Kvalitetsrapport for Skolen ved Sundet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2011. for Skolen ved Sundet"

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2011 for Skolen ved Sundet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2011

2 Indhold Indledning...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og benchmark...3 Datakilder og beregning af resultater...4 Skolerapporten indgår i en proces...5 Tryghed og trivsel...6 Styr på udviklingen...9 Faglige resultater Integration Inklusion Skolen er en attraktiv arbejdsplads Høj brugertilfredshed God ressourcestyring Beskrivelse af skolens specialklasserække Nøgletal Skolens samlede faglige vurdering Skolen ved Sundet

3 Indledning Dette er kvalitetsrapporten for Skolen ved Sundet. Københavns Kommune offentliggør også en samlet kvalitetsrapport for hele kommunen. Tallene fra skolernes rapporter indgår i den samlede kommunerapport. Skolerapporten for Skolen ved Sundet har tre dele. Hoveddelen er en opgørelse over skolens resultater i forhold til Københavns Kommunes målsætninger for folkeskolen. Målene for folkeskolen kan læses i Styrelsesvedtægten for Folkeskolen i København 1. Den anden del udgør skolens nøgletal. Her er tal, som kommunen er forpligtet til at levere i forhold til bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten, og som ikke fremgår af første del. Tredje del af skolerapporten indeholder skolens egne faglige kommentarer, dels som en sammenfattende vurdering af det faglige niveau, dels som kommentarer/uddybninger inden for de enkelte målområder. Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem? I København struktureres de enkelte skolerapporter ud fra de mål, som Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune har besluttet for folkeskolen. Den præsentation og dokumentation, som den københavnske kvalitetsrapport fremlægger, har fokus på skolernes resultater. Hvert resultatmål beskrives på en ny side i rapporten. Målene vedrører fire felter: 1. Faglig kvalitet (skolens kerneydelser) 2. Brugernes oplevelse af kvalitet (elever og forældre) 3. Skolens ressourcestyring 4. Skolens kvalitet som arbejdsplads (personale) Her er de fire felter, som er strukturerende for rapporten: Indsatsområde Rapportens afsnit Bemærkninger Faglig kvalitet (skolens kerneydelser) Brugernes oplevelse af kvalitet (elever og forældre) Tryghed og trivsel (3 delmål) Faglige resultater (2 delmål) Styr på udviklingen (3 delmål) Høj brugertilfredshed (4 delmål) Derudover er der afsnit om integration og inklusion, der er særlige politiske indsatsområder. Undersøgelse af forældrenes tilfredshed er stadig i pilotfasen men forventes at indgå fra I 2011 vises derfor kun elevernes tilfredshed. Skolens ressourcestyring God ressourcestyring (3 delmål) Der medtages kun et delmål om økonomistyring, da der mangler brugbare data. Skolens kvalitet som arbejdsplads (personale) Skolen er en attraktiv arbejdsplads (4 delmål) Der medtages i år ikke data for fastholdelse af medarbejdere, da datagrundlaget er revision. 1 Link til Styrelsesvedtægten: Skolen ved Sundet

4 Mål, resultatmål og benchmark Målene for folkeskolen, som de fremgår af Styrelsesvedtægten, er fælles for alle skoler. For at kunne undersøge, hvor en skole befinder sig i forhold til et mål, er der for hvert mål udpeget et sæt af indikatorer. Et sådant sæt af indikatorer antages nogenlunde bredt at dække målet. Dette forstås måske lettest ved et eksempel fra rapporten: Tryghed og trivsel Alle elever har et godt skoleliv, præget af tryghed og trivsel, ligeværdighed og passende udfordringer Delmål 1: Alle elever er basalt trygge Hvis skolen lever op til dette mål, antages det at komme til udtryk ved At alle elever føler sig trygge At der ikke optræder mobning på skolen Formuleringen Alle elever skal forstås bogstaveligt. Det er ikke tilstrækkeligt, at eleverne gennemsnitligt føler sig trygge. Derfor vil det uanset gennemsnitstallet være problematisk, hvis der er elever, der i særlig grad oplever manglende tryghed. Nedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne viser. Tabel 1 Udtryk Registrering Kilde 2011 Oplevet tryghed Elevernes oplevede tryghed Københavnerbarometer Elevernes oplevede tryghed, fravær af dårligste resultat (98,1 % af eleverne føler sig hverken meget utrygge eller utrygge) 80,4 82,8 95,3 98,1 Fravær af mobning Fravær af oplevet mobning 92,8 92,8 Fravær af ydet mobning 94,0 96,0 Som det ses, beskrives registreringen kort, og der oplyses om kilden. I det tekniske bilag til kvalitetsrapporterne er der udførligt redegjort for hvilke data og beregningsmetoder, der er anvendt. Sammenligningstal er hvor det er muligt anført fra -udgaven af kvalitetsrapporten. Disse tal er ikke nødvendigvis gengivet i -rapporten men kan være genberegnet for at fungere som sammenligningstal. Det betyder også, at årstallene i skemaet refererer til kvalitetsrapportårgangene og 2011 (og ikke nødvendigvis til det år, hvor data stammer fra). Hver registrering tildeles en score på mellem 0 og 100. I de fleste tilfælde giver det sig selv, hvad der ville udløse scoren 0 og 100. I eksemplet ovenfor opnås 100, såfremt alle elever på skolen markerer maksimal tryghed henholdsvis fravær af mobning, mens 0 opnås, hvis alle elever på skolen angiver maksimal utryghed, henholdsvis at alle elever mobbes og mobber. Hvor 0/100 ikke har en indlysende betydning, beskriver vi i rapporten, hvordan skalaen er dannet. Skolen ved Sundet

