Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri"

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Bilag 1: Faglig inspiration til ansøgere Indledning Bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) har i forbindelse med udformningen af Strategi og Handlingsplan 2011 været i dialog med en række centrale interessenter. På et seminar i oktober 2010 var bestyrelsen således i dialog med en række faggrupper sammensat af repræsentanter for erhverv, forskning, myndigheder og øvrige interessenter indenfor følgende indsatsområder: En mere bæredygtig husdyrproduktion Et mere bæredygtigt fiskeri og en mere bæredygtig akvakultur En mere bæredygtig planteproduktion En mere CO 2 -neutral energiproduktion i landbruget En mere markedsorienteret økologisk produktion En højere produktivitetsvækst og øget værdiskabelse i værdikæden Faggrupperne havde mulighed for at fremlægge de væsentligste udfordringer og potentialer på hvert indsatsområde for bestyrelsen, og efterfølgende har faggrupperne haft mulighed for at udarbejde skriftlige redegørelser. Med inspiration fra faggruppernes input er dette bilag til Handlingsplan 2011 udformet med det formål at give faglig inspiration til ansøgere under GUDP. Bilaget indeholder således en kort beskrivelse af de centrale udfordringer og potentialer, hvad angår bæredygtighed, effektivitet og værdiløft inden for en række indsatsområder. Selvom indsatsområderne i vidt omfang modsvarer vertikale sektorer i fødevareerhvervet, er det vigtigt for GUDP, at der fra ansøgerside også indtænkes tværfaglige sammenhænge og synergier mellem delsektorerne og mellem primærproduktion, forarbejdning og afsætning. Prioriteringen af ansøgninger sker med udgangspunkt i strategiens 8 prioriteringskriterier og nedenstående indsatsområder er ikke udtryk for en vægtning af indsatser under GUDP. 1. En mere bæredygtig husdyrproduktion Dansk husdyrproduktions styrke er for alle produktionsgrene - kvæg, svin, fjerkræ og pelsdyr traditionelt baseret på evnen til at producere produkter af en ensartet høj kvalitet, hvilket i en lang årrække har givet danske landbrugsprodukter en særstilling på mange eksportmarkeder. Gennem de seneste årtier har der endvidere været en stigning i produktionen af økologisk mælk og æg, mens anden økologisk produktion endnu primært er nicheproduktion. De økologiske produkter afsættes i vid udstrækning på hjemmemarkedet. Øget bæredygtighed i husdyrproduktionen forudsætter en fortsat reduktion i påvirkningen af natur, miljø og klima. De væsentligste påvirkninger er udvaskning af næringsstoffer fra husdyrgødningen, emission af ammoniak fra anlæg, gødningsoplag og udbringning af husdyrgødning, påvirkning af nærmiljø - specielt i form af lugt, samt udledning af klimagasser som f.eks. metan og kuldioxid. FødevareErhverv Nyropsgade 30 Tel DK-1780 København V Fax

2 En fortsat reduktion af miljøpåvirkningen fordrer, at der fokuseres på yderligere reduktion og optimering af ressourceforbrug og hjælpestoffer i primærproduktionen samt, at der arbejdes med hele værdikæden fra produktion af foder- og hjælpestoffer til produkterne ender hos forbrugeren, f.eks. mere bæredygtige proteinkilder til reduktion af den nuværende afhængighed af soja. En mere bæredygtig husdyrproduktion kræver fortsat fokus på robusthed, velfærd og foderudnyttelse hos husdyrene samt udvikling af ny teknologi til reduktion af emission fra dyr og husdyrgødning. Der er også et stort potentiale i øget værdikædemæssig integration af husdyrproduktionen med andre produktionsgrene, f.eks. dyrkning af alternative proteinafgrøder, afsætning af biprodukter til energiproduktion eller aftagning af biprodukter fra energiproduktion fiskeri, akvakultur etc. En stadigt stigende effektivitet i produktion og forarbejdning er en afgørende konkurrenceparameter for afsætning af danske landbrugsprodukter. Konventionel husdyrproduktion og økologisk mælkeproduktion er karakteriseret ved, at de enkelte enheder er specialiserede og intensive indenfor deres respektive produktionsgrene i forhold til EU-25. Strukturudviklingen i landbruget sammenholdt med stadigt skærpede rammevilkår har bidraget til en stadigt stigende effektivitet og bedre ressourceudnyttelse i husdyrproduktionen både totalt og per produceret enhed. Dette er udtrykt ved en kontinuerlig stigning i tilvækst af kød og kg produceret mælk gennem bedre foderudnyttelse, hvilket er en væsentlig parameter til reduktionen af miljøpåvirkningen fra produktionen. Stigende intensitet og produktivitetsforbedringer har dog i alle grene af husdyrproduktionen resulteret i en stigende forekomst af produktionssygdomme, der medfører krav om nedsat forbrug af antibiotika og nedsat dødelighed. Der er således en række udfordringer men også et potentiale for yderligere effektivitetsforøgelse ved en forbedring af dyrevelfærd og sundhed. Dette kan f.eks. opnås gennem avl samt udvikling af probiotika, ny teknologi, nye driftsmetoder og forbedret management. Dansk husdyrproduktion og følgeerhverv er blandt de mest videnstunge og innovative på verdensplan og har derfor et godt fundament for at præge udviklingen. Det fordrer øget fokus på produktdifferentiering og en holistisk tilgang til hele produktionskæden fra foder- og råvareproducenten til forbrugeren. Der er nationalt og på flere eksportmarkeder en voksende efterspørgsel efter kvalitetsprodukter samt miljø- og klimavenlige produkter. Ligeledes er der fra både forbruger og myndigheder stigende krav til miljø, antibiotikaforbrug og dyrevelfærd i produktionen. Øget fokus på en bæredygtig produktion og mere differentierede krav til produkterne fra aftagere og forbrugere muliggør øget eksport specielt til markeder med stigende efterspørgsel efter højværdiprodukter. En sådan trend kan imødekommes ved at øge produkternes sporbarhed, f.eks. ved certificering, miljø- og dyrevelfærdsmærkning etc. Danske husdyrproducenter råder allerede over avlsmateriale og avlsprogrammer af meget høj kvalitet. Dette repræsenterer et godt fundament for yderligere at forbedre dyrevelfærd, ressourceeffektivitet og styrke salg og eksport af avlsmateriale og know-how samt begrænset miljøbelastning. Husdyrproduktionen i Danmark og andre EU-lande vil til stadighed være underlagt skærpede rammevilkår. Dette skal udnyttes til at facilitere udviklingen af grønne produkter og øge Side 2

3 produktdifferentieringen. Samtidig giver det et stort innovations- og udviklingspotentiale i følgeerhverv, der kan udnyttes til at skabe ny eksport af miljøteknologi til husdyrbrug. 2. En mere bæredygtig akvakultur Akvakultur er qua den stigende efterspørgsel efter fisk og skaldyr verdens hurtigst voksende fødevareproduktion. Det danske akvakulturerhverv har derfor et betydeligt vækstpotentiale både hvad angår primærproduktionen i fersk- og saltvandsproduktion af fisk og skaldyr, og hvad angår følgeindustrier, som foder-, udstyrs- og systemleverandører. En forudsætning for at vækstpotentialet kan udnyttes, er imidlertid, at produktionen øges, samtidig med at miljøbelastningen reduceres. Det er desuden helt centralt, at mulighederne for værdiskabelse i form af kvalitetsforbedringer udforskes. En udvikling af akvakulturerhvervet skal ske miljømæssigt forsvarligt. Mens vandindtaget hidtil har været den største hæmsko for udviklingen af landbaserede anlæg, er det i dag primært udledningen af kvælstof og fosfor, der udgør et problem. Der er derfor behov for et større fokus på udvikling af teknologier, der kan tilvejebringe reduktioner i næringsstofudledningen. Udvikling af rensningsteknologier samt teknikker til en sikker kontrol af udledningerne er et væsentlig område. En anden løsningsmodel, der bør udforskes i denne sammenhæng, er mulighederne for at kombinere produktionen af fisk med dyrkning af skaldyr og tang muligheden for at udvikle såkaldte fangkulturer. Hertil kommer udvikling polykulturer, hvor f.eks. gylle fra svine- og fjerkræproduktion anvendes til produktion af de alger og planter, der udgør foder til planteædende fisk. Et styrket fokus på effektivitet og produktivitet er en forudsætning for, at den danske akvakultursektor kan forblive konkurrencedygtig. Der skal blandt andet sættes fokus på udvikling af teknologier til at omkostningseffektivisere og kvalitetssikre opdræt og opdrætssystemer. Danmark har allerede væsentlige kompetencer på området for teknologi og systemer i forbindelse med akvakulturproduktion, og det er centralt, at disse kompetencer fortsat udvikles. Det er endvidere nødvendigt at øge samarbejdet mellem akvakultursektoren og de andre sektorer i fødevareproduktionen, for at sikre produktivitetstilvækst i hele værdikæden. På akvakulturområdet er der et vækstpotentiale i at satse på kvalitetsudvikling. Forbrugerne er blandt andet meget opmærksomme på ernæring, miljø og dyrevelfærd. Det indikerer en vis mulighed for at udvikle værktøjer til at markedsføre fisk, der eksempelvis er produceret med et lavt miljømæssigt aftryk eller under særlige hensyn til dyrevelfærd. Dertil kan et øget fokus på udvikling af teknologier, som kan forbedre kvaliteten og næringsværdien af fisk, samt et fokus på udviklingen af nye arter desuden bidrage til at tilføre akvakultursektoren et værdiløft. 3. Et mere bæredygtigt fiskeri Målt i international sammenhæng spiller fiskeri samt produktion og eksport af fiskeprodukter en betydelig rolle for Danmark. Hertil kommer produktion og eksport af udstyr til fremme af den marint (og akvatisk) baserede produktion. Den fremtidige mulighed for udvikling af det kommercielle potentiale inden for området marin bioteknologi og andre nye teknologiske Side 3

4 muligheder tyder desuden på, at havet rummer et betydeligt større produktionspotentiale, end hidtil antaget. Endvidere hører Danmark i kraft af sin erhvervshistorie og geografi til de lande i verden, der har de bedste forudsætninger for at bidrage til at identificere, udnytte og udvikle havenes produktionspotentiale. Målet for området er at sikre optimal værdiskabelse på grundlag af det marine miljø med minimal miljøbelastning. For at sikre en mere bæredygtig ressourceudnyttelse og mindre miljøbelastning på fiskeriområdet er der behov for at reducere fiskeriets belastning af fiskeressourcerne gennem blandt andet en reduktion af udsmid af fangst (discard). Udvikling af mere miljøvenlige redskaber og fangstmetoder er central i den sammenhæng. Reduktion af energiforbruget ved fiskeri, herunder ved fiskeri med trawl, hvor energiforbruget fortsat er meget stort, er også et væsentligt indsatsområde. Sammenholdt med den relativt begrænsede værdiskabelse det traditionelle industrifiskeri giver anledning til, er dette fiskeri forbundet med en betydelig påvirkning af fiskeressourcerne. En øget satsning på anvendelse af industriarter til konsum og nonfood-højværdiprodukter er derfor et væsentligt område. Udvikling af teknologi til udnyttelse af havets biologiske ressourcer til produktion af alternativer til fiskebaseret foder, f.eks. foder baseret på algeproduktion, bl.a. til anvendelse i akvakulturopdræt, svine- og pelsdyrproduktion rummer også mulighed for at styrke fiskeriets bæredygtighed. Effektive produktionsmetoder, som kan bidrage til at fremme produktiviteten og minimere behovet for ressourcekrævende kontrol i relation til fiskeriindsatsen spiller en central rolle for erhvervets effektivitet. Herudover er det vigtigt at udvikle udstyr og teknologi, der kan optimere det biologisk betingede fangstgrundlag og dermed produktionen på længere sigt. Automatiseringsudstyr til yderligere forbedring af produktivitet og konkurrenceevne i forarbejdningsindustrien anses også for at være et centralt indsatsområde. Det samme gælder udvikling af nye produkter, som kan tilføres merværdi gennem forarbejdning i Danmark. Det vurderes, at der endnu kun er realiseret en mindre del af den værdiskabelse, som kan opnås gennem udnyttelse af forbrugernes øgede fokus på særlige kvaliteter ved seafoodprodukter, herunder sundhedsværdi, miljøvenlighed og conveniencekvaliteter. Et centralt indsatsområde er udvikling af nye samarbejdsnetværk og markedsføringsstrategier for seafoodprodukter, der kan forøge værditilvæksten for hele værdikæden, inkl. detail- og foodservicekæder. Yderligere udvikling af miljøcertificeringssystemer og videnskabeligt baserede dokumentationssystemer kan også bidrage til værdiløft i sektoren. Side 4

5 4. En mere bæredygtig planteproduktion Planteproduktion omfatter både landbrugs- og gartneriproduktion, herunder væksthusproduktion. Udfordringerne for planteproduktionen er store og relateres til de øvrige indsatsområder, f.eks. i relation til foderproduktion, reduktion af CO 2 -udledningen og udvidelse af den økologiske produktion. For at udnytte erhvervets samlede potentiale i kraft af en stærk position inden for pris, bæredygtighed, kvalitet samt fødevaresikkerhed og sporbarhed er det nødvendigt, at der i hele værdikæden sker en fortsat helhedsorienteret udvikling. I alle led i værdikæden bør der tages udgangspunkt i aftagernes krav. Et af de største potentialer i værdikæden ligger i nøglebegrebet - en større effektivitet pr. arealenhed. Det omfatter større udbytte pr. arealenhed, recirkulering af ressourcer samt reduktion af uhensigtsmæssige påvirkninger af miljø, natur og klima. Der ligger stor værdi i anvendelse af hele planten, herunder frø, stængler, blade og rødder, i takt med den stigende globale efterspørgsel efter biomasse. Hidtil er der ofte kun fokuseret på dele af planten, og fokus bør derfor flyttes til udnyttelse af hele planten. Organisering af erhvervet og inddragelse af ny viden fra tilknyttede erhverv kan danne grundlag for flere anvendelsesmuligheder for samme plante. Et højt niveau af miljø-, klima- og naturbeskyttelse skal forenes med en fastholdelse af de danske styrkepositioner, samt etablering af nye grønne virksomheder, der opgraderer og forarbejder biomasse til flere formål. Der er en række muligheder for forretningsmæssig udvikling, ikke blot som fortsat leverandør af vegetabilske fødevarer, prydplanter og foder til husdyrproduktionen, men også leverandør af fornybare råstoffer til industrien og produktion af klimavenlig energi. Der er potentialer inden for videreudvikling af planteegenskaber, der reducerer miljøbelastningen, giver mere robuste planter eller forøger biomassen. Nye forædlingsværktøjer, herunder bioinformatik og genomisk selektion, kan sikre en hurtigere fremgang for flere og nye egenskaber, og dermed give landbrugs- og gartnerierhvervene et forspring i forhold til konkurrenter. Der er desuden potentialer inden for udvikling af dyrkningsmetoder og systemer. Relevante nøgleord er efter- og mellemafgrøder, sædskifte, jordbearbejdning og andre kulturtekniske foranstaltninger, lavere pesticidanvendelse, lavere drivhusgasudledning og bedre biodiversitet samt mere og bedre tilgængelig natur. En kortlægning af robuste og følsomme arealer i forhold til pesticidanvendelse og næringsstofudvaskning vil kunne målrette systemerne. Management og ressourcestyring er væsentlig for at kunne udnytte avanceret detailviden i praksis, ligesom der er behov for at forenkle og systematisere teknologiske løsninger, der kan medvirke til en mere miljøvenlig produktion inden for landbrug og gartneri. Konkurrencepresset medfører, at der er behov for betydelige rationaliseringsgevinster, bl.a. i form af nye teknologier, som kan erstatte arbejdskraft eller som giver mere effektive Side 5

6 plantesorter. Forbedring af management og ressourcestyring kan bidrage til reduktion af omkostninger til næringsstoffer, pesticider, energiforbrug og arbejdskraft inden for landbrug og gartneri. Nye teknologiske muligheder omfatter blandt andet bioteknologi, IKT, GIS, sensorteknik, energibesparende teknologier, markredskabsteknologier, beslutningsstøtteværktøjer m.v. Danmark er langt fremme inden for en række områder, f.eks. præcisionsjordbrug, anvendelse af varslings- og beslutningsstøtteværktøjer, logistikoptimering samt ressourcestyring. En løbende videreudvikling er nødvendig for at fastholde positionen. Herudover vil videreudvikling af planteegenskaber, der kan sikre større udbytte pr. arealenhed samt større udnyttelse af plantedelene fremme en mere effektiv planteproduktion. Konkurrenceevnen kan styrkes såvel i forhold til en produktivitetsvækst som i forhold til det kommercielle potentiale, der ligger i afsætning af de nye teknikker og teknologier internationalt. Vækstpotentialet inden for planteproduktionen ligger bl.a. i at kunne identificere og udnytte de nye og eksisterende markeder såvel nationalt som internationalt ikke blot som fortsat leverandør af vegetabilske fødevarer og foder til husdyrproduktionen, men også som leverandør af nye kvalitetsprodukter, nicheprodukter, fornybare råstoffer til industrien og klimavenlig energi. I alle led i værdikæden bør der tages udgangspunkt i aftagernes krav. Forbrugerne og aftagerne af biomasse forventer og efterspørger i stigende grad et righoldigt udbud af spændende produkter og stiller bl.a. en række forskellige kvalitetskrav. Der er samtidig et stigende behov for, at planteproduktionen i landbrug og gartneri kan tilgodese individuelle hensyn til for eksempel næringsstofindhold og specielle virkestoffer. Potentialerne ligger i at skabe og udnytte større kendskab til forbrugertrends, bl.a. for en diversificering af produkterne. På den baggrund er der perspektiver inden for videreudvikling af planteegenskaber, herunder helt nye skræddersyede sorter og muligvis også nye arter, der er tilpasset slutbrugernes specifikke behov, miljøkravene samt fremtidens klimaekstremer. Slutbrugere er i denne sammenhæng både forbrugere og industrien i forhold til fødevarer, prydplanter, bioenergi og anden nonfood. I takt med et internationalt øget fokus på at produkterne er produceret på et bæredygtigt grundlag, vil det med en fokuseret markedsindsats internationalt kunne bidrage til at forbedre konkurrenceevnen og dermed værdiskabelsen i hele værdikæden. 5. En mere klimavenlig, energi- og ressourceeffektiv fødevaresektor En optimeret udnyttelse af tilgængelige ressourcer og minimering af forbruget af begrænsede ressourcer er centrale elementer i skabelsen af fremtidens bæredygtige samfund og fødevaresektor. Begrænsede ressourcer skal genanvendes. I fremtiden skal biomasse fra landog vandområder i et fossilfrit og kulstofbegrænset samfund ikke alene dække verdens stigende behov for fødevarer, men også i stigende grad kulstofforbindelser, der anvendes til industrielle nonfoodprodukter og energi. Side 6

7 At få mest muligt ud af de ressourcer, der er til rådighed, fordrer sammentænkning og udnyttelse, ikke blot af enkeltprodukter fra produktionskæden, men også udnyttelse af restprodukter og sidestrømme og opgradering af det, der ellers kunne ende som affald. Det er ikke blot af betydning for ressourceeffektiviteten, men også værditilvæksten i fødevaresektoren og de virksomheder, der er og kan opstå her. En energi-, klima- og ressourceoptimal fødevaresektor skal sikre en biologisk kredsløbstankegang, hvor næringsstoffer og kulstof recirkuleres i videst mulig omfang. Det gælder primært de begrænsede mikro- og makronæringsstoffer, f.eks. fosfor, så det fremtidige produktionsgrundlag sikres. Recirkulation af fosfor i forbindelse med forbrænding af biomasse udgør her en særlig udfordring. Endvidere skal der være fokus på betydningen af recirkulering af kulstof til dyrkningsjorden eller optimering af kulstofindlejringen i jorden på anden måde, gennem dyrkningssystemet for at sikre jordens langsigtede dyrkningsegnethed. tilsiger fokus på biomasse i form af sidestrømme og restprodukter fra fødevareproduktionen. Men også egentlige energiafgrøder samt biomasse fra arealmæssigt voksende og plejekrævende naturarealer kan yde et væsentligt bidrag til at øge bæredygtigheden i fødevaresektoren og samfundet som helhed. De enkelte værdikæder skal tænkes sammen, som et produktionssystem, på samme måde som en industriel forarbejdningsvirksomhed. Det gælder i forhold til at optimere produktionen gennem anvendelse af energi- og klimaeffektive teknologier og ved at tænke placeringen af de enkelte arealanvendelser og forarbejdningsanlæg ind i en helhed. Ressource- og energieffektiviteten i selve produktionen skal i højsædet, uanset om der er tale om den traditionelle fødevareproduktion eller energiproduktion. Her vil en sammenhængende indsats flere steder i værdikæden være interessant, f.eks. afgrøder, der er bedre egnede til flersidig anvendelse og bioraffinering. Sammen kan primærproduktion og forarbejdning her bidrage til en optimal værditilvækst og ressourceudnyttelse gennem den flersidige anvendelse af råvarerne. Endvidere er der fortsat store gevinster at hente ved at udvikle teknologi til energilagring og/eller energibesparelser til optimering af energianvendelse i særligt energikrævende processer, f.eks. væksthusproduktion, bagning, stegning, kogning, ved køling og frysning samt ved transport og logistik i distributionssystemerne. En mere klimavenlig, ressource- og energieffektiv fødevaresektor har potentialet til et markant værdiløft af fødevaresektorens produktion. Et værdiløft, der ligger i en fokusering på optimal udnyttelse af ressourcer fra affalds- og sidestrømme i den traditionelle fødevare- og energiproduktion, omkostningseffektiv pleje af naturarealer m.v. og markedsmæssig udnyttelse af bæredygtigheden til branding af produkter på andre forretningsområder. Side 7

8 6. En mere markedsdrevet økologisk produktion Potentialer og udfordringer på økologiområdet skal inddrages i en bredere sammenhæng, f.eks. markedsudvikling, natur, dyrevelfærd, klima, plantebioteknologi, IKT og energi. Økologien kan med fordel indtænkes i projekter, som ikke udelukkende handler om økologi, og dermed skabe synergier mellem videreudviklingen af den konventionelle og den økologiske produktionsform. De største potentialer i forhold til at indfri målsætningen om mere markedsdrevet økologisk produktion kan sammenfattes i en 3-strenget strategi: 1) Det duale marked udvikle differentierede økologiske produktionsstrategier med fuld udnyttelse af potentiale på volumenog højværdimarkeder, nationalt og til eksport; 2) Teknologiløft i økologien som sikrer konkurrenceevne, højere produktivitet, CO 2 - reduktion, miljøgevinster, attraktive arbejdspladser mv. 3) Foodservicesektoren målrettede leverandørnetværk og økologisk produktudvikling til convenience, institutioner, restauranter, international foodservice mv. Hvis konkurrenceevnen for den økologiske animalske produktion skal fastholdes og udbygges, er det en særlig udfordring at få produktionssystemerne til udegående dyr videreudviklet især med henblik på mindre miljø- og klimabelastning. Også staldsystemer skal videreudvikles. Ligeledes kalder målsætningen i den økologiske sektor om at være fri af fossile brændstoffer i 2025 på udvikling og demonstration af metoder til minimering af energiforbrug i en vækstorienteret sektor, samt produktion og anvendelse af vedvarende energiformer. Den økologiske produktion dækker et bredt spektrum af produktions- og afsætningsrationaler for henholdsvis producenter og forarbejdningsvirksomheder. Hvis rentabiliteten og dermed den markedsdrevne udvikling af økologien skal lykkes, er det vigtigt for såvel producenter med stærk produktdifferentiering som producenter, der leverer ind i en større værdikæde, at rationelle strukturer, management og effektivitet er på plads. For begge områder er beslutningsstøttesystemer væsentlige i et fremadrettet perspektiv. Et teknologiløft i økologien vil ligeledes være væsentligt for at sikre konkurrenceevne, højere effektivitet og produktivitet, CO 2 -reduktion, miljøgevinster, attraktive arbejdspladser mv. Teknologiløft i økologien dækker over en bred indsats, lige fra udvikling af nye metoder til ukrudtsbekæmpelse, robotteknologi, staldsystemer, nye afgrødekombinationer, metoder til måling af klimabelastning osv. Nye krav kalder på en større indsats i videreudviklingen af alternative produktionsmetoder, der tilgodeser de økologiske principper om hensyn til miljø, natur og dyrevelfærd, samtidig med at effektivitet og produktivitet forbedres. Udover fokus på det særlige økologiske værdigrundlag, der handler om menneskesyn, naturforståelse og etik, vil der fremover også være behov for at adressere andre kvaliteter. Trenden går i retning af Økologi plus noget mere, hvor noget mere kan være sundhed, smag, egnsspecifikation, oplevelser, convenience, social bæredygtighed (f.eks. fair handel), tilgængelighed mv. Side 8

9 Det er afgørende, at den økologiske produktionskæde også fremadrettet kan møde udfordringerne i højværdisegmenterne. Der er således potentialer for udvikling af økologiske specialprodukter. Der er desuden et potentiale for at skabe og fastholde særlige egenskaber hele vejen fra produktion over forarbejdning til markedsføring. Samtidig skal der tænkes i værdikæder, som kan matche en mere eksportorienteret økologisk sektor. 7. Forarbejdning, afsætning, fødevaresikkerhed og sundhed Øget produktdifferentiering, ernæringsrigtige måltidsløsninger og komponenter, samt hensynet til dyrevelfærd, bæredygtighed og miljø udgør en voksende trend i forbrugernes forventninger. Udviklingen gør det nødvendigt at agere ud fra en bord-til-jord værdikædebetragtning, hvor der tages udgangspunkt i både nye kendte - men også i høj grad ukendte behov i markedet. På hjemmemarkedet er trenden understøttet af stigende opmærksomhed på, f.eks. nordisk gastronomi, nordiske råvarer og gourmetprodukter. Det er også vigtigt at have det internationale perspektiv for øje, idet hele fødevarekæden i stigende omfang internationaliseres. I fremtiden vil fødevarekæden være tæt integreret i et globalt net af råvareleverancer, afsætningskanaler, investeringer og ejerskab. Udviklingen i fødevaresektoren skal ses i dette internationale perspektiv frem for, isoleret i en traditionel kædebetragtning baseret på indenlandsk produktion og afsætning. Troværdighed gennem høj fødevaresikkerhed og sporbarhed i fødevarekæden er afgørende konkurrenceparametre for det danske fødevareerhverv, og i det hele taget en selvfølge, når produkter skal afsættes og konsumeres. Høj fødevaresikkerhed og sporbarhed opnås ved en helhedsorienteret indsats, som dækker hele værdikæden, og her er Danmark - fortsat - videnmæssigt blandt de førende i verden. De udenlandske konkurrenter bliver dog stadig bedre. Det nuværende danske forspring på fødevareområdet kan fastholdes ved en fortsat videreudvikling af kvalitetsarbejdet i hele produktionskæden, herunder gennem et fortsat tæt samarbejde mellem erhverv, myndigheder, universiteter m.fl. sbegrebet skal ses bredest muligt, og der er både hjemme og globalt et stigende marked for social bæredygtighed, miljømæssig bæredygtighed, egnsspecifikke produkter med en særlig historie/mening eller et særligt rigt næringsindhold, krav til dyrevelfærd m.v. Danske fødevarer skal i et fremadrettet perspektiv i endnu højere grad være med til at forebygge sygdom og sikre et sundt og godt liv. I fremtiden vil en voksende del af klodens befolkning rammes af livsstilssygdomme, som ofte er knyttet til en forkert sammensat kost og inaktiv livsstil. Efterspørgsel efter ernæringsrigtige og sundhedsfremmende produkter vil vokse i takt med, at folkerige nationer får en stigende velstand og større middelklasse, ligesom efterspørgslen vil stige i de vestlige økonomier i takt med den forventede stigning i livsstilsbetingede sygdomme, som fedme, diabetes, kræft og hjertekarsygdomme. Udviklingen vil i stigende grad sætte fokus på udvikling og fremstilling af skræddersyede fødevarer til specifikke befolkningsgrupper, f.eks. måltidsløsninger målrettet ældre, brain foods til skoleelever og studerende samt ernæringsrigtig hospitalsmad, der kan reducere antallet af sengedage og forkorte sygdomsforløbet. Side 9

10 Med den stigende efterspørgsel efter sundhedsfremmende fødevarer følger også en stigende efterspørgsel efter aktive fødevareingredienser i fødevareproduktionen. Danske virksomheder er i dag en global spiller, når der gælder udvikling og produktion af ingredienser, enzymer og kulturer mv., som indgår i sundhedsfremmede produkter. Det kræver dog en vedholdende satsning på ny viden, nye teknologier og nye produkter at bevare denne position, og få del i det betydelige vækstpotentiale inden for dette område på internationalt plan. Den danske fødevaresektors konkurrenceevne er udfordret af voksende effektivitet og produktivitet samt lavere omkostningsniveauer i mange af de lande, den konkurrerer med. Disse udfordringer modsvares af en lang række muligheder for hele fødevarekæden. Den globale befolkningsvækst betyder, at der vil være 9 mia. munde at mætte i 2050, og i takt med udviklingslandenes og de nyindustrialiserede landes stigende levestandard, vil markedspotentialet for mere udviklede fødevarer og ingredienser stige markant. Befolkningsudviklingen og den stigende velstand stiller nye krav til den globale fødevareforsyning, og man er derfor nødt til at forholde sig til, hvordan indsatsfaktorerne i fødevareproduktionen benyttes så effektivt som muligt, hvis kravene til den globale fødevareproduktion skal kunne håndteres. Her er accept og anvendelse af nye teknologier, f.eks. nanoteknologi, bioteknologi og IKT vigtige, hvis vækstpotentialerne skal kunne gribes og udnyttes positivt. Selvom markedet for nichefødevarer vokser, udgør det et forholdsvist lille marked. Det skyldes blandt andet en stærk prisbevidsthed blandt store dele af de danske samt globale forbrugere, ligesom det er en udfordring, at detailhandelen har høje krav til mængde og leveringsfrekvens, hvis nye produkter skal i sortimentet. En øget produktionseffektivitet er nødvendig for at opfylde kravene fra detailhandelen, men skismaet kan være, at produktionen ikke egner sig til stordrift. På den anden side kan den dominerende fødevareproduktion se nicheproduktionerne som indikatorer for, i hvilken retning efterspørgslen bevæger sig, og på den baggrund løfte produktionen op i en større skala. Megatrends på fødevareområdet hos de købedygtige forbrugersegmenter kan formuleres som: Væk fra mængden af mad og hen mod meningen med maden Væk fra opfattelsen af, at den gode mad alene skal smage godt, og hen mod insisteren på, at den gode smag også skal være sund mad Væk fra opfattelsen af, at den mad, der serveres i husholdningen skal være ordentlig mad, og hen mod en opfattelse af, at husholdningen skal skaffe sig anstændige fødevarer. Sundhed og velvære er en global trend, og fødevarernes sundhedsmæssige kvalitet er en afgørende konkurrenceparameter for stadig flere forbrugergrupper. Et godt råvaregrundlag bliver i stigende grad opfattet som en afgørende forudsætning for udvikling af sunde og velsmagende fødevarer. Hertil kommer et stort internationalt fokus på sundhedsfremmende fødevarer, hvor den globale forbruger er mindre skeptisk end den danske overfor fødevarer med aktive og funktionelle egenskaber. Danmark har et unikt udgangspunkt for at udvikle sundhedsfremmende produkter ved brug af ingredienser fra danske virksomheder, hvor flere i dag er globalt ledende spillere i en videntung branche. Side 10

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen

Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen September 2014 Kolofon Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen September 2014 Denne strategi er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Det Nationale Bioøkonomipanel Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse fra Det Nationale Bioøkonomipanel September 2014 Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion 21.01.2015 KANMIOPLEVELSER OG ERFARINGER MED GUDP-ANSØGNINGER OG PROJEKT GENNEMFØRSLER, LEDER FOR AF SEKTION FOR IMMUNOLOGI OG MIKROBIOLOGI, INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB GUDP-infomøde, Århus, Onsdag 21.

Læs mere

Udkast til redegørelse om lovovervågning af lov nr. 1502 af 27.12.2009 om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram

Udkast til redegørelse om lovovervågning af lov nr. 1502 af 27.12.2009 om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Center for Innovation 12.12.2013 Udkast til redegørelse om lovovervågning af lov nr. 1502 af 27.12.2009 om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram

Læs mere

Idéer til grøn omstilling af fremtidens fødevareforarbejdning

Idéer til grøn omstilling af fremtidens fødevareforarbejdning Idéer til grøn omstilling af fremtidens fødevareforarbejdning Idékatalog fra GUDP s årlige konference afholdt 10. september 2013: Udviklingspotentialer i forarbejdningssektoren grøn omstilling fra jord

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018

STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018 STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018 STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK - 2018 11. REVIDEREDE VERSION, AUGUST 2011 FORSKNINGSSTRATEGI 2018 ER UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM KVÆGBRUGSERHVERVET,

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Bioprocessering af proteinafgrøder

Bioprocessering af proteinafgrøder FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Hamp til dyrkningsmedie og isolering

Hamp til dyrkningsmedie og isolering bdp@agrotech.dk Hamp til dyrkningsmedie og isolering Plantekongres 12. Januar 2010 Bodil Engberg Pallesen, AgroTech Center for Bioressourcer 20 års erfaring indenfor plantefibre Arbejder med: Produktudvikling

Læs mere

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Marknad för hampprodukter, Partnerskab Alnarp 28. Marts 2012 Bodil Engberg Pallesen, seniorkonsulent AgroTech, Center for Bioressourcer bdp@agrotech.dk

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Affaldsdage 2012 22. maj. 13 Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Fra affald til ressource Affaldssektorens organisering 2 Oplevet værdi i en foranderlig

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

BERNERS KERNEVÆRDIER

BERNERS KERNEVÆRDIER BERNERS KERNEVÆRDIER BERNERS VÆRDIGRUNDLAG...... er vores grundlag for alle beslutninger og handlinger, som træffes og udføres i vores virksomhed. Det tjener til orientering for medarbejderne. Vores værdigrundlag

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Af Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør, Aalborg Universitet Præsentation af Aalborg Universitet København 1 af 31 Paradigmeskift:

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Landbruks og matressurcer i samfunnsperspektiv NFR/NILF, Oslo, den 7. april 2010 Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Professor, Niels Kærgård, Fødevareøkonomisk Institut, Det Biovidenskabelige

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Afsætning for landbruget i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen vokser dramatisk

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

STRATEGI - VÆKST - BALANCE STRATEGI. Landbrug & Fødevarer

STRATEGI - VÆKST - BALANCE STRATEGI. Landbrug & Fødevarer STRATEGI - VÆKST - BALANCE STRATEGI 2014 2018 Landbrug & Fødevarer Landbrug og Fødevarer, Kvæg STRATEGI 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Kvæg STRATEGI 2018 KORT OG GODT lønsom, bæredygtig vækst produktionen

Læs mere

Sporbarhed &>Storytelling?

Sporbarhed &>Storytelling? Sporbarhed &>Storytelling? Eller: Hvordan designes et sporbarhedssystem således at det bliver mere end blot storytelling? Mere end eller andet end værdiladet! Præsentation Walther Rahbek, Salgschef, Lyngsoe

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Case: Potentialer, danske styrkepositioner og barrierer ift. værdikæder med fokus på foder (inklusiv foderingredienser), v. Asbjørn Børsting, DLG

Case: Potentialer, danske styrkepositioner og barrierer ift. værdikæder med fokus på foder (inklusiv foderingredienser), v. Asbjørn Børsting, DLG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: CFI /LBO/LASJUU/MORBLO/KABINI Sagsnr.: 13-835-000032 Dato: 7. marts 2014 Sammenfatning fra 2. møde i bioøkonomipanelet,

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020

Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020 Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020 Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020 udarbejdet af: NaturErhvervstyrelsen, Ministeriet

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), Foulum, Postboks 50, DK-8830 Tjele, Danmark Telefon: +45 8999

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Det er en jungle at finde rundt i de mange finansieringsmuligheder Kontakt: Stig Lundø Sørensen Tlf. 4063 8190 Stig@lundoconsulting.

Det er en jungle at finde rundt i de mange finansieringsmuligheder Kontakt: Stig Lundø Sørensen Tlf. 4063 8190 Stig@lundoconsulting. LC Guide 2014-2020 Aldrig tidligere har Danmark og EU afsat så mange penge i form af tilskud, lån og garantier til Små og Mellemstore virksomheder til skabelse af udvikling, vækst og indtjening som i perioden

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Emballage til fødevarer - godt design for alle

Emballage til fødevarer - godt design for alle Emballage til fødevarer - godt design for alle 1 Appendiks Beskrivelser af business cases 2 Capacent Februar 2008 3 1. Business Cases Grænsen mellem hvad vi kalder almindelig brugervenlighed og Design

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere