fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang Fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang
|
|
- Mads Jensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang Fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang
2 Kapitel 6 Kraftig som en laser - hvidere end solen Superkontinuumgenerering - den ultimative hvidlyskilde af Michael Frosz og Ole Bang Vi bruger lys overalt i vores hverdag. Men lys er ikke bare lys. Afhængigt af hvad formålet er, bruger vi lys med forskellige egenskaber. Hvis vi skal læse en bog efter solnedgang, tænder vi for glødepæren, som giver et behageligt blødt hvidt lys. Vil vi høre musik sætter vi en CD på, som kun kan aflæses ved hjælp af en laser gemt inden i CD-afspilleren. Lys fra en almindelig laser består af elektromagnetiske bølger med næsten den samme bølgelængde, dvs. at lyset har en bestemt farve. Det hvide lys fra glødepæren indeholder derimod alle synlige farver. Glødepærens lys spredes ud i alle retninger, men lyset fra laseren breder sig kun ganske lidt ud, selvom strålen tilbagelægger store afstande. Man siger, at laserlyset er rumligt kohærent, og det medfører, at man kan fokusere laserlyset ned til en meget lille pletstørrelse. Men hvad gør man, hvis man har brug for at kombinere to af disse lyskilders vigtige egenskaber: hvidt lys (de elektromagnetiske bølger har mange forskellige bølgelængder, hvilket igen svarer til at lyset indeholder mange farver) samtidig med at lyset er rumligt kohærent? En sådan lyskilde ville faktisk have mange forskellige vigtige anvendelser. For eksempel ville den kunne bruges til at lave en slags mikroskopi-billeder af hud, helt uden at man behøver at skære et stykke af huden af, som man ellers er nødt til at gøre for at putte hudprøven ind i et almindeligt mikroskop. Man kunne forestille sig at kombinere flere lasere med hver deres farve, men det er dyrt, besværligt, og lyset bliver ikke tilstrækkeligt rent hvidt. I det følgende beskriver vi, hvordan man kan lave lys, som både er rumligt kohærent og indeholder mange farver, nemlig et såkaldt superkontinuum.
3 Kapitel 6 Kraftig som en laser - hvidere end solen Ren magi: grønt lys laves om til hvidt lys Når vi kigger ud af vinduet ved vi, at det lys vi ser, er kommet igennem vinduet uden at have ændret sig særlig meget. Hvis vi ser et grønt træ udenfor vinduet ved vi, at det nok også ville se grønt ud, hvis vi stod udenfor vinduet. Det vil sige, at glasset i vinduet normalt lader lys gå igennem uden at gøre noget ved det (se Figur 6-1a). vekselvirkninger mellem lyset og det ulineære materiale kaldes for ulineære effekter. Når flere forskellige ulineære effekter tilsammen omdanner lyset til at bestå af mange forskellige farver, og eventuelt gør lyset helt hvidt, har vi fået dannet vores superkontinuum (se Figur 6-1b). Glas Glas Figur 6-1a. Normalt passerer lys med lav intensitet igennem glas uden at ændre farve. Da laseren blev opfundet omkring 1960 blev det muligt at lave lys med meget høj intensitet (svarende til lyseffekt i Watt per areal: W/m 2 ). Intensiteten kunne senere forøges yderligere ved at koncentrere laserlyset i meget korte pulser, hvor effekten går fra nul til maksimum (i nogle tilfælde til flere megawatt!) og til nul igen i løbet af ganske få femtosekunder (10-15 s). Dette er en ufattelig kort tid, som man måske kun kan få en fornemmelse af, hvis man tænker over, at der går lige så mange femtosekunder på 8 minutter, som der er gået sekunder i løbet af universets estimerede alder! Det viste sig efterhånden, at når lys med meget høj intensitet bevæger sig igennem et materiale såsom glas, begynder lyset at vekselvirke med materialet. Dette kan føre til, at lyset skifter farve, mens det bevæger sig gennem materialet. Man siger at materialet opfører sig ulineært, og de forskellige Figur 6-1b. Laserlys med høj intensitet kan ændre farve p.g.a. ulineære effekter i glasset. I princippet kan de fleste materialer opføre sig ulineært, når bare intensiteten er høj nok: foruden i glas og andre krystaller kan ulineære effekter måles i f.eks. vand, brint og atmosfæren. Men da fokuseret laserlys almindeligvis efterhånden breder sig ud, vil intensiteten falde gradvist indtil de (a) (b) Fokuserende linse Luft Optisk bølgeleder Figur 6-2. (a) Når laserlys ved hælp af en linse, fokuseres ned til en lille plet, breder det sig hurtigt ud igen. (b) Hvis lyset kobles ind i en optisk bølgeleder, f.eks. en optisk fiber, holdes lyset indespærret uden at brede sig ud. Dermed forbliver intensiteten høj langs fiberen og de ulineære effekter kan derfor virke effektivt over store afstande. 112
4 Kraftig som en laser - hvidere end solen Kapitel 6 Standard optisk fiber Fotonisk krystalfiber Brydningsindeks Belægning Brydningsindeks Belægning Kappe Kappe Kerne Kerne Figur 6-3a. Standard optisk fiber, som holder lyset indespærret i kernen på grund af forskellen i brydningsindeks mellem kerne og kappe. ulineære effekter ikke mere er effektive (se Figur 6-2a). Løsningen på det problem er at putte lyset ind i en optisk fiber. Dette er et langt og meget tyndt glaskabel, som holder lyset indespærret så det ikke breder sig ud (se Figur 6-2b) (se en uddybende forklaring i kapitel 5). Dermed kan man altså have effektive ulineære effekter i glasfiberen over meget store afstande. Almindelige optiske fibre består af en kerne Figur 6-3b. Fotonisk krystalfiber, hvor det er lufthullerne placeret i et periodisk mønster, som holder lyset indespærret i kernen. Fiberens egenskaber kan styres i høj grad ved at ændre størrelsen d af lufthullerne og afstanden L imellem dem. af glas, omgivet af en kappe, som består af en anden type glas med et lavere brydningsindeks end kernen (se Figur 6-3a). Det er denne forskel i brydningsindeks, som holder lyset inde i kernen på grund af en effekt kaldet total indre refleksion. I anden halvdel af 1990 erne begyndte man at udvikle en ny type optisk fiber: en såkaldt fotonisk krystalfiber (forkortet PCF efter det engelske pho- Figur 6-4. Hvis en lyspuls bestående af flere farver sendes ind i et dispersivt materiale (f.eks. glas), vil de forskellige farver ikke bevæge sig lige hurtigt gennem materialet. Når lyspulsen kommer ud igen kan den derfor være blevet længere i tid, som det ses i Figur
5 Kapitel 6 Kraftig som en laser - hvidere end solen FAKTABOKS 1 Fasehastighed og gruppehastighed Brydningsindekset n siger noget om hvor tæt et materiale er. Luft har n = 1 og andre materialer har n > 1. Dispersion betyder, at brydningsindekset afhænger af lysets bølgelængde l, n = n(l). Den såkaldte fasehastighed, v 0 = c/n (c = m/s er lysets hastighed i vakuum), som bestemmer hvor hurtigt de elektriske svingninger i lyset bevæger sig, afhænger derfor også af bølgelængden. Generelt vil en lyspuls dog ikke bevæge sig med samme hastighed som fasehastigheden. En lyspuls består altid af flere bølgelængder centreret omkring en centerbølgelængde og vil derfor bevæge sig med den såkaldte gruppehastighed, som er givet ved Lyshastighed [m/s] 1,52 1,50 1,48 1, x Silica glas Bølgelængde [nm] n n g Silica glas Fasehastighed v 0 Gruppehastighed v g Et eksempel på hvordan både n og n g varierer med bølgelængde er vist nedenfor. Denne forskel i brydningsindeks betyder at de elektriske svingninger i en lyspuls ikke bevæger sig lige så hurtigt fremad som selve lyspulsen. Et eksempel på dette ses på de to Figurer til højre. Puls før udbredelse. Pulsen, givet ved den grønne såkaldte indhyldningskurve, har maksimum i t = 0 sammenfaldende med et svingningsmaksimum i bærebølgen (blå) Bølgelængde [nm] Puls efter udbredelse. Pulsens top (grøn) falder ikke længere sammen med et maksimum af bærebølgen (blå) fordi fasehastigheden er forskellig fra gruppehastigheden. 114
6 Kraftig som en laser - hvidere end solen Kapitel 6 Puls på vej ind i glas Puls på vej ud af glas Figur 6-5. En lyspuls tværes ud og bliver længere, efter den har bevæget sig igennem et stykke glas. Her er effekten plottet, hvorved man ikke ser den underliggende bærebølge, men kun selve pulsen, givet ved dens indhyldningskurve. tonic crystal fibre). Verdens førende producent af fotoniske krystalfibre er det danske firma Crystal Fibre A/S i Birkerød. Denne type fiber består som regel kun af én type glas, men lyset kan alligevel holdes indespærret i fiberen på grund af en række mikroskopiske huller langs fiberen (se Figur 6-3b). Disse huller kan sænke det gennemsnitlige brydningsindeks i kappen, hvilket holder lyset inde i kernen på samme måde som i en standard optisk fiber. De mikroskopiske huller gør, at man kan presse lyset sammen på et mindre areal end i den almindelige fiber og dermed få en højere intensitet. Samtidig bestemmer størrelsen og placeringen af hullerne også en anden meget vigtig egenskab ved fiberen, nemlig dispersionen. Dispersionen gør, at lyspulser med forskellig farve ikke løber lige hurtigt gennem fiberen. Hvis en lyspuls bestående af flere farver sendes gennem fiberen, vil man derfor typisk opleve at de forskellige farver ikke kommer ud af fiberen på samme tid (se Figur 6-4), hvilket svarer til at lyspulsen bliver tværet ud (se Figur 6-5). Derudover bestemmer dispersionen effektiviteten af mange af de ulineære effekter, man er interesseret i. Derfor er det en vigtig egenskab ved PCF en, at man kan styre dispersionen ved at ændre på strukturen af lufthuller. Ulineære effekter Hvad er det så egentlig for nogle ulineære effekter, som kan ændre farven af lyset? En af de mest grundlæggende ulineære effekter er selvfasemodulation. Den opstår som konsekvens af, at glassets brydningsindeks bliver større, dér hvor lyset har en høj intensitet. Derved kommer både faseog gruppehastighed også til at afhænge af intensiteten (se faktaboks 1). I en puls går intensiteten op og ned (se Figur 6-6), hvilket så medfører at de forskellige dele af pulsen oplever et forskelligt brydningsindeks. Dér hvor pulsen er voksende (positiv dp/dt på Figur 6-7) er brydningsindekset også voksende, mens det modsatte gælder dér hvor pulsen er aftagende (negativ dp/dt på Figur 6-6). Da et voksende brydningsindeks giver en aftagende fasehastighed over den forreste del af pulsen, tid < 0 på Figur 6-6, vil der her opstå større afstand mellem svingningerne af det elektriske felt. På den bageste del af pulsen (tid > 0 på Figur 115
7 Kapitel 6 Kraftig som en laser - hvidere end solen Figur 6-6. Til venstre ses svingningerne i det elektriske felt, som udgør en kort lyspuls. Til højre ses hvordan selvfasemodulation laver større afstand mellem svingningerne i pulsens forreste del og mindre afstand mellem svingningerne i pulsens bageste del. 6-7), er brydningsindekset aftagende og fasehastigheden derfor voksende, så der bliver kortere afstand mellem svingningerne. En større afstand mellem svingningerne svarer til at bølgelængden bliver længere (kaldet rødforskydning), mens det modsatte (blåforskydning) gælder, når der bliver kortere afstand mellem svingningerne. Derfor fører denne selvfasemodulation til at både den forreste og den bageste del af pulsen ændrer farve i forhold til den oprindelige puls. Normalt fører dispersion i fiberen til, at den røde del af pulsen bevæger sig hurtigere fremad end den blå del af pulsen, så pulsen tværes ud. Da selvfasemodulation rødforskyder den forreste del af pulsen samtidig med at den bageste del bliver blåforskudt, vil selvfasemodulation i kombination med normal dispersion få pulsen til at tværes endnu hurtigere ud. Men hvis fiberen er designet til at have såkaldt anomal dispersion, vil det i stedet være den blå del af pulsen, som bevæger sig hurtigst fremad. Dermed bliver det muligt at få selvfasemodulation til akkurat at modbalancere den anomale dispersion således at pulsen slet ikke tværes ud! I så fald kaldes pulsen for en fundamental soliton. Solitoner har mange spændende egenskaber. Ideelt set ændrer en fundamental soliton hverken sin tidslige længde eller bølgelængde, selvom den bevæger sig over store afstande. Men i en virkelig glasfiber forekommer også en anden ulineær effekt, nemlig Raman spredning. Denne får solitonen til løbende at afgive noget af sin energi til svingninger i glassets krystalstruktur. Dette tab af energi medfører, at en soliton alligevel gradvist får en længere og længere bølgelængde (rødforskydning) efterhånden som den bevæger sig igennem fiberen. Jo kortere solitonen er, desto mere rødforskyder den på en given afstand. Ved at danne mange solitoner med lidt forskellige længder, kan man derfor lave solitoner som er rødforskudt forskelligt og som derfor tilsammen indeholder mange farver. Anvendelser Atmosfæriske undersøgelser Som nævnt tidligere kan selve atmosfæren også give anledning til ulineære optiske effekter, såfremt laserlyset er kraftigt nok. Det kan bruges til på lang afstand at detektere tilstedeværelsen af bestemte molekyler i atmosfæren, specielt forurening. 116
8 Kraftig som en laser - hvidere end solen Kapitel Figur 6-7. Ændringen dp/dt i pulsens effekt. Dér hvor dp/dt er positiv vokser pulsens effekt og dér hvor dp/dt er negativ aftager pulsens effekt. Figur 6-8. Et eksempel på superkontinuumgenerering i en ulineær PCF. Noget af lyset tabes ud gennem fiberens sider, så man kan se nogle af de forskellige farver og det hvide lys som dannes, selvom der kun kommer infrarøde lyspulser ind i fiberen. (Fotografiet kommer fra NKT Research & Innovation A/S) 117
9 Kapitel 6 Kraftig som en laser - hvidere end solen Figur 6-9. En laserpuls med spidseffekt på 5 tera-watt og en varighed på kun 70 fs skydes op i luften af den europæiske Tera-mobile, som er verdens første specielt udviklede mobile laser, der kan transporteres rundt i terrænet af en lastbil. Pulsen danner et superkontinuum ca. 13 km oppe i atmosfæren, som sendes tilbage mod jorden til måling af urenheder i atmosfæren. 118
10 Kraftig som en laser - hvidere end solen Kapitel 6 Normalt vil man sende almindeligt laserlys op i atmosfæren og prøve at detektere de svage signaler sendt tilbage ved spredning i bitte små forurenende molekyler. De forskellige molekyler i atmosfæren spreder og absorberer lys ved forskellige bølgelængder. Det målte spektrum har derfor toppe og dale ved forskellige bølgelængder, der tilsammen danner molekylernes fingeraftryk. Hvis man derfor måler på det lys, der bliver sendt tilbage, kan man finde ud af hvilke molekyler, der er til stede i atmosfæren, og i hvilke koncentrationer de findes. Vil man måle på flere molekyler, skal man normalt bruger flere lasere, fordi en enkelt laser puls ikke indeholder nok bølgelængder. Det tilbagespredte signal, der skal detekteres, er meget svagt og vanskeligt at måle. Hvis man imidlertid sender en ekstremt kraftig femtosekund laserpuls gennem luften, med en spidseffekt på flere tera-watt (1 TW = W) dannes lange snævre kanaler med ioniseret luft. Luften ioniseres, fordi den stærke elektromagnetiske bølge, som laserpulsen består af, river elektronerne løs fra de molekyler, som befinder sig i atmosfæren. Den ioniserede luft fører til selvfokusering, som er endnu en ulineær effekt. Selvfokuseringen modvirker den spredning som laserstrålen ellers normalt er udsat for, så intensiteten forbliver meget høj over store afstande på km, ligesom i en optisk fiber. Dermed kan de tidligere nævnte ulineære effekter omdanne laserpulsen til et superkontinuum højt oppe i atmosfæren (se illustration 6-9). I atmosfæren sker dette i tilbageretningen (ned mod jorden), i modsætning til i en optisk fiber. På denne måde kan man altså meget effektivt danne et superkontinuum km oppe i atmosfæren. Lyset i dette superkontinuum er meget kraftigt, og sendes tilbage mod jorden og ens detektor, hvilket gør det meget nemt at detektere signalet. Da man i et superkontinuum ydermere har et meget bredt spektrum af bølgelængder til rådighed, kan man lede efter mange forskellige molekyler på en gang uden brug af flere lasere. Dette kan f.eks. bruges til at måle forurening i atmosfæren. Telekommunikation Optiske fibre bruges i høj grad til at transportere store mængder af information over store afstande. Informationen sendes i form af korte lyspulser som en slags Morsekode. En enkelt optisk fiber kan transportere mere end 14 Tbit/s (hvilket svarer til at overføre ca musiknumre i MP3-format på et sekund!) over en mere end 100 km lang fiber. Internettets store udbredelse i dag ville simpelthen ikke være mulig uden optiske fibre til at forbinde de store knudepunkter i netværket. For at kunne overføre så meget information på en gang kan man bruge lyspulser med forskellige bølgelængder. Dette svarer til, at forskellige radiokanaler sender med radiobølger af forskellig bølgelængde. Hvis man ønsker at have f.eks. 80 kanaler i sin optiske fiber, ville man enten skulle bruge 80 forskellige lasere, hvilket er dyrt og upraktisk, eller man kunne bruge en superkontinuumlyskilde til at danne grundlag for alle kanalerne på én gang. Optisk kohærenstomografi Optisk kohærenstomografi (OKT) er optikkens pendant til ultralyd, da man på samme måde kan optage tværsnitsbilleder af væv. På grund af lysets særlige egenskaber er det dog muligt at opnå en opløsning på ~1-10 m, hvilket er ca. 10 til 100 gange bedre end med ultralyd. Med en opløsning på ca. 1 m er det muligt at se de enkelte celler i vævet. OKT bruges allerede i dag til at diagnosticere sygdomme relateret til nethinden i øjet, hvor det jo er utrolig vigtigt, at man ikke behøver at skære nethinden ud for at kunne undersøge den i et almindeligt mikroskop. Muligvis vil man en dag også kunne bruge OKT til at diagnosticere f.eks. hudkræft på et tidligt stadie. Opløsningen i dybden af billederne (nedad på Figur 6-10) afhænger direkte af lyskildens spektrum, som fortæller hvilke bølgelængder lyset indeholder: jo bredere spektrum (flere bølgelængder) desto bedre opløsning. Opløsningen på tværs af målingerne 119
11 Kapitel 6 Kraftig som en laser - hvidere end solen Figur Et eksempel på et tværsnitsbillede af en fingernegl lavet med OKT-teknikken. (venstre - højre på Figur 6-10) afhænger derimod af, hvor godt man kan fokusere lyset ned til en lille pletstørrelse, hvilket vil sige, at lyset skal være rumligt kohærent. Som nævnt tidligere er et superkontinuum både bredspektret og rumligt kohærent. Det er derfor oplagt at bruge det som lyskilde til OKT. kraftige lasere, før der kan ske ulineære effekter. Dette ville være en stor fordel, da man så typisk kan bruge en mere simpel, kompakt og billig laser. Fremtidig udvikling En stor del af forskningen inden for superkontinuumgenerering består i at forstå de ulineære effekter bedre, så man også bedre kan styre, hvilke nye bølgelængder der dannes, og hvor meget lys der ender med at være ved de forskellige bølgelængder. Dette er især vigtigt at kunne kontrollere, hvis det hvide lys skal bruges til optisk kohærenstomografi. For bedre at forstå og udnytte de ulineære effekter bruger man i høj grad computerberegninger af, hvad der foregår, når lyset f.eks. bevæger sig igennem en fotonisk krystalfiber. Der findes nemlig ligninger (Maxwell s ligninger) som beskriver dette, fuldstændig ligesom Newtons love fortæller, hvor hurtigt et æble falder til jorden. På den måde kan man finde ud af, hvordan man bedst designer krystalfiberens struktur, dvs. størrelsen og placeringen af lufthullerne i krystalfiberen. Andre spændende undersøgelser går ud på at prøve at putte meget ulineære materialer ind i kernen på en fotonisk krystalfiber. Glas er nemlig ikke specielt ulineært, og det er en af grundene til, at man skal bruge kraftige lyspulser for at få effektive ulineære effekter. Hvis man derimod kan lave kernen af noget meget ulineært materiale, behøver man mindre 120
12 Kraftig som en laser - hvidere end solen Kapitel 6 Michael Frosz, Post. Doc. Ole Bang, Lektor 121
Kraftig som en laser, hvidere end solen Superkontinuumsgenerering - den ultimative hvidlyskilde
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 16, 2015 Kraftig som en laser, hvidere end solen Superkontinuumsgenerering - den ultimative hvidlyskilde Frosz, Michael Henoch; Bang, Ole Published in: Optiske Horisonter
Læs mereForsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole
Fysik 10.a Glamsdalens Idrætsefterskole Henrik Gabs 22-11-2013 1 1. Sammensætning af farver... 3 2. Beregning af Rødt laserlys's bølgelængde... 4 3. Beregning af Grønt laserlys's bølgelængde... 5 4. Måling
Læs mereTjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde
Tjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde Kapitel 2. Sådan opstår laserlyset 1. Bølgemodellen for lys er passende, når lys bevæger sig fra et sted til et andet vekselvirker med atomer 2. Partikel/kvantemodellen
Læs mereLYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29
LYS I FOTONISKE KRYSTALLER OG OPTISKE NANOBOKSE Af Peter Lodahl Hvordan opstår lys? Dette fundamentale spørgsmål har beskæftiget fysikere gennem generationer. Med udviklingen af kvantemekanikken i begyndelsen
Læs mereKunstig solnedgang Forsøg nr.: Formål: Resume: Nøgleord: Beskrivelse:
Lysforsøg Kunstig solnedgang... 2 Mål tykkelsen af et hår... 5 Hvorfor blinker stjernerne?... 7 Polarisering af lys... 9 Beregning af lysets bølgelængde... 10 Side 1 af 10 Kunstig solnedgang Forsøg nr.:
Læs mere6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning
49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for
Læs mereBrydningsindeks af luft
Brydningsindeks af luft Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 14. marts 2012 1 Introduktion Alle kender
Læs mereAfsnittet her handler om, hvordan man finder ud af, om man har råd til at købe det nødvendige måleudstyr eller ej.
FIberMÅlerUDStYr Fibermåleudstyr Afsnittet her handler om, hvordan man finder ud af, om man har råd til at købe det nødvendige måleudstyr eller ej. Det er væsentligt af man fra starten af sine indkøb vurderer,
Læs mereMateriale 1. Materiale 2. FIberIntro
1 Materiale 1 Materiale 1 FIberIntro Fiberintro Hvad er et fibersignal? I bund og grund konverterer vi et elektrisk signal til et lyssignal for at transmittere det over lange afstande. Der er flere parametre,
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereMikroskopet. Sebastian Frische
Mikroskopet Sebastian Frische Okularer (typisk 10x forstørrelse) Objektiver, forstørrer 4x, 10x el. 40x Her placeres objektet (det man vil kigge på) Kondensor, samler lyset på objektet Lampe Oversigt Forstørrelse
Læs mereKedelig tur på lokum: Derfor virker dit wi-fi ikke i alle rum
Kedelig tur på lokum: Derfor virker dit wi-fi ikke i alle rum Et stort hus, betonvægge eller mange naboer med trådløst netværk, kan skabe døde zoner hjemme hos dig. Få den videnskabelige på hvorfor det
Læs mereOptisk gitter og emissionsspektret
Optisk gitter og emissionsspektret Jan Scholtyßek 19.09.2008 Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og fremgangsmåde 2 3 Teori 2 3.1 Afbøjning................................... 2 3.2 Emissionsspektret...............................
Læs mereTeknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5.
Fysikken bag Massespektrometri (Time Of Flight) Denne note belyser kort fysikken bag Time Of Flight-massespektrometeret, og desorptionsmetoden til frembringelsen af ioner fra vævsprøver som er indlejret
Læs mereAtomare overgange Tre eksempler på vekselvirkningen mellem lys og stof, som alle har udgangspunkt i den kvantemekaniske atommodel:
Moderne Fysik 6 Side 1 af 7 Forrige gang nævnte jeg STM som eksempel på en teknologisk landvinding baseret på en rent kvantemekanisk effekt, nemlig den kvantemekaniske tunneleffekt. I dag et andet eksempel
Læs mereUndersøgelse af lyskilder
Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at
Læs mereBrombærsolcellen - introduktion
#0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange
Læs mereFYSIK I DET 21. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde
FYSIK I DET 1. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde Kapitel Stof og stråling kan vekselvirke på andre måder end ved stimuleret absorption, stimuleret emission og spontan emission. Overvej hvilke. Opgave
Læs mereLysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:
Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereHubble relationen Øvelsesvejledning
Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger
Læs mereI dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
Læs merefra venstre: Mike van der Poel og Alexandra Boltasseva
fra venstre: Mike van der Poel og Alexandra Boltasseva Kapitel 1 Brydninger Nye optiske materialer med nanostrukturer klæder lyset på til at bryde grænser af Mike van der Poel og Alexandra Boltasseva Optikken
Læs mereForsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde
Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne
Læs mereLys fra silicium-nanopartikler. Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard
Lys fra silicium-nanopartikler Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard Oversigt Hvorfor silicium? Hvorfor lyser nano-struktureret silicium? Hvad er en nanokrystal og hvordan laver man den? Hvad studerer
Læs mereDIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?
DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen
Læs mereLaboratorieøvelse Kvantefysik
Formålet med øvelsen er at studere nogle aspekter af kvantefysik. Øvelse A: Heisenbergs ubestemthedsrelationer En af Heisenbergs ubestemthedsrelationer handler om sted og impuls, nemlig at (1) Der gælder
Læs mereAt lede lyset på nanovejen Side 46-49 i hæftet
At lede lyset på nanovejen Side 46-49 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lys og lyd TV gennem lysleder I en lysleder sendes signaler i form af lysimpulser. Derfor kan det være en overraskelse, at man kan sende
Læs mereSynsfelt øje og hjerne
60 m 36 m 12 m f i G U R 1 f i G U R Kikkertsyn kun centrum af synsfeltet er bevaret Synsfelt øje og hjerne Computerstyret synsfeltundersøgelse gør det muligt for øjenlægen at opdage sygdomme i øje og
Læs mereHvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum?
Hvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum? - om fysikken bag til brydningsindekset Artiklen er udarbejdet/oversat ud fra især ref. 1 - fra borgeleo.dk Det korte svar:
Læs mereLysspredning for gymnasiet
Lysspredning for gymnasiet Lars Øgendal Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 28. februar 2011 ii Indhold 1 Indledning 1 1.1 Hvad er lysspredning?.............................. 1 1.2
Læs mereOptik under diffraktionsgrænsen
Optik under diffraktionsgrænsen Martin Kristensen Institut for Fysik og Astronomi og inano, Aarhus Universitet, Ny Munkegade Bygning 1520, DK-8000 Århus C, Danmark NEDO I klassisk optik er gitre de eneste
Læs mereKOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal:
Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: 1 Indholdsfortegnelse: Farvelære s. 2 - farvens fysik s. 2 Øjet s. 2 - farvesyn s. 3 - nethinden s. 3 - efterbilleder
Læs mereDenne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye
Læs mereResonans 'modes' på en streng
Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.
Læs mereMODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET
MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og
Læs mere[Skriv tekst] [10 ting du bør vide før du investerer i. en terapeutisk laser]
2015 [Skriv tekst] [10 ting du bør vide før du investerer i en terapeutisk laser] 1. Korrekt dosering Effekten af laserterapi følger den såkaldte Arndt-Schultz lov, en dosis-respons kurve, der indikerer,
Læs mereElevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik
Fysik-kemi Viborg Private Realskole 2016-17 Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik Lysets bølgeegenskaber. Lyskasse 1. Lys kan gå gennem hinanden. Materialer: Lyskasse Lav en opstilling og tegn. Brug
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereInterferens og gitterformlen
Interferens og gitterformlen Vi skal studere fænomenet interferens og senere bruge denne viden til at sige noget om hvad der sker, når man sender monokromatisk lys, altså lys med én bestemt bølgelængde,
Læs mereProjektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Læs mereMellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse:
Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilke egenskaber gælder ikke for radiobølger? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. De kan reflekteres, når de rammer
Læs mereOptical Time Domain Reflectometer Princip for OTDR
Optical Time Domain Reflectometer Princip for OTDR Hvad er en OTDR Backscattered lys Pulse input Hvad er en OTDR? En OTDR er et instrument, der analyserer lys tabet i en optisk fiber og benyttes til at
Læs mereBrydningsindeks af vand
Brydningsindeks af vand Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 15. marts 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Formål
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereChirped pulse amplification Nobelprisen i Fysik 2018
Chirped pulse amplification Nobelprisen i Fysik 2018 Af Peter Uhd Jepsen, Institut for Fotonik, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan laver man en laser, der er så kraftig, at intet kendt materiale kan
Læs mereEksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor
Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias
Læs mereEn harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning.
Page 1 of 5 Kapitel 3: Resonans Øvelse: En spiralfjeder holdes udspændt. Sendes en bugt på fjeder hen langs spiral-fjederen (blå linie på figur 3.1), så vil den når den rammer hånden som holder fjederen,
Læs mereRøntgenspektrum fra anode
Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af
Læs mereEn sumformel eller to - om interferens
En sumformel eller to - om interferens - fra borgeleo.dk Vi ønsker - af en eller anden grund - at beregne summen og A x = cos(0) + cos(φ) + cos(φ) + + cos ((n 1)φ) A y = sin (0) + sin(φ) + sin(φ) + + sin
Læs mereUniversets opståen og udvikling
Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.
Læs mereKikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten
Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet
Læs mereLys og belysning Buffeten
Studieområdet del 2 Design rapport om Lys og belysning Buffeten Udarbejdet af: HTX 3. Y Silkeborg tekniske Gymnasium Udarbejdet i tidsperioden: Uge *-* Udarbejdet med udgangspunkt i faget: Design Side
Læs mereSpektroskopi af exoplaneter
Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum
Læs mereLøsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008
Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi
Læs mereArbejdsopgaver i emnet bølger
Arbejdsopgaver i emnet bølger I nedenstående opgaver kan det oplyses, at lydens hastighed er 340 m/s og lysets hastighed er 3,0 10 m/s 8. Opgave 1 a) Beskriv med ord, hvad bølgelængde og frekvens fortæller
Læs mereModerne Fysik 7 Side 1 af 10 Lys
Moderne Fysik 7 Side 1 af 10 Dagens lektion handler om lys, der på den ene side er en helt central del af vores dagligdag, men hvis natur på den anden side er temmelig fremmed for de fleste af os. Det
Læs merePartikelacceleratorer: egenskaber og funktion
Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Søren Pape Møller Indhold Partikelaccelerator maskine til atomare partikler med høje hastigheder/energier Selve accelerationen, forøgelse i hastighed, kommer
Læs mereMÅLING AF MELLEMATOMARE AFSTANDE I FASTE STOFFER
MÅLING AF MELLEMATOMARE AFSTANDE I FASTE STOFFER Om diffraktion Teknikken som bruges til at måle precise mellematomare afstande i faste stoffer kaldes Røntgendiffraktion. 1 Diffraktion er fænomenet hvor
Læs mereFladskærms TV LCD eller Plasma Fladskærm
Fladskærms TV LCD eller Plasma Fladskærm Der eksisterer stadig en del myter vedr. LCD og Plasma fladskærms TV, og vi vil her give et par eksempler på nogen af de påstande vi støder på, når vi arbejder
Læs mereStrålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave
LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING
Læs mereJuly 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook
Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at
Læs mereRelativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015
Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,
Læs mereCWDM/DWDM systemer. Men hvordan virker det nu? Først skal vi se på, hvordan vi multiplexer. Figur 1 DEMUX MUX
/DWDM SYSteMer /DWDM systemer Før i tiden blev der kun transmitteret med en bølgelængde, eller farve, (1310 eller 1550nm), men i dag bruges flere. Det er nu blevet mere og mere almindeligt at transmittere
Læs mereSæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.
Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet
Læs mereKan I blande farver på computeren?
Kan I blande farver på computeren? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver, Optisk farveblanding Digital øvelse ½ lektion Det handler
Læs mereFluorescens & fosforescens
Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign
Læs mereAnvendt Fysik (Optik og Akustik) 4/4 Side 1 af 11 Lysets bølgeegenskaber og lasere
Anvendt Fysik (Optik og Akustik) 4/4 Side af Sidste gang: Optisk billeddannelse i strålegangstilnærmelsen. I dag: Vil vi sætte os ud over strålegangstilnærmelsen og beskrive lysfænomenerne diffraktion,
Læs mereSOLOBSERVATION Version
SOLOBSERVATION Version 3-2012 Jørgen Valentin Enkelund JVE januar 2012 1 SOLOBSERVATION INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Solen Vores nærmeste stjerne 2. Elektromagnetisk emission fra brint 3. Egne observationer
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet
Læs mereVi har medvirket til at. Rygning under graviditeten svækker barnets øjne
Rygning under graviditeten svækker barnets øjne Håkan Ashina Ny forskning viser, at børn af gravide rygere har et tyndere nervetrådslag i øjet end børn af ikke-rygere. Stud.med., Københavns Universitet
Læs mereLysets fysik Optiske fibre P0 projekt
Lysets fysik Optiske fibre P0 projekt Forsidebillede: En oplyst plexiglasleder hvorpå gruppens navn er skrevet [1] Titel: Optiske fibre Tema: Lysets fysik Projektperiode: 01/09 18/09 2015 Projektgruppe:
Læs mereTråden kan med lidt god vilje ses som et S (rødt) - og på den anden tegning et Z (rødt)
Der findes nogle få, fundamentale regler, som jeg vil prøve at redegøre for. Som regel består den af en plade (af meget varierende størrelse, men den for mig bedste størrelse er ca. 5 x 5 cm). Den kan
Læs mereNANO-SCIENCE CENTER KØBENHAVNS UNIVERSITET. Se det usynlige. - Teori, perspektivering og ordliste
Se det usynlige - Teori, perspektivering og ordliste INDHOLDSFORTEGNELSE OG KOLOFON Indholdsfortegnelse INTRODUKTION til "Se det usynlige"... 3 TEORI - visualisering af neutron - og røntgenstråler... 5
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereEkkolodder. af: Jens Sahl Why Worry
Ekkolodder af: Jens Sahl Why Worry Jens Sahl Why Worry Fisket fra båd siden 1990 Ingeniør (Svagstrøm / software) Oticon høreapparater Optisk / magnetisk Måleudstyr Agenda Hvordan virker ekkoloddet Bølgeteori
Læs mereStrålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen
Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,
Læs mereLys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision
Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem
Læs mereIndhold. Doppler effekten for lyd. v O
Læs 17.4,18.1+7, 37.1-+5-6, 38.6 (de første -3 sider om polarisering), 39.4 (kun det sidste afsnit om Dopplereffekten) Indhold Indhold...1 Doppler effekten for lyd... 1 Blood flow måling med ultralyd...
Læs mereOptisk sensor til real-time måling af forurening i indeklima
Optisk sensor til real-time måling af forurening i indeklima ATV Vintermøde. Onsdag den 11. marts 2015 Nancy Hamburger, Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling, Grundvand Samarbejdspartnere Tak
Læs mereLøsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet
V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør
Læs mereÅrsplan Fysik/kemi 8. kl.
Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.
Læs mere144 Nanoteknologiske Horisonter
144 Nanoteknologiske Horisonter KAPITEL 10 Nanofotonik kaster lys over fremtiden Fysik Nanofotonik kaster lys over fremtiden Per Lunnemann Hansen, Mads Lykke Andersen, Mike van der Poel, Jesper Mørk, Institut
Læs meresynets forandringer med alderen
scanpix synets forandringer Carsten edmund overlæge, dr.med. lektor rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm med alderen I alderen mellem 40 og 50 år erfarer stor set alle, at armene er
Læs mereUltrahurtig optisk kommunikation
22 Ultrahurtig optisk kommunikation Forskere ved DTU har i fl ere omgange sat verdensrekord i at presse digital information gennem en optisk fi ber. Det giver håb om, at det hastigt voksende internet i
Læs mereSSOG Scandinavian School of Gemology
SSOG Scandinavian School of Gemology Lektion 8: Refraktometeret Da brug af lys ikke er begrænset til gemmologi, anvendes der en form for refraktometer inden for mange typer af videnskab. Engang blev de
Læs mereKapitel 5. Lysets vej. Lyslederens anatomi, udviklingshistorie og fremtidsudsigter. af Jesper Lægsgaard COM DTU. Optiske horisonter
Lyslederens anatomi, udviklingshistorie og fremtidsudsigter af Jesper Lægsgaard Den virtuelle verden vokser. Internettet finder hele tiden nye anvendelser som hver især vender op og ned på sin egen lille
Læs mereSTUDIERETNINGSPROJEKT 2010
Projektforslagene er udarbejdet i samarbejde med Institut for Sensorer, Signaler og Elektroteknik STUDIERETNINGSPROJEKT 2010 Byg dit eget spektrometer Side 4 Hør matematikken Side 5 Den moderne vindmølle
Læs mereTandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:
N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.
Læs mereKernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14
Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.
Læs mereBiofysik ( ) Eksamen 6. juni timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler er tilladt
DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Institut for Matematik og Fysik Fysisk Laboratorium Biofysik (10 33 11) Eksamen 6. juni 2003 4 timers skriftlig prøve Alle hjælpemidler er tilladt Sættet består af
Læs mereWavelet Analyse. Arne Jensen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet
Wavelet Analyse Arne Jensen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1 Introduktion Numb3rs episoden on pengeforfalskning brugte wavelet analyse. Wavelet analyse er en relativt ny opdagelse, som
Læs mereEnkelt og dobbeltspalte
Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde
Læs mereNr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige
Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.
Læs mereElektronikkens grundbegreber 1
Elektronikkens grundbegreber 1 B/D certifikatkursus 2016 Efterår 2016 OZ7SKB EDR Skanderborg afdeling Lektions overblik 1. Det mest basale stof 2. Både B- og D-stof 3. VTS side 21-28 4. Det meste B-stof
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Jesper Sommer-Larsen
Læs merelys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven
Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital
Læs mere