5 Resultatskemaet Tabel 2 Resultat, delmål 1 Resultat Målsat i resultatsamtale Resultat 2011 Ændring 2011 Skolens resultat 90,5 92,6 Fremgang Mål for 2013 i udviklingskontrakten Gennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % bedst scorende i forhold til delmålet 92,6 Skolen er blandt de 25 % bedst placerede Resultat og Resultat 2011 Det vejede gennemsnit af de fire måltal (i tabel 1) for 2011 bliver nu skolens resultat i forhold til delmålet, at alle elever er basalt trygge. Gennemsnitstallet optræder i resultatskemaet (tabel 2) i rubrikken Resultat Sammenlignelige tal for anføres i kursiv under Resultat. Målsat i resultatsamtalen I forbindelse med resultatsamtalen efteråret kan der være aftalt en indsats i 2011 på det pågældende område. I givet fald vil dette fremgå af denne rubrik. Ændring 2011 Uanset om der er aftalt en indsats eller ej, kan der være tale om ændring i resultatet fra til Om der er fremgang eller ej, fremgår af rubrikken Ændring Afvigelser på op til 0,5 procentpoint registreres som uændret. Mål for 2013 i udviklingskontrakten Skolens udviklingskontrakt, der gælder for perioden 1. april 2011 til 1. april 2013, bygger for første gang entydigt på kvalitetsrapportens mål og resultater. Hvis denne kontrakt har udpeget de pågældende mål som kontraktmål, er der samtidig aftalt et måltal, som skal være opnået ved kontraktperiodens udløb. Et sådant måltal vil i så fald fremgå af rubrikken Mål for 2013 i udviklingskontrakten. De 25 % bedst scorende skoler Når nye mål skal fastsættes, tages der udgangspunkt i en såkaldt benchmark. Benchmark-tallet defineres som gennemsnitsresultatet for de 25 % højst scorende skoler inden for målområdet. Fordelen ved denne definition er, at den både er dynamisk og realistisk. Dynamisk, fordi sammenligningsværdien flytter sig med konjunkturerne. Hvis sværhedsgraden ved de afsluttende prøver pludselig stiger, og karaktererne generelt falder (som det skete i 2009), følger benchmarktallet med ned. Realistisk fordi benchmark-værdien har den legitimitet, som følger med at 14 skoler i København faktisk har nået resultatet som gennemsnit. I eksemplet ovenfor er benchmark-værdien 92,6. Af sidste rubrik fremgår det, hvordan skolen er placeret i forhold til kommunens øvrige almenskoler. Datakilder og beregning af resultater Data i rapporten stammer fra forskellige kilder: Spørgeskemaer til skolelederne og elever Databaser: UNI-C, KMD-ELEV, BUFLIS Opgørelser og registreringer i forvaltningen om elevfravær, skolevalg, uddannelse, specialområdet mm. Skolen ved Sundet

6 Da resultaterne fra elevspørgeskemaet (Københavnerbarometeret, der omfatter alle elever på klassetrin på kommunens almenskoler) anvendes flere steder i rapporten, er det vigtigt at kende besvarelsesprocenten. Den er for Skolen ved Sundet 86 (gennemsnittet for alle almenskoler er 80). I det tekniske bilag til kvalitetsrapporterne er der gjort nærmere rede for disse kilder og for beregning af resultater. De enkelte registreringer er oversat til en score på mellem 0 og 100, der udtrykker graden af målopfyldelse. Scoren 100 er i alle tilfælde den ideelle værdi. I de fleste tilfælde vil 100 dog være et urealistisk mål. Således ville måltallet 100 mht. karakterer ved de afsluttende prøver kun kunne nås, hvis alle elever i alle prøvefag opnåede karakteren 12. Men vi har alligevel fastholdt tallet for dermed at lette overskueligheden. Vejning af delresultater Vi har valgt at lade hvert delresultat tælle lige meget. Men da de forskellige indikatorer har meget forskellige variationsbredde fra skole til skole, kan man ikke bare tage et gennemsnit af indikatorerne. De indikatorer, der varierer meget lidt mellem skoler (fx resultaterne af alle elevers udsagn om tilfredshed), tillægges derfor en større vægt end indikatorer, der har en meget stor variationsbredde (fx en skoleleders svar på et ja/nej spørgsmål). Der er i det tekniske bilag redegjort for beregningsmetoden og for den vægt, der er tillagt de enkelte indikatorværdier. Læseren skal være opmærksom på, at dokumentationen er udtryk for en række kompromisser. Der er krav om bestemte data i bekendtgørelsen om Kvalitetsrapporten, ligesom kommunen for at undgå bureaukratisering i videst muligt omfang har benyttet sig af data, som forvaltningen i forvejen er i besiddelse af. Den dokumentation, som rapporten lægger frem, giver derfor ikke et fuldt dækkende udtryk for skolens resultater inden for de forskellige områder. Skolens egne faglige vurderinger kan med en bred og mere lokal vinkel belyse de forskellige områder. Kun rapporten for kommunen som helhed indeholder forvaltningens kommentarer, konklusioner og eventuelt anbefalinger. Det er skolerne selv, der kommenterer tallene i skolerapporterne, ligesom det er skolerne, der formulerer den sammenfattende faglige vurdering. Skolerapporten indgår i en proces Med baggrund i de konkrete skolerapporter for og de centrale mål har skoleleder og områdechef i løbet af efteråret samarbejdet for at udarbejde resultatmål for de enkelte skoler gældende frem til Disse mål er indskrevet i de enkelte skolers udviklingskontrakter og fremgår af denne kvalitetsrapport. Skolens kvalitetsrapport for 2011 vil blive drøftet i en resultatsamtale mellem skoleleder og dennes områdechef i september/oktober Denne samtale fungerer også som første opsamling på udviklingen i forhold til kontraktmålene for perioden Resultatsamtale Kvalitetsrapport Evaluering af kontrakt Status på kontrakt Resultatsamtale Kvalitetsrapport Status på kontrakt Resultatsamtale Kvalitetsrapport Udviklingskontrakt 1/ / Skolen ved Sundet

