Produktguide. Valg af oliekedel. Indholdsfortegnelse:

Transkript

1 Produktguide UDGIVET september 2011 Valg af oliekedel Kedlers energieffektivitet afhænger ikke alene af produktets egenskaber, men også af det varmeanlæg den installeres i forbindelse med. I denne guide gennemgås, hvordan du finder frem til en energieffektiv kedel, der passer til et givent varmeanlæg. Bemærk at kravene i bygningsreglement 2010 medfører, at der i praksis kun kan anvendes kondenserende kedler. En kedel vælges typisk i samarbejde mellem installatør og kunde, hvor følgende direkte eller indirekte tages i betragtning: Pris for produkt og installation Installationsmæssige forhold, plads, støj mm. Driftsudgifter til brændsel, dvs. anlæggets årsvirkningsgrad Driftsudgifter til service Anlægget forventede levetid Indholdsfortegnelse: Energieffektiviteten af et centralvarmeanlæg med kedel... 2 Eksisterende centralvarmeanlæg... 2 Bestemmelse af den nødvendige kedeleffekt/størrelse... 2 Varmtvandsbeholder... 3 Aftrækssystem... 5 Kedelautomatik og styring... 5 Cirkulationspumpe... 5 Tjekliste

2 I dag er der ret små forskelle i de kondenserende kedlers virkningsgrad under standardiserede forhold, og de fleste produkter kan leveres til forskellige installationsforhold. For at opnå en god energiøkonomi i praksis, gælder det for kondenserende kedler og for kedler med lille vandindhold, at samspillet mellem bygning, varmeanlæg og kedel er mere kritisk end for traditionelle anlæg. Energieffektiviteten af et centralvarmeanlæg med kedel Energieffektiviteten af et centralvarmeanlæg med oliekedel sikres ved at efterleve følgende krav: Der skal vælges en energieffektiv kedel. Kedlens størrelse skal passe til den bygning den skal forsyne med varme og varmt brugsvand Varmtvandsbeholderens størrelse skal tilpasses behovet, og dens varmeoverføringsevne tilpasses kedlen. Radiatoranlægget eller alternativt gulvvarmeanlægget skal have tilstrækkelig afkølingsevne, så kedlen kan arbejde ved relativt lave temperaturer. Radiatorerne skal være forsynet med termostatventiler. Kedlens drift skal være optimeret med automatik, således at kedlens ydelse til enhver tid kan tilpasses bygningens varmebehov. Alle dele af varmesystemet skal være velisoleret. Eksisterende centralvarmeanlæg Før der installeres en kondenserende oliekedel, undersøges det om radiatoranlægget og/eller gulvvarmeanlægget har tilstrækkelig afkølingsevne. Som tommelfingerregel skal boligen kunne opvarmes til en rumtemperatur på 20 C ved en udendørstemperatur på 0 C, med C på returtemperaturen til kedlen. Hvis dette ikke er tilfældet, vil den nye kedels kondenseringsvarme ikke blive udnyttet, og dermed opnås heller ikke den ønskede energieffektivitet. Er det ikke muligt at foretage et forsøg med varmeanlægget ved en udendørstemperatur på 0 C, f.eks. fordi det er sommer, må der foretages en beregning. For mere information om dette, se guide for varmeafgiversystemer på Bestemmelse af den nødvendige kedeleffekt/størrelse Den nødvendige kedeleffekt bestemmes typisk ud fra bygningens varmetab. Bygningens varmetab kan bestemmes på forskellige måder, f.eks. vha. beregningsprogrammer som Be10 eller besparelsesberegneren fra Videncenter for energibesparelser i bygninger. Nedenfor ses en simpel metode til overslagsmæssig beregning af bygningens varmetab. Bygningens varmetab I nedenstående tabel ses typiske varmetab i kw for huse med udgangspunkt i byggeåret. Husets byggeår benyttes, hvis huset ikke på et senere tidspunkt er efterisoleret. Hvis huset er efterisoleret, bruges et senere byggeår ved at springe en kolonne eller to til højre afhængig af efterisoleringstiltagene. Byggeår Areal ,9 5,7 3,7 3, ,6 7,5 4,9 4, ,4 9,4 6,1 5,7 Positivlisten Som udgangspunkt bør der vælges en kondenserende kedel med en effekt (ydelse), der er så tæt på bygningens varmetab som muligt. Kedlen vælges på positivlisten på dk/positivliste.asp. Positivlisten er en liste med de mest effektive oliefyrede kedler på markedet, se eksemplet nedenfor. Listen opdateres løbende. Eksemplet indeholder 16 kedler, som alle er A-mærkede. Et A-mærke betyder, at kedlen har en årsvirkningsgrad større end 95 %. Alle kedlerne på positivlisten opfylder Bygningsreglementets krav for oliefyrede kedler om en nyttevirkning på mindst 93 % ved fuldlast og 98 % ved 30 % dellast. En enkelt af kedlerne på listen (den første) benytter modulerende brænderdrift, mens de resterende er med enten 2-trins eller 1-trins brænder. Specielt i nye huse med relativt lave dimensionerende varmetab eller efterisolerede huse, hvor varmetabet er reduceret, kan det være svært at finde en kedel med en ydelse, der svarer til varmetabet. 2

3 opnå et højt flow er det nødvendigt at benytte en lille afkøling (maks. 15 C). En tommelfingerregel for kondenserende kedler er, at der kan passere ca. 100 l/time gennem en radiatortermostatventil af to-strengstypen. Afhængigt af antallet af radiatorer skal det samlede flow gennem disse ventiler svare til det nødvendige flow gennem kedlen. Eksempel Det overvejes at installere en kondenserende oliekedel med en effekt på 15 kw og et vandindhold på 22 liter (moderat vandindhold). Kedlen skal installeres i et to-strengs varmeanlæg med otte radiatorer med radiatortermostater. Afkølingen er 15 C. Den nødvendige vandstrøm gennem kedlen kan beregnes til: Positivliste pr. 30. august 2011 Ved for store afvigelser mellem det dimensionerende varmetab og kedeleffekten skal der være et passende stort vandindhold i kedlen for at kunne aftage varmen (se nedenfor). Kedlens vandindhold 6 af kedlerne på positivlisten er med stort vandindhold (36 85 liter) mens resten er med moderat vandindhold (12 22 liter). Ingen af kedlerne er med lille vandindhold (maks. 3 liter). For kedler med stort vandindhold er det mindre kritisk om den indfyrede effekt er større end bygningens dimensionerende varmetab. I kedler med stort vandindhold, vil den store effekt blive afsat i kedelvandet, som varmes op til en temperatur, der bestemmes af kedeltermostaten. For kedler med både stort og moderat vandindhold gælder tommelfingerreglen, at kedlen kan aftage 1 kw varme pr. 4 liter vandindhold. Det vil sige, at en kedel med et vandindhold på 36 liter kan aftage 9 kw varme. Selvom kedlen er på 18 kw, vil den således kunne installeres i et varmeanlæg med et dimensionerende varmetab på 9 kw. I kedler med stort vandindhold kan der arbejdes med stor afkøling (15 30 C). Det gør, at der typisk ikke er noget særligt krav til flowet i radiatoranlægget, samt at der er mulighed for at opnå en højere kondensgevinst pga. lav returtemperatur. For kedler med moderat vandindhold skal flowet være tilstrækkeligt stort til at køle kedlens hedeflade. For at 3 Hver radiator kan give ca. 100 l/h, dvs. 0,8 m3/h for de otte radiatorer. I dette tilfælde vil der være tilstrækkelig vandgennemstrømningen gennem kedel og varmeanlæg. Kedlens indfyrede effekt ved start For kedler med moderat vandindhold og med modulerende brænder eller to-trins brænder har starteffekten stor betydning. Hvis kedlens indfyrede effekt ved start er høj og vandflowet gennem kedlen for lavt (se ovenfor), vil man opleve pendling (hyppige start/stop). Hvis kedlen af fyringstekniske årsager skal starte på en høj effekt, skal vandflowet gennem kedlen og varmeanlægget dimensioneres efter dette. Varmtvandsbeholder Et kedelanlæg har som oftest varmtvandsprioritering. Det betyder, at rørsystem, komponenter og automatik er monteret, så kedelanlægget prioriterer produktion af det varme vand højere end husets rumopvarmning. Dette kan man tillade sig, da den tid, hvor kedlen producerer vand, er så begrænset, at huset kan klare sig med restvarmen i radiatorerne. Når temperaturføleren i varmtvandsbeholderen kalder på varmt vand, omskifter styringen vandstrømmen fra radiatorkredsen til beholderkredsen. Mens brugsvandsopvarmning foregår, anvendes al energien til opvarmning af det varme vand. Omskiftningen sker typisk ved hjælp af en trevejsventil eller en pumpestyring. Når kedlen producerer varmt vand, kører den på en anden indstil-

