NYHEDSBREV NR. 8 EFTERÅR 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYHEDSBREV NR. 8 EFTERÅR 2007"

Transkript

1 FORSKNINGSGRUPPEN FOR FORBRUGERADFÆRD INSTITUT FOR AFSÆTNINGSØKONOMI NYHEDSBREV NR. 8 EFTERÅR 2007 Velkommen til det ottende Nyhedsbrev fra Forskningsgruppen for Forbrugeradfærd. Nærværende nummer indeholder nye interessante indlæg og orienteringer fra Forskningsgruppen For Forbrugeradfærd, som indikerer gruppens store forskningsmæssige spændvidde. Det drejer sig denne gang om et nyt bidrag indenfor gruppens store forskningsprojekt om Fødevarer og Sundhed : Varedeklarationen en hjælp eller ren forvirring?, desuden et bidrag om Analyse af forbrugerneshuskesedler, et bidrag om Investigating the diffusion of discount grocery stores across Europe samt et follow-up bidrag omkring Consumer Ethnocentrism and Consumer Attitudes Towards Danish Manufactured Products in Poland og et interessant forskningssamarbejde herom med Gdansk Universitet. Desuden fortsætter de faste rubrikker omkring konferencer og publikationer, og der gives i dette nummer en samlet oversigt over årets aktiviteter. Der er tillige denne gang en række væsentlige nyheder at berette om. Den faste rubrik med yderligere oplysninger og kontaktinformationer er naturligvis også med. 1

2 Varedeklarationen en hjælp eller ren forvirring? Af Ph.d.-stipendiat Heidi Boye Det er efterhånden ingen hemmelighed, at vi forbrugere bliver mere og mere overvægtige, og paradoksalt nok sker dette i et samfund, hvor der næppe før har været så stor fokus på sundhed. Sundhedsrelaterede emner pryder dagsordnen, og diskursen for det sunde liv er for længst etableret i forbrugerens bevidsthed. Den megen opmærksomhed på det sunde liv har skærpet forbrugernes interesse for at leve og spise sundt. Undersøgelser viser, at 78% blandt kvinder i år 2000 oplyste, at de meget ofte eller ofte bestræber sig på dagligt at spise sundt, mens det tilsvarende tal for mænd var 58% (Fagt et al., 2004). Motivationen for at leve sundt er til stede, og forbrugernes sundhedsinvolvering afspejles også i deres viden om sundhed, hvor hele 76% af voksne danskere er bevidste omkring de officielle kostråd. Men alligevel er det ofte de forkerte fødevarer, som finder vejen til forbrugerens indkøbskurv. En af årsagerne til dette er muligvis den øgede kompleksitet, som forbrugeren oplever, når der skal foretages et valg inden for en produktkategori. Forbrugerne ved ganske rigtigt, at frugt og grønt er sundere end chips og chokolade, men meget tyder på, at mange forbrugere ikke besidder de nødvendige kompetencer til at vælge den sundeste salatdressing, kiks eller for eksempel færdigret, når de står foran 20 hyldemeter med et produkt i utallige varianter (Hansen et al., 2007). Et af de elementer, som forbrugeren kan gøre brug af, når der skal træffes et valg mellem de mange produktvarianter, er varedeklarationen. Varedeklarationen er i bund og grund til for at informere forbrugeren om et produkts indhold, så forbrugeren på den baggrund kan træffe det bedste valg. En større undersøgelse lavet blandt nordiske forbrugere viser, at 83% finder information omkring fødevarers næringsindhold på varedeklarationen vigtig eller meget vigtig (Nordic Council of Ministers, 2007). Behovet for varedeklarationen eksisterer, og den bruges aktivt af mange forbrugere - om end det ikke er uden komplikationer. For virkeligheden er anderledes for mange forbrugere. Det viser sig nemlig, at over halvdelen af de forbrugere, der jævnligt anvender varedeklarationen i forsøg på at få yderligere informationer om et produkt, finder varedeklarationen uklar og svær at læse (Mannell et al., 2006). Mange har svært ved at forstå udspecificeringerne, som flere også giver udtryk for i vores interviewmateriale (se også Nyhedsbrev nr. 7), når de bliver spurgt om, hvor godt de forstår varedeklarationen: 2

3 Lone: Jeg tror egentlig ikke, jeg forstår den særlig godt. Det kommer selvfølgelig an på, hvor meget, man vil have ud af den [ ] Der er så mange ting, du kan kigge efter, og så skal du danne dig et helhedsindtryk af det. Det tror jeg tit, jeg tolker forkert. Klaus: En del af vejen forstår man det ok, men med hensyn til konserveringsmidler osv., det har man jo ikke en jordisk chance for at forstå. Der er ikke nogen, der har en chance for at vide noget, med mindre de lige præcis har hørt noget om det. I Klaus og Lones udtalelser er det tydeligt, at langt fra alle informationer på en varedeklaration er nemme at forstå. Forbrugere er i dag meget informationssøgende, og derfor efterlyser flere forbrugere også varedeklarationer, der er nemme at læse og forstå med klar og tydelig print, der farvemæssigt adskiller sig fra den øvrige emballage (Mannell et al., 2006, Byrd-Bredbenner, 2000, Nordic Council of Ministers, 2007). Endvidere er hylderne fyldt med produkter fra alverdens lande med hver sit bud på en varedeklaration, hvilket også forvirrer forbrugeren og medvirker til en øget mistillid til produkters indhold og ikke mindst mistillid til varedeklarationen. Denne mistillid kommer også til overfladen i vores interviewmateriale, hvor Jannie og Niels kommer med følgende udtalelser i forbindelse med læsning af varedeklarationer. Jannie: Som sagt kigger jeg kun på kalorie- og fedtindholdet. Og igen, der ved man ikke, om det er reelt og sandt, det der står i varedeklarationen. Jeg tror ikke, man har så meget tiltro til leverandørerne. Det har jeg i hvert fald ikke. Men man køber jo alligevel, for det bliver man nødt til. Niels: Varedeklarationen. Jeg kigger på, hvad der er i. Hvis jeg sammenligner så kigger jeg på fedt og hvor meget energi, der er i varen. Men i bund og grund så har jeg som menig mand ikke grundlag for at kunne bedømme, hvad der egentligt står [ ]Jeg kan huske for 15 år siden, der var jeg bare helt oppe at køre over, at hvis du købte salatdressing, så kunne du købe et lightprodukt, hvor der egentligt var flere kalorier i end den almindelige udgave. Hvordan kan det være tilladt? Mistilliden til varedeklarationen kan blandt andet ses som et resultat af den megen fragmenterede information, som fylder i medierne, men er også et udtryk for forbrugernes frustration og manglende kompetencer til at forstå de konkrete informationer i en varedeklaration. Alligevel ser vi i vores undersøgelser, at mange forbrugere - til trods for en mistillid til varedeklarationen - stadig efterspørger de sundhedsanprisninger, der måtte være på produktets emballage (Boye et al 2007). Sundhedsanprisninger som for eksempel sukkerfri, fedtfattig, et sundere valg eller uden farve og tilsætningsstoffer. Resultatet er et klart udtryk for, at mange forbrugere hungrer efter informationer til at kunne træffe de fornødne beslutninger i butikken. Men med motiverede og engagerede forbrugere burde det så ikke være muligt at sikre den 3

4 enkelte forbruger de nødvendige kompetencer til at forstå en ensartet, klar og tydelig varedeklaration? Vores interviewperson Lisa har et bud på, hvordan det rent praktisk kan eksekveres. Lisa: Man skulle måske have en stor planche i et supermarked, hvor der står, hvad hver enkel ting på varedeklarationen betyder. Det kan godt være svært at oversætte det, hvis man ikke lige kender betydningen. Ligesom i en tøjforretning, at børn skal bruge denne størrelse og voksne skal bruge denne. Det kunne man også godt i fødevarebranchen. Lave store plancher rundt omkring, der forklarer, hvad der står på pakkerne. Jeg er sikker på, at der er mange mennesker, der render rundt og ikke forstår det. Der hersker ikke tvivl om, at dette er et område, som bør opprioriteres, så både børn som voksne uddannes til at kunne læse og forstå en varedeklaration. Der er mange måder at gribe det an på, og derfor bør fremtidige undersøgelser fokusere på, hvordan en sådan opgave bedst løses. Referencer Boye, H., Thomson, T.U. and Hansen, T. Health Claims a Solution to the Nutritional Cacophony? Paper to be presented at IREMAS 3rd International Conference in Paris, November Byrd-Bredbenner C., Wong, A. and Cottee, P. (2000). Consumer understanding of US and EU nutrition labels. British Food Journal 102(8): Fagt, S., J. Matthiessen, A. Biltoft-Jensen, M. V. Groth, T. Christensen, H. J. Hinsch, H. Hartkopp, E. Trolle, N. Lyhne Andersen og A. Møller (2004). Udviklingen i danskernes kost Med fokus på sukker og alkohol samt motivation og barrierer for sund livsstil. Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning, København. Food Labelling (2007). Nordic consumers attitudes to food labelling. Nordic Council of Ministers, TemaNord 2007: 513. Hansen, T. Boye, H. og Thomsen, U. T. (2007). Post-purchase Stress in the Consumer Food Marketplace. Unpublished paper. Copenhagen Business School, Department of Marketing. Mannell, A. Brevard, P. Rodolfo, N. J. Combris, P. Lee, R. Gloeckner, J. (2006). French consumers use of nutrition labels. Nutrition & Food Science 36 (3): En analyse af forbrugernes huskesedler Af Marcus Schmidt, lektor. Når vi som forbrugere tager ud for at handle, er vi typisk udstyret med en huskeseddel. Ifølge en opinionsmåling bruger 9 ud af 10 danske husstande jævnligt en seddel, når de foretager indkøb af 4

5 dagligvarer. En huskeseddel indeholder typisk de varer, som forbrugeren skal huske at købe, det være sig mælk, ost, rugbrød, oksekød, tomater, bleer, vaskemiddel osv. Undertegnede har over en periode indsamlet i alt 871 huskesedler forskellige steder i landet (Bilka, Brugsen, Føtex, Fakta etc.). Mange sedler kasseres af forbrugerne, når de forlader butikken. De findes i indkøbsvogne, affaldsspande og på parkeringspladsen. Efter indsamlingen blev sedlerne skannet ind på en computer og indholdet kodet, så de kunne bearbejdes statistisk. I gennemsnit indeholder en indkøbsseddel 9-10 varer. Medens flertallet af sedlerne har mellem 5 og 15 varer, er der dog en lille restgruppe, der skiller sig ud, og som har meget på sedlen. Rekorden er på 60 produkter. Figur 1 viser et eksempel på en huskeseddel. Figur 1: En typisk huskeseddel Sedlen er på flere måder karakteristisk: Det specificeres, hvilke varer der skal købes i hhv. Netto og Føtex. Nogle varer er skrevet ned ud fra et behovskriterium fx lille pære, lille fatning 25w og juice. Sedlen er samlet op i Føtex, Aabenraa tirsdag Ser vi på Nettos tilbudsavis med tilbud gældende for samme år, indeholder den faktisk saltsnacks til 10 kr, Anton Berg chokolade til 20 kr, de anførte plastbokse, CD-ROM spil samt Giraf-servietterne. Når huskesedlen rummer en pris på en specifik vare, er dette et 5

6 sikkert kendetegn på, at varen er direkte inspireret af tilbudsavisen. Man skal jo være sikker på at få det gode tilbud. Er der tale om en mærkevare, så skrives navnet undertiden ned. Medens Anton Berg er inspireret af tilbudsavisen, så gælder det ikke for mærket A-38. Vi bider også mærke i, at der blot står Cola og fx ikke Coca Cola. En nærmere granskning af huskesedlen antyder, at flere i husstanden har bidraget til dens tilblivelse. Husk telefon nederst er næppe skrevet af samme person, der har tilføjet Føtex Lampe. Mærkevarer Kun et fåtal af emner, der figurerer på huskesedlerne, er mærker. I vores undersøgelse fandt vi ca 5% mærkenavne ( Merrild ) og 95% produktkategorier ( kaffe ). De 10 mest populære mærker fremgår af Tabel 1. Tabel 1: De mest populære mærker Brand Frekvens Kærgaarden 33 A Ajax 9 Merrild 9 Cheasy 7 Lätta 7 Sanex 7 Cultura 6 Gajo 6 Knorr 6 Det suverænt mest nedskrevne mærke er Kærgaarden, efterfulgt af A- 38. Når disse mærker ses ret tit på sedlerne, er det åbenbart, fordi de er blevet synonymer for produktkategorier. Vil man have smørbar smør, nytter det ikke noget at skrive smør eller margarine. Så bliver der bare købt noget forkert. På samme vis er A-38 svær at beskrive på anden vis end A-38. Hvad med alternativet: 1 liter syrnet mejeriprodukt med acidophilus-kultur? Af de 10 mest nedskrevne mærker kommer halvdelen fra Arla. Mærkerne fra Arla er klart dem, der nævnes oftest, efterfulgt af mærker fra Unilever, Aller (ugeblade), Kraft Foods og Blumøller (Sara Lee). 6

7 Spiritus og tobak Bedømt ud fra huskesedlernes indhold alene må danskerne anses som et usædvanligt sundt folkefærd. Der er masser af frugt, mælk osv. Tobak, øl, vin og spiritus optræder derimod yderst sjældent! Kun 4% af huskesedlerne indeholder øl, 4% vin (hvid-/rødvin) og kun 2% cigaretter/tobak. De 871 sedler nævner et kollektivt indkøb af 10 flasker stærk spiritus. Nu vil øl og vin typisk dække over multiple køb (fx en kasse øl, 3 flasker vin osv.) Med hensyn til stærk spiritus må man dog antage, at fx Tequila dækker over ønsket om at købe en enkelt flaske. For så vidt angår den rapporterede hårde spiritus, er danskerne tilsyneladende meget mådeholdte: Sætter vi de i alt 10 flasker spiritus til hver især 38 genstande, antager at en huskeseddel gælder køb for en uge, og at der er to voksne per husstand (hvilket er noget underdrevet), svarer det til følgende: 871 * 2 = 1742 voksne. De drikker så samlet 10 * 38 = 380 genstande pr. uge (7dage). Nu er (1742/380)/7 = 0,031 genstande per dag. Eller rundt regnet en genstand stærk spiritus per måned per person. Gid det var så vel, vil Sundhedsstyrelsen formentlig sige Hvorfor er usunde varer i den grad underrepræsenteret på huskesedlerne, medens det formeligt vrimler med sunde produkter som tomater, agurker, æbler mm.? Vi ved det ikke med sikkerhed. Men man kunne formode, at frugt og grønt udgør varer, som vi skal huske og bør købe. Øl, vin, spiritus og cigaretter derimod behøver vi ikke notere ned. De er vanedannede laster. Dem glemmer vi ikke... Forskellige observationer På ca. 20% af huskesedlerne er der foretaget udstregninger, formentlig fordi forbrugeren noterer sig, at varen er identificeret og valgt. Nogle sedler vidner om forfatterens strukturerede sindelag: På en seddel er indkøbene stillet op således, at Henny skal købe visse varer, medens det er op til Kaj at købe de andre. I et andet tilfælde skal Helle købe en del, medens Mor klarer resten. Vi har også fundet sedler, der lister varerne op på en sådan måde, at de samtidig udgør en opskrift til en ret. Forbrugerne er gennemgående ret kvalitetsbevidste. Så der skal ikke bare købes rejer, men friske rejer. Det skal være store æg, gode rugbrød og rigtig saft. På en seddel står der engelsk bøf DANSK og på en anden and (50,-) TJEK DATO!! Ud over at leve sundt skal vi ind imellem også kræse lidt om vores kære og os selv. Derfor skal der købes hyggechokolade, fredagsguf, chips og hykke (!) samt Slik til Monica. 7

8 En eller anden har åbenbart ikke helt forstået, hvad der nu om stunder er politisk korrekt: Den pågældende vil købe negerboller (vi gætter på, at det er en ældre forbruger). På en seddel står der blandt forskellige varer: stemme. Sedlen er fundet den 4. oktober Mon ikke der her hentydes til den danske folkeafstemning om Euroen, der foregik få dage forinden ( )? Huskesedlerne afslører også noget om den relative fattigdom, der findes i det danske velfærdssamfund: Flere sedler indeholder prisoverslag mht., hvad indkøbet samlet må koste. Og når der ud for alle varer nidkært er anført en tilbudspris, så tyder det på, at der ikke er ret mange penge at rutte med, og at øvelsen går ud på at overholde et stramt og sparsomt budget. En forbruger har nederst på indkøbssedlen muligvis henvendt til ægtefællen tilføjet Havde ingen penge ift. indkøb. Lad os afslutningsvis se på et eksempel på, at et godt slagtilbud i en tilbudsavis sætter sine spor i forbrugernes huskesedler. Se Figur 2. Figur 2: Den havde Bilkas tilbudsavis et meget godt tilbud! Eksemplet viser, at et godt tilbud bliver noteret. Man går efter tilbud og handler i de butikker, der annoncerer med dem kr s spørgsmålet er, om de så også foretager deres øvrige indkøb i samme butik, nu da de alligevel er der? Det er der faktisk ikke så meget, der tyder på. I et konkret tilfælde havde Superbrugsen engang for nogle 8

9 år siden et usædvanligt godt tilbud på Ali kaffe. Ud fra GfK s måling af markedsandelene på kaffemarkedet kunne vi se, at Ali s markedsandel på kaffemarkedet i den pågældende uge steg til fra 5% til 15%. I samme uge lå Superbrugsens markedsandel på dagligvareområdet stabilt på 12%. Medens slagtilbuddet på afgørende vis øgede kundetilstrømningen og salget af Ali, ændrede det ikke målbart ved kædens samlede markedsandel. Investigating the diffusion of discount grocery stores across Europe Af Hans Stubbe Solgaard, professor SDU Formålet med dette projekt er at undersøge, om det er muligt at beskrive indtrængningen af dagligvare discountbutikker i udvalgte europæiske lande ved hjælp af Frank Bass modellen. Denne model er blevet benyttet i vidt omfang i marketing til at beskrive indtrængningsforløbet for langvarige forbrugsgoder. Bass modellen er i sin oprindelige udgave en relativ simpel matematisk model med få parametre. Hvis modellen kan tilpasses indtrængningsdataene, vil vi således kunne karakterisere indtrængningsdataene med kun tre parametre. Vi vil herved få en simpel prognosemodel i modsætning til de ofte ikke helt gennemskuelige prognoser, der præsenteres på dette område. Ud over at beskrive indtrængningsprocessen vil vi også forsøge at indbygge mulige forklarende variable i Bass modellen, så vi får mulighed for at analysere betydningen af forskellige relevante faktorer på indtrængningsprocessen. Projektet gennemføres af Hans Stubbe Solgaard, SDU og Marcus Schmidt, CBS. 9

10 Consumer Ethnocentrism and Consumer Attitudes Towards Danish Manufactured Products in Poland Af Flemming Cumberland, amanuensis Nyhedsbrevet (nr. 6/2006) har tidligere omtalt starten på dette forskningsprojekt, som nu er meget tæt ved at være afsluttet. Projektgruppen blev i løbet af året udvidet med Dr. Anna Maria Nikodemska-Wolowik, University of Gdansk/The Institute of International Business. Hun har forsket meget indenfor relevante forskningsområder som f.eks. Country Identity, Corporate Identity & Corporate Image og har i den forbindelse selv gennemført en række empiriske undersøgelser. Det er derfor en klar styrkelse af projektet, at hele den empiriske dataindsamling bliver foretaget af Gdansk Universitet under Nikodemska-Wolowiks ledelse. Sproglige og oversættelsesmæssige problemer omkring spørgeskemaerne o.lign. er blevet elimineret, og analyserne omkring specifikke polske forhold har tillige kunnet efterkontrolleres. Der foreligger kun et begrænset antal undersøgelser af graden af forbrugeretnocentrisme i Polen og ej større publicerede videnskabelige undersøgelser omkring graden af forbrugeretnocentrisme på polske forbrugeres evalueringer og perceptioner af udvalgte danske mærkevarer. Det er derfor interessant at undersøge, hvor stærk nationalismen er i Polen efter snart 4 års medlemskab af EU, og i hvilke grupper af befolkningen, det gør sig særligt gældende, når det gælder forbrugskøb. Aktualiteten af vores undersøgelse øges endvidere af det polske systemskifte efter valget i oktober 2007, hvor Polens nye provestlige regering med premierminister Donald Tusk i spidsen forventes at søsætte store reformer. For at kunne vurdere forbrugeretnocentrismen i Polen netop nu har forfatterne valgt at tage udgangspunkt i produktområderne modetøj og designmøbler. Men for samtidigt specielt at kunne vurdere holdningen til Danmark som oprindelsesland er udvalgt nogle danske brands ( made in Denmark). Forfatterne har bevidst fravalgt virksomheder, der ønsker at blive opfattet som selvstændige globale statsløse mærkevarer i forbrugerens bevidsthed, idet vi særligt ønsker at sætte fokus på vurderinger omkring Danmark som oprindelsesland. Undersøgelsen er derfor centreret omkring: 10

11 - At undersøge, måle og vurdere faktorer, der generelt determinerer forbrugeretnocentrismen i Polen og dermed attituder og købsintentioner over for importerede/udenlandsk producerede varer. - At undersøge, måle og vurdere effekten af denne forbrugeretnocentrisme på polske forbrugeres evalueringer af nogle udvalgte danske mærkevarer (country-of-origin-effects) og dermed deres købsintentioner. Ud over en forskningsmæssig state-of-the-art gennemgang og de aktuelle empiriske spørgeskemaundersøgelser fokuseres tillige på en række specifikke metodemæssige overvejelser samt marketingmæssige konsekvenser i relation til potentielle nye indtrængere på det polske konsumentmarked, og der foreslås en række forskningsområder/- temaer, der bør opprioriteres. En nøjere gennemgang af resultaterne af de gennemførte empiriske undersøgelser vil blive bragt i næste nummer af Nyhedsbrevet. Nye publikationer (2007-) Bøger Kotler, Philip, Kevin L. Keller, Mairead Brady, Malcolm Goodman & Torben Hansen (2008/09), Marketing Management European Edition, Pearson Prentice Hall, forthcoming Internationale tidsskriftsartikler og artikler i antologier Hansen, Torben (2008), Consumer values, the theory of planned behaviour and online grocery shopping, International Journal of Consumer Studies, forthcoming. Hansen, Torben (2008), Consumer Food Satisfaction: Fulfillment of Expectations or Evaluation of Performance? Journal of Foodservice Business Research, 11(2), forthcoming. Hansen, Torben & Jan Møller Jensen (2007), Understanding Voters Decisions: A Theory of Planned Behaviour Approach, Innovative Marketing, 3(4), forthcoming. 11

12 Hansen, Torben & Suzanne C. Beckmann (2007/08), The influence of scented food on consumer emotion, cognition and willingness to buy, to be published as a chapter in ATINER book publications. Thomsen, Thyra U. & Elin Sørensen (2006) The road to motherhood, Advertising and Society Review, 7(4), 1-14 (published in 2007). Internationale konferencepapirer Beckmann, Suzanne C., Torben Hansen, Lene Matthiesen & Jacob Thorbech (2007), Animation effects in online banner ads, paper to be presented at the ANZMAC 2007 Conference, December 3-5, Dunedin, New Zealand. Boye, Heidi, Torben Hansen & Thyra Uth Thomsen (2007), Engender mental accounting: How cultural and social spheres affect consumer justification of hedonic food consumption, paper presented at the Nordic Consumer Policy Research Conference, Helsinki, October 3-5. Boye, Heidi, Thyra Uth Thomsen & Torben Hansen (2007), Health Claims a Solution to the Nutritional Cacophony, paper presented at the 3th International IREMAS Conference, Paris, November Davies A., S. Dobscha, S. Geiger, S. O Donohoe, L. O Malley, A. Prothero, E. Sørensen & T.U. Thomsen (2007), Challenges and Opportunities of Multiplicity in Interpretive Consumer Research, 4th EIASM Workshop on Interpretative Consumer Research 26th-27th April 2007, EUROMED Marseille Ecole de Management, France Davies A., S. Dobscha, S. Geiger, S. O Donohoe, L. O Malley, A. Prothero, E. Sørensen & T.U. Thomsen (2007), Guiding, Chiding and Providing? Consumption and the Social Networks of Expectant Mothers, in Special Session: On the Parenthood Path: Consumption Experiences During Role Transitions, 2007 European Conference of the Association for Consumer Research, July 10-14, 2007, Universita Bocconi University, Milan, Italy. Hansen, Torben (2007), Consumer Food Satisfaction -Fulfilment of Expectations or Evaluation of Performance?, paper presented at the 6th International Congress, Marketing Trends, ESCP-EAP, January 26-27, 2007, Paris, France. 12

13 Hansen, Torben, Suzanne C. Beckmann, Anders Bruun-Christensen & Jonas Schauman (2007), Consumers' judgmental, emotional and intentional responses to scented food, the 36th EMAC Conference, Reykjavik, Iceland. Hansen, Torben (2007), The influence of congruent and noncongruent product scent on consumer emotion, cognition and willingness to buy, paper presented at the 5th International Conference on Business, Economics, Management and Marketing, Athens. Hansen, Torben & Suzanne C. Beckmann (2007), Consumers judgemental, emotional and international responses to scented food, paper to be presented at the ANZMAC 2007 Conference, December 3-5, Dunedin, New Zealand. Hansen, Torben & Suzanne C. Beckmann (2007), The influence of congruent and non-congruent product scent on consumer emotion, cognition and willingness to buy, paper presented at the 6 th International Conference on Marketing, July 7-10, Athens Greece. Hansen, Torben, Heidi Boye & Thyra Uth Thomsen (2008), Postpurchase Stress in the Consumer Food Marketplace, Paper to be presented at the 7 th International Congress, Marketing Trends, ESCP- EAP, Venice Italy. Hansen, Torben & Jan Møller Jensen (2008), Consumer Online Grocery Behaviour: Synthesizing Values and TPB, paper to be presented at the 15 th International EIRASS Conference, Zagreb. Jensen, Jan Møller & Torben Hansen (2008), Internet Users Intention To Purchase Clothing Online: The Role of Gender and Shopping Orientation, paper to be presented at the 15th International EIRASS Conference, Zagreb. Schmidt, Marcus & Hans Stubbe Solgaard (2008), An Empirical Study of Consumers Shopping Lists, paper to be presented at the 15 tth International EIRASS Conference, Zagreb. 13

14 Nyheder Besøg af gæsteprofessor i maj/juni 2008 FFA får i maj/juni 2008 besøg af associate professor Ashesh Mukherjee fra McGill University i Montreal, Canada. Ashesh Mukherjee er specialiseret i forbrugeradfærd, og hans omfattende forskningsproduktion indeholder bl.a. flere publikationer i absolutte topjournals indenfor forbrugerområdet. Ashesh Mukherjee forsker blandt andet i forbrugernes forhold til ernæring og sundhed, og vil derfor under sit besøg navnlig blive tilknyttet FFA s forskningsprojekt inden for samme område.1 Torben Hansen formand for Penge- og Pensionspanelet Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen udpegede i august 2007 professor Torben Hansen som formand for Penge- og Pensionspanelet. Oprettelsen af et Penge- og Pensionspanel blev i juni 2007 vedtaget af et enigt Folketing. Penge- og Pensionspanelets formål er at fremme forbrugernes interesse for og kendskab til finansielle produkter. Panelet har til opgave at udarbejde objektiv forbrugerinformation, foretage og offentliggøre test af finansielle produkter samt udarbejde og offentliggøre undersøgelser om forbrugerforhold på det finansielle område. Penge- og Pensionspanelet består ud over formanden af 8 medlemmer. Fire medlemmer repræsenterer organisationer tilknyttet efterspørgselssiden, og 4 medlemmer repræsenterer organisationer tilknyttet udbudssiden. Torben Hansen medlem af videnskabeligt panel ved Københavns Universitet Professor Torben Hansen er blevet udpeget som medlem af et videnskabeligt panel ved det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Torben Hansen skal sammen med de øvrige medlemmer af panelet være med til at kvalitetssikre forskningen i et nyoprettet Pensionsretligt Forskningscenter. Hans Stubbe Solgaards tiltrædelsesforelæsning Tre medlemmer af FFA havde den 2. november 2007 den store fornøjelse at overvære Hans Stubbe Solgaards tiltrædelsesforelæsning i anledning af hans professorat ved Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet, Esbjerg, hvor han beskæftiger sig med forskning og undervisning i erhvervsøkonomi primært indenfor det afsætningsøkonomiske område. I sin tiltrædelsesforelæsning advokerede Hans Stubbe Solgaard kraftigt for, at kvantitative analysemetoder bør have en mere central placering i afsætningsøkonomien. Hans Stubbe Solgaard fremhævede navnlig den økonomiske nobelpristagers (2000) Daniel L. McFaddens arbejder, som et eksempel på de mange forskningsmuligheder som 1 Se Nyhedsbrev 5 for en indgående beskrivelse af forskningsprojektet.

15 kvantitative analysemetoder åbner op for. Hans Stubbe Solgaard omtalte herunder ikke mindst, hvorledes man ved anvendelse af bl.a. McFaddens arbejder kan udvikle teorier og metoder til statistiske analyser af enkeltpersoners og husholdningers forbrugsmønstre. Yderligere oplysninger og kontaktinformation Adgang til publikationer Er du interesseret i en eller flere af ovenstående bøger, tidsskriftsartikler og/eller konference-/researchpapirer, kan de bestilles eller lånes på Handelshøjskolens Bibliotek (adresse: og Research@CBS). Gruppens publikationer (fra 1999-) kan findes på samme web-adresse eller på de respektive medlemmers hjemmesider. Forskningsgruppens medlemmer Forskningsgruppen for Forbrugeradfærd omfatter for tiden følgende personer: Boye, Heidi, ph.d-studerende, cand.merc. hbo.marktg@cbs.dk, hjemmeside: http.// Flemming Cumberland, amanuensis, cand.polit fc.marktg@cbs.dk, hjemmeside: Torben Hansen, formand, professor, ph.d., cand.merc. th.marktg@cbs.dk, hjemmeside: Marcus Schmidt, lektor, cand.merc. ms.marktg@cbs.dk, hjemmeside: Hans Stubbe Solgaard, professor, ph.d., MSc., cand.oecon. hso@sam.sdu.dk, hjemmeside: Thyra Uth Thomsen, lektor, ph.d., cand.merc. tt.marktg@cbs.dk, hjemmeside: 15

16 Mulighed for ph.d.-projekter Det er muligt at få en medarbejder tilknyttet forbruger forskningsgruppen som Ph.D. studerende. Adgangsbetingelser, finansieringsmuligheder etc. kan findes på adressen: Ønsker du at modtage kommende numre af Nyhedsbrevet? Forskningsgruppens Nyhedsbrev udkommer hvert halve år, men kun i elektronisk form. Hvis du ikke allerede er tilmeldt, men ønsker at modtage kommende numre af Nyhedsbrevet, bedes du venligst sende os din adresse med overskriften Nyhedsbrev til følgende adresse: ffa.marktg@cbs.dk Eventuel afmelding af Nyhedsbrevet foretages til samme adresse. 16

NYHEDSBREV NR. 9 FORÅR 2008

NYHEDSBREV NR. 9 FORÅR 2008 FORSKNINGSGRUPPEN FOR FORBRUGERADFÆRD INSTITUT FOR AFSÆTNINGSØKONOMI NYHEDSBREV NR. 9 FORÅR 2008 Velkommen til det niende Nyhedsbrev fra Forskningsgruppen for Forbrugeradfærd. Nærværende nummer indeholder

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 4 EFTERÅR 2005

NYHEDSBREV NR. 4 EFTERÅR 2005 FORSKNINGSGRUPPEN FOR FORRBRUGERADFÆRD INSTITUT FOR AFSÆTNINGSØKONOMI NYHEDSBREV NR. 4 EFTERÅR 2005 Velkommen til det fjerde nyhedsbrev fra Forskningsgruppen for Forbrugeradfærd. I dette nummer fortsættes

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 17 FORÅR 2012

NYHEDSBREV NR. 17 FORÅR 2012 FORSKNINGSGRUPPEN FOR FORBRUGERADFÆRD INSTITUT FOR AFSÆTNINGSØKONOMI NYHEDSBREV NR. 17 FORÅR 2012 Velkommen til det syttende nyhedsbrev fra Forskningsgruppen for Forbrugeradfærd. I dette og de kommende

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 5 FORÅR 2006

NYHEDSBREV NR. 5 FORÅR 2006 FORSKNINGSGRUPPEN FOR FORBRUGERADFÆRD INSTITUT FOR AFSÆTNINGSØKONOMI NYHEDSBREV NR. 5 FORÅR 2006 Velkommen til det femte nyhedsbrev fra Forskningsgruppen for Forbrugeradfærd. I dette nummer orienteres

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 7 FORÅR 2007

NYHEDSBREV NR. 7 FORÅR 2007 FORSKNINGSGRUPPEN FOR FORBRUGERADFÆRD INSTITUT FOR AFSÆTNINGSØKONOMI NYHEDSBREV NR. 7 FORÅR 2007 Velkommen til det syvende Nyhedsbrev fra Forskningsgruppen for Forbrugeradfærd. Nærværende nummer indeholder

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 20 EFTERÅR 2013

NYHEDSBREV NR. 20 EFTERÅR 2013 FORSKNINGSGRUPPEN FOR FORBRUGERADFÆRD INSTITUT FOR AFSÆTNINGSØKONOMI NYHEDSBREV NR. 20 EFTERÅR 2013 Velkommen til det tyvende Nyhedsbrev fra Forskningsgruppen for Forbrugeradfærd. PROFESSOR, DR. PÆD. BIRGITTE

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 15 FORÅR 2011

NYHEDSBREV NR. 15 FORÅR 2011 FORSKNINGSGRUPPEN FOR FORBRUGERADFÆRD INSTITUT FOR AFSÆTNINGSØKONOMI NYHEDSBREV NR. 15 FORÅR 2011 Velkommen til det femtende nyhedsbrev fra Forskningsgruppen for Forbrugeradfærd. Nyhedsbrevet består denne

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 10 EFTERÅR 2008

NYHEDSBREV NR. 10 EFTERÅR 2008 FORSKNINGSGRUPPEN FOR FORBRUGERADFÆRD INSTITUT FOR AFSÆTNINGSØKONOMI NYHEDSBREV NR. 10 EFTERÅR 2008 Velkommen til det tiende nyhedsbrev fra Forskningsgruppen for Forbrugeradfærd. Nærværende nummer indeholder

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 16 VINTER 2011

NYHEDSBREV NR. 16 VINTER 2011 FORSKNINGSGRUPPEN FOR FORBRUGERADFÆRD INSTITUT FOR AFSÆTNINGSØKONOMI NYHEDSBREV NR. 16 VINTER 2011 Velkommen til det sekstende nyhedsbrev fra Forskningsgruppen for Forbrugeradfærd. Nyhedsbrevet består

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 14 EFTERÅR 2010

NYHEDSBREV NR. 14 EFTERÅR 2010 FORSKNINGSGRUPPEN FOR FORBRUGERADFÆRD INSTITUT FOR AFSÆTNINGSØKONOMI NYHEDSBREV NR. 14 EFTERÅR 2010 Velkommen til det fjortende nyhedsbrev fra Forskningsgruppen for Forbrugeradfærd. I det første indlæg

Læs mere

Markant bedre økonomiske resultater med Customer Experience Management

Markant bedre økonomiske resultater med Customer Experience Management Markant bedre økonomiske resultater med Customer Experience Management Resultater af et forskningsprojekt i samarbejde mellem CBS og Rambøll Management Consulting / Stig Jørgensen Lars Grønholdt Professor,

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 3 FORÅR 2005

NYHEDSBREV NR. 3 FORÅR 2005 FORSKNINGSGRUPPEN FOR FORBRUGERADFÆRD INSTITUT FOR AFSÆTNINGSØKONOMI NYHEDSBREV NR. 3 FORÅR 2005 Velkommen til det tredje nyhedsbrev fra Forskningsgruppen for Forbrugeradfærd. I dette nummer af nyhedsbrevet

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 1 FORÅR 2004

NYHEDSBREV NR. 1 FORÅR 2004 FORSKNINGSGRUPPEN FOR FORBRUGERADFÆRD INSTITUT FOR AFSÆTNINGSØKONOMI NYHEDSBREV NR. 1 FORÅR 2004 Velkommen til dette første nyhedsbrev fra Forskningsgruppen for Forbrugeradfærd. Nyhedsbrevet udkommer fremover

Læs mere

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu. Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 2 EFTERÅR 2004

NYHEDSBREV NR. 2 EFTERÅR 2004 FORSKNINGSGRUPPEN FOR FORBRUGERADFÆRD INSTITUT FOR AFSÆTNINGSØKONOMI NYHEDSBREV NR. 2 EFTERÅR 2004 Velkommen til det andet nyhedsbrev fra Forskningsgruppen for Forbrugeradfærd. Forskningsgruppen, som er

Læs mere

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt

Læs mere

Bliv klar til turen i supermarkedet

Bliv klar til turen i supermarkedet Bliv klar til turen i supermarkedet Dette materiale er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Ved hjælp af cases, opgaver og videoer får du ideer til og mulighed for at tænke

Læs mere

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 19 FORÅR 2013

NYHEDSBREV NR. 19 FORÅR 2013 FORSKNINGSGRUPPEN FOR FORBRUGERADFÆRD INSTITUT FOR AFSÆTNINGSØKONOMI NYHEDSBREV NR. 19 FORÅR 2013 Velkommen til det nittende Nyhedsbrev fra Forskningsgruppen for Forbrugeradfærd. I dette nummer af Nyhedsbrevet

Læs mere

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre

Læs mere

S P Ø R G E S K E M A

S P Ø R G E S K E M A Bilag 10: Spørgeskema til hjemmeudfyldning S P Ø R G E S K E M A Handelshøjskolen i Århus 2005 Undersøgelse af prisviden blandt kunder i Føtex og Bilka 2005 IP Nummer: xxxx xxxx-xxxx-xxxx 461 Velkommen

Læs mere

Markedsanalyse. 25. september 2017

Markedsanalyse. 25. september 2017 Markedsanalyse 25. september 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Økologi bidrager til en bedre kvalitetsopfattelse ved spisesteder Danskerne

Læs mere

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter ICROFS nyt 1/2009 Medierne rolle i det øgede forbrug af økologi Mediernes øgede fokusering på at økologi er sundt samt omtale af fund af pesticider i frugt og grønt kan måske være en del af forklaring

Læs mere

Markedsanalyse. 19. juni 2017

Markedsanalyse. 19. juni 2017 Markedsanalyse 19. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Kræsne børn? Forældre og børn er uenige Uden mad og drikke, dur helten ikke det

Læs mere

An analysis of the potential for the sale of food products through the Internet in Denmark and Great Britain - Et ph.d.-projekt

An analysis of the potential for the sale of food products through the Internet in Denmark and Great Britain - Et ph.d.-projekt An analysis of the potential for the sale of food products through the Internet in Denmark and Great Britain - Et ph.d.-projekt, MAPP 11/10 2001 Curriculum Vitae Hvornår 1989-92 1992-94 1994-95 1995-96

Læs mere

De økologiske arketyper

De økologiske arketyper De økologiske arketyper 207 Denne analyse er lavet af GfK ConsumerScan i samarbejde med Økologisk Landsforening. Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt GfKs ConsumerScans husstandspanel

Læs mere

NYHEDSBREVET OM FORBRUGERADFÆRD NR. 21 FORÅR 2014

NYHEDSBREVET OM FORBRUGERADFÆRD NR. 21 FORÅR 2014 FORSKNINGSGRUPPEN FOR FORBRUGERADFÆRD INSTITUT FOR AFSÆTNINGSØKONOMI NYHEDSBREVET OM FORBRUGERADFÆRD NR. 21 FORÅR 2014 ISSN: 2246-2562 Velkommen til den første udgave af det nye Nyhedsbrevet om Forbrugeradfærd.

Læs mere

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

De økologiske arketyper

De økologiske arketyper De økologiske arketyper 2013 Baggrund I forbindelse med produktudvikling eller markedsføring af økologiske fødevarer er en traditionel segmentering, hvor markedet inddeles efter demografiske data, oftest

Læs mere

Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet

Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet Afdeling for Ernæring, DTU www.food.dtu.dk Den nationale

Læs mere

Bliv klar til turen i supermarkedet

Bliv klar til turen i supermarkedet Bliv klar til turen i supermarkedet Dette materiale er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Ved hjælp af cases, opgaver og videoer får du ideer til og mulighed for at tænke

Læs mere

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT MAJ 2015 Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj okologi.dk 87 32 27 00 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Markedsanalyse. 22. okt. 2018

Markedsanalyse. 22. okt. 2018 Markedsanalyse 22. okt. 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gå langt for økologien Økologiske er populære hos danskerne, og

Læs mere

Myte om forbruget af kød

Myte om forbruget af kød Markedsanalyse 14. august 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Highlights: Myte; danskerne spiser mest kød i verden

Læs mere

Information Meeting, Department of Management. Last meeting 27 May 2011

Information Meeting, Department of Management. Last meeting 27 May 2011 Information Meeting Department of Management Last meeting Agenda News/Announcements The Ph.D.-school: new Ph.D.-students? New Head of Department, Department of Business Administration New Administrative

Læs mere

Grænsehandel: Spar 40 % på dine dagligvarer

Grænsehandel: Spar 40 % på dine dagligvarer Grænsehandel: Spar 40 % på dine dagligvarer Familien Lyhne fra Aabenraa tager over grænsen og handler hver anden uge. Det er ret standard der, hvor de kommer fra Af Christian Steffens Nielsen, Kaare Kronberg

Læs mere

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018 Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne

Læs mere

CASE 1: Nikolajs lasagne

CASE 1: Nikolajs lasagne CASE 1: Nikolajs lasagne Nikolaj vil gerne imponere sin veninde Stine. Han har derfor inviteret hende på hjemmelavet lasagne. Først skal Nikolaj i supermarkedet og købe ind til lasagnen og du skal hjælpe

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Markedsanalyse 14. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Dansk forbindes med bedre kontrol,

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2014 [Skriv her] Silkeborgvej 260-8230 Åbyhøj - www.okologi.dk - 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske marked... 3 Den økologiske markedsandel for 23

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 236 Offentligt Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Jeg blev i januar bedt om at kommentere en artikel i

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Kære Jacob. Tak for din henvendelse.

Kære Jacob. Tak for din henvendelse. Kære Jacob Tak for din henvendelse. Hvordan forklarer I, at de ældre og handicappede, som er nødsaget til at benytte den kommunale dagligvarelevering, skal betale overpriser ift. almindelige kunder? Det

Læs mere

Bliv klar til turen i supermarkedet

Bliv klar til turen i supermarkedet 1 Bliv klar til turen i supermarkedet Denne side er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Du kan også bruge materialet, hvis du går på en anden ungdomsuddannelse eller i 9.

Læs mere

SIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE

SIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE SIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE Gennem tre årtier er sproget i de engelske eksamensopgaver i matematik ændret, så sætningerne nu er kortere, der er færre fagudtryk, og der bliver brugt færre matematiske

Læs mere

For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina

For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina university of copenhagen For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Living with Statins. Final Symposium. University of Copenhagen

Living with Statins. Final Symposium. University of Copenhagen Living with Statins Final Symposium Monday 27 th Tuesday 28 th November 2017 University of Copenhagen Faculty of Faculty of Social Sciences Faculty Auditorium: Henrik Dam Blegdamsvej 3, 2200 Copenhagen

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT 2016 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe 6»» Den økologiske omsætning 8»» Salget fordelt på salgskanaler 12»» Salget fordelt

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

CASE 2: Lauras brunch

CASE 2: Lauras brunch CASE 2: Lauras brunch Laura har inviteret tre veninder hjem til sund og lækker brunch. Først skal hun i supermarkedet og købe ind til sin brunch og I skal hjælpe hende. Nedenfor er der 7 stop i supermarkedet

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

User Experience metoder i fødevarebranchen

User Experience metoder i fødevarebranchen User Experience metoder i fødevarebranchen Rådgivning i produktudvikling, innovation og brugerinvolvering til primært fødevarebranchen Helle Heiselberg, Cand.ling.merc. og projektleder for forbrugerplatformen

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn.

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn. Overvægtige børn Af Fitnews.dk - onsdag 21. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/overvaegtige-born/ Antallet af overvægtige børn stiger, og hvis ikke der bliver gjort noget ved dette problem,

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU132-MAT/D Mandag den 27. maj 2013 kl. 9.00-13.00 KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet

Læs mere

Landbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012

Landbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012 Landbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012 Så lad dem dog få fingrende i farsen! - de første pointer fra et igangværende forskningsprojekt om, hvad der skaber unges lyst til

Læs mere

1. Er fedme (bmi > 30) en kronisk sygdom

1. Er fedme (bmi > 30) en kronisk sygdom 29. april 2019 blev en af de største undersøgelser omkring barrierer i behandling af overvægt offentliggjort. Undersøgelsen ses i et perspektiv fra både mennesker der lever med og fra sundhedsprofessionelles

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Dansk dagligvarehandel

Dansk dagligvarehandel Dansk dagligvarehandel Status Juni 2018 GfK Growth from Knowledge 1 Danskerne handler stadig i mange forskellige butikker. Online har øget deres shopperbase, og i dag har mere end hver femte danske husstand

Læs mere

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER NATIONALPARK MOLS BJERGE LOKALOMRÅDET SEPTEMBER 2017 FORMÅL OG METODE Formål Danmarks Nationalparker overvejer at udvikle lokale nationalparkfødevarer

Læs mere

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae. DK-1307 Copenhagen K +45 41 56 26 76 Denmark +45 33 34 48 99

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae. DK-1307 Copenhagen K +45 41 56 26 76 Denmark +45 33 34 48 99 Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2013 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk 87 32 27 00 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk - Tlf. 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Alkoholforebyggelse blandt danske skoleelever

Alkoholforebyggelse blandt danske skoleelever Alkoholforebyggelse blandt danske skoleelever Ph.d.-studerende, Lotte Vallentin-Holbech Forskningsassistent, Birthe Rasmussen Lektor, Ph.d., Christiane Stock Forskningsenheden for Sundhedsfremme, Syddansk

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

GFK CONSUMER EXPERIENCES

GFK CONSUMER EXPERIENCES GFK CONSUMER EXPERIENCES Camilla Vinther Senior konsulent, GfK Consumer Experiences 1 Introduktion til GfK Panelet GfK Panel Services har 3000 husholdninger i panelet som hver uge indrapporterer deres

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %). Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

Priser 2012:2. Pristallene pr. 1. januar 2012

Priser 2012:2. Pristallene pr. 1. januar 2012 Priser 2012:2 Pristallene pr. 1. januar 2012 Indhold 1. Indledning...3 2. Forbrugerprisindekset...4 3. Reguleringspristallet...8 4. Metode...10 5. Udgivelser...12 1. Indledning Formålet med nærværende

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. januar 2014

Priser Pristallene pr. 1. januar 2014 Priser Pristallene pr. 1. januar 2014 Pristallene pr. 1. januar 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning

Læs mere

DEN BEVIDSTE FORBRUGER. Præsentation af den danske lohasian v/sine Åkerman, Analysebureauet Wilke

DEN BEVIDSTE FORBRUGER. Præsentation af den danske lohasian v/sine Åkerman, Analysebureauet Wilke DEN BEVIDSTE FORBRUGER Præsentation af den danske lohasian v/sine Åkerman, Analysebureauet Wilke 2 Hvorfor LOHAS? METODE Interview med aktører i fødevaremarkedet: - Meyer Consulting - Arla Foods - Tulip

Læs mere

Stege madlavning. Morgenmad

Stege madlavning. Morgenmad Stege madlavning Dette dokument forsøger at samle lidt erfaringer om mad på Stegelejr. Lavet efter 2 år som madansvarlig for ca 40-50 børn og 12 voksne. Skrevet af Mikkel Schiøtz, 2015. Først lidt betragtninger

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER NATIONALPARK VADEHAVET LOKALOMRÅDET SEPTEMBER 2017 FORMÅL OG METODE Formål Danmarks Nationalparker overvejer at udvikle lokale nationalparkfødevarer

Læs mere

DESIGN OG ERFARINGER

DESIGN OG ERFARINGER en sundhedsfremmende indsats blandt skoleelever DESIGN OG ERFARINGER Phd-studerende, Lotte Vallentin-Holbech Forskningsassistent, Birthe Rasmussen Lektor, Phd., Christiane Stock Forskningsenheden for Sundhedsfremme,

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF DE NÆSTE 100 ÅR?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF DE NÆSTE 100 ÅR? CBS Impact Topmøde 16. november 2017 HVAD SKAL DANMARK LEVE AF DE NÆSTE 100 ÅR? CBS Impact Topmøde HVAD SKAL DANMARK LEVE AF DE NÆSTE 100 ÅR? CBS Impact Topmøde afrunder vores 100 års jubilæum og peger

Læs mere

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 8, 6 Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Fagt, Sisse Publication date: 8 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication Citation

Læs mere

Jesper Clement absoluteclement@gmail.com. Ph.d. i marketing Department of Marketing Copenhagen Business School. Marts 2015

Jesper Clement absoluteclement@gmail.com. Ph.d. i marketing Department of Marketing Copenhagen Business School. Marts 2015 Jesper Clement absoluteclement@gmail.com Ph.d. i marketing Department of Marketing Copenhagen Business School Marts 2015 Den danske og tyske fødevareforbruger - forskelle og ligheder i adfærd og præferencer

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Introduktion. Page 1. Spørgeskemaet er anonymt. På forhånd tak for din tid, det er en stor hjælp.

Introduktion. Page 1. Spørgeskemaet er anonymt. På forhånd tak for din tid, det er en stor hjælp. Introduktion I forbindelse med mit bachelorprojekt i ernæring og sundhed vil det glæde mig, hvis du vil besvare følgende spørgeskema. Spørgeskemaet handler om, hvilke informationer du er interesseret i,

Læs mere

Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka

Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka Aalborg Universitet Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka Publication date: 2011 Document Version Accepteret manuscript, peer-review version Link to publication

Læs mere

KONFERENCE ADFÆRDSVIDENSKAB - EN VEJ TIL BEDRE REGULERING

KONFERENCE ADFÆRDSVIDENSKAB - EN VEJ TIL BEDRE REGULERING KONFERENCE ADFÆRDSVIDENSKAB - EN VEJ TIL BEDRE REGULERING Adfærdsvidenskab en vej til bedre regulering Fredag den 24. november 2017 inviterer Erhvervsministeriet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Notat. Analysenotat. Grænsehandel i stor stil

Notat. Analysenotat. Grænsehandel i stor stil Notat Analysenotat Til: Beile Grünbaum, JP Fra: Dansk Erhverv Grænsehandel i stor stil Hver anden dansker har grænsehandlet inden for de seneste 12 måneder, og omkring hver tredje husstand får dækket mindst

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Målgrupper. Af Phuong og Camilla

Målgrupper. Af Phuong og Camilla Målgrupper Af Phuong og Camilla Målgrupper En målgruppe eller et segment, er en gruppe af kunder eller mulige købere, som en virksomhed retter sin markedsføring imod. Det er vigtigt for en virksomhed at

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere