Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri"

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Bilag 1: Faglig inspiration til ansøgere Indledning Bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) har i forbindelse med udformningen af Strategi og Handlingsplan 2011 været i dialog med en række centrale interessenter. På et seminar i oktober 2010 var bestyrelsen således i dialog med en række faggrupper sammensat af repræsentanter for erhverv, forskning, myndigheder og øvrige interessenter indenfor følgende indsatsområder: En mere bæredygtig husdyrproduktion Et mere bæredygtigt fiskeri og en mere bæredygtig akvakultur En mere bæredygtig planteproduktion En mere CO 2 -neutral energiproduktion i landbruget En mere markedsorienteret økologisk produktion En højere produktivitetsvækst og øget værdiskabelse i værdikæden Faggrupperne havde mulighed for at fremlægge de væsentligste udfordringer og potentialer på hvert indsatsområde for bestyrelsen, og efterfølgende har faggrupperne haft mulighed for at udarbejde skriftlige redegørelser. Med inspiration fra faggruppernes input er dette bilag til Handlingsplan 2011 udformet med det formål at give faglig inspiration til ansøgere under GUDP. Bilaget indeholder således en kort beskrivelse af de centrale udfordringer og potentialer, hvad angår bæredygtighed, effektivitet og værdiløft inden for en række indsatsområder. Selvom indsatsområderne i vidt omfang modsvarer vertikale sektorer i fødevareerhvervet, er det vigtigt for GUDP, at der fra ansøgerside også indtænkes tværfaglige sammenhænge og synergier mellem delsektorerne og mellem primærproduktion, forarbejdning og afsætning. Prioriteringen af ansøgninger sker med udgangspunkt i strategiens 8 prioriteringskriterier og nedenstående indsatsområder er ikke udtryk for en vægtning af indsatser under GUDP. 1. En mere bæredygtig husdyrproduktion Dansk husdyrproduktions styrke er for alle produktionsgrene - kvæg, svin, fjerkræ og pelsdyr traditionelt baseret på evnen til at producere produkter af en ensartet høj kvalitet, hvilket i en lang årrække har givet danske landbrugsprodukter en særstilling på mange eksportmarkeder. Gennem de seneste årtier har der endvidere været en stigning i produktionen af økologisk mælk og æg, mens anden økologisk produktion endnu primært er nicheproduktion. De økologiske produkter afsættes i vid udstrækning på hjemmemarkedet. Øget bæredygtighed i husdyrproduktionen forudsætter en fortsat reduktion i påvirkningen af natur, miljø og klima. De væsentligste påvirkninger er udvaskning af næringsstoffer fra husdyrgødningen, emission af ammoniak fra anlæg, gødningsoplag og udbringning af husdyrgødning, påvirkning af nærmiljø - specielt i form af lugt, samt udledning af klimagasser som f.eks. metan og kuldioxid. FødevareErhverv Nyropsgade 30 Tel DK-1780 København V Fax

2 En fortsat reduktion af miljøpåvirkningen fordrer, at der fokuseres på yderligere reduktion og optimering af ressourceforbrug og hjælpestoffer i primærproduktionen samt, at der arbejdes med hele værdikæden fra produktion af foder- og hjælpestoffer til produkterne ender hos forbrugeren, f.eks. mere bæredygtige proteinkilder til reduktion af den nuværende afhængighed af soja. En mere bæredygtig husdyrproduktion kræver fortsat fokus på robusthed, velfærd og foderudnyttelse hos husdyrene samt udvikling af ny teknologi til reduktion af emission fra dyr og husdyrgødning. Der er også et stort potentiale i øget værdikædemæssig integration af husdyrproduktionen med andre produktionsgrene, f.eks. dyrkning af alternative proteinafgrøder, afsætning af biprodukter til energiproduktion eller aftagning af biprodukter fra energiproduktion fiskeri, akvakultur etc. En stadigt stigende effektivitet i produktion og forarbejdning er en afgørende konkurrenceparameter for afsætning af danske landbrugsprodukter. Konventionel husdyrproduktion og økologisk mælkeproduktion er karakteriseret ved, at de enkelte enheder er specialiserede og intensive indenfor deres respektive produktionsgrene i forhold til EU-25. Strukturudviklingen i landbruget sammenholdt med stadigt skærpede rammevilkår har bidraget til en stadigt stigende effektivitet og bedre ressourceudnyttelse i husdyrproduktionen både totalt og per produceret enhed. Dette er udtrykt ved en kontinuerlig stigning i tilvækst af kød og kg produceret mælk gennem bedre foderudnyttelse, hvilket er en væsentlig parameter til reduktionen af miljøpåvirkningen fra produktionen. Stigende intensitet og produktivitetsforbedringer har dog i alle grene af husdyrproduktionen resulteret i en stigende forekomst af produktionssygdomme, der medfører krav om nedsat forbrug af antibiotika og nedsat dødelighed. Der er således en række udfordringer men også et potentiale for yderligere effektivitetsforøgelse ved en forbedring af dyrevelfærd og sundhed. Dette kan f.eks. opnås gennem avl samt udvikling af probiotika, ny teknologi, nye driftsmetoder og forbedret management. Dansk husdyrproduktion og følgeerhverv er blandt de mest videnstunge og innovative på verdensplan og har derfor et godt fundament for at præge udviklingen. Det fordrer øget fokus på produktdifferentiering og en holistisk tilgang til hele produktionskæden fra foder- og råvareproducenten til forbrugeren. Der er nationalt og på flere eksportmarkeder en voksende efterspørgsel efter kvalitetsprodukter samt miljø- og klimavenlige produkter. Ligeledes er der fra både forbruger og myndigheder stigende krav til miljø, antibiotikaforbrug og dyrevelfærd i produktionen. Øget fokus på en bæredygtig produktion og mere differentierede krav til produkterne fra aftagere og forbrugere muliggør øget eksport specielt til markeder med stigende efterspørgsel efter højværdiprodukter. En sådan trend kan imødekommes ved at øge produkternes sporbarhed, f.eks. ved certificering, miljø- og dyrevelfærdsmærkning etc. Danske husdyrproducenter råder allerede over avlsmateriale og avlsprogrammer af meget høj kvalitet. Dette repræsenterer et godt fundament for yderligere at forbedre dyrevelfærd, ressourceeffektivitet og styrke salg og eksport af avlsmateriale og know-how samt begrænset miljøbelastning. Husdyrproduktionen i Danmark og andre EU-lande vil til stadighed være underlagt skærpede rammevilkår. Dette skal udnyttes til at facilitere udviklingen af grønne produkter og øge Side 2

3 produktdifferentieringen. Samtidig giver det et stort innovations- og udviklingspotentiale i følgeerhverv, der kan udnyttes til at skabe ny eksport af miljøteknologi til husdyrbrug. 2. En mere bæredygtig akvakultur Akvakultur er qua den stigende efterspørgsel efter fisk og skaldyr verdens hurtigst voksende fødevareproduktion. Det danske akvakulturerhverv har derfor et betydeligt vækstpotentiale både hvad angår primærproduktionen i fersk- og saltvandsproduktion af fisk og skaldyr, og hvad angår følgeindustrier, som foder-, udstyrs- og systemleverandører. En forudsætning for at vækstpotentialet kan udnyttes, er imidlertid, at produktionen øges, samtidig med at miljøbelastningen reduceres. Det er desuden helt centralt, at mulighederne for værdiskabelse i form af kvalitetsforbedringer udforskes. En udvikling af akvakulturerhvervet skal ske miljømæssigt forsvarligt. Mens vandindtaget hidtil har været den største hæmsko for udviklingen af landbaserede anlæg, er det i dag primært udledningen af kvælstof og fosfor, der udgør et problem. Der er derfor behov for et større fokus på udvikling af teknologier, der kan tilvejebringe reduktioner i næringsstofudledningen. Udvikling af rensningsteknologier samt teknikker til en sikker kontrol af udledningerne er et væsentlig område. En anden løsningsmodel, der bør udforskes i denne sammenhæng, er mulighederne for at kombinere produktionen af fisk med dyrkning af skaldyr og tang muligheden for at udvikle såkaldte fangkulturer. Hertil kommer udvikling polykulturer, hvor f.eks. gylle fra svine- og fjerkræproduktion anvendes til produktion af de alger og planter, der udgør foder til planteædende fisk. Et styrket fokus på effektivitet og produktivitet er en forudsætning for, at den danske akvakultursektor kan forblive konkurrencedygtig. Der skal blandt andet sættes fokus på udvikling af teknologier til at omkostningseffektivisere og kvalitetssikre opdræt og opdrætssystemer. Danmark har allerede væsentlige kompetencer på området for teknologi og systemer i forbindelse med akvakulturproduktion, og det er centralt, at disse kompetencer fortsat udvikles. Det er endvidere nødvendigt at øge samarbejdet mellem akvakultursektoren og de andre sektorer i fødevareproduktionen, for at sikre produktivitetstilvækst i hele værdikæden. På akvakulturområdet er der et vækstpotentiale i at satse på kvalitetsudvikling. Forbrugerne er blandt andet meget opmærksomme på ernæring, miljø og dyrevelfærd. Det indikerer en vis mulighed for at udvikle værktøjer til at markedsføre fisk, der eksempelvis er produceret med et lavt miljømæssigt aftryk eller under særlige hensyn til dyrevelfærd. Dertil kan et øget fokus på udvikling af teknologier, som kan forbedre kvaliteten og næringsværdien af fisk, samt et fokus på udviklingen af nye arter desuden bidrage til at tilføre akvakultursektoren et værdiløft. 3. Et mere bæredygtigt fiskeri Målt i international sammenhæng spiller fiskeri samt produktion og eksport af fiskeprodukter en betydelig rolle for Danmark. Hertil kommer produktion og eksport af udstyr til fremme af den marint (og akvatisk) baserede produktion. Den fremtidige mulighed for udvikling af det kommercielle potentiale inden for området marin bioteknologi og andre nye teknologiske Side 3

4 muligheder tyder desuden på, at havet rummer et betydeligt større produktionspotentiale, end hidtil antaget. Endvidere hører Danmark i kraft af sin erhvervshistorie og geografi til de lande i verden, der har de bedste forudsætninger for at bidrage til at identificere, udnytte og udvikle havenes produktionspotentiale. Målet for området er at sikre optimal værdiskabelse på grundlag af det marine miljø med minimal miljøbelastning. For at sikre en mere bæredygtig ressourceudnyttelse og mindre miljøbelastning på fiskeriområdet er der behov for at reducere fiskeriets belastning af fiskeressourcerne gennem blandt andet en reduktion af udsmid af fangst (discard). Udvikling af mere miljøvenlige redskaber og fangstmetoder er central i den sammenhæng. Reduktion af energiforbruget ved fiskeri, herunder ved fiskeri med trawl, hvor energiforbruget fortsat er meget stort, er også et væsentligt indsatsområde. Sammenholdt med den relativt begrænsede værdiskabelse det traditionelle industrifiskeri giver anledning til, er dette fiskeri forbundet med en betydelig påvirkning af fiskeressourcerne. En øget satsning på anvendelse af industriarter til konsum og nonfood-højværdiprodukter er derfor et væsentligt område. Udvikling af teknologi til udnyttelse af havets biologiske ressourcer til produktion af alternativer til fiskebaseret foder, f.eks. foder baseret på algeproduktion, bl.a. til anvendelse i akvakulturopdræt, svine- og pelsdyrproduktion rummer også mulighed for at styrke fiskeriets bæredygtighed. Effektive produktionsmetoder, som kan bidrage til at fremme produktiviteten og minimere behovet for ressourcekrævende kontrol i relation til fiskeriindsatsen spiller en central rolle for erhvervets effektivitet. Herudover er det vigtigt at udvikle udstyr og teknologi, der kan optimere det biologisk betingede fangstgrundlag og dermed produktionen på længere sigt. Automatiseringsudstyr til yderligere forbedring af produktivitet og konkurrenceevne i forarbejdningsindustrien anses også for at være et centralt indsatsområde. Det samme gælder udvikling af nye produkter, som kan tilføres merværdi gennem forarbejdning i Danmark. Det vurderes, at der endnu kun er realiseret en mindre del af den værdiskabelse, som kan opnås gennem udnyttelse af forbrugernes øgede fokus på særlige kvaliteter ved seafoodprodukter, herunder sundhedsværdi, miljøvenlighed og conveniencekvaliteter. Et centralt indsatsområde er udvikling af nye samarbejdsnetværk og markedsføringsstrategier for seafoodprodukter, der kan forøge værditilvæksten for hele værdikæden, inkl. detail- og foodservicekæder. Yderligere udvikling af miljøcertificeringssystemer og videnskabeligt baserede dokumentationssystemer kan også bidrage til værdiløft i sektoren. Side 4

5 4. En mere bæredygtig planteproduktion Planteproduktion omfatter både landbrugs- og gartneriproduktion, herunder væksthusproduktion. Udfordringerne for planteproduktionen er store og relateres til de øvrige indsatsområder, f.eks. i relation til foderproduktion, reduktion af CO 2 -udledningen og udvidelse af den økologiske produktion. For at udnytte erhvervets samlede potentiale i kraft af en stærk position inden for pris, bæredygtighed, kvalitet samt fødevaresikkerhed og sporbarhed er det nødvendigt, at der i hele værdikæden sker en fortsat helhedsorienteret udvikling. I alle led i værdikæden bør der tages udgangspunkt i aftagernes krav. Et af de største potentialer i værdikæden ligger i nøglebegrebet - en større effektivitet pr. arealenhed. Det omfatter større udbytte pr. arealenhed, recirkulering af ressourcer samt reduktion af uhensigtsmæssige påvirkninger af miljø, natur og klima. Der ligger stor værdi i anvendelse af hele planten, herunder frø, stængler, blade og rødder, i takt med den stigende globale efterspørgsel efter biomasse. Hidtil er der ofte kun fokuseret på dele af planten, og fokus bør derfor flyttes til udnyttelse af hele planten. Organisering af erhvervet og inddragelse af ny viden fra tilknyttede erhverv kan danne grundlag for flere anvendelsesmuligheder for samme plante. Et højt niveau af miljø-, klima- og naturbeskyttelse skal forenes med en fastholdelse af de danske styrkepositioner, samt etablering af nye grønne virksomheder, der opgraderer og forarbejder biomasse til flere formål. Der er en række muligheder for forretningsmæssig udvikling, ikke blot som fortsat leverandør af vegetabilske fødevarer, prydplanter og foder til husdyrproduktionen, men også leverandør af fornybare råstoffer til industrien og produktion af klimavenlig energi. Der er potentialer inden for videreudvikling af planteegenskaber, der reducerer miljøbelastningen, giver mere robuste planter eller forøger biomassen. Nye forædlingsværktøjer, herunder bioinformatik og genomisk selektion, kan sikre en hurtigere fremgang for flere og nye egenskaber, og dermed give landbrugs- og gartnerierhvervene et forspring i forhold til konkurrenter. Der er desuden potentialer inden for udvikling af dyrkningsmetoder og systemer. Relevante nøgleord er efter- og mellemafgrøder, sædskifte, jordbearbejdning og andre kulturtekniske foranstaltninger, lavere pesticidanvendelse, lavere drivhusgasudledning og bedre biodiversitet samt mere og bedre tilgængelig natur. En kortlægning af robuste og følsomme arealer i forhold til pesticidanvendelse og næringsstofudvaskning vil kunne målrette systemerne. Management og ressourcestyring er væsentlig for at kunne udnytte avanceret detailviden i praksis, ligesom der er behov for at forenkle og systematisere teknologiske løsninger, der kan medvirke til en mere miljøvenlig produktion inden for landbrug og gartneri. Konkurrencepresset medfører, at der er behov for betydelige rationaliseringsgevinster, bl.a. i form af nye teknologier, som kan erstatte arbejdskraft eller som giver mere effektive Side 5

6 plantesorter. Forbedring af management og ressourcestyring kan bidrage til reduktion af omkostninger til næringsstoffer, pesticider, energiforbrug og arbejdskraft inden for landbrug og gartneri. Nye teknologiske muligheder omfatter blandt andet bioteknologi, IKT, GIS, sensorteknik, energibesparende teknologier, markredskabsteknologier, beslutningsstøtteværktøjer m.v. Danmark er langt fremme inden for en række områder, f.eks. præcisionsjordbrug, anvendelse af varslings- og beslutningsstøtteværktøjer, logistikoptimering samt ressourcestyring. En løbende videreudvikling er nødvendig for at fastholde positionen. Herudover vil videreudvikling af planteegenskaber, der kan sikre større udbytte pr. arealenhed samt større udnyttelse af plantedelene fremme en mere effektiv planteproduktion. Konkurrenceevnen kan styrkes såvel i forhold til en produktivitetsvækst som i forhold til det kommercielle potentiale, der ligger i afsætning af de nye teknikker og teknologier internationalt. Vækstpotentialet inden for planteproduktionen ligger bl.a. i at kunne identificere og udnytte de nye og eksisterende markeder såvel nationalt som internationalt ikke blot som fortsat leverandør af vegetabilske fødevarer og foder til husdyrproduktionen, men også som leverandør af nye kvalitetsprodukter, nicheprodukter, fornybare råstoffer til industrien og klimavenlig energi. I alle led i værdikæden bør der tages udgangspunkt i aftagernes krav. Forbrugerne og aftagerne af biomasse forventer og efterspørger i stigende grad et righoldigt udbud af spændende produkter og stiller bl.a. en række forskellige kvalitetskrav. Der er samtidig et stigende behov for, at planteproduktionen i landbrug og gartneri kan tilgodese individuelle hensyn til for eksempel næringsstofindhold og specielle virkestoffer. Potentialerne ligger i at skabe og udnytte større kendskab til forbrugertrends, bl.a. for en diversificering af produkterne. På den baggrund er der perspektiver inden for videreudvikling af planteegenskaber, herunder helt nye skræddersyede sorter og muligvis også nye arter, der er tilpasset slutbrugernes specifikke behov, miljøkravene samt fremtidens klimaekstremer. Slutbrugere er i denne sammenhæng både forbrugere og industrien i forhold til fødevarer, prydplanter, bioenergi og anden nonfood. I takt med et internationalt øget fokus på at produkterne er produceret på et bæredygtigt grundlag, vil det med en fokuseret markedsindsats internationalt kunne bidrage til at forbedre konkurrenceevnen og dermed værdiskabelsen i hele værdikæden. 5. En mere klimavenlig, energi- og ressourceeffektiv fødevaresektor En optimeret udnyttelse af tilgængelige ressourcer og minimering af forbruget af begrænsede ressourcer er centrale elementer i skabelsen af fremtidens bæredygtige samfund og fødevaresektor. Begrænsede ressourcer skal genanvendes. I fremtiden skal biomasse fra landog vandområder i et fossilfrit og kulstofbegrænset samfund ikke alene dække verdens stigende behov for fødevarer, men også i stigende grad kulstofforbindelser, der anvendes til industrielle nonfoodprodukter og energi. Side 6

7 At få mest muligt ud af de ressourcer, der er til rådighed, fordrer sammentænkning og udnyttelse, ikke blot af enkeltprodukter fra produktionskæden, men også udnyttelse af restprodukter og sidestrømme og opgradering af det, der ellers kunne ende som affald. Det er ikke blot af betydning for ressourceeffektiviteten, men også værditilvæksten i fødevaresektoren og de virksomheder, der er og kan opstå her. En energi-, klima- og ressourceoptimal fødevaresektor skal sikre en biologisk kredsløbstankegang, hvor næringsstoffer og kulstof recirkuleres i videst mulig omfang. Det gælder primært de begrænsede mikro- og makronæringsstoffer, f.eks. fosfor, så det fremtidige produktionsgrundlag sikres. Recirkulation af fosfor i forbindelse med forbrænding af biomasse udgør her en særlig udfordring. Endvidere skal der være fokus på betydningen af recirkulering af kulstof til dyrkningsjorden eller optimering af kulstofindlejringen i jorden på anden måde, gennem dyrkningssystemet for at sikre jordens langsigtede dyrkningsegnethed. tilsiger fokus på biomasse i form af sidestrømme og restprodukter fra fødevareproduktionen. Men også egentlige energiafgrøder samt biomasse fra arealmæssigt voksende og plejekrævende naturarealer kan yde et væsentligt bidrag til at øge bæredygtigheden i fødevaresektoren og samfundet som helhed. De enkelte værdikæder skal tænkes sammen, som et produktionssystem, på samme måde som en industriel forarbejdningsvirksomhed. Det gælder i forhold til at optimere produktionen gennem anvendelse af energi- og klimaeffektive teknologier og ved at tænke placeringen af de enkelte arealanvendelser og forarbejdningsanlæg ind i en helhed. Ressource- og energieffektiviteten i selve produktionen skal i højsædet, uanset om der er tale om den traditionelle fødevareproduktion eller energiproduktion. Her vil en sammenhængende indsats flere steder i værdikæden være interessant, f.eks. afgrøder, der er bedre egnede til flersidig anvendelse og bioraffinering. Sammen kan primærproduktion og forarbejdning her bidrage til en optimal værditilvækst og ressourceudnyttelse gennem den flersidige anvendelse af råvarerne. Endvidere er der fortsat store gevinster at hente ved at udvikle teknologi til energilagring og/eller energibesparelser til optimering af energianvendelse i særligt energikrævende processer, f.eks. væksthusproduktion, bagning, stegning, kogning, ved køling og frysning samt ved transport og logistik i distributionssystemerne. En mere klimavenlig, ressource- og energieffektiv fødevaresektor har potentialet til et markant værdiløft af fødevaresektorens produktion. Et værdiløft, der ligger i en fokusering på optimal udnyttelse af ressourcer fra affalds- og sidestrømme i den traditionelle fødevare- og energiproduktion, omkostningseffektiv pleje af naturarealer m.v. og markedsmæssig udnyttelse af bæredygtigheden til branding af produkter på andre forretningsområder. Side 7

8 6. En mere markedsdrevet økologisk produktion Potentialer og udfordringer på økologiområdet skal inddrages i en bredere sammenhæng, f.eks. markedsudvikling, natur, dyrevelfærd, klima, plantebioteknologi, IKT og energi. Økologien kan med fordel indtænkes i projekter, som ikke udelukkende handler om økologi, og dermed skabe synergier mellem videreudviklingen af den konventionelle og den økologiske produktionsform. De største potentialer i forhold til at indfri målsætningen om mere markedsdrevet økologisk produktion kan sammenfattes i en 3-strenget strategi: 1) Det duale marked udvikle differentierede økologiske produktionsstrategier med fuld udnyttelse af potentiale på volumenog højværdimarkeder, nationalt og til eksport; 2) Teknologiløft i økologien som sikrer konkurrenceevne, højere produktivitet, CO 2 - reduktion, miljøgevinster, attraktive arbejdspladser mv. 3) Foodservicesektoren målrettede leverandørnetværk og økologisk produktudvikling til convenience, institutioner, restauranter, international foodservice mv. Hvis konkurrenceevnen for den økologiske animalske produktion skal fastholdes og udbygges, er det en særlig udfordring at få produktionssystemerne til udegående dyr videreudviklet især med henblik på mindre miljø- og klimabelastning. Også staldsystemer skal videreudvikles. Ligeledes kalder målsætningen i den økologiske sektor om at være fri af fossile brændstoffer i 2025 på udvikling og demonstration af metoder til minimering af energiforbrug i en vækstorienteret sektor, samt produktion og anvendelse af vedvarende energiformer. Den økologiske produktion dækker et bredt spektrum af produktions- og afsætningsrationaler for henholdsvis producenter og forarbejdningsvirksomheder. Hvis rentabiliteten og dermed den markedsdrevne udvikling af økologien skal lykkes, er det vigtigt for såvel producenter med stærk produktdifferentiering som producenter, der leverer ind i en større værdikæde, at rationelle strukturer, management og effektivitet er på plads. For begge områder er beslutningsstøttesystemer væsentlige i et fremadrettet perspektiv. Et teknologiløft i økologien vil ligeledes være væsentligt for at sikre konkurrenceevne, højere effektivitet og produktivitet, CO 2 -reduktion, miljøgevinster, attraktive arbejdspladser mv. Teknologiløft i økologien dækker over en bred indsats, lige fra udvikling af nye metoder til ukrudtsbekæmpelse, robotteknologi, staldsystemer, nye afgrødekombinationer, metoder til måling af klimabelastning osv. Nye krav kalder på en større indsats i videreudviklingen af alternative produktionsmetoder, der tilgodeser de økologiske principper om hensyn til miljø, natur og dyrevelfærd, samtidig med at effektivitet og produktivitet forbedres. Udover fokus på det særlige økologiske værdigrundlag, der handler om menneskesyn, naturforståelse og etik, vil der fremover også være behov for at adressere andre kvaliteter. Trenden går i retning af Økologi plus noget mere, hvor noget mere kan være sundhed, smag, egnsspecifikation, oplevelser, convenience, social bæredygtighed (f.eks. fair handel), tilgængelighed mv. Side 8

9 Det er afgørende, at den økologiske produktionskæde også fremadrettet kan møde udfordringerne i højværdisegmenterne. Der er således potentialer for udvikling af økologiske specialprodukter. Der er desuden et potentiale for at skabe og fastholde særlige egenskaber hele vejen fra produktion over forarbejdning til markedsføring. Samtidig skal der tænkes i værdikæder, som kan matche en mere eksportorienteret økologisk sektor. 7. Forarbejdning, afsætning, fødevaresikkerhed og sundhed Øget produktdifferentiering, ernæringsrigtige måltidsløsninger og komponenter, samt hensynet til dyrevelfærd, bæredygtighed og miljø udgør en voksende trend i forbrugernes forventninger. Udviklingen gør det nødvendigt at agere ud fra en bord-til-jord værdikædebetragtning, hvor der tages udgangspunkt i både nye kendte - men også i høj grad ukendte behov i markedet. På hjemmemarkedet er trenden understøttet af stigende opmærksomhed på, f.eks. nordisk gastronomi, nordiske råvarer og gourmetprodukter. Det er også vigtigt at have det internationale perspektiv for øje, idet hele fødevarekæden i stigende omfang internationaliseres. I fremtiden vil fødevarekæden være tæt integreret i et globalt net af råvareleverancer, afsætningskanaler, investeringer og ejerskab. Udviklingen i fødevaresektoren skal ses i dette internationale perspektiv frem for, isoleret i en traditionel kædebetragtning baseret på indenlandsk produktion og afsætning. Troværdighed gennem høj fødevaresikkerhed og sporbarhed i fødevarekæden er afgørende konkurrenceparametre for det danske fødevareerhverv, og i det hele taget en selvfølge, når produkter skal afsættes og konsumeres. Høj fødevaresikkerhed og sporbarhed opnås ved en helhedsorienteret indsats, som dækker hele værdikæden, og her er Danmark - fortsat - videnmæssigt blandt de førende i verden. De udenlandske konkurrenter bliver dog stadig bedre. Det nuværende danske forspring på fødevareområdet kan fastholdes ved en fortsat videreudvikling af kvalitetsarbejdet i hele produktionskæden, herunder gennem et fortsat tæt samarbejde mellem erhverv, myndigheder, universiteter m.fl. sbegrebet skal ses bredest muligt, og der er både hjemme og globalt et stigende marked for social bæredygtighed, miljømæssig bæredygtighed, egnsspecifikke produkter med en særlig historie/mening eller et særligt rigt næringsindhold, krav til dyrevelfærd m.v. Danske fødevarer skal i et fremadrettet perspektiv i endnu højere grad være med til at forebygge sygdom og sikre et sundt og godt liv. I fremtiden vil en voksende del af klodens befolkning rammes af livsstilssygdomme, som ofte er knyttet til en forkert sammensat kost og inaktiv livsstil. Efterspørgsel efter ernæringsrigtige og sundhedsfremmende produkter vil vokse i takt med, at folkerige nationer får en stigende velstand og større middelklasse, ligesom efterspørgslen vil stige i de vestlige økonomier i takt med den forventede stigning i livsstilsbetingede sygdomme, som fedme, diabetes, kræft og hjertekarsygdomme. Udviklingen vil i stigende grad sætte fokus på udvikling og fremstilling af skræddersyede fødevarer til specifikke befolkningsgrupper, f.eks. måltidsløsninger målrettet ældre, brain foods til skoleelever og studerende samt ernæringsrigtig hospitalsmad, der kan reducere antallet af sengedage og forkorte sygdomsforløbet. Side 9

10 Med den stigende efterspørgsel efter sundhedsfremmende fødevarer følger også en stigende efterspørgsel efter aktive fødevareingredienser i fødevareproduktionen. Danske virksomheder er i dag en global spiller, når der gælder udvikling og produktion af ingredienser, enzymer og kulturer mv., som indgår i sundhedsfremmede produkter. Det kræver dog en vedholdende satsning på ny viden, nye teknologier og nye produkter at bevare denne position, og få del i det betydelige vækstpotentiale inden for dette område på internationalt plan. Den danske fødevaresektors konkurrenceevne er udfordret af voksende effektivitet og produktivitet samt lavere omkostningsniveauer i mange af de lande, den konkurrerer med. Disse udfordringer modsvares af en lang række muligheder for hele fødevarekæden. Den globale befolkningsvækst betyder, at der vil være 9 mia. munde at mætte i 2050, og i takt med udviklingslandenes og de nyindustrialiserede landes stigende levestandard, vil markedspotentialet for mere udviklede fødevarer og ingredienser stige markant. Befolkningsudviklingen og den stigende velstand stiller nye krav til den globale fødevareforsyning, og man er derfor nødt til at forholde sig til, hvordan indsatsfaktorerne i fødevareproduktionen benyttes så effektivt som muligt, hvis kravene til den globale fødevareproduktion skal kunne håndteres. Her er accept og anvendelse af nye teknologier, f.eks. nanoteknologi, bioteknologi og IKT vigtige, hvis vækstpotentialerne skal kunne gribes og udnyttes positivt. Selvom markedet for nichefødevarer vokser, udgør det et forholdsvist lille marked. Det skyldes blandt andet en stærk prisbevidsthed blandt store dele af de danske samt globale forbrugere, ligesom det er en udfordring, at detailhandelen har høje krav til mængde og leveringsfrekvens, hvis nye produkter skal i sortimentet. En øget produktionseffektivitet er nødvendig for at opfylde kravene fra detailhandelen, men skismaet kan være, at produktionen ikke egner sig til stordrift. På den anden side kan den dominerende fødevareproduktion se nicheproduktionerne som indikatorer for, i hvilken retning efterspørgslen bevæger sig, og på den baggrund løfte produktionen op i en større skala. Megatrends på fødevareområdet hos de købedygtige forbrugersegmenter kan formuleres som: Væk fra mængden af mad og hen mod meningen med maden Væk fra opfattelsen af, at den gode mad alene skal smage godt, og hen mod insisteren på, at den gode smag også skal være sund mad Væk fra opfattelsen af, at den mad, der serveres i husholdningen skal være ordentlig mad, og hen mod en opfattelse af, at husholdningen skal skaffe sig anstændige fødevarer. Sundhed og velvære er en global trend, og fødevarernes sundhedsmæssige kvalitet er en afgørende konkurrenceparameter for stadig flere forbrugergrupper. Et godt råvaregrundlag bliver i stigende grad opfattet som en afgørende forudsætning for udvikling af sunde og velsmagende fødevarer. Hertil kommer et stort internationalt fokus på sundhedsfremmende fødevarer, hvor den globale forbruger er mindre skeptisk end den danske overfor fødevarer med aktive og funktionelle egenskaber. Danmark har et unikt udgangspunkt for at udvikle sundhedsfremmende produkter ved brug af ingredienser fra danske virksomheder, hvor flere i dag er globalt ledende spillere i en videntung branche. Side 10

Veje til vækst i fødevarebranchen

Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Danmark befinder sig i en vækstklemme. Vi risikerer at falde stille og roligt ned på velstandsstigen, hvis ikke vi igen evner at blive

Læs mere

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet INFORMATIONSMØDE 2014 Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet PROGRAMMET Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) støtter: bæredygtighed og vækst tæt samarbejde mellem forskning

Læs mere

Ressourceeffektive og sundhedsfremmende fødevarer

Ressourceeffektive og sundhedsfremmende fødevarer DI Den 31. maj 2016 Ressourceeffektive og sundhedsfremmende fødevarer 1. Resumé Flere sundhedsfremmende fødevarer og ingredienser samt en mere ressourceeffektiv fødevareproduktion er vigtige svar på centrale

Læs mere

Danmark skal fortsat være førende inden for markedsdrevet økologisk produktion i EU.

Danmark skal fortsat være førende inden for markedsdrevet økologisk produktion i EU. Side 1 af 5 Notat Til Fra Natur- og Landbrugskommissionen Landbrug & Fødevarer Dato 7. august 2012 Frivillig hjemmeopgave Først og fremmest må det påpeges, at tankerne om en vision der rækker ud mod 2050

Læs mere

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Dansk akvakulturs forsknings- Indledning Moderne akvakultur er et videnbaseret erhverv understøttet af udvikling og forskning. Det bidrager til at sikre en bæredygtig vækst, og det styrker fødevarekvaliteten

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Svineafgiftsfondens strategi

Svineafgiftsfondens strategi Svineafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Svineafgiftsfondens formål er at fremme aktiviteter, der styrker den samlede sektors udviklingsmuligheder og konkurrenceevne.

Læs mere

Dansk fødevareforskning - et fundament for fremtidig vækst

Dansk fødevareforskning - et fundament for fremtidig vækst Ole Linnet Juul et fundament for fremtidig Branchedirektør Ole Linnet Juul DI Fødevarer Væksten skal tilbage Udviklingen i BNP Mia. kr., kædede 2005-priser, sæsonkorrigeret Mia kr. 1650 Mia kr. 1650 1600

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Handlingsplan Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Handlingsplan Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram Handlingsplan 2012 Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet Indledning Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

GUDP-KONFERENCE 30.10.2014 SÆRLIGE DANSKE KONKURRENCEPARAMETRE GRITH MORTENSEN OG MORTEN WÜRTZ CHRISTENSEN

GUDP-KONFERENCE 30.10.2014 SÆRLIGE DANSKE KONKURRENCEPARAMETRE GRITH MORTENSEN OG MORTEN WÜRTZ CHRISTENSEN GUDP-KONFERENCE 30.10.2014 SÆRLIGE DANSKE KONKURRENCEPARAMETRE GRITH MORTENSEN OG MORTEN WÜRTZ CHRISTENSEN Hvad? Fremover vil de kvalitative parametre dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, sundhed, arbejdsmiljø

Læs mere

Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen

Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen September 2014 Kolofon Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen September 2014 Denne strategi er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. november 2002 PE 319.376/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 319.376) Patricia McKenna Akvakultur

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

Bioressourcer INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN

Bioressourcer INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN Bioressourcer INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2017-2019 Indhold Introduktion 3 Definition 4 Beskrivelse 5 Hvorfor investerer Innovationsfonden? 7 Vision og mål 7 Investeringsområder 8 Investeringskriterier

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet GUDP er ét af initiativerne i Grøn Vækst Lov nr. 1502 af 27. december 2009 om Grønt Udviklingsog demonstrationsprogram.

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020 FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Det Nationale Bioøkonomipanel Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse fra Det Nationale Bioøkonomipanel September 2014 Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Landbrug & Fødevarer ønsker følgende hovedprincipper lagt til grund for Kommissionens arbejde med bæredygtig bioenergi for perioden efter 2020.

Landbrug & Fødevarer ønsker følgende hovedprincipper lagt til grund for Kommissionens arbejde med bæredygtig bioenergi for perioden efter 2020. Dato 4. marts 2016 Side 1 af 5 Ref.: MDC Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Høringssvaret er sendt elektronisk til lmj@ens.dk, bha@ens.dk, cpo@ens.dk, stkje@efkm.dk, hao@ens.dk Landbrug & Fødevarers

Læs mere

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af

Læs mere

Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2016.

Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2016. HANDLINGSPLAN 2016 INDLEDNING Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2016. Handlingsplanen sætter rammerne for GUDP s indsats i 2016, herunder ansøgningsfrister

Læs mere

Forord LARS FREDERIKSEN FORMAND FOR GUDP S BESTYRELSE

Forord LARS FREDERIKSEN FORMAND FOR GUDP S BESTYRELSE Årsberetning 2013 Forord Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) er en erhvervsstøtteordning, som skal skabe større bæredygtighed og løse nogle af de miljøproblemer, som samfundet står overfor.

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

klimastrategi for danish crown koncernen

klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,

Læs mere

Promilleafgiftsfonden for landbrugs strategi

Promilleafgiftsfonden for landbrugs strategi Promilleafgiftsfonden for landbrugs strategi 2018-2021 1 Forord Promilleafgiftsfonden for landbrug udarbejder hvert fjerde år en strategi for fondens virke. Dette dokument beskriver fondens strategi for

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion 21.01.2015 KANMIOPLEVELSER OG ERFARINGER MED GUDP-ANSØGNINGER OG PROJEKT GENNEMFØRSLER, LEDER FOR AF SEKTION FOR IMMUNOLOGI OG MIKROBIOLOGI, INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB GUDP-infomøde, Århus, Onsdag 21.

Læs mere

NY STRATEGI. Invitation til workshops den 12. september 2014 og til konference den 30. oktober 2014.

NY STRATEGI. Invitation til workshops den 12. september 2014 og til konference den 30. oktober 2014. NY STRATEGI Invitation til workshops den 12. september 2014 og til konference den 30. oktober 2014. INVITATION VÆR MED TIL AT PÅVIRKE GUDP S STRATEGI Siden 2010 har Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram

Læs mere

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og

Læs mere

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Økonomisk analyse 23. november 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Highlights:

Læs mere

Rådgivning og formidling inden for akvakultursektoren

Rådgivning og formidling inden for akvakultursektoren inden for akvakultursektoren 2012 Fremme af bæredygtighed og værditilvækst inden for akvakultursektoren gennem erhvervsrettet rådgivning Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-5 Rapport for projekt

Læs mere

STRATEGI 2015-18 GRØNT UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM

STRATEGI 2015-18 GRØNT UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM STRATEGI 2015-18 GRØNT UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM MISSION GUDP yder tilskud til ambitiøs, forretningsorienteret nytænkning i det danske fødevareerhverv gennem grøn omstilling, hvor alle projekter

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

MT Højgaard. GUDP Konference København, oktober 2011. IntelliFarm. Copyright 2008 MT Højgaard a/s

MT Højgaard. GUDP Konference København, oktober 2011. IntelliFarm. Copyright 2008 MT Højgaard a/s MT Højgaard GUDP Konference København, oktober 2011 IntelliFarm 1 MT Højgaard a/s Lokal og landsdækkende Med 22 lokalkontorer og et hovedkontor dækker MT Højgaard hele landet. Landbrugsbyggeri Danmarks

Læs mere

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg Fremtidens Mælkeproduktion Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg Global Hvor står konkurrence vi? Hvor står vores konkurrenter? Vores Afregningspris styrker = Hvad Højværdiprodukter udfordringen

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013 VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem

Læs mere

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst

Læs mere

Bidrag til ny GUDP-strategi workshop Særlige danske konkurrenceparametre workshop Bæredygtig ressourceudnyttelse

Bidrag til ny GUDP-strategi workshop Særlige danske konkurrenceparametre workshop Bæredygtig ressourceudnyttelse Bidrag til ny GUDP-strategi workshop Særlige danske konkurrenceparametre workshop Bæredygtig ressourceudnyttelse WORKSHOPS D. 12. SEPTEMBER 2014, DEL I Baggrund for ny GUDP-strategi Baggrund for ny GUDP-strategi

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Hvad får Danmark ud af strategisk fødevareforskning?

Hvad får Danmark ud af strategisk fødevareforskning? Hvad får Danmark ud af strategisk fødevareforskning? V. Erik Bisgaard Madsen Prodekan for erhvervs- og myndighedssamarbejde Dias 1 Strategisk forskning Udfordringsorienteret tilgang snarere end disciplinbaseret

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018

STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018 STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018 STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK - 2018 11. REVIDEREDE VERSION, AUGUST 2011 FORSKNINGSSTRATEGI 2018 ER UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM KVÆGBRUGSERHVERVET,

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Større biodiversitet og højere udbytter

Større biodiversitet og højere udbytter Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram effektivitet og værdiløft 2 i fødevarerhvervet GUDP Bæredygtig vækst GUDP er en moderne erhvervsstøtteordning, der inviterer til fornyelse. GUDP satser på bæredygtighed

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Markedet for økologi. Efterspørgsel og forbrugertillid. Mette S. Meldgaard

Markedet for økologi. Efterspørgsel og forbrugertillid. Mette S. Meldgaard Markedet for økologi Efterspørgsel og forbrugertillid Mette S. Meldgaard Den Økologiske markedsandel % af den totale fødevareomsætning i dansk dagligvarehandel 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Udkast Høringssvar til Forslag til Næstved Kommuneplan 2013-2025 Region Sjælland har modtaget Forslag til Næstved Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

- og kan rådgivningssystemet levere

- og kan rådgivningssystemet levere Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Udkast til redegørelse om lovovervågning af lov nr. 1502 af 27.12.2009 om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram

Udkast til redegørelse om lovovervågning af lov nr. 1502 af 27.12.2009 om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Center for Innovation 12.12.2013 Udkast til redegørelse om lovovervågning af lov nr. 1502 af 27.12.2009 om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020 Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 1 Vision for 2020 Syddanmark er i 2020 kendetegnet ved høj vækst drevet af høj produktivitet og beskæftigelse

Læs mere

Bæredygtighed i tilsynet v/ Miljøchef Michael Damm. Hvorfor bæredygtighed i tilsynet er vigtig for kommunen og virksomhederne.

Bæredygtighed i tilsynet v/ Miljøchef Michael Damm. Hvorfor bæredygtighed i tilsynet er vigtig for kommunen og virksomhederne. Bæredygtighed i tilsynet v/ Miljøchef Michael Damm Hvorfor bæredygtighed i tilsynet er vigtig for kommunen og virksomhederne. EU initiativer der understøtter en grøn omstilling : HORISONT 2020 forskning

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Fremtidsscenarier: Fødevareområdet År madtrends

Fremtidsscenarier: Fødevareområdet År madtrends Fremtidsscenarier: Fødevareområdet År 2025 10 madtrends Innocoast Trendseminar om mad og turisme Gudhjem 25. April 2017 Jon Sundbo Roskilde Universitet Fødevare scenarier 2025 Hvad vi gjorde Forskergruppen

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

CASI BORGERPANEL DANMARK 18.-19. APRIL 2015 TEKNOLOGIRÅDET

CASI BORGERPANEL DANMARK 18.-19. APRIL 2015 TEKNOLOGIRÅDET VISIONSKATALOG CASI BORGERPANEL DANMARK 18.-19. APRIL 2015 TEKNOLOGIRÅDET FIRE VISIONER FOR EN BÆREDYGTIG FREMTID Vision 1: Bæredygtig elektronik Det er vores vision at alt elektronik er bæredygtig på

Læs mere

Idéer til grøn omstilling af fremtidens fødevareforarbejdning

Idéer til grøn omstilling af fremtidens fødevareforarbejdning Idéer til grøn omstilling af fremtidens fødevareforarbejdning Idékatalog fra GUDP s årlige konference afholdt 10. september 2013: Udviklingspotentialer i forarbejdningssektoren grøn omstilling fra jord

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

Præcisering af task-forcens arbejdsfelt -afgrænsninger og definitioner. Task-force for øget ressourceeffektivitet

Præcisering af task-forcens arbejdsfelt -afgrænsninger og definitioner. Task-force for øget ressourceeffektivitet Præcisering af task-forcens arbejdsfelt -afgrænsninger og definitioner Task-force for øget ressourceeffektivitet Task-forcens arbejdsdefinition En barriereer regulering, der hæmmer virksomheder i Danmark

Læs mere