Analyse støbeaffald Esrum jordvarme (GIM 4163)
|
|
- Trine Karlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 juli 2013 Analyse støbeaffald Esrum jordvarme (GIM 4163) Arne Jouttijärvi Heimdal-archaeometry Report 13-3
2 KONKLUSION To forglassede lerstykker og 6 klumper af metal blev analyseret. Lerstykkerne stammer fra en ovn, som har været anvendt i forbindelse med støbning af kobberlegeringer. Oxider i leret, og korroderede metaldråber viser, at den støbte legering må have været en tinbronze med et betydeligt blyindhold. Legeringer af denne type var i middelalderen meget anvendt til støbning af kirkeinventar som røgelseskar, døbefonde, stager og krucifikser. Desuden blev de også brugt til mere verdslige genstande, primært mortere. Det er tænkeligt, at netop støbningen af kirkeinventar har spillet en stor rolle ved Esrum. Metalklumperne viste at forskellige legeringer blev støbt i området. Tre af klumperne bestod således af en karakteristisk sølvgrå og meget tinholdig (25-31 % tin) legering, som viser, at der er blevet støbt klokker i Esrum. Forskel i tinindholdet antyder at der kan være tale om to forskellige klokker, men det vil kun kunne afgøres mere sikkert ved analyse af et større materiale. Ud over klokkebronzen blev der fundet en legering med et relativt højt (ca 15 %) tinindhold og én med et relativt lavt (ca 6 %). Begge disse er relativt ualmindelige, men kendes dog primært fra figurer og statuer. En forurening bestående af lidt over 1 % antimon i en af klumperne peger på at støbningen i Esrum må være foregået efter ca. 1400, da det før denne tid er meget usædvanligt at finde koncentrationer højere end ca. 0,4 %. Den sidste klump bestod af næsten rent kobber. Da ulegeret kobber var vanskeligt at støbe, og derfor meget sjældent blev anvendt, er det sandsynligt, at der er tale om et fragment af en barre af råkobber. Bronzestøberen i Esrum må derfor selv have blandet sine legeringer af kobber og tin. 1
3 Lerstykker To lerstykker blev undersøgt. Begge består af finkornet ler med et meget lavt indhold af sandkorn. Det er derfor sandsynligt, at leret er blevet slæmmet før brug. Det kan også ses af det relativt lave indhold af SiO 2, som ses i analyserne af leret. Tabel 1 Na 2 O MgO Al 2 O 3 SiO 2 P 2 O 5 K 2 O CaO TiO 2 MnO FeO CuO ZnO SnO 2 PbO x1 A ler 5,2 1,9 6,3 63,1 1,8 1,0 1,4 0,0 0,2 3,6 8,4 0,4 3,7 0,2 x1 D ler 3,9 0,7 11,2 62,0 0,1 2,3 6,6 0,7 0,2 4,1 3,8 0,0 1,6 0,2 Bortset fra slæmningen er der tale om almindeligt rødler, som sandsynligvis er af lokal oprindelse. Slæmmet ler ses normalt ikke anvendt i hverken ovnkonstruktioner eller digler, men ses derimod ofte som et indre lag i støbeforme. De undersøgte lerfragmenter er dog så små, at det ikke er muligt at sige noget med sikkerhed om deres anvendelse. At lerstykkerne har indgået i en konstruktion eller genstand, som har været anvendt ved støbning af bronze er dog tydeligt, idet leret indeholder ret høje koncentrationer af kobberoxid (CuO) og tinoxid (SnO 2 ). Koncentrationenerne er højest i prøve x1 A, hvor der ellers ikke er sket en begyndende smeltning af det finkornede ler i det indre af prøven. Det tyder på, at leret må have haft direkte kontakt med det smeltede metal. Begge lerfragmenter har en overflade, som har været smeltet (figur 2 og figur 4). I prøve x1 A har det smeltede lag et tydeligt højere indhold af kalciumoxid (CaO) og kaliumoxid (K 2 O), hvilket viser, at smeltningen må være sket fordi asken fra brændslet i ovnene eller ildstedet har virket som flus på leret (tabel 2). En tilsvarende forskel ses ikke i prøve x1 D, men det skyldes muligvis at denne prøve er delvist smeltet i hele tykkelsen. Både det indre og overfladen af leret kan således være påvirket af asken. Noget som også antydes af det generelt høje indhold af kalciumoxid og kaliumoxid. Tabel 2 Na 2 O MgO Al 2 O 3 SiO 2 P 2 O 5 K 2 O CaO TiO 2 MnO FeO CuO ZnO SnO 2 PbO x1 A sm mørkt 1,7 0,8 10,6 61,4 0,1 2,3 12,4 0,5 0,1 3,2 2,8 0,0 0,6 1,1 x1 A sm lys 0,0 0,0 6,1 34,1 0,0 0,9 6,7 0,4 0,0 2,1 18,4 0,1 13,5 15,6 x1 D sm 0,0 0,2 5,0 33,0 1,0 1,5 4,8 0,3 3,5 35,4 3,7 0,4 2,0 6,0 De smeltede overflader indeholder også relativt høje koncentrationer af kobber- og tinoxid (tabel 2), dog ikke højere end det ses i det indre af leret. Væsentligt er det dog, at et område i det smeltede lag på x1 A og hele det smeltede lag på x1 D indeholder høje koncentrationer af blyoxid (PbO). Det må betyde, at den kobberlegering, som er blevet støbt, har haft et ikke ubetydeligt indhold af bly. Da der ikke findes zink af betydning i lagene, er det overvejende sandsynligt, at der har været tale om en blyholdig tinbronze. 2
4 Figur 1 Figur 2 3
5 Figur 3 Figur 4 4
6 I det smeltede lag på lerstykket x1 A ses på figur 2 nogle kugleformede lyse indeslutninger. Der er tale om små dråber af metal, som er blevet fanget i det smeltede ler. Analyser af tre af dråberne (tabel 3) viser dog et meget stort indhold af ilt (O), hvilket betyder at metallet er kraftigt korroderet. Man kan derfor ikke regne med at analyserne afspejler den nøjagtige sammensætning af det støbte metal. Alle tre analyser viser, at der er tale om en legering med et indhold af bly. Til gengæld er tinindholdene relativt lave. Det er dog naturligt, at tinnet oxideres allerede medens de små dråber er smeltet, og optages i det omgivende smeltede ler. Tabel 3 GIM4163 Cu Sn Pb Zn Fe Ni Ag Sb As Au Mn O x1 A me 1 66,9 0,2 2,7 0,3 0,8 0,0 0,1 0,0 1,3 0,2 0,0 12,6 x1 A me 2 67,2 0,0 2,1 0,3 0,8 0,0 0,2 0,0 0,8 0,1 0,1 13,6 x1 A me 3 72,1 0,8 1,5 0,3 0,9 0,0 0,1 0,0 1,0 0,3 0,0 11,5 Skønt man ikke kan sige noget om den nøjagtige sammensætning af metallet, kan man alligevel få en ide om hvilke typer gensande der kan være støbt i Esrum. Blyholdig tinbronze har således i perioden fra ca til ca været anvendt til støbning af bl. a. kirkeinventar som røgelseskar, døbefonde, stager og krucifikser. Desuden blev de også brugt til mere verdslige genstande, primært mortere. De samme legeringer blev i perioden mellem ca og ca i vid udstrækning brugt ved støbning af kanoner. Metalstykker Foruden lerfragmenter indeholder materialet mange uregelmæssige stykker metal, som sandsynligvis er klatter af metal, som er blevet spildt under støbningen eller rester af metal, som er blevet til overs i bunden af digler, og derfor er blevet hældt ud. Der blev lavet analyser af 6 metalklumper (tabel 4). Af den ene (x1 B) blev der udtaget to stykker til analyse, for at få en ide om hvor homogene klumperne var. Tabel 4 GIM4163 Cu Sn Pb Zn Fe Ni Ag Sb As Au Mn O x1 B me 1 87,2 5,6 0,4 0,1 0,2 0,0 0,1 0,2 0,3 0,1 0,0 4,1 x1 B me 2 87,3 6,3 0,2 0,0 0,2 0,0 0,1 0,1 0,2 0,1 0,0 4,4 x1 C me 66,9 29,1 0,5 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 0,5 0,0 0,0 2,0 x1 E me 65,8 24,5 0,5 0,0 0,1 0,1 0,0 0,1 0,4 0,0 0,0 6,8 x1 F me 79,0 13,7 2,0 0,1 0,2 0,1 0,2 1,1 0,5 0,0 0,0 1,9 x1 G me 65,9 30,6 0,6 0,0 0,0 0,0 0,2 0,1 0,5 0,0 0,0 1,6 x1 H me 93,0 0,2 0,2 0,4 0,2 0,0 0,2 0,0 0,5 0,2 0,0 2,6 5
7 Sb Pb 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 x1 A x1 B x1 C x1 E x1 F x1 G x1 H 0,5 0,0 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 Sn Figur 5 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 x1 A x1 B x1 C x1 E x1 F x1 G x1 H 0,0 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 Sn Figur 6 6
8 De 6 analyser viser alle et relativt lavt indhold af ilt, hvilket betyder at metallet kun i ringe grad er korroderet, og at analyserne kan anses for at være troværdige. De 6 analyser dækket over i det mindste 4 forskellige legeringer (figur 5-6). 1. Næsten rent kobber 2. Bronze med lavt (ca 6 %) tinindhold og ubetydeligt indhold af andre metaller 3. Bronze med relativt højt (ca 14 %) tinindhold og indhold af antimon (Sb) og bly (Pb) 4. Bronze med meget højt (25-31 %) tinindhold og ubetydeligt indhold af andre metaller Næsten rent kobber Kobber uden legering af andre metaller, er meget sjældent blevet støbt, da det er vanskeligt at have med at gøre. Det vil således være relativt tyktflydende, og have en kraftig tendens til at optage gas, som ved størkningen bliver frigivet og gør metallet porøst. Dette vil specielt være et problem, hvis kobberet støbes et sted hvor der er meget fugt i luften. En mulighed er, at der kan være tale om et fragment af en kobberbarre. I middelalderen havde det rå kobber fra udvindingen form af flade, cirkulære eller ovale barrer, som vist i figur 7. De var dannet ved at den smeltede kobber tappedes ud i en skålformet fordybning. Når et tilstrækkeligt tykt lag på overfladen var størknet, eventuelt hjulpet på vej ved afkøling med vand, blev det trukket af med en krog eller stang. Der rene kobber kan dermed antyde, at man fik råkobber til Esrum i form af sådanne barrer. Figur 7 7
9 antimonindhold (%) Bronze med 6 % tin Heller ikke legeringer som denne har været særlig udbredt til støbning. Fra før 1500 findes der således kun en enkelt akvamanile (Westfalen) og en gravplade (Sverige) blandt referencerne. Efter 1500 ses tilsvarende legeringer primært i statuer, figurer og ikke mindst i kanoner. Bronze med 14 % tin of mindre mængder bly og antimon Det mest bemærkelsesværdige ved denne legering er det høje tinindhold, og indholdet af antimon på lidt over 1 %. Som det kan ses af figur 8, forekommer der yderst sjældent mere end ca. 0,4 % antimon i genstande fra før år Bronzestøbningen i Esrum må derfor med stor sandsynlighed tidsfæstes til senere end dette. Indholdet af bly er derimod ikke usædvanligt, da det er almindeligt, at bronzegenstande fra middelalderen og senere indeholder større eller mindre mængder bly. Sandsynligvis er ingen af disse metaller i dette tilfælde tilsat bevidst, men stammer fra henholdsvis kobbermalmen og muligvis fra en blanding med genopsmeltet skrot. 2 1,8 1,6 Antimonindhold i kobberlegeringer 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0, tid Figur 8 Bronze med tinindhold mellem 10 og 20 % er relativt usædvanlige i middelalder og renæssance. Efter ca ses sådanne legeringer i kanoner, medens de i 15. og 16. århundrede primært ses i figurer, statuer og i få tilfælde i mortere. 8
10 Bronze med % tin Legeringer som disse er helt specielle, da de har nogle helt unikke egenskaber. Det høje tinindhold vil gøre bronzen hvid som sølv, hvilket romerne benyttede sig af til spejle. Det er dog ikke af denne grund de blev brugt i middelalderen og senere, men fordi tinnet også gør bronzen meget hård. Hårdheden medfører, at metallet har en meget lille dæmpning over for svingninger, og dermed en god klang, hvorfor det udelukkende blev anvendt til fremstilling af klokker (klokkebronze). Samtidig med hårdheden kom også en sprødhed, som gjorde legeringen uegnet til de fleste andre formål. Kun to eksempler kendes på andre genstande end klokker, som er støbt af klokkebronze. I begge tilfælde er der tale om mortere. Det må dog anses som sikkert, at tilstedeværelsen af denne legering i Esrum betyder, at der på stedet er blevet støbt en eller flere klokker. Der er nogen forskel på de tre analyser, idet x1 E indeholder ca. 25 % til medens x1 C og x1 G begge indeholder omkring 30 % tin. Det antyder, at der kan være tale om støbning af to klokker med lidt varierende sammensætning. Det er dog ikke helt sikkert, da der ikke er andre tydelige forskelle mellem analyserne. Figur 9: ovn og støbegrube til klokker, (Vellev ) Klokker blev støbt i specielle anlæg, hvor bronzen ikke smeltedes i digler, men direkte i en ovn. Herfra blev det smeltede metal ledt i render til støbeformen, som var anbragt i en grube (figur 9). Arkæologisk er det oftest kun gruben man finder, men bunden af smelteovne kendes også fra blandt andet Bunkeflo ved Malmø. Ved fremtidige udgravninger omkring esrum, bør man derfor være opmærksom på store gruber, som stadig vil kunne rumme fundamentet af klokkeformen og fragmenter af selve støbeformen. Ved Gersegård i Skævinge blev der i 2006 udgravet en støbegrube, som viste sig at indeholde en meget stor del af en klokkestøbeovn ( af type som vist på figur 9. 1 Vellev, Jens Støbning af middelalderens kirkeklokker, Hikuin 3, 1977, s
ESRUM JORDVARME 2013 GIM FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie I 2012 begyndte Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme at etablere
Læs mereMetalstøbeaffald fra Rovborg (sølvsmed eller alkymist?)
