Prædiken til 22. søndag efter trinitatis, Matt 18, tekstrække

Transkript

1 1 Urup Kirke Søndag d. 16. november 2014 kl Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 22. søndag efter trinitatis, Matt 18, tekstrække Salmer DDS 751: Gud ske tak og lov DDS 62: Jesus, det eneste DDS 308: Helligånd, vor sorg du slukke DDS 675: Gud, vi er i gode hænder (mel: Willy Egmose) Altergang DDS 473: Dit minde skal, o Jesus, stå DDS 49: Ingen er så tryg i fare Tekstlæsninger GT-læsning: Es 49,13-18 Epistel: Ef 4,30-32 Prædiketekst: Matt 18,1-14

2 2 På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte:»hvem er den største i Himmeriget?«Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem og sagde:»sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget; og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig. Men den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at få en møllesten hængt om halsen og blive sænket i havets dyb. Ve verden for det, der fører til fald. Vel må der komme fald, men ve det menneske, som bliver årsag til fald. Hvis din hånd eller fod bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; du er bedre tjent med at gå lemlæstet eller vanfør ind til livet end med begge hænder eller fødder i behold at kastes i den evige ild. Og hvis dit øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; du er bedre tjent med at gå ind til livet med ét øje end med begge øjne i behold at kastes i Helvedes ild. Se til, at I ikke ringeagter en af disse små. For jeg siger jer: Deres engle i himlene ser altid min himmelske faders ansigt. For Menneskesønnen er kommet for at frelse det fortabte. Hvad mener I? Hvis en mand har hundrede får, og ét af dem farer vild, lader han så ikke de nioghalvfems blive i bjergene og går ud og leder efter det vildfarne? Og lykkes det ham at finde det, sandelig, jeg siger jer, han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems, der ikke fór vild. Således er det jeres himmelske faders vilje, at ikke en eneste af disse små skal gå fortabt.«prædiken Jeg synes, det er et genialt spørgsmål, disciplene stiller Jesus sikkert ud af stor interesse og måske endda et konkurrence-gen, som vi flere gange ser stikker hovedet frem hos disciplene. Flere af dem havde nok håbet at blive nævnt, da de spurgte Jesus: Hvem er den største i Himmeriget? Nævner Jesus mon mig, har de sikkert tænkt.

3 3 Et interessant spørgsmål, og vi forventer, at Jesus ville pege på de mest ihærdige blandt disciplene. Peter, først og fremmest, Andreas, Jakob, Johannes. Vi kunne også prøve at stille spørgsmålet her i kirken. Hvad ville du sige, hvis du blev spurgt? Jeg tror, mange af os ville svare: Jesus. Han er uden sammenligning den største i Himmeriget. Han blev et sonoffer for hele verdens synder, han er derfor stor og herlig og skøn, og hvad han har gjort, vil blive lovprist i evighedernes evigheder, når vi når frem til den nye jord. Jesus svarer anderledes! Ja, faktisk svarer han slet ikke på spørgsmålet! Han siger ikke, hvem den største i Himmeriget er. Og så gør han det alligevel indirekte ved at tage et barn frem som et eksempel på en discipel. Jeg har tænkt på, hvorfor han gjorde det om det skyldtes hans ydmyghed, at han ikke ville fremhæve sig selv. Han sagde en anden gang: Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som en løsesum for mange. Det kunne godt passe med det. Men jeg tror faktisk, han mener det. For Jesus er den største i Himmeriget et lille barn og den, der vender om og bliver som et lille barn. Og det betyder en, der ikke kan andet end tage imod Guds kærlighed! Og det kan vi spejle os selv i. Er du en, som ikke kan andet i forhold til Gud end tage imod hans kærlighed? Man kan også sige: Der er ingen størst i Himmeriget alle, som er der, er på samme plan. Og det er befriende ikke at skulle være en del af kampen om at blive stor, men bare kunne være den, der tager imod Guds kærlighed. Det gælder ikke om at være størst, men om at komme ind. Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Det gælder om at nå frem til det mål, Gud har sat for os, og det må ligge os på sinde at nå frem, ligesom det ligger Gud på sinde. Det er jeres himmelske faders vilje, at ikke en eneste af disse små skal gå fortabt, siger Jesus.

4 4 Jo, Guds kærlighed retter sig mod ethvert menneske, og han ønsker sig brændende, at vi alle sammen kommer med hjem og at alle lever sit liv i troen på ham, som vi er skabt til at tilhøre. Derfor har Jesus så skarpe ord til enhver, som leder de små børn til fald. Ve det menneske, som bliver årsag til fald. Og: den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at få en møllesten hængt om halsen og blive sænket i havets dyb. Forstår vi, hvor vigtigt det er for Jesus? At bringe til fald betyder ikke at opfordre til at gøre noget forkert eller til at synde mod Gud, men dækker det meget alvorligere at lede til frafald, til at et andet menneske ikke længere tror på Jesus og derfor i yderste konsekvens går fortabt. I vores samfund er der meget opmærksomhed på børnene, heldigvis da. Vi reagerer med afsky, når vi hører om overgreb på børn, eller hører om, hvordan Islamisk Stat udnytter selv små børn. Børnene skal trives i skolen, og de skal udvikles sundt. I går aftes var der på TV3 børneindsamlingen bedre vilkår for børn i Danmark, så jo, der er fokus på det. I mange år har man talt om, at børn i dag er curling-børn, fordi de glider af sted i livet som en curling-sten, og forældre og samfund har travlt med at feje alle besværligheder væk foran dem, så de kan glide ubesværet gennem tilværelsen og får alt foræret. Udtrykket curling-børn rummer en kritik af forældre og samfund. Børnene lærer ikke at tackle livets udfordringer, siger man, hvis alt bliver serveret for dem. Nu kan man spørge: Når man er så optaget af børnene, har man så også tænkt på deres åndelige liv deres tro? Har vi tænkt på det vigtigste? Jo, for det vigtigste, vi kan gøre for børnene, er at fortælle om Jesus og lede dem til ham? Tænk at lede en af disse små til fald, dvs. lede dem bort fra Jesus. Man kan mene om udtrykket curling-børn, hvad man vil, men på ét område skal vi feje alt, hvad vi kan og ikke lægge hindringer i vejen for børnene og for dem, der skal blive som børn. Derimod skal vi lede til Jesus. Det er langt fra altid, at evangeliet

5 5 dæmrer for dem, vi fortæller det for, hvad enten det er børn eller voksne, men vær så udholdende i bønnen for dem, vi står tæt på. Det er også kirkens ansvar, og derfor har vi babysalmesang, Ulvetime, familiegudstjenester osv. Mange af dem, der i dag sidder i kirkerne, har som små hørt bibelhistorie af forældrene eller en voksen i en børneklub eller under en gudstjeneste, og jeg vil gerne opmuntre dem, der arbejder med det. Hvor er dette arbejde vigtigt og heldigvis har vi i vores sogne nogle, der har denne vigtige tjeneste. Gi det største til de mindste er søndagsskolernes slogan med henvisning til, at de mindste dér hører det største, nemlig evangeliet om Jesus. Og at det er det største bliver klart, når Jesus så stærkt understreger, at alt, hvad der vil bringe os til fald, skal hugges af og rives ud. Man kan overveje: Mener Jesus virkelig det? Er det noget, vi skal praktisere og hugge hænder og fødder af, rive øjne ud? I en udlægning af teksten, som jeg læste, tolkede én det sådan, at Jesus gør tykt grin med farisæerne. De var så og så strenge og pålagde mennesker store byrder og rigoristiske regler, og Jesus siger så: OK, hvis I vil blive retfærdige ad lovretfærdighedens vej, så skal I hugge hænder af og rive øjne ud. Jeg tilbyder jer en anden vej, nemlig nådens vej. Hvis I vil leve i nåden, så er alle de regler og byrder, I pålægger andre, opfyldt med Jesu død på korset. De er opfyldt, fordi en anden var villig til at betale den højeste pris for vores frelse. Der var ikke noget i ham, der ville lede til fald, for han var selv fuldkommen, men han gik frivilligt længere end nogen af os ville og kunne, da han lod sig nagle fast til korset og give sit liv for os. Han gav ikke bare en hånd eller et øje, men det hele. Han gav sit liv frivilligt, for at vi skulle leve. Jeg ved ikke, om det er sandt, at Jesus gør grin med farisæerne. Uanset hvad, så er Jesu budskab, at det at nå frem til Himmeriget er så vigtigt, at selv de største ofre er peanuts i forhold til det. Lever du uden for evangeliet, hvor Guds vrede hersker, så er

6 6 det faktisk bedre at hugge en hånd af eller rive et øje ud end at fortsætte på den vej, for den ender helt sikkert med den store katastrofe! Det var derfor, Jesus blev sendt fra Gud; for at frelse det fortabte. Og Jesus fortæller en lignelse om fåret, der bliver væk fra de 99 andre. Om hyrden, der går ud at lede, indtil han finder det. Det er sådan, Jesus er sendt for at frelse det fortabte. Han er kommet for at frelse dig i dag, og det er det gode budskab. Og frelsen er til dig ikke til sidemanden eller den, der sidder et par bænke længere tilbage, som du synes må være kommet væk. Vi er så gode til at tænke på de andre og ikke os selv. Det er dig og mig! Du synes måske, at du tilhører flokken, men Gud ved, at du er blevet væk. Du har syndet imod Gud, som vil, at du i alle ting viser godhed, tilgivelse, hjælpsomhed, og det har du ikke gjort. Nu er Jesus her for at hjælpe dig hjem igen. Og han gør det ved at tilgive dig, ved at sige: Alt det, du har gjort forkert, det har jeg betalt for. Jo, for Jesus døde under vægten af vores synd. Vi synger i en nyere sang: Alt det, der tynger mig, alt det, der trykker mig ned, alt det, jeg ikke kan tilgi mig selv for, alt det, jeg kæmper med, alt det, jeg mislykkes med, alt det, der skriger til himlen i mit liv det er du død for, Jesus, det blev du korsfæstet for, det tog du på dine skuldre, det gik i graven med dig. For du har tilgivet mig! At vende om og tro på det er at blive som et barn. Og den gave vil Gud så gerne give dig! Han vil ikke, at du skal gå fortabt, og derfor skal vi til sidst høre de vidunderlige ord fra Esajas bog igen, hvor Gud siger:

7 7 Glemmer en kvinde sit diende barn? Glemmer en mor det barn, hun fødte? Selv om de skulle glemme, glemmer jeg ikke dig. Se, i mine hænder har jeg tegnet dig, dine mure har jeg altid for øje. Sådan er Jesus! Han har tegnet dit navn i sine hænder. Hvis Gud har en tatovering, så står dit navn på den! Amen!