Inspiration til. ressourcestyring på folkeskoleområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspiration til. ressourcestyring på folkeskoleområdet"

Transkript

1 Inspiration til ressourcestyring på folkeskoleområdet 1

2 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Del 1: Styringsnøgletal om anvendelsen af det undervisende personales arbejdstid 5 Politisk ønske om opfølgning på skoleniveau Hvilke styringsparametre er nødvendige? Analyse af lærernes undervisningsopgaver Vigtig ledelsesinformation Udjævning af antal undervisningstimer på tværs af alder Hvad er der sket efter reformen? Samspil mellem skoler og forvaltning om at forbedre datagrundlaget Del 2: Teknisk metodiske overvejelser i forhold til, hvordan data om ressourceanvendelsen kan kvalitetssikres 13 Dialog allerede fra skoleårets start Hvilke data er tilgængeligt i systemerne? Kvalitetssikring af data Metode Opmærksomhedspunkter Udarbejdet af KL Økonomisk Sekretariat i forbindelse med Kommunaløkonomisk Forum 215

3 3 Forord Folkeskolereformen sætter fokus på elevernes læring og trivsel, og kommunerne skal følge tæt op på elevernes resultater og progression. Resultaterne bør dog ikke ses uafhængigt af det ressourceforbrug, der anvendes for at skabe resultaterne. De nye arbejdstidsregler stiller samtidig nye krav til den økonomiske og faglige styring i kommunerne. Langt hovedparten af kommunerne har enten eksplicit i kommunalbestyrelsen eller gennem budgettildelingen formuleret en målsætning for, hvor stor en andel af arbejdstiden lærerne i gennemsnit skal anvende til undervisning. Sammen med klarere krav til skolerne om at levere resultater giver det forvaltningerne i kommunerne en markant større rolle end tidligere i forhold til at sikre, at ressourcerne anvendes bedst muligt. Denne pjece skal give kommunerne inspiration til arbejdet med at sikre en hensigtsmæssig brug af ressourcerne. I langt de fleste kommuner kræver det, at der laves en del forarbejde med henblik på at få skabt valide data på skoleniveau. Men erfaringen fra de kommuner der har investeret tid i, at få skabt et ordentligt datagrundlag er entydig, at ressourcerne er godt givet ud. De har fået et grundlag for at kunne gå i dialog med den enkelte skole om ressourceanvendelsen, ligesom skolelederne får et bedre grundlag for at prioritere ressourcerne på skolen. Pjecen er opdelt i to sektioner. Første sektion giver bud på nogle af de styringsnøgletal om anvendelsen af det undervisende personales arbejdstid, som fremadrettet kan indgå i ledelsesinformationen til brug for dialogen mellem politikere og forvaltning, mellem forvaltning og skoleledere og mellem skoleledere og lærere. Samtidig vil der blive givet konkrete eksempler på, hvordan nogle kommuner allerede anvender styringsnøgletal. Sektion 2 beskæftiger sig med nogle af de teknisk metodiske overvejelser i forhold til, hvordan data om ressourceanvendelsen kan kvalitetssikres, så det sikres, at forvaltning, politikere og skole taler samme sprog.

4 4

5 5 Del 1: Styringsnøgletal om anvendelsen af det undervisende personales arbejdstid I 212 gennemførte KL et partnerskab med 35 kommuner, der havde fokus på kommunernes anvendelse af lærernes arbejdstid. Det var en overraskelse for mange af de deltagende kommuner, at der var uoverensstemmelse mellem det af kommunalbestyrelsen fastsatte undervisningstimetal og det realiserede undervisningstimetal, jf. figur 1. Udover at der var forskel mellem det besluttede og det realiserede undervisningstimetal, var der også stor forskel i undervisningstid mellem skolerne i den enkelte kommune. Kommunerne valgte på den baggrund at sætte fornyet fokus på ressourceanvendelsen på skoleområdet. Figur 1 Forskel på forudsat og faktiske antal undervisningstimer Kommuner G F E D C B A Undervisningstimer Undervisningstimer Tildelte undervisningstimer Lærernes faktiske undervisningstimer Tildelte undervisningstimer Lærernes faktiske undervisningstimer Politisk ønske om opfølgning på skoleniveau ntal undervisningstimer Folkeskolereformen har et entydigt resultatfokus, og kommunalbestyrelserne har haft travlt med at drøfte og beslutte faglige målsætninger for elevernes læring og progression. Men samtidig har stort set alle kommunalbestyrelser besluttet et undervisningstimetal, hvor undervisningsandelen er øget. For at undgå igen at stå i en situation hvor der er uoverensstemmelse mellem det forudsatte og det realiserede undervisningstimetal, er det afgørende, at der følges op på ressourceanvendelsen. Herudover kan manglende viden føre til en uhensigtsmæssig planlægning af lærernes arbejdstid, så nogle medarbejdere kommer til at få alt for mange lektioner og andre alt for få. Det kan ingen være tjent med hverken elever eller lærere. Opfølgningen på ressourceanvendelsen vil også kunne give forvaltning og skole et indblik i, om der fx er rum til at dække ind ved sygefravær og andre situationer, hvor der er behov for vikardækning. Endelig er det også relevant, fordi der er risiko for, at skolerne gør udlæg i 213/214 specialundervisningsressourcer 214/ / /215 eller andre ressourcer for at leve op til minimumstimetallet, hvis undervisningsandelen ikke er som forudsat. I boks 1 på næste side fremgår et eksempel fra en kommune, der efter folkeskolereformen har besluttet at følge op på arbejdstidsanvendelsen.

6 G 6 F E Kommuner Boks 1 Politisk D ønske om en forøgelse af lærernes årlige undervisningsopgaver i en kommune 659 I en kommune har man ønsket at måle på, hvor meget af lærernes arbejdstid der er planlagt til undervisning. 75 Kommunalbestyrelsen har C ønsket en opfølgning på, om man fra før reformen til i dag har 669formået at øge lærernes undervisningsandel som forudsat med 8 timer. 695 B Forvaltningen har med udgangspunkt i planlægningsdata gennemgået lærernes 673 planlagte undervisningstimer og har lagt op til følgende analyse og konklusioner til kommunalbestyrelsen. A Undervisningstimer Forvaltningen har lagt op til, at skolerne derviser, og hvilke typer undervisningsopgaver Forvaltningen indhentede data i efter skal registrere den Tildelte planlagte undervisningstimer Lærernes faktiske undervisningstimer lærerne løser. Er det klassisk året 214, validerede dem sammen anvendelse af lærernes arbejdstid, undervisning i dansk eller et andet fag, med skolerne og har afrapporteret til og at skolerne mere detaljeret skal eller er det understøttende undervisning, lejrskole, lektiehjælp osv. det politiske niveau efterfølgende. registrere 667 hvor meget lærerne un Figur 2 Forøgelse af lærernes undervisningstid fra 213/214 til 214/ i planlagte undervisningstimer* fordelt på kommunes skoler Antal undervisningstimer Antal undervisningstimer pr. lærer ningstimer rernes faktiske undervisningstimer / / I ALT A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ 213/ /215 Skoler *Undervisning er både fagdelt og understøttende undervisning Analysen viser, at størstedelen af skolerne er lykkedes med at hæve antallet af undervisningstimer. Ligeså viser analysen, at de skoler hvor der blev læst færrest timer før reformen, også er de skoler der hæver med flest timer efterfølgende. Dermed er det lykkedes at mindske spredningen på skoleniveau. Der ses dog stadig en vis spredning mellem skolerne, som fortsat vil betyde, at der vil være brug for dialog med skolerne ift. om det er et hensigtsmæssigt niveau man har planlagt, eller om der bør ske yderligere udjævning.

7 7 Hvilke styringsparametre er nødvendige? Den nye overenskomst indebar et opgør med de hidtidige opdelinger af lærernes arbejdstid. Det betyder samtidig, at man efter reformen ikke i samme omfang som tidligere har data for fx undervisningsandelen og tiden anvendt på andre typer af opgaver. Det er imidlertid fortsat muligt og relevant at få løbende informationer om ressourceanvendelsen. Nedenfor gengives nogle af de nøgletal, der kan være relevante at inddrage i den løbende ledelsesinformation både til brug for dialogen mellem politikere og forvaltning, mellem forvaltning og skoleledere og mellem skoleledere og lærere. Boks 2 Nødvendige nøgletal i et styringsmæssigt perspektiv 1. Årlige undervisningstimer pr. lærer Det er relevant for kommunen at følge med i, hvor mange årlige undervisningstimer der læses pr. lærer. Der kan her skelnes mellem undervisningstimer i den fagopdelte undervisning, i den understøttende undervisning og samlet set. Nøgletallet kan opgøres på kommuneniveau og på skoleniveau. Se fx figur Årlige undervisningstimer pr. pædagog Omfanget af undervisningsopgaver der løses af pædagoger, er også relevant. Der kan også her skelnes mellem undervisningstimer i den fagopdelte undervisning, i den understøttende undervisning og samlet set. Nøgletallet kan opgøres på kommuneniveau og på skoleniveau. Nøgletallet kan opgøres i bruttotimetal og som forholdsmæssig andel af den samlede undervisning. 3. Tidsforbrug på anden undervisning Hvor meget tid der bruges på anden undervisning, kan henføres til det udvidede undervisningsbegreb, fx lektiehjælp, lejrskoler, skolebibliotek, ekskursioner, vikardækning, elevsamtaler m.v. Dette kan opgøres i bruttotimetal og forholdsmæssig andel af den samlede undervisning. Analyse af lærernes undervisningsopgaver På den enkelte skole kan der være stor variation i hvor mange og hvilke typer af undervisningsopgaver, den enkelte lærer er planlagt til at varetage. Hvor stor spredning der er på en skole, har blandt andet betydning for, hvor meget der betales i undervisningstillæg. Tilsvarende betyder det, at nogle lærere løfter en betydeligt større undervisningsopgave end andre. Det er naturligt, at der er spredning i forhold til opgavefordelingen mellem de ansatte, men forvaltning og skoleleder bør have en ledelsesmæssig opmærksomhed på, hvor stor en spredning man ønsker, mellem de der underviser mest og de der underviser mindst. Herudover om spredningen er udtryk for en ledelsesmæssig prioritering i forhold til, hvor meget de enkelte lærere bør undervise. I boks 3 er vist et eksempel fra en kommune, der har ønsket analyseret hvor stor spredningen blandt lærerne er i forhold til antallet af undervisningstimer.

8 8 Boks 3 Analyse af den planlagte undervisning på en udvalgt skole i 214/215 I en kommune har man ønsket at undersøge hvor stor spredningen i den planlagte undervisningstid blandt lærerene er. Med udgangspunkt i planlægningsdata har forvaltningen kunne opstille antal planlagte undervisningstimer pr. lærer. Nedenfor gengives resultatet for en skole i kommunen. Figur 3 Fordeling af planlagte undervisningstimer blandt ansatte lærere i 214/215 Antal Antal undervisningstimer utimer utimer pr. lærer pr. lærer pr. lærer 9 9 Ansatte lærere Ansatte lærere Fagdelt undervisning Understøttende undervisning Udvidet undervisning Fagdelt undervisning Understøttende undervisning Udvidet undervisning På den udvalgte skole i kommunen ses det, at der er stor variation iblandt de lærere der læser flest og 9 færrest fagdelte undervisningstimer. 9 Som regel skyldes det, at en lærer varetager andre opgaver udover den fag delte undervisning. Forvaltningen og Antal Antal utimer utimer pr. lærer pr. lærer Under Over 6 Under Over 6 skolelederen kan bruge analysen til at gå i dialog omkring forskellene i den planlagte undervisningstid, og om det er den optimale fordeling både ift. at det udløser undervisningstillæg, hvis der undervises mere end 75 timer men også ift. krav om kompetencedækning. Antallet af undervisningstimer pr. lærer og spredningen i dette er ligeledes et vigtigt dialogværktøj for skolelederen, når der skal tales arbejdsbelastning, arbejdsmiljø mv.

9 9 For nøgletal om antallet af lærernes undervisningstimer i henholdsvis fagdelt og understøttende undervisning, kan det ligeledes være interessant at kigge på spredningen fordelt på fx alder. Tilsvarende kan der analyseres på specifikke klassetrin, fx børnehaveklasselederen, 1. klasse eller indskoling, mellemtrin og udskoling. Endelig kan der også analyseres på ressourceforbruget på specialundervisning henholdsvis almenundervisning. Det er således afgørende, at der ikke sker en flytning af ressourcer fra specialundervisningsområdet ind i almenområdet med henblik på at leve op til minimumstimetallet. I boks 4 er gengivet nogle af de spørgsmål om lærernes undervisningsandel, som skoleudvalget eller kommunalbestyrelsen kan spørge forvaltningen om. Boks 4 Relevante spørgsmål om lærerenes undervisningsandel? Hvad er den gennemsnitlige undervisningsandel for alle skolerne i kommunen? Bliver de ekstra timer, som det er forudsat, at undervisningstiden skal øges med som følge af reformen reelt udmøntet i kommunen? Og er der store forskelle på skoleniveau i forhold til udmøntningen? Kan det dokumenteres, at der ikke flyttes ressourcer fra specialundervisningen ind i almenundervisningen for at leve op til minimumstimetallet? Er datakvaliteten god nok, så der tales samme sprog på skolerne, i forvaltningen og hos politikerne? Eller er der behov for at sætte rammer for hvad der som minimum skal indberettes i systemerne? Hvor stor er spredningen i undervisningstiden pr. lærer på kommunens skoler? Er der naturlige forklaringer på denne forskel? Vigtig ledelsesinformation KL har i samarbejde med flere kommuner bearbejdet data fra kommunernes relevante planlægningsværktøj for indeværende skoleår for at se, hvordan kommunerne fremover på et validt datagrundlag kan opstille relevante styringsnøgletal, og hvordan kommunerne kan nedbryde de aggregerede data på kommuneniveau til videre analyse. Når data kan henføres til de enkelte lærere eller børnehaveklasseledere, åbnes der for, at kommunerne kan udarbejde opgørelser, der viser hvordan skolens ledelse har fordelt arbejdsopgaverne på de enkelte ansatte. Det gælder både i forhold til indhold, omfang og fordelt på alder. Dermed kan man benchmarke på tværs af udvalgte variable og analysere på tidsserier. Data af den karakter er relevante som ledelsesinformation især til brug for skolechefens dialog med skolernes ledelse. Det gælder fx i forhold til muligheder for en anderledes prioritering af skolens ressourcer både økonomisk, men også i forhold til arbejdsfordelingen mellem medarbejderne. Udjævning af antal undervisningstimer på tværs af alder I KL s partnerskab viste analyser, at antallet af undervisningstimer faldt, jo ældre lærerne var. Det kan dels forklares ved at lærere opnår ret til aldersreduktion, når de fylder 6 år, dels udgør varetagelse af særlige funktioner og hverv også en større andel af lærernes arbejdstid jo ældre lærerne er. Men jo højere anciennitet en lærer har, des mere erfaring kan man også forvente at de har i undervisningsopgaven, og derfor er der også nogle steder opstillet politiske mål om, at der efter reformen skal ske en udjævning i spredningen i antal undervisningstimer på tværs af alder, jvf. boks 5 på næste side.

10 1 9 Boks 5 Politisk ønske om en udjævning af lærernes årlige 9 undervisningsopgaver fordelt på alder Antal Antal utimer utimer pr. pr. pr. lærer lærer Kommunalbestyrelsen i en udvalgt kommune har, som 9 en af sine målsætninger på skoleområdet, formuleret et krav om, at undervisningstiden bliver mere jævnt fordelt på aldersgrupper. Figur 4 Fordeling af planlagte undervisningstimer på alder blandt ansatte lærere Ansatte lærere Under Under Ove Fagdelt undervisning Understøttende Alder i 214 undervisning Alder i Under Over Under 35 Under Ansatte lærere Over 6 Over 6 Ansatte lærere Ansatte lærere Alder i 214 Alder i 214 Alder 214 Analysen viser, hvordan man på en Fra 211 til 214 er antallet af undervisningstimer 211 steget 214 Udvidet undervisning Den fortsatte spredning i undervisningstiden på tværs af alder blandt Fagdelt undervisning 9 Understøttende undervisning udvalgt skole, har taget et skridt mod for alle aldersgrupper. Der undervisning Fagdelt undervisning Fagdelt at udjævne undervisning Understøttende undervisning forskellen i undervisningstiden fordelt på alder. Analysen der underviser flest og hvem der under også har fundet det interessant at se Understøttende Udvidet undervisning 211 stadig en 214 spredning Udvidet i, hvem undervisning lærerne har ført til, at kommunen er foretaget for undervisning i alt dvs. viser færrest timer, men det ses også, at på, hvordan de forskellige undervisningsopgaver fordeler sig på tværs af inkl. den understøttende undervisning den største stigning sker for dem, der er og fagdelt undervisning i år og 9 over 6 år i 214. alder. Antal undervisningstimer pr. lærer Antal undervisningstimer Antal Antal utimer utimer pr. pr. lærer pr. pr. lærer lærer Antal utimer pr. lærer Under 35 Under Ansatte 5 51 lærere Over 6 Over 6 Alder Ansatte lærere Ansatte lærere Alder Alder Udvidet undervisning Udvidet undervisning Udvidet Understøttende undervisning 9 Antal utimer pr. lærer Under Over 6 Antal utimer pr. lærer Antal utimer pr. lærer Antal utimer pr. lærer Figur 5 Fordeling af planlagte undervisningstimer på alder og type undervisning blandt ansatte lærere i 214/215 Antal utimer pr. lærer Analysen viser, at jo ældre lærerne er, des mere varetager de også opgaver der er indeholdt i det udvidede undervisningsbegreb. Det er naturligt, da en lærer med høj anciennitet også har mere erfaring og ekspertise. I andre tilfælde kan det dog være opgaver, som ligeså kan varetages af yngre lærere eller andet pædagogisk Under personale. Hvis dataregistreringen er yderligere detaljeret, vil det kunne undersøges hvilke opgaver det Alder præcist dækker over. Ansatte lærere Udvidet Ansatte undervisning lærere Understøttende Fagdelt Note: Udvidet undervisningsbegreb er aktiviteter som skolebibliotek, 211 elevsamtaler, lejrskole, klassearrangementer, 211 andre sociale arrangementer mv

11 Antal utimer p 11 Hvad er der sket efter reformen? Data giver mulighed for, at man i den enkelte kommune kan sammenholde data fra årene før reformen med de nyeste data. Hermed kan kommunen få et indtryk af ændringen og sammenholde det med det besluttede Alder i 214 antal undervisningstimer, jf. boks 6. Det kan Boks 6 Udvikling i antal undervisningstimer før og efter reformen. fx indgå som et element i de nye kvalitetsrapporter. Under Over Kommunalbestyrelsen i en udvalgt kommune har, som en af sine målsætninger på skoleområdet, formuleret et krav om, at undervisningstiden bliver mere jævnt fordelt på aldersgrupper. Figur 6 Fordeling af planlagte undervisningstimer blandt ansatte lærere i 211/212 og 214/215 9 Antal undervisningstimer Antal utimer pr. pr. lærer lærer Ansatte lærere Det ses, at antallet af undervisningstimer pr. lærer generelt er hævet, men også at de lærere der underviste mindst før reformen, er dem der har oplevet den største stigning i antallet af undervisningstimer. Det er central information, både i forhold til dialogen om arbejdsbelastning af den enkelte lærer og i forhold til at planlægge udbetaling af undervisningstillæg for de timer, der læses ud over de 75 timer. Samspil mellem skoler og forvaltning om at forbedre datagrundlaget Fra forvaltningen vil der fremadrettet mange steder være et behov for at komme helt tæt på maskinrummet på den enkelte skole, hvis man skal levere nøgletal om undervisningstid til det politiske niveau. Kommunalbestyrelsen forventer, at forvaltningen kan give svar på, hvordan det går med implementeringen af reformen og de nye arbejdstidsregler. Den forventer også, at forvaltningen kan bidrage med årsager til, hvorfor nogle skoler klarer sig bedre end andre. Derfor er det helt afgørende, at forvaltningen og skolelederne får et fælles referencegrundlag til at drøfte resultater og ressourceanvendelse ud fra. Det er nødvendigt at etablere et fælles datagrundlag på tværs af skolerne i kommunen. Kun de færreste kommuner kan gøre det på nuværende tidspunkt. Data skal være valide, og de skal kunne belyse, hvordan skolerne planlægger at anvende ressourcerne. Erfaringer fra KL s datasamarbejde med udvalgte kommuner

12 12 viser, at datakvaliteten for skoleåret 214/215 er meget varierende, og for en del af de skoler der har indberettet data, er det ikke umiddelbart muligt at opgøre lærernes undervisningsandel i procent af nettoarbejdstiden - undervisningsprocenten. Det er derfor et opmærksomhedspunkt både fra politikerne og fra forvaltningen, at opstille retningslinjer for hvad der som minimum bør indberettes fra skolerne, hvis man ønsker valide og sammenlignelige nøgletal og analyser. Et validt datagrundlag skal desuden gøre det muligt for skolelederne at gå i konstruktiv dialog med medarbejderne, hvis en medarbejder fx føler sig udfordret i sit skema. Tilvejebringelsen af et ordentligt datagrundlag skal derfor ikke alene ses som et værktøj til at opfylde målsætningen for undervisningsandelen, men også som et værktøj til at styrke den ledelsesmæssige opgave i forhold til at sikre hensigtsmæssige arbejdsvilkår for de enkelte lærere. Forvaltningen har en interesse i at følge op på, hvordan de afsatte ressourcer anvendes. Dels med henblik på afrapportering til det politiske niveau, fx i forbindelse med kvalitetsrapporten. Dels for at få et grundlag for forvaltningens dialog med skolerne om anvendelse af budgetrammen. Det fælles datagrundlag giver således også forvaltningen mulighed for at bench marke skolerne internt i kommunen. Boks 7 Sammenligning på tværs kræver datadisciplin Det kan også være relevant for kommunen at sammenligne undervisningsandelen med andre kommuner, som kommunen normalt sammenligner sig med. I den forbindelse er det vigtigt, at kommunerne i så fald sørger for at arbejde med sammenlignelige kriterier (se fx boks 8). Erfaringer fra KL s datasamarbejde med udvalgte kommuner viser, at der er store forskelle i hvordan og hvad den enkelte skole indberetter og ikke indberetter. Hvor der nogle steder indberettes alle data til systemleverandøren, eksisterer der andre steder håndholdte regneark til den detaljerede planlægning. Hvis kommunalbestyrelsen ønsker valid ledelsesinformation og sammenlignelige indikatorer, er det vigtigt, at man fra forvaltningens side arbejder for at sikre en indberetning, der giver valide data. Det kan derfor være nødvendigt, at der politisk stilles krav om resultatopfølgning på udvalgte indikatorer og nøgletal, for at kvaliteten i data forbedres og kan bruges til både intern ledelsesinformation og ekstern benchmarking.

13 13 13 Del 2: Teknisk metodiske overvejelser i forhold til, hvordan data om ressourceanvendelsen kan kvalitetssikres Dialog allerede fra skoleårets start Dialogen mellem forvaltning og skoler bør foregå allerede fra skole årets start. De nye arbejdstidsregler gør det således muligt at tilpasse planlægningen undervejs, i stedet for at vente med at evaluere til skoleåret er gået. Dialogen bør tage afsæt i de planlægningsdata, der bruges i forbindelse med arbejdstidstilrettelæggelsen. Kommunens budget og dermed tildelingsmodel er væsentlig i forhold til fastsættelsen af de overordnede rammer for de enkelte skoler, men indeholder ikke detaljer nok til at vurdere den faktiske anvendelse af res sourcerne. Det gør derimod de planlægningsdata, der anvendes i forbindelse med fordelingen af det undervisende personales arbejdstid. Anvendelsen af de data gør det muligt at have en dialog med skolerne om ressourceanvendelsen inden ressourcerne er brugt. I forhold til hvorvidt ressourcerne rent faktisk anvendes i overensstemmelse med det planlagte, vil realiseret data være mere relevante. I praksis vil det imidlertid være meget forskelligt fra kommune til kommune i hvilket omfang man i dag har fokus på at registrere det faktiske forbrug, og om skolerne overhovedet registrerer ændringerne, så de kan følges på medarbejderniveau. Dog kan man ved brug af nøgletal få en vis viden om den faktiske ressourceanvendelse. Til brug for den politiske afrapportering vil det være naturligt dels at give fagudvalg og kommunalbestyrelse et overblik over den planlagte ressourceanvendelse på tværs af kommunens skoler, dels efterfølgende at følge op på den faktiske opgørelse. I den politiske afrapportering bør der ligeledes kunne fremvises benchmark i forhold til andre kommuners data. Hvilke data er tilgængeligt i systemerne? Fra skoleåret 214/15 er de tidligere arbejdstidsaftaler ikke længere relevante. Skolerne er derfor ikke forpligtigede til at indberette lærernes undervisningsandel med de sædvanlige arbejdstidskategorier. Blandt andet bortfalder muligheden for at følge tidsforbrug til andre opgaver på lærerniveau, tid til forberedelse og samarbejde mv. Der er fortsat mulighed for at følge omfanget af planlagte og yderligere pålagte undervisningsopgaver. Dels fordi det udløser undervisningstillæg. Dels fordi der er visse datamuligheder forbundet med, at kommunerne til Undervisningsministeriet skal afrapportere planlagte timer i forhold til de enkelte klasser m.m. Kvalitetssikring af data Erfaringsmæssigt er der mange fejlkilder ved at basere afrapporteringen på dataudtræk, der ikke bearbejdes manuelt. Det er særligt et problem, når undervisningstiden skal opgøres. Det gælder både volumen på undervisningstimer til fx fagdelt og understøttende undervisning, men også når undervisning pr. lærer og undervisningsprocent skal opgøres. For at opnå valide og sammenlignelige data er det relevant at opstille en række fælles kriterier for, hvordan data trækkes og bearbejdes. I boks 8 er opstillet relevante oplysninger, som er nødvendige, hvis man ønsker en valid sammenligning på tværs af skoler og kommuner.

14 14 Boks 8 Nødvendig registrering hvis valid sammenligning skal sikres For at kunne sammenligne på tværs af kommunens skoler, bør man arbejde frem imod, at skolerne forpligtes til at registrere data om arbejdstid, så en sammenlignelig undervisningstid i procent kan beregnes. Det kan være, at forvaltningerne stiller krav til skolerne om minimum at registrere følgende: - Bruttoarbejdstid - Ferie - Feriefridage - Søgnehelligdage - Brutto-og nettotidsfradrag - Overført overtid til afspadsering - 6. ferieuge - Undervisningsopgaver med specifikationsgrad på fag, understøttende undervisning og andre undervisningsopgaver efter det udvidede undervisningsbegreb. - Aldersreduktion Metode Analyserne i dette materiale bygger på samme metode, som den KL anvendte i partnerskabet om mere effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid fra 212. Lærernes undervisningstimer er opgjort på baggrund af dataudtræk fra de enkelte skoler. Materialet valideres og kategoriseres for at sikre ensartethed i opgørelsen af undervisningstimer. Hermed elimineres data for fejlkilder fx som følge af forskellig afgrænsning af undervisningsopgaven, herunder af fagdelt og understøttende undervisning, sammenblanding af pædagoger og lærere samt børnehaveklasseledere etc. For så vidt data tillader det, bør lærernes undervisningsandel opgøres, så den kan sammenholdes med den del af lærerens arbejdstid, som er til rådighed på den enkelte skole. Derfor bør der beregnes en korrigeret nettoarbejdstid, som fremkommer ved at reducere brutto arbejdstiden, der udgør 1.931,4 timer i 214 for en fuldtidsansat med: Ferie (5 uger) Søgnehelligdage Feriefridage afviklet i form af frihed (6. ferieuge) Aldersreduktion (175 timer) Andre relevante korrektioner Ved at korrigere nettoarbejdstiden sikres et ensartet grundlag på tværs af kommuner og skoler, der gør data sammenligneligt. Data indhentes fra de relevante systemer. For at kunne kategorisere data til brug for analyserne skal oplysningerne gengivet i boks 9 være tilgængelige i datatrækket: Boks 9 Hvilke oplysninger er nødvendige for at udarbejde analyserne Kategorisering af data: INITIAL CPR AKTIVITETSTYPE AKTIVITETSBETEGNELSE TID KATEGORI STILLINGSBETEGNELSE HOLD_KLASSETYPE HOLD_KLASSE KLASSETILKNYTNING FRADATO TILDATO FAGKODE

15 15 Når analysen påbegyndes, skal man for det første være opmærksom på, om det er de rette stillingskategorier, der indgår i analysen. Ønsker man at analysere på lærernes planlagte arbejdstid, skal børnehaveklasseledere, pædagoger og skoleledere sorteres fra. Det kræver en særskilt proces at tage stilling til, om vikarer, personer på barsel m.m. skal indgå. Det forudsætter dog, at man har registeret for disse personalekategorier. Ud fra data med relevante kategorier, kan afgrænsning af de forskellige opgaver påbegyndes. Først fastsættes den korrigerede nettoarbejdstid er der tale om grundtid, ferie, søgnehelligdage osv. Dernæst kategoriseres data ud fra hvilken type undervisningsopgave der er tale om. Det kan være fagdelt undervisning, specialundervisning, AKT etc. Tilsvarende fastlægges undervisning under det udvidede undervisningsbegreb. Det kan være lektiehjælp, understøttende undervisningsaktiviteter, lejrskoler, skolebibliotek, elevsamtaler osv. Opmærksomhedspunkter Det er desuden vigtigt at kvalitetssikre data inden analysen påbegyndes. Der er flere fejlkilder, som det er vigtigt at være opmærksom på, hvis data skal valideres og data skal kunne sammenlignes på tværs af skoler. modtager undervisning i prøveperiode, vil arbejdstidstilrettelæggelsen blive planlagt for højt, medmindre de frigjorte timer i prøvetiden fra årets start er tænkt ind til fx vikardækning og censorarbejde. udbetales, fører det til, at der systematisk planlægges med, at lærerne underviser mere end de facto kommer til, hvis de i løbet af året får adgang til at afholde ferien. Der er kulturforskelle i hvordan de enkelte skoleledere behandler og indberetter data. Retningslinjer fra forvaltningen kan derfor ensrette indberetningen og mindske fejlkilder betydeligt. Planlægningen af 6. ferieuge behandles forskelligt på skolerne. Hvis man ikke i planlægningen forholder sig til om 6. ferieuge skal afholdes eller Boks 1 illustrerer, at en kritisk gennemgang af data for en given arbejdstidsanalyse på en udvalgt skole medfører, at der er mere råderum end først regnet med. Findes der på skolerne håndholdte regneark, er der en risiko for at planlægningsdata i systemerne ikke opdateres. Når der planlægges lejrskoler, så kan det ske, at der planlægges både med undervisningstid og lejrskole samtidig. Derved planlægges med mere undervisning end der faktisk udføres. Elevernes pausetid kan blive medregnet som understøttende undervisning selvom der i praksis ikke er særligt tilrettelagte aktiviteter i hele eller dele af elevernes pauser. Dette giver ligeså et højere undervisningstimetal en der faktisk udføres, og det er en dyr løsning. I prøveperioder ses det, at der regnes med fuldt skema for undervisningspersonale der har niende og tiendeklasser. Da eleverne ikke, eller kun delvist, Boks 1 fejlsikring af data viser en forskel på 21 timer I en udvalgt kommune har man gennemgået data for potentielle fejlkilder for at kvalitetssikre data. 214/ /215 Rådata Fejlsikret Fagdelt undervisning Heraf AKT/specialundervisning Udvidet undervisning fx understøttende I alt I det konkrete tilfælde viste det sig, at der er planlagt med 21 timers understøttende undervisning mere pr. lærer i rådata sammenlignet med fejlsikret data. På en skole med 43 lærere svarer det til ca. ½ mio. kr. eller et ekstra lærerårsværk.

16 16 Yderligere information KL Økonomisk Sekretariat Weidekampsgade 1 DK-2 København S Telefon: Kontakt Fuldmægtig Marie Stub Bager på telefon eller på mail:

TIL SKOLELEDERE OG ADMINISTRATIVT PERSONALE MARTS 2017 VEJLEDNING I IT-PLANLÆGNINGSSYSTEMERNE FÅ BEDRE DATA OM LÆRERNES UNDERVISNINGS- ANDEL

TIL SKOLELEDERE OG ADMINISTRATIVT PERSONALE MARTS 2017 VEJLEDNING I IT-PLANLÆGNINGSSYSTEMERNE FÅ BEDRE DATA OM LÆRERNES UNDERVISNINGS- ANDEL TIL SKOLELEDERE OG ADMINISTRATIVT PERSONALE MARTS 2017 VEJLEDNING I IT-PLANLÆGNINGSSYSTEMERNE FÅ BEDRE DATA OM LÆRERNES UNDERVISNINGS- ANDEL KL 1. udgave, 1. oplag 2017 Produktion: Kommuneforlaget A/S

Læs mere

Effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid

Effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid 1 2 3 Indholdsfortegnelse Indledning 03 Indledning 04 Metode 06 Hovedresultater 08 Store forskelle mellem skoler i samme kommune 09 Den største del af lærernes

Læs mere

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme mellem Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune om udmøntningen af arbejdstidsbestemmelserne, Lov 409, gældende for

Læs mere

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme mellem Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune om udmøntningen af arbejdstidsbestemmelserne, Lov 409, gældende for

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid. Ballerup 26. september 2011 Analyse af lærernes arbejdstid

Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid. Ballerup 26. september 2011 Analyse af lærernes arbejdstid Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Ballerup 26. september 2011 Analyse af lærernes arbejdstid Partnerskabets formål (1): Understøtte kommunernes arbejde med at optimere ressourceforbruget

Læs mere

Partnerskab om effektiv brug af lærernes arbejdstid

Partnerskab om effektiv brug af lærernes arbejdstid PARTNERSKAB Om effektiv brug af lærernes arbejdstid Partnerskab om effektiv brug af lærernes arbejdstid Aftale mellem X Kommune og KL 2012 Baggrund Den økonomiske krise og regeringens intensiverede styringsfokus

Læs mere

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform: Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid i skoleåret 2016/17

Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid i skoleåret 2016/17 Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid i skoleåret 2016/17 Med det formål at understøtte den kommunale indsats for at implementere folkeskolereformen,

Læs mere

Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer

Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer Arbejdstid For at gøre aftalen enkel og ubureaukratisk bygger aftalen på et helt skoleår. Det maksimale undervisningstimetal er fastlagt for et skoleår. Hvis du ansættes

Læs mere

Praktisk vejledning til skoler

Praktisk vejledning til skoler Praktisk vejledning til skoler Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af personalets arbejdstid (ressourceforbrug) til Undervisningsministeriet Styrelsen for It og Læring Hvilke skoler skal indberette?...

Læs mere

Praktisk vejledning til skoler

Praktisk vejledning til skoler Praktisk vejledning til skoler Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af personalets arbejdstid (ressourceforbrug) til Undervisningsministeriet Styrelsen for It og Læring Hvilke skoler skal indberette?...

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

Praktisk vejledning til skoler

Praktisk vejledning til skoler Praktisk vejledning til skoler Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af personalets arbejdstid (ressourceforbrug) til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring Hvilke

Læs mere

Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid. Holbæk Kommune

Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid. Holbæk Kommune Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Holbæk Kommune København, 6. oktober 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Kort sammenfatning af analysernes resultater... 3 3. Analyse

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Økonomien i folkeskolereformen.

Økonomien i folkeskolereformen. Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Bilag 3 Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune 14. oktober 2013 Økonomien i folkeskolereformen. Resume og sammenfatning I tabel 1 nedenfor

Læs mere

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden 17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere i de kommunale folkeskoler i Favrskov Kommune 1. Grundlag Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014

Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014 Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør OPDATERET NOTAT 2. juni 2014 Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014 I forhold til det oprindelige udkast til notat om økonomien i folkeskolereformen

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Bilag 2: Arbejdstid, ferie og opgavefordeling for lærere og bh. klasseledere

Bilag 2: Arbejdstid, ferie og opgavefordeling for lærere og bh. klasseledere Bilag 2: Arbejdstid, ferie og opgavefordeling for lærere og bh. klasseledere Indledning Udgangspunktet for planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid er LOV 409 og bilag 1.1. om arbejdstid.

Læs mere

Debatmøde 8: Økonomi og ressourcestyring på folkeskoleområdet. Kend din kommune - og styr den

Debatmøde 8: Økonomi og ressourcestyring på folkeskoleområdet. Kend din kommune - og styr den Debatmøde 8: Økonomi og ressourcestyring på folkeskoleområdet Kend din kommune - og styr den Debatmøde 8 på KØF Økonomi og ressourcestyring på folkeskoleområdet Direktør Per Aalbæk Nielsen 10. Januar 2014

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

TR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. September 2015 10-09-2015 SIDE 1

TR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. September 2015 10-09-2015 SIDE 1 TR-kursus Modul 1A Arbejdstid Kommunale område September 2015 10-09-2015 SIDE 1 Oplæg Lov 409 (OK13) Det politiske papir om arbejdstid (OK15) Drøftelser om arbejdstid proces og redskaber Gruppearbejde

Læs mere

En reform af folkeskolen 1.8.2014

En reform af folkeskolen 1.8.2014 En reform af folkeskolen 1.8.2014 1 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste

Læs mere

TR-kursus I A. OK-15 Arbejdstid. - lærere ved VUC - pr. 1. august 2015

TR-kursus I A. OK-15 Arbejdstid. - lærere ved VUC - pr. 1. august 2015 TR-kursus I A OK-15 Arbejdstid - lærere ved VUC - pr. 1. august 2015 31. august 2015 Arbejdstidsregler 1/8-2015 Organisationsaftalen for VUC (Finansministeriets cir. af 30. juni 2015) - nye paragraffering

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

Folkeskolelæreres undervisningsandel skoleåret 2010/11

Folkeskolelæreres undervisningsandel skoleåret 2010/11 Folkeskolelæreres undervisningsandel skoleåret 2010/11 Kommuner med arbejdstidsaftale 2005 I alt har 24 kommuner og 358 folkeskoler en arbejdstidsaftale fra 2005 (2005-aftalen). Den gennemsnitlige andel

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014 Forståelsespapir Den 10. marts 2014 Samarbejdsgrundlag mellem Lejre Kommune og Lejre Lærerforening - den fælles forståelse af læreres og børnehaveklasselederes arbejdstidsregler i skoleåret 2014-2015 Indledning

Læs mere

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt

Læs mere

Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid. Ballerup Kommune

Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid. Ballerup Kommune Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Ballerup Kommune København, 30. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Kort sammenfatning af analysernes resultater... 4 3. Analyse

Læs mere

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende

Læs mere

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale.

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. 1. Indledning Aarhusaftalen er den fælles aftale, der sætter rammerne for samarbejdet mellem skolens ledelse

Læs mere

Delrapport om analyse af folkeskolelærernes arbejdstid. - kortlægning af arbejdstiden 2005/2006

Delrapport om analyse af folkeskolelærernes arbejdstid. - kortlægning af arbejdstiden 2005/2006 Delrapport om analyse af folkeskolelærernes arbejdstid - kortlægning af arbejdstiden 2005/2006 Udvalget om analyse af folkeskolelærernes arbejdstid Finansministeriet, Undervisningsministeriet, Kommunernes

Læs mere

Professionsaftale for basisgruppen

Professionsaftale for basisgruppen Professionsaftale for basisgruppen mellem Børn og Skole og Favrskov Lærerforening kreds 137 0. Aftalegrundlag: Aftalen vedrører lokal udmøntning af Arbejdstidsaftale 08 (Aftale om arbejdstid for lærere

Læs mere

Bilag 2 Økonomiske forudsætninger og finansiering af elementerne i læringsreformen i Hillerød Kommune

Bilag 2 Økonomiske forudsætninger og finansiering af elementerne i læringsreformen i Hillerød Kommune Nedenfor følger en beskrivelse af de økonomiske forudsætninger og finansieringen af implementeringen af læringsreformen i Hillerød. Forvaltningen har igennem dialog med skoleledere sammenfattet en evaluering

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Lokal arbejdstidsaftale for skoleåret

Lokal arbejdstidsaftale for skoleåret Lokal arbejdstidsaftale for skoleåret 2013-2014 Aftalen er indgået mellem Hørsholm Kommune og Danmarks Lærerforening, Kreds 29 på baggrund af Aftale om arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere i

Læs mere

Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten

Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten Datagrundlag for kvalitetsrapporten for Randers Kommunes skolevæsen Datalisten er opdelt i to specifikke datadele. Datalisten omfatter

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Notat Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til: Børn og Skoleudvalget 1. Indledning

Notat Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af:   Forvaltning: Dato: Sendes til: Børn og Skoleudvalget 1. Indledning Notat Vedrørende: Supplerende notat til kvalitetsrapporten 2014 Oversigt over resultaterne af de nationale tests for Randers kommune og fraværstal Sagsnavn: Kvalitetsrapport 2014 Sagsnummer: 17.01.10-P05-2-15

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid. Fredensborg Kommune

Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid. Fredensborg Kommune Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Fredensborg Kommune København, august 2012 Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Fredensborg Kommune August 2012 Indhold 1.

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2016/2017

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2016/2017 Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Opgørelsen viser, at undervisningens samlede

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Ramme for arbejdstidstilrettelæggelse

Ramme for arbejdstidstilrettelæggelse Den 28. marts 2014 2013/0014135 Ramme for arbejdstidstilrettelæggelse Fælles forståelse mellem Halsnæs Kommune og Danmarks Lærerforening kreds 38 om: Opgaveløsning i Halsnæs Kommunes folkeskoler i skoleåret

Læs mere

Ændringsforslag til budget 2012-15

Ændringsforslag til budget 2012-15 sforslag til 2012-15 Udvalg: BUU Budgetområde: 3.01 Center: Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kommunernes økonomiske implementering af folkeskolereformen

Kommunernes økonomiske implementering af folkeskolereformen Thomas Astrup Bæk Kommunernes økonomiske implementering af folkeskolereformen Afrapportering på spørgeskemaundersøgelse Kommunernes økonomiske implementering af folkeskolereformen Afrapportering på spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet Personaleafdelingen har i december 2013 til februar 2014 holdt oplæg på kommunens skoler vedrørende de nye arbejdstidsregler for lærere, som træder

Læs mere

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune 1 Indledning Byrådet besluttede på deres møde d. 9. februar 2012 en ny organisering af Faxe Kommunes skolevæsen. Den nye organisering af Faxe Kommunes

Læs mere

Undersøgelse om arbejdstid

Undersøgelse om arbejdstid Undersøgelse om arbejdstid Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i begyndelsen af september måned 2014 gennemført en undersøgelse blandt lederne på efterskolerne. Formålet har været at danne

Læs mere

Det er hensigten, at skemaerne skal tjene som praktisk værktøj ifm. anvendelsen af bilag 5, punk 1, litra b.

Det er hensigten, at skemaerne skal tjene som praktisk værktøj ifm. anvendelsen af bilag 5, punk 1, litra b. Vejledning til planlægning og opgørelse af arbejdstiden for lærere som tileller fratræder midt i et skoleår, jf. Arbejdstidsaftale 08 bilag 5 punkt 1, litra b I forbindelse med de centrale parters drøftelser

Læs mere

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1

Læs mere

OVERENSKOMSTDAG FOR MUSIKSKOLELEDERE OM MUSIKSKOLELÆRERNES NYE ARBEJDSTIDSREGLER

OVERENSKOMSTDAG FOR MUSIKSKOLELEDERE OM MUSIKSKOLELÆRERNES NYE ARBEJDSTIDSREGLER OVERENSKOMSTDAG FOR MUSIKSKOLELEDERE OM MUSIKSKOLELÆRERNES NYE ARBEJDSTIDSREGLER Skanderborg d. 18. januar 2017 , Agenda 1. Gennemgang og drøftelser af emner: - Opgaveoversigt og dialog om opgaverne -

Læs mere

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen

Læs mere

Rapport om KL s strategiprojekt om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid. København, 4. december 2012

Rapport om KL s strategiprojekt om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid. København, 4. december 2012 Rapport om KL s strategiprojekt om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid København, 4. december 2012 Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid alle kommuner Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Endeligt svar på spørgsmål nr. S 4190 af 17. april 2007 stillet af Bjarne Laustsen (S)

Endeligt svar på spørgsmål nr. S 4190 af 17. april 2007 stillet af Bjarne Laustsen (S) S 4190 - Offentligt Folketingets Lovsekretariat Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på spørgsmål nr. S 4190 af 17. april 2007 stillet af Bjarne Laustsen (S) 25. april 2007 J.nr. 07-203-16 Spørgsmål:

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

TR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. Maj SIDE 1

TR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. Maj SIDE 1 TR-kursus Modul 1A Arbejdstid Kommunale område Maj 2017 09-05-2017 SIDE 1 Indhold Lov 409 (OK13) Det politiske papir om arbejdstid (OK15) Drøftelser om arbejdstid proces og redskaber Gruppearbejde 09-05-2017

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet

Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet Høringsmateriale 24. januar 2014 Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet Indhold Hvorfor ny ressourcetildelingsmodel... 2 Ressourcemodellens område... 2 Ressourcetyper... 3 Ressourcetilførsel

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: pz/dep Sagsnr.: 10/25165

NOTAT. Sagsbeh.: pz/dep Sagsnr.: 10/25165 SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT Emne: Analyse af skolernes merforbrug i 2010 Til: Familie- og uddannelsesudvalget Dato: 3. marts 2011 Sagsbeh.: pz/dep Sagsnr.: 10/25165 Baggrund for analysen 3 af

Læs mere

DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ.

DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ. NOTAT DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ. Notat vedr. evaluering af rammebeslutninger for skolereformen i skoleåret 2014/2015. Materialet som danner grundlag for denne

Læs mere

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 239826 Brevid. 1721274 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 14. august 2013 Med

Læs mere

Planlægningsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid

Planlægningsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid Planlægningsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid Aftalt mellem Jammerbugt Kommune og Midtvendsyssels Lærerkreds gældende implementering af Lov 409 og bilag

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Folkeskolelæreres undervisningsandel skoleåret 2010/11

Folkeskolelæreres undervisningsandel skoleåret 2010/11 Folkeskolelæreres undervisningsandel skoleåret 2010/11 Kommuner med arbejdstidsaftale 2008 I alt har 74 kommuner og 1.131 folkeskoler en arbejdstidsaftale fra 2008 (2008-aftalen). Den gennemsnitlige andel

Læs mere

Sagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177

Sagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177 Sagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177 Sagsfremstilling Sag nr. 178 Finansiering af folkeskolereformen blev udsat på mødet i Børneudvalget den 28. oktober. Sagen fremlægges nu med et supplement

Læs mere

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre: SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret

Læs mere

Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 22. april 2015 Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Indledning Baggrunden Rammerne for lærernes arbejdstid skal understøtte målene og intentionerne i

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Tidsregistrering på gymnasier

Tidsregistrering på gymnasier Tidsregistrering på gymnasier - Tidsregistrering som et styringsværktøj November 2015 INDHOLD 1. Vejledning om tidsregistrering 3 2. Tidsregistrering som styringsværktøj 5 3. Nye tider, nye systemer 10

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Silkeborg Lærerforenings Budgetinformation. Silkeborg Kommunes udgifter til folkeskolen pr. elev.

Silkeborg Lærerforenings Budgetinformation. Silkeborg Kommunes udgifter til folkeskolen pr. elev. Silkeborg Lærerforenings Budgetinformation Indledning: Silkeborg Lærerforening udsender igen i år en Budgetinformation til lokale politikere, skolebestyrelser, lærere og andre interesserede i forbindelse

Læs mere

Vejledning. Vejledning. Grundskoleindberetning til UVM Frie Grundskoler 2015

Vejledning. Vejledning. Grundskoleindberetning til UVM Frie Grundskoler 2015 Vejledning Grundskoleindberetning til UVM Frie Grundskoler 2015 Indberetning Du kan få hjælp til Grundskoleindberetning til UVM, 2015 vha. Trio. Dette er kun gældende for skoler på OK15 og fra Trio version

Læs mere

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for

Læs mere

Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune

Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune Rødovre Kommune og Rødovre Lærerforening har fælles og høje ambitioner for et stærkt fælles skolevæsen.

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund. Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

Skolereform 2014 - Økonomi

Skolereform 2014 - Økonomi Skolereform 2014 - Økonomi Undervisningstimetal Før og efter reform Forudsætninger for oprindeligt budget 2014 Undervisning SFO Klub Forældrebetaling Budgetramme 2014 Skolereform Ændringsforslag til budgetrammen

Læs mere

NOTAT Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 4

NOTAT Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 4 NOTAT 3.9.2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 4 Arbejdsgruppe 4 Økonomi i relation til reformen Kommissorium: Arbejdsgruppen skal sikre at konsekvenserne af reformen bliver belyst og indarbejdet i budget

Læs mere

Det er hensigten, at skemaerne skal tjene som praktisk værktøj ifm. anvendelsen af bilag 5, punk 1, litra b.

Det er hensigten, at skemaerne skal tjene som praktisk værktøj ifm. anvendelsen af bilag 5, punk 1, litra b. Vejledning til planlægning og opgørelse af arbejdstiden for lærere som tileller fratræder midt i et skoleår, jf. Arbejdstidsaftale 08 bilag 5 punkt 1, litra b I forbindelse med de centrale parters drøftelser

Læs mere