Metalstøbeaffald fra Rovborg (sølvsmed eller alkymist?) Arne Jouttijärvi Heimdal-arkæometri december 2004 Konklusion Fundet indeholder resterne af tre digler fremstillet af ildfast ler, som ikke kan være
Læs mereJernudvindingsovnen fra Flødebøtte (HAM 5331)
april 2014 Jernudvindingsovnen fra Flødebøtte (HAM 5331) Arne Jouttijärvi Heimdal-archaeometry Report 14-4 KONKLUSION Umiddelbart havde det udgravede anlæg en stor lighed med det nederste af slaggegruben
Læs mereESRUM MØLLEGÅRD GIM 3756
ESRUM MØLLEGÅRD REGISTRERINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard x29 Nøgle. Fundet med detektor. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2008 REGISTRERINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens
Læs mereFremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald
Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på
Læs merePå sporet af kongens møntsmedje i 1000-tallets Aalborg
På sporet af kongens møntsmedje i 1000-tallets Aalborg Af Christian Vrængmose Jensen Indledning I den sene vikingetid og den ældre del af middelalderen var Aalborg i perioder møntsted. Den ældste møntproduktion
Læs mereSide 1 Færøsk-Kapitel 74-141863 30/9/08
Kapitel 74 KOBBER OG VARER DERAF Bestemmelse 1. I dette kapitel forstås ved: a)»raffineret kobber«metal, der indeholder mindst 99,85 vægtprocent kobber; eller metal, der indeholder mindst 97,5 vægtprocent
Læs mereVores Dynamiske Jord Tod Waight 1
Vores Dynamiske Jord Tod Waight (todw@geol.ku.dk) 1 50 mm/yr 2 Vulkaner Mt. Ruapehu 3 Vulkaner = magmabjergarter Hvad er en magmabjergart? Magmatiske bjergarter dannes ved afkøling og størkning af naturligt
Læs mereLodning. Lodning anvendt til vandarmatur. Ved fremstillingen af en cykel anvendes bl.a. lodning. Lodning anvendt til reparationer.
Lodning 7 Ved fremstillingen af en cykel anvendes bl.a. lodning. Anvendelse og udbredelse Lodning er en af de ældste samlingsmetoder, man kender til. Metoden anvendes til sammenføjning af metaller. Man
Læs mereRestprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer
Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Claus Pade, Miljø-workshop, Teknologisk Institut, 5. oktober 26 Restprodukttyper Kraftværker Renseanlæg Forbrændingsanlæg Andet Bundaske Kulforbrænding
Læs mereKorrosion i skroggennemføringer og søventiler
Korrosion i skroggennemføringer og søventiler Af Piet Jansen FORCE Technology Piet Jansen 2004 -- Kopiering og eftertryk tilladt med kildeangivelse Korrosion i skroggennemføringer og søventiler Sejlads
Læs mereBronzestøbning efter Cire Perdue metoden.
1 Bronzestøbning efter Cire Perdue metoden. Ordet Cire Perdue er fransk og betyder tabt voks, som henviser til at den voks som udgør skulptur og kanaler, er indstøbt i et ildfast materiale og at voksen
Læs mereRØDGODS BRONZE BLYBRONZE ALUMINIUMBRONZE Stænger og emnerør i bronzelegeringer
Side 1 af 9 RØDGODS BRONZE BLYBRONZE ALUMINIUMBRONZE Stænger og emnerør i bronzelegeringer EN 1982: Rødgods - Tinbronze - Blybronze JM1 JM1-15 JM3 JM3-15 JM5 JM5-15 Rundstang - strengstøbt....................................
Læs mereLodning. Dette er tin i stand til. Blyet er ansvarlig for den mekaniske stabilitet i forbindelsen, og for at man kan få loddetin til at flyde.
Tin har været kendt i mere end 4000 år. under 450 Grader kaldes blødlod, over 450 hårdlod. Loddetin til tagrender og elektronik er en legering af bly og tin. Loddetin klæber ikke til overfladerne, der
Læs mereRådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol
Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol
Læs mereMetallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner
Metallernes kemi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Metallernes kemi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbene Atomer og molekyler, Atomet
Læs mereEksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor
Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias
Læs mereEsrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport
Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse
Læs mereForberedelsesmateriale til vulkanforløb
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til udskolingen (7.- 9.klassse) Udarbejdet af Cirkus
Læs mereMetalli as. Materiale Sikkerhedsdatablad (MSDB) @ Copyright, Metalli as, 2015
Juni 15 (MSDB) : Bronzelod Metalli as (MSDB) @ Copyright, Metalli as, 2015 Side 1 af 5 INDEX OG REVISIONSSTATUS MSDB TYPER MATERIALER REVIDERET 1-1 SØLVSLAGLOD (METALLI-SERIEN) JUNI 15 1-2 SØLVLEGEREDE
Læs mereBilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune
Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 ANALYSE...
Læs mereNordisk Vattenskadeseminarium 2007 i Ystad
Korrosionserfarenheter från danska installationskomponenter Nordisk Vattenskadeseminarium 2007 i Ystad 31. August 2007 Asbjørn Andersen, akademiingeniør i kemi Korrosion og metallurgi FORCE Technology
Læs mereHvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes?
Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Af Carsten Jensen, FORCE Technology, Afdelingen for Korrosion & Metallurgi Risø-DTU, Roskilde, 24.
Læs mereM e t a l l i - S c a n d i n a v i a
M e t a l l i - S c a n d i n a v i a @ Copyright, Metalli as - Danmark, 2010. MATERIALE SIKKERHEDS DATA BLADE ( M S D B ) M e t a l l i - S c a n d i n a v i a e FILE: F:\DATABLAD\MSDB1-3 INDEX OG REVISIONSSTATUS
Læs mereDybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr
Dybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr. 230302 J. nr. HAM 5229, sags nr. 12/3605-8.1.1 Ved prøvegravningen forud for udstykning til boligområde, blev der påvist spor
Læs meresiliciumkarbid, ædelkorund og normalkorund
siliciumkarbid, ædelkorund og normalkorund c/o Cerablast GmbH & Co.KG Gerhard-Rummler-Str.2 D-74343 Sachsenheim / Tyskland Telefon:0049 7147 220824 Fax: 0049 7147 220840 E-Mail: info@korutec.com http://www.korutec.com
Læs mereSølvsmedeteknik. Før jeg vil beskrive sølvsmedeteknik vil jeg lige berette lidt om fagets historie.
Sølvsmedeteknik Før jeg vil beskrive sølvsmedeteknik vil jeg lige berette lidt om fagets historie. Tidligere brugte man betegnelsen guld- og sølvsmed i flæng og et værksted fremstillede både smykker og
Læs mereEttrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder
1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5
Læs mereKobber og Messing til industri og byggeri
Tibnor Tibnor katalog Metaller Kobber og Messing til industri og byggeri 2 3 Kobber og Messing I dette lagerkatalog præsenteres halvfabrikata i Kobber, Messing & øvrige metaller der lagerføres på vort
Læs mereKorrosion på affaldsanlæg
Korrosion på affaldsanlæg Korrosion i forskellige miljøer Temadag på Haldor Topsøe d. 15. september Rikke Mattsson R&D Engineer Kort introduktion til Babcock & Wilcox Vølund Præsentation af et affaldsanlæg
Læs mereBilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune
Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING
Læs mereForberedelsesmateriale til vulkanforløb
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til mellemtrinet (4.- 6.klassse) Udarbejdet af Cirkus
Læs mereSBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø
SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.
Læs mereBanankage med lys cremeux og nibs
Banankage med lys cremeux og nibs Glem alt om de banankager, du hidtil har smagt! Denne kage har den lækreste fugtige konsistens, der står rigtig godt til den lyse cremeux og den sprøde tekstur, som kakaonibsene
Læs mereGalvanisk Tæring. med motoren. Man kan selvfølgelig også montere zinkanoden direkte på skrueakslen. Når man gør. Jens Koch
Galvanisk Tæring med motoren. Man kan selvfølgelig også montere zinkanoden direkte på skrueakslen. Når man gør Jens Koch Galvanisk tæring har noget med el at gøre, idet det er elektronernes strøm der forårsager,
Læs mereKONVENTHUSET. Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved. Roskilde Domsogn ROSKILDE MUSEUM. ROM 2509 KUAS FOR Stednr.
Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved KONVENTHUSET, Roskilde Domsogn ROM 2509 KUAS FOR 2003-2122-1783. Stednr. 020410 KONVENTHUSET Kulturlag, brønd Tidlig middelalder, nyere tid Matr.nr. 339 af
Læs mereGalvanisk Tæring. Kalium - mest negativ. Calsium
Galvanisk Tæring Galvanisk tæring har også noget med El at gøre, idet det er elektronernes strøm, der forårsager, at de udfældede ioner i vandet søger hen til et negativt spændingspotentiale. Dette var
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereSølvlegerede speciallod
Juni 15 (MSDB) : Sølvlegerede speciallod Metalli as (MSDB) @ Copyright, Metalli as, 2015 Side 1 af 5 INDEX OG REVISIONSSTATUS MSDB TYPER MATERIALER REVIDERET 1-1 SØLVSLAGLOD (METALLI-SERIEN) JUNI 15 1-2
Læs mereALUMINIUM OG VARER DERAF
Kapitel 76 ALUMINIUM OG VARER DERAF Bestemmelse 1. I dette kapitel forstås ved: a)»stænger«valsede, strengpressede, trukne eller smedede produkter, ikke i oprullet stand, med et massivt ensartet tværsnit
Læs mereStaderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby
Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby deletape Askhøjvej SB Stednummer: 160105-270 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/SIM-0007
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev
Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem
Læs mereSkærbækværket, DONG Energy Vurdering af sedimentkvalitet
Skærbækværket, DONG Energy Vurdering af sedimentkvalitet Rekvirent DONG Energy Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Rådgiver NIRAS Åboulevarden 80 8100 Århus C RUF Dykkerservice Lindevej 1 8370 Hadsten Mobil
Læs mereModerne teknologi og oldtidens
1 Mennesket har til alle tider udnyttet sine omgivelser. Nøgleordet er overlevelse : For at sikre føde, varme og husly har mennesket forholdt sig opfindsomt til de forhåndenværende ressourcer. Den tekniske
Læs mereGrundlæggende. Reworkteknik
Grundlæggende Reworkteknik Hvad er jeres forventninger til kurset? Hvad er vores forventninger til jer 2 Målbeskrivelse - Deltageren kan: - anvende styklister og placeringstegninger - udføre grundlæggende
Læs mereDetektorfund i Mange nye fund. Vikingetid ved Fjelsted. Vrængmose. jensen
Detektorfund i 2015 Af Christian Vrængmose jensen Mange nye fund Detektoråret 2015 har været begivenhedsrigt med mange fund. I omegnen af 1300 fund, fordelt på 38 findere, er blevet indleveret til museet.
Læs merePunktgjald Vørunr Vørutekstur Gatt Pct Eind Eind Mvg
Kapitel 74 Kobber og varer deraf Bestemmelse 1. I dette kapitel forstås ved: a)»raffineret kobber«metal, der indeholder mindst 99,85 vægtprocent kobber; eller metal, der indeholder mindst 97,5 vægtprocent
Læs mereEt lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov
Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads
Læs mereSVM1249 Flakkebjerg NV, Flakkebjerg sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr
SVM1249 Flakkebjerg NV, Flakkebjerg sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.04.03. Kampagne: 01-01- KUAS nr. Detektorafsøgning fra okt.2008-jan-. af matr. 12a og 4a, Flakkebjerg by,
Læs mereGrundlæggende. Reparation af PCB
Grundlæggende Reparation af PCB Hvad er jeres forventninger til kurset? Hvad er vores forventninger til jer 2 Målbeskrivelse - Deltageren kan: - udføre grundlæggende lederbanereparation (fra 0,5 mm og
Læs mereAluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal?
Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal? v. Lektor, kemiingeniør Birgit Kjærside Storm Aalborg Universitet Esbjerg Roskilde 27.januar 2010 1 Aluminium Aluminium findes i store mængder i jordskorpen.
Læs mereDET PERIODISKE SYSTEM
DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211
Læs mereNÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse
ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk
Læs mereValg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:
Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig
Læs mereservice a/s Leveringsprogram
service a/s Leveringsprogram Aluminium KOBBER MESSING BRONZE 1 INDUSTRIENS METAL LEVERANDØR VrøndingVEJ Finder 4 lund du ikke det 8700 du Horsens søger, ring og Tlf. forhør 75 63 nærmere. 19 99 Fax 75
Læs mereTUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION
TUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION JULIE KATRINE JENSEN JKTJ@RAMBOLL.DK PROGRAM FOR I DAG Hvorfor skal vi vide noget om tungmetaller I miljøet? Faktorer af betydning for mobilitet -Jordbundsfaktorer
Læs mereSVM1219 Torpet, Ringsted Ls sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb. 94.
SVM1219 Torpet, Ringsted Ls sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.02.13. Sb. 94. Registrering af tre romerske denarer, fem middelalderlige mønter og forskellige beslag o.l. fremkommet ved
Læs mereMateriale Sikkerhedsdatablad (MSDB)
Juni 15 (MSDB) : Blødlod / Tinlod (MSDB) @ Copyright,, 2015 @ Copyright, 2015 Side 1 af 6 INDEX OG REVISIONSSTATUS MSDB TYPER MATERIALER REVIDERET 1-1 SØLVSLAGLOD (METALLI-SERIEN) JUNI 15 1-2 SØLVLEGEREDE
Læs mereMuseum Sydøstdanmark
Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og
Læs mereJernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri
Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål
Læs mereSVM Lundsbjerggård 5, Boeslunde sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 79.
SVM2004-071 Lundsbjerggård 5, Boeslunde sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.01. Sb.nr. 79. Besigtigelse af området med oppløjede brændte lerfragmenter, trækul og slaggelignende fragmenter
Læs mereLokalenhed Midtjylland (MJL). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Midtjylland (MJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2
Læs mereLokalenhed Storstrøm (STO). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Storstrøm (STO). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph Hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 )
Læs mereLokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2
Læs mereLokalenhed Fyn (FYN). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Fyn (FYN). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 ) dybde
Læs mereByggeri, Beton Notat 06. december 2006 TJA. Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække
Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække INDLEDNING I projektet Den Synlige Betonoverflade, delprojekt C5 (Nye formmaterialer) er der planlagt 2 forsøgsrækker, hvoraf den første er blevet gennemført
Læs mereLokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 )
Læs mereReparationskursus. I guld- og sølvsmedeteknikker
Reparationskursus I guld- og sølvsmedeteknikker 1 Kursus i mindre reparationer om trækning af perler med og uden knuder, montering af dupper og låse. Loddeprocesser ved mindre reparationsopgaver som f.eks.
Læs mereRambøll Olie og Gas A/S Udvidelse af Gaslageret ved Ll. Torup. Rekvirent. Rådgiver
Rekvirent Rambøll Olie og Gas A/S Teknikerbyen 31 2830 Virum Ditte Marie Mikkelsen Telefon 4598 6000 E-mail DMM@Ramboll.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 8738 6166 E-mail joca@orbicon.dk
Læs mereRIGHT SOLUTIONS RIGHT PARTNER
Thetis Hoyviksvegur 51 FO-100 Torshavn Att.: Marita Magnussen Udskrevet: 22-05-2018 Version: 1 Modtaget: 03-05-2018 Påbegyndt: 03-05-2018 Ordrenr.: 441330 Sagsnavn Torshavnar kommuna. VAT-2018-44405 Lokalitet:
Læs mereNye formmaterialer. Test af nye formmaterialer til udstøbning af beton. Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut,
Nye formmaterialer Test af nye formmaterialer til udstøbning af beton Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut, September 2007 Formål Forsøgene er gennemført ud fra 2 overordnede formål; at analysere
Læs mereAlfehøjvej II NÆM 2004:131 KUAS FOR Prøvegravningsrapport
Alfehøjvej II NÆM 2004:131 KUAS FOR 2003-2122-0691 Prøvegravningsrapport Næstved Museum 2005 NÆM 2004:131 Alfehøjvej II Prøvegravningsrapport Kalkerup By, Fensmark Sogn, Tybjerg herred, Storstrøms Amt
Læs mereLæderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600
Læs mereMateriale Sikkerhedsdatablad (MSDB)
Juni 15 Materiale Sikkerhedsdatablad (MSDB) MSDB 1-1: Sølvslaglod Side 1 af 6 INDEX OG REVISIONSSTATUS MSDB TYPER MATERIALER REVIDERET 1-1 SØLVSLAGLOD (METALLI-SERIEN) JUNI 15 1-2 SØLVLEGEREDE SPECIALLOD
Læs mereSTÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen
for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde
Læs merePSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002
PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002 Gladsaxe Møllevej 15, 2860 Søborg Tlf.: 39 555 999 Fax: 39 696 002 23-01-2003 Projektnr.: Udarbejdet af: 18.254/A4
Læs mereGrundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne:
Grundlag for vurdering af forureningsgraden Der rejser sig naturligt en række spørgsmål i forbindelse med vurderingen forurenede sedimenter. Hvor kommer stofferne fra, hvor giftige er de og ved hvilke
Læs mereBøsning Bøsning e er r
Bøsninger PG-F PG-F er en vedligeholdelsesfri bøsning, som er opbygget af 3 lag med en bund af stål, hvorpå der er sintret et tyndt lag af bronze. Inden valsningen får bøsningen påført et lag af PTFE med
Læs mereMateriale Sikkerhedsdatablad (MSDB)
Juni 15 Materiale Sikkerhedsdatablad (MSDB) MSDB 1-3: Sølv / kobber fosforlod Side 1 af 6 INDEX OG REVISIONSSTATUS MSDB TYPER MATERIALER REVIDERET 1-1 SØLV/KOBBER FOSFORLOD JUNI 15 1-2 SØLVLEGEREDE SPECIALLOD
Læs mereJordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser
Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser Status - 10 år efter etablering af Krinsen på Kongens Nytorv Morten Ingerslev Indhold Jordbundsforhold Komprimering Hulrum Iltforhold Jordbundsanalyse
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereSlibning af værktøjer til træindustrien
Slibning af værktøjer til træindustrien Stållegeringer Stållegeringer, der anvendes i træindustrien: VS = værktøjsstål CV = krom-vanadiumstål HSS = hurtigstål HSSE = højlegeret hurtigstål HM = hårdmetal
Læs mereSBM1131 Kalbygård grusgrav
SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.
Læs mereInstrumentlære. Grunduddannelse for sterilcentralassistenter. Peter Christensen Opitek ApS InstrumentSpecialisten www.opitek.dk mail@opitek.
Instrumentlære Grunduddannelse for sterilcentralassistenter Peter Christensen Opitek ApS InstrumentSpecialisten www.opitek.dk mail@opitek.dk KIRURGISKE INSTRUMENTER Materialer Fremstilling Pleje & Håndtering
Læs mereBilag 1: Kontrolprogram for Visse Vandværk
Dok.nr.: 2018-025071-4 Revideret den 24-04-2018 Bilag 1: Kontrolprogram for Visse Vandværk Jupiter ID: 70206 Næste inspektion af rentvandstank: Ikke relevant Produceret/distribueret i 2017: 64.940/66.709
Læs mereMetalafgivelse til drikkevand. Frank Fontenay, FORCE Technology
Metalafgivelse til drikkevand Frank Fontenay, FORCE Technology Temadag om sikre systemer til brugsvand TI Århus 25 februar 2008 Krav til drikkevand og materialer Drikkevand er et levnedsmiddel Krav til
Læs merePartikler, Aske, og Slagge i biomassekedler. Hvad, hvordan og hvorfor?
Partikler, Aske, og Slagge i biomassekedler. Hvad, hvordan og hvorfor? Dato: 2014-04-29 Jonas Dahl JODA@DTI.DK Røg?? => Partikler + Vanddråber Partikler fra forbrænding Partikler fra forbrænding PM 10
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereBekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande 1)
BEK nr 840 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til
Læs mereHvad er rustfrit? i 1. Rustfrit stål
Hvad er rustfrit? i 1 Rustfrit stål Rustfrit stål er en fælles betegnelse for en mængde stål med den fællesnævner, at de indeholder mindst 11,5% chrom. Når jern legeres med mindst 11,5% chrom, reagerer
Læs mereAnalysekvalitet for metaller i spildevand og perkolat af Ulla Lund
NYT FRA 2007/1 ISSN: 1901-5437 Analysekvalitet for metaller i spildevand og perkolat af Ulla Lund Tre præstationsprøvninger, SPIL-5, afholdt i 2002, 2004 og 2006 for sporelementer i spildevand og perkolat
Læs mereStøbe kurser og Galleri Galschiøt
Støbe kurser 2018 og 2019 Galleri Galschiøt Billedhuggeren Jens Galschiøt har i tilknytning til sit eget bronze/sølvstøberi, indrettet en professionel støberi- og kunstskole. Kurserne afholdes i speciel
Læs mereArkæologisk undersøgelse Kulturhistorisk rapport. HOM 2658, Hedensted Kirkes P-plads
Arkæologisk undersøgelse Kulturhistorisk rapport HOM 2658, Hedensted Kirkes P-plads Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Hedensted Sogn, Matrikel 1 Sted-SBnr.: 170404 111 Abstract: Forud for anlæggelsen af
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads vikingetid
Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads vikingetid ROM 2258 Delareal 2, mat. nr. 14gt Åbrinken, Højby By. Rorup sogn Ramsø herred Københavns amt. Stednr. 020109 Resumé Et areal på 3400 m
Læs mereStøbe kurser. Galleri Galschiøt
Støbe kurser 2019 Galleri Galschiøt Billedhuggeren Jens Galschiøt har i tilknytning til sit eget bronze/sølvstøberi, indrettet en professionel støberi- og kunstskole. Kurserne afholdes i speciel indrettet
Læs mereHvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?
Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior
Læs mere10. juni 2016 Kemi C 325
Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret
Læs mereVELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC
VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC Dagens undervisere Annemette Palmqvist Lektor i Miljøbiologi Camilla Maria Højer Knudsen - Specialestuderende i Miljørisiko Maria Bille Nielsen - Specialestuderende i
Læs meremaj 2017 Kemi C 326
Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål
Læs merePræstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted
Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter
Læs mere