Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse"

Transkript

1 Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark er tilfældet det samme: Man bliver ofte gift med en partner fra samme klasse. Den sociale klasse, hvor færrest gifter sig, er underklassen. Mens næsten 90 pct. af mændene i overklassen bor med en partner, er det under 40 pct. af mændene i underklassen, som bor med en partner. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 29. oktober 2012 Analysens hovedkonklusioner Mænd i de lavere sociale klasser er oftere enlige end mænd fra de øverste klasser. Mens det blot er 12 pct. af mændene fra overklassen, som er enlige, så er det over 60 pct. af mændene fra underklassen, som er enlige. For kvinder er omkring ¼ i både overklassen, den højere middelklasse, middelklassen og arbejderklassen enlige. Blandt kvinder i underklassen er det over 40 pct., som er enlige. 25 pct. af mændene i den højere middelklasse har en partner fra overklassen eller den højere middelklasse. Blandt mænd fra arbejderklassen eller underklassen er det under 2 pct. Der er altså relativt få mænd fra de lavere klasser, som har giftet sig opad. Blandt kvinder fra overklassen har over 35 pct. en partner fra overklassen eller den højere middelklasse. Blandt kvinder fra arbejderklassen og underklassen er det under 5 pct., der har en partner fra overklassen eller den højere middelklasse. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 I denne analyse er befolkningen opdelt i 5 klasser afhængig af deres beskæftigelsessituation, uddannelsesniveau og indkomst. Ud fra oplysninger om dette opdeles befolkningen i overklassen, den højere middelklasse, middelklassen, arbejderklassen og underklassen. I bogen er disse samfundsklasser både vist, når det opgøres på familieniveau, dvs. den part i familien med den højeste sociale klasse afgør hele familiens sociale klasse, og på personniveau. På personniveau er det udelukkende personens egen sociale klasse, der er afgørende for, hvilken gruppe man er i, mens ægtefællens sociale klasse ikke har betydning. I denne analyse er fokus på, hvem der gifter sig med hvem på tværs af de sociale klasser, hvorfor der udelukkende er fokuseret på den sociale klasse opgjort på personniveau. I boks 1 er den præcise definition af klasserne vist. I parentes er klassens størrelse vist opgjort på personniveau. Boks 1. Klassesamfundet i Danmark. Definition af klasserne Overklasse (1 procent): - Selvstændige, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 er det 1,2 million kr.). - Topledere, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør. Højere middelklasse (9 procent): - Selvstændige, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 mellem kr. og 1,2 million). - Topledere, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. - Eksempler: Skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge. Middelklasse (24 procent): - Selvstændige, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2012 under kr.). - Topledere, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske. Arbejderklasse (47 procent): - Personer med erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent. Underklasse (20 procent): - Personer, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året. - Eksempler: Førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager. Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen år er med i klasseopdelingen. Mænd fra underklassen er oftest enlige I figur er 1 er andelen af hver socialklasse, som er enlig, vist opdelt på mænd og kvinder. For mændene er der en tydelig tendens til, at jo lavere socialklasse de har, desto større andel er enlige. Mens det blot er 12 pct. af mændene fra overklassen, som er enlige, så er det over 60 pct. af mændene fra underklassen, som er enlige. Blandt mænd i den højere middelklasse og i middelklassen er omkring 20 pct. enlige, mens det blandt mænd i arbejderklassen er 30 pct., som er enlige. 2

3 Ser man på kvinderne, er der samme tendens, men dog ikke helt i samme udstrækning. Det er således omkring ¼ af kvinderne i både overklassen, den højere middelklasse, middelklassen og arbejderklassen, som er enlige. Blandt kvinder i underklassen er det over 40 pct., som er enlige. Det fremgår tydeligt af figur 1, at både blandt mænd og kvinder er der markant flere i underklassen, som er enlige, end i overklassen. Samtidig er det dog også tydeligt, at der er forskel på niveauerne mellem kønnene. Markant flere kvinder fra overklassen er således enlige, mens markant færre kvinder fra underklassen er enlige. Figur 1. Andel enlige i hver socialklasse, Overklasse Højmiddel Middel Arbejder Underklasse Mænd Kvinder Definitionen af de sociale klasser er vist i boks 1. Personens sociale klasse er opgjort på personniveau. Går man tilbage til 1985 og ser, hvordan tendensen var dengang, så var den stort set den samme, når det angår mændene. Knap 10 pct. af mændene fra overklassen var enlige, mens omkring 60 pct. af mændene fra underklassen var enlige. For mænd i den højere middelklasse, middelklassen og arbejderklassen er det mellem 17 pct. (den højere middelklasse) og 25 pct. (arbejderklassen), som er enlige. For kvinderne er der et lidt andet billede end i Kvinder fra overklassen var således den klasse, hvor den største del var enlige. Over 40 pct. af kvinderne fra overklassen var således enlige i Den næsthøjeste andel sås hos kvinder fra den højere middelklasse, hvor 30 pct. var enlige. 3

4 Figur 2. Andel enlige i hver socialklasse, Overklasse Højmiddel Middel Arbejder Underklasse Mænd Kvinder Anm: Som figur 1. Mænd vælger ofte partner fra samme klasse I tabel 1 er mændene opdelt efter deres sociale klasse. Dette er koblet med den sociale klasse, som deres partner er i. Af tabellen ses det, at mænd i de højeste sociale klasser oftere har en partner fra de højeste sociale klasser, end de andre mænd har. Blandt mænd fra overklassen er 20 pct. partner med en fra overklassen eller fra den højere middelklasse. Blandt mænd fra den højere middelklasse er det omkring 25 pct., der har en partner fra overklassen eller den højere middelklasse. Blandt mænd fra arbejderklassen eller underklassen er det under 2 pct., der har en partner fra overklassen eller den højere middelklasse. Der er altså relativt få mænd fra de lavere klasser, som har giftet sig opad. I tabellen er de kryds, hvor begge parter har den samme socialklasse, markeret med fed. Det er værd at bemærke, at i alle tilfælde er dette den højeste andel i søjlen. Der er således en tendens til, at mænd vælger partner fra samme sociale klasse som dem selv. Eksempelvis er knap 37 pct. af mænd fra arbejderklassen sammen med en, der også er fra arbejderklassen. For mænd i de andre fire sociale klasser er andelen, som er gift med en fra arbejderklassen, mindre end 37 pct. Fx er blot 15 pct. af mændene fra den højere middelklasse gift med en fra arbejderklassen. 4

5 Tabel 1. Hvem gifter mændene sig med / bor sammen med? 2009 Partnerens socialklasse Overklasse Højmiddel Over 60 år Middel Arbejder Underklasse Studerende Total Socialklasse Overklasse 12,0 2,7 17,9 29,5 22,8 11,0 1,7 2,4 100,0 Høj. middel 20,0 0,8 23,6 26,3 15,3 7,4 1,3 5,3 100,0 Middel 23,0 0,2 5,7 29,9 26,9 8,7 1,4 4,2 100,0 Arbejder 30,4 0,1 1,9 15,0 36,9 9,9 1,3 4,4 100,0 Underklasse 61,2 0,1 1,6 6,0 13,3 13,8 1,2 2,9 100,0 Total 33,1 0,2 5,1 17,8 28,2 10,1 1,3 4,1 100,0 Kvinders partnervalg I tabel 2 er kvinderne opdelt efter deres sociale klasse. Dette er koblet med den sociale klasse, som deres partner er i. Også kvinder fra de højeste sociale klasser har oftest en partner fra de højeste sociale klasser. Blandt kvinder fra overklassen har over 35 pct. en partner fra overklassen eller den højere middelklasse. Det samme er tilfældet for kvinder fra den højere middelklasse. Blandt kvinder fra arbejderklassen og underklassen er det under 5 pct., der har en partner fra overklassen eller den højere middelklasse. Også blandt kvinderne er det mest typisk at vælge en partner fra samme klasse som en selv. Ligesom det var tilfældet med mændene, er tallet markeret med fed i alle tilfælde den højeste andel i søjlen. Fx er det hele 42 pct. af kvinderne fra arbejderklassen, der bor sammen med en fra arbejderklassen. Blandt kvinder fra overklassen eller den højere middelklasse er det mellem pct., der bor sammen med en fra arbejderklassen. Tabel 2. Hvem gifter kvinderne sig med / bor sammen med? 2009 Studerende Socialklasse Overklasse Højmiddel Partnerens socialklasse Over 60 år Middel Arbejder Underklasse Overklasse 23,7 14,5 22,6 12,5 10,6 5,3 10,1 0,9 100,0 Total 24,2 4,6 31,0 16,1 12,6 3,9 4,4 3,2 100,0 Middel 23,2 2,2 9,8 23,7 28,4 4,1 6,5 2,1 100,0 Arbejder 25,5 1,0 3,5 12,9 42,4 5,6 7,6 1,6 100,0 Høj. middel Underklasse 42,2 1,0 3,5 8,6 23,5 12,1 7,1 2,0 100,0 Total 28,6 1,6 7,3 15,1 32,3 6,4 6,9 1,9 100,0 5

6 Uddannelse har også betydning for partnervalg I dette afsnit er det undersøgt, hvilken uddannelse partnerne har. I dette afsnit er klasserne derfor opdelt på personniveau, og uddannelsesniveauet for dem, de bor sammen med, undersøges. I tabel 3 er mændene opdelt på deres sociale klasse, og dette er koblet med partnerens højeste fuldførte uddannelse. Af tabellen ses det tydeligt, at mænd fra overklassen og den højere middelklasse langt oftere har en partner, der har en lang videregående uddannelse, end mænd fra de andre klasser har. Blandt overklassemændene er det 1/5, der er gift eller bor sammen med en, der har en lang videregående uddannelse. Blandt mænd i den højere middelklasse er det over ¼. Ser man på mænd fra arbejderklassen eller underklassen, så er det blot 2 pct., der er gift eller bor sammen med en, der har en lang videregående uddannelse. Tabel 3. Hvem gifter mændene sig med / bor sammen med? 2009 Social klasse Overklasse 12,0 7,3 6,0 20,9 6,0 27,0 20,8 100,0 Høj. middel 20,0 4,7 4,6 13,2 4,5 26,2 26,7 100,0 Middel 23,0 10,3 5,1 24,1 5,3 26,0 6,2 100,0 Arbejder 30,4 17,1 5,3 29,7 3,4 12,1 2,0 100,0 Underklasse 61,2 15,2 3,3 11,3 1,4 5,6 2,0 100,0 Total 33,1 13,9 4,8 23,4 3,6 15,5 5,6 100,0 Blandt kvinder er tendensen endnu mere markant. Over 1/3 af kvinderne i overklassen og den højere middelklasse er således gift eller bor sammen med en, der har en lang videregående uddannelse. Blandt kvinder fra arbejderklassen er det 2,4 pct. Omvendt er det under 5 pct. af kvinderne i overklassen og den højere middelklasse, som er gift eller bor sammen med en, der ikke har en uddannelse ud over folkeskolen. Blandt kvinder fra underklassen er det 20 pct. Det er vist i tabel 4. 6

7 Tabel 4. Hvem gifter kvinderne sig med / bor sammen med? 2009 Socialklasse Overklasse 23,7 4,7 4,8 12,3 4,5 13,9 36,0 100,0 Høj. middel 24,2 3,7 4,9 11,0 5,0 15,1 36,2 100,0 Middel 23,2 9,3 4,4 28,8 7,9 16,9 9,5 100,0 Arbejder 25,5 18,8 3,4 39,3 5,3 5,3 2,4 100,0 Underklasse 42,2 20,1 3,3 21,9 3,4 4,9 4,0 100,0 Total 28,6 15,3 3,8 30,5 5,5 9,1 7,3 100,0 Der er dog nogen geografisk forskel på, hvordan mænd og kvinder vælger partnere. Blandt mænd i overklassen, som er bosat i hovedstadsområdet, er det således næsten 1/3, der er gift eller bor sammen med en, der har en lang videregående uddannelse. Blandt overklassemænd i landkommunerne er det blot 1/10. Samme tendens ses for kvinder. I hovedstadsområdet er 40 pct. af overklassekvinder partner med en, der har en lang videregående uddannelse. I landkommunerne er det 23 pct. Den geografiske opdeling er vist i bilag A. Der er også bemærkelsesværdigt fra tabellerne i bilaget, at både mænd og kvinder bosat i hovedstaden oftere er enlige end dem, der bor i landkommuner. Også når man sammenligner inden for hver klasse. Fx er mellem pct. fra den højere middelklasse bosat i landkommuner enlige. I hovedstadsområdet er det op til 30 pct. af den højere middelklasse, som er enlige. 7

8 Bilag A. Tabeller med geografisk opdeling af, hvem der gifter sig med hvem Tabel 5. Hvem gifter mændene sig med / bor sammen med? 2009, hovedstaden Overklasse 14,6 5,8 7,2 13,3 5,4 22,5 31,2 100,0 Høj. middel 27,1 4,1 4,8 8,3 3,9 21,0 30,8 100,0 Middel 33,5 9,4 6,2 15,8 4,8 20,8 9,6 100,0 Arbejder 40,0 14,8 6,3 21,9 3,1 10,4 3,6 100,0 Underklasse 65,8 11,6 3,9 7,9 1,5 5,5 3,7 100,0 Total 41,1 11,1 5,6 15,5 3,3 13,4 9,9 100,0 Tabel 6. Hvem gifter mændene sig med / bor sammen med? 2009, bykommuner Overklasse 10,6 7,7 5,5 23,6 6,2 29,9 16,4 100,0 Høj. middel 15,7 4,8 4,6 15,8 4,9 29,6 24,5 100,0 Middel 20,4 10,2 4,9 25,7 5,4 27,8 5,5 100,0 Arbejder 28,5 17,3 5,2 31,1 3,5 12,7 1,7 100,0 Underklasse 60,0 16,2 3,1 12,2 1,4 5,6 1,5 100,0 Total 31,0 14,4 4,7 25,2 3,7 16,4 4,6 100,0 Tabel 7. Hvem gifter mændene sig med / bor sammen med? 2009, landkommuner Overklasse 11,5 10,2 5,3 31,7 6,3 24,2 10,8 100,0 Høj. middel 13,4 6,8 4,2 21,0 4,5 29,8 20,3 100,0 Middel 18,2 12,1 4,3 30,2 5,3 25,8 4,1 100,0 Arbejder 25,7 19,5 4,2 34,5 3,2 11,8 1,2 100,0 Underklasse 56,7 18,4 2,4 14,8 1,4 5,4 0,9 100,0 Total 28,3 16,9 4,0 29,6 3,4 14,9 2,9 100,0 8

9 Tabel 8. Hvem gifter kvinderne sig med / bor sammen med? 2009, hovedstaden Overklasse 26,2 3,6 5,9 8,3 2,8 13,4 39,8 100,0 Høj. middel 30,5 3,4 5,2 7,2 3,5 12,9 37,3 100,0 Middel 34,6 7,5 6,0 18,1 5,4 15,1 13,2 100,0 Arbejder 38,0 15,5 5,3 27,8 3,8 5,6 4,0 100,0 Underklasse 49,2 16,4 4,9 14,0 2,7 5,7 7,1 100,0 Total 38,5 11,9 5,4 19,3 3,9 9,1 11,9 100,0 Tabel 9. Hvem gifter kvinderne sig med / bor sammen med? 2009, bykommuner Overklasse 22,2 5,2 4,4 14,1 5,4 14,1 34,6 100,0 Høj. middel 19,5 3,8 4,6 13,5 5,9 16,8 35,8 100,0 Middel 20,5 9,4 4,1 31,0 8,5 17,7 8,7 100,0 Arbejder 23,1 19,0 3,2 41,6 5,6 5,4 2,1 100,0 Underklasse 41,0 20,7 3,0 23,7 3,6 4,9 3,2 100,0 Total 26,0 15,8 3,5 33,1 6,0 9,4 6,3 100,0 Tabel 10. Hvem gifter kvinderne sig med / bor sammen med? 2009, landkommuner Overklasse 18,8 8,3 1,4 24,0 8,7 16,0 22,9 100,0 Høj. middel 16,6 5,4 4,4 17,6 7,7 17,1 31,2 100,0 Middel 16,1 12,2 3,3 36,8 9,3 16,0 6,2 100,0 Arbejder 17,9 22,8 2,0 45,7 6,0 4,2 1,3 100,0 Underklasse 34,6 24,4 1,9 29,1 4,1 3,9 1,9 100,0 Total 20,9 19,8 2,4 38,9 6,5 7,7 3,8 100,0 9

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Kriminalitet i de sociale klasser

Kriminalitet i de sociale klasser Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er

Læs mere

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Stigende opdeling af skoler i Danmark

Stigende opdeling af skoler i Danmark Stigende opdeling af skoler i Danmark Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Voksende ulighed i Danmark?

Voksende ulighed i Danmark? Voksende ulighed i Danmark? Analysechef Jonas Schytz Juul jsj@ae.dk / @jonasschytzjuul Akademiet for talentfulde unge 3. September 2015 www.ae.dk www.klassesamfund.dk @taenketank Disposition Udvikling

Læs mere

Velstillede børnefamilier indtager København

Velstillede børnefamilier indtager København Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Der er stor forskel på sammensætningen af elever i de danske skoleklasser. For år siden gik et typisk fra overklassen i skoleklasse med 6 børn

Læs mere

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne

Læs mere

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen

Læs mere

Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv

Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv Social arv i nationale tests Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv Den sociale arv er stærk i Danmark. Mens knap 9 pct. af børnene fra overklassen og den højere klasse opnår gode

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Formue og arv i de sociale klasser i 2012

Formue og arv i de sociale klasser i 2012 Formue og arv i de sociale klasser i 212 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Fokus i analysen er på formuer, formueindkomster og arv i de fem sociale klasser.

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Bopæl og bolig for de sociale klasser

Bopæl og bolig for de sociale klasser Bopæl og bolig for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Denne baggrundsanalyse om de sociale klasser beskriver,

Læs mere

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Rockwoolfondens Forskningsenhed har lanceret en rapport, der opgør minimumsbudgetter for en række familietyper. Med regeringens fattigdomsydelser

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere

Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Topskat Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Et argument, der ofte bruges for at lette topskatten, er, at personer med almindelige job som lærere og sygeplejersker betaler topskat. Antallet

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

De sociale klasser og arbejdsmarkedet

De sociale klasser og arbejdsmarkedet De sociale klasser og Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på for de forskellige sociale klasser. Der er set på, i

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere