Kvalitetsrapport for Skolen ved Sundet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2011. for Skolen ved Sundet"

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2011 for Skolen ved Sundet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2011

2 Indhold Indledning...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og benchmark...3 Datakilder og beregning af resultater...4 Skolerapporten indgår i en proces...5 Tryghed og trivsel...6 Styr på udviklingen...9 Faglige resultater Integration Inklusion Skolen er en attraktiv arbejdsplads Høj brugertilfredshed God ressourcestyring Beskrivelse af skolens specialklasserække Nøgletal Skolens samlede faglige vurdering Skolen ved Sundet

3 Indledning Dette er kvalitetsrapporten for Skolen ved Sundet. Københavns Kommune offentliggør også en samlet kvalitetsrapport for hele kommunen. Tallene fra skolernes rapporter indgår i den samlede kommunerapport. Skolerapporten for Skolen ved Sundet har tre dele. Hoveddelen er en opgørelse over skolens resultater i forhold til Københavns Kommunes målsætninger for folkeskolen. Målene for folkeskolen kan læses i Styrelsesvedtægten for Folkeskolen i København 1. Den anden del udgør skolens nøgletal. Her er tal, som kommunen er forpligtet til at levere i forhold til bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten, og som ikke fremgår af første del. Tredje del af skolerapporten indeholder skolens egne faglige kommentarer, dels som en sammenfattende vurdering af det faglige niveau, dels som kommentarer/uddybninger inden for de enkelte målområder. Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem? I København struktureres de enkelte skolerapporter ud fra de mål, som Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune har besluttet for folkeskolen. Den præsentation og dokumentation, som den københavnske kvalitetsrapport fremlægger, har fokus på skolernes resultater. Hvert resultatmål beskrives på en ny side i rapporten. Målene vedrører fire felter: 1. Faglig kvalitet (skolens kerneydelser) 2. Brugernes oplevelse af kvalitet (elever og forældre) 3. Skolens ressourcestyring 4. Skolens kvalitet som arbejdsplads (personale) Her er de fire felter, som er strukturerende for rapporten: Indsatsområde Rapportens afsnit Bemærkninger Faglig kvalitet (skolens kerneydelser) Brugernes oplevelse af kvalitet (elever og forældre) Tryghed og trivsel (3 delmål) Faglige resultater (2 delmål) Styr på udviklingen (3 delmål) Høj brugertilfredshed (4 delmål) Derudover er der afsnit om integration og inklusion, der er særlige politiske indsatsområder. Undersøgelse af forældrenes tilfredshed er stadig i pilotfasen men forventes at indgå fra I 2011 vises derfor kun elevernes tilfredshed. Skolens ressourcestyring God ressourcestyring (3 delmål) Der medtages kun et delmål om økonomistyring, da der mangler brugbare data. Skolens kvalitet som arbejdsplads (personale) Skolen er en attraktiv arbejdsplads (4 delmål) Der medtages i år ikke data for fastholdelse af medarbejdere, da datagrundlaget er revision. 1 Link til Styrelsesvedtægten: Skolen ved Sundet

4 Mål, resultatmål og benchmark Målene for folkeskolen, som de fremgår af Styrelsesvedtægten, er fælles for alle skoler. For at kunne undersøge, hvor en skole befinder sig i forhold til et mål, er der for hvert mål udpeget et sæt af indikatorer. Et sådant sæt af indikatorer antages nogenlunde bredt at dække målet. Dette forstås måske lettest ved et eksempel fra rapporten: Tryghed og trivsel Alle elever har et godt skoleliv, præget af tryghed og trivsel, ligeværdighed og passende udfordringer Delmål 1: Alle elever er basalt trygge Hvis skolen lever op til dette mål, antages det at komme til udtryk ved At alle elever føler sig trygge At der ikke optræder mobning på skolen Formuleringen Alle elever skal forstås bogstaveligt. Det er ikke tilstrækkeligt, at eleverne gennemsnitligt føler sig trygge. Derfor vil det uanset gennemsnitstallet være problematisk, hvis der er elever, der i særlig grad oplever manglende tryghed. Nedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne viser. Tabel 1 Udtryk Registrering Kilde 2011 Oplevet tryghed Elevernes oplevede tryghed Københavnerbarometer Elevernes oplevede tryghed, fravær af dårligste resultat (98,1 % af eleverne føler sig hverken meget utrygge eller utrygge) 80,4 82,8 95,3 98,1 Fravær af mobning Fravær af oplevet mobning 92,8 92,8 Fravær af ydet mobning 94,0 96,0 Som det ses, beskrives registreringen kort, og der oplyses om kilden. I det tekniske bilag til kvalitetsrapporterne er der udførligt redegjort for hvilke data og beregningsmetoder, der er anvendt. Sammenligningstal er hvor det er muligt anført fra -udgaven af kvalitetsrapporten. Disse tal er ikke nødvendigvis gengivet i -rapporten men kan være genberegnet for at fungere som sammenligningstal. Det betyder også, at årstallene i skemaet refererer til kvalitetsrapportårgangene og 2011 (og ikke nødvendigvis til det år, hvor data stammer fra). Hver registrering tildeles en score på mellem 0 og 100. I de fleste tilfælde giver det sig selv, hvad der ville udløse scoren 0 og 100. I eksemplet ovenfor opnås 100, såfremt alle elever på skolen markerer maksimal tryghed henholdsvis fravær af mobning, mens 0 opnås, hvis alle elever på skolen angiver maksimal utryghed, henholdsvis at alle elever mobbes og mobber. Hvor 0/100 ikke har en indlysende betydning, beskriver vi i rapporten, hvordan skalaen er dannet. Skolen ved Sundet

5 Resultatskemaet Tabel 2 Resultat, delmål 1 Resultat Målsat i resultatsamtale Resultat 2011 Ændring 2011 Skolens resultat 90,5 92,6 Fremgang Mål for 2013 i udviklingskontrakten Gennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % bedst scorende i forhold til delmålet 92,6 Skolen er blandt de 25 % bedst placerede Resultat og Resultat 2011 Det vejede gennemsnit af de fire måltal (i tabel 1) for 2011 bliver nu skolens resultat i forhold til delmålet, at alle elever er basalt trygge. Gennemsnitstallet optræder i resultatskemaet (tabel 2) i rubrikken Resultat Sammenlignelige tal for anføres i kursiv under Resultat. Målsat i resultatsamtalen I forbindelse med resultatsamtalen efteråret kan der være aftalt en indsats i 2011 på det pågældende område. I givet fald vil dette fremgå af denne rubrik. Ændring 2011 Uanset om der er aftalt en indsats eller ej, kan der være tale om ændring i resultatet fra til Om der er fremgang eller ej, fremgår af rubrikken Ændring Afvigelser på op til 0,5 procentpoint registreres som uændret. Mål for 2013 i udviklingskontrakten Skolens udviklingskontrakt, der gælder for perioden 1. april 2011 til 1. april 2013, bygger for første gang entydigt på kvalitetsrapportens mål og resultater. Hvis denne kontrakt har udpeget de pågældende mål som kontraktmål, er der samtidig aftalt et måltal, som skal være opnået ved kontraktperiodens udløb. Et sådant måltal vil i så fald fremgå af rubrikken Mål for 2013 i udviklingskontrakten. De 25 % bedst scorende skoler Når nye mål skal fastsættes, tages der udgangspunkt i en såkaldt benchmark. Benchmark-tallet defineres som gennemsnitsresultatet for de 25 % højst scorende skoler inden for målområdet. Fordelen ved denne definition er, at den både er dynamisk og realistisk. Dynamisk, fordi sammenligningsværdien flytter sig med konjunkturerne. Hvis sværhedsgraden ved de afsluttende prøver pludselig stiger, og karaktererne generelt falder (som det skete i 2009), følger benchmarktallet med ned. Realistisk fordi benchmark-værdien har den legitimitet, som følger med at 14 skoler i København faktisk har nået resultatet som gennemsnit. I eksemplet ovenfor er benchmark-værdien 92,6. Af sidste rubrik fremgår det, hvordan skolen er placeret i forhold til kommunens øvrige almenskoler. Datakilder og beregning af resultater Data i rapporten stammer fra forskellige kilder: Spørgeskemaer til skolelederne og elever Databaser: UNI-C, KMD-ELEV, BUFLIS Opgørelser og registreringer i forvaltningen om elevfravær, skolevalg, uddannelse, specialområdet mm. Skolen ved Sundet

6 Da resultaterne fra elevspørgeskemaet (Københavnerbarometeret, der omfatter alle elever på klassetrin på kommunens almenskoler) anvendes flere steder i rapporten, er det vigtigt at kende besvarelsesprocenten. Den er for Skolen ved Sundet 86 (gennemsnittet for alle almenskoler er 80). I det tekniske bilag til kvalitetsrapporterne er der gjort nærmere rede for disse kilder og for beregning af resultater. De enkelte registreringer er oversat til en score på mellem 0 og 100, der udtrykker graden af målopfyldelse. Scoren 100 er i alle tilfælde den ideelle værdi. I de fleste tilfælde vil 100 dog være et urealistisk mål. Således ville måltallet 100 mht. karakterer ved de afsluttende prøver kun kunne nås, hvis alle elever i alle prøvefag opnåede karakteren 12. Men vi har alligevel fastholdt tallet for dermed at lette overskueligheden. Vejning af delresultater Vi har valgt at lade hvert delresultat tælle lige meget. Men da de forskellige indikatorer har meget forskellige variationsbredde fra skole til skole, kan man ikke bare tage et gennemsnit af indikatorerne. De indikatorer, der varierer meget lidt mellem skoler (fx resultaterne af alle elevers udsagn om tilfredshed), tillægges derfor en større vægt end indikatorer, der har en meget stor variationsbredde (fx en skoleleders svar på et ja/nej spørgsmål). Der er i det tekniske bilag redegjort for beregningsmetoden og for den vægt, der er tillagt de enkelte indikatorværdier. Læseren skal være opmærksom på, at dokumentationen er udtryk for en række kompromisser. Der er krav om bestemte data i bekendtgørelsen om Kvalitetsrapporten, ligesom kommunen for at undgå bureaukratisering i videst muligt omfang har benyttet sig af data, som forvaltningen i forvejen er i besiddelse af. Den dokumentation, som rapporten lægger frem, giver derfor ikke et fuldt dækkende udtryk for skolens resultater inden for de forskellige områder. Skolens egne faglige vurderinger kan med en bred og mere lokal vinkel belyse de forskellige områder. Kun rapporten for kommunen som helhed indeholder forvaltningens kommentarer, konklusioner og eventuelt anbefalinger. Det er skolerne selv, der kommenterer tallene i skolerapporterne, ligesom det er skolerne, der formulerer den sammenfattende faglige vurdering. Skolerapporten indgår i en proces Med baggrund i de konkrete skolerapporter for og de centrale mål har skoleleder og områdechef i løbet af efteråret samarbejdet for at udarbejde resultatmål for de enkelte skoler gældende frem til Disse mål er indskrevet i de enkelte skolers udviklingskontrakter og fremgår af denne kvalitetsrapport. Skolens kvalitetsrapport for 2011 vil blive drøftet i en resultatsamtale mellem skoleleder og dennes områdechef i september/oktober Denne samtale fungerer også som første opsamling på udviklingen i forhold til kontraktmålene for perioden Resultatsamtale Kvalitetsrapport Evaluering af kontrakt Status på kontrakt Resultatsamtale Kvalitetsrapport Status på kontrakt Resultatsamtale Kvalitetsrapport Udviklingskontrakt 1/ / Skolen ved Sundet

7 Tryghed og trivsel Alle elever har et godt skoleliv, præget af tryghed og trivsel, ligeværdighed og passende udfordringer Delmål 1: Alle elever er basalt trygge At alle elever føler sig trygge At der ikke optræder mobning på skolen Formuleringen Alle elever skal forstås bogstaveligt. Det er ikke tilstrækkeligt, at eleverne gennemsnitligt føler sig trygge. Derfor vil det uanset gennemsnitstallet være problematisk, hvis der er elever, der i særlig grad oplever manglende tryghed. Nedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne på Skolen ved Sundet viste. Udtryk Registrering Kilde 2011 Oplevet tryghed Elevernes oplevede tryghed Københavnerbarometer Elevernes oplevede tryghed, fravær af dårligste resultat (procent af eleverne, der hverken føler sig meget utrygge eller utrygge) 80,4 82,8 95,3 98,1 Fravær af mobning Fravær af oplevet mobning 92,8 92,8 Fravær af ydet mobning 94,0 96,0 Skolen ved Sundets resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenstående delresultater fra 2011 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5): Resultatskema Delmål 1 Resultat Målsat i resultatsamtale Resultat 2011 Ændring 2011 Skolens resultat 90,5 92,6 Fremgang Gennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % bedst scorende i forhold til delmålet Mål for 2013 i udviklingskontrakten 92,6 Skolen er blandt de 25 % bedst placerede Skolen ved Sundet

8 Delmål 2: Alle elever får tilpassede udfordringer, og potentialet i deres sproglige, kulturelle og sociale baggrunde udnyttes At eleverne oplever, at der er forventninger til dem, men at de er til at klare At skolen har en god praksis mht. undervisningsdifferentiering og brug af holddannelse, og at der også er tilbud til fagligt stærke elever At skolen udnytter sine vejlederressourcer, når undervisningen skal planlægges Formuleringen Alle elever skal forstås bogstaveligt. Det er ikke tilstrækkeligt, at eleverne gennemsnitligt får tilpassede forventninger. Derfor vil det uanset gennemsnitstallet være problematisk, hvis der er elever der i særlig grad oplever manglende tilpasning. I forhold til holddannelse er der både lagt vægt på omfanget af holddannelse og variationen i grundlaget for holddannelse. Se eventuelt det tekniske bilag. Nedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne viste. Udtryk Registrering Kilde 2011 Oplevet passende sværhedsgrad Praktiseret undervisningsdifferentiering og planlægning heraf Vejledere Elevernes oplevelse af tilpas sværhedsgrad i undervisningen Københavnerbarometer 69,0 71,3 Elevernes oplevelse af tilpas sværhedsgrad, fravær af dårligste resultater 92,5 94,3 Skolens varierede brug af holddannelse Skolelederskema Særlige tilbud til fagligt stærke elever i dansk og matematik Skolens brug af undervisningsdifferentiering i øvrigt Skolens brug af sit centerteam ved planlægning af undervisning Læse- og AKT-vejleder-dækning (krav: mindst en af hver) Skolen har en strategi for brug af sine forskellige vejledere Skolen ved Sundets resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenstående delresultater fra 2011 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5): Resultatskema Delmål 2 Resultat Målsat i resultatsamtale Resultat 2011 Ændring 2011 Skolens resultat 75,9 78,7 Fremgang Mål for 2013 i udviklingskontrakten Gennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % bedst scorende i forhold til delmålet 79,6 Skolen er blandt de 25 % bedst placerede Skolen ved Sundet

