Sjelborg i ældre jernalder

Transkript

1 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive præsenteret. Bebyggelsen bestod af en række mindre hustomter bestående af to til tre sæt tagbærende stolper fra yngre bronzealder eller tidlig førromersk jernalder. Derudover fandtes der en hustomt fra førromersk jernalder bestående af seks sæt tagbærende stolper.

2 2 Indledning I forbindelse med byggemodningen af området omkring gården Kløvholm i Sjelborg, blev der foretaget en arkæologisk forundersøgelse på arealet. På tidligere udgravninger syd for det her omtalte område, er der blevet fundet bebyggelse fra yngre bronzealder og tidlig førromersk jernalder. Området, der blev forundersøgt, var ca kvadratmeter og arealet, der i sidste ende blev udgravet var ca kvadratmeter. I alt blev der undersøgt 19 huskonstruktioner af forskellig karakter. Husene stammer fra yngre bronzealder og ældre jernalder. Området Området, der er blevet undersøgt, ligger ca meter fra den nutidige kystlinie, og består hovedsagligt af ferskvands ler og ferskvandssand. Der er tidligere blevet foretaget undersøgelser i området. På figur 1 ses de fire undersøgelser, der er foretaget i umiddelbar nærhed af den her beskrevne udgravning. Det drejer sig om ESM 2569, ESM samt ESM og -2. På den førstnævnte undersøgelse blev der fundet en række små gruber, som dateredes til bronzealder samt en enkelt hustomt bestående af fire stolper. På udgravningen ESM blev der fundet spor efter syv hustomter, der er dateret til yngre bronzealder eller ældre jernalder. På den efterfølgende udgravning ESM blev der konstateret bebyggelse fra ældre romersk jernalder. På ESM blev der ikke fundet anlæg af kulturhistorisk interesse. Figur 1: Området, udgravningsfelter markeret med rødt, de øvrige udgravninger ses markeret

3 3 Bebyggelsen Af de i alt 19 huskonstruktioner, der blev undersøgt, bestod langt de fleste af husene af maksimalt tre sæt tagbærende stolper (fig. 2). I alt var der 13 af denne type huskonstruktioner. Normaltvis ville huse af denne størrelse blive tolket som økonomibygninger, men efterhånden som jorden blev afrømmet, stod det klart, at dette ikke kunne være tilfældet, og at de små huse måtte udgøre selvstændige økonomiske enheder. Dette var overraskende, idet de små huse var under 10 meter lange, hvilket er mere end to meter kortere, end de korteste hovedhuse vi finder fra førromersk jernalder. Figur 2: Udgravningsfelter markeret med grå, hustomter markeret med sort På baggrund af husenes karakter har det været overordentligt svært at datere dem typologisk. Siden der ikke blev gjort ret mange fund i de tagbærende stolper, er en datering af husene særdeles vanskelig. Der var dog en enkelt hustomt, som kunne dateres via hustypologi, nemlig hustomt 11(fig. 3). Udfra hustomtens grundplan kan dateres til omkring år 500 f.kr., hvilket passer overens med den keramik, der blev fundet i hustomten. Hustomt 11 bestod af seks sæt tagbærende stolper, og havde en delvist bevaret væggrøft i østenden. I det nordøstlige hjørne af væggrøften blev der konstateret en 40 cm dyb stolpe. Hvorvidt der var en tilsvarende stolpe i det sydøstlige hjørne er uvist, idet stolpen i så fald ligger udenfor det udgravede område. Det var ikke muligt at grave længere ud, idet der lå en vej, der løb langs udgravningsgrænsen. Som ses på figur 3 nedenfor var afstanden mellem de enkelte sæt tagbærende stolper irregulær, og både det første og sidste sæt tagbærende stolper var en anelse indtrukket i forhold til de resterende sæt. I østenden af hustomter

4 4 var der et modul bestående af fire tagbærende stolper, og i vestenden var der en sektion bestående af seks tagbærende stolper. Normaltvis vil sektionen være placeret i østenden af hustomten, og dermed er hustomt 11 spejlvendt. Det er uvist, hvorfor hustomten er spejlvendt. At stolperne står tættere i vestenden tolkes som et udtryk for, at det er her, stalden har været. Endvidere er det tænkeligt, at der har været i høloft i denne del af hustomten. Omtrent midt imellem sektionen og modulet stod et enkelt sæt stolper. Denne grundplan kan genfindes på adskillige andre lokaliteter i museets ansvarsområde, såsom ESM Sønderris, ESM 1901 Vestergård III og ESM 1917 Veldbæk VI. Figur 3. Hustomt 11 De to sidstnævnte lokaliteter er dog anderledes på andre punkter, og kan ikke anses for at stamme fra samme periode som hustomt 11 på denne udgravning. I den vestlige ende af hustomten var der i sydsiden en rektangulær nedgravning mellem de to vestligste sæt tagbærende stolper (fig. 3). Idet nedgravningen flugter med hvad, der må antages at have været væggen, tolkes nedgravningen som værende samtidig med hustomten. I den lille grube blev der fundet alt 151 små stykker keramik. Ud fra karrets tykkelse og udseende, er der tale om et forrådskar. Keramikken lader til at stamme fra et eller to kar, og nedgravningen tolkes derfor som værende en lille opbevaringsgrube, hvori forrådskaret har stået. Som det kan ses på profiltegningerne (fig. 4) herunder var nedgravningen meget regulær, fladbundet og med lodrette sider. Udover den ovenfor beskrevne hustomt var der en række mindre hustomter bestående af to til tre sæt tagbærende stolper. Det var denne type, der var den altdominerende på denne udgravning. Skønt der ikke er nogle af husene, der springer i øjnene som værende deciderede hovedhuse, er det alligevel muligt at tolke sig frem til nogle små gårdsenheder. Specielt i det nordlige felt (felt 1) kan der udskilles en gårdenhed i to

5 5 faser, om end husene med tre sæt tagbærende stolper er meget små i forhold til at være hovedhuse (fig. 5). Figur 4: Grube i Hustomt 11, de små plusser repræsenterer trækulsnistre Figur 5: Gårdsenheder i felt 1 Tolkningen af hustomt 5 og 17, samt 3 og 4, som gårdsenheder er udelukkende baseret på deres placering i forhold til hinanden. Hvis der tale om to gårdsenheder, så er det åbenlyst, at de ikke er samtidige, men at der er tale om to faser, som har ligget på stedet på forskellige tidspunkter. Der er

6 6 dog også andre tolkningsmuligheder. På billedet nedenfor er der en alternativ tolkning (fig. 6). Nedenfor kan hus 3 og 4 anses for at være en gårdsenhed. Det samme kan hustomt 6 og 17, og hustomt 5 og 8. Hvilken af tolkningsmulighederne, der er den mest sandsynlige, skal jeg lade være usagt. Ved denne anden tolkningsmulighed kan der dog heller ikke være tvivl om, at gårdsenhederne ikke er samtidige. Men da der kun er tale om tolkninger, så kan disse seks huse kombineres på et utal af måde, og det er umuligt, at konkludere hvilken, der er den rigtige. Figur 6: Alternativ tolkning af gårdsenheder Som beskrevet ovenfor, så kan de små to og tre sæts hustomter, i enkelte tilfælde tolkes som værende staklader, men resten af husene ligger alene, uden nogen åbenlys samhørighed med et hovedhus. En mulighed er, at der ikke er tale om egentlige bosættelser af permanent karakter, men at der i stedet er tale om mere sæsonbetonet bosættelse. Altså en bebyggelse hvor man har ophold i kortere perioder i forbindelse med fiskeri, indsamling af muslinger eller lignende. Dette kunne være en forklaring på, hvorfor hustomterne er af så beskeden karakter. At man på denne lokalitet ikke udelukkende har ernæret sig ved jordbrug, men også har udnyttet de ressourcer, som havet har at tilbyde, er der ingen tvivl om. Sydvest for hustomt 5 blev der udgravet en kogestensgrube, hvor der blev fundet en stor mængde muslingeskaller. I hvilken udstrækning man har udnyttet Vadehavets ressourcer, er det ikke muligt at sige noget om. Det er således muligt at tilstedeværelsen af muslingeskaller, nærmere skal ses om et enkeltstående tilfælde, og at der ikke er tale om en målrettet udnyttelse af havets ressourcer. At man har udnyttet Vadehavets ressourcer på lokaliteter, hvor det primære erhverv har været landbrug, er der imidlertid ikke nogen tvivl om. Det er der talrige eksempler på i museets ansvarsområde. Specielt på ESM 2321 Peder Hedesvej i Tjæreborg,

7 7 er der fundet en betragtelig mængde muslingskaller, skønt denne lokalitet primært har ernæret sig ved landbrug, håndværk og handel. Generelt skal man passe på med at betragte forhistoriens subsistensøkonomi som en én-strenget strategi. Der er nok snarere tale om, at man har udnyttet alle de ressourcer, som det har været rentabelt at udnytte udfra en mere eller mindre bevidst cost-benefit analyse. I dag ligger lokaliteten ca. 1 kilometer fra nuværende kystlinje, men tager man højde for ændret vandstand, kan lokaliteten have ligget tættere på datidens kystlinje, og dermed er udnyttelsen af Vadehavet bestemt en mulighed. En anden mulighed er, at husene bestående af tre sæt tagbærende stolper har været større, end det var muligt at erkende arkæologisk. Stolperne i hustomterne var generelt af ret beskeden dybde, ikke mere end 15 cm i gennemsnit, og der kan derfor være tale om, at der har været stolper, som ikke har sat sig spor i undergrunden. Konklusion En datering af lokaliteten er vanskelig. Det skyldes husenes karakter og manglen på fund fra de tagbærende stolper. Langt de fleste hustomter må derfor dateres forholdsvist bredt til yngre bronzealder eller ældre jernalder. Den ene hustomt, der kunne dateres mere præcist, var hustomt 11. Ud fra huset grundplan og den keramik, der blev fundet i hustomten, kan den dateres til omkring 500 f.kr. Grundet bebyggelsens placering ca meter fra den nuværende kystlinje og tilstedeværelsen af en grube med store mængder skaldyr, kan det konkluderes, at der her er tale om en bebyggelse, som formentlig primært har ernæret sig ved landbrug, men som også har udnyttet den ressource, som Vadehavet havde at byde på. På baggrund af husenes størrelse er det muligt, at der kan være tale om en mere sæson præget bebyggelse, hvor man måske i højere grad end vi har kunnet erkende arkæologisk, har udnyttet det nærtliggende Vadehav som en væsentlig ernæringskilde.