Om netværk og udvikling af netværkskvalitet
|
|
- Viggo Jensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Om netværk og udvikling af netværkskvalitet ESB-styregruppens strategimøde Syddansk Erhvervsskoles Skolehjem og Kursuscenter, Odense 29.april 2016 Bent Gringer, chefkonsulent, PhD
2 Om netværk noget vi bare har eller er gode til (at networke f.eks.)? eller noget vi designer til et formål? Netværk er værktøj til at drive videnledelse i praksis. Man skal have en forventning til, hvilken viden, der skal i spil og hvordan det kan gavne både virksomhed og medarbejdere. Man skal have et kvalificeret bud på, hvor store omkostningerne bliver. Og man skal være bevidst om, hvordan man kan lede og støtte netværkene, så det bliver muligt at foretage løbende måling, evaluering og tilpasning. Wanscher og Nielsen (2010): Hvad vil I med netværk?
3 Om designede netværk Designede netværk er en organisationsform, der er kendetegnet ved personer, der frivilligt har søgt eller er blevet bragt sammen for at opnå noget af værdi for dem selv og måske en eller flere sponsorer. Værdiskabelsen i det designede netværk sker i den synergi, der opstår, når personer bringer deres viden/erfaringer sammen. Wanscher og Nielsen (2010): Hvad vil I med netværk? frivillighed i netværk er en vigtig måske helt afgørende forskel til andre temporære organisationsformer. Derfor er deltagerens udbytte en nøglefaktor. Og derfor er deltagernes forventninger og fælles afstemninger heraf i form af deltagerkontrakten vigtig
4 Nogle dimensioner i netværksdesign: Selvorganiserede vs. sponsorerede netværk er netværket selvorganiseret, eller er det sponsoreret? Selvorganiserede netværk: En grupper personer, der søger sammen for at opnå noget af værdi for dem selv. Værdiskabelsen for en eller flere deltagere er så stor, at de overgår omkostningerne ved at organisere netværket. Sponsorerede netværk: Nogen uden for netværket får værdi af netværket. Derfor sponsorerer de det. Med en sponsor kan man fjerne nogle eller alle omkostninger ved at organisere netværket. I netværk, hvor nogen sponsorerer (f.eks. arbejdstid, mødeomkostninger, transport etc.) er eller bør sponsorudbyttet være en nøglefaktor. Derfor er sponsorkontrakten og den dobbelte kontrakt vigtig
5 Netværksledelse hvad er forskellen på netværk for modeljernbane-entusiaster eller netværk, der skal komme med et helt politisk program eller 10 anbefalinger? det er bl.a. praksis, herunder graden af forpligtelse Netværksledelse er at balancere værdiskabelsen mellem deltagerne og sponsor, så deltagerne forbliver engagerede, og sponsor får et afkast af sin investering Wanscher og Nielsen (2010): Hvad vil I med netværk?
6 Hvilken slags netværk vil vi være? Og hvvor er det vigtigst at udvikle netværkskvaliteten?
7 Deltagerudbyttemodel fællesskab sparring, frirum, støtte, identitet læring udvikling af viden, praksis, kompetence, mening adgang til information, andre netværk, ressourcer indflydelse - påvirkning af holdning, udvikling, dagsorden Sponsorudbyttemodel fællesskab = kultur. Sponsor opnår bedre trivsel og/eller fastholdelse af medarbejdere læring = kompetenceudvikling. Sponsor opnår mere effektiv, relevant og ensartet praksis eller kompetenceudvikling i organisationen adgang = opgaveløsning. Sponsor får løst opgaverne hurtigere og/eller med større kvalitet og/eller på nye måder indflydelse = strategisk udvikling. Sponsor afdækker og/eller nyttiggør den skjulte viden, som medarbejderne besidder Wanscher og Nielsen (2010): Hvad vil I med netværk?
8 Segmentering: Deltagernes praksis kan være forskellig i netværket deltagerne er ikke ens og ønsker ikke det samme udbytte. det kan man i et vist omfang tage højde for gennem en segmentering af deltagerne med forskellige former for netværkspraksis (ex 2-kammer-netværket Kompetencerådet med Kompetenceejere og Modelbyggere) læring/videnskabelse kan få et boost, hvis man segmenterer begavet og lader perspektiverne mødes. Ex. nogle der tænker med skolernes behov som udgangspunkt og nogle, der tænker med ministeriets / Folketingets / regeringens / arbejdsgivernes / etc. perspektiv
9 Graden af forpligtelse i netværkspraksis når praksis er forpligtende, lærer man mere. Hvorfor? man er på en anden måde tvunget til at tage hinandens perspektiver og indvendinger alvorligt, hvis man skal skabe noget sammen (a la opgørelse af best practice, 10 anbefalinger, et politisk program) med en højere grad af forpligtelse i netværket, kan man booste relationsskabelsen (kæmpe vigtigt) og fastholde engagementet for forpligtelsen vil være en del af netværkskontrakten med den enkelte deltager. De har så at sige besluttet sig for det, da de meldte sig. man kan bliver overhalet af virkeligheden, og ens gode intentioner forbliver intentioner. Afpas forpligtelsen til det realiserbare.
10 Aktivitet i netværket PÅ møder og/eller MELLEM møder? Når forpligtelsen skal tilpasses det realiserbare må man beslutte, om man vil lægge aktivitet ind mellem netværksmøderne. [Ex. Undersøgelsesteams af modelbyggere i Kompetencerådet] 2 spørgsmål inden hvert netværksmøde tænk over svaret Elektroniske spørgeskemaer/enqueter mellem møderne (evt. med partner/mediepartner a la MMs paneler) dyader/triader af netværksmedlemmer, der spiller ind med noget før møderne og/eller samler op og yder en vis støtte mod realisering
11 Ikke-møde relateret aktivitet i netværket de andre netværksdeltagere er videnkapital / penge i banken for den enkelte deltager skab en videninfrastruktur der gør det nemt, at de kan finde og udnytte hinanden videninfrastrukturen består groft sagt af sociale relationer og systemer
12 De sociale relationer i netværket De sociale relationer i netværket kan styrkes i mødetilrettelæggelsen med høj grad af deltagerinvolvering. Guru- eller ekspert-oplæg i plenum er ikke bandlyste, men sørg for mindst 50% af tiden til interaktion mellem deltagerne om det faglige emne. brug anderledes mødeformer, eks. videnbørser, 2 konsulenter (jvnf. Ib Ravn) brug mentorer, onkler og reverse føl-ordninger, sæt undren i system
13 Mere videndeling men ikke som runder på møder! alle synes, det er vigtigt, og de fleste synes, det er træls! traditionelle runder, hvor alle opdaterer alle om det, de har lavet og oplevet, handler ofte om meget andet end deling af viden. Det handler osse om synlighed, anerkendelse og bekræftelse af identitet. drop udbudssiden og arbejd i stedet med at styrke efterspørgselssiden: hvad har jeg brug for at vide? Ved andre noget om det? Hvem kan jeg spørge? Hvordan og hvornår er det smart at spørge og involvere ham/hende? Selvtilstrækkelighed er et problem. Vi arbejder ofte alene i dagligdagen og er ganske gode til at klare os selv. Faktisk osse lidt stolte af det. Men det er ikke organisatorisk eller individuelt hensigtsmæssigt på den lange bane. Her skal man nok starte! Udfordring: Hvordan kan jeg vide, om de andre ved noget, jeg kan bruge? (Blå bøger, CVer, praksishistorier, der sætter os i stand til at finde hinanden, videnbørser med jævne mellemrum.)
14 Hvordan videndeling infrastruktur: Teknologi, systemer, kodificeret viden, papirgange, koordinering. mødestrukturer, tilbagevendende faste møder formelle forbindelser: Papirer, skriftlig information, intranet, databaser, konferencesystemer, rutiner social struktur: Tilfældige møder, gamle netværk, det uformelle, kollegaskabet, læringsmiljøet Praksis hvem arbejder sammen med hvem, hvorlænge, om hvad og hvad sker der bagefter? systematisk videndeling, evaluering, refleksion, uddragning af læringspunkter, ide-generering og udfordringsret sat i system i en særlig kadence! ellers forsvinder den i presset fra den daglige drift? ekstern videndeling i praksis: Besøg, jobbytte, dyader, teams, netværk mig selv hvad kan den enkelte gøre? tænke sig selv større lytte på vandrørene derefter opsøge information og erfaringer - ikke kun op og ned i hierarkiet, men på tværs på niveauerne
15 Hvilken slags viden? tørre informationer så mange som muligt struktureret information sager, beslutninger, personer erfaringer fortolkninger af det, der sker sparring, fælles udvikling anerkendelse udfordring etc. søge på det, folk ved eller søge efter de folk, der ved noget?
16 Bedre møder med mere læring flyt envejs-information ud af mødet og over i et skriftligt nyhedsbrev / eller orientering via en lommevideo bliv enige om nogle kriterier for et godt møde og lav møde-anmeldelser til mødelederen direkte efter store møder brug møde-scoringer efter små møder: Kollektiv forhandling og udfyldelse ned over nogle spørgsmål. Det interessante er ikke scoringen, men refleksionen over kriterier og eget bidrag... arbejd med nye og bedre mødeformater og - processer
17 Scor mødet på en skala fra 1-5: Var eller blev der ved mødets start klarhed over dagsorden og formål med de enkelte punkter? 2. Begyndte mødet til tiden? 3. Var tidsstyringen under mødet tilfredsstillende? 4. Var deltagerne ordentligt forberedte? 5. Gav mødet mening, opfyldte mødet sit formål? 6. Var det ved mødets slutning klart, hvad der videre skulle ske, hvem der havde bolden etc.? 7. Var det et møde, som gav energi? 8. Andet, hvad? 9. Hvad synes du alt i alt om mødet?
18 18 Personalemøde. Sådan skaber man udvikling. ugens gode erfaring: Medarbejderne sætter sig sammen to og to og fortæller hianden om en ting, der gik godt for dem i ugens løb. hvad giver dig energi i dit arbejde? Parvis fortæller medarbejderne hinanden om episoder og momenter i deres arbejde, de er særlig glade for - og makkeren spørger bagefter, hvad de kan gøre for at få flere af disse stunder to gratis konsulenter: medarbejderne går i trioer. Een fortæller om en aktuel udfordring, og de andre tilbyder deres ideer på en særlig skånsom måde knastbehandling: En medarbejder med en knast fortæller om det på fællesmødet. Andre byder ind med løsninger, der kun antydes. Efter mødet opsøgeren medarbejderen kun de tilbud, hun kan bruge videnbørs. En afdeling på medarbejdere bruger en time på krydsbefrugtning, fortæller om en ressource og en udfordring og noterer 3-4 personer, de skal snakke med bagefter, fordi de kan bruge ressourcen eller hjælpe med udfordringen. Ib Ravn, lektor på DPU, kronik i Politiken 21. oktober 2011
19 En ting eller en udfordring, som jeg efterspørger hjælp til at komme videre med - i form af nogens viden, ressourcer, kontakter eller referencer. Eller processtøtte, en sparringspartner, en buddy, en samarbejdspartner Navn: Initialer/afdeling: Telefonnummer: please please please - skriv tydeligt
20 En (eller to-tre ) ting, som jeg ved noget om, har ideer eller andre ressourcer ift. til, og som jeg gerne vil dele med kolleger, hvis de kommer og spørger pænt Navn: Initialer/afdeling: Telefonnummer: please please please - skriv tydeligt
21 21 Formidlingskonferencen Fælles indledning til konferencen og konferenceformen v. facilitator De tre ressourcepersoner/oplægsholdere giver hver 7 minutters introduktion til sig selv og deres emne/case Forsamlingen splittes op og finder vej til deres lokaler Gruppe 1 (i lokale 1) forbereder sig på emne A og oplægsholder A Runde 1 Gruppe 2 (i lokale 2) forbereder sig på emne B og oplægsholder B Gruppe 3 (i lokale 3) forbereder sig på emne C og oplægsholder C Kan også laves som en omvendt formidlingskonference, hvor oplægsholderen er en tovholder, der i princippet interviewer gruppen. Kan avanceres med forskellige kasketter på de enkelte grupper. Og/eller forskellige opgaver i de 3-4 runder fra brainstorm over kvalificering af ideer til prioritering / beslutning Gruppe 1 (i lokale 1) drøfter emne A med oplægsholder A Gruppe 2 (i lokale 2) drøfter emne B med oplægsholder B minutters pause Gruppe 1 (i lokale 1) forbereder sig på emne B og oplægsholder B Gruppe 1 (i lokale 1) drøfter emne B med oplægsholder B Runde 2 Gruppe 2 (i lokale 2) forbereder sig på emne C og oplægsholder C Gruppe 2 (i lokale 2) drøfter emne C med oplægsholder C minutters pause Gruppe 1 (i lokale 1) forbereder sig på emne C og oplægsholder C Runde 3 Gruppe 2 (i lokale 2) forbereder sig på emne A og oplægsholder A Gruppe 3 (i lokale 3) drøfter emne C med oplægsholder C Gruppe 3 (i lokale 3) forbereder sig på emne A og oplægsholder A Gruppe 3 (i lokale 3) drøfter emne A med oplægsholder A Gruppe 3 (i lokale 3) forbereder sig på emne B og oplægsholder B Gruppe 1 (i lokale 1) drøfter emne C med oplægsholder C Gruppe 2 (i lokale 2) drøfter emne A med oplægsholder A Gruppe 3 (i lokale 3) drøfter emne B med oplægsholder B minutters pause og tilbage til plenum De tre ressourcepersoner/oplægsholdere giver hver 5 minutters refleksion over det de har hørt i de tre grupper, forskelle, ting til eftertanke En halv times plenum-diskussion Afslutning, hvad tager du med hjem.?
22 Læringsbuddies To kolleger teamer op, mødes i minutter og stiller spørgsmål til hinandens læring, ideer, intentioner med deltagelse i kurser eller bare undren. De drager omsorg for hinandens ideer. Lederen interesserer sig for, at det sker, men deltager ikke i procesen
23 23 Lær af de nyansatte - omvendt følordning de nyansattes undren rummer et udviklingspotentiale for både arbejdspladsen og de erfarne medarbejdere men der skal være konkret efterspørgsel efter undren fra både leder og kolleger og der skal skabes de rigtige rammer - de nyansatte skal understøttes og deres ideer beskyttes
24 Ide-log Pointer Evt. nogle vigtige pointer (for dig) i det, du netop har hørt? Spørgsmål Er der evt. noget, du er blevet nysgerrig efter at gå dybere ned i? Ideer den vigtigste kolonne Fra ord til handling: Giver det ideer til noget, du vil gøre eller gøre anderledes? Eller ideer til noget, som andre skal gøre? Evt. follow up: Navne og kontaktinfo på dem, som jeg har besluttet at ringe til eller mødes med? Hvornår har vi aftalt at mødes, ringes eller mailes ved?
Strategisk kompetenceudvikling hvordan kan vi arbejde med det?
Strategisk kompetenceudvikling hvordan kan vi arbejde med det? Netværksmøde for bibliotekschefer i Hovedstadsregionen Gentofte Centralbibliotek, 28. april v/ Bent Gringer, chefkonsulent, PhD bgi@kompetenceudvikling.dk
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs mereArbejd professionelt med dit netværk
Arbejd professionelt med dit netværk Introduktion til begreber, teori og praksis i netværksarbejdet Lederne Rødovre 19.03.2015 Andreas Rønne Nielsen Wanscher & Nielsen Vesterbrogade 24 2th DK-1620København
Læs mereSkab værdi i dine netværk
Skab værdi i dine netværk KL s Ledertræf 2012 Andreas Rønne Nielsen Wanscher og Nielsen Wanscher og Nielsen Vesterbrogade 24b 2sal DK-1620København V. Tlf: +45 7022 5454 www.wogn.dk Det kommer I til at
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs mereESB-styregruppen ESB-sekretariatet Afbud
Deltagere: ESB-styregruppen o Mia Rasmussen, Aarhus Tech o Kristina Birch, TEC o Anja Juliet Pihl, Herningsholm o Gitte Jensen, CSV Kolding o Peter Madsen, SOPU o Ole Roemer, SOSU C o Sanne Sandal, SOSU
Læs mereWS 3: Kompetenceudvikling med effekt - set i et arbejdspladsperspektiv
WS 3: Kompetenceudvikling med effekt - set i et arbejdspladsperspektiv Voksenpædagogisk træf, Dansk Voksenpædagogisk Forum 14. maj 2013 Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Bent Gringer, bgi@kompetenceudvikling.dk
Læs mereNetværk og relationer
Netværk og relationer - Vigtige TR arbejdsredskaber 2. oktober 2013 Wanscher og Nielsen Wanscher og Nielsen Vesterbrogade 24b 2sal DK-1620København V. Tlf: +45 7022 5454 www.wogn.dk Tore Wanscher Har arbejdet
Læs mereOpfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole
Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier
Læs mereOPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereVejledning til MUS-skemaet
Vejledning til MUS-skemaet Denne vejledning har til formål at give inspiration til dialogen om de forskellige emner i MUS-skemaet. Vejledningen henvender sig både til ledere og medarbejdere. Hvis du under
Læs mereNetværk 2.0. Summemøde to og to
v/ Nanna Munk Summemøde to og to Find én du ikke kender Spørg hinanden (ca. fire minutter til hver): Hvad forventer du at denne workshop handler om? Hvad håber du at blive klogere på? 1 Hvad er netværk?
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret
Læs mereFagligt og personligt udbytte af netværk i DJØF 27. sept. 2010
Fagligt og personligt udbytte af netværk i DJØF 27. sept. 2010 Ved Christian Ahlefeldt Laurvigen Netværksdag 2010 Medico Industrien Hvad er DJØF? Faglig organisation for nøglemedarbejdere og ledere Medlemmer
Læs mereVirtuel ledelse, arbejdsmiljø og social kapital En praktikerguide (foreløbig)
Virtuel ledelse, arbejdsmiljø og social kapital En praktikerguide (foreløbig) Susie Kjær, Arbejdspsykolog, COWI 1 Hvad indeholder guiden? Råd til at styrke sammenhængskraften i alle led (den sociale kapital):
Læs mereMedarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten
Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten Introduktion basisemner og tilvalg Medarbejderudviklingssamtalen kan tage udgangspunkt i 4 basisemner: tilbageblik på det seneste år se fremad det kommende
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereWorkshop om læringsmiljø Hvad, hvorfor og hvordan?
Workshop om læringsmiljø Hvad, hvorfor og hvordan? CBS/ELU konference: Videnmedarbejdere i Staten og deres kompetenceudvikling. Symbion, 26. okt. 2006 - Bent Gringer, SCKK (bg@sckk.dk) Vores antagelse:
Læs mereDet gode og effektive møde Malene Rix Forhandling og Facilitering www.malenerix.dk Program Viden om møder - forskningsresultater og erfaringer Mødeforberedelse - drejebogen som redskab Formål med møder
Læs mereOPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...
OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereU- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB
U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.
Læs mereMEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE
MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE ODDER KOMMUNE INTRODUKTION Medarbejderudviklingssamtalen er en fremadrettet og gensidigt forpligtende samtale mellem medarbejder og den nærmeste leder om medarbejderens trivsel,
Læs mereSådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus
Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,
Læs mereAktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Læs mereBEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING
En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange
Læs mereRedskaber til afholdelse af beboerkonferencen
Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 4: Intern indsigt Indholdsfortegnelse Mentale modeller... 2 Samarbejdskort SKABELON... 3 Kompetencer SKABELON... 4 Den samarbejdende organisation... 5 Praktiske forberedelser...
Læs mereKodeks for god ledelse i folkekirken
Kodeks for god ledelse i folkekirken Indledning Menighedsrådene består ud over præsterne af almindelig folkekirkemedlemmer. Som valgt til menighedsrådet er de valgt til at varetage et fælles ansvar for
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereOrganisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017
Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed
Læs mereHvad er social kapital?
Social kapital AM:2010 9. november 2010 Hvad er social kapital? Social kapital er den egenskab, som sætter organisationens medlemmer i stand tili fællesskabat løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne
Læs mereDet gode netværk. Client Management Netværk/Institutional Asset Managers
Det gode netværk Proces konsulent Nanna Munk Ejer af MUNK & MENING siden 2008 Mødekultur Del af Proceshuset et konsulentfællesskab Afdelingsleder for netværk i DANSK IT 2004-08 Uddannet facilitator i 2006
Læs mereMOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.
SOLRØD KOMMUNE Årsplan 2018 MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER. DE SMÅ BØRNEHAVER, HVOR ALLE KENDE ALLE 1. Indledning - Mosebo og Pilebo er to små 40 børns børnehaver der beliggende tæt ved Solrød station (Mosevej
Læs mereLedelse af frivillige
Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker
Læs mereINTERNE PROCESSER. Kommende konsulent i Peak
INTERNE PROCESSER Kommende konsulent i Peak Du er en af Danmarks bedste og derfor er du blandt ligesindede i Peak Du har mindst 10 års relevant erfaring Du har mindst 2 faglige dybder indenfor Peaks ydelsesfokus
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereVelkommen til den nye socialrådgiver i kommunen
Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne 1 Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Gode råd til nyuddannede socialrådgivere 0 2 Indledning Tillykke med din nyligt færdiggjorte
Læs mereTeglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk
Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet
Læs mereProfessionel faglighed
Professionel faglighed Samarbejde Kommunikation Fleksibilitet håndtering af ændringer Relations kompetence Markedsføring PR Indledning og baggrund I Børne- og Familiecentret er det vores opgave og målsætning
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv
Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereOpsummering af introducerede metoder. Kubix, februar 2016
Opsummering af introducerede metoder Kubix, februar 2016 Anvendte metoder 1. Dilemmaspil 2. Faglige udfordringer belyst ved den pædagogiske model 3. Fra fiasko til succes 4. Knastbehandling 5. Notatark
Læs mereMiniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED
Miniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED 1. Velkomst og præsentation af program 2. Status på arbejdsmiljøarbejdet i TRIO/MED 3. Tre opgavetyper 4. Inddragelse og handling 5. Afslutning Foto: Aalborghus
Læs mereværktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6
værktøj 6 At dele stjernestunder værktøj 6 1 Indhold Værktøj 6 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 4 Processen trin for trin 5 Redskab 1: Inspiration til oplæg 6
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereTrin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher
Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe
Læs mereDet gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen
Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling
Læs mereBeredskabsstyrelsens Personalepolitik
Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen
Læs mereKOMPETENCEUDVIKLING VIA MOBILITET: EUROPÆISK UDVEKSLING MED HOPE INSPIRATION FRA AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL. Man kommer hjem med en særlig energi
KOMPETENCEUDVIKLING VIA MOBILITET: EUROPÆISK UDVEKSLING MED HOPE INSPIRATION FRA AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL Man kommer hjem med en særlig energi EUROPÆISK UDVEKSLING MED HOPE INTRODUKTION Indsamling af
Læs mereMUS BESKÆFTIGELSESMINISTERIET
MUS BESKÆFTIGELSESMINISTERIET INDHOLD INTRODUKTION TIL MUS.................................. 4 VEJLEDNING OG FORBEREDELSE TIL MUS.......... 6 KOMPETENCEBAROMETER.............................. 13 MUS-KONKLUSIONSSKEMA..............................
Læs mereAuditrapport Socialtilsynets vurdering af temaet Organisation og ledelse
Auditrapport 19.1 Socialtilsynets vurdering af temaet Organisation og ledelse april 2019 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereAt dele stjernestunder
TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereHer vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger
G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,
Læs mereAKADEMISK RÅD HEALTH. Møde den 12. April 2012
AKADEMISK RÅD HEALTH Møde den 12. April 2012 1 HVILKEN SLAGS AKADEMISK RÅD VIL VI VÆRE? OPSTART Hvad er vores opgave?/roller og ansvar Samarbejdet: Når vi mødes, hva så? Møder når de er værst! Lederskab
Læs mereAktionslæring. Sommeruni 2015
Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle
Læs mereNetværkskontrakt Lederforeningen
Netværkskontrakt Lederforeningen Formål og forventninger Forventningsafstemning blandt netværksdeltagerne giver de bedste forudsætninger for at et netværk bliver en succes. Første skridt i kontrakten er
Læs mereNetværkstedet. Den personlig netværksstrategi. Integrationsseminar Torvehallerne, 3. Marts, 2009. Andreas Rønne Nielsen Partner, Wanscher og Nielsen
Netværkstedet Den personlig netværksstrategi Integrationsseminar Torvehallerne, 3. Marts, 2009 Andreas Rønne Nielsen Partner, Wanscher og Nielsen Netværk er mere end et karriereværktøj Advarsel: Social
Læs mereGuide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb. Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere
Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere Studieunit Maj 2019 Formål med praktik 3 opgave At eleven kan koordinere, formidle og
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereFremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde
Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk
Læs mereProjektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II
Projektlederskab II - Fra planlægning til gennemførelse og læring Projektlederskab handler både om mennesker og metoder. På Projektlederskab I var fokus i høj grad på, hvordan man får den optimale start
Læs mereKompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet
Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Denne kompetencestrategi dækker alle ansatte på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Målene for kompetencestrategien Aalborg Universitet
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger
Læs mereIdeerne bag projektet
Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og
Læs mereDesign af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014
? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige
Læs mereEVA s personalepolitik
EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA
Læs mereKERNEOPGAVEN I CENTRUM
SPILLEVEJLEDNING KERNEOPGAVEN I CENTRUM 11 opgaver til opbygning af fælles forståelse af arbejdspladsens kerneopgave og målsætninger Social Kapital på Spil OVERBLIK OVER SPILLET Varighed: 10-12 uger MISSION
Læs mereResultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015
Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets
Læs mereTræn din faciliteringsmuskel. Værdiskabende møder og samarbejdsprocesser
Træn din faciliteringsmuskel Værdiskabende møder og samarbejdsprocesser Nanna Munk Cand.mag. i Medievidenskab og Dansk fra Københavns Universitet, 2003 Certificeret facilitator fra DME, 2006 Ejer af MUNK
Læs mereFrivillige og et godt arbejdsmiljø
Køb bøgerne i dag Frivillige og et godt arbejdsmiljø V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration
Læs mereMentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee
Mentor Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee Som mentor skal du have lyst til at sparre, vejlede, rådgive, udfordre og inspirere med henblik
Læs mereHvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?
www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til
Læs mereForberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år
Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereEt udviklingsforløb for den attraktive, erfarne medarbejder i 50 erne
Et udviklingsforløb for den attraktive, erfarne medarbejder i 50 erne Hvordan skal din senkarriere se ud? Styrk dine kompetencer og gør dig beredt til mange flere spændende arbejdsår! Dette forløb er tiltænkt
Læs mereteknikker til mødeformen
teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,
Læs mereTRIO. få samarbejdet på sporet. Inspiration og vejledning til at styrke samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant
TRIO få samarbejdet på sporet Inspiration og vejledning til at styrke samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 Forord: Få TRIO-samarbejdet på sporet Fem typiske
Læs mereSelvstyrende teams i SCS - en fõlles forst. ståelse. 1. del
Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst ståelse 1. del Vi er i SCS påbegyndt en fælles rejse henimod at forstå og arbejde i selvstyrende teams. I flere tilbud opleves det allerede, at man i nogen form
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2017
GUIDE 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige Udskrevet: 2017 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige I kender det måske. I har sat opslag op og holdt informationsmøder for interesserede
Læs mereSådan arbejder styrelsen i Dansk Friskoleforening. Besluttet på styrelsesmødet 30. marts 2016.
Sådan arbejder styrelsen i Dansk Friskoleforening. Besluttet på styrelsesmødet 30. marts 2016. Baggrund: Dansk Friskoleforening har sin rod i den foreningsdemokratiske tanke, og ønsker at fastholde sit
Læs mereDialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læs mereNytænkning og udvikling
Køb bøgerne i dag Nytænkning og udvikling D. 10. nov. 2014 Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration
Læs mereMedarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet
Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.
Læs mereKOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI
KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereStrategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors
Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede
Læs mere