Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi"

Transkript

1 August 2006 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Indledning Fælles regler og retningslinjer for merkantile akademiuddannelser Uddannelsernes formål og omfang Uddannelsernes opbygning Akademiuddannelse som profilforløb Akademiuddannelse uden profilforløb Merkonomuddannelse Akademiuddannelse som fleksibel efter- og videreuddannelse Dimittendernes titel Adgangsbetingelser Indledende kurser Undervisnings- og arbejdsformer Eksamen og bedømmelse Kvalitetssikring Akademiuddannelse i Informationsteknonologi Formål Struktur Beskrivelse af obligatoriske fagmoduler Specialeforløb Afgangsprojekt Overgangsordninger og merit Bilag Oversigt over Love og bekendtgørelser Oversigt over Fagmoduler inden for det merkantile område Oversigt over Indledende kurser til det merkantile fagområde Side 1

3 1. Forord Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (lov nr. 488 af 31. maj 2000) blev vedtaget med virkning fra den 1. januar 2001, med det formål at sikre voksne en mulighed for at forbedre såvel erhvervskompetencen som den personlige kompetence gennem videreuddannelse. Videreuddannelsessystemet er således rammen om løbende kompetenceudvikling på et niveau, der modsvarer de eksisterende niveauer i det ordinære uddannelsessystem. Hovedformålene har været dels at skabe en klar struktur og sammenhæng i voksenuddannelsessystemet uden blindgyder og dels at sikre rammen for livslang læring med udgangspunkt i den enkeltes konkrete erhvervserfaring. Videregående voksenuddannelser (VVU) er deltidsuddannelser, der sammen med 2 års relevant erhvervserfaring har samme niveau som de korte videregående uddannelser (KVU), som er heltidsstudier. De uddannelser, som primært retter sig mod det private erhvervsliv, udbydes af landets handelsog tekniske skoler, der arbejder sammen i erhvervsakademier om udbud og kvalitetssikring. Derfor betegnes uddannelserne også som akademiuddannelser, forkortet AU. Det er den betegnelse, som vil blive anvendt i resten af studieordningen. Denne studieordning er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr.1336 af 14/12/2005 om videregående voksenuddannelser inden for det merkantile område samt bekendtgørelse nr. 356 af 19/05/2005 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Den omfatter dels fælles regler og retningslinjer, som gælder for alle uddannelser, som afvikles i henhold til de to bekendtgørelser, dels regler og retningslinjer for akademiuddannelsen i Informationsteknologi. Studieordningen er landsdækkende og omfatter alle institutioner, som udbyder akademiuddannelsen i Informationsteknologi. Studieordningen er gældende fra 15. august Den til enhver tid gældende studieordning er tilgængelig på udbyderens hjemmeside. Juni 2006 Erhvervsakademierne Side 2

4 2. Indledning Denne studieordning for Akademiuddannelse i Informationsteknologi er udarbejdet i fællesskab af landets erhvervsakademier efter retningslinjerne i bekendtgørelse nr.1336 af 14/12/2005 om videregående voksenuddannelse inden for det merkantile område samt bekendtgørelse nr. 356 af 19/05/2005 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Samarbejdet skal blandt andet sikre, at de færdiguddannede opnår landsdækkende kompetence både i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til mulighederne for at benytte videregående uddannelsestilbud. Derudover skal den fælles studieordning sikre, at de studerende ved studie- eller institutionsskift godskrives de beståede fag, der ækvivalerer tilsvarende fag ved andre studier eller institutioner. Den enkelte institution kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i den fælles studieordning, der alene er fastsat af akademierne. Studieordningen har til formål at give den studerende en overordnet orientering om uddannelsens indhold og de regler, der gælder for optagelse, gennemførelse og evaluering m.v. Reglerne fremgår dels af ovennævnte bekendtgørelse om videregående voksuddannelser inden for det merkantile område dels af de bekendtgørelser, der fastsætter eksamensregler, kvalitetskrav, udbudsbetingelser m.v. I bilag 1 er anført de love og bekendtgørelser, der har været relevante for udformningen af nærværende studieordning. I vejledningen af den studerende står studieordningen og bekendtgørelserne ikke alene, men suppleres inden for den givne ramme af andre uddannelses- og institutionsspecifikke regler og vejledninger, fx eksamensreglement, vejledning i projektskrivning, specialeforløb m.m. 3. Fælles regler og retningslinjer for merkantile akademiuddannelser 3.1. Uddannelsernes formål og omfang Akademiuddannelserne inden for det merkantile område skal kvalificere voksne til på et fagligt og metodisk grundlag at kunne analysere og vurdere praksinære problemstillinger samt varetage funktioner på specialist- og mellemlederniveau. Endvidere skal uddannelserne bidrage til at udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne, evne til at skabe fornyelse og skærpe interessen for iværksætter- og selvstændighedskultur samt etablering af egen virksomhed. Det merkantile område omfatter i henhold til bekendtgørelse nr af 14/12/2005 handel og økonomi samt discipliner og emner, der uddannelsesmæssigt relaterer hertil. Hver uddannelse udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der sammen med 2 års relevant erhvervserfaring giver et afgangsniveau svarende til en kort videregående uddannelse (KVU). Side 3

5 Uddannelserne er normeret til et studenterårsværk, dvs. en heltidsstuderendes arbejde i et år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Alle uddannelserne tilrettelægges som fagligt afgrænsede moduler, der består af 6 moduler á 10 ECTS-point og tilrettelægges således, at de kan afsluttes inden for 3 år Uddannelsernes opbygning En merkantil akademiuddannelse omfatter: 4 fagmoduler a 10 ECTS-point Specialeforløb svarende til 10 ECTS-point Afgangsprojekt svarende til 10 ECTS-point De 4 fagmoduler består af egentlige fag. Et eller flere af fagmodulerne kan være obligatoriske, medens andre kan være valgfrie. Fordelingen mellem obligatoriske og valgfrie moduler afhænger for det første af, om man vælger en uddannelse med eller uden profil. For det andet afhænger det af valget af profilretning. Specialeforløbet giver mulighed for perspektivering og fordybelse inden for et eller flere fagmoduler, som den studerende har gennemført, eller i relation til uddannelsernes overordnede formål. Afgangsprojektet afslutter uddannelsen. Den studerende skal her kunne dokumentere evne til på et metodisk og analytisk grundlag at kunne gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning inden for uddannelsens overordnede formål eller inden for den uddannelsesmæssige profil, som den studerende evt. har valgt. De studerende skal gennemføre det afsluttende afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder specialeforløbet Akademiuddannelse som profilforløb Akademierne har sammen med arbejdsmarkedets parter og organisationer på arbejdsmarkedet sammensat en række moduler, der tilsammen danner en faglig profil. Her er et eller flere fagmoduler obligatoriske. Inden for det merkantile område findes der i øjeblikket følgende uddannelser med profil: Finansiel rådgivning (Financial Counselling) Informationsteknologi (Information & Communication Technology) International handel og markedsføring (International Marketing) International transport og logistik (International Transportation and Logistics) Kommunikation og formidling (Business Communication) Ledelse (Leadership & Management) Økonomi og ressourcestyring (Business Economics) Hvor der er valgmuligheder tilstede, kan den studerende enten vælge mellem fagmoduler, som er specielt udviklet til profilen, og som toner uddannelsen i en bestemt retning, eller også vælge Side 4

6 andre fagmoduler inden for det merkantile område. Institutionen kan også godkende valg af ét fagmodul uden for det merkantile område, når det overordnede formål er opfyldt. Reglerne vil fremgå af studieordningerne for den enkelte profiluddannelse. Ansøgere, som har bestået en merkonomuddannelse efter nuværende eller tidligere regler, kan gennemføre et profilforløb hvis de optages på en påbygningsforløb bestående af Specialeforløb og Afgangsprojekt. De skal i forbindelse med deres merkonomuddannelse tillige have bestået fag, som tilsammen ækvivalerer de obligatoriske fagmoduler, som indgår i profilforløbet Akademiuddannelse uden profilforløb Her kan den studerende under hensyntagen til eventuelle faglige bindinger mellem fagene selv sammensætte sin uddannelse af de fag, der falder ind under det merkantile fagområde, som det er afgrænset ovenfor. I bilag 2 er vist en samlet oversigt over de fag, som er omfattet af det merkantile fagområde. Endvidere kan institutionen godkende, at den studerende i sin sammensætning af moduler kan vælge ét fagmodul uden for det merkantile område, når det overordnede formål er opfyldt. Ønsker en studerende at gennemføre en akademiuddannelse uden profilforløb, vælger han eller hun i forbindelse med specialeforløbet selv emne inden for det eller de fag, som man ønsker at fordybe sig i. Den studerende skal gennemføre sit afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i den uddannelse, som der er sammensat, herunder specialeforløbet. Der stilles de samme metodemæssige krav til afgangsprojektet som ovenfor omtalt Merkonomuddannelse En merkonomuddannelse efter nuværende ordning omfatter 4 fagmoduler inden for det merkantile område. I bilag 2 er vist en oversigt over fagmoduler, som er omfattet af det merkantile område. Det er dog også muligt at vælge ét fagmodul uden for det merkantile område, når det overordnede formål er opfyldt. En merkonomuddannelse kan også helt eller delvist bestå af fagmoduler, som er bestået efter tidligere studieordninger inden for det merkantile område. En merkonomuddannelse efter nuværende og tidligere ordninger giver endvidere adgang til at gennemføre en akademiuddannelse ved at bestå et påbygningsforløb, der består af Specialeforløb og Afgangsprojekt, jf. omtalen i afsnit 4.2. For at blive optaget på påbygningsforløbet skal den studerende samtidigt opfylde adgangskravene til akademiuddannelsen, jf. afsnit 3.4. Relevant erhvervserfaring, der er opnået før eller sideløbende med uddannelsen til merkonom, medregnes ved optagelse i påbygningsforløbet. Side 5

7 Akademiuddannelse som fleksibel efter- og videreuddannelse De enkelte fagmoduler i akademiuddannelserne kan også bruges som fleksibel uddannelse, der på et relativt højt niveau kan imødekomme aktuelle behov for efter- eller videreuddannelse inden for mange forskellige fagområder. Som studerende behøver man ikke at sigte mod at gennemføre enten en merkonomuddannelse eller en akademiuddannelse. Man kan vælge at følge undervisningen og gå til eksamen i enkeltstående fagmoduler Dimittendernes titel Titlen merkonom opnås som nævnt i afsnit ved at bestå 4 fagmoduler. Betegnelsen på engelsk er Academy Foundation (AF) Degree in Business. En bestået akademiuddannelse giver adgang til titlen AU efterfulgt af evt. profilbetegnelse, jf. oversigten over de danske og engelske profilbetegnelser i afsnit AU står for akademiuddannet. Betegnelsen på engelsk er Academy Profession (AP) Degree in Business Adgangsbetingelser Adgangskravene til et fagmodul er en adgangsgivende uddannelse eller erhvervserfaring af mindst 2 års varighed. En adgangsgivende uddannelse kan i henhold til 4 i bekendtgørelse nr af 14/12/2005 være: 1. En relevant erhvervsuddannelse 2. En relevant grunduddannelse for voksne (GVU) 3. En gymnasial uddannelse 4. En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr Institutionen kan ud fra en konkret vurdering af uddannelsesmæssige forudsætninger optage ansøgere med uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med ovennævnte uddannelsesmæssige adgangskrav. Ansøgere, der har gennemført 4 fagmoduler eller afsluttet uddannelsen til merkonom efter tidligere regler herom, kan optages i et påbygningsforløb, hvis de opfylder adgangskravene til en merkantil akademiuddannelse. Dog kan relevant erhvervserfaring, der er opnået før eller sideløbende med uddannelsen til merkonom, medregnes ved optagelse i påbygningsforløbet. For at gennemføre en akademiuddannelse som profilforløb skal den gennemførte merkonomuddannelse indeholde fag, som tilsammen ækvivalerer det eller de obligatoriske fag i den pågældende profil. De nærmere regler er medtaget under omtalen af overgangsregler og merit i de respektive studieordninger. Side 6

8 3.5. Indledende kurser Indledende kurser kan tilbydes uddannelsessøgende, der ønsker optagelse eller er optaget på et fagmodul. Der er tale om studieforberedende kurser, der har til formål at forbedre grundlaget for at gennemføre et eller flere fagmoduler. De indledende kurser har alle et omfang af 1/12 årsværk. Kurserne anbefales til studerende, der enten ikke i deres tidligere uddannelse har beskæftiget sig med det pågældende emneområde, eller som har behov for en ajourføring. De indledende kurser tager alle udgangspunkt i deltagersammensætningen og det faglige niveau ved kursernes begyndelse. Undervisnings- og arbejdsformer er afpasset efter mål og indhold i det enkelte kursus. Kurserne afsluttes ikke med en prøve, men der kan udstedes et kursusbevis. Ved link via institutionens hjemmeside kan man få en samlet oversigt over mål og indhold i de indledende kurser. I bilag 3 er vist en oversigt over de indledende kurser inden for det merkantile område Undervisnings- og arbejdsformer Fælles for alle modulforløb ved akademiuddannelserne er, at de er anvendelsesorienterede, dvs. at der er et relativt tæt samspil mellem den studerendes praktiske erhvervserfaring og det teoretiske indhold. Der lægges således vægt på, at lærerne har praktisk erfaring inden for fagområdet, og at den studerendes erfaring inddrages i undervisningen. Udviklingen af faglige og personlige kvalifikationer integreres i undervisningen, dvs. at fagligheden primært tilegnes gennem pædagogiske arbejdsformer, som udvikler og understøtter personlige kvalifikationer som selvstændighed, initiativ, kritisk sans, kreativitet, samarbejdsevne og iværksætterlyst. I undervisningen indgår der derfor faglige diskussioner, erfaringsudveksling, gæsteforelæsninger, casebehandling og projektarbejde, der er med til at sikre en personlig udvikling, faglig fordybelse og forbindelsen mellem teori og praksis. For at understøtte indlæringen og vurdere udbyttet af undervisningen stilles der en række opgaver til aflevering. For fag med skriftlig eksamen er formålet med opgaveløsningen endvidere at forberede sig til eksamen. Her vil antallet af opgaver normalt være større end i fag uden skriftlig eksamen. Der lægges endvidere vægt på, at den studerende kan opsøge, vurdere og anvende information. Det er kundskaber, som er helt grundlæggende for, at man kan tilegne sig nye kvalifikationer som led i en livslang læring og udvikling. Side 7

9 3.7. Eksamen og bedømmelse Vilkårene for afholdelse og tilrettelæggelse af eksamen er fastlagt i nedenstående bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr.1336 af 14/12/2005 om videregående voksenuddannelser inden for det merkantile område (Merkonom og AU) Bekendtgørelse nr. 356 af 19/05/2005 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, bekendtgørelse nr. 513 af 22. juni 1995 ændret ved bekendtgørelse. nr. 890 af 22. november 1995, som angiver bedømmelsesgrundlag og metode for prøvers og eksameners vedkommende (Karakterbekendtgørelsen) På baggrund af rammerne i ovennævnte bekendtgørelser har hver enkelt udbyder et eksamensreglement, der skitserer de generelle eksamensregler, retningslinjerne i forbindelse med sygdom, de specielle eksamensregler i hvert enkelt fag, følgerne af ikke at overholde reglerne om eksamen, muligheden for at klage over eksamen samt mulighederne og reglerne for brug af pc ved eksamen m.v. Alle fagmoduler og afgangsprojektet afsluttes med eksterne prøver, medens specialeforløbet afsluttes med en intern prøve. Alle prøver bedømmes individuelt. I alle fagmoduler og i specialeforløbet finder eksamen normalt sted i december/januar og maj/juni måned, medens eksamen i afgangsprojektet ofte aftales individuelt. Der henvises til akademiets eksamensplan Kvalitetssikring Uddannelsens kvalitet og løbende kvalitetsudvikling sikres i henhold til Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne, bekendtgørelse nr. 635 af 30. juni 2000 (kvalitetsbekendtgørelsen). Den enkelte udbyder eller det landsdækkende uddannelsesnet har et kvalitetssystem til kvalitetsudvikling af uddannelsen, der inddrager de studerende og aftagerne i den fortsatte kvalitetsudvikling. Aftagerkontakten skal sikre, at udbyderne samarbejder med erhvervslivet om den konkrete uddannelse. Side 8

10 4. Akademiuddannelse i Informationsteknonologi Denne del af studieordningen beskæftiger sig med de overordnede regler og retningslinjer for afvikling af uddannelsen i Informationsteknologi. Endvidere er der en beskrivelse af de moduler, der indgår som en obligatorisk del af uddannelsen. For en oversigt over de valgfrie fagmodulplaner henvises der til institutionens hjemmeside Formål Formålet med uddannelsen er at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at analysere, planlægge og gennemføre løsninger, der vedrører nyudvikling, videreudvikling og integration af IT-systemer i private og offentlige virksomheder nationalt og internationalt. Den uddannede skal kunne kombinere grundlæggende viden om drifts-, udviklings-, eller multimedieteknologiske begreber med dybtgående kunnen og viden om softwareudvikling- og konstruktion anvende forskellige principper og metoder til planlægning, styring og udførelse af udviklingsprocessen fra ide over implementering til vedligeholdelse og drift indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund Side 9

11 4.2. Struktur Nedenfor er vist, hvordan akademiuddannelsen i Informationsteknologi er opbygget. Afgangsprojekt Specialeforløb Påbygningsforløb 20 ECTS Informationsteknologi i kontekst Software-konstruktion Valgfrit fagmodul Valgfrit fagmodul Merkonomuddannelse = 4 fagmoduler 40 ECTS Uddannelsen består som vist af 4 fagmoduler á 10 ECTS-point Specialeforløb 10 ECTS-point Afgangsprojekt 10 ECTS-point Fagmodulerne omfatter to obligatoriske og valgfrie moduler: 1) Softwarekonstruktion 2) Informationsteknologi i kontekst 3) 2 valgfrie moduler De valgfrie fagmoduler kan vælges inden for det merkantile område, jf. oversigten i bilag 2. Endvidere kan institutionen godkende, at der kan vælges ét fagmodul uden for det merkantile område, når det overordnede formål er opfyldt. De obligatoriske fagmoduler er beskrevet på de følgende sider i denne studieordning. Specialeforløbet i Informationsteknologi skal give den studerende mulighed for yderligere at profilere sin uddannelse gennem fordybelse og perspektivering inden for uddannelsens overordnede formål eller inden for et eller flere af de moduler, den studerende har gennemført. Institutionen tilrettelægger specialeforløbet ved enten at udbyde et eller flere forløb, hvor man beskæftiger sig med centrale og aktuelle emner inden for økonomi- og ressourcestyring, eller ved at lade den studerende selv vælge emne inden for uddannelsens overordnede formål. I afsnit 4.4 er der en uddybende omtale af kravene til specialeforløbet. Sideløbende med den faglige fordybelse er der i specialeforløbet indlagt undervisning i videnskabsteori og metodelære. For en mere detaljeret Side 10

12 redegørelse vedrørende tilrettelæggelse og afvikling af specialeforløbet henvises der til institutionens vejledning. Afgangsprojektet afslutter uddannelsen. Den studerende skal her dokumentere evne til på et metodisk og analytisk grundlag at kunne gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning inden for økonomi- og ressourcestyring. Den studerende skal gennemføre afgangsprojektet inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder specialeforløbet. Afgangsprojektet består af en skriftlig projektrapport og et mundtligt forsvar af denne. Der henvises en uddybende beskrivelse af kravene til afgangsprojektet i afsnit 4.5 samt til institutionens vejledning for tilrettelæggelse og afvikling af afgangsprojektet Beskrivelse af obligatoriske fagmoduler Nedenfor følger en beskrivelse af emnerne i de obligatoriske fagmoduler i for Informationsteknologi. For beskrivelser af de gældende valgfrie fagmoduler henvises til institutionens hjemmeside. Softwarekonstruktion Omfang: 10 ECTS-point Særlige adgangsforudsætninger: Det anbefales at have kendskab til matematik svarende til niveau B og engelsk niveau C Eksamensform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i godkend projektrapport Indhold Modellering Systemudviklingsmetode Analyse Design Kvalitet Algoritmer Programmeringssprog Programkvalitet Databaser Mål Modellering kan forstå betydningen af modellering i forbindelse med systemudvikling og kan anvende værktøjer og teknikker til konstruktion af relevante modeller Systemudviklingsmetode kan redegøre for en udvalgt metodes principper, trin, teknikker og værktøjer Side 11

13 Analyse har forståelse for formålet med en analyse af systemudviklingens genstandsområde med henblik på at forstå forretningsmæssige og teknologiske betingelser samt fastlægge krav Design har forståelse for formålet med design af IT-systemer forud for realisering Progrmkvalitet har forståelse for kvalitetskriteriers betydning for systemudviklingsprocessen og systemets endelige udformning Algoritmer kan specificere og formulere simple algoritmer kan anvende fundamentale algoritmeskabeloner og programmeringsteknikker Programmeringssprog kan forstå et programmeringssprogs basale elementer og forskellige faciliteter har viden om typesystemer og abstraktionsmekanismer i det valgte programmeringssprog kan anvende sproget til realisering af simple algoritmer, skabeloner og abstraktioner Programkvalitet har forståelse for vigtigheden af programkvalitet kender til midler og teknikker til opnåelse af kvalitetsprogrammer Databaser kan forstå og beskrive begrebsmæssige datamodeller kan forstå den relationelle model og kan omforme en begrebsmæssig datamodel til den relationelle model Side 12

14 Informationsteknologi Informationsteknologi i kontekst kontekst Omfang: Omfang: ECTS-point ECTS-point Særlige Særlige adgangsforudsætninger: adgangsforudsætninger: Det Det anbefales anbefales at at gennemføre gennemføre fagmodulet fagmodulet Softwarekonstruktion inden inden Informationsteknologi Informationsteknologi i kontekst i kontekst samt samt have have kendskab kendskab til matematik til matematik svarende svarende til niveau til B Softwarekonstruktion niveau og engelsk B og niveau engelsk C niveau C Eksamensform: Eksamensform: Mundtlig Mundtlig eksamen eksamen med med udgangspunkt udgangspunkt i godkendt godkendt projektrapport projektrapport Indhold Organisations- og forretningsforståelse Entreprise udvikling Udviklingsproces IT i samfundet IT og juridiske forhold Implementering og drift Forundersøgelse Procesforbedring Mål Organisations- og forretningsforståelse kan forstå organisationsstrukturer og de faktorer, som er bestemmende for organisationens opbygning kan forstå virksomhedens styrings- og forretningsprocesser kan forstå ledelsesformer, herunder projektledelse samt personers og gruppers adfærd i organisationen og kan forstå organisatoriske ændringsprocesser i forbindelse med nye IT-anvendelser Entreprise udvikling kan forstå entreprisearkitekturer og har kendskab til webservices Udviklingsproces kan redegøre for forskellige udviklingsmodeller kender sammenhængen mellem udviklingsmodeller, -metoder, -teknikker og værktøjer IT i samfundet har kendskab til den historiske udvikling af IT-anvendelse og har kendskab til de samfundsmæssige konsekvenser af IT-udvikling Side 13

15 IT og juridiske forhold har viden om standardkontrakter og har viden om persondataloven Implementering og drift kan forstå udviklingsteknologiers betydning for udviklings-/projektorganisationers arbejdsprocesser kan forstå de organisatoriske og tekniske forhold i forbindelse med implementering af ITsystemer kan forstå behovet for vedligehold Forundersøgelse har kendskab til betydningen af IT-strategi i forbindelse med initiering af et udviklingsprojekt kan anvende teknikker til analyse af eksisterende arbejdsgange forstår begrebet innovation og kender til idegenereringsteknikker forstår forskellen mellem standardudviklede og specialudviklede systemer Procesforbedring kan forstå behovet for at forbedre udviklingsprocessen i en virksomhed har kendskab til en metode til procesforbedring 4.4. Specialeforløb Specialeforløb Modulet omfatter 10 ECTS-point Modulet er obligatorisk Særlige adgangsforudsætninger: Gennemført alle obligatoriske og valgfrie fagmoduler Eksamensform: Skriftligt specialeprojekt med mundtligt forsvar Formål Specialeforløbet skal give den studerende mulighed for perspektivering og fordybelse inden for et eller flere af de fagmoduler, som den studerende har gennemført. Omfang Et specialeforløb har et omfang af 10 ECTS-point svarende til en arbejdsbelastning på arbejdstimer. Side 14

16 Former for specialeforløb Akademiet udbyder et eller flere specialeforløb inden for uddannelsens overordnede formål og inden for formålet med de profilforløb, som akademiet udbyder. Der udbydes to forskellige former for specialeforløb: 1. Fagspecifikke forløb 2. Selvvalgt emne De fagspecifikke forløb er egentlige fag, som skal sikre den nødvendige fordybelse inden for bestemte områder. Denne form for specialeforløb anvendes fx inden for Finansrådgiveruddannelsen. I de fleste andre uddannelser får de studerende selv mulighed for at vælge det emne, som de ønsker at fordybe sig i. Som det fremgår af formålsbeskrivelsen skal valg af emne ske inden for fagområder, som den studerende tidligere har gennemført. Mål At den studerende kan analysere og vurdere emnet i relation til profilens centrale fagområde samt i relation til andre relevante fagområder opsøge, analysere, vurdere og anvende relevante kilder og teoretiske modeller ud fra en metodekritisk angrebsvinkel præsentere en faglig problemstilling, dens løsning og konklusion i rapportform mundtligt kan præsentere og kritisk vurdere en faglig problemstilling, dens løsning og konklusion indgå i gruppeprocesser og her bidrage konstruktivt til gruppens resultat Eksamen Der udarbejdes som hovedregel en grupperapport, hvoraf det skal fremgå, hvad hver enkelt deltager har bidraget med. Hvor særlige forhold taler herfor, kan der gives tilladelse til at udarbejde et individuelt projekt. Projektrapporten omfatter normalsider eksklusiv bilag. Eksamensformen er skriftligt projektrapport med mundtligt forsvar. Der er tale om en intern prøve, hvor institutionen selv udpeger censorer. Prøven varer ca. 30 minutter inklusiv votering. Prøven er individuel og med individuel bedømmelse, selv om der eksamineres på grundlag af en grupperapport. Øvrige medforfattere på rapporten kan i henhold til eksamensbekendtgørelsen derfor ikke overvære eksaminationen, inden de selv har været til eksamen. I bedømmelsen indgår projektrapporten med 2/3 og det mundtlige forsvar med 1/3. Bedømmelsen af projektrapporten sker primært på grundlag af de individuelle bidrag. I bedømmelsen tages der også hensyn til, hvordan man har behandlet fællesbidrag som fx problemformulering og konklusion. Bedømmelsen omfatter både det faglige indhold og den metodemæssige behandling af rapportens datagrundlag. Der gives én samlet karakter efter 13-skalaen. For at bestå kræves minimum karakteren 6. Side 15

17 Der henvises til institutionens vejledning i afvikling af specialeforløbet Afgangsprojekt Afgangsprojekt Modulet omfatter 10 ECTS-point Modulet er obligatorisk som afslutning på uddannelsen Særlige adgangsforudsætninger: For at indstille sig til eksamen i afgangsprojekt skal alle fagmoduler og specialeforløb være bestået Eksamensform: Skriftligt afgangsprojekt med mundtligt forsvar Formål I afgangsprojektet skal den studerende kunne dokumentere evne til på et metodisk og analytisk grundlag at kunne gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning inden for uddannelsens overordnede formål eller inden for formålet for det profilforløb, som den studerende har gennemført. Den studerende skal gennemføre det afsluttende afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder specialeforløbet. Omfang Afgangsprojektet har et omfang af 10 ECTS-point svarende til en arbejdsbelastning på arbejdstimer.. Form Den studerende skal arbejde med et relevant, praktisk problem, som normalt er hentet fra egen jobfunktion, virksomheden eller branchen. Der kan også være tale om, at den studerende etablerer kontakt med en anden virksomhed. Men det er under alle omstændigheder den studerendes opgave og ansvar at tilvejebringe det nødvendige praktiske grundlag for udarbejdelse af afgangsprojektet. Mål At den studerende kan anvende teorier, metoder og modeller på løsning af en kompleks, praktisk problemstilling kan formulere og afgrænse problemstillingen inden for det valgte opgavefelt kan vurdere, vælge og anvende relevant faglig metode kan præsentere problemstilling, metode, problemløsning og konklusion i rapportform kan mundtligt præsentere og forsvare hovedresultaterne i den skriftlige rapport samt kan indgå i en kvalificeret dialog omkring valg af problemstilling, metodemæssige overvejelser, løsningsforslag og konklusion Eksamen Det afsluttende eksamensprojekt består af en skriftlig projektrapport, der har et omfang af normalsider eksklusiv bilag, samt et mundtligt forsvar af denne. Projektet løses som hovedregel individuelt. Side 16

18 Hvor særlige forhold taler herfor, kan der gives tilladelse til at gennemføre et gruppeprojekt med flere opgaveløsere. Hvis flere personer skriver sammen, skal problemformuleringen og opgavebesvarelsen afspejle den grundigere og dybere behandling af emnet, som kan godtgøre, at de hver især har ydet en arbejdsindsats i den fælles opgaveløsning, som modsvarer den arbejdsindsats, en studerende yder ved at udarbejde projektet individuelt. Der stilles endvidere krav om, at man af projektrapporten skal kunne se, hvad hver enkelt deltager har bidraget med. Der er tale om en ekstern prøve med beskikket censorer. Prøven er individuel og varer ca. 45 minutter inklusiv votering. I bedømmelsen indgår projektrapporten med 2/3 og det mundtlige forsvar med 1/3. Der gives én samlet karakter efter 13-skalaen. For at bestå kræves minimum karakteren 6. Bedømmelsen af grupperapport sker primært på grundlag af de individuelle bidrag. I bedømmelsen tages der også hensyn til, hvordan man har behandlet fællesbidrag som fx problemformulering og konklusion. Ved en grupperapport kan eksaminationen i henhold til eksamensbekendtgørelsen ikke overværes af de øvrige medforfattere, inden de selv har været til eksamen. Der henvises til institutionens vejledning i afvikling af afgangsprojektet. 5. Overgangsordninger og merit En studerende, der har påbegyndt uddannelsen efter de hidtidige regler, kan afslutte uddannelsen efter disse regler. Uddannelsen skal dog være afsluttet senest 1. august Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse kan træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af bekendtgørelsen for det merkantile område. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. En merkonom-, teknonom- og en datanomuddannelse er efter tidligere ordninger uddannelser, der svarer til 48 ECTS-point. En merkonom- og en teknonomuddannelse efter de nuværende ordninger inden for henholdsvis det merkantile og tekniske område omfatter 4 fagmoduler svarende til 40 ECTS-point, jf. omtalen i afsnit Datonomuddannelsen er ikke videreført som en selvstændig uddannelse efter den nuværende ordning. Merkonomer, teknonomer og datanomer efter tidligere ordninger kan optages på Specialeforløb, når de samtidigt opfylder adgangskravene til en merkantil akademiuddannelse, jf. omtalen i afsnit 3.4. For at blive optaget på specialeforløbet i Informationsteknologi, som er en profiluddannelse, skal deres tidligere uddannelse dog indeholde fag, som ækvivalerer de obligatoriske fag i Informationsteknologi. Side 17

19 Da Akademiuddannelsen i Informationsteknologi på mange måder kan ses som en videreudvikling af datanomuddannelsen, er der nedenfor vist en oversigt over færdige datanomer og studerende, der gerne vil videreføre deres uddannelse inden for Informationsteknologi. Som målestok for omfanget af alle nye uddannelser benytter man i dag ECTS-point, der et fælles europæisk system for kvantitativ sammenligning af uddannelser. Et studieår svarer til et arbejdsår og udgør 60 ECTS-point, jf. omtalen i afsnit 3.1. Et 45-timers fag i den tidligere merkonom- og teknonomuddannelse udgør 6 ECTS-point. Et 90-timeres fag i den tidligere merkonom- og teknonomuddannelse udgør 12 ECTS-point. Da alle moduler på akademiuddannelsen udgør 10 ECTS-point, skal man have bestået to 45- timers fag eller et 90-timers fag for at opnå fritagelse for et fagmodul. Fritagelse for gamle merkonom-, teknonom- og datanomfag Beståede fag på merkonom- eller teknonomuddannelsen før 1998 meriteres først til de respektive ordninger, der var gældende i perioden , hvorefter der sker fritagelse i henhold til ovenstående regler. Beståede datanomfag efter de gamle ordninger kan meriteres direkte til Akademiuddannelse i Informationsteknologi efter ovenstående regler. Der kan uanset tidligere uddannelser ikke gives fritagelse for Specialeforløb og Afgangsprojekt. For en uddybende studievejledning henvises til institutionen. Det er et krav for den studerende, at beståede fag ved studieskift kan godskrives på den modtagende institution. Merit til HD 2. del Såfremt man som led i sin merkantile akademiuddannelse (AU) eller som supplement hertil har bestået fagene Erhvervsøkonomi, Global økonomi, Erhvervsjura og Statistik giver det adgang til HD 2. del. Der arbejdes løbende med afklaring af mulighederne for merit til andre uddannelsesinstitutioner. Det anbefales derfor at kontakte studievejledningen vedrørende nye meriteringsmuligheder samt ændringer i de eksisterende ordninger. Side 18

20 Bilag 1 Oversigt over Love og bekendtgørelser Nedenfor er en oversigt over love og bekendtgørelser, som har dannet grundlag for udformningen af studieordningen. Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., Lov nr. 508 af 30. juni 1993 Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, Lov nr. 488 af 31. maj 2000 (VfV-loven) Bekendtgørelse om videregående voksenuddannelse inden for det merkantile område, bekendtgørelse nr.1336 af 14/12/2005 (Merkonom og AU) Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, bek. nr. 356 af 19/05/2005 (Eksamensbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, bekendtgørelse nr. 513 af 22. juni 1995 ændret ved bekendtgørelse. nr. 890 af 22. november 1995, som angiver bedømmelsesgrundlag og metode for prøvers og eksameners vedkommende (Karakterbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne, bekendtgørelse nr. 635 af 30. juni 2000 (Kvalitetsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut, bekendtgørelse nr.775 af 10. august 2005 Side 19

Studieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil

Studieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil September 2007 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) uden profil (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Indledning... 4 3 Fælles regler og

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi September 2009 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Indledning... 3 3. Fælles

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Retail

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Retail September 2007 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Retail (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Indholdsfortegnelse 1 Forord... 2 2 Indledning... 3 3 Fælles regler og retningslinjer

Læs mere

Februar 2011. Udarbejdet af Danmarks Erhvervsakademier. 20BStudieordning for. 21BAkademiuddannelsen (AU) i. 22BLedelse

Februar 2011. Udarbejdet af Danmarks Erhvervsakademier. 20BStudieordning for. 21BAkademiuddannelsen (AU) i. 22BLedelse Februar 2011 20BStudieordning for 21BAkademiuddannelsen (AU) i 22BLedelse Udarbejdet af Danmarks Erhvervsakademier Indholdsfortegnelse U1 ForordU... 2 U2 IndledningU... 3 U3 Fælles regler og retningslinjer

Læs mere

Deltidsuddannelser... 3. Ledelse - daghold i Holstebro, Herning og Skjern... 6. International handel og markedsføring... 8

Deltidsuddannelser... 3. Ledelse - daghold i Holstebro, Herning og Skjern... 6. International handel og markedsføring... 8 Merkonom/Teknonom/Akademiuddannelser - på deltid Udbud forår 2012 Indhold Deltidsuddannelser... 3 Indledende fag... 4 Ledelse... 5 Ledelse - daghold i Holstebro, Herning og Skjern... 6 Økonomi og ressourcestyring...

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU)

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) 01.07.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav

Læs mere

AU /Merkonom. 24/1, 25/1, 31/1, 1/2, 7, 2, 21/2, 28/2, 7/3 08.15-15.15 Næstved Uge 10 el. 12

AU /Merkonom. 24/1, 25/1, 31/1, 1/2, 7, 2, 21/2, 28/2, 7/3 08.15-15.15 Næstved Uge 10 el. 12 AU /Merkonom Akademiuddannelsen er en fleksibel videregående uddannelse med en varighed på typisk 3 år sideløbende med fuldtidsjob. Akademiuddannelsen er bygget op over 7 nedenstående linier: Ledelse (L)

Læs mere

. Innovation og produktion. Uden profil. Finansiel rådgivning

. Innovation og produktion. Uden profil. Finansiel rådgivning Merkonom- Teknonom- og IBC Kurser. International handel og markedsføring. Kommunikation og formidling. Økonomi og ressourcestyring. Ledelse. rmationsteknologi. Retail. Human Resource. International transport

Læs mere

Fag Undervisningsdage Tid Sted Eksamen

Fag Undervisningsdage Tid Sted Eksamen 6 ugers selvvalg - Akademiuddannelsen Brug din ret til uddannelse, mens du er ledig! Vi har udvalgt nogle fag fra Akademiuddannelserne og tilrettelagt dem, så du kan deltage i din første ledighedsperiode

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GRØNLANDSK AKADEMIUDDANNELSE (NI2) I ØKONOMI OG RESSOURCESTYRING

STUDIEORDNING FOR GRØNLANDSK AKADEMIUDDANNELSE (NI2) I ØKONOMI OG RESSOURCESTYRING STUDIEORDNING FOR GRØNLANDSK AKADEMIUDDANNELSE (NI2) I ØKONOMI OG RESSOURCESTYRING Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 42 sider INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 1. Indledning...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknoli I medfør af 22, stk. 1 2, 23, stk. 3, 30 i lov nr. xxx af xxxx 2008 om erhvervsakademiuddannelser professionsuddannelser,

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GRØNLANDSK AKADEMIUDDANNELSE (NI2) I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING

STUDIEORDNING FOR GRØNLANDSK AKADEMIUDDANNELSE (NI2) I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING STUDIEORDNING FOR GRØNLANDSK AKADEMIUDDANNELSE (NI2) I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 46 sider INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 1.

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012 for Akademiuddannelse i Informationsteknologi Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Akademiuddannelsen. 10/9, 11/9, 18/9, 24/9, 25/9, 1/10, 2/10, 22/10 08.15-15.15 Næstved Uge 44-45

Akademiuddannelsen. 10/9, 11/9, 18/9, 24/9, 25/9, 1/10, 2/10, 22/10 08.15-15.15 Næstved Uge 44-45 Akademiuddannelsen Akademiuddannelsen er en fleksibel videregående uddannelse med en varighed på typisk 3 år sideløbende med fuldtidsjob. Akademiuddannelsen er bygget op over 7 nedenstående linjer: Ledelse

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

Karaktergennemsnit, deltidsuddannelser

Karaktergennemsnit, deltidsuddannelser Karaktergennemsnit, deltidsuddannelser 2012 2013 Akademiuddannelse 5833 7,7 5081 7,6 Finansiel rådgivning 1133 5,2 1322 5,4 Afgangsprojekt fast ejendom 16 6,5 Afgangsprojekt finansiel rådgivning - bank

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

EKSAMENSREGLEMENT. Akademiuddannelsen

EKSAMENSREGLEMENT. Akademiuddannelsen EKSAMENSREGLEMENT Akademiuddannelsen 2012/2013 1. Akademiuddannelsen Uddannelsen, der er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, består af et antal linjer, der retter sig mod centrale funktioner

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012 for Akademiuddannelse i Informationsteknologi Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012 for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 1 4 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND UDDANNELSESPLAN IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Februar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 3 4. Uddannelsens

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Information til virksomheder om Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Business Unit Erhvervsakademiet Lillebælt hse@vejlehs.dk tlf: 7216 2898 Hvorfor er det en god ide at have en IT-studerende

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Profilforløb i oplevelsesøkonomi

Profilforløb i oplevelsesøkonomi Profilforløb i oplevelsesøkonomi Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-579/ENG DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Profilforløb i oplevelsesøkonomi Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

Studieordning for. Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production

Studieordning for. Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production Studieordning for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion 2006 Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production Revideret 1. januar 2006 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side

Læs mere

AKADEMIUDDANNELSE I HR (VVU)

AKADEMIUDDANNELSE I HR (VVU) STUDIEORDNING 2006 Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord...3 2. Indledning...4 3. Generelle retningslinjer...5 3.1. Uddannelsens navn og dimittendernes titel... 5 3.2. Uddannelsens formål... 5 3.3. Målbeskrivelse...

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

Studieordning. HD 1. del

Studieordning. HD 1. del Studieordning HD 1. del Denne studieordning for 1. del af HD-uddannelsen er fastsat af Studieledelsen for HDuddannelsen ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og godkendt af prodekan for uddannelse.

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri Revideret 1. juni 2013 sfortegnelse 1. indledning 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4

Læs mere

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014 Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. januar 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD

Læs mere

STUDIEORDNING for AKADEMIUDDANNELSEN i Retail (Merkantil VVU) Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for AKADEMIUDDANNELSEN i Retail (Merkantil VVU) Revideret 01.07.2012 STUDIEORDNING for AKADEMIUDDANNELSEN i Retail (Merkantil VVU) Revideret 01.07.2012 Studieordning er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.1 Revideret 04. februar 2014 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2015 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi for Akademiuddannelse i Informationsteknologi Studieordningen er gældende fra 1. januar 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling. Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling. Revideret 01.07.2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Studieordning 1 Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag 3 2. Uddannelsesinstitution 3 3. Samarbejde 3 4. Adgangskrav 3 5. Læringsudbytte

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. januar 2013 1. Indledning side 1 2. Uddannelsens formål side 1 3. Uddannelsens varighed side 1 4. Uddannelsens titel side

Læs mere

01-08-2013 STUDIEORDNING. for Akademiuddannelse i Ledelse (AU) Revideret 01.august 2013

01-08-2013 STUDIEORDNING. for Akademiuddannelse i Ledelse (AU) Revideret 01.august 2013 for Akademiuddannelse i Ledelse (AU) Revideret 01.august 2013 Studieordningen er gældende fra 1. august 2013 Indhold 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 2 4 Uddannelsens

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Revideret 01.01.2014

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Revideret 01.01.2014 for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion Revideret 01.01.2014 Studieordningen er gældende fra 01. jan 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I AFSÆTNINGSØKONOMI

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I AFSÆTNINGSØKONOMI 1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I AFSÆTNINGSØKONOMI 2000 2 1. GRUNDLAG HD uddannelsen i Afsætningsøkonomi er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august

Læs mere

Studieordning for. Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production

Studieordning for. Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production Studieordning for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion 2012 Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production Revideret 1. juni 2012 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for Datamatikeruddannelsen AK

Studieordning for Datamatikeruddannelsen AK Studieordning for Datamatikeruddannelsen AK Erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi Studieordningens fælles del v/landsnetværket for datamatiker, august 2009 Studieordningens institutions

Læs mere

AKADEMI FAG. merkonom KURSUSCENTRETS UDBUD. Organisation. Ledelse i praksis Coaching. Kommunikation i praksis Projektstyring Human Resources

AKADEMI FAG. merkonom KURSUSCENTRETS UDBUD. Organisation. Ledelse i praksis Coaching. Kommunikation i praksis Projektstyring Human Resources KURSUSCENTRETS UDBUD -1. halvår 2012 AKADEMI FAG Organisation Du bliver Ledelse i praksis Coaching merkonom 4 med fagmoduler Ta et selvstændigt uddannelsesforløb - eller ta faget som en del af din akademiuddannelse

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne (MERK.D) Arbejder du med afsætning af virksomhedens produkter eller kunne du tænke dig at arbejde med salg og markedsføring? Ønsker du bare ny inspiration og faglig udvikling på højt niveau? Tag en diplomuddannelse

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Akkrediteringsrapport AKKREDITERING AF NY UDDANNELSE AKADEMIUDDANNELSE I AUTOMATION OG DRIFT ERHVERVSAKADEMI MIDTVEST

Akkrediteringsrapport AKKREDITERING AF NY UDDANNELSE AKADEMIUDDANNELSE I AUTOMATION OG DRIFT ERHVERVSAKADEMI MIDTVEST Akkrediteringsrapport 2015 AKKREDITERING AF NY UDDANNELSE AKADEMIUDDANNELSE I AUTOMATION OG DRIFT ERHVERVSAKADEMI MIDTVEST Akademiuddannelsen i automation og drift, Erhvervsakademi Midtvest 15/004459 Juni

Læs mere

AKADEMI FAG. merkonom. KURSUSCENTRETS UDBUD -efterår 2011. Organisation. Ledelse i praksis Coaching

AKADEMI FAG. merkonom. KURSUSCENTRETS UDBUD -efterår 2011. Organisation. Ledelse i praksis Coaching KURSUSCENTRETS UDBUD -efterår 2011 AKADEMI FAG Organisation Du bliver Ledelse i praksis Coaching merkonom 4 med fagmoduler Ta et selvstændigt uddannelsesforløb - eller ta faget som en del af din akademiuddannelse

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse Dine efteruddannelsesmuligheder Din overenskomst giver dig mulighed for at deltage i en række

Læs mere

Diplomuddannelse i vurdering April 2014. STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering

Diplomuddannelse i vurdering April 2014. STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering Gældende pr. 1. august 2014 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Uddannelsens formål... 2 3. Uddannelses varighed... 2 4. Uddannelsens titel... 3 5.

Læs mere

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1 FKB-Kredsmøde Katastrofe- og Side 1 Agenda Hvad er status på Katastrofe og og hvor langt er vi nået? Uddannelsessystemet Forskellige typer af efteruddannelsesmuligheder Side 2 Uddannelsens forløb Side

Læs mere

Bekendtgørelse om diplomuddannelser

Bekendtgørelse om diplomuddannelser Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål og videngrundlag Kapitel 2 Tilrettelæggelse Kapitel 3 Adgang Kapitel 4 Struktur og indhold Kapitel 5 Lærerkvalifikationer Kapitel 6 Formålet for de enkelte

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2015 1. Indledning side 2 2. Uddannelsens formål side 2 3. Uddannelsens varighed side 2 4. Uddannelsens titel side

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Diplomuddannelse i beskæftigelse

Diplomuddannelse i beskæftigelse Diplomuddannelse i beskæftigelse Kompetencer inden for beskæftigelsesområdet Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedet er afhængigt af en velfungerende beskæftigelsesindsats. Med det enstrengede arbejdsmarkedssystem

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse 2010

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse 2010 Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse 2010 Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2010 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2014-2016 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Økonomi og Ressourcestyring Revideret 01.07.2013

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Økonomi og Ressourcestyring Revideret 01.07.2013 for Akademiuddannelse i Økonomi og Ressourcestyring Revideret Studieordningen er gældende fra 1. juli 2013. Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

- et bedre sted at lære. 12. april kl. 20-21 Der vil først være lyd på kl. 20. Indtil da kan du hygge dig i chatten

- et bedre sted at lære. 12. april kl. 20-21 Der vil først være lyd på kl. 20. Indtil da kan du hygge dig i chatten Inspiration til uddannelse 12. april kl. 20-21 Der vil først være lyd på kl. 20. Indtil da kan du hygge dig i chatten Velkommen Kirsten Jensen Mette Will Gitte Jensen Har du deltaget i et webinar før?

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2015-2018 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Studieordning for Datamatiker

Studieordning for Datamatiker for Datamatiker 2013 Erhvervsakademiuddannelsen (AK) Inden for informationsteknologi AP Degree in Computer Science Juni 2013 Indhold Del 1: Fællesdel... 4 1 Generelle bemærkninger... 4 Studieordningen...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=135960

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=135960 Page 1 of 8 Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 146 af 23/02/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: 26-02-2011 Undervisningsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Formål og videngrundlag Kapitel 2 Tilrettelæggelse

Læs mere

Studieordning. Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved. September 2013

Studieordning. Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved. September 2013 Studieordning Datamatiker (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved September 2013 Indhold Del 1: Fællesdel... 3 1 Generelle bemærkninger... 3 Studieordningen...

Læs mere