Bilag 3. Baggrund. Behov for genopretning af boldbaner. Bilagsnotat til samlerapport - Trafikal og grøn infrastruktur.

Transkript

1 Bilag 3 Emne: Til: Behov for genopretning af boldbaner Bilagsnotat til samlerapport - Trafikal og grøn infrastruktur Aarhus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice Den 8. december 2011 Baggrund Sport & Fritid administrerer og drifter ca. 200 fodboldbaner fordelt på græsbaner, vintergræsbaner og grusbaner. Antallet af boldbaner har ikke ændret sig i mange år. Nogle baner er blevet nedlagt pga. byggeprojekter, og erstatningsbaner er kommet til. Antallet af borgere i kommunen er til gengæld stigende. Nedgangen i antallet af baner pr. indbyggertal har således øget den i forvejen store belastning af banerne. Fodbold er en sportsgren i fremgang, især for piger. Samtidig er det en sportsgren, der på landsplan flytter sig fra at være en sommersport mod at blive en helårssport med turneringskampe og stævner udenfor den traditionelle sæson, som følger vejrliget i Danmark. Sport & Fritid Vestergade 55 Postboks Aarhus C Sagsnummer M4/2011/02110 Sagsbehandler Rikke Schultz Telefon Direkte telefon E-post sport-fritid@aarhus.dk E-post direkte rsch@aarhus.dk I Aarhus Kommune fastholdes den traditionelle sæson fra ca. 1. april til ca. 31. oktober. Årsagen hertil er manglen på baner og det afledte større slid. Banerne er mere sårbare i ydersæsonerne, som typisk er våde og kolde og uden vækst i græsset. I Østjylland er jordbunden tillige meget lerholdig. Dette vanskeliggør afvanding og tørring af banerne, og gør dem mere udsatte overfor skader sammenlignet med baner på mere sandede jorde. Resultaterne af den høje belastning på banerne, den øgede interesse og stramme driftsøkonomi har som afledt konsekvens, at genopretningsbehovet på boldbanerne automatisk stiger.

2 Ud fra en samlet kommunaløkonomisk synsvinkel er det hensigtsmæssigt at afsætte midler til genretning af de eksisterende baner som supplement til anlæggelse af nye baner. For det første fordi det generelt set er billigere at genoprette frem for at anlægge nye baner, og for det andet fordi de steder, hvor der er tilgængelige arealer, ikke ligger i nærheden af de byområder og fodboldklubber, hvor belastningen er størst. Genopretning kan dog kun i et vist omfang aflaste banerne. Budget Til drift af udendørs idrætsanlæg er der i alt et budget på kr ,- (2011-tal). I disse driftsmidler er indeholdt udgifter til bygningsdrift og rengørings- og kridttilskud, vintertjeneste, lysanlæg, trådhegn, idrætsudstyr, kvalitetskontrol, andre arealer end boldbaner, motorsport og Norsminde Jollehavn. Udendørs idrætsanlæg kr ,- Standardopgaver udbudt kr ,- Andre vedligeholdelsesopgaver* Kr ,- KB Stadion & Idrætsanlæg kr ,- KB Genopretning Kr ,- *) Reparation af skader, ekstra pleje, vedligehold af trapper, drift af læhegn mv. Standardvedligeholdelse Standardvedligeholdelsen blev i 2010 konkurrenceudsat som et led i byrådets udbudskatalog. Resultatet af udliciteringen var, at opgaven for perioden fortsat varetages af kommunens Natur & Vej Service, der med billigste og mest fordelagtige bud vandt opgaven til en pris med en øget omkostning i forhold til tidligere år på ca. kr ,-. Grundet den manglende fremskrivning på driften, sammenholdt med en indeksregulering som resultat af øgede brændstof- og lønstigninger, er opgaveløsningen hvert år blevet kigget igennem for mulige optimeringer og prioriteringer. Opgaveløsningen havde inden udbuddet nået et niveau, hvor det ikke var muligt at finde yderligere besparelser uden at forringe banestandarden. Den øgede omkostning ved udbuddet blev derfor afholdt ved at udtage en række plejetiltag af standardvedligeholdelsen; plejetiltag med genoprettende effekt. Det har betydet, at genopretningsbehovet er øget yderligere. Side 2 af 6

3 KB Stadion & Idrætsanlæg Midlerne anvendes til mindre anlægsopgaver vedrørende de udendørs idrætsanlæg som omfatter både udenomsarealer ved boldbaner, boldbaner og tennisanlæg. Eksempler på opgaver indenfor de seneste år er: Omlægning af tennisbaner i Egelund, ændring af græsvolde og sænkning af opvisningsbane i Viby, dræning af boldbane i Brabrand, genopretning af boldbane på Katrinebjergskolens Idr. KB Genopretning I 2001 besluttede Byrådet med indstillingen Genopretning af de århusianske idrætsanlæg og fodboldbaner af 26. april 2001 at afsætte midler til genopretning af de kommunale idrætsanlæg og boldbaner. Her blev afsat en årlig pulje på kr. 7,7 mio. (2001-tal), hvoraf ca. kr. 2 mio. blev givet til genopretning af boldbaner, atletikfaciliteter og lysanlæg. Perioden blev forlænget til i alt år i forbindelse med indstillingen Ekstraordinær bygningsvedligehold på Atletion af 12. maj Bevillingen forventes at løbe til og med Genopretningsopgaverne skal i henhold til indstillingen planlægges ud fra en løbende behovsvurdering. På bygningsområdet var genopretningsbehovet væsentligt større end bevillingen. Det har betydet, at det har været nødvendigt at foretage en prioritering af de mange genopretningsopgaver. I denne prioritering er der bl.a. lagt vægt på eventuelle følgevirkninger af manglende genopretning, både økonomiske og aktivitetsmæssige. Af den samlede pulje er der gennem årene prioriteret midler til boldbaner og atletikanlæg; i med kr. 3,34 mio. og i med kr. 3,2 mio. De resterende midler til og med 2013 er blevet prioriteret anvendt til idrætsbygninger, idet der her har været en meget stort behov for akut genopretning. Herunder blev der i forbindelse med vækstpakken fremrykket ca. kr. 31 mio. til genopretning af Badeanstalten Spanien. Det forventes, at genopretningsmidlerne afsat til boldbaner og atletikanlæg fra 2014 til 2018 anvendes hertil med de afsatte ca. kr. 2,2 mio. pr. år. Krav og Servicemål I Sport og Fritidspolitikken for er beskrevet en målsætning om attraktive idrætsfaciliteter. Af arbejdsbeskrivelsen for vedligeholdelsen af de udendørs idrætsanlæg fremgår hhv. tilstandskrav eller vedligeholdelseskrav til hvert enkelt element på anlæggene. I forbindelse med udbuddet i 2010 blev Side 3 af 6

4 de tidligere krav fastholdt uændret, idet det fremgik af byrådsbeslutningen om udlicitering, at vedligeholdelsesniveauet skulle fastholdes. Da udbuddet resulterede i en prisstigning har det været nødvendigt med prioriteringer på området. Af standardvedligeholdelsen er således udtaget de genoprettende plejetiltag: Topdresning af opvisningsbaner og kamp- og træningsbaner samt vertidræning/slicening af 30% af banerne årligt. Dette er tiltag, som tidligere er blevet suppleret af KB Genopretning, således at der udover de i standardvedligeholdelsen afsatte mængder - i 2009 og 2010 er blevet udført bl.a. vertidræning og topdresning for yderligere kr. 2,4 mio. En udtagelse af aktiviteterne fra standardkontrakten har presset serviceniveauet yderligere. I Aarhus Kommune har vi den udfordring, at antallet af baner sammenholdt med antallet af brugere er lavt. Det betyder, at belastningen på banerne gør, at græstæppet ofte gennemslides. Desuden er mulighederne for at tage baner ud af brug, dels for at få ro til at komme sig, dels for at udføre genopretningsopgaver, få. Erfaring med genopretning af fodboldbaner i Aarhus Kommune har således vist, at den bedste løsning for afhjælpning af det store slid på banerne gennem sæsonen er at sikre flytningen af banerne ved opkridtning (klubberne) samt at udføre mindre genoprettende tiltag som vertidræning, topdresning, slidsedræn mv. Opgaver, som kan udføres med kortere pauser til følge. Større genopretningsopgaver som gendræning eller total omlægning af vækstlaget kræver udtagning af banen i et halvt til halvandet år, og vores erfaringer viser, at der går op til 3-5 år og flere genoprettende tiltag undervejs, før jordstrukturen er genskabt og græsset igen i god vækst. Det betyder, at vi pga. den store belægning/belastning af banerne, rent fysisk ikke er i stand til at udføre mange store genopretningsopgaver på én gang, idet der ikke er tilstrækkelige erstatningsbaner for klubberne i mellemtiden. Derfor må genopretningsbehovet strækkes over flere år for så vidt angår de større tiltag. Behov Det rådgivende ingeniørfirma, Niràs gennemførte i 2008 en undersøgelse af banekvalitet og genopretningsbehovet på boldbanerne i Aarhus Kommune 3-4 år frem i tiden. Banerne er opdelt i tre kategorier, 1) opvisningsbaner, 2) kamp- og træningsbaner og 3) træningsbaner. Side 4 af 6

5 Banekvalitet Resultatet af undersøgelsen var, at ingen opvisningsbaner (11 stk.) opfylder målsat kvalitet på alle punkter. Typisk lider opvisningsbanerne af manglende mulighed for forskydning af banen over sæsonen for at udjævne slitage. Opvisningsbanerne er ofte omgivet af atletikanlæg eller bander, som begrænser flyttemulighederne. Af øvrige problemer for en del opvisningsbaner kan nævnes begrænset afdræningseffekt, ujævnheder og græsvækst, der ikke er optimal. Af de 143 kamp- og træningsbaner opfylder kun 35 baner den målsatte kvalitet, når der ses bort fra mulighed for flytning af bane. For de resterede 108 baner er de typiske problemer svag græsvækst og græsdækning, hårdt komprimeret vækstlag, dårlig dræneffekt og ujævnheder. Derudover lider kampbaner også af begrænset mulighed for forskydning af banen over sæsonen. Mange af banerne har en høj belastning, som giver et stort slid. På grund af manglende erstatningsbaner er der begrænsede muligheder for at tage en bane ud af brug i en længere periode for at kunne gennemføre reparationer og give græsset ro til at skabe et mere solidt græstæppe. Kun 3 ud af 34 træningsbaner opfylder den målsatte kvalitet. For træningsbaner er jævnhed og afdræningseffekt højest prioriteret, men mange baner har problemer med afdræning og en del med at opretholde den ønskede jævnhed. Genopretningsbehov Rapporten inddeler boldbanernes genopretningsbehov i prioritet 1, 2, 3. Med de tiltag, der anbefales udført i rapporten, er der taget højde for, at det primært er mindre tiltag, som kan udføres uden længerevarende udtagning af banen og indenfor 3-4 år frem i tiden. Der er således ikke tale om en beskrivelse af det aktuelle genopretningsbehov på alle baner i 2008, men en anbefaling til, hvad der rent fysisk, økonomisk og planlægningsmæssigt kan udføres indenfor 3-4 år. Tiltagene inddeles i følgende opgaver: Ekstra gødning Opretning af lunker Topdresning Eftersåning Vertidræning/slicening Slidsedræn Afhøvling af bane Omlægning af vækstlag Omlægning af dræn Udgiften til genopretning blev vurderet som følger: 1. prioritet kr mio. 2. prioritet kr mio. Side 5 af 6

6 3. prioritet kr mio. En del af opgaverne blev udført i 2009 og 2010 (kr. 2,4 mio.). I mellemtiden er der imidlertid også kommet nye behov til, idet der fortsat er en stor anvendelse (og belastning) af boldbanerne. Økonomisk behov Sport & Fritid indstiller, at der i perioden afsættes følgende midler: Ekstra tilførsel til genopretning som kompensation for forhøjede udgifter til standarddriften som følge af udbud årligt i perioden : Kr ,- Forlængelse af KB Genopretning årligt i perioden : Kr ,- Et større engangsbeløb end det indstillede til genopretning af flere baner vurderes rent fysisk og planlægningsmæssigt ikke at kunne anvendes, idet flere baner ikke kan tages ud samtidig. Det anbefales derfor, at der - som indstillet - afsættes et mindre beløb over en længere årrække. Konsekvenser Konsekvensen af manglende tilførsel af midler til genopretning af boldbanerne er en markant forringelse af banetilstanden i de kommende år. Det indstillede økonomiske behov dækker alene prisstigninger som følge af udbud og en forlængelse af den eksisterende genopretningsbevilling i årene Af en netop afsluttet undersøgelse fremgår det, at det nuværende antal boldbaner pr. indbyggertal i Aarhus Kommune kan fastholdes ved etablering af 23 nye boldbaner inden 2021 jf. notat af 8. november 2011 til rådmandsmøde. Såfremt boldbaneområdet ikke udbygges, vil genopretningsbehovet stige yderligere. Side 6 af 6