7 Tryghed og trivsel Alle elever har et godt skoleliv, præget af tryghed og trivsel, ligeværdighed og passende udfordringer Delmål 1: Alle elever er basalt trygge At alle elever føler sig trygge At der ikke optræder mobning på skolen Formuleringen Alle elever skal forstås bogstaveligt. Det er ikke tilstrækkeligt, at eleverne gennemsnitligt føler sig trygge. Derfor vil det uanset gennemsnitstallet være problematisk, hvis der er elever, der i særlig grad oplever manglende tryghed. Nedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne på Skolen ved Sundet viste. Udtryk Registrering Kilde 2011 Oplevet tryghed Elevernes oplevede tryghed Københavnerbarometer Elevernes oplevede tryghed, fravær af dårligste resultat (procent af eleverne, der hverken føler sig meget utrygge eller utrygge) 80,4 82,8 95,3 98,1 Fravær af mobning Fravær af oplevet mobning 92,8 92,8 Fravær af ydet mobning 94,0 96,0 Skolen ved Sundets resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenstående delresultater fra 2011 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5): Resultatskema Delmål 1 Resultat Målsat i resultatsamtale Resultat 2011 Ændring 2011 Skolens resultat 90,5 92,6 Fremgang Gennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % bedst scorende i forhold til delmålet Mål for 2013 i udviklingskontrakten 92,6 Skolen er blandt de 25 % bedst placerede Skolen ved Sundet

8 Delmål 2: Alle elever får tilpassede udfordringer, og potentialet i deres sproglige, kulturelle og sociale baggrunde udnyttes At eleverne oplever, at der er forventninger til dem, men at de er til at klare At skolen har en god praksis mht. undervisningsdifferentiering og brug af holddannelse, og at der også er tilbud til fagligt stærke elever At skolen udnytter sine vejlederressourcer, når undervisningen skal planlægges Formuleringen Alle elever skal forstås bogstaveligt. Det er ikke tilstrækkeligt, at eleverne gennemsnitligt får tilpassede forventninger. Derfor vil det uanset gennemsnitstallet være problematisk, hvis der er elever der i særlig grad oplever manglende tilpasning. I forhold til holddannelse er der både lagt vægt på omfanget af holddannelse og variationen i grundlaget for holddannelse. Se eventuelt det tekniske bilag. Nedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne viste. Udtryk Registrering Kilde 2011 Oplevet passende sværhedsgrad Praktiseret undervisningsdifferentiering og planlægning heraf Vejledere Elevernes oplevelse af tilpas sværhedsgrad i undervisningen Københavnerbarometer 69,0 71,3 Elevernes oplevelse af tilpas sværhedsgrad, fravær af dårligste resultater 92,5 94,3 Skolens varierede brug af holddannelse Skolelederskema Særlige tilbud til fagligt stærke elever i dansk og matematik Skolens brug af undervisningsdifferentiering i øvrigt Skolens brug af sit centerteam ved planlægning af undervisning Læse- og AKT-vejleder-dækning (krav: mindst en af hver) Skolen har en strategi for brug af sine forskellige vejledere Skolen ved Sundets resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenstående delresultater fra 2011 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5): Resultatskema Delmål 2 Resultat Målsat i resultatsamtale Resultat 2011 Ændring 2011 Skolens resultat 75,9 78,7 Fremgang Mål for 2013 i udviklingskontrakten Gennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % bedst scorende i forhold til delmålet 79,6 Skolen er blandt de 25 % bedst placerede Skolen ved Sundet

9 Delmål 3: Alle elever har medbestemmelse i forhold til deres hverdag i skolen og indgår ligeværdigt i fællesskabet At eleverne oplever at have medbestemmelse At eleverne inddrages i evaluering af undervisningen At elevernes kompetencer som elevmæglere udnyttes At ingen elever oplever at blive marginaliseret, ingen mangler kontakt til kammerater og voksne og at alle oplever indflydelse på og mening med det, der foregår i skolen. Formuleringen Alle elever skal forstås bogstaveligt. Det er ikke tilstrækkeligt, at eleverne gennemsnitligt oplever at have medbestemmelse. Derfor vil det uanset gennemsnitstallet være problematisk, hvis der er elever der i særlig grad oplever manglende medbestemmelse Vedrørende Oplevet inklusion, se eventuelt Teknisk bilag. Der er tale om et gennemsnit af svaret på 12 spørgsmål. Nedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne viste. Udtryk Registrering Kilde 2011 Oplevet medbestemmelse Elevinddragelse Brug af elevmæglere Oplevet inklusion Elevernes oplevelse af medbestemmelse, skolegennemsnit klasse Københavnerbarometer 42,9 47,0 Elevernes oplevelse af medbestemmelse, fravær af dårligste resultat 66,1 69,1 Elevinddragelse (mundtlig og skriftlig) i evaluering af undervisningen Skolelederskema Skolens brug af elevmæglere (hvis sådanne er uddannet) Oplevet inklusion: fravær af marginalisering, manglende kontakt, manglende indflydelse, manglende oplevet mening Københavnerbarometer 72,2 75,3 Skolen ved Sundets resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenstående delresultater fra 2011 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5): Resultatskema Delmål 3 Resultat Målsat i resultatsamtale Resultat 2011 Ændring 2011 Mål for 2013 i udviklingskontrakten Skolens resultat 61,8 Indsats aftalt 64,9 Fremgang 62,0 Gennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % bedst scorende i forhold til delmålet 67,2 Skolen er blandt de 50 % bedst placerede Skolen ved Sundet

10 Styr på udviklingen Alle elever gennemgår i skoleforløbet den optimale udvikling: fagligt, sprogligt, sundhedsmæssigt, socialt og personligt Delmål 1: Alle elever viser undervejs i skoleforløbet en progressiv faglig udvikling, og skolen tager vare på elever og klasser, som har problemer hermed At ingen enkeltklasser får lov til at falde bagud af dansen, fagligt eller socialt At kun få tosprogede elever har sprogvanskeligheder og læseproblemer undervejs, og at de, der får problemer, tager skolen vare på At de elever, der har læseproblemer undervejs, tager skolen vare på At kun få elever har matematikproblemer undervejs, og de der får problemer, tager skolen vare på At skolen har tilbud til særlig gode læsere eller dygtige matematikere At skolen over en treårig periode overholder minimumskravene til planlagte timer Forskelle mellem klassers karakterer måles over en treårig periode; se eventuelt Teknisk bilag. Hvis forskellen mellem den svageste klasses karaktergennemsnit og skolens gennemsnitlige karakteropnåelse ved de afsluttende prøver er under 1,20 karakterpoint (standardafvigelsen spredningen for alle kommunens niendeklasser disse tre år), opnås scoren 100. Hvis forskellen mellem den svageste klasse og skolens gennemsnitlige karakteropnåelse ved de afsluttende prøver udgør en hel karakter (tre karakterpoint), opnås scoren 0. Læseudfordringerne opstår især i indskolingen, hvor nogle elever har svært ved at knække koden, og på mellemtrinnet, hvor kravene til begrebsudvikling og læsning i fagene vokser. Skolerne måles derfor på, om deres indsats i forhold til erkendte problemer i 2. og 6. klasse har haft den effekt, at andelen af elever med sådanne problemer falder fra den gang eleverne gik i 2. klasse i 2009 til samme elever gik i 4. klasse i 2011 og tilsvarende med elevgruppen fra 6. klasse i 2009 til de gik i 8. klasse i Sammenligningstallene viser tilsvarende ændringen fra 2008 til. Det er altså effekten af indsatsen fra 2. til 4. klasse henholdsvis fra 6. til 8. klasse, der måles. 100 % målopnåelse opnås, hvis det er lykkedes skolen at fjerne alle problemer hos de daværende 2. og 4. klasser over de følgende to år. En score på 50 viser, at der ingen fremgang er, mens en score under 50 viser, at der i de pågældende klasser er et stigende antal med læsevanskeligheder trods indsatsen efter 2. og efter 6. klasse. Der henvises til Teknisk bilag for den præcise beregningsmetode. Timetalskravet giver 100 % målopfyldelse, hvis undervisningsministeriets minimumskrav er opfyldt. 0 % målopfyldelse defineres ved, at en klasse på skolen i hvert af de tre år mangler en lektion om ugen i at minimumskravet er opfyldt. Opgørelsen vedrører skoleårene 2006/ /09 under et. Det skal bemærkes, at ikke kun mangler, der har resulteret i påbud om timetalskompensation til eleverne, medtages. I scoringen indgår også de mankoer, der ligger under kommunens besluttede bagatelgrænse og mangler vedrørende elever, der nu har forladt folkeskolen (hvorved kompensation ikke er mulig). Nedenfor kan man se, hvad målingerne viste. Skolen ved Sundet

11 Udtryk Registrering Kilde 2011 Mindre forskel på klasser Eleverne får dansk som andetsprog efter behov Styr på læsning Styr på matematik Tilbud til fagligt stærke elever Klasser på samme trin må ikke udvise for store forskelle i faglige resultater. Største afvigelse fra gennemsnit over de sidste to år er for skolen 1,1 karakterpoint Andel tosprogede elever uden læseproblemer efter 2., 4., 6. og 8. klasse Andel med problemer i 2. klasse: -1 % (-1) Andel med problemer i 4. klasse: -1 % (-1) Andel med problemer i 6. klasse: -1 % (-1) Andel med problemer i 8. klasse -1 % (-1) KommuneData + Danmarks Statistik/DPU Skolelederskema 2011 og tidligere Andel af elever med problemer, der konkret følges op på Andel med dansk som andetsprogs-behov i børnehaveklasse og i forbindelse med de andre to, obligatoriske sprogscreeninger, der konkret følges op på Resultattal for forbedringerne fra eleverne gik i 2. klasse 2008/09 til de gik i 4. klasse /11, og fra eleverne gik i 6. til de gik i 8. klasse. Sammenligningetallet dækker tilsvarende perioden 2007/08 til 2009/10 Elever med læseproblemer: Andel med problemer i 2. klasse: 8 % (8) Andel med problemer i 4. klasse: 10 % (13) Andel med problemer i 6. klasse: 16 % (13) Andel med problemer i 8. klasse: 3 % (2) ,5 62,0 Andel af elever med problemer, der konkret følges op på Andel elever uden matematikproblemer efter 3., 6. og 8. klasse Andel med problemer i 3. klasse: 8 % Andel med problemer i 6. klasse: 4 % Andel med problemer i 8. klasse: 4 % 96,0 95 Andel af elever med problemer, der konkret følges op på Tilbud til særlig gode læsere i og uden for klassen Tilbud til særlig gode matematikere i og uden for klassen Skolen har over en treårig periode overholdt minimumskravene til timetal i dansk og matematik i indskolingen Skolen er over en periode på tre år under ministeriets minimumskrav for en af de tre faggrupper, svarende til at et klassetrin mangler i alt 40 timer (heraf historie timer) Eleverne får mindst minimumstimetal Undervisningsministeriets hjemmeside Hvis der forekommer en timetalsmanko på skolen, er der indgået en bindende aftale med skolen om, at eleverne får mankoen kompenseret i skoleåret 2011/12, med mindre klassen allerede har forladt skolen. Skolen ved Sundet

12 Skolen ved Sundets resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenstående delresultater fra 2011 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5): Resultatskema Delmål 1 Resultat Målsat i resultatsamtale Resultat 2011 Ændring 2011 Mål for 2013 i udviklingskontrakten Skolens resultat 90,0 Indsats aftalt 91,0 Fremgang 91,6 Gennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % bedst scorende i forhold til delmålet 91,9 Skolen er blandt de 25 % bedst placerede Beregningsmetoden for Resultat for dette delmål er ændret både for og for Det kan betyde, at der skal aftales et nyt Mål for 2013 i udviklingskontrakten. Skolen ved Sundet

13 Delmål 2: Alle elever gennemgår i grundskoleforløbet en progressiv social og personlig udvikling At der kan konstateres en effekt af personlige og sociale kompetencer At der er et lavt omfang af fravær især bekymrende fravær og at skolen tager vare på de elever, der har et sådant fravær Den enkelte elevs svar siger ikke noget sikkert om den pågældende elevs personlige eller sociale kompetencer. Men de samlede svar fra alle skolens elever siger noget om, hvordan sådanne kompetencer kommer til udtryk på skolen. Se eventuelt Teknisk bilag for nærmere detaljer. Bekymrende fravær indberettes på baggrund af omfang og hyppighed af den enkelte elevs fravær. Se nærmere i Teknisk bilag. Hvis de umiddelbare tiltag ikke ændrer situationen, skal der udarbejdes en skriftlig handleplan. Hvis denne handleplan ikke fører til ophør af et bekymrende fravær, skal skolen foretage en indberetning til de sociale myndigheder. Skolerne har imidlertid stadig meget forskellig praksis for udarbejdelse af handleplaner (der udarbejdes i visse tilfælde også handleplaner uden der foreligger bekymrende fravær), så derfor har det ikke været mulig at bruge omfanget af handleplaner som en indikator for kvalitet. Nedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne viste. Udtryk Registrering Kilde 2011 Eleverne praktiserer personlige og sociale kompetencer Elevernes svar på 22 spørgsmål, hvor der er forskningsmæssigt belæg for at svaret har en sammenhæng med tilstedeværelse af personlige og/eller sociale kompetencer. Eleverne viser følgende grader af målopfyldelse: personlig og social tilpasning 69,3 % personlig og social tryghed 90,6 % sociale kontakter 83,0 % personlig indflydelse 48,0 % koncentrationsevne, oplevet mening 68,1 % konfliktløsning 77,2 % sociale, fysiske aktiviteter 71,2 % fysisk og psykisk tilfredshed 75,6 % Andel elever uden bekymrende fravær Andel skoledage uden fravær for gennemsnitselev Gennemsnitlige antal fraværsdage pr. elev: 12,6 Københavnerbarometer Skoleindberetning 69,1 72,8 99,2 99,9 93,5 93,7 Skolen ved Sundet

14 Skolen ved Sundets resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenstående delresultater fra 2011 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5): Resultatskema Delmål 2 Resultat Målsat i resultatsamtale Resultat 2011 Ændring 2011 Skolens resultat 87,6 88,9 Fremgang Gennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % bedst scorende i forhold til delmålet Mål for 2013 i udviklingskontrakten 89,2 Skolen er blandt de 25 % bedst placerede Skolen ved Sundet

15 Delmål 3: Alle elever gennemgår i grundskoleforløbet en progressiv sundhedsmæssig udvikling At elevernes BMI (forholdet mellem vægt og højde) ved afslutningen af skoleforløbet ligger inden for normalområdet At der er en lav forekomst af bekymrende sygefravær At eleverne generelt bevæger sig meget, har en høj grad af trivsel og selv vurderer, at de har et godt helbred Det har vist sig, at sundhedsplejerskerne har forskellig praksis mht. hvilke elever, der måles og vejes. Som følge af, at relativt få af eleverne faktisk måles og vejes, er det igen i år ikke muligt at anvende BMI som indikator for elevernes sundhed. Nedenfor kan man se, hvordan vi i øvrigt måler på disse forhold, og hvad målingerne viste. Udtryk Registrering Kilde 2011 Eleverne gennemgår en god sundhedsmæssig udvikling Omfanget af sygefravær (andel af skoledagene, hvor en gennemsnitselev ikke er fraværende pga. sygdom). Gennemsnitlige antal sygedage pr. elev: 8,8 Elevernes generelt oplevede trivsel Skoleindberetninger Københavnerbarometer 94,9 95,6 64,5 68,1 Elevernes selvvurderede helbred 73,2 75,7 Skolens resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenstående delresultater fra 2011 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5): Resultatskema Delmål 3 Resultat Målsat i resultatsamtale Resultat 2011 Ændring 2011 Skolens resultat 85,1 86,7 Fremgang Mål for 2013 i udviklingskontrakten Gennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % bedst scorende i forhold til delmålet 88,0 Skolen er ikke blandt de 50 % bedst placerede Skolen ved Sundet

16 Faglige resultater Alle elever har efter skoleforløbet udnyttet deres udviklingsmæssige og faglige potentialer og opnår gode faglige resultater Delmål 1: Alle elever lever efter afsluttet grundskole op til de faglige krav i Fælles mål At eleverne gennemsnitligt har et højt karaktergennemsnit ved de afsluttende prøver, både på de rene karakterer og når de enkelte elevers karakterer korrigeres for elevens socio-økonomiske baggrund At tosprogede elever ikke får ringere resultater end etsprogede med samme socio-økonomisk baggrund Måltallet 100 for resultatet målt på afgangseleverne karakterer ved Folkeskolens afsluttende prøver (korrigerede henholdsvis ukorrigerede) svarer til, at alle elever har opnået karakteren 12 i alle fag. Måltallet 0 svarer til, alle elever har opnået karakteren 0 i alle fag. Måltal 50 svarer således til et gennemsnit på 6 (tæt på kommunegennemsnittet). Gennemsnittet i disciplinen læsning gengives til orientering. Der er et særligt fokus på elevernes socio-økonomiske baggrund, hænger det sammen med, at blandt andet PISA-undersøgelserne viser, at danske (og københavnske) skoler ikke er gode til at minimere effekten af social arv. Imidlertid er gruppen med lav socioøkonomisk baggrund vidt forskellig fra skole til skole samtidig med, at skolerne er vidt forskellige mht. elevgruppens homogenitet. Der er således skoler, hvor de 20 % med lavest socioøkonomisk baggrund lå langt over de 20 % med højest socioøkonomi på andre skoler. Vi har i år på den baggrund vurderet, at det ikke var rimeligt at lade en beregning af, hvordan gruppen med lav socioøkonomi klarer sig, indgå i en vurdering af skolens resultater. Nedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold og hvad målingerne viste. De anførte karakterer baserer sig på elevers præstationer ved de afsluttende prøver i Skolen ved Sundet

17 Udtryk Registrering Kilde 2011 At alle elever efter afsluttet grundskole lever op til de faglige krav i Fælles mål Gennemsnitskarakteren ved FSA (bundne prøvefag) med social korrektion: 6,0 Sammenligningstal : 6,4 Gennemsnitskarakteren i læsning med social korrektion: 5,6 KommuneData + Danmarks Statistik/DPU 53,2 50,3 Sammenligningstal : 6,2 Gennemsnitskarakteren ved FSA (bundne prøvefag) uden social korrektion: 6,5 Kommunedata Sammenligningstal : 6,8 Gennemsnitskarakteren i læsning uden social korrektion: 6,1 56,3 53,7 Sammenligningstal : 6,5 At tosprogede elever opnår lige så gode faglige resultater som etsprogede Gennemsnitskarakterer ved FSA (bundne prøvefag) med social korrektion tosprogede i procent af etsprogede. Omfatter sidste to års karakterer (-2011). Faktisk klarer tosprogede sig bedre end etsprogede på skolen (efter social korrektion). KDM + DS/DPU 99,0 100,0 Sammenligningstal omfatter Skolens resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenstående delresultater fra 2011 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5): Resultatskema Delmål 1 Resultat Målsat i resultatsamtale Resultat 2011 Ændring 2011 Skolens resultat 68,7 67,1 Tilbagegang Mål for 2013 i udviklingskontrakten Gennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % bedst scorende i forhold til delmålet 70,6 Skolen er blandt de 50 % bedst placerede Skolen ved Sundet

18 Delmål 2: Alle elever har efter afsluttet grundskole faglige, sociale, sproglige og personlige kompetencer, der ruster dem til at klare en ungdomsuddannelse At den helt overvejende del af eleverne stadig er i et uddannelsesforløb efter et år. At tosprogede elever i lige så høj grad som de etsprogede stadig er i en ungdomsuddannelse efter et år Ifølge 2a i Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. har årige unge [ ] pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse. Den unges uddannelsesplan, jf. 2 c, skal indeholde en beskrivelse af, hvordan den unge opfylder pligten efter 1. pkt.. Som følge heraf er kategorierne for de unges beskæftigelse ændret, således at succeskriteriet nu er, at de unge overholder 2a, dvs. i henhold til deres uddannelsesplan enten er i ungdomsuddannelse eller i en forberedende og udviklende aktivitet. Sidste år talte kategorien Arbejde ikke med som målopfyldelse; det gør den nu, idet det forudsættes, at denne beskæftigelse er i overensstemmelse med den unges uddannelsesplan. Skolernes succesrate er med denne ændring ændret fra ca. 85 % til ca. 96 %. For at kunne sammenligne med er succesraten genberegnet for dette år. Det vil dog fortsat være skolens mål (jf. ovenstående delmål 2), at skolens afgangselever er placeret i en af de tre første grupper (10. klasse, gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelser). Nedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold, og hvad målingerne viste. Udtryk Registrering Kilde 2011 Alle elever får en tilfredsstillende start på en ungdomsuddannelse Andel elever fra 9. klasse, der følger deres uddannelsesplan efter 11 måneder Fordelt på aftagerinstitutioner: 10. klasse 45,7 % Gymnasiale uddannelser 38,6 % Erhvervsuddannelser 5,7 % Forberedende og udviklende aktivitet 10,0 % Ungdommens Uddannelsesvejledning + KIS 97,9 100,0 Opsøgende og opfølgende vejledning 0 % Andel tosprogede elever fra 9. klasse, der følger deres udviklingsplan efter 11 måneder 100,0 100,0 Skolen ved Sundet

19 Skolens resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenstående delresultater fra 2011 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5): Resultatskema Delmål 2 Resultat Målsat i resultatsamtale Resultat 2011 Ændring 2011 Skolens resultat 98,8 100,0 Fremgang Mål for 2013 i udviklingskontrakten Gennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % bedst scorende i forhold til delmålet 100,0 Skolen er blandt de 25 % bedst placerede Skolen ved Sundet

20 Integration Delmål: Etnicitet er ikke en selvstændig faktor for et barns præstationsniveau eller for dets muligheder for et godt skoleliv At tosprogede elever i lige så høj grad som de etsprogede er i en ungdomsuddannelse efter et år At gennemsnitskarakteren ved FSA (bundne prøvefag) efter social korrektion ikke er lavere for de tosprogede end for de etsprogede elever At andelen af tosprogede elever med læseproblemer er så lavt som muligt, og at skolen tager vare på de elever, der har sådanne problemer At skolen følger op med dansk som andetsprogs-undervisning i de tilfælde, hvor de obligatoriske sprogscreeninger viser, at det er nødvendigt Nedenfor kan man se, hvordan vi måler på disse forhold og hvad målingerne viste. Mål Registrering Kilde 2011 Det er målet, at alle elever efter afsluttet skoleforløb har udnyttet deres udviklingsmæssige potentialer Det er målet, at alle elever i skoleforløbet gennemgår den optimale udvikling Andel tosprogede elever fra 9. klasse, der følger deres udviklingsplan efter 11 måneder Gennemsnitskarakterer ved FSA (bundne prøvefag) med social korrektion tosprogede i procent af etsprogede. Omfatter sidste to års karakterer (- 2011). Faktisk klarer tosprogede sig bedre end etsprogede på skolen (efter social korrektion). Sammenligningstal omfatter Andel tosprogede elever uden læseproblemer efter 2. 4., 6. og 8. klasse Uddannelsesvejledningen + KIS /11 KDM + DS/DPU Skolelederskema 100,0 100, , Andel af de tosprogede elever med læseproblemer, der følges op på Andel med DSA-behov i børnehaveklasse og i forbindelse med de andre to, obligatoriske sprogscreeninger, der følges op på Skolens resultat i forhold til delmålet fremkommer nu som et vejet gennemsnit af ovenstående delresultater fra 2011 (vedrørende vejet gennemsnit, se side 5): Resultatskema Integrationsmål Resultat Målsat i resultatsamtale Resultat 2011 Ændring 2011 Skolens resultat 97,0 100,2 Fremgang Gennemsnitlige resultat for de skoler, der er de 25 % bedst scorende i forhold til delmålet Mål for 2013 i udviklingskontrakten 98,4 Skolen er blandt de 25 % bedst placerede Skolen ved Sundet

Kvalitetsrapport 2011. for Oehlenschlægersgades Skole

Kvalitetsrapport 2011. for Oehlenschlægersgades Skole Kvalitetsrapport 2011 for Oehlenschlægersgades Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2011 Indhold Indledning...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål

Læs mere

Skolen er en attraktiv arbejdsplads

Skolen er en attraktiv arbejdsplads Skolen er en attraktiv arbejdsplads Delmål 1: Der er et tilfredsstillende samarbejde på skolen At medarbejderne giver udtryk for, at de oplever retfærdighed og tillid på deres arbejdsplads Nedenfor kan

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011. for Holbergskolen

Kvalitetsrapport 2011. for Holbergskolen Kvalitetsrapport 2011 for Holbergskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2011 Indhold Indledning...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og benchmark...3

Læs mere

Kvalitetsrapport for Sundbyøster Skole

Kvalitetsrapport for Sundbyøster Skole Kvalitetsrapport 2010 for KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2010 Indhold Indledning...3 Kvalitetsrapport for...3 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...3 Mål, resultatmål og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010. for Sankt Annæ Gymnasium (folkeskoleafdelingen)

Kvalitetsrapport 2010. for Sankt Annæ Gymnasium (folkeskoleafdelingen) Kvalitetsrapport 2010 for KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2010 Indhold Indledning...2 Kvalitetsrapport for...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og

Læs mere

Kvalitetsrapport for Kirkebjerg Skole

Kvalitetsrapport for Kirkebjerg Skole Kvalitetsrapport 2011 for Kirkebjerg Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2011 Indhold Indledning...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og benchmark...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010. for Holbergskolen

Kvalitetsrapport 2010. for Holbergskolen Kvalitetsrapport 2010 for KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2010 Indhold Indledning...2 Kvalitetsrapport for...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og

Læs mere

Kvalitetsrapport for Tagensbo Skole

Kvalitetsrapport for Tagensbo Skole Kvalitetsrapport 2010 for KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2010 Indhold Indledning...2 Kvalitetsrapport for...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og

Læs mere

Kvalitetsrapport for Gasværksvejens Skole

Kvalitetsrapport for Gasværksvejens Skole Kvalitetsrapport 2010 for KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2010 Indhold Indledning...2 Kvalitetsrapport for...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og

Læs mere

Kvalitetsrapport for Amager Fælled Skole

Kvalitetsrapport for Amager Fælled Skole Kvalitetsrapport 2010 for KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2010 Indhold Indledning...2 Kvalitetsrapport for...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og

Læs mere

Kvalitetsrapport for Kirkebjerg Skole

Kvalitetsrapport for Kirkebjerg Skole Kvalitetsrapport 2010 for KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2010 Indhold Indledning...2 Kvalitetsrapport for...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og

Læs mere

Kvalitetsrapport for Skolen i Charlottegården

Kvalitetsrapport for Skolen i Charlottegården Kvalitetsrapport 2010 for KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2010 Indhold Indledning...2 Kvalitetsrapport for...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og

Læs mere

Kvalitetsrapport for Københavns Kommunes folkeskoler

Kvalitetsrapport for Københavns Kommunes folkeskoler Kvalitetsrapport 2010 for Københavns Kommunes folkeskoler KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2010 Indhold Indledning...3 Gode faglige resultater...6 Et godt skoleliv for alle tryghed, trivsel

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Bilag 5.1 Kvalitetsrapport 2014 for Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Ørestad Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 2 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Tingbjerg Heldagsskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Ålholm Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Sankt Annæ Gymnasium (folkeskoleafdelingen) KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...

Læs mere

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen Kvalitetsrapport for Strandparkskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2007 1 Indhold INDHOLD... 2 INDLEDNING... 3 KVALITETSRAPPORT FOR STRANDPARKSKOLEN... 3 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Bavnehøj Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Skolen i Charlottegården KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Nørre Fælled Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Holbergskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1 Notat om de faglige resultater for 2015 Notatet redegør for de mest centrale faglige resultater for folkeskolerne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Ordblindeinstituttet 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Overgangsfrekvenser... 3 1.2 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 3 1.3 Karakterfordelingen...

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen Kvalitetsrapport for Strandparkskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2008 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 KVALITETSRAPPORT FOR STRANDPARKSKOLEN... 2 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Kirsebærhavens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2007/2008

EVALUERINGSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2007/2008 EVALUERINGSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2007/2008 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 2.0 Gennemgang af faste nøgletal 2.1 Karakterer 2.2 Elev- og læreromsætning 2.3 Sygefravær blandt personalet 2.4 Vikardækning

Læs mere

Rismølleskolen Aftalemål 2017

Rismølleskolen Aftalemål 2017 Rismølleskolen Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Hyltebjerg Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i

Læs mere

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner

Læs mere

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 BUU orienteres

Læs mere

Tirsdalens Skole Aftalemål 2017

Tirsdalens Skole Aftalemål 2017 Tirsdalens Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

Havndal Skole Aftalemål 2017

Havndal Skole Aftalemål 2017 Havndal Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen

Læs mere

Version 180908 Skolen ved Sundet. Kvalitetsrapport. for Skolen ved Sundet

Version 180908 Skolen ved Sundet. Kvalitetsrapport. for Skolen ved Sundet Kvalitetsrapport for KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2008 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEN VED SUNDET... 2 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE SKOLESYSTEM?...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011. for Grøndalsvængets Skole

Kvalitetsrapport 2011. for Grøndalsvængets Skole Kvalitetsrapport 2011 for Grøndalsvængets Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2011 Indhold Indledning...2 Hvad er kvalitet i det københavnske skolesystem?...2 Mål, resultatmål og benchmark...3

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Vestervangsskolen Aftalemål 2017

Vestervangsskolen Aftalemål 2017 Vestervangsskolen Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget Sjølundsskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Skolen i Ryparken KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 2 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Skolen ved Sundet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport. for Holbergskolen

Kvalitetsrapport. for Holbergskolen Kvalitetsrapport for Holbergskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2007 1 Indhold INDHOLD... 2 INDLEDNING... 3 KVALITETSRAPPORT FOR HOLBERGSKOLEN... 3 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE

Læs mere

Version 180908 Holbergskolen. Kvalitetsrapport for Holbergskolen

Version 180908 Holbergskolen. Kvalitetsrapport for Holbergskolen Kvalitetsrapport for KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2008 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 KVALITETSRAPPORT FOR HOLBERGSKOLEN... 2 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE SKOLESYSTEM?...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Husum Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Husum Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Skolen i Sydhavnen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 2 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Vibenshus Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Undervisningsudvalget. Høringssvar vedr. kvalitetsrapport Skolebestyrelsen har behandlet punktet på sit bestyrelsesmøde den

Undervisningsudvalget. Høringssvar vedr. kvalitetsrapport Skolebestyrelsen har behandlet punktet på sit bestyrelsesmøde den Undervisningsudvalget Høringssvar vedr. kvalitetsrapport 2015 28. maj 2015 Skolebestyrelsen har behandlet punktet på sit bestyrelsesmøde den 24.2.15. Bestyrelsen har følgende kommentarer til rapporten:

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT Byhaveskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 TRIVSEL... 10 INKLUSION... 16 KVALITETSOPLYSNINGER...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015 Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 17.09.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. resultaterne af den

Læs mere

Målstyrings- og kvalitetssikringsmodel. for Vejle kommunes skolevæsen

Målstyrings- og kvalitetssikringsmodel. for Vejle kommunes skolevæsen Målstyrings- og kvalitetssikringsmodel for Vejle kommunes skolevæsen Den Nationale baggrund Med folkeskolereformen følger ændringer i hele skolens målstyringsmodel og tilhørende kvalitetssikring. Folkeskolen

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Vejle Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Vejle Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Vejle Kommunes Skolevæsen 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 4 3. Faglige resultater... 7 3.2 Afgangsprøveresultater... 8 3.2.1 Karaktergennemsnit

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016 beelser: 5 Svarprocent: 5 TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 26 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling for medarbejdere 26 i Randers Kommune, der er

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsredegørelse 2014

Kvalitetsredegørelse 2014 Kvalitetsredegørelse 2014 Det har jeg aldrig prøvet før,, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangsskolen Rudersdal Kommune 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere