Tale Grønlandsk - Islandsk Handelskammer. Title: From Extractive Industries to Mackerel. Kære Hr. præsident, statsminister, ladies and gentlemen

Transkript

1 Tale Grønlandsk - Islandsk Handelskammer Title: From Extractive Industries to Mackerel Kære Hr. præsident, statsminister, ladies and gentlemen Tak til Grønlandsk Islandsk Handelskammer for invitationen til at holde dette oplæg her i Reykjavik. Og en særlig tak til både Islands president, Ólafur Ragnar Grímson og Islands statsminister, Sigmundur Davíð Gunnlaugsson, fordi I har taget tid i jeres travle hverdag til at mødes med os. Jeg er altid stolt over at repræsentere Grønlands erhvervsliv, og jeg er især glad for at gøre det i netop dette forum i dag sammen med the board of Greenland Business Association, som nu har været på besøg her i smukke Reykjavik i fem dage. Der er ingen tvivl om, at der er store perspektiver i et tættere erhvervsmæssigt samarbejde mellem Grønland og Island. Men det kræver også, at vi konstant udforsker og afprøver nye muligheder lige som vores forfædre gjorde det tidligt i historien. Samarbejdsrelationerne mellem Island og Grønland har en lang historisk tradition. Så vidt vi ved, begyndte forholdet at tage fart med Erik den Rødes ankomst i år 986. Erik den Røde drog af sted fra Island med 25 skibe, 700 personer og husgeråd. Kun 14 skibe nåede frem. Samarbejdet med islændingene har varet i mange år, ingen er ikke længere fredløse i Island og det gør jo unægtelig tingene lettere. Trafikforbindelserne med Air Greenland, Icelandair og Royal Arctic Line bringer os meget mere sikkert frem og tilbage med passagerer og gods, end dengang de hårføre Nordboer sejlede frem og tilbage over Atlanten. Samarbejdet mellem Grønland og Island har siden udviklet sig på så mange måder, at jeg ikke her kan opsummere alle de forbindelser, der i dag gør Grønland og Island til gode naboer med tætte relationer: Handelsmæssigt, trafikmæssigt, kulturelt og personligt og familiemæssigt og selvfølgelig mellem de islandske og grønlandske myndigheder. I dag er Island desuden officielt repræsenteret i Grønland med tre konsuler: I Sydgrønland, Østgrønland og for hele landet med generalkonsulatet i Nuuk. Personligt havde jeg fornøjelsen af, som CEO i Tele Greenland, at have ansvaret for et rigtigt spændende grønlandsk-islandsk samarbejde, nemlig om søkablet Greenland Connect, som blev taget i brug i marts Det er en direkte søkabelforbindelse mellem Landeyarsandur og Qaqortoq tæt på det sted, hvor Erik den Røde gik i land. Symbolikken er næsten fuldkommen, fordi Greenland Connect med i alt km. føres videre til Nuuk og fortsætter til New Foundland, hvor Erik den Rødes søn, Leif den Lykkelige, senere satte sine ben på Nordamerikansk jord i Vinland. Med søkablet tager det nu kun 23 millisekunder at rejse mellem Nordamerika, Island og Europa.

2 Med de aftaler, der ligger bag søkablet, er vi de næste mange år gift med Island, som i øst står for at sikre telekommunikationsforbindelsen mellem Europa og Grønland gennem Farice- og Danice-kablerne. Det var en stor fornøjelse at indgå de vigtige samarbejdsaftaler med vores professionelle samarbejdspartnere i Farice og andre lokale firmaer. Kan vi fortsætte med at samarbejde i den ånd på andre områder, så har vi spændende muligheder foran os. Jeg har selv boet og arbejdet i Grønland i 25 år. Først for den grønlandske regering og senere i 7 år som adm. direktør i TELE Greenland, indtil jeg i 2012 tiltrådte som direktør i Greenland Business Association. Fra den position er det rigtigt spændende at iagttage den voksende internationale interesse for værdierne i den grønlandske undergrund og for Grønland i det hele taget. Jeg vil senere komme ind på et andet område af stor fælles interesse for både Island og Grønland, nemlig fiskeriet. Det interesserer også andre end Grønland og Island. Igennem længere tid har aktiviteterne inden for olie og mineraler skabt en ny politisk og økonomisk dagsorden i Grønland. Det er ingen hemmelighed, at Grønland står over for store udfordringer, som kun kan løses gennem kompetenceudvikling og en stærkere privat erhvervssektor. Grønland satser derfor på de mineralske ressourcer som løftestang for ny udvikling. Det er også nødvendigt, da vi simpelthen skal skaffe nye indtægter. Selv om fiskeriet stadig er landets dominerende erhverv, kan vi ikke leve af det alene. Blandt andet fordi forskellen mellem de offentlige udgifter og indtægter vil stige i de kommende år, og fordi bloktilskuddet fra Danmark slet ikke kan dække de store ønsker, som alle retter mod velfærdssamfundet. Den vækst, der skal finansiere udviklingen af velfærdssamfundet, kan kun komme fra en større privat sektor. Det viser alle analyser af Grønlands økonomi, og det kræver handlekraft og mod at gennemføre alle de nødvendige politiske reformer, for at det kan lykkes. Ingen kan være med på en fribillet, og der ligger også et stort ansvar på Greenland Business Association og erhvervslivet. --- Greenland Business Association tager bl.a. ansvar ved at være en katalysator, når det handler om at inddrage vores virksomheder mest muligt i de kommende aktiviteter i råstofsektoren. Vi er i den gunstige position, at Greenland Business Association har stor opbakning i erhvervslivet. GBA har eksisteret siden 1966, og vi er en stærk organisation med ca. 400 medlemmer og 80 % af virksomhederne med ansatte over hele landet bag os. Det forpligter i en tid, hvor hele samfundet er i en rivende udvikling med store udfordringer. 2

3 Vi er organiseret i 9 brancheudvalg. Derudover har vi etableret faglige netværk, hvor medlemsvirksomhederne på tværs af brancher og geografi kan mødes og sætte fokus på områder af fælles interesse. Dermed har virksomhederne et forum, hvor de kan udveksle erfaringer, dele viden, hente inspiration og føre en kvalificeret debat. GBA dækker alle typer af virksomheder fra fiskeri og eksporterhverv over handel, service, IT, medier, hotel og turisme - til entreprenører, byggeri- og anlæg, transport, tekniske rådgivere samt råstoffer. Vi repræsenterer små, mellemstore og store selskaber, der opererer på de internationale markeder. Vi varetager naturligvis erhvervslivets interesser overfor regering og myndigheder, men det er kun én af vores roller. Vi deltager også meget i den offentlige debat, ligesom vi engagerer os i at højne det generelle uddannelsesniveau og i løsningen af landets sociale problemer. Vi er med andre ord med til at arbejde for velfærd og fremskridt i hele vores samfund. I Grønland har udviklingen ændret sig dramatisk på blot 50 år - fra næsten kun at bestå af små, lokale samfund med fangerkultur og naturaløkonomi - hen mod et moderne industri- og vidensamfund. Det kræver, at vi alle være med til at løse de sociale og menneskelige problemer, der uundgåeligt opstår i kølvandet på store forandringer. Som interesseorganisation for erhvervslivet arbejder vi derfor mere bredt, end man traditionelt ser andre steder. GBA er en moderne organisation med medlemsservice, lobbyvirksomhed og rådgivning som centrale ydelser. Men vi har i høj grad også erhvervsudvikling på programmet. Erhvervsudvikling set i samfundsperspektiv. Derfor ser vi kurser, konferencer, informationsvirksomhed samt studie- og delegationsrejser til udlandet som vigtige indsatsområder. Ikke mindst i relation til mineindustrien. Den del af vores arbejde fylder mere og mere. Det gør det, fordi det er vigtigt at forberede vores erhvervsliv på den fremtid, som vi håber vil komme. Herunder de krav, som globale koncerner stiller til deres lokale samarbejdspartnere. Vi vil nemlig ikke risikere, at landets egne virksomheder og befolkning bliver tilskuere til den udvikling, der forhåbentlig rummer mange muligheder for os. Jeg sagde forhåbentlig. For i modsætning til dem, der optimistisk tror, at minedrift og andre storskalaprojekter hurtigt kan løse alle Grønlands økonomiske problemer og snart gøre os uafhængige af bloktilskuddet fra Danmark så er GBA mere forsigtige og realistiske tror jeg. Vi ved, at det selv i bedste fald vil tage måske mange år, før indtægterne kommer i en størrelsesorden, der reelt får drømmene om en selvbærende økonomi til at gå i opfyldelse. Det er der mange grunde til. For det første er Grønland et land med enorme afstande, et barskt klima og en vanskelig infrastruktur. For det andet spiller internationale konjunkturer 3

4 og verdensmarkedspriserne deres eget spil, som i høj grad har indflydelse på, hvornår det er kommercielt interessant at udvinde råstofferne i et højarktisk område. Det betyder ikke, at jeg står her og siger, at minedrift i Grønland ikke vil få stor betydning i fremtiden. Tværtimod. Også i GBA satser vi helhjertet og målrettet på, at minedriften vil blive en realitet og vil blive en stor industri i Grønland. Det er derfor, vi er så aktive i relation til at forberede de grønlandske virksomheder på at være aktive medspillere, f.eks. som underleverandører og servicevirksomheder til de internationale aktører. Det gør vi bl.a. ved at afvikle konferencer og studierejser, som jeg nævnte før - og i øvrigt gennem at udvikle flere og flere internationale relationer. Der er taget nogle vigtige politiske beslutninger i de senere år: Her vil jeg især nævne vedtagelsen af råstofloven og storskalaloven, der skal bane vejen for Grønland som råstofnation. Den samme lovgivning er også en indbydelse til udenlandske virksomheder i Grønland. Men når jeg siger, at vi byder udefra kommende virksomheder velkomne til at investere i efterforskning og produktion, så er det under den forudsætning, at deres tilstedeværelse skal være med til at skabe en bæredygtig lokal udvikling. Hvis et selskab ikke er med til at efterlade et bedre samfund end det, de kom til, er der efter min mening ikke tale om bæredygtige aktiviteter. For GBA handler det med andre ord mere om langsigtet udvikling end kortsigtede indtægter. Det skal efter vores mening ske i form af kompetenceudvikling i hele samfundet det er det eneste langtidsholdbare. Men ingen skal være i tvivl om, at GBA - ligesom de fleste andre i Grønland - arbejder for at få gang i de første miner, der forhåbentlig vil bane vejen for de næste. Vi skal bare ikke bilde os selv og hinanden ind, at vores mange mineraler og andre råstoffer i undergrunden er en nem genvej til rigdom og økonomisk uafhængighed. Vi ønsker at være realistiske, og det gør vi ved at holde skarpt fokus på, at vi også i de kommende årtier skal vi leve af fiskeriet, der fortsat i mange år vil være Grønlands vigtigste indtægtskilde. På dette område arbejder GBA ihærdigt på at forbedre erhvervets vilkår, så man på et både biologisk og økonomisk bæredygtigt grundlag kan udvikle det grønlandske fiskeri yderligere i de kommende år. Bygge- og anlægssektoren, en lang række serviceerhverv og turisme er andre erhverv med dygtige virksomheder, der yder et stort bidrag til samfundsøkonomien. På disse områder går GBA også foran for at skabe de bedste betingelser for udvikling. Det giver mange interessante diskussioner med vores regering om, hvordan man så gør det i praksis. På alle de områder, som jeg her har været inde på, ser jeg store perspektiver i et tættere samarbejde mellem Island og Grønland. 4

5 På flere måder ligner de to lande hinanden, samtidigt med at vi på andre måder er meget forskellige. Grønland er verdens største ø, og fra nordligste til sydligste punkt er afstanden km (som fra Norge til Tunis). Arealet er på km2, hvilket er ca. 22 gange Islands areal. Til gengæld er Islands befolkning næsten seks gange større end den grønlandske. Men det arktiske klima, den geografiske placering i Nordatlanten og en række andre forhold er vi fælles om og på en del områder ligner vores erhvervsstruktur hinanden. Grønland kan derfor lære meget af erfaringerne fra Island. Et konkret eksempel er Alcoa, der jo har etableret et stort smelteværk her i landet, og som har overvejelser om det samme i Grønland. Den måde, som en række mindre og mellemstore islandske virksomheder etablerede konsortier på, for at gøre sig i stand til at samarbejde med Alcoa, er en model, vi også arbejder med i Grønland. Men måske især inden for fiskeriet er der store fælles interesser. Ikke mindst her bør vi samarbejde om at styrke det nordatlantiske fiskerierhvervs vilkår, og i fællesskab dokumentere både Islands og Grønlands rettigheder til nye råvareressourcer i vores egne farvande. Her tænker jeg især på de pelagiske arter som f.eks. makrel. Der er for os at se ingen tvivl om, at den netop indgåede aftale mellem Færøerne, Norge og EU er skadelig for både de islandske og grønlandske fiskeriinteresser. Den kan kun opfattes som en aftale, der udover at få fordelt kvoten mellem partnere - også har til hensigt at knægte det islandske og grønlandske fiskeris muligheder for at komme ind i fiskeriet på lige fod med alle andre. Det er uacceptabelt ud fra både internationale fiskeripolitiske hensyn og moralske vurderinger. Derfor bør vi stå sammen om at fjerne de barrierer, som andre forsøger at stille op for os. Det har imponeret os i Grønland at se, hvordan Island har rejst sig efter krisen, og vi er i det hele taget opmærksomme på nye udviklingsmuligheder i et samarbejde mellem vores to lande. I den forbindelse er vi i GA overbevist om, at Grønlandsk-Islandsk Handelskammer er ét af de gode steder at mødes. Så hvis I ikke allerede er medlemmer, så skynd jer at udfylde indmeldelsesblanketten, når vi slutter i dag. Og når vi nu er inde på emnet. Vi byder jer også hjerteligt velkommen i GBA, hvis I beslutter jer for at etablere jer i Grønland. Så bliver I endnu hurtigere en del af vores spændende samfund. Jeg skal til at runde af. Jeg har bl.a. fremhævet nogle af de samfundsmæssige udfordringer, som vi skal have løst i Grønland. Derfor vil jeg slutte med at sige, at vores land er meget andet end problemer. Det er også masser af muligheder. Og det er først og fremmest et land med en rig og spændende kultur og en fantastisk natur. Ligesom Island er det. Hvis nogle af jer ikke har haft lejlighed til at besøge Grønland endnu, kan jeg kun opfordre til at rette op på det så hurtigt som muligt. I skal være meget velkomne både som turister og som forretningsfolk. Lad os vise, at vi er værdige arvtagere til Erik den Røde, bønderne, fangerne og fiskerne alle vores hårdføre forfædre. 5

6 På vegne af the Board of Greenland Business Association vi jeg gerne udtrykke en varm tak til Grønlandsk Islandsk Handelskammer for den store indsats, som I har gjort her i Reykjavik for at gøre vores besøg til en berigende oplevelse tak til formanden for handelskammeret, Sigurdur Sigurdsson, og til Kristín S. Hjálmtysdóttir, der altid er tilstede med sin utrættelige energi og gør livet lettere for os alle sammen. Jeg vil også sige mange tak til alle de lokale virksomheder, som har modtaget os med en enestående gæstfrihed. Tak fordi I tog tid til at fortælle de interessante historier om, hvordan I arbejder og hvordan I ser på fremtiden og på mulighederne for at samarbejde endnu mere med Grønland. Der er noget at bygge videre på. Tak for jeres interesse. Tak for ordet. Check imod fremlæggelse 6