4 ling af kedeltermostaten med en brydetemperatur på C. Typisk leverer brænderen sin maksimale ydelse, når der produceres varmt vand. I kedler med 1-trins brændere yder brænderen den samme maksimale effekt ved både varmtvandsproduktion og rumopvarmning. I kedler med 2-trins brændere og modulerende brændere kan den maksimale effekt være bestemt af brugsvandsystemet, således at der f.eks. kan vælges en maksimal kedeleffekt, der giver en hurtig opvarmning af brugsvandet i den anvendte beholder. Beholderstørrelsen afhænger af varmtvandsforbruget (liter pr. minut i 10 minutter) og den nominelle effekt. Det vil her sige den kedeleffekt, der tilføres beholderen. Man kan således vælge en lille beholder, hvis man har stor effekt til rådighed, og en større beholder, hvis man har lille effekt til rådighed. Varmtvandsbehov Lille Normalt Stort Meget stort Liter pr. minut i 10 min Det svarer f.eks. til Bruser Bruser og håndvask samtidig Badekar eller to brusere samtidig To bruser og håndvask samtidig I nedenstående figur ses et diagram til bestemmelse af beholderstørrelsen. Beholderens størrelse bestemmes på baggrund af kedeleffekten og varmtvandsbehovet Beholderstørrelse V (l) l/min l/min. 6-9 l/min. mindste krav med badekar mindste krav uden badekar l/min. Mere end 18 l/min Nominel effekt P o (kw) Beholderens varmeveksler (varmespiral) skal dimensioneres til at kunne overføre kedlens effekt ved en passende lille temperaturforskel mellem kedel vand og brugsvand. Jo større spiral, jo bedre kondensering opnås, og jo mindre tilbøjelighed til stop/start drift er der. Varmespiralen i kedlen bør altså dimensioneres, så kedlen kan producere varmt vand på ca. 60 C med ingen eller kun ganske få stop/starter. Beholder- og kedelleverandøren bør kunne anvise hvilke beholder/ kedelkombinationer, der overholder dette. Bemærk, at vandnormskurverne angiver mindstekravene ifølge vandnormen (med og uden badekar) med et tillæg på 15 % pga. vekslertilkalkning. Eksempel I et enfamilieshus installeres en kedel med et 1-trinsbrænder på 14 kw. Vandforbruget i huset er stort, dvs liter pr. minut i 10 minutter. Der skal derfor findes en beholder med en nominel effekt på ca. 14 kw. Ifølge ovenstående diagram skal beholderes volumen ligge et sted mellem 100 og 135 liter. Her vil man typisk vælge en beholder på 110 liter. Næste standardstørrelse er 160 liter. 4

5 Aftrækssystem Ifølge Bygningsreglementet 2010 skal aftrækssystemer, der anvendes i forbindelse med fyringsanlæg med kondenserende drift eller anlæg, hvor røggassen kondenserer i aftrækket (røggastemperatur under 48 C), have modstandsevne over for kondens og diffusion af vanddamp. Aftrækssystemet skal udformes, så kondens opsamles og bortledes. Aftrækssystemet skal være CE-mærket. De fleste leverandører af kondenserende oliekedler leverer CE-mærkede aftrækssystemer. Disse er typisk balancerede aftrækssystemer (dobbeltrørs aftræk), men de kan også være såkaldte split-aftræk. I mange tilfælde kan den eksisterende skorsten genanvendes, når der etableres et balanceret eller split aftræk. Dette sker ved at forsyne skorstenen med en indsats eller foring for røgaftræk. Men i de fleste tilfælde vil det være nødvendigt at skifte skorstenen ud med et nyt egnet CE-mærket aftrækssystem. Om den eksisterende skorsten skal genanvendes eller ej, kommer helt an på dens tilstand. Kedelleverandøren kan hjælpe med at vurdere dette. Kedelautomatik og styring Kedlens automatik bør mindst omfatte følgende: Mulighed for fuldstændig at slukke for varmeanlægget inkl. cirkulationspumpen om sommeren, så kedlen alene producerer varmt brugsvand. Mulighed for vejrkompensering (udetemperaturstyring), så fremløbstemperaturen er lavere i de perioder, hvor varmebehovet ikke er så stort. Se Videncentrets energiløsning om vejrkompensering og natsænkning. Nat- og feriesænkningsmulighed. se Videncentrets energiløsning om vejrkompensering og natsænkning. Cirkulationspumpe Kedler bør være monteret med A mærkede pumper. Tjekliste Spørgsmål Svar Information Har radiatoranlægget og/eller gulvvarmeanlægget tilstrækkelig afkølingsevne? Se 1 Er der foretaget en vurdering af den nødvendige kedeleffekt? Se 2 Er der valgt en A-mærket kedel (fra positivlisten)? Se 3 Er der foretaget en vurdering af varmtvandsbehovet? Se 4 Er kedlen forsynet med automatik, og er den brugervenlig? Se 5 Er der leveret en skriftlig brugervejledning i energirigtig drift til kunden? Se 6 Er der monteret en A-mærket cirkulationspumpe i varmesystemet eller i kedlen? Se 7 Er alle dele af varmesystemet velisolerede? Se 8 1. I det eksisterende byggeri består varmesystemerne primært af radiatorer, men i mange tilfælde også af gulvvarme. I bygninger opført før 1980 består opvarmningssystemerne primært af radiatorer, som blev dimensioneret til høje fremløbstemperaturer og ofte helt op til 90 C. Gulvvarmeanlæg benyttes også primært i enfamilieshuse og typisk i badeværelser. Ved eksisterende varmeanlæg er det derfor nødvendigt at sikre sig en tilstrækkelig stor varmeafgivelse ved de temperaturer, som den kondenserende kedel arbejder optimalt ved. 5

6 I eksisterende byggeri er der ofte foretaget energibesparende tiltag, som har medvirket til at reducere varmebehovet. Dette vil i mange tilfælde betyde, at den kondenserende kedel kan levere den ønskede varme under gunstige driftsforhold for kedlen. Specielt i kedler med moderat og lille vandindhold, hvor returtemperaturen ved en udetemperatur på 0 C skal være lavere end ca. 40 C og fremløbet lavere end ca. 50 C, vil der opstå problemer. Fra ca blev der stort set kun installeret gulvvarmeanlæg til rumopvarmning i nye enfamilieshuse. I nyere enfamiliehuse vil det derfor være fordelagtigt at installere en kondenserende oliekedel, da denne vil få gode driftsbetingelser. 2. Den nødvendige kedeleffekt findes typisk ud fra bygningens varmetab. Dette kan bestemmes på forskellige måder, f.eks. vha. beregningsprogrammer som Be10 eller besparelsesberegneren fra Videncenter for energibesparelser i bygninger. I denne produktguide ses også en metode til overslagsmæssig beregning af bygningens varmetab. Se side 2. Der vælges typisk en kedeleffekt, som er så tæt på bygningens dimensionerende varmetab som muligt. Hvis kedeleffekten afviger væsentligt fra bygningens dimensionerende varmetab, skal man sikre sig, at vandindholdet i kedlen er tilstrækkeligt stort til at kunne aftage den indfyrede effekt. 3. Der vælges en kedlen på positivlisten på Positivlisten er en liste med de mest effektive oliefyrede kedler på markedet. 4. Varmtvandsbehovet har stor betydning for valget af varmtvandsbeholder. Derfor bør der foretages en grundig vurdering af varmtvandsbehovet i boligen. Vandnorm DS 439 angiver beholderstørrelser for enfamiliehuse, men bemærk at dette er minimumsværdier. Se Videncentrets energiløsning om udskiftning af varmtvandsbeholder. Virksomhedens stempel og logo: 5. Automatikken bør være let forståelig og nem at betjene. Der bør altid være mulighed for manuel overstyring af automatikken. Se Videncentrets energiløsning om vejrkompensering og natsænkning. 6. Der leveres en skriftlig brugervejledning i energirigtig anvendelse og drift af kedel, radiator- og/eller gulvarmeanlæg samt anlæg til varmt brugsvand til kunden. 7. Ved udskiftning af en ældre kedel til en kondenserende bør der foretages en udskiftning af cirkulationspumpen i varmesystemet til en A-mærket cirkulationspumpe. Se Videncentrets energiløsning om udskiftning af cirkulationspumpe i varmeanlæg. 8. Isolering af rør, ventiler, varmtvandsbeholder m.m. skal udføres, så den lever op til de gældende regler i forskrifter om vand- og varmeinstallationer, herunder DS 452 for tekniske installationer. Se Videncentrets energiløsninger om efterisolering af rør i varmeanlæg, efterisolering af rør til varmt brugsvand samt efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælder. Yderligere information Energiløsningen for Udskiftning af oliekedel på Positivlisten for oliekedler, Bygningsreglementet, Energistyrelsen, Center for energibesparelser, Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: 6