Planforhold, kulturhistoriske og rekreative interesser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planforhold, kulturhistoriske og rekreative interesser"

Transkript

1 Planforhold, kulturhistoriske og rekreative interesser - Fagnotat Femern bælt - danske jernbane anlæg

2 2 Disposition for Anlægsbeskrivelse Forord Forord Dette fagnotat omhandler Planforhold, kulturhistoriske og i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Ringsted Orehoved. Det er udarbejdet i sommeren og efteråret 2010 af rådgivningsfirmaet Rambøll Danmark A/S som en del af Banedanmarks projekt, og opdateret i efteråret 2011 efter gennemførelsen af en offentlig høring om projektet. Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse. Iben Marcus-Møller, projektleder Banedanmark har det fulde ansvar for denne publikation. Den Europæiske Union fralægger sig ethvert ansvar for brugen af oplysningerne i publikationen. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Planforhold, kulturhistoriske og Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø ISBN:

3 3 Planforhold, kulturhistoriske og Indledning Indhold Indledning 4 Ikke-teknisk resumé 7 Kulturhistoriske interesser Rekreative interesser 8 10 Lovgrundlag 12 Planloven 12 Naturbeskyttelsesloven 12 Museumsloven 16 Lov om bygningsfredning mv. 17 Kommuneplaner 17 Metode for undersøgelserne 18 Planforhold 18 Kulturhistoriske interesser 18 Rekreative interesser 20 Eksisterende forhold 21 Landsplandirektiver 21 Kommuneplaner 21 Lokalplaner 39 Kirkeomgivelser, fredede områder og kulturmiljøer 59 Arkæologiske fund og fortidsminder 62 Bygninger og anlæg 65 Jernbanen, stationer og broer på strækningen 68 Rekreative interesser 70 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 74 Planforhold 74 Kulturhistoriske interesser 84 Rekreative interesser 101 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 104 Planforhold 104 Kulturhistoriske interesser 117 Rekreative interesser Alternativet 124 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 125 Referencer 126 Bilag 127

4 4 Planforhold, kulturhistoriske og Indledning Indledning Dette fagnotat beskriver forhold vedrørende planforhold, kulturhistoriske og i forbindelse med elektrificering og udbygning af de danske jernbanelandanlæg for strækningen mellem Ringsted og Orehoved til den faste forbindelse over Femern Bælt. Overordnet omfatter jernbaneprojektet i henhold til projekteringsloven elektrificering fra Ringsted til Holeby og anlæg af et ekstra spor fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby. Strækningen fra Orehoved til Holeby er beskrevet i et særskilt notat. Der skal undersøges løsninger for 2 maksimale hastigheder for persontog. Disse løsninger betegnes i fagnotatet som grundløsninger. Desuden undersøges 5 alternativer og 3 tilvalg, hvoraf nogle ikke er aktuelle på den strækning, som dette fagnotat omhandler. For fravalgte løsningsmuligheder henvises til afsnittet "Andre undersøgte løsninger" i fagnotatet Anlægsbeskrivelse. Løsningsrummet for den samlede strækning består af: Grundløsning 1 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 160 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges, og det er valgt at Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup indgår i kombination med Grundløsning 1 i den samlede løsning. Grundløsning 2 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 200 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges, og det er valgt at Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup indgår i kombination med Grundløsning 2 i den samlede løsning. Alternativ 1, Fast bro over Masnedsund Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 2, Linjeføring nord om Nykøbing F. Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup Der etableres en niveaufri skæring syd for den eksisterende overkørsel. Det er valgt at alternativet skal indgå i den samlede løsning i stedet for grundløsningernes erstatningsanlæg. Løsningen er ikke aktuel på strækningen som dette fagnotat omhandler. Alternativ 4, Aspekter ved hastighed over 200 km/t Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 5, Overhalingsspor nord for Vordingborg Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt.

5 5 Planforhold, kulturhistoriske og Alternativ 11, Østlig fast enkeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor på Masnedø Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for ét banespor, ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø, samt midtliggende overhalingsstation (750 m) på Masnedø. På eksisterende klapbro låses klapfaget, og eksisterende banespor hæves ved udlægning af membran og skærver. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativ 12, Østlig fast dobbeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor på Masnedø Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for begge banespor, ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø, samt vestliggende overhalingsstation (750 m) på Masnedø. På eksisterende klapbro låses klapfaget og overfører kun biltrafik. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativ 21, Østlig fast enkeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor ved Vordingborg station Overhalingsspor (750 m) på Vordingborg station med ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø. Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for ét banespor. På eksisterende klapbro låses klapfaget og eksisterende banespor hæves ved udlægning af membran og skærver. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativ 22, Østlig fast dobbeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor ved Vordingborg station Overhalingsspor (750 m) på Vordingborg station med ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø. Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for begge banespor. På eksisterende klapbro låses klapfaget og overfører kun biltrafik. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Tilvalg 1, Overhalingsspor til 1000 m lange godstog Overhalingsspor til 1000 m lange godstog, hvor det i grundløsningerne er til 750 m lange godstog. Tilvalg 2, 22,5 t akseltryk Besparelse ved at udføre den nye del af banen til et akseltryk på 22,5 t, hvor det i grundløsningerne er 25 t. Tilvalg 3, Station på Lolland Anlæg af en ny passagerstation nordøst for Rødby Havn. Tilvalget er ikke aktuelt for dette fagnotat. 0-Alternativet Situationen i 2025 uden udbygning af banen men med en delvis sporfornyelse og udrulning af ERTMS, samt trafikale effekter som følge af etablering af ny bane København Køge Ringsted. Fagnotatet er disponeret i forhold til ovenstående løsningsrum. I behandlingen af forholdene vedrørende planforhold, kulturhistoriske og rekreative interesser beskrives Grundløsning 1. Ændringer i forhold til denne beskrives i særlige afsnit om hhv. Grundløsning 2, alternativer og tilvalg. Af praktiske grunde stedfæstes en række af beskrivelserne via banens kilometrering og så vidt muligt med en stedbetegnelse. Fagnotatet dækker strækningen fra Ringsted ved km 65,0 (umiddelbart syd for Skellerødvej) til Orehoved ved km 125,6 (Storstrømsbroens landfæste på Orehoved).

6 6 Planforhold, kulturhistoriske og I kortbilagene 1-6 præsenteres de forskellige temaer. På oversigtskortene ses desuden kilometreringen for den nuværende banestrækning, som der løbende henvises til i dokumentet. Kort 1 Bygge- og beskyttelseslinjer Kort 2 Kommuneplaner rammer for lokalplanlægning Kort 3 Lokalplaner Kort 4 Kulturhistoriske interesser Kort 5 Arkæologiske fund og fortidsminder Kort 6 Rekreative interesser

7 7 Planforhold, kulturhistoriske og Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé Fagnotatet beskriver de gældende planforhold samt kulturhistoriske og langs jernbanestrækningen imellem Ringsted og Orehoved. Med udgangspunkt i kortlægningen vurderes projektets påvirkninger af de behandlede emner. Planforhold Projektet kan påvirke de planlægningsmæssige forhold, og på den baggrund er alle relevante plantemaer i kommuneplanerne, landsplandirektiverne og råstofplanen gennemgået i fagnotatet, med henblik på at identificere potentielle konflikter. Planlægningsmæssige udpegninger i det åbne land Projektområdet er underlagt en række bestemmelser, der er fastlagt i rammerne for den fysiske planlægning. De nye kommuneplaner erstatter kommuneplanerne for de tidligere kommuner, og de danner nu rammer for lokalplanlægningen og anden administration af arealforvaltningen i kommunerne. Ved indarbejdelse af landsplandirektivernes retningslinjer for arealudpegningerne i det åbne land videreføres det hidtidige værdigrundlag for planlægning og arealadministration, herunder afvejningen af beskyttelses- og benyttelsesinteresserne fra Vestsjællands og Storstrøms Amt. Jernbaneanlægget går igennem Ringsted, Næstved og Vordingborg kommuner, som alle har en vedtaget kommuneplan fra (Ringsted Byråd og Næstved Byråd den 11. maj 2009 samt Vordingborg Byråd den 29. oktober 2009). Landsplandirektivet afløses således generelt af kommuneplanerne for de enkelte kommuner. Landsplandirektivet er dog fortsat gældende både for grundvandsforhold og i forhold til målsætninger for vandløb og søer. Kommunal planlægning Ved Grundløsning 1 er omfanget af påvirkninger på den kommunale planlægning begrænset, hvilket skyldes, at der ved selve elektrificeringen af banen ikke inddrages arealer permanent uden for baneterræn. Anlægsarbejdet betyder for hele løsningsrummet, at der etableres arbejdsarealer mv. i forbindelse med etablering af overhalingsstationer, nedrivning og retablering af broer, der kan have planlægningsmæssige konsekvenser såsom fjernet beplantning, restriktioner i arealanvendelse mv. Ved Grundløsning 1 opsummeres de planlægningsmæssige påvirkninger, som er vurderet til at være moderate eller omfattende, og de er følgende: Km 89,1 (driftsfasen) moderat påvirkning af kommuneplanramme 1.5.BE15 (Blandet bolig og erhverv, Ringstedgade, Næstved). Km 115,1 (driftsfasen) påvirkning af kommuneplanramme B (Boligområde, Sct. Clemensvej, Vordingborg) Km 115,1 (driftsfasen) moderat påvirkning af kommuneplanramme B (Boligområde, Sct. Clemensvej, Vordingborg). Km 120,1 (anlægsfasen for både Grundløsning 1 og 2) moderat påvirkning af kommuneplanramme E og lokalplan nr. E-10.1 (Erhvervsområde for bådevirksomhed, Masnedø). Ved Grundløsning 2 er der større arealinddragelser og dermed potentielt øgede påvirkninger af de planlægningsmæssige forhold. Grundløsning 2 afviger fra Grundløsning 1 ved at omfatte kurveudretninger og sideflytninger af sporene med tilhørende arbejdsarealer og adgangsveje, hvilket medfører arealinddragelser uden for nuværende baneterræn. Idet størstedelen af jernbanestrækningen, og herunder kurveudretningerne, ligger i det åbne land, er de planlægningsmæssige påvirkninger begrænsede. Ved Grundløsning 2 opsummeres de planlægningsmæssige påvirkninger, som er moderate eller omfattende, og de er følgende:

8 8 Planforhold, kulturhistoriske og Ikke-teknisk resumé Km 88,3 (anlægsfasen) moderat påvirkning af kommuneplanramme 1.5F19.1 og lokalplan nr. L-3 (Idrætsområde, Herlufsholm, Næstved). Km 89,1 (driftsfasen) moderat påvirkning af kommuneplanramme 1.5.BE.15.1 (Blandet bolig og erhverv, Ringstedgade, Næstved). Km 107,2 (anlægsfasen) moderat påvirkning af kommuneplanramme E og lokalplan nr. B (Erhvervsområde, Lundby). Ved Alternativ 11 opsummeres de planlægningsmæssige påvirkninger, som er moderate eller omfattende, og de er følgende: Km 120,1 (anlægsfasen) moderat påvirkning af kommuneplanramme E (erhvervsområde) og lokalplan nr. E De ovenstående fremhævede påvirkninger uddybes under konsekvenser i anlægs- og driftsfasen. Kystnærhedszone. Anlægsprojektet foregår i tilknytning til et eksisterende anlæg på kystnære arealer i byzone, og det har en særlig funktionel placering, da jernbanen går igennem Vordingborg og skal krydse Masnedø for at etablere forbindelse til den kommende Femernforbindelse. Kulturhistoriske interesser De kulturhistoriske interesser, der er undersøgt i forbindelse med projektet, omfatter følgende temaer: Beskyttede sten- og jorddiger Kirkeomgivelser Fredede områder Kulturmiljøer Arkæologiske fund Fredede fortidsminder Fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg Jernbanen, stationer og broer på strækningen Etablering af kørestrømsledninger alene medfører kun i begrænset omfang en påvirkning af de kulturhistoriske interesser. Det skyldes, at masterne placeres inden for det eksisterende baneterræn/-legeme. Der vil derfor ikke være risiko for at berøre genstande af kulturhistorisk værdi, fortidsminder mv., da anlægsarbejdet er meget begrænset. Derimod kan der være visuelle påvirkninger af kulturmiljøer, fredede områder, fortidsminder og kirkeomgivelser. Ved etablering af fordelingsstationer er der tale om anlægsarbejder uden for baneterræn, og her kan kulturhistoriske elementer være i risiko for at blive påvirket. Det gælder eksempelvis diger og genstande af arkæologisk værdi. Bevaringsværdige bygninger I alt 40 bevaringsværdige bygninger ligger placeret så tæt på banen at de bliver påvirket af enten anlægsarbejdet, selve anlægget, eldriftsservitutter eller vibrationsgener under driften i Grundløsning 1 og 45 i grundløsning 2. For Grundløsning 1 er otte bygninger i direkte konflikt med anlægget og yderligere tre i Grundløsning 2. De direkte konflikter betyder, at bygningerne rives helt eller delvis ned. I vurderingen af konsekvensen af at fjerne bygningerne ses på bygningernes SAVE-værdi samt karakteren af det samlede bymiljø og eventuelle kulturmiljøer. Hvor det er vurderet, at nedrivning af bygninger med væsentlig bevaringsværdi vil have væsentlig betydning, og hvor salg eller udlejning til anden anvendelse ikke har vist sig mulig, forventer Banedanmark, at der skabes mulighed for at finde anden anvendelse for bygningerne ved at tilbyde overdragelse til beliggenhedskommunerne, inden nedrivning iværksættes. Det retlige grundlag forventes omfattet af anlægsloven for projektet.

9 9 Planforhold, kulturhistoriske og Ikke-teknisk resumé Fredede fortidsminder Jernbaneanlægget grænser op til en række fredede fortidsminder med tilhørende fortidsmindebeskyttelseslinjer. Ingen af fortidsminderne påvirkes direkte af anlægsarbejdet, men der skal søges en dispensation for beskyttelseslinjens bestemmelser, da der etableres anlæg eller arbejdes indenfor beskyttelseslinjen ved fem fortidsminder i Grundløsning 1 og et ekstra ved Grundløsning 2. Ændringer af tilstanden indenfor beskyttelseslinjen kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Beskyttede diger Fem diger påvirkes af projektet i Grundløsning 1, hvor der etableres kabler til fordelingsstationer, udvides broer eller etableres nye spor i forbindelse med anlæg af overhalingsstationer. Tre af digerne retableres efter arbejderne. Tolv diger påvirkes af projektet i Grundløsning 2, hvor der etableres kabler til fordelingsstationer, udvides broer eller etableres nye spor i forbindelse med anlæg af overhalingsstationer og kurveudretninger uden for eksisterende terræn. Syv af digerne retableres efter arbejderne. Flere af digerne, der støder op til banen, bærer i forvejen præg af at være gennembrudt af banen. I andre tilfælde, hvor der kurveudrettes eller nedgraves kabler i det åbne land, vil der ske gennembrydning af hidtil sammenhængende diger. Digerne vil i det omfang, det er muligt, blive retableret. Kirkeomgivelser Kirkerne har betydning som kulturhistoriske monumenter og som markante bygningsværker i landskabet. Kirkeomgivelser er geografisk afgrænsede områder, der er udpeget for at sikre at kirkerne bevarer deres betydning som kulturhistoriske landskabselementer, og udpegningen fremgår af kommuneplanerne. I driftsfasen påvirkes Sværdborg Kirkes og Rislev Kirkes udpegede kirkeomgivelser direkte af permanente elementer som master og køreledninger, der kan ændre de visuelle forhold omkring kirkerne. Derudover påvirkes andre kirker visuelt, men hvor anlægget er uden for eller grænser op til den planlægningsmæssige udpegning, således at der ikke er en påvirkning af selve udpegningen. Kulturmiljøer Kulturmiljøer er udpeget i kommuneplanerne og har til formål at sikre, at der ikke etableres nye anlæg, bebyggelse eller foretages andre indgreb i disse områder, hvis tiltaget i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af bevaringsinteresserne. En stor del af jernbanestrækningen imellem Ringsted (km 68) og ud for Gammel Lundby (km 106) er udpeget til kulturmiljø. Desuden er enkelte af stationerne på strækningen også udpegede kulturmiljøer. Den konkrete ændring af jernbaneanlægget anses ikke for at være en væsentlig påvirkning af kulturmiljøets omgivelser, da der i forvejen er et jernbaneanlæg. Omvendt er anlægget med til at fremtidssikre jernbanen, således at kulturmiljøets struktur bevares. Derudover grænser jernbanen op til en række øvrige kulturmiljøer langs strækningen. Generelt vurderes opgraderingen af jernbaneanlægget og selve elektrificeringen, at være mindre omfattende sammenlignet med etablering af nye spor eller broer, og påvirkningen af kulturmiljøerne vil fortrinsvis være en mindre visuel påvirkning fra master og ledninger. Fredede områder Jernbaneanlægget løber igennem flere fredede områder på strækningen. Fredningerne har overordnet set til hensigt at bevare karakteristiske landskabstræk, naturvidenskabelige værdier samt at offentlighedens adgang sikres. Generelt vurderes de pågældende fredede områder at blive påvirket i kraft af visuelle påvirkninger og i mindre grad af arealinddragelser. Inden anlægsarbejdet sættes i gang, skal det retlige grundlag vedrørende fredningsbestemmelserne være afklaret.

10 10 Planforhold, kulturhistoriske og Ikke-teknisk resumé Arkæologiske fund Hvis der i forbindelse med de arkæologiske forundersøgelser inden anlægsfasen findes nye genstande af kulturhistorisk interesse, skal disse bringes til opbevaring hos museerne jf. bestemmelserne i museumsloven. Der skal ligeledes være fokus på påvirkninger inden for de udpegede kulturarvsarealer. Dette er også gældende i anlægsfasen. I driftsfasen er der ikke risiko for yderligere påvirkning af arkæologiske fund. Rekreative interesser Jernbanen grænser op til friluftsområder af forskellig karakter, stiforbindelser, vandløb og kyststrækninger, der besidder en rekreativ værdi. Stier Stiforbindelser omfatter nationale og regionale cykelruter samt offentlige rekreative stier, herunder også ridestier. Som udgangspunkt sikres offentlighedens adgang til naturen ad veje og stier gennem naturbeskyttelseslovens kapitel 4. Derudover sikres mulighed for færdsel i det åbne land ved de planlagte regionale og nationale cykelstier og vandreruter, som fastlægges i kommuneplanerne. Bestemmelserne i kommuneplanerne sikrer, at der ikke må foretages dispositioner, som forhindrer opretholdelsen af nationale og regionale vandre- og cykelruter. Stiforbindelserne i Ringsted Kommune opretholdes igennem hele anlægsfasen. I Næstved Kommune krydser Slagelse-Næstved Sløjfen banen flere gange, hvilket medfører, at stiforbindelsen i en periode vil være omlagt. Stierne i Vordingborg Kommune påvirkes i mindre grad af anlægsprojektet, idet flere af vejene, der krydser banen ikke påvirkes af anlægsprojektet. Broerne ved Hovvejen og Næstvedvej skal dog udskiftes. Trafikken på Hovvejen forventes opretholdt, og ved Næstvedvej udskiftes broen af to omgange, således at trafikken kan afvikles på en brohalvdel i et kørespor, styret af et midlertidigt signalanlæg. Cyklister og gående vil kunne passere på en fællessti. Langs kysten ved Vordingborg, ved Orekysten Strand, løber en rekreativ sti, Sjællandsleden, der i dag går under den eksisterende bro. Det forventes at denne lukkes i anlægsperioden. Udover de nævnte stier påvirkes ingen af de øvrige stiforbindelser direkte af anlægget, men der kan forekomme gener i form af støj, og rent visuelt kan anlægsprojektet have en effekt på den rekreative værdi. Skov, grønne områder, frilufts- og naturområder Rekreative områder er en bred betegnelse, der ud over områder specifikt udpeget til formålet, også omfatter naturområder og det åbne land når det har en væsentlig rekreativ værdi for befolkningen især ved nær tilknytning til bymæssig bebyggelse. I de enkelte kommuner kan der være planlagte arealer til ferie- og fritidsformål. De rekreative områder kan i driftsfasen blive påvirket støjmæssigt og visuelt i kraft af den øgede togtrafik samt kørestrømsledningerne, der vil medføre, at banen vil blive mere synlig i landskabet. Omfanget af den visuelle effekt er bl.a. bestemt af beplantning langs banen. Derfor vurderes påvirkningen at være mindst ved skovområder, hvor beplantning skjuler en del af jernbanen. Lystbådehavne I farvandet imellem Sjælland, Lolland-Falster og Møn findes en række havne, herunder mange lystbådehavne. Disse er især koncentreret omkring Sjællands sydlige kyststrækninger. Mange lystsejlere, kano-kajakroere og lystfiskere er afhængige af at kunne sejle under eller igennem Masnedsundbroen, og de vil derfor blive påvirket af anlægsarbejderne i forbindelse med brobygning. I driftsfasen vurderes der ikke at være påvirkninger af de marine, da passagen under eller igennem Masnedsundbroen vil blive genoprettet. Ved Alternativ 11, 12, 21 og 22 etableres en fast bro med en frihøjde på 5 meter, hvilket betyder, at større skibe og lystbåde ikke kan sejle igennem Masnedsund. Af den grund skal der ved denne løsning også anlægges en ny sejlrende, der forløber fra Kalve Strø til Færgestrømmen.

11 11 Planforhold, kulturhistoriske og Ikke-teknisk resumé

12 12 Planforhold, kulturhistoriske og Lovgrundlag Lovgrundlag Elektrificering, etablering af overhalingsspor, transformer, fordelingsstation og kurveudretning sker i henhold til gældende lovgivning. I dette fagnotat nævnes specifikt den lovgivning, som er relevant for bygge- og beskyttelseslinjer, fredskov, planforhold, kulturhistoriske og. Anlægsloven for projektet forventes at bemyndige transportministeren til at træffe beslutninger vedrørende museumsloven og naturbeskyttelsesloven. I det følgende beskrives de generelle bestemmelser i den gældende lovgivning, mens der ved det konkrete projekt kan være en ændret procedure i relation til dispensationer. Planloven Planloven (Bekendtgørelse af lov om planlægning, nr. 937 af 24. september 2009) har til formål at sikre, at den sammenfattende fysiske planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen sker på et bæredygtigt grundlag. Loven skal særligt sikre, at udviklingen sker ud af fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering, hvor værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber skabes og bevares, hvor de åbne kyster fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsressource, hvor forurening af luft, vand, jord og støjulemper forebygges, og hvor offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. Planloven fordeler ansvaret for planlægningen i Danmark mellem Miljøministeren, herunder miljøcentrene, regionerne og kommunerne. I loven fastlægges rammerne for de danske plantyper, som er rangordnede, således at en plan af en given type ikke må stride mod planer på et højere niveau. Planlovens 5a omfatter derudover bestemmelser vedr. kystområdernes beskyttelse, og der er således krav om, at kystområderne skal friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten. Kystnærhedszonen dækker alle landets kyster og omfatter arealer i sommerhusområder og landzone. Den generelle beskyttelseszone er på 3 km. For de kystnære dele af byzonerne, der ligger ud til kysterne gælder planlovens 5a, stk. 4. For landzonen er med lovens 35 fastsat, at der ikke kan foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer uden kommunalbestyrelsens tilladelse med de undtagelser, der fremgår af loven. Offentlige trafikanlæg, der omfatter bane, veje og broer, er undtaget fra krav om landzonetilladelse, jf. planlovens 36, stk. 1, nr. 8. Herunder hører også jordarbejder, der er nødvendige for etablering af vej- og baneanlæg. Naturbeskyttelsesloven I det danske landskab er der udlagt bygge- og beskyttelseslinjer omkring fredede fortidsminder, kirker, strande, søer og åer samt skove jf. naturbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009). Disse gennemgås efterfølgende, mens naturbeskyttelseslovens 3 (beskyttede naturtyper) gennemgås i fagnotat vedr. naturforhold /22/. Bygge- og beskyttelseslinjerne administreres i medfør af naturbeskyttelseslovens Det er forbudsbestemmelser, som skal sikre, at de nærmeste omgivelser omkring disse landskabselementer friholdes for bebyggelse eller andre væsentlige landskabelige indgreb. Bygge- og beskyttelseslinjerne har forskellige udstrækninger og indhold.

13 13 Planforhold, kulturhistoriske og Lovgrundlag Strandbeskyttelseslinjen, naturbeskyttelseslovens 15, fastlægger, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen (generelt 300 m, i sommerhusområder 100 m). Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Strandbeskyttelseslinjen dækker en del af kysten omkring Masnedø samt nogle udvalgte kyststrækninger ved Vordingborg. Figur 1 Strandbeskyttelseslinje, Vordingborg. Sø- og åbeskyttelseslinjen, naturbeskyttelseslovens 16, beskytter søer og åer mod, at der placeres bebyggelse, campingvogne og lignende, etableres beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 meter fra søer med en vandflade på mere end 3 ha og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til den tidligere lovgivning. Der er en række undtagelser for bestemmelserne, eksempelvis ved gentilplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver. Jernbanen krydser åbeskyttelseslinjer på følgende strækninger: Km 67,5 68 (Ringsted Å) Km 69,4-69,8 (Suså) Km (Torpe Kanal syd for Glumsø) Km 86,4-88,2 (Suså, ved Gangesbro) Km 97,3-97,6 (Fladså) Km 112,3-112,6 (Næs Å ved Klarskov) Ved ca. km 78,5 vil der blive etableret midlertidigt arbejdsareal og adgangsvej inden for åbeskyttelseslinjen for Torpe Kanal, samt mindre permanente arealinddragelser i forbindelse med dæmningsarbejder.

14 14 Planforhold, kulturhistoriske og Lovgrundlag Ny overføring ved km 112,3 betyder at Hovvejen forlænges mod syd og krydser periferien af åbeskyttelseslinjen langs Næs Å. Delprojektet medfinansieres af Vordingborg Kommune, og hvis der ikke opnås enighed mellem Banedanmark og Vordingborg Kommune om finansiering af anlægget vil den tidligere beskrevne løsning i høringsudgaven af fagnotatet udgøre grundlaget for den videre projektering. Herudover overskrides ingen af de nævnte sø- og åbeskyttelseslinjer i forbindelse med anlæg eller drift af Grundløsning 1, da anlægget i nærheden af disse områder kun omfatter placering af master og køreledninger inden for baneterrænet. Det skal afklares, i hvilket omfang master til køreledninger på eksisterende jernbane er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelseslinjer. Ved Grundløsning 2 vil der blive foretaget supplerede anlægsarbejde inden for en række åbeskyttelseslinjer: Der etableres forsinkelsesbassin inden for åbeskyttelseslinjen omkring Ringsted Å, ca. km 67,8. Mellem km ca. 87,0 og 87,3 etableres permanente forsinkelsesbassiner inden for åbeskyttelseslinjen for Suså. Derudover er der inden for åbeskyttelseslinjen for Suså ved km 87,4-88,9 løbende midlertidige og permanente arealinddragelser samt en mindre dæmningsudvidelse. Inden for åbeskyttelseslinjen for Fladså ved km 97,4-97,55 skal etableres midlertidige arbejdsarealer samt permanent dæmningsudvidelse. Ved km 112,5 skal etableres en bred dæmningsudvidelse samt midlertidige arbejdsarealer og adgangsveje inden for åbeskyttelseslinjen for Næs Å. Påvirkninger i form af ændringer af terræn inden for åbeskyttelseslinjen kræver dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Skovbyggelinjen, naturbeskyttelseslovens 17, har til formål at sikre det frie udsyn til skoven og at bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Derfor må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 m fra skovene. For privatejede skove gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. Jernbanen ligger inden for skovbyggelinjer på følgende strækninger: Km 66-69,4 (smalle fredskovsbælter langs banen) Km 71,5-72,4 (Bolhave nord for Glumsø) Km 75,8-76,2; 76,8-77,2 (Østerskov ved Glumsø) Km 78,2-78,3; 79,4-79,7 (Ravnstrup Skov) Km 86,2 (Stenskov byggelinjen grænser op til banen på østsiden) Km 88,2-89 (Friheden Skytteskov, Rådmandshave vest for Næstved) Km 92,7-93; 93,6-94,4; 95,2-95,4; 96,2-96,5 (Fruens Plantage og Løjed syd for Næstved) Km 101,6-102,1 (Sønderskov) Km 118,1-118,9 (Kirkeskov, syd for Vordingborg) Inden for disse strækninger ombygges en række af de eksisterende vejbroer (Havrebjergvej, Ravnstrupvej, Præstøvej, Englebjergvej, Grevensvængevej, Hammervej, Næstvedvej). Desuden etableres der forsyningsledninger syd for Ringsted imellem banens km 66,2 og Sorøvej samt nord for Lov Østerskov (ca. km 100). Disse ligger inden for skovbyggelinjer, men da der er tale om nedgravede ledninger, vil de ikke være i konflikt med byggelinjens bestemmelser. Fortidsmindebeskyttelseslinjen er omfattet af naturbeskyttelseslovens 18, og bestemmelsens formål er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer. Ved bestemmelsen skal både den generelle betydning af fortidsminderne i landskabsbilledet, herunder indsyn til og udsyn fra fortidsminderne, sikres. Samtidig skal bestemmelsen sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne, idet der ofte er særligt mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved fortidsminderne. Fortidsmindebeskyttelseslinjen er på 100 meter, hvilket regnes fra fortidsmindets ydre

15 15 Planforhold, kulturhistoriske og Lovgrundlag grænse. For gravhøje regnes beskyttelseslinjen fra foden af højen. Der er inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen et forbud mod forandringer af tilstanden. Bestemmelsen omfatter også midlertidige terrænændringer som nedgravning af ledninger og lignende. Følgende fortidsmindebeskyttelseslinjer grænser op til banen: Km 73,8 (Øst for Åsø ved Glumsø) Km 76 (To fortidsminder beliggende syd for Glumsø i Østerskov) Km 82,1 (Syd for Herlufmagle) Km 87,2 (Nord for Næstved) Km 98,1 (Vest for Pederstrup/Mogenstrup) Inden for disse fortidsmindebeskyttelseslinjer kan der ved de forskellige anlægsløsninger være påvirkninger af de arkæologiske lag samt påvirkninger af fortidsmindernes værdi som landskabselementer. Fortidsminderne påvirkes ikke i samme grad, da dette bl.a. afhænger af afstanden til banen og anlæggets karakter. Fortidsmindet ved Åsø ligger frit på en mark ca. 300 meter fra anlægget ved Grundløsning 1. Ved Grundløsning 2 etableres permanente arealinddragelser for kurveudretningen, der kommer til at ligge mindre end 50 meter fra fortidsmindet. Dette medfører en større påvirkning af fortidsmindets værdi som landskabselement og de arkæologiske lag omkring fortidsmindet. Fortidsmindet i Østerskov ligger omgivet af skov tæt på banen. Ved Grundløsning 1 har elektrificeringen ingen betydning for oplevelsen af fortidsmindet, men ved Grundløsning 2 er en mindre påvirkning af fortidsmindet, da der i forbindelse med anlæg afgraves og dermed påvirkes mulige arkæologiske lag inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Syd for Herlufmagle er en langdysse ca. 50 meter fra jernbanen, som påvirkes visuelt af Grundløsning 1. De beskyttede gravhøje nord for Næstved ligger inde i en mindre løvskovsbevoksning og tæt på banen. Baneanlægget udvides inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, og der kan være risiko for påvirkning af de arkæologiske lag, men selve gravhøjene vil ikke blive påvirkede. Ved Mogenstrup ligger en gravhøj ca. 80 meter fra anlægget og påvirkes derfor visuelt i moderat grad som landskabselement af elektrificeringen ved Grundløsning 1. Der skal søges om dispensation fra naturbeskyttelsesloven vedr. potentielle påvirkninger af fortidsmindebeskyttelseslinjerne hos kommunerne. Kirkebyggelinjen, naturbeskyttelseslovens 19, har til formål at beskytte kirker, der ligger mere eller mindre åbent i landskabet, mod, at der opføres bebyggelse på over 8,5 meter inden for 300 meter fra kirken, som virker skæmmende på kirken. Bestemmelsen er som udgangspunkt knyttet til landsbykirker, hvis, ofte fremtrædende, placering i landskabet, skal sikres. Bestemmelsen gælder dog også for kirker i bymæssig bebyggelse, såfremt kirkens omgivelser har karakter af åbent land. Følgende kirkebyggelinjer grænser op til banen: Km 85 (Rislev Kirke) Km 109,1 (Sværdborg Kirke) Km 115,2 (Kastrup Kirke) Ved Rislev Kirke består påvirkningerne kun af elektrificering. Ved Sværdborg Kirke, der ligger vest for banen, ligger jernbaneanlægget inden for kirkebyggelinjen. Ved km 109,2, føres Hasbjergvej over banen tæt på Sværdborg Kirke og altså inden for byggelinjen.

16 16 Planforhold, kulturhistoriske og Lovgrundlag Kastrup Kirke er beliggende øst for banen i den nordlige del af Kastrup. Kirkebyggelinjen berøres ikke af selve banen, men den ændrede vejbro ved Sct. Clemensvej ligger inden for byggelinjen. Ved alle kirker skal der søges om dispensation fra byggelinjens bestemmelser, når anlægget er højere end 8,5 meter over terræn. Dispensation Kommunerne er myndighed i sager, der vedrører sø- og åbeskyttelseslinjen, fortidsmindebeskyttelseslinjen og kirkebyggelinjen. Miljøministeren er via miljøcentrene myndighed i sager, som vedrører strandbeskyttelseslinjen. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra bestemmelserne jf. naturbeskyttelseslovens 65, stk. 1, 2 og 3. Museumsloven Den arkæologiske kulturarv omfatter spor af menneskers aktivitet, der kan ses som strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, genstande, monumenter mv. Museumsloven har blandt andet til formål at sikre kulturarven, og i den forbindelse indgår arkæologiske forundersøgelser som en del af planlægning af anlægsprojekter mv. Museumsloven beskytter også ikke-fredede, skjulte fortidsminder og arkæologiske levn ligesom sten- og jorddiger og lignende. Forud for igangsætning af et anlægsarbejde anmodes det ansvarlige kulturhistoriske museum om en arkivalsk kontrol. Dette sker så tidligt som muligt i forbindelse med de tekniske og biologiske forundersøgelser for at undgå forsinkelser i anlægsarbejdet. Ifølge museumslovens 23, stk. 3, og 25, stk. 2, skal de arkæologiske museer give planmyndigheder, bygherrer o.a. svar på, om et bestemt areal formodes at indeholde fortidsminder, der vil blive ødelagt ved et evt. anlægs- eller jordarbejde. Den arkivalske kontrol er foretaget, mens forundersøgelsen eller prøvegravningen endnu ikke er foretaget. Fortidsminder er omfattet af museumslovens 29e, der skal sikre fortidsmindernes kulturhistoriske og landskabelige værdi. Bestemmelsen betyder, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af fortidsminderne såsom beplantning, deponering af marksten mv. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, der fastlægger skel igennem fortidsminderne. Kulturstyrelsen har ansvaret for tilsynet med de danske fortidsminder inkl. to meter bræmmen omkring fortidsminderne. Ved tilsynene skal Kulturstyrelsen sikre, at museumslovens bestemmelser om varigt beskyttede fortidsminder er overholdt. Kulturministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra museumslovens bestemmelser og meddele dispensation, jf. museumslovens 29j, stk. 1. Kommunerne er som nævnt myndighed, når det drejer sig om fortidsmindebeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens 18. Sten- og jorddiger er beskyttede i medfør af museumslovens 29a. Digerne er beskyttede for at undgå, at flere diger fjernes, som det er sket inden for de seneste 100 år. Digerne er vigtige historiske elementer i kulturlandskabet og fortæller om tidligere tiders arealudnyttelse, ejendomsforhold og administration. Digerne fungerer også som levesteder og spredningskorridorer for dyr og planter. Museumslovens 29a betyder, at der som udgangspunkt ikke må foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddigerne. Kommunerne kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne, jf. lovens 29j, stk. 2.

17 17 Planforhold, kulturhistoriske og Lovgrundlag Følgende typer af diger er beskyttet: Stendiger, Andre diger, der ejes af offentlige myndigheder, Andre diger, som ligger på eller afgrænser naturtyper, der er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens 3, Andre diger, der er angivet på kortbladet (KMS 1:25.000). Dette gælder dog ikke i byzone eller sommerhusområder, medmindre diget afgrænser et byzone- eller sommerhusareal fra landzone. Lov om bygningsfredning mv. Fredede bygninger er omfattet af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger (lovbekendtgørelse nr af 29. august 2007), mens bevaringsværdige bygninger udpeges af kommunerne med høj (1,2,3), medium (4,5,6) eller lav (7,8,9) bevaringsværdi. Ved at udpege fredede og bevaringsværdige bygninger sikres bygninger, der har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter. En fredet bygning vurderes at have national betydning, mens de bevaringsværdige bygninger har regional eller lokal betydning /14/. Kommuneplaner Kommuneplanen er den bærende og afgørende oversigtlige plan, hvor borgere, virksomheder, interesseorganisationer mv. kan orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen i deres kommune og lokalområde. Kommuneplanen dækker hele kommunens areal. Kommuneplanlægningen er et centralt led i at opfylde planlovens formål. Alle kommuner har i medfør af planlovens 11 pligt til at opretholde og vedligeholde en kommuneplan. For en periode på 12 år fastlægger kommuneplanen de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling såvel i byerne som i det åbne land.

18 18 Planforhold, kulturhistoriske og Metode for undersøgelserne Metode for undersøgelserne Planforhold Oplysningerne, der er anvendt til gennemgang af relevante planforhold i dette fagnotat, stammer fra henholdsvis Danmarks Miljøportal, de tidligere regionplaner, nu med status af landsplandirektiv, kommuneplaner, der fastlægger rammerne for den fysiske planlægning i de berørte kommuner samt lokalplaner eller lokalplanforslag, der fastlægger rammer for et mindre og velafgrænset geografisk område. Derudover er der indhentet oplysninger og data fra Region Sjælland vedrørende råstofindvinding (Råstofplan 2008 /9/). I fagnotatet gennemgås de relevante planmæssige udpegninger for de arealer, der ligger i direkte tilknytning til jernbaneanlægget og anlægsområderne eller tæt på. Det er primært selve jernbanen i dens nuværende forløb med overhalingsstationer/-spor samt kurveudretninger og dæmningsudbygninger i Grundløsning 2, men også fordelingsstation og kabler til kørestrømsforsyning. Midlertidige planlægningsmæssige påvirkninger, såsom arbejdsarealer, arbejdsveje, fjernet beplantning mv., beskrives under anlægsfasen Permanente planlægningsmæssige påvirkninger såsom nye broer, sideflytninger mv. beskrives derimod under driftsfasen. I hvert enkelt tilfælde vurderes det, hvorvidt påvirkningen er ubetydelig, mindre, moderat eller omfattende i forhold til en realisering af den pågældende plans formål og generelle anvendelse. Vurderinger af påvirkninger på de øvrige plantemaer kan findes i følgende fagnotater: Naturforhold (kommunale udpegninger af forskellige typer naturbeskyttelsesområder herunder økologiske forbindelser, internationale naturbeskyttelsesområder) Arkitektur og landskab (kommunale udpegninger vedr. værdifulde landskaber, herunder større uforstyrrede landskaber og geologiske bevaringsværdier) Grundvand og drikkevand (grundvandsbeskyttelse) Overfladevand (vandmiljø og lavbundsarealer) Der kan desuden være sammenfald imellem notaterne, eksempelvis i relation til kirkeomgivelser, der både indgår i dette notat og vurderes i landskabsanalysen. Kulturhistoriske interesser De kulturhistoriske interesser, der er undersøgt i forbindelse med projektet, omfatter følgende temaer: Beskyttede sten- og jorddiger Kirkeomgivelser Fredede områder Kulturmiljøer Arkæologiske fund Fredede fortidsminder Fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg Jernbanen, stationer og broer på strækningen Oplysninger om de enkelte temaer er indhentet fra Danmarks Miljøportal, Kulturstyrelsen samt de relevante kommuners hjemmesider. Der er ikke defineret en egentlig undersøgelseskorridor i forbindelse med kortlægningen; arealer, der ligger i umiddelbar tilknytning til jernbanen, fordelingsstationer eller kabler, er kortlagt. Det kortlagte areal udvides imidlertid ved registrering af kulturmiljøer, fredede områder og kirkeomgivelser, da disse potentielt kan blive påvirket visuelt af anlægget, selvom de ikke ligger i direkte tilknytning til jernbanen. Derudover henvises til registreringen af diger og fortidsminder, der kan ses i bilag vedrørende feltundersøgelse /13/.

19 19 Planforhold, kulturhistoriske og Metode for undersøgelserne Påvirkningerne af de kulturhistoriske forhold er inddelt i en anlægs- og driftsfase. Under anlægsfasen beskrives de potentielle påvirkninger ved anlægsarbejdet i relation til fund, fortidsminder og bevaringsværdige bygninger, mens de permanente påvirkninger på kirkeomgivelser, fredede områder og kulturmiljøer beskrives under driftsfasen. I vurderingen af påvirkningen af at fjerne bevaringsværdige bygninger indgår flere faktorer, herunder bygningens SAVE-værdi. Kommunerne har registreret bygningers bevaringsværdi efter den såkaldte SAVE-metode (SAVE er en sammenskrivning af "Survey of Architectural Values in the Environment"= Kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet). Metoden bygger på en vurdering af forskellige forhold ved en bygning /4/: Arkitektonisk værdi Kulturhistorisk værdi Miljømæssig værdi Originalitet Tilstand Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand og ses i sammenhæng med bygningens arkitektur og historie, eksempelvis: Er bygningen et godt eksempel på periodens arkitektur eller på en særlig byggeskik? Er bygningstypen eller bygningsformen sjælden? Har bygningen dannet forbillede for andre bygninger? Står bygningen intakt? Er udskiftninger og ombygninger tilpasset bygningens udtryk? Er bygningen betydningsfuld i gadebilledet eller i landskabet? /4/ SAVE-værdierne indeholder også helhedsbetragtninger. Under miljøvurderingerne vurderes det blandt andet, om bygningen udgør en del af en større helhed, og om den har såkaldt "støtteværdi" for omgivelserne. Det vurderes også om bygningen er "uundværlig i gadebilledet, i landskabet eller for helheden". Derfor vil en bygning, som er en væsentlig del af et anlæg, men som ikke i sig selv er bemærkelsesværdig, også blive betragtet som bevaringsværdigt ud fra SAVE metoden /5/. Udover det allerede fastsatte SAVE-værdier ses på, hvor mange bygninger der fjernes inden for et mindre afgrænset byområde, samt om bygningerne ligger inden for et udpeget kulturmiljø, fredet område eller på anden måde besidder en særlig kulturhistorisk værdi. Fjernelse af flere ejendomme Gennemgangen af påvirkninger på bevaringsværdige bygninger har været koncentreret om de bygninger, der er direkte i konflikt med anlægget, og som derfor bliver revet ned. En række øvrige bevaringsværdige bygninger er i risiko for at blive revet ned. Det gælder de beboelsesejendomme, der bliver påvirket af vibrationsgener eller ligger inden for eldriftsservitutten, og derfor ikke længere kan anvendes til boligformål. Hvor det er vurderet, at nedrivning af bygninger med væsentlig bevaringsværdi vil have væsentlig betydning, og hvor salg eller udlejning til anden anvendelse ikke har vist sig mulig, forventer Banedanmark, at der skabes mulighed for at finde anden anvendelse for bygningerne ved at tilbyde overdragelse til beliggenhedskommunerne, inden nedrivning iværksættes. Det retlige grundlag forventes omfattet af anlægsloven for projektet. I den efterfølgende projekteringsfase vil der blive arbejdet videre med en vurdering af, hvilken konsekvens fjernelse af yderligere bygninger vil have på kulturarven. I denne analyse ses på følgende faktorer: Bygningens SAVE-værdi Placering inden for fredet område eller kulturmiljø

20 20 Planforhold, kulturhistoriske og Metode for undersøgelserne Samspil med øvrige bygninger både blivende bygninger og bygninger der ligeledes fjernes eller planlægges fjernet Beskrivelserne af påvirkningerne præsenteres i skemaform. Rekreative interesser De omfatter: Stiforbindelser, både vandre- cykel- og ridestier samt større åer der anvendes til kano- og kajaksejlads Rekreative områder (herunder udpegede rekreative områder samt større skovområder, golfbaner, sportsanlæg mv.) Lystbådehavne Oplysninger om de enkelte interesser er indhentet fra Danmarks Miljøportal, de relevante kommuners hjemmesider og kommuneplaner, turistkontorer samt private friluftsorganisationer. Påvirkninger af de beskrives for både anlægsog driftsfasen, hvor der eksempelvis kan forekomme midlertidige og permanente arealinddragelser, lukning af stier og påvirkninger af de marine interesser i forhold til etablering af ny bro over Masnedsund.

21 21 Planforhold, kulturhistoriske og Eksisterende forhold Eksisterende forhold Landsplandirektiver Regionplanerne fik retsvirkning som landsplandirektiv i forbindelse med kommunalreformen i 2007 og gælder fortsat for grundvand og overfladevand. De resterende retningslinjer er ophævet i forbindelse med indarbejdelse i de nye kommuneplaner. Retningslinjer for grundvand og overfladevand vil blive en del af de statslige vandplaner, som i oktober 2010 er sendt i høring som endelige forslag fra regeringen. (Kortlægningen af planforhold er opdateret med oplysninger fra Plansystem.dk d ) Kommuneplaner Med kommunalreformen overtog kommunerne ansvaret for planlægning for både byerne og det åbne land. Det er nu kommunens ansvar, at planlægningen afbalancerer samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen. De nye kommuneplaner erstatter kommuneplanerne for de tidligere kommuner, og de danner nu rammer for lokalplanlægningen og anden administration af arealforvaltningen i kommunerne. Ved indarbejdelse af landsplandirektivernes retningslinjer for arealudpegningerne i det åbne land videreføres det hidtidige værdigrundlag for planlægning og arealadministration, herunder afvejningen af beskyttelses- og benyttelsesinteresserne fra Vestsjællands og Storstrøms Amt. Jernbaneanlægget går igennem Ringsted, Næstved og Vordingborg kommuner, som alle har en vedtaget kommuneplan fra (Ringsted Byråd og Næstved Byråd den 11. maj 2009 samt Vordingborg Byråd den 29. oktober 2009). Rammer for lokalplanlægning En oversigt over de tre kommuners kommuneplanrammer kan ses på kort 2. Nedenfor er nævnt de kommuneplanrammer, der dækker jernbanens areal eller grænser op til selve jernbanen, eller på anden måde potentielt kan berøres af projektet. Ringsted Kommune Figur 2 Kommuneplanlægning Ringsted By.

22 22 Planforhold, kulturhistoriske og Eksisterende forhold Tabel 1 Kommuneplanrammer - Ringsted By. Rammenr. Navn Generel anvendelse 2B14 Villaområder ved Ringsted Å Boligområder Næstved Kommune Figur 3 Kommuneplanlægning Glumsø By. Tabel 2 Kommuneplanrammer - Glumsø By. Rammenr. Navn Generel anvendelse 4.1 E2 Rammedel Glumsø 4.1 E2 Erhvervsområde 4.1 E3 Rammedel Glumsø 4.1 E3 Erhvervsområde 4.1 E4 Rammedel Glumsø 4.1 E4 Erhvervsområde 4.1 B1 Rammedel Glumsø 4.1 B1 Boligområde 4.1 C1 Rammedel Glumsø 4.1 C1 Centerområde 4.1 B2 Rammedel Glumsø 4.1 B2 Boligområde

23 23 Planforhold, kulturhistoriske og Eksisterende forhold Figur 4 Kommuneplanlægning Herlufmagle By. Tabel 3 Kommuneplanrammer - Herlufmagle By. Rammenr. Navn Generel anvendelse 4.2 E3 Rammedel Herlufmagle/Gelsted 4.2 E3 - Erhvervsformål i Herlufmagle vest 4.2 B7 Rammedel Herlufmagle/Gelsted 4.2 B7 - Herlufmagle nord-vest 4.2 B8 Rammedel Herlufmagle/Gelsted 4.2 B8 - Herlufmagle vest 4.2 B6 Rammedel Herlufmagle/Gelsted 4.2 B6 - Herlufmagle syd 4.2 F1 Rammedel Herlufmagle/Gelsted 4.2 F1 - Gelsted Nord Erhvervsområde Boligområde Boligområde Boligområde Rekreativt område

24 24 Planforhold, kulturhistoriske og Eksisterende forhold Figur 5 Kommuneplanlægning Nordlige del af Næstved By. Tabel 4 Kommuneplanrammer - Nordlige del af Næstved By. Rammenr. Navn Generel anvendelse 6BE2 Rammedel Landområdet 6 BE2 - Landsbyen Ganges Bro 1.5 D44.1 Rammedel Næstved Nord 1.5 D Ældrecenter 1.5 E6.1 Rammedel Næstved Nord 1.5 E6.1 - Banevænget-Ringstedgade Blandet bolig og erhverv Område til offentlige formål Erhvervsområde (Butikker til lokal forsyning maks m2) 1.5 F19.1 Rammedel Næstved Nord 1.5 F Herlufsholm Stadion 1.5 B6.1 Rammedel Næstved Nord 1.5 B6.1 - Skovbrynet-Ringstedgade 1.5 BE15.1 Rammedel Næstved Nord 1.5 BE Kalbyrisvej-Ny Holstedvej 1.5 BE22.1 Rammedel Næstved Nord 1.5 BE Ringstedgade/Kalbyrisvej 1.2 B15.4 Rammedel Markkvarteret 1.2 B Kalbyrisvej-Solbakkevej Rekreativt område Boligområde Blandet bolig og erhverv Blandet bolig og erhverv (Butikker til lokal forsyning maks m2) Boligområde

Planforhold, kulturhistoriske- og rekreative interesser

Planforhold, kulturhistoriske- og rekreative interesser Planforhold, kulturhistoriske- og rekreative interesser - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg 3 Planforhold, kulturhistoriskeog Forord Forord Dette fagnotat omhandler planforhold, kulturhistoriske-

Læs mere

OPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT

OPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT BANEBRANCHENS KONFERENCE 2011 OPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT LED I FEMERN FORBINDELSEN JERNBANELANDANLÆG NORD, RINGSTED - OREHOVED DIREKTØR TONNI CHRISTIANSEN RAMBØLL BANE AFDELINGSLEDER HELLE MATHIASSEN

Læs mere

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg Arealbehov - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg 2 Disposition for Anlægsbeskrivelse Forord Forord Dette fagnotat omhandler Arealbehov i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen

Læs mere

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Vordingborg 22.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Borgermøde i Næstved. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Næstved. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Næstved 23.02.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. I medfør af 5 b, stk. 6, jf. 3, stk. 1, i lov om planlægning,

Læs mere

Arealbehov. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Arealbehov. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Arealbehov -Fagnotat, Ringsted - Orehoved Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-82-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100

Læs mere

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Nørre Alslev 30.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Eskilstrup 16.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbane anlæg

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbane anlæg Arealbehov - Fagnotat Femern bælt - danske jernbane anlæg 3 Arealbehov Forord Forord Dette fagnotat omhandler arealbehov i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Orehoved Holeby.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen

Læs mere

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted Idefasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering gennem Ringsted Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-182-0 Forord Med den politiske aftale: En ny

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Kulturhistoriske og rekreative interesser. - Fagnotat. Hastighedsopgradering gennem Ringsted

Kulturhistoriske og rekreative interesser. - Fagnotat. Hastighedsopgradering gennem Ringsted Kulturhistoriske og rekreative interesser - Fagnotat Hastighedsopgradering gennem Ringsted Godkendt dato Godkendt af 24. september 2013 Charlotte Møller Senest revideret dato Senest revideret af 24. september

Læs mere

Kulturhistoriske interesser Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Kulturhistoriske interesser Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet Kulturhistoriske interesser 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet 9. juni 2008 3 Kulturhistoriske interesser Forord Forord Dette fagnotat omhandler kulturhistoriske interesser for 5. sporsløsningen

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

Side 1. Planafdelingen. Ejendommen Vamdrupvej 1 med fortidsmindebeskyttelseslinjer. Returadresse: Køge Kommune, Planafdelingen Torvet 1, 4600 Køge

Side 1. Planafdelingen. Ejendommen Vamdrupvej 1 med fortidsmindebeskyttelseslinjer. Returadresse: Køge Kommune, Planafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Returadresse: Køge Kommune, Planafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Teknik- og Miljøforvaltningen Planafdelingen Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen (naturbeskyttelseslovens 18) til en tæt-lav boligbebyggelse

Læs mere

Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord

Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord Ringsted-Femern Banen 28.09.2017 1 Dagsorden 1. Ringsted Femern Projektet og anlægsarbejder på delstrækningen Vordingborg Nord v/ Anlægschef Klaus S. Jørgensen

Læs mere

Borgermøde på Glumsø Kro

Borgermøde på Glumsø Kro Borgermøde på Glumsø Kro Ringsted-Femern Banen 17.08.2017 1 Agenda Borgermøde på Glumsø Kro 1. Baggrund for Ringsted-Femern Banen 2. Siden sidst (2014) i Ringsted-Femern Banen 3. Hvad sker der i Glumsø

Læs mere

Side 1 af 8. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar Basis oplysninger

Side 1 af 8. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar Basis oplysninger Center Natur og Miljø Journalnr: 01.16.04-P19-22-15 Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar 2016 VVM Myndighed Rebild Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af fjernvarmeledninger

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Kommuneplan Forslag til tillæg nr. 5 vedr. udpegning af område til landskabelige interesser

Kommuneplan Forslag til tillæg nr. 5 vedr. udpegning af område til landskabelige interesser Kommuneplan 2017-2029 Forslag til tillæg nr. 5 vedr. udpegning af område til landskabelige interesser Marts 2018 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 1 FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING... 2 Baggrund for kommuneplantillægget...

Læs mere

Screening for miljøvurdering af:

Screening for miljøvurdering af: Screening for miljøvurdering af: Forslag til tillæg nr. 16 til spildevandsplan 2010 2020 Udarbejdet den 18. oktober 2017 S c r e e n i n g f o r m i l j ø v u r d e r i n g S i d e 2 I N D H O L D S F

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017 Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017 Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er

Læs mere

Pay and play golfbane ved Lindum

Pay and play golfbane ved Lindum Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] Dok. nr. 340-2016-152639 Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] VVM Myndighed Sorø Kommune - j.nr. 340-2016-25570 Basis oplysninger

Læs mere

Planforhold. Fagnotat, marts 2015. Ny bane til Aalborg Lufthavn

Planforhold. Fagnotat, marts 2015. Ny bane til Aalborg Lufthavn Planforhold Fagnotat, marts 2015 Ny bane til Aalborg Lufthavn Godkendt dato 21-02-2015 PEFS Godkendt af Senest revideret dato Senest revideret af 16-01-2015 Benn Erik Grav Planforhold Fagnotat Banedanmark

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Banedanmarks arbejde i Lundby

Banedanmarks arbejde i Lundby Banedanmarks arbejde i Lundby Ringsted-Femern Banen 04.10.2017 1 Dagsorden Banedanmark ved Klaus Jørgensen og Lene Tørnæs Helbo 1. Ringsted-Femern Banen 2. Broarbejde og hvad det medfører (Lene for MT

Læs mere

Planer for solcelleparker nordøst for Haslev PKU den

Planer for solcelleparker nordøst for Haslev PKU den Planer for solcelleparker nordøst for Haslev PKU den 30.10.2018 EKU 24. august 2015 PKU 23. januar 2018 Nyt areal 69,5 ha 83 ha 32 ha Udgået Høringssvar Idefase I alt 9 høringssvar Emner: den visuelle

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup. Februar Natur og Udvikling

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup. Februar Natur og Udvikling Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup Februar 2018 Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er

Læs mere

Arealbehov. -Fagnotat, juni 2011. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen

Arealbehov. -Fagnotat, juni 2011. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Arealbehov -Fagnotat, juni 2011 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Juni 2011 ISBN 978-87-7126-029-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen BAN FEMERN 2016 Høj folder 12.indd 1 20/05/16 09.36 Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg 28 og lokalplanforslag 2.79

Forslag til kommuneplantillæg 28 og lokalplanforslag 2.79 Screening miljøvurdering Forslag til kommuneplantillæg 28 og lokalplanforslag 2.79 I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lbk nr. 1533 af 10. december 2015 med senere ændringer),

Læs mere

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune Forslag T I L L Æ G N R. 5 7 Erhvervsområde med offentlige formål ved Soldalen Hører til lokalplan nr. 1245 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025 KOMMUNEPLAN 2013-2025 Trekantområdet og Vejle Kommune Forslag

Læs mere

Bygge- og beskyttelseslinjer Naturbeskyttelsesloven

Bygge- og beskyttelseslinjer Naturbeskyttelsesloven Bygge- og beskyttelseslinjer Naturbeskyttelsesloven Møde i Teknisk Udvalg d. 9. januar 2017 Fremlagt af Michael Krogh, Naturmedarbejder Bygge- og beskyttelseslinjer Naturbeskyttelsesloven er en forbudslov

Læs mere

Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg

Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 1 Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg Der foretages i bilaget en systematisk gennemgang af planændringer og afledte miljøpåvirkninger. Dette bilag indeholder

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57 Forslag til Lokalplan 73.2 Udstykning af Bygaden 57 1 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 3 Redegørelse Indledning Bevaringsværdige træer

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] Dok. nr. 340-2016-147483 Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] VVM Myndighed Sorø Kommune - j.nr. 340-2016-25577 Basis oplysninger

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Munke Bjergby Delområde, gravefelt B. Mindre udvidelse mod vest Sorø Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. 11. november 2008.

Kommuneplantillæg 14 Ringe Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. 11. november 2008. Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe 11. november 2008 Gestelevvej Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal

Læs mere

Anlægsbeskrivelse. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Anlægsbeskrivelse. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Anlægsbeskrivelse -Fagnotat, Ringsted - Orehoved Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-51-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

Planen udarbejdes, som konsekvens af en 14-nedlæggelses mod et ønske om udstykning af Møllevangen 1, vedtaget i byrådet d. 6. september 2016.

Planen udarbejdes, som konsekvens af en 14-nedlæggelses mod et ønske om udstykning af Møllevangen 1, vedtaget i byrådet d. 6. september 2016. Screening for miljøvurdering Lokalplanforslag 3.52. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lbk nr. 425 af 18. maj 2016 med senere ændringer), skal der udarbejdes en miljøvurdering,

Læs mere

VVM Myndighed Sorø Kommune - j.nr

VVM Myndighed Sorø Kommune - j.nr Dok. nr. 340-2018-18070 Bilag 2 - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 6 i i lov nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)]

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter rammerne for al lokalplanlægning. Hvis Byrådet ønsker at gennemføre

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan Screeningsafgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af lokalplan Screeningsafgørelse om miljøvurderingspligt Miljøvurdering af lokalplan Screeningsafgørelse om miljøvurderingspligt Lokalplanforslag nr. 657 I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (Lov nr. 448

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 Kort Kort 1: Den tidligere udstrækning af den økologiske forbindelse

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

Hvidbjerg Strandvej. Tane Hedevej. Forslag til TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv ENKELTOMRÅDE 05.01.BL01. i Øster Oksby

Hvidbjerg Strandvej. Tane Hedevej. Forslag til TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv ENKELTOMRÅDE 05.01.BL01. i Øster Oksby Tane Hedevej Hvidbjerg Strandvej Forslag til TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv i Øster Oksby ENKELTOMRÅDE 05.01.BL01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - JULI 2015 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Byrådet fremlægger

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 41

Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 41 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 41 Boliger i Åsum Ændring af kommuneplanområde 3 Åsum, Seden, Bullerup, Agedrup Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

arbejde i Vordingborg

arbejde i Vordingborg 05 NEW BRIDGE MASNEDSUND Banedanmarks UMENTNR: E3005-10 TEGN./KONTROL: PLU/HRU arbejde i Vordingborg D Ringsted-Femern banen Renovering af jernbanebroen over Hvad skal der ske i Vordingborg Ny perronbro

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Køge Nord - Næstved Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-184-4 Forord Som led i et større elektrificeringsprogram

Læs mere

Besigtigelsesforretning Offentligt møde - Næstved Nord

Besigtigelsesforretning Offentligt møde - Næstved Nord Besigtigelsesforretning Offentligt møde - Næstved Nord Ringsted-Femern Banen 30.10.2018 1 Dagsorden 1. Ringsted Femern Projekt v/ Anlægschef Pernille Palstrøm 2. Areal- og Rettighedserhvervelse v/ Landinspektørerne

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Hvidbjerg Strandvej. Tane Hedevej. TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv ENKELTOMRÅDE BL01. i Øster Oksby

Hvidbjerg Strandvej. Tane Hedevej. TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv ENKELTOMRÅDE BL01. i Øster Oksby Tane Hedevej Hvidbjerg Strandvej TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv i Øster Oksby ENKELTOMRÅDE 05.01.BL01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - februar 2016 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Et forslag til dette

Læs mere

Dispositionsplan Hjallerup Øst

Dispositionsplan Hjallerup Øst Dispositionsplan Hjallerup Øst Indledning Brønderslev Kommune oplever god interesse for at bosætte sig i Hjallerup - særligt i Hjallerup Øst, hvor der er gode og sikre forbindelser til skole og institutioner.

Læs mere

Vibrationsundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Vibrationsundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-64-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

_v2_Screening for miljøvurdering af forslag til planer for Skibstrup byudvikling

_v2_Screening for miljøvurdering af forslag til planer for Skibstrup byudvikling Screening for pligt til miljøvurdering af forslag til Lokalplan 4.27 for boligområde ved Skibstrup Stationsvej og Tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2013-2025 samt udkast til udbygningsaftale Lokalplanens,

Læs mere

Offentlig høring. Fra den xx.xx.2018 til den xx.xx Udkast til tillæg nr. 1 til lokalplan nr Boligområde Mølhøjvangen, Haverslev

Offentlig høring. Fra den xx.xx.2018 til den xx.xx Udkast til tillæg nr. 1 til lokalplan nr Boligområde Mølhøjvangen, Haverslev Offentlig høring Fra den xx.xx.2018 til den xx.xx.2018 Udkast til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 2.12 Boligområde Mølhøjvangen, Haverslev Indholdsfortegnelse Hvad er en lokalplan? 1 Redegørelse 2 Lokalplanens

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 2 for Kommuneplanramme 5.2.E.1 Erhvervsområde ved Toftegårdsvej i Glamsbjerg

Kommuneplantillæg nr. 2 for Kommuneplanramme 5.2.E.1 Erhvervsområde ved Toftegårdsvej i Glamsbjerg Kommuneplantillæg nr. 2 for Kommuneplanramme 5.2.E.1 Erhvervsområde ved Toftegårdsvej i Glamsbjerg Indholdsfortegnelse REDEGØRELSE FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 2 Kommuneplantilæggets baggrund og redegørelse...

Læs mere

T I L L Æ G N R. 5 2 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune

T I L L Æ G N R. 5 2 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune T I L L Æ G N R. 5 2 Boligområde ved Svinholtvej og Vindingvej, Vinding Hører til lokalplan nr. 1237 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025 KOMMUNEPLAN 2013-2025 Trekantområdet og Vejle Kommune Endelig godkendt

Læs mere

Screening for miljøvurdering af:

Screening for miljøvurdering af: Screening for miljøvurdering af: Forslag til tillæg nr. 13 til spildevandsplan 2010 2020 Udarbejdet den 18. januar 2017 S c r e e n i n g f o r m i l j ø v u r d e r i n g S i d e 2 I N D H O L D S F O

Læs mere

Elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm

Elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm Planforhold Fagnotat vedr. hastighedsopgradering Aarhus-Hobro Elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm Godkendt dato Godkendt af 29-09-2016 Ole Riger-Kusk Senest revideret dato Senest revideret

Læs mere

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1 ASSENS KOMMUNE MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MIJØSCREENING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Lovgrundlag

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur Grønt Danmarkskort og potentiel natur Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter

Læs mere

Udbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved

Udbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved Udbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved Ringsted-Femern Banen 3.maj 2018 1 Dagsorden 1. Velkommen 2. Generelt om Ringsted-Femern Banen 3. Arealerhvervelse 4. Eldrift og beplantning

Læs mere

Administrationsgrundlag

Administrationsgrundlag Administrationsgrundlag Naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer, 16 19 samt reklameskiltning i det åbne land, 21. Museumslovens beskyttede sten- og jorddiger, 29 a. Januar 2019 Side 1 af 8

Læs mere

Anlægsbeskrivelse. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg

Anlægsbeskrivelse. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg Anlægsbeskrivelse - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg 2 Disposition for Anlægsbeskrivelse Forord Forord Dette fagnotat omhandler Anlægsbeskrivelse i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Læs mere

VVM vurdering af etablering af fortov ved Bælumvej, 9575 Terndrup.

VVM vurdering af etablering af fortov ved Bælumvej, 9575 Terndrup. VVM vurdering af etablering af fortov ved Bælumvej, 9575 Terndrup. Indholdsfortegnelse 1 VVM vurdering... 3 2 Anlæggets Karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2 Kumulation med andre projekter...

Læs mere

Forslag til lokalplan 20.22, bålhytte på Munkholmøen samt tilhørende kommuneplantillæg nr. 2

Forslag til lokalplan 20.22, bålhytte på Munkholmøen samt tilhørende kommuneplantillæg nr. 2 BORGER OG ERHVERV Screening for miljøvurdering Dato: 17. maj 2018 Sagsb.: evleg/malpe Sagsnr.: 17/44493 Dir.tlf.: 72362507 E-mail: plan@holb.dk Forslag til lokalplan 20.22, bålhytte på Munkholmøen samt

Læs mere

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring September 2015 Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Udgivet af Banedanmark Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Ansøgning om anlæg af vandledning under vandløb mv.

Ansøgning om anlæg af vandledning under vandløb mv. Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg Ansøgning om anlæg af vandledning under vandløb mv. Baggrund og projektbeskrivelse NIRAS A/S ansøger hermed på vegne af Energi Viborg Vand A/S om nedgravning

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

Alle omkostninger i forbindelse med arkæologiske undersøgelser afholdes af bygherre.

Alle omkostninger i forbindelse med arkæologiske undersøgelser afholdes af bygherre. Plan og Kultur Assens Spildevand Skovvej 2B 5610 Assens 21-08-2018 Sags id: 2018-0446 Landzonetilladelse. Assens Kommune giver landzonetilladelse til etablering af regnvandsbassin 3 som ansøgt på ejendommen

Læs mere

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev

Læs mere

Konfliktsøgnings detaljer:

Konfliktsøgnings detaljer: KortInfo Konfliktsøgning Rapport Navn Udvidet konfliktsøgning Dato : 04-03-2015 Middelfart kommune KortInfo Konfliktsøgning - Udvidet konfliktsøgning 1 af 32 Konfliktsøgnings detaljer: Konfliktsøgning

Læs mere

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen 1 Sverige Danmark Ringsted København Øresund Malmö Næstved Vordingborg Nykøbing F Femern Bælt Rødby Havn Puttgarden Tyskland Lübeck Signaturer Ringsted-Femern Banen

Læs mere

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning LandSyd har på foranledning af lodsejer anmodet om ændring af plangrundlaget for ejendommene 5gb, 5cæ og 5ga Lønne Præstegård, Lønne beliggende

Læs mere

Arealbehov. -Fagnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Arealbehov. -Fagnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Arealbehov -Fagnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-95-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan Screening afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af lokalplan Screening afgørelse om miljøvurderingspligt Miljøvurdering af lokalplan Screening afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 15 og lokalplanforslag nr. 629 Planens indhold Den eksisterende lokalplan, nr. 58 Gadstrup Erhvervspark,

Læs mere

Randers - Neder Hornbæk

Randers - Neder Hornbæk Randers - Neder Hornbæk Opsummering af høringssvar 5) Det foreslås at matr. 5e, Neder Hornbæk ændrer anvendelse til boligområde i kommuneplanen. (se kort) 18) Det foreslås at den vestlige del af matr.

Læs mere

Screeningsresultat. Miljøscreening af plan efter Miljøvurderingsloven. Screeningsafgørelse i henhold til MVL 3 [udarbejdes hvis kryds her]

Screeningsresultat. Miljøscreening af plan efter Miljøvurderingsloven. Screeningsafgørelse i henhold til MVL 3 [udarbejdes hvis kryds her] Miljøscreening af plan efter Miljøvurderingsloven Plantitel Myndighed Lovgrundlag Forslag til lokalplan 057 Mobilmast i Rønne syd Bornholms Regionskommune Lov om Miljøvurdering af planer og programmer

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 26. februar 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 10. Vedtagelsen er offentliggjort på kommunens

Læs mere

Trafikale gener i anlægsfasen Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet

Trafikale gener i anlægsfasen Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet Trafikale gener i anlægsfasen Havnevej Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 30. maj 2008 3 Trafikale gener i anlægsfasen Havnevej Forord Forord Dette fagnotat omhandler trafikale gener i anlægsfasen

Læs mere

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg December 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Naturstyrelsen VVM Haraldsgade 53 2100

Læs mere

Screening til Cordoza

Screening til Cordoza TEKNIK OG MILJØ Screening til Cordoza Plan/programtitel: Sagsbehandler: Dato: Sagsnr: Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017-2029 Cordoza SRP 29. januar 2019 01.02.15-P16-2-18 RESUME Byrådet vedtog

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Sønderborg Kommune

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Sønderborg Kommune Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Projekt beskrivelse jf. anmeldelse Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Projektets placering Projektet berører følgende

Læs mere