9 Delmål 3: Alle elever har medbestemmelse i forhold til deres hverdag i skolen og indgår ligeværdigt i fællesskabet At eleverne oplever at have medbestemmelse At eleverne inddrages i evaluering af undervisningen At elevernes kompetencer som elevmæglere udnyttes At ingen elever oplever at blive marginaliseret, ingen mangler kontakt til kammerater og voksne og at alle oplever indflydelse på og mening med det, der foregår i skolen. Formuleringen Alle elever skal forstås bogstaveligt. Det er ikke tilstrækkeligt, at eleverne gennemsnitligt oplever at have medbestemmelse. Derfor vil det uanset gennemsnitstallet være problematisk, hvis der er elever der i særlig grad oplever manglende medbestemmelse Vedrørende Oplevet inklusion, se eventuelt Teknisk bilag. Der er tale om et gennemsnit af svaret på 12 spørgsmål. Nedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne viste. Udtryk Registrering Kilde 2011 Oplevet medbestemmelse Elevinddragelse Brug af elevmæglere Oplevet inklusion Elevernes oplevelse af medbestemmelse, skolegennemsnit klasse Københavnerbarometer 42,9 47,0 Elevernes oplevelse af medbestemmelse, fravær af dårligste resultat 66,1 69,1 Elevinddragelse (mundtlig og skriftlig) i evaluering af undervisningen Skolelederskema Skolens brug af elevmæglere (hvis sådanne er uddannet) Oplevet inklusion: fravær af marginalisering, manglende kontakt, manglende indflydelse, manglende oplevet mening Københavnerbarometer 72,2 75,3 Skolen ved Sundets resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenstående delresultater fra 2011 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5): Resultatskema Delmål 3 Resultat Målsat i resultatsamtale Resultat 2011 Ændring 2011 Mål for 2013 i udviklingskontrakten Skolens resultat 61,8 Indsats aftalt 64,9 Fremgang 62,0 Gennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % bedst scorende i forhold til delmålet 67,2 Skolen er blandt de 50 % bedst placerede Skolen ved Sundet

10 Styr på udviklingen Alle elever gennemgår i skoleforløbet den optimale udvikling: fagligt, sprogligt, sundhedsmæssigt, socialt og personligt Delmål 1: Alle elever viser undervejs i skoleforløbet en progressiv faglig udvikling, og skolen tager vare på elever og klasser, som har problemer hermed At ingen enkeltklasser får lov til at falde bagud af dansen, fagligt eller socialt At kun få tosprogede elever har sprogvanskeligheder og læseproblemer undervejs, og at de, der får problemer, tager skolen vare på At de elever, der har læseproblemer undervejs, tager skolen vare på At kun få elever har matematikproblemer undervejs, og de der får problemer, tager skolen vare på At skolen har tilbud til særlig gode læsere eller dygtige matematikere At skolen over en treårig periode overholder minimumskravene til planlagte timer Forskelle mellem klassers karakterer måles over en treårig periode; se eventuelt Teknisk bilag. Hvis forskellen mellem den svageste klasses karaktergennemsnit og skolens gennemsnitlige karakteropnåelse ved de afsluttende prøver er under 1,20 karakterpoint (standardafvigelsen spredningen for alle kommunens niendeklasser disse tre år), opnås scoren 100. Hvis forskellen mellem den svageste klasse og skolens gennemsnitlige karakteropnåelse ved de afsluttende prøver udgør en hel karakter (tre karakterpoint), opnås scoren 0. Læseudfordringerne opstår især i indskolingen, hvor nogle elever har svært ved at knække koden, og på mellemtrinnet, hvor kravene til begrebsudvikling og læsning i fagene vokser. Skolerne måles derfor på, om deres indsats i forhold til erkendte problemer i 2. og 6. klasse har haft den effekt, at andelen af elever med sådanne problemer falder fra den gang eleverne gik i 2. klasse i 2009 til samme elever gik i 4. klasse i 2011 og tilsvarende med elevgruppen fra 6. klasse i 2009 til de gik i 8. klasse i Sammenligningstallene viser tilsvarende ændringen fra 2008 til. Det er altså effekten af indsatsen fra 2. til 4. klasse henholdsvis fra 6. til 8. klasse, der måles. 100 % målopnåelse opnås, hvis det er lykkedes skolen at fjerne alle problemer hos de daværende 2. og 4. klasser over de følgende to år. En score på 50 viser, at der ingen fremgang er, mens en score under 50 viser, at der i de pågældende klasser er et stigende antal med læsevanskeligheder trods indsatsen efter 2. og efter 6. klasse. Der henvises til Teknisk bilag for den præcise beregningsmetode. Timetalskravet giver 100 % målopfyldelse, hvis undervisningsministeriets minimumskrav er opfyldt. 0 % målopfyldelse defineres ved, at en klasse på skolen i hvert af de tre år mangler en lektion om ugen i at minimumskravet er opfyldt. Opgørelsen vedrører skoleårene 2006/ /09 under et. Det skal bemærkes, at ikke kun mangler, der har resulteret i påbud om timetalskompensation til eleverne, medtages. I scoringen indgår også de mankoer, der ligger under kommunens besluttede bagatelgrænse og mangler vedrørende elever, der nu har forladt folkeskolen (hvorved kompensation ikke er mulig). Nedenfor kan man se, hvad målingerne viste. Skolen ved Sundet

11 Udtryk Registrering Kilde 2011 Mindre forskel på klasser Eleverne får dansk som andetsprog efter behov Styr på læsning Styr på matematik Tilbud til fagligt stærke elever Klasser på samme trin må ikke udvise for store forskelle i faglige resultater. Største afvigelse fra gennemsnit over de sidste to år er for skolen 1,1 karakterpoint Andel tosprogede elever uden læseproblemer efter 2., 4., 6. og 8. klasse Andel med problemer i 2. klasse: -1 % (-1) Andel med problemer i 4. klasse: -1 % (-1) Andel med problemer i 6. klasse: -1 % (-1) Andel med problemer i 8. klasse -1 % (-1) KommuneData + Danmarks Statistik/DPU Skolelederskema 2011 og tidligere Andel af elever med problemer, der konkret følges op på Andel med dansk som andetsprogs-behov i børnehaveklasse og i forbindelse med de andre to, obligatoriske sprogscreeninger, der konkret følges op på Resultattal for forbedringerne fra eleverne gik i 2. klasse 2008/09 til de gik i 4. klasse /11, og fra eleverne gik i 6. til de gik i 8. klasse. Sammenligningetallet dækker tilsvarende perioden 2007/08 til 2009/10 Elever med læseproblemer: Andel med problemer i 2. klasse: 8 % (8) Andel med problemer i 4. klasse: 10 % (13) Andel med problemer i 6. klasse: 16 % (13) Andel med problemer i 8. klasse: 3 % (2) ,5 62,0 Andel af elever med problemer, der konkret følges op på Andel elever uden matematikproblemer efter 3., 6. og 8. klasse Andel med problemer i 3. klasse: 8 % Andel med problemer i 6. klasse: 4 % Andel med problemer i 8. klasse: 4 % 96,0 95 Andel af elever med problemer, der konkret følges op på Tilbud til særlig gode læsere i og uden for klassen Tilbud til særlig gode matematikere i og uden for klassen Skolen har over en treårig periode overholdt minimumskravene til timetal i dansk og matematik i indskolingen Skolen er over en periode på tre år under ministeriets minimumskrav for en af de tre faggrupper, svarende til at et klassetrin mangler i alt 40 timer (heraf historie timer) Eleverne får mindst minimumstimetal Undervisningsministeriets hjemmeside Hvis der forekommer en timetalsmanko på skolen, er der indgået en bindende aftale med skolen om, at eleverne får mankoen kompenseret i skoleåret 2011/12, med mindre klassen allerede har forladt skolen. Skolen ved Sundet

12 Skolen ved Sundets resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenstående delresultater fra 2011 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5): Resultatskema Delmål 1 Resultat Målsat i resultatsamtale Resultat 2011 Ændring 2011 Mål for 2013 i udviklingskontrakten Skolens resultat 90,0 Indsats aftalt 91,0 Fremgang 91,6 Gennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % bedst scorende i forhold til delmålet 91,9 Skolen er blandt de 25 % bedst placerede Beregningsmetoden for Resultat for dette delmål er ændret både for og for Det kan betyde, at der skal aftales et nyt Mål for 2013 i udviklingskontrakten. Skolen ved Sundet

13 Delmål 2: Alle elever gennemgår i grundskoleforløbet en progressiv social og personlig udvikling At der kan konstateres en effekt af personlige og sociale kompetencer At der er et lavt omfang af fravær især bekymrende fravær og at skolen tager vare på de elever, der har et sådant fravær Den enkelte elevs svar siger ikke noget sikkert om den pågældende elevs personlige eller sociale kompetencer. Men de samlede svar fra alle skolens elever siger noget om, hvordan sådanne kompetencer kommer til udtryk på skolen. Se eventuelt Teknisk bilag for nærmere detaljer. Bekymrende fravær indberettes på baggrund af omfang og hyppighed af den enkelte elevs fravær. Se nærmere i Teknisk bilag. Hvis de umiddelbare tiltag ikke ændrer situationen, skal der udarbejdes en skriftlig handleplan. Hvis denne handleplan ikke fører til ophør af et bekymrende fravær, skal skolen foretage en indberetning til de sociale myndigheder. Skolerne har imidlertid stadig meget forskellig praksis for udarbejdelse af handleplaner (der udarbejdes i visse tilfælde også handleplaner uden der foreligger bekymrende fravær), så derfor har det ikke været mulig at bruge omfanget af handleplaner som en indikator for kvalitet. Nedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne viste. Udtryk Registrering Kilde 2011 Eleverne praktiserer personlige og sociale kompetencer Elevernes svar på 22 spørgsmål, hvor der er forskningsmæssigt belæg for at svaret har en sammenhæng med tilstedeværelse af personlige og/eller sociale kompetencer. Eleverne viser følgende grader af målopfyldelse: personlig og social tilpasning 69,3 % personlig og social tryghed 90,6 % sociale kontakter 83,0 % personlig indflydelse 48,0 % koncentrationsevne, oplevet mening 68,1 % konfliktløsning 77,2 % sociale, fysiske aktiviteter 71,2 % fysisk og psykisk tilfredshed 75,6 % Andel elever uden bekymrende fravær Andel skoledage uden fravær for gennemsnitselev Gennemsnitlige antal fraværsdage pr. elev: 12,6 Københavnerbarometer Skoleindberetning 69,1 72,8 99,2 99,9 93,5 93,7 Skolen ved Sundet

14 Skolen ved Sundets resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenstående delresultater fra 2011 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5): Resultatskema Delmål 2 Resultat Målsat i resultatsamtale Resultat 2011 Ændring 2011 Skolens resultat 87,6 88,9 Fremgang Gennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % bedst scorende i forhold til delmålet Mål for 2013 i udviklingskontrakten 89,2 Skolen er blandt de 25 % bedst placerede Skolen ved Sundet

15 Delmål 3: Alle elever gennemgår i grundskoleforløbet en progressiv sundhedsmæssig udvikling At elevernes BMI (forholdet mellem vægt og højde) ved afslutningen af skoleforløbet ligger inden for normalområdet At der er en lav forekomst af bekymrende sygefravær At eleverne generelt bevæger sig meget, har en høj grad af trivsel og selv vurderer, at de har et godt helbred Det har vist sig, at sundhedsplejerskerne har forskellig praksis mht. hvilke elever, der måles og vejes. Som følge af, at relativt få af eleverne faktisk måles og vejes, er det igen i år ikke muligt at anvende BMI som indikator for elevernes sundhed. Nedenfor kan man se, hvordan vi i øvrigt måler på disse forhold, og hvad målingerne viste. Udtryk Registrering Kilde 2011 Eleverne gennemgår en god sundhedsmæssig udvikling Omfanget af sygefravær (andel af skoledagene, hvor en gennemsnitselev ikke er fraværende pga. sygdom). Gennemsnitlige antal sygedage pr. elev: 8,8 Elevernes generelt oplevede trivsel Skoleindberetninger Københavnerbarometer 94,9 95,6 64,5 68,1 Elevernes selvvurderede helbred 73,2 75,7 Skolens resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenstående delresultater fra 2011 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5): Resultatskema Delmål 3 Resultat Målsat i resultatsamtale Resultat 2011 Ændring 2011 Skolens resultat 85,1 86,7 Fremgang Mål for 2013 i udviklingskontrakten Gennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % bedst scorende i forhold til delmålet 88,0 Skolen er ikke blandt de 50 % bedst placerede Skolen ved Sundet

16 Faglige resultater Alle elever har efter skoleforløbet udnyttet deres udviklingsmæssige og faglige potentialer og opnår gode faglige resultater Delmål 1: Alle elever lever efter afsluttet grundskole op til de faglige krav i Fælles mål At eleverne gennemsnitligt har et højt karaktergennemsnit ved de afsluttende prøver, både på de rene karakterer og når de enkelte elevers karakterer korrigeres for elevens socio-økonomiske baggrund At tosprogede elever ikke får ringere resultater end etsprogede med samme socio-økonomisk baggrund Måltallet 100 for resultatet målt på afgangseleverne karakterer ved Folkeskolens afsluttende prøver (korrigerede henholdsvis ukorrigerede) svarer til, at alle elever har opnået karakteren 12 i alle fag. Måltallet 0 svarer til, alle elever har opnået karakteren 0 i alle fag. Måltal 50 svarer således til et gennemsnit på 6 (tæt på kommunegennemsnittet). Gennemsnittet i disciplinen læsning gengives til orientering. Der er et særligt fokus på elevernes socio-økonomiske baggrund, hænger det sammen med, at blandt andet PISA-undersøgelserne viser, at danske (og københavnske) skoler ikke er gode til at minimere effekten af social arv. Imidlertid er gruppen med lav socioøkonomisk baggrund vidt forskellig fra skole til skole samtidig med, at skolerne er vidt forskellige mht. elevgruppens homogenitet. Der er således skoler, hvor de 20 % med lavest socioøkonomisk baggrund lå langt over de 20 % med højest socioøkonomi på andre skoler. Vi har i år på den baggrund vurderet, at det ikke var rimeligt at lade en beregning af, hvordan gruppen med lav socioøkonomi klarer sig, indgå i en vurdering af skolens resultater. Nedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold og hvad målingerne viste. De anførte karakterer baserer sig på elevers præstationer ved de afsluttende prøver i Skolen ved Sundet

17 Udtryk Registrering Kilde 2011 At alle elever efter afsluttet grundskole lever op til de faglige krav i Fælles mål Gennemsnitskarakteren ved FSA (bundne prøvefag) med social korrektion: 6,0 Sammenligningstal : 6,4 Gennemsnitskarakteren i læsning med social korrektion: 5,6 KommuneData + Danmarks Statistik/DPU 53,2 50,3 Sammenligningstal : 6,2 Gennemsnitskarakteren ved FSA (bundne prøvefag) uden social korrektion: 6,5 Kommunedata Sammenligningstal : 6,8 Gennemsnitskarakteren i læsning uden social korrektion: 6,1 56,3 53,7 Sammenligningstal : 6,5 At tosprogede elever opnår lige så gode faglige resultater som etsprogede Gennemsnitskarakterer ved FSA (bundne prøvefag) med social korrektion tosprogede i procent af etsprogede. Omfatter sidste to års karakterer (-2011). Faktisk klarer tosprogede sig bedre end etsprogede på skolen (efter social korrektion). KDM + DS/DPU 99,0 100,0 Sammenligningstal omfatter Skolens resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenstående delresultater fra 2011 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5): Resultatskema Delmål 1 Resultat Målsat i resultatsamtale Resultat 2011 Ændring 2011 Skolens resultat 68,7 67,1 Tilbagegang Mål for 2013 i udviklingskontrakten Gennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % bedst scorende i forhold til delmålet 70,6 Skolen er blandt de 50 % bedst placerede Skolen ved Sundet

18 Delmål 2: Alle elever har efter afsluttet grundskole faglige, sociale, sproglige og personlige kompetencer, der ruster dem til at klare en ungdomsuddannelse At den helt overvejende del af eleverne stadig er i et uddannelsesforløb efter et år. At tosprogede elever i lige så høj grad som de etsprogede stadig er i en ungdomsuddannelse efter et år Ifølge 2a i Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. har årige unge [ ] pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse. Den unges uddannelsesplan, jf. 2 c, skal indeholde en beskrivelse af, hvordan den unge opfylder pligten efter 1. pkt.. Som følge heraf er kategorierne for de unges beskæftigelse ændret, således at succeskriteriet nu er, at de unge overholder 2a, dvs. i henhold til deres uddannelsesplan enten er i ungdomsuddannelse eller i en forberedende og udviklende aktivitet. Sidste år talte kategorien Arbejde ikke med som målopfyldelse; det gør den nu, idet det forudsættes, at denne beskæftigelse er i overensstemmelse med den unges uddannelsesplan. Skolernes succesrate er med denne ændring ændret fra ca. 85 % til ca. 96 %. For at kunne sammenligne med er succesraten genberegnet for dette år. Det vil dog fortsat være skolens mål (jf. ovenstående delmål 2), at skolens afgangselever er placeret i en af de tre første grupper (10. klasse, gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelser). Nedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne viste. Udtryk Registrering Kilde 2011 Alle elever får en tilfredsstillende start på en ungdomsuddannelse Andel elever fra 9. klasse, der følger deres uddannelsesplan efter 11 måneder Fordelt på aftagerinstitutioner: 10. klasse 45,7 % Gymnasiale uddannelser 38,6 % Erhvervsuddannelser 5,7 % Forberedende og udviklende aktivitet 10,0 % Ungdommens Uddannelsesvejledning + KIS 97,9 100,0 Opsøgende og opfølgende vejledning 0 % Andel tosprogede elever fra 9. klasse, der følger deres udviklingsplan efter 11 måneder 100,0 100,0 Skolen ved Sundet

19 Skolens resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenstående delresultater fra 2011 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5): Resultatskema Delmål 2 Resultat Målsat i resultatsamtale Resultat 2011 Ændring 2011 Skolens resultat 98,8 100,0 Fremgang Mål for 2013 i udviklingskontrakten Gennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % bedst scorende i forhold til delmålet 100,0 Skolen er blandt de 25 % bedst placerede Skolen ved Sundet

20 Integration Delmål: Etnicitet er ikke en selvstændig faktor for et barns præstationsniveau eller for dets muligheder for et godt skoleliv At tosprogede elever i lige så høj grad som de etsprogede er i en ungdomsuddannelse efter et år At gennemsnitskarakteren ved FSA (bundne prøvefag) efter social korrektion ikke er lavere for de tosprogede end for de etsprogede elever At andelen af tosprogede elever med læseproblemer er så lavt som muligt, og at skolen tager vare på de elever, der har sådanne problemer At skolen følger op med dansk som andetsprogs-undervisning i de tilfælde, hvor de obligatoriske sprogscreeninger viser, at det er nødvendigt Nedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold og hvad målingerne viste. Mål Registrering Kilde 2011 Det er målet, at alle elever efter afsluttet skoleforløb har udnyttet deres udviklingsmæssige potentialer Det er målet, at alle elever i skoleforløbet gennemgår den optimale udvikling Andel tosprogede elever fra 9. klasse, der følger deres udviklingsplan efter 11 måneder Gennemsnitskarakterer ved FSA (bundne prøvefag) med social korrektion tosprogede i procent af etsprogede. Omfatter sidste to års karakterer (- 2011). Faktisk klarer tosprogede sig bedre end etsprogede på skolen (efter social korrektion). Sammenligningstal omfatter Andel tosprogede elever uden læseproblemer efter 2. 4., 6. og 8. klasse Uddannelsesvejledningen + KIS /11 KDM + DS/DPU Skolelederskema 100,0 100, , Andel af de tosprogede elever med læseproblemer, der følges op på Andel med DSA-behov i børnehaveklasse og i forbindelse med de andre to, obligatoriske sprogscreeninger, der følges op på Skolens resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenstående delresultater fra 2011 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5): Resultatskema Integrationsmål Resultat Målsat i resultatsamtale Resultat 2011 Ændring 2011 Skolens resultat 97,0 100,2 Fremgang Gennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % bedst scorende i forhold til delmålet Mål for 2013 i udviklingskontrakten 98,4 Skolen er blandt de 25 % bedst placerede Skolen ved Sundet

Kvalitetsrapport 2011. for Holbergskolen

Kvalitetsrapport 2011. for Holbergskolen Kvalitetsrapport 2011 for Holbergskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2011 Indhold Indledning...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og benchmark...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010. for Holbergskolen

Kvalitetsrapport 2010. for Holbergskolen Kvalitetsrapport 2010 for KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2010 Indhold Indledning...2 Kvalitetsrapport for...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Bilag 5.1 Kvalitetsrapport 2014 for Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...

Læs mere

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen Kvalitetsrapport for Strandparkskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2008 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 KVALITETSRAPPORT FOR STRANDPARKSKOLEN... 2 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE

Læs mere

Kvalitetsrapport. for Holbergskolen

Kvalitetsrapport. for Holbergskolen Kvalitetsrapport for Holbergskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2007 1 Indhold INDHOLD... 2 INDLEDNING... 3 KVALITETSRAPPORT FOR HOLBERGSKOLEN... 3 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE

Læs mere

Version 180908 Holbergskolen. Kvalitetsrapport for Holbergskolen

Version 180908 Holbergskolen. Kvalitetsrapport for Holbergskolen Kvalitetsrapport for KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2008 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 KVALITETSRAPPORT FOR HOLBERGSKOLEN... 2 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE SKOLESYSTEM?...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Version 17-09-09 Holbergskolen. Kvalitetsrapport for Holbergskolen

Version 17-09-09 Holbergskolen. Kvalitetsrapport for Holbergskolen Kvalitetsrapport for KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2009 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 KVALITETSRAPPORT FOR HOLBERGSKOLEN... 2 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE SKOLESYSTEM?...

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Skolen ved Sundet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14

Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14 Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14 Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2013-14 Kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/14 er den første " Kvalitetsrapport 2.0" - dvs.

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport. for Københavns Kommunes folkeskoler

Kvalitetsrapport. for Københavns Kommunes folkeskoler Kvalitetsrapport for Københavns Kommunes folkeskoler KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2007 Indledning Indhold INDLEDNING... 3 KVALITETSRAPPORT FOR KØBENHAVNS KOMMUNE... 3 HVAD ER KVALITET

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014 for skolevæsenet i Frederikssund Kommune

Kvalitetsrapport 2013-2014 for skolevæsenet i Frederikssund Kommune Kvalitetsrapport 2013-2014 for skolevæsenet i Frederikssund Kommune 1/64 Kvalitetsrapporten er udarbejdet af Skoleafdelingen ved Frederikssund Kommune. Revisionen er afsluttet [ ]. Foto: Kenneth Jensen

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014 for skoleområdet i Fredensborg Kommune

Kvalitetsrapport 2014 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Kvalitetsrapport 2014 for skoleområdet i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED Kvalitetsrapport 2014 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b. Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du

Læs mere

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16 Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2015/16 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206)

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART OG ALDERSBLANDEDE GRUPPER START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) 1 Indledning Udvidet skoledag med rullende skolestart har været på Christinelystskolens dagsorden gennem længere

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Virksomhedsplan 2011-2012

Virksomhedsplan 2011-2012 Under udarbejdelse Rev.: 17.12.10 Ellebækskolen Virksomhedsplan 2011-2012 INDHOLD Indholdsfortegnelsen er tom, fordi ingen af de valgte afsnitsformater i Info om dokument bruges i dokumentet. Virksomhedsplanen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Højagerskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2012/2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Forord... 5 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium

Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium Det er en helt central ambition på Svendborg HandelsGymnasium og Svendborg Erhvervsskole i øvrigt - at hver enkelt elev skal lære så meget som overhovedet

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 Holmebækskolen Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver 4 Organisation 4 Personale (budget 2013) 4 Sygefravær 4 Økonomi 5 elever i tal 5 Specialskoleafdelingen

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere