En række af de alt for håndgribelige oversættelseslån fra svensk er blevet erstattet med mere almindelige tyske ord (f.eks. Fahrzeuge i stedet for Fahrkosten ). Der kendes i dag ingen original fra 1697 af den estiske oversættelse. 48 Hvorfor blev denne forordning med dens trusler om drakoniske stra e genoptrykt 100 år senere, fortsat undertegnet Datum Stockholm den 6 Decemb CAROLUS.? Blev den svenske tekst trykt med 1600-tallets retskrivning, fordi den var originalen, men havde ringe praktisk betydning i modsætning til den tyske? Eller var den svenske tekst vigtig, fordi denne forordning i høj grad vedrørte den svensksprogede kystbefolkning? Omkring 1800 begyndte man i øvrigt i Estland at trykke visse forordninger i svenske oversættelser, når de havde betydning for estlandssvenskerne. Svensk læsestof i Est- og Livland i og 1700-tallet Der haves et betydeligt antal svensksprogede tryk fra Est- og Livland, noget som man ikke kender fra Pommern eller Bremen-Verden i dette omfang. 49 Hvem blev de læst af? Der ndes også visse svenske håndskrifter med tilknytning til Est- og Livland. 50 Her er der tænkt på tekster af mere litterær karakter, altså ikke på administrationens arkiverede papirproduktion, men eftersom jeg kun kender til forholdsvis lidt litterært læsestof i håndskreven form, skal jeg i det følgende kun behandle trykte skrifter. Desuden opererer jeg med endnu en begrænsning: Jeg har koncenteret mig om tekster, der blev trykt i Est- og Livland. Naturligvis må det antages, at svensksprogede standardværker som bibeloversættelsen eller Johann Arndts andagtsbøger var tilgængelige i hele det svenske sprogområde. Desuden ndes der bøger, som blev trykt i Sverige, men som sikkert også var beregnet til bogmarkedet i Est- og Livland, 51 men for at kunne søge titlerne på en nogenlunde syste- 48 Udgivet med enkelte læsefejl i: Saareste/Cederberg: Valik (som i n. 12), s Fra Greifswald haves en del svensksprogede tryk, men først fra anden halvdel af tallet. 50 Jvf. Per Wieselgren: Gamla svenska dikter i Tallinn, i: Svio-Estonica 1936, s F.eks. Andreas B. Hasselqwist: Bättrings Basuun: Vthbläst / Vthi Trettijo Christelige Fredags=Predijkningar / ibland dhen Christlo ige Swänska Försambling vthi Revalz Domkyrckia / Öfwer / Dhen Helige och Märckelige / Proph. Jonam, Stockholm: Hendrich Keyser 1680.

15 Om anvendelsen af det svenske sprog i Estland og Livland 15 matisk måde, har jeg begrænset mig til de bøger, der blev trykt i Est- og Livland. Det foregik i ganske få byer: 52 I Riga er der blevet trykt bøger uafbrudt siden Det første svenske tryk stammer fra året 1621, dvs. umiddelbart efter erobringen. I Dorpat var der et trykkeri fra 1631 til 1656 og fra 1690 til Derefter yttede det med universitetet til Pernau og fungerede dér i ti år. Først i 1789 kom der igen et bogtrykkeri til Dorpat, men det trykte ikke på svensk. I Reval har der været bogtrykkerier uafbrudt siden Pernau havde et trykkeri fra 1699 til Det var universitetstrykkeriet fra Dorpat, som var yttet dertil pga. Den Store Nordiske Krig. I Oberpahlen blev der trykt bøger fra 1766 til 1788, men ikke på svensk. 54 Det samme gælder for Salisburg for årene 1782 til 1785 og for Rujen i tiden fra 1785 til Jeg vil også nævne Narva, selv om det lå i Ingermanland og ikke i Estland. Her virkede en bogtrykker i årene 1695 til Fra det kurlandske Mitau kendes også et svensk tryk (fra 1702), der blev til i en af de perioder, hvor byen var besat af svenskerne. Det er værd at fastholde, at i alle disse byer fandtes der kun ét bogtrykkeri ad gangen, bortset fra Riga ved slutningen af 1600-tallet samt Riga og Reval ved slutningen af 1700-tallet, hvor der fandtes to bogtrykkerier samtidig. 56 Jeg har i min undersøgelse også inddraget tryk, som der kun ndes belæg for i arkivalier eller ældre bibliogra er, men for hvilke der ikke kendes et eksemplar idag. Derfor er det muligt, at min samling også rummer enkelte bibliogra ske spøgelser, og selvfølgelig er den, som enhver bibliogra, næppe komplet. 57 Kun en brøkdel af den est- og livlandske bogproduktion udkom på svensk. Denne brøkdel kan beregnes på forskellige måder. 52 Trykkeriejernes navne og virksomhedsperioder er sammenstillet for den Estiske Republiks territorium hos Endel Annus: Boktryckerierna i Estland , i: samme og Esko Häkli (red.): Den estniska boken genom seklerna. Bokhistoriska uppsatser (= Helsingin yliopiston kirjaston julkaisuja / Helsingfors universitetsbiblioteks skrifter, bd. 57), Helsingfors: Helsingfors Universitetsbibliotek 1995, s. 190 f. 53 Arend Buchholtz: Geschichte der Buchdruckerkunst in Riga , Riga: Müllersche Buchdruckerei Liivi Aarma: Põltsamaa vanemad trükised, i: Jaan Eilart (red.): Raamatulooline Eesti. Kodumaa tundmise allikad, Dorpat: Eesti Raamatu Aasta Peakomitee 2000, s Arend Buchholtz: Gustav Bergmanns in Salisburg und in Ruien erschienene Drucke, Riga: W. F. Häcker Det gælder årene og fra 1777 i Riga og i Reval (Buchholtz: Geschichte (som i n. 53), s , 224 f.; Annus: Boktryckerierna (som i n. 52), s. 191). 57 Der refereres til den i note 1 bebudede bibliogra.

16 16 Jürgen Beyer 1) Det samlede antal af trykte ark (altså nærmest kvadratmetertallet af papir, som er blevet forsynet med svensk, tysk, latinsk osv. tekst). Hvis man regner på denne måde, indtager den estiske og lettiske produktion en vigtig plads i hvert fald i 1700-tallet, fordi nogle af de kirkelige standardværker på disse sprog både var omfangsrige og blev trykt i høje oplag. 58 2) Det samlede antal bøger produceret (altså en beregning på baggrund af oplag, ikke omfang). 3) Det samlede antal titler på et givent sprog. Her kan man a) blot betragte titelbladets sprog eller det sprog, som bogen hovedsageligt er skrevet på. b) også medregne alle de tryk, der indeholder svenske tekster af en eller anden art, f.eks. gratulationsdigte. Jeg har holdt mig til mulighed 3a), ikke fordi den er den nemmeste, men fordi den er den eneste, der kan gennemføres, eftersom der mangler detaljerede oplysninger om mange af trykkene. 59 For at kunne beregne den svenske andel af bogproduktionen, må man kende det samlede antal af alle tryk, der udgik fra et bestemt trykkeri. Her ndes der kun nogenlunde pålidelige tal for to byer: Ved universtitetstrykkeriet i Dorpat/Pernau 60 var 3,7% af bøgerne på svensk (med stigende tendens). 11% var på tysk (også med stigende tendens). Resten tryktes næsten udelukkende på latin. 3,7% lyder måske af lidt, men udtrykt på en anden måde, var en erdedel af de folkesproglige tryk a attet på svensk. For Reval gælder mine tal for perioden fra 1634 til 1716 (altså nogle få år ind i den russiske tid). 61 Her var 4,3% af trykkene på svensk. Det lyder 58 Jvf. V[oldemar] Miller: Raamat Rootsi koloniaalvõimu perioodil, i: Eesti raamat Ajalooline ülevaade, Reval: Valgus 1978, s , her s Jeg har også medtaget ordbøger (uanset titelbladets sprog), selv om højst halvdelen af teksten vil være på svensk. Ordbøger kendes kun fra Riga. 60 Tallene gælder for trykkeriets hele produktion, som den er sammenstillet hos Ene-Lille Jaanson: Tartu Ülikooli trükikoda Ajalugu ja trükiste bibliograa a / Druckerei der Universität Dorpat Geschichte und Bibliographie der Druckschriften, Dorpat: Tartu Ülikooli Raamatukogu Tallene er hentet fra Kyra Robert: Tallinna 17. sajandi trükised, i: samme: Raamatutel on oma saatus. Kirjutusi aastaist , Reval: Eesti Teaduste Akadeemia Raamatukogu 1991, s. 5 19, her s. 12. Hun kendte dengang til 26 svenske tryk og 607 tryk i det hele taget fra Reval. Hun oplyser desværre ikke bøgernes titler. Bibliogra en i tillægget til den planlagte monogra artikel opfører p. t. 32 svenske tryk indtil 1716, men da der er ikke gjort noget forsøg på at lave en bibliogra over samtlige revaltryk, hvor der givetvis også vil kunne ndes yderligere titler på andre sprog end svensk, overtages Roberts tal i den antagelse, at hun havde søgt lige grundigt efter bøger på alle sprog.

17 Om anvendelsen af det svenske sprog i Estland og Livland 17 nærmest som i Dorpat, men når man kun ser på de folkesproglige tryk, er billedet et helt andet: 7% på svensk, 10% på estisk og 83% på tysk. Hvilket slags litteratur blev der trykt på svensk i den svenske tid? Her kan der konstateres visse forskelle mellem trykkerierne. Fra Dorpat kendes 44 svensksprogede tryk. To tredjedele (29) er lejlighedsskrifter (ligprædikener, bryllupsgratulationer osv.). 4 tryk behandler universitetsformalia (f.eks. tiltrædelse af rektoratet), 3 udkom i anledning af begivenheder i kongehuset (død osv.), 5 er digte, for hvilke anledningen er uklar. Fra Pernau haves 7 svenske tryk. 2 gange drejer det sig om en magisterpromotion, 3 gange om tiltrædelse af rektoratet, der er én ligprædiken og én bryllupsgratulation. Fra Reval kendes 32 svenske tryk. Spredningen er meget bred. I ingen gruppe er der mere end re tryk, og der ndes også enkelte katekismer. Fra Riga haves lidt ere, nemlig 37 tryk: 3 almanakker, 5 bøger fra Gamle Testamente, 62 2 opbyggelige bøger, 1 skrift med krigsnyheder, 3 ordbøger, 8 lejlighedsskrifter og 10 forordninger. Dertil kommer 5 tryk, som jeg vil kalde for tryk for soldater (lignende ndes i øvrigt også på nsk fra Riga beregnet til den svenske garnisons nske soldater eller til deres børn). Fra Narva er der bevaret 13 tryk: én ligprædiken, én lille katekismus på svensk og russisk, én gang drejer det sig om kongens navnedag, en anden gang om krigspropaganda, dertil kommer 6 lokale hhv. regionale forordninger og 3 formularer. Forordningerne og formularerne ndes ofte på svensk og tysk. De svensksprogede forordningers andel kan sandsynligvis forklares med det faktum, at Narva lå i Ingermanland. Ud fra dette mønster kan der siges følgende om svenske bøger fra Estog Livland fra den svenske tid: På nær ganske få undtagelser var titlerne ikke beregnet for bogmarkedet i Sverige eller Finland. Adressaterne var de svenskere, der opholdt sig i Est- og Livland (og i Ingermanland). Det var dels dannede mennesker som embedsmænd og præster (fra dem stammer i øvrigt mange af lejlighedsskrifterne), men dels også de her stationerede soldater. Estlandssvenskerne synes ikke at have været blandt bogtrykkernes målgrupper, bortset fra enkelte katekismer og et meget interessant tryk, den eneste svensksprogede bekendtgørelse, som jeg har set fra Estland. Statholderen i Reval meddeler i december 1681 de estlandssvenske bønder, at de skal ind nde sig på et bestemt tidspunkt 62 Jvf. også Isak Collijn: Ett samlingsband svenska bibelböcker tryckta i Riga 1632, i: Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen 26 (1939), s

18 18 Jürgen Beyer for at fremvise deres privilegier, som de havde lavet så stor opstandelse over. 63 Efter Den Store Nordiske Krig ser billedet helt anderledes ud. I Dorpat, Pernau og Narva fandtes der ingen trykkerier mere. I Riga blev der ikke længere trykt på svensk. Tilbage bliver altså kun Reval. Mellem 1718 og 1726 tryktes der pludseligt mere end et dusin bøger, der var beregnet til det svenske marked! Der var tale om rigtige bøger, omend ikke særligt tykke (for det meste mellem 30 og 130 sider). Hvordan kan dette forklares? Ret enkelt: Der var tale om pietistisk litteratur (bl.a. af Philipp Jakob Spener og August Hermann Francke), som det o cielle Sverige dengang ikke var så glad for. Disse bøger skulle altså smugles ind i Sverige. 64 Efter 1726 bliver billedet meget mere ensartet: Man trykker på svensk: katekismen, salmebogen, ABC-bogen og i 1797 en forordning. Disse bøger var rettet mod den fastboende svensktalende befolkning, altså ved kysterne, på øerne og i Reval. Billedet for de nsksprogede tryk er ikke så forskelligt fra dette. Der kendes katekismer og ABC-bøger, dog ingen salmebog, men derimod en Bibel. Disse bøger var dels tiltænkt den nske befolkning i Reval og Ingermanland, men frem for alt befolkningen i de dele af Finland, der kom under russisk overherredømme efter 1721 hhv I 1700-tallet er nsksprogede tryk fra Est- og Livland dog ikke længere forbundet med Sverige. Hidtil har jeg næsten ikke nævnt tal for trykkene fra 1700-tallet. Det er nemlig vanskeligt, eftersom oplysningerne tit stammer fra arkivaliske kilder, der lader mange detaljer ubelyst. Åbenbart havde man altid katekismen, salmebogen og ABC-bogen på lager og trykte et nyt oplag, når lageret var ved at blive brugt op. 65 Dette mønster, der kan udlæses af bogtitlernes bibliogra ske beskriv- 63 Hans Kongl. Maytt. till Swerige förordnade Ståtthållare på Re e=slått / Så och Præsident uthi dhen Kong[l]. Borg=Rätten der sammastädes Johan Christo er Scheding GIör härmed witterligit [undertegnet:] Gifwit på Re e Slått / den 12. Decembr Johan Christo Scheding., [Reval: C. Brendeken 1681]. 64 Jvf. Ove Nordstrandh: Den äldre svenska pietismens litteratur (disp. Lund) (= Samlingar och studier till Svenska kyrkans historia, bd. 26), Stockholm: Svenska kyrkans diakonistyrelses bokförlag 1951, s , 84 92, , , 167 f., 174 f., 259 f.; Liivi Aarma: Rääveli traktaadid, i: Raamat on Eesti biblioo ilia ja raamatuajaloo almanahh 1 (2000), s Jvf. Verzeichniß der Bücher, welche in meiner O cin gedruckt sind [af Johann Gottfried Minuth, Reval, ] (EAA: , fol. 6r), som nævner en svensk ABC-bog blandt de titler, der altid haves på lager.

19 Om anvendelsen af det svenske sprog i Estland og Livland 19 ning, er dog ikke hele historien. Hvis man inspicerer bøgerne selv, kan det nemlig føre til overraskelser. Det viser sig, at salmebogsudgaverne (Reval 1742 og 1767) og långkatekesen, Olaus Svebilius forklaring af Luthers lille katekismus, (Reval 1731) stærkt afviger fra de i Sverige foreskrevne standardudgaver. De bærer tydeligt præg af pietistisk, hvis ikke herrnhutisk bearbejdelse (bodskamp, blodmystik). Selv om kirkeloven fra året 1686 fortsat var gældende, tillod man sig i Estland at redigere kraftigt i de kirkelige håndbøger. Det må undre des mere, fordi disse bøger kun skulle bruges af et par tusinde mennesker. I Estland blev litteraturen fra moderlandet altså ikke blot passivt reciperet, men en eller anden præst gik i gang med at lave kraftigt om på den. Hvad angår sproget, så synes både salmebogen og katekismen gennemgående at være skrevet på rigssvensk uden in ydelse fra de estlandssvenske dialekter, der adskilte sig markant fra rigssproget. Desværre er der her ikke plads til at diskutere, hvordan katekismen og salmebogen blev brugt blandt Estlandssvenskerne. Der kan dog siges så meget, at der at dømme fra kirke- og visitatsbøger siden ca med sikkerhed var et stort behov for katekismen, selv på de mest afsides liggende øer. Om det svensksprogede læsestof fra og 1700-tallet kan der konkluderes følgende: Trykproduktionen var rettet mod den herboende svenske befolkning, ikke mod læsere i Sverige eller Finland. Efter Den Store Nordiske Krig var kun de egentlige estlandssvenskerne ved kysten, på øerne og i Reval tilbage, men før krigen fandtes her åbenbart et ret betydeligt antal embedsmænd, soldater og lykkeriddere. De egentlige estlandssvenskerne k sandsynligvis først umiddelbart inden krigen betydning som aftagere af svensksprogede tryk. Rigtigt overraskende er dette mønster for den svensksprogede bogproduktion i Est- og Livland ikke. Det passer til det, som man ville forvente som læsestof for de pågældende sociale grupper, men med én undtagelse: Fra Riga kendes almanakker for årene 1629, 1630 og 1631, men ellers ikke. Måske kan man forklare det på følgende måde: Før Den Store Nordiske Krig hjalp de svenske borgelige og adelige sig med tyske almanakker. At de svenske bønder og skere efter krigen åbenbart ikke havde brug for almanakker, kan skyldes, at almanakker i modsætning til hvad forskningen om svenske, danske eller tyske forhold antager stod et trin højere end katekismen, salmebogen og ABC-bogen på de absolut nødvendige bøgers behovspyramide. At det forholder sig sådant, synes at blive be-

20 20 Jürgen Beyer kræftet af det faktum, at også de estisksprogede almanakker dukker forholdsvis sent op. Sprogene i estlandssvenske kirkebøger De følgende iagttagelser hviler på en gennemgang af kirkebøgerne for Ormsö for årene 1690 til På Ormsö boede på denne tid udelukkende svenskere, hvis man ser bort fra de to herregårde, der fandtes på øen. Den ældste bevarede kirkebog omfatter årene 1690 til 1710, altså slutningen af den svenske tid. 66 Det er dog lidt problematisk at kalde dette for den ældste kirkebog, selv om bemærkninger i en visitatsbog fra nogenlunde passer til denne bog. Bogens indbinding stammer fra første halvdel af 1900-tallet og blev åbenbart foretaget på det, der idag hedder Det Estiske Historiske Arkiv, eftersom bogen ser ud som en del andre kirkebøger. Man kan da formode, at indbindingen er sket på en professionel måde, og at der ikke blev ændret på bogens indhold ved denne lejlighed. Sådant må dog være sket på et eller andet tidspunkt efter 1741, for et dokument fra netop dette år ndes fordelt på to forskellige steder i bogen. 68 Selv om antegnelserne om dåb, vielser og begravelser stammer fra tiden 1690 til 1710, ndes der også en del yngre skriftstykker, det yngste en notits om en visitats i Generelt må man antage, at mange amtshandlinger først blev noteret på løse blade, og senere blev de så enten kopieret eller indbundet i kirkebogen. Kirkebogen synes heller ikke udelukkende at være blevet ført af stedets præster. De forskellige håndskrifter i bogen passer ikke nødvendigvis sammen med præsternes embedsperioder. Men hvis vi nu ser på, hvad der står i selve bogen, så er det følgende: Der er skrevet meget lidt på latin. Det bruges kun til højtidelige mindeord om en præsts kald eller ordination. På tysk ndes der en del afskrifter af forordninger, inventarfortegnelser, visitatsprotokoller altså ting, som har at gøre med forvaltningen i Estland i almindelighed. Der ndes også nogle afskrifter af kongelige forordninger på svensk, dvs. i den form, de blev givet i Sverige. Det tyder på, at de estlandssvenske præster ikke k disse forordninger tilsendt i tysk oversættelse som præsterne for de estiske og de lettiske menigheder. 66 EAA: EAA: , fol. 9r. 68 EAA: , fol. 33v og 42r. 69 EAA: , fol. 42v.

Om anvendelsen af det svenske sprog i Estland og Livland i 1600- og 1700-tallet. af Jürgen Beyer

Om anvendelsen af det svenske sprog i Estland og Livland i 1600- og 1700-tallet. af Jürgen Beyer Om anvendelsen af det svenske sprog i Estland og Livland i 1600- og 1700-tallet af Jürgen Beyer Da Antoine de Rivarol i 1783 skulle diskutere det franske sprogs almengyldighed, indledte han sin Dissertation

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk En e-bog fra AROS Forlag Se flere titler på www.arosforlag.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hfe Tysk B fortsætter Grethe

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

Autoren- und Herausgeberverzeichnis Fortegnelse over forfattere og udgivere

Autoren- und Herausgeberverzeichnis Fortegnelse over forfattere og udgivere Autoren- und Herausgeberverzeichnis Fortegnelse over forfattere og udgivere aus: 1864 Menschen zwischen den Mächten 1864 Mennesker mellem magterne Herausgegeben von / udgivet af Rainer Hering und / og

Læs mere

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005.

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005. Biblioteksafgiftsnævnet Sekretariatet: Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tel : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk 27. august 2013 Biblioteksafgiftsnævnets behandling

Læs mere

Øvelse gør mester... også når du læser gotisk2

Øvelse gør mester... også når du læser gotisk2 Gotisk håndskrift Øvelse gør mester... også når du læser gotisk2 Gotisk skrift er den håndskrift, som man lærte i skolen, indtil 1875. Derfor er alle gamle, håndskrevne dokumenter og protokoller skrevet

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Lidt historisk om chancelære i grundskolen

Lidt historisk om chancelære i grundskolen Lidt historisk om chancelære i grundskolen 1976 1.-2.klassetrin Vejledende forslag til læseplan:.det tilstræbes endvidere at eleverne i et passende talmaterialer kan bestemme for eksempel det største tal,

Læs mere

1. sein i nutid (præsens)

1. sein i nutid (præsens) Nutid: 1. sein i nutid (præsens) Datid: Ich e - (ingen) Du st st Er/sie/es t - (ingen) Wir en en Ihr t t sie/sie en en Førnutid: er hat ge + stamme + en Ich bin, du bist... 1. Er in der Schule. 2. Wir

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Først og fremmest vil jeg sige tak, tak for de mange smukke ord fra Per og Inger

Læs mere

Slægtsforskning i Tyskland

Slægtsforskning i Tyskland Slægtsforskning i Tyskland Hvis man ikke har fødselssted og dato fra folketællinger, kan de måske findes i pasprotokoller. Når man har fødselsstedet og fødselsdatoen man søge i: http://www.familysearch.org/eng/default.asp

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 1, sidst opdateret i juni 2015 Indhold Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier... 1 Indtastningsvejledning til Matriklerne for

Læs mere

Antrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt

Antrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt Antrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt 1. Titel des Projekts / Projekttitel 2a) Verantwortlicher Partner in Deutschland/ Ansvarlig partner

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

FACULTY OF ARTS AARHUS UNIVERSITET

FACULTY OF ARTS AARHUS UNIVERSITET 2. ARTIKELSEKTION 96 2. 1. FOLKEKIRKEN I TAL 2011 af Peter Lüchau, adjunkt, Syddansk Universitet, pluchau@ifpr.sdu.dk Folkekirken mister medlemmer men det sker langsommere, end de officielle tal kunne

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

ORDET 2 / 2015. Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap

ORDET 2 / 2015. Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap ORDET 2 / 2015 Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap Dansk-Svensk Forfatterselskab havde inviteret til møde mellem to danske og to svenske forfattere: Christel Wiinblad, Kristian

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Digte lå billederne i en kuvert sammen med program for dagen

Digte lå billederne i en kuvert sammen med program for dagen Steen Kaalø Digte er vel digte eller er de? Digte som får megen opmærksomhed i øjeblikket, kan nogle gange virke frastødende. Måske er digtene gode men den næsten salvelsesfulde dyrkelse af digteren kan

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

ENVINA Vandløbsfaglig møde

ENVINA Vandløbsfaglig møde Comments ENVINA Vandløbsfaglig møde 02.06-05.06.2013 ESTLAND 45 225 km2 Estland-natur Ca. 18 % af Estlands territoriet er udpeget som beskyttede områder, natur og landskabs reservater og fem naturparker.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk B Karen

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Fransk sprog, litteratur og kultur

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Fransk sprog, litteratur og kultur US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Fransk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Université Libre de Bruxelles Land: Belgien Periode: Fra: Januar 2012 Til:

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over forløb

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over forløb Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution IBC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Tysk A Susanne Krarup Schrøder

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Af Bill Muehlenberg I Romerbrevet 1 gøres det klart at homoseksualitet er den synd som udgør højdepunktet i menneskets oprør mod Gud. Der findes næppe en

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg Netværkstræf / Netzwerktreffen Vikingetid og Middelalder Vikingetid og Middelalder Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg Program Programm Kl. 11.30-12.00 Velkomst & Frokost

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Ejermærkning af Universitetsbibliotekets (ekskl. UB1) bøger og tidsskrifter af Torsten Schlichtkrull

Ejermærkning af Universitetsbibliotekets (ekskl. UB1) bøger og tidsskrifter af Torsten Schlichtkrull Ejermærkning af Universitetsbibliotekets (ekskl. UB1) bøger og tidsskrifter af Torsten Schlichtkrull Der har i tidens løb været brugt mange forskellige stempler på UB / UB2 / DNLB (Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Hvad skunken gemte. en krigshistorie

Hvad skunken gemte. en krigshistorie Hvad skunken gemte en krigshistorie En vadsæk fra 2. Verdenskrig så dagens lys efter 42 års glemsel i skunken under taget på Sct. Hans Skole, da nysgerrige elever søgte locations til en gyserfilm. 1/24

Læs mere

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 15.JULI 2012 6.SETRIN BRAHETROLLEBORG KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Tekster: 2.Mos.20,1-17; Rom.3,23-28; Matth.19,16-26 Salmer: 392,512,493,621,444 Kom, Sandheds

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Das Wetter Fag: Tysk Målgruppe: 8.-10. klasse Titel: Das Wetter Vejledning Lærer/elev

www.cfufilmogtv.dk Tema: Das Wetter Fag: Tysk Målgruppe: 8.-10. klasse Titel: Das Wetter Vejledning Lærer/elev Das Wetter ZDF, 2010, 5 min. Billedet er fra tv-udsendelsen. Indholdsbeskrivelse: Tysk vintervejrudsigt. Emneord: Das Wetter, die Wettervorhersage, der Wetterbericht Overordnet mål at kunne forstå og videreformidle

Læs mere

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Problemheste efterlyses til Klaus Hempfling-aften i Herning. Klaus Hempfling, som

Læs mere

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder Decimal classification 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika 03.81 Leksikoner og ordbøger Græske og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013-2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Tysk b Mette

Læs mere

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa HistorieLab http://historielab.dk QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa Date : 5. april 2016 Bliv udfordret på din sammenhængsforståelse for Europas historie, kulturelle mangfoldighed og politiske

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Virksomhedskonsulenten af Dan Theander er en bog, der henvender sig til konsulenter, virksomhedsledere og andre, som bestiller konsulenttjenester.

Virksomhedskonsulenten af Dan Theander er en bog, der henvender sig til konsulenter, virksomhedsledere og andre, som bestiller konsulenttjenester. Virksomhedskonsulenten af Dan Theander er en bog, der henvender sig til konsulenter, virksomhedsledere og andre, som bestiller konsulenttjenester. Den erfarne forfatter gør den til tider komplicerede opgave,

Læs mere

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør.

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. KVK Mark. 16,1-8 2015 Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. Opstandelse kan opleves som et menneskehav, der skyller

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Universität Zürich.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Universität Zürich. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Universität Zürich Land: Schweiz Periode: Fra: September 2011 Til: Januar 2012 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin Land: Tyskland Periode: Fra: 1 september (sprogskole) 2012 Til:

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Tysk sprog, litteratur og kultur (Erhvervslinje)

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Tysk sprog, litteratur og kultur (Erhvervslinje) US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Tysk sprog, litteratur og kultur (Erhvervslinje) Navn på universitet i udlandet: Georg-August-Universität, Göttingen Land: Tyskland Periode:

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Information om. Historieopgaven i 1hf

Information om. Historieopgaven i 1hf Information om Historieopgaven i 1hf Indhold HISTORIEOPGAVEN 3 FORMÅLET MED HISTORIEOPGAVEN 3 TIDSPLAN OG OMFANG 3 OPGAVENS INDHOLD 3 TITELFORSIDEN 4 INDHOLDSFORTEGNELSEN 4 INDLEDNINGEN 4 BRØDTEKSTEN 4

Læs mere