BØRN OG UNGE Undervisningsområdet

Transkript

1 BØRN OG UNGE Undervisningsområdet

2 Fokus på naturfag Formål med projektet:... 3 Mål:... 3 Organisering af arbejdet:... 4 Projektgruppens opgaver... 4 Følgegruppens opgaver... 4 Arbejdsgrupper... 5 Arbejdsgruppernes opgaver... 5 Projektets foreløbige tidsplan... 5 Bilag Bilag Lokale naturfaglige kulturer... 6 Bilag Projekt Podcast udgivelse af naturfaglige nyheder og fagemner... 9 Bilag Noter fra udvalgsrapport... 10

3 Formål med projektet: - at skabe en fælles platform for skolevæsenets og skolernes arbejde med at styrke undervisningen i naturfag - at styrke elevernes naturfaglige kompetencer - at øge interessen for naturfagsundervisningen med særlig fokus på kønsproblematikken - at styrke samarbejdet og skabe videndeling mellem folkeskolen, ungdomsuddannelserne og erhvervslivet m. h. p. at styrke kvaliteten i folkeskolens naturfagsundervisning Mål: - at give en overordnet status over naturfagenes timetal, didaktik og det faglige niveau - at styrke de fagspecifikke og fagdidaktiske kompetencer hos underviserne med henblik på at styrke elevernes udbytte - at udvikle lokale naturfaglige kulturer med en aktiv faglig og fagdidaktisk dialog mellem naturfagslærerne o sikre samspil mellem naturfagene på langs og på tværs med henblik på bedre faglig progression og læring (se bilag 1) o at udpege fokuspunkter i naturfagsundervisningen med inddragelse af praktiske og eksperimenterende tilgange til naturfagsområdet o at styrke samspillet mellem naturfagene og matematik bl.a. gennem flerfaglige temaer og projekter o at skabe inspirerende og udviklende miljøer for undervisere i naturfag o at fremme videndelingen mellem naturfagslærerne på skolen og på tværs af skolerne o at beskrive behovet for lærerkvalifikationer og stille forslag til styrkelse af disse o at styrke evalueringen i naturfagene og udvekslingen af evalueringserfaringer i og mellem de forskellige naturfag - at sikre at udviklingen af naturfagsundervisningen sker på grundlag af erfarings- og forskningsmæssig indsigt

4 Organisering af arbejdet: Projektgruppe Tovholder/sekretariat Følgegruppe Arbejdsgruppe Arbejdsgruppe Arbejdsgruppe Arbejdsgruppe - Projektgruppe på 7 personer (AMI/BM, Torben Baunsø, 2 ledere, 2 lærere) o Til projektgruppen knyttes en tovholder / sekretær for projektgruppen i et omfang svarende til ca. 900 timer i skoleåret og et passende timetal i de følgende 2 skoleår. - En følgegruppe med repræsentanter fra folkeskolen, erhvervslivet, VIPere på naturfagsområdet og ungdomsuddannelserne. - 6 arbejdsgrupper med 5 deltagere i hver (1 leder, 4 lærere) o Deltagende lærere ydes tid til arbejdet. 40 timer pr. deltager i projektgruppen og 25 timer pr. deltager i arbejdsgrupperne i skoleåret o Arbejdsgrupperne afrapporterer , , , Projektgruppens opgaver - udarbejde kort statusbeskrivelse (herunder lokalefaciliteter på baggrund af bygningsanalysen ved Gorm Nielsen) - udarbejde kommissorier for arbejdsgrupperne efter forslag fra disse - kontakt til arbejdsgrupperne (koordinering, sekretariatsbistand og dialog) - kontakt til eksterne samarbejdspartnere (ungdomsuddannelser, virksomheder m.m.) - formidling til politikere og eksterne interessenter - evaluering af projektet efter hvert projektår - iværksætte naturfagenes dag 2009 (særlig arbejdsgruppe) - slutrapport i etablere videnportal (åbnes i uge 39?) - evt. udarbejde forslag til en egentlig model for lokal naturfagskultur som understøttes kommunalt på baggrund af slutrapporten Følgegruppens opgaver - at kommenterer diverse forslag, planer og initiativer, der forelægges den af projektgruppen - at stille forslag til projektgruppen i henhold til projektets formål - at projektet synliggøres uden for folkeskolen - at medvirke til, at projektet opnår konkret støtte fra ungdomsuddannelser og erhvervslivet -

5 Arbejdsgrupper Følgende arbejdsgrupper nedsættes: 1. Tværfaglig eksperimenterende praksisbaseret bæredygtig naturfagsundervisning 2. Konkret undervisningssamarbejde mellem naturfagene (udgangspunkt i bilag 1 punkt 5) Det første år om et konkret fælles tema: klima & energi 3. Etablering og udvikling af a. naturfaglige basisaktiviteter i Horsens Kommune b. banebrydende undervisningsmaterialer o. lign. c. inddragelse af dimensionen læring med IT 4. Projekt Podcast (se bilag 2) 5. Samarbejde folkeskolen, ungdomsuddannelser og erhvervslivet 6. Evaluering i naturfagsundervisningen herunder anvendelse af værktøjer i den løbende evaluering 7. Udarbejde forslag til principper og procedure for overdragelsesforretninger mellem naturfag på alle klassetrin og til ungdomsuddannelserne Arbejdsgruppernes opgaver Arbejdsgruppernes individuelle opgaver vil fremgå af deres endelige kommissorier, som bl.a. vil indeholde følgende elementer: a. at beskrive eksemplarisk undervisning b. at stille forslag til og beskrive generelle initiativer på skoleniveau, skolenetværksniveau og skolevæsensniveau m. h. p. at styrke vilkårene for naturfagsundervisningen: lokaler, materialer og udstyr c. at stille forslag til og beskrive initiativer, der fremmer videndeling på naturfagsområdet, f. eks. naturfagsvejlederordning d. at stille forslag til efter - og videreuddannelse på et treårigt sigt e. at beskrive evalueringsformer på naturfagsområdet f. at stille forslag til synliggørelse og formidling af naturfagsprojektets resultater g. at deltage i gennemførelsen af naturfagenes dag og bidrage til videnplatformen Uviklingstema/funktionstillæg i skoleåret 2008/2009 foreslås at være naturfag Projektet præsenteres for naturfagslærere, repræsentanter for byrådet, erhvervslivet og ungdomsuddannelserne i september Projektets foreløbige tidsplan Januar forelægges på skoleinspektørmøde Projektledergruppen tager over September 008 Startkonference nedsættelse af arbejdsgrupper og etablering af følgegruppe Første rapportering fra arbejdsgrupper Anden rapportering fra arbejdsgrupper.

6 Bilag 1 Fra Fremtiden naturfag i folkeskolen udvalgsbetænkning 2006 Lokale naturfaglige kulturer En lokal naturfaglig kultur kan beskrives som en given skoles subkultur, der skabes gennem udvikling og udveksling af fagopfattelser, værdisæt, normer og praksisformer i arbejdet med at realisere naturfaglig undervisning i forhold til skolens samlede opgave og overordnede målsætning. Den danske folkeskole har generelt en svag naturfaglig kultur. Dette er typisk karakteriseret ved, at naturfagslærernes faglige samarbejde og faglige samtaler helt overvejende begrænser sig til praktiske spørgsmål, typisk forvaltning af faglokaler, vedligeholdelse af samlinger og indkøb af materialer og undervisningsmidler. På de fleste skoler er disse ting i nogenlunde faste rammer, uden at samarbejdet mellem naturfagslærerne når meget videre. Med andre ord en kultur præget af faglig ensomhed for den enkelte og mangel på kollegial sparring i form af inspiration og vidensdeling. Fagene på klassetrin er små med få lærere, hvilket gør det vanskeligt at opretholde et fagligt miljø på den enkelte skole. Det er fx meget almindeligt, at der kun er tre fysik/kemilærere på en skole. Der er måske nok et samarbejde imellem lærerne, men faglig sparring er sporadisk og oftest af relativt uformel karakter. Traditionen med i vidt omfang at anvende lærere uden linjefag i naturfagene svækker naturligvis mange læreres incitament til samarbejde, fordi de har en følelse af ikke at kunne bidrage med noget væsentligt fagligt og fagdidaktisk. Den faglige kollegiale dialog begrænser sig så ofte til meget kontant udveksling, fiduser og nødhjælp mellem erfarne lærere med linjefagsbaggrund og uerfarne uden denne baggrund. Under denne generelle beskrivelse finder man heldigvis overalt i landet skoler, der målbevidst har arbejdet med at fremme naturfagslærernes samarbejde. Den manglende overordnede samtænkning af de fire naturfag påvirker også den lokale kultur, idet det svækker mulighederne for flerfaglig undervisning. Med afsæt i planerne for den fælles praktisk-mundtlig afgangsprøve i fysik/kemi og biologi fandt mange lærere i samarbejde på tværs af fagene nye spændende veje i undervisningen gennem forløb med fælles indhold for fagene.9 Mange skjulte faglige lærerressourcer kom frem i det flerfaglige samarbejde, der foregik på mange skoler. Udviklingen blev bremset noget af den seneste revision af prøvebekendtgørelsen, men mange skoler vil forhåbentlig fortsætte med at udnytte synergieffekterne mellem fagene. Udvalget bag denne rapport ser forøgede faglige og fagdidaktiske lærerkompetencer som det allervæsentligste bidrag til styrkelse af danske børns naturfaglige læring og interesse. Den vigtigste forudsætning for at kunne både vedligeholde og udvikle kompetencerne hos lærerne er, at de i det daglige oplever sig selv som en del af et fagdidaktisk udfordrende og lærende fællesskab. En stærk naturfaglig kultur må derfor ud over de helt nødvendige praktiske forhold indebære samarbejde og erfaringsudveksling om udarbejdelse af lokale læseplaner, praktisk tilrettelæggelse af undervisningen, det eksperimentelle og undersøgende arbejde i laboratoriet og ude i naturen, evaluering og evalueringsformer, børnenes læring og interesse, inddragelse af ressourcer uden for skolen i arbejdet (virksomheder, museer, zoologiske anlæg, naturskoler, teknik- og naturvidenskabscentre og andre videnspædagogiske centre). Det må også indebære, at naturfagslærerne oplever et udviklende og inspirerende samarbejde, hvor den enkelte lærer føler sig som en del af et udviklende og lærende team, der har ledelsens bevågenhed, og hvor man i dialog med ledelsen fra år til år kan udforme, gennemføre og evalue-

7 re udviklingsplaner på kortere og lang sigt. Derfor bør alle skoler arbejde på at organisere naturfagsteam (hovedanbefaling 1). Naturfagsteamets styrke forudsætter en vis faglig ligeværdighed (linjefagsniveau), som kan tilvejebringes gennem efter- og videreuddannelse, men det vil altid have gavn af en eller flere faglige ildsjæle, der kan drive arbejdet frem med god kollegial fornemmelse og kontakt. Målet må være en teamkultur, hvor det er attraktivt at være naturfagslærer, og som skaber udvikling i og fællesskab om naturfagsundervisningen. Et velfungerende naturfagsteam vil kunne have følgende opgaver: 1. Udarbejdelse af lokale læseplaner til konkret udmøntning af fælles mål/trinmål i en lokal kontekst og med henblik på aktuelle prøvekrav. 2. Sikring af et samspil mellem naturfagene på langs og på tværs i skolen med henblik på bedre faglig progression og læring og et samarbejde mellem naturfagslærerne, inkl. lærerne i natur/teknik. 3. Udarbejdelse af principper og procedurer for overdragelsesforretninger mellem natur/teknik og naturfagene på klassetrin, som medtænker undervisningens indhold af begreber, arbejdsmåder, elevernes mundtlige og skriftlige formidling, evalueringsformer, temaer, projektarbejder, biotoper, eksperimentelle forløb og anvendelse af uformelle læringsmiljøer (museer, naturskoler, virksomheder mv.). 4. Beslutninger om anvendelse af værktøjer i den løbende evaluering af undervisning og udveksling af evalueringserfaringer i og mellem de enkelte naturfag. 5. Konkret undervisningssamarbejde mellem naturfagene på klassetrin, så skolens begrænsede naturfagsressourcer udnyttes langt bedre. Dette kan gøres ved at inddrage flerfaglige temaer, der giver naturfagene mere øjensynlige perspektiver og appellerer til begge køn, eller ved at samordne lokale læseplaner og undervisningsplaner, så de enkelte fag understøtter hinanden mht. progression i begreber, arbejdsformer, perspektiver. 6. Naturfagligt udviklingsarbejde på skolen. Kønsforskelle, skriftlighed og naturfagenes mere kvantitative sider er oplagte emner i den sammenhæng. 7. Formulering af ønsker og behov om delvist fælles efter- og videreuddannelse, evt. i kombination med lokalt udviklingsarbejde på skolen, i samarbejde med det lokale CVU s naturfagsmiljø. 8. Formulering af udkast til strategi og handleplaner for naturfagene på skolen til drøftelse med ledelsen. Den ideelle organisering af skolens naturfagsteam må naturligvis afhænge af skolestørrelse, lærerkompetencer, erfaringer, besluttede opgaver mv. På figur 5 er skitseret en mulig organisering.

8

9 Bilag 2 Projekt Podcast udgivelse af naturfaglige nyheder og fagemner - IT-projekt vedrørende fondsmidler v/ Flemming Schmidt og Torben Baunsø BAGGRUND Podcasting eller podcast (en sammentrækning af ordene ipod og broadcasting) er en metode til udgivelse af lyd- og/eller videofiler på internettet, podcasts. En afsender kan med relativt enkle midler producere en podcast. Produkterne kan placeres på nettet, således at en modtager kan abonnere på en såkaldt RSS-strøm og dermed automatisk modtage podcasts af interesse. De modtagne podcasts kan afspilles på computeren, men de kan også overføres til en afspiller (ipod el.lign.) og afspilles herpå. FORMÅL/MÅLSÆTNING Idéen er at undersøge, om man kan gøre eleverne til aktive producenter og brugere af podcasts. Man kan forestille sig, at der oprettes en fælleskommunal science-redaktion bestående af lærere og studerende fra forskellige skoleformer: Folkeskolen, gymnasiale uddannelser, videregående uddannelser. Redaktionen indsamler interessante podcasts i forskellige kategorier og lægger dem til distribution på en fælles server. Podcastene viser, hvad man arbejder med på det naturfaglige område inden for de forskellige skoleformer. Her skal være adgang for 4. årgangs studier af vand og is på lige fod med byggeteknikernes forsøg med elektronisk styring af husets varmeforbrug. En betingelse kan være, at materialet skal være tilgængeligt for lægmand. År 1 Etablering af redaktionsgruppe. Fastlæggelse af indholds-kategorier. Klargøring af central server. Information af nøglepersoner inden for de relevante skoleformer. Redaktionsgruppen må fra starten være udfarende, opsøge interessante projekter og hjælpe parterne med at beskrive projekterne i billede, lyd, tekst og evt. filmklip, der kombineres til en podcast. År 2 Fortsat arbejde i redaktionsgruppen. Kursusvirksomhed i podcast-produktion. Forårs udstilling med interessante projekter. År 3 Udvikling af ideen Udbredelse af ideen, herunder projekt Kultur og skole. Arkcastprojekt.

10 Bilag 3 Noter fra udvalgsrapport fuld linjefagsdækning (i sammenhæng med skolebaserede udviklingsforløb for team af lærere) særlig indsats i forhold til natur og teknik o linjefagsniveau eller lignende o inddragelse af fagligt kompetente lærere til sparring, hvis det ikke er tilfældet o at timerne optræder i blokke o løbende dokumentation med henblik på at styrke den faglige progression ressourcepersoner med pædagogisk diplom i naturfag kommunale naturfagskonsulenter mastergrad i naturfagsdidaktik eller lignende tilstrækkelige fysiske rammer og læremidler udvikling og organisering af undervisningen dokumentation og overdragelse mellem fagene og mellem børnehave og skole Fagdidaktisk samtænkning af naturfagene med henblik på synergieffekt og sikre faglig progression fra indskoling til overgang til ungdomsuddannelse I natur/teknik er udgangspunktet fænomener, naturforhold og teknik i elevens nære og fjerne omverden samt menneskets samspil med naturen. De naturvidenskabelige fags begreber, metoder og forklaringsmodeller introduceres som redskab til at beskrive og forstå disse fænomener. De øvrige naturfag fysik/kemi, biologi og geografi tager et mere klassisk afsæt i naturvidenskabelige grunddiscipliner. Det giver problemer i forhold til den faglige progression mht. til faglige begreber og forklaringsmodeller og den manglende samtænkning forhindrer synergieffekt og erkendelse af at fagene bidrager til den samme fælles sag. De skal ikke leve hver deres liv, de skal tænkes sammen. En skriftlig dimension i undervisningen kan være med til at styrkesammenhængen i undervisningen og vil give mulighed for at sætte de mange løse facts ind i en kompleks sammenhæng med en individuel tilgang til læring. Naturfagsundervisningen i folkeskolen har overvejende et kvalitativ og beskrivende indhold. Vægten ligger på, hvad der sker, hvordan det sker og hvorfor det sker, mens fokus på naturfagenes karakter af eksakte videnskaber f. eks. matematik, er næsten fraværende. Som en første tilgang til naturfænomener er det nok fornuftigt, men det giver ikke et korrekt billede af naturvidenskab og af hvad vi faktisk ved om naturen. Computere og dataloggere giver mange nye muligheder i undervisningen og kan på enkel og overskuelig måde få sat tal på sammenhænge, som tidligere skulle beskrives med tidskrævende og ensformist arbejde. I omhyggeligt udvalgte områder bør eleverne arbejde med den kvantitative dimension.