Notat. KFUMs Sociale arbejde Den nye parasol Projekt 74. Projekt nr. 74. Dato for afholdelse. 9. november Godkendt d.

Transkript

1 Notat Projekt nr. 74 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Mehlsen Thomsen Jeppe Ostersen 9. november 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: Direkte tlf: Fax: dasb@r-m.com KFUMs Sociale arbejde Den nye parasol Projekt 74 Deltagere Malene: Ansat i projektet under Fælles Ansvar II. Uddannet ergoterapeut Bjarne: Ansat på projektet vedr. Fælles Ansvar II. Uddannet lærer Karen: Ansat i parasollen på fleksjob ca. 20 timer om ugen. Er ikke direkte tilknyttet projektet under Fælles Ansvar II Jette: Frivillig i Parasollen Egon: Daglig leder af Parasollen. Baggrund i socialpsykiatrien i Ringkøbing Karen: Stedfortræder i Parasollen. Arbejder blandt andet med opsøgende arbejde på gaden ca. 10 timer om ugen Poul: Deltidsansat I Parasollen. Ikke direkte tilknyttet projektet under Fælles Ansvar II Susanne Strunk: Repræsentant for Struer Kommune Dato Ref Derudover er følgende personer, der desværre måtte melde afbud til workshoppen, også tilknyttet projektet under Fælles Ansvar II: Hans: Uddannet socialrådgiver Jytte Thisgård: Adjunkt i idræt og engelsk

2 Oplæg v. Egon om forandringsteori Wygotsku Nærmeste udviklingszone dvs. Side 2 Maturana Tilpasse forstyrrelser Kærlighed Tid alene/forankringstiden Recovery Årsager til recovery Økonomisk afklaring dvs. at man har styr på penge til dagen og vejen. Dette betyder konkret, at folk ikke skal være sanktionerede når de er i projekter At turde prøve noget nyt/ noget andet KFUMs teori Diakoni: Respekt du skal se folk i øjnene om du så skal ned at ligge Rummelighed Målgruppe og problemstillinger Projektet den nye parasol retter sig mod personer med tunge sociale og psykiske problemer i aldersgruppen mellem år. Denne gruppe har svært ved at skabe en struktureret hverdag og lever ofte fra hånden til munden. Dagligdagen er præget af konflikter om fx penge og stoffer. Mange lever et liv, hvor man struggle along dvs. kæmper sig fra time til time, og ikke har overskud til at tænke langsigtet. Personer i denne gruppe falder ofte igennem kommunens aktiveringsprojekter, blandt andet fordi traditionelle projektformer ikke appellerer til denne gruppe. Det er afgørende, at brugerne selv vælger at deltage i projektet dvs. er motiverede for at deltage. De nødvendige ændringer i deres livssituation kan ikke tvinges igennem. Herudover kan målgruppen beskrives vha. følgende overskrifter: Sindslidelser og misbrug Personer i projektets målgruppe har tunge sociale problemer og har ofte dobbeltdiagnoser dvs. både misbrugsproblemer og sindslidelser. Mange personer er ikke blevet diagnosticeret. Personer med dobbeltdiagnoser bliver ofte kastebold mellem systemerne, idet forskellige behandlingstilbud vil have styr på hhv. misbrug eller psykiatri før der tilbydes behandling. Mange brugere har et blandingsmisbrug af både alkohol og stoffer.

3 Køn Projektet retter sig både mod mænd og kvinder, men da der er flest mænd i målgruppen vil dette sandsynligvis også afspejle sig i projektet. Side 3 Kontakt til det sociale system Gruppen har et anstrengt forhold til det offentlige og deres sagsbehandlere/socialrådgivere. Man ser således ofte sin sagsbehandler som modspiller. Etnisk baggrund Der er kun få personer med etnisk baggrund i lokalområdet, men disse vil også kunne deltage i projektet. Social arv og netværk Personerne i målgruppen kæmper med en tung social arv og har kun lidt eller intet netværk til både familie eller venner. Der findes også unge misbrugere med stærk social baggrund. Men disse bliver som regel sendt i behandling af deres familie/netværk, og er derfor ikke umiddelbart en del af målgruppen. Det kan også være problematisk, hvis unge fra stærke miljøer tilknyttes projektet, da de kan blive trukket ned fx ved et forøget misbrug. Uddannelse Personer i målgruppen har et lavt uddannelsesniveau, og deres kontakt til skole og anden undervisning er ofte præget af korte afbrudte forløb, der mange gange ikke har resulteret i formelle kvalifikationer. Personer der ikke indgår i målgruppen Gruppen af ældre alkoholikere er ikke en del af målgruppen. Det vurderes, at de har deres helt specielle netværk, som de ikke ønsker at bryde ud af. Der skal være plads til at brugere af den gamle parasol kan deltage i udvalgte fælles aktiviteter. Derved vil der være en afsmittende effekt fra den nye til den gamle parasol. Der skal dog skelnes mellem om man er deltager af den nye parasol, og således er fast og regelmæssigt tilknyttet, eller om man blot er gæst og kun deltager i enkelte fællesarrangementer på en mere løs basis.

4 Forandringsteori Side 4 Aktiviteter Resultater Virkninger mellemlang sigt Virkninger lang sigt Mentor Systematisk udredning Bisidderfunktion Forståelse af love, regler og systemet Social kompetence Døgnrytme Overholde aftaler Kontakt til offentlig myndighed God omgangstone Struktur i hverdagen Forbedring af kompetencer Indbydende rammer og støtte Morgenkaffe SMS-kontakt Folk skal føle de uundværlige Opsøgende arbejde Miljøterapi Arbejde med budget, økonomi og bolig Forståelse af egne behov Planlægning Skabe/fastholde kontakt til fx familie Kommunikation At være del af en gruppe Møde nye mennesker Gensidig respekt Afklaring af økonomi Netværk og venskaber Personlig hygiejne Forandring af misbrugsmønster Tættere på arbejdsmarkedet Øget livskvalitet Sundhed Livssituation Struktur Motivation Værksteder At være ren Rene tænder Selvtillid/selvværd Oplevelser ud af huset Wellness Ud at spise Rønbjerg feriecenter Ud at sejle Succesoplevelser Føle at man er uundværlig Livsdrømme Vække nysgerrighed Sundhed Motion Kost Sund livsstil RØD BOKS = indikator

5 Forklaring af forandringsteori Virkning lang sigt På langt sigt er det projektets og FA II s fælles mål, at målgruppen får en øget livskvalitet, forbedrede sociale kompetencer og kommer tættere på arbejdsmarkedet. Side 5 Virkning mellemlangsigt Forudsætningerne for at nå de langsigtede mål, er på mellemlang sigt, at en række virkninger indtræffer. For det første skal brugerens kontakt til offentlige myndigheder forbedres, så fx omgangstonen overfor sagsbehandlere bliver bedre. Derudover skal der skabes faste rammer i deres hverdag, både i form af mere struktur i hverdagen og ved afklaring af deres økonomiske situation. Brugernes sundhed og personlige hygiejne skal forbedres, og de skal opleve at blive en del af nye fællesskaber både i form af bredere netværk og personlige venskaber. Selvtillid og selvværd er vigtige nøgleord i den sammenhæng, idet et forøget selvværd kan medvirke til at forandre brugerens misbrugsmønster. Resultater De resultater, der er nødvendige for at tilvejebringe disse mål, er for det første, at brugerne får en forståelse af love, regler og det offentlige system mere generelt. Herved kan en del frustrationer, der skyldes følelsen af afmagt, undgås. For det andet skal brugernes hverdag ind i en mere fast ramme. For at skabe faste rammer er det vigtigt at brugernes døgnrytme bliver mere stabil, så de fx bedre er i stand til at overholde aftaler. Samtidig skal der arbejdes med planlægning, fx i forhold til budget, økonomi og bolig. For det tredje skal brugernes forudsætninger for at skabe og fastholde kontakt til familie og venner forbedres. Her er det vigtigt at de bliver bedre til at kommunikere, samt at udvise og modtage respekt. Hvis brugernes sundhed skal forbedres er det nødvendigt at arbejde med motion, kost og sund livsstil. For at forbedre brugernes selvværd er det vigtigt, at medarbejderne tør udfordre brugerne, og tør prøve noget nyt. Dette er et grundlæggende princip i projektet, og det skal medvirke til at brugerne får positive succesoplevelser fx ved følelsen af at være uundværlig, at deres nysgerrighed bliver vækket, eller at de tør drømme om deres fremtid.

6 Aktiviteter For at nå de ønskede resultater sættes der en række aktiviteter i gang. En type aktivitet er mentorfunktionen, der er tiltænkt en central rolle i projektet. Den indeholder både en bisidderfunktion og opgaver, der er rettet mod en systematisk udredning af den enkelte bruger. Udredningen skal medvirke til at få et klart billede af den enkelte brugers nuværende livssituation og udviklingsmuligheder. Side 6 En anden gruppe aktiviteter skal medvirke til at skabe indbydende og hyggelige rammer, så man får lyst til at komme i projektet. Disse aktiviteter er fx morgenkaffe, opsøgende arbejde, og SMS-kontakt. Derudover vil der blive igangsat en række værksteder, hvor folk kan få lov at bruge og evt. genopdage nogle af de færdigheder de har. Dette kan være fx være træværksteder, syning o.lign. Der skal også igangsættes ture ud af huset, så brugerne kommer ud af deres daglige omgivelser. Dette er fx ture ud at sejle eller ud at spise, wellness oplevelser, eller en tur i Rønbjerg Feriecenter. Afgørende forudsætninger En afgørende forudsætning for projektet er at håndtere problematikker omkring aktivering og sygemelding. Hvis projektet bruges som aktiveringsprojekt har brugerne pligt til at sygemelde sig. Sker dette ikke mister kommunen sin refusion. Det kan imidlertid blive en udfordring for projektmedarbejderne at finde den rette balance mellem kontrol og motivation. Det er derfor vigtigt at der indgås klare aftaler mellem kommunen og projektet, om registrering og indrapportering af udeblivelse og sygemelding. Det er ligeledes vigtigt, at brugerne er økonomisk afklarede, og fx ikke er sanktionerede fra kommunens side. Dette gør det svært at tænke fremad og arbejde med langsigtede udviklingsmål. En anden vigtig forudsætning for projektet er, at kommunen har et klart billede af hvordan projektets målgruppe ser ud. Der kræves således en informationsindsats overfor kommunen. Dette arbejde er allerede påbegyndt, idet der er aftalt møder med sagsbehandlere i jobcentret i Struer Kommune. Herved skal sagsbehandlere informeres om projektet. På den baggrund skal der i fællesskab mellem kommune og projektet udarbejdes en klar beskrivelse af målgruppen. Herefter vil sagsbehandlerne kunne hjælpe med at finde/visitere borgere til projektet, så der er en gruppe deltagere, der kan starte i januar 2008.