Forundersøgelsesrapport

Transkript

1 Forundersøgelsesrapport Sted: Højvang, Egebjerg Matr. nr.: 8a Sogn: Hansted Herred: Voer Gl. Amt: Skanderborg HORSENS MUSEUM Journalnr.: HOM 2278 KUAS journalnummer: År: 2007 Fig. 1 Kort over området. Det med gult indrammede areal udgør den berørte grund. RESUMÉ 2 SAGENS OPSTÅEN 2 OMRÅDETS TOPOGRAFI OG GEOLOGI 2 FORLØB, METODE OG DATA 2 RESULTATER 3 ANLÆGSBESKRIVELSE 8 FUNDLISTE 10 FOTOLISTE 11 KONTAKTARK, FOTOS 12 Side 1 af 12

2 Resumé En forundersøgelse af et 8500 m2 stort areal viste, at der på en del af området findes gruber og mulige stolpehuller fra mellemste til sen førromersk jernalder, tiden omkring før Kr. f. i området. Da arealet ligger i umiddelbar tilknytning til den vigtig fundlokalitet sb. 120, HOM 1790 lok. 3, med fund af støbeaffald fra fremstilling af kronehalsringe må de nyfundne gruber og stolpehuller betragtes som væsentlige fortidsminder, som skal friholdes eller udgraves før byggeriet af de 27 andelsboliger. Nordligt på området lokaliseredes flere strukturer med sten, som også må undersøges. Der er tidligere i nærområdet (HOM 1981) fundet strukturer, som kunne minde om de nyfundne. Her var der tale om gravlignende stenpakninger fra tiden senneolitikum/ældre bronzealder. Det skal bemærkes, at ikke hele det 8500 m2 store areal har kunne forundersøges på grund af stående bygninger, træer m.v., hvorfor udtalelsen kun gælder det godt 5000 m2 store areal som ses på fig. 11. Sagens opståen Horsens Museum har efter henvendelse fra landinspektør Steffen Andersen på vegne af bygherre Keld Stidsen, Horsens om en udtalelse efter museumslovens 25 anbefalet, at der foretages en forundersøgelse af grunden Egebjergvej 150, 8700 Horsens. Grunden som er på godt 8500m2 ligger hen som en gård med længer og stor have, ensilageplads m.v. Gården er beliggende umiddelbart nord for et areal, hvor Horsens Museum ved undertegnede i 2004 på et bopladsområde med tre huse fandt og udgravede en grube med affald fra støbningen af kronehalsringe, Sb 120, HOM 1790 lokalitet 3. Det skal bemærkes, at det her for første gang lykkedes at fastslå hvor disse halsringe er fremstillet. Jernalderhusene og gruberne lå ganske nær den nu aktuelle matrikels sydkant. Der er således meget sandsynligt at bebyggelsen fortsætter ind på grunden. Bygherre Keld Stidsen har skriftligt og pr. fax den 20. april 2007 godkendt det af KUAS ligeledes godkendte budget. Bygherrerapport med udtalelse er tilgået bygherre den 29. maj Områdets topografi og geologi Topografisk ligger stedet på et større plateau på den store sydvendte og ret profilerede cirka 1 km lange skråning, som udgør nordsiden af Lille Hansted ådal/hansted ådal. Undergrunden var ler med indslag af grus og grovsand. Det berørte areal viste sig, som de andre stedet museet har gravet i nærområdet, at være præget af meget tykke muldlag. Nordligt på grunden er muldlaget cm tykt, mens tykkelsen sydligt er omkring 60 cm. Under alle omstændigheder giver det gode bevaringsforhold, da mulden er nedroderet fra de højere liggende områder mod nord. Forløb, metode og data Forundersøgelsen fandt sted den april ved Anne Mette Kristiansen. Med rendegraver påmonteret en cm bred planerskovl blev der udlagt 6 søgegrøfter på arealet som består af en gård med mange længer samt en særdeles frodig have med mange høje træer, samt læhegn på vest og nordside, en lang allé af velvoksne kastanjetræer. Grøfterne er efterfølgende opmålt med højpræcisions GPS (Trimble R 800). Et par af grøfterne kunne ikke opmåles på grund af høje træer og er indlagt manuelt efter hånopmåling i felten. Disse grøfter og deres anlæg vil i forbindelse med udgravning blive indmålt med GPS den 27. april 2007, ligeledes ved Anne Mette Kristiansen. Af tidshensyn har Per Borup foretaget gennemgangen af anlæg i grøfterne, den 11. 2

3 maj, ligesom han har været behjælpelig ved redigeringen af data og ved skrivningen af bygherrerapporten. Forundersøgelsesrapporten er i skrevet af Anne Mette Kristiansen, men med store saksede dele fra bygherrerapporten. Resultater Der blev ved prøvegravningen registreret i alt 34 anlæg, hvoraf flere dog havde tydelig karakter af moderne nedgravninger. Ved den efterfølgende undersøgelse af de enkelte anlæg viste andre sig at kunne afvises som naturlige rodhuller, men tilbage er omkring halvdelen af anlæggene, som tydeligvis er forhistoriske. Anlæggene består af gruber, stolpehuller og stenpakninger, hvis funktion endnu er uvis. Samlet repræsenterer de bebyggelsesspor i form af - øjensynligt affaldsgruber samt stolpehuller fra bygninger. Det kan dog ikke udelukkes, at en eller flere af stenpakningerne kan være grave eller andre former for funktionelle anlæg. I flere tilfælde synes der således at være tale om kompakte, velafgrænsede stenpakninger med en aflang udstrækning. Hovedparten af gruberne indeholder skårmaterialer fra knuste lerkar, og de første, begrænsede undersøgelser tyder på, at der kan være tale om forholdsvis store mængder skår. Skårene er i høj grad med til at datere gruberne, som derfor generelt kan dateres til århundrederne lige før Kristi fødsel (ca f.kr.), en datering som formentlig skal tillægges de fleste af de påviste anlæg. Foruden anlæggenes datering svarer også deres karakter til den bebyggelse, som museet i 2003 udgravede på det tilstødende areal mod syd, og der hersker derfor ikke megen tvivl om at de nyfremkomne bopladsspor udgør en del af det samme bopladsområde. I kanten af den sydøstligste søgegrøft sås en smal grøft med et let buet forløb. Det kan ikke udelukkes, at denne kan være en del af en væggrøft, som kendes fra beboelseshuse fra den tidlige jernalder. Da de fleste søgegrøfter af pladshensyn var nødt til at ligge øst-vest kan der meget vel skjule sig huse i området, som ikke er fundet under forundersøgelsen. Blot få meter syd for det aktuelle område blev der dengang foruden flere huse udgravet nogle gruber, hvoraf en indeholdt nogle helt unikke fund i form af affald fra støbning af kronehalsringe. Billedet viser en sådan kronehalsring (fra Nationalmuseet og fundet på Randers egnen). I forgrunden den lille genstand som blev fundet i gruben lige syd for Højvang i Fig. 2. Billedet viser en sådan kronehalsring af bronze (fra Nationalmuseet og fundet på Randers egnen). I forgrunden den lille genstand som blev fundet i gruben lige syd for Højvang i Foto: Anne Mette Kristiansen 3

4 Fig 3. Den største af smeltediglerne, som også fandtes i gruben lige syd for Højvang-grunden. Foto: Anne Mette Kristiansen Fig. 4. Østligste del af den sydlige søgegrøft. I forgrunden ses en af de påviste gruber. Fundstedet for affaldet fra støbning af kronehalsringe ligger cirka 20 meter uden for billedets højre kant. 4

5 Fig. 5. De vigtigste anlæg angivet med deres registreringsnumre. De fleste består af opfyldte nedgravninger med skårmaterialer fra jernalderen, tiden før Kristus. Fig. 6. Den midterste af de sydlige søgegrøfter. I baggrunden ses den største af gruberne som en mørk farvning i undergrunden, mens en af de lidt mindre gruber ses i forgrunden til venstre. 5

6 Fig. 7. Stenpakning bestående af næsten ensartede, nævestore sten i anlæg A25. Fig. 8. I kanten af anlæg A 25 sås et rødbrændt fyldskifte på cirka 30 cm i diameter, som kan være esse eller lignende. Der er ikke er foretaget nogen nærmere undersøgelse under forundersøgelsen, da anlægget kræver en grundig undersøgelse 6

7 Fig. 9. Bræmme af tætpakkede sten i anlæg A33 i den nordøstlige søgegrøft. Fig. 10. Et af mange lerkarskår fra grube A8. Lige under randen har karret været ornamenteret med en række af fingerindtryk. 7

8 På baggrund af resultaterne af forundersøgelsen er der afsat 3 områder (markeret med sort) som enten skal friholdes for anlægsarbejder eller undersøges ved en egentlig udgravning inden det kommende anlægsarbejde. Ved udgravning af områderne vil blive foretaget en fuld muldafrømning med efterfølgende undersøgelse af de påviste og nye anlæg. Størrelserne af de tre arealer er henholdsvis 705 m² (A), 270 m² (B) og 750 m² (C) svarende til i alt 1725 m². Fig. 11. Med sort er angivet de arealer (A-C), hvor udgravning er nødvendig inden et eventuelt anlægsarbejde. Det blå areal viser et område, som endnu ikke har kunnet undersøges pga. stående bygninger eller beplantning og hvor det regnes for sandsynligt at der kan være bevarede anlægsspor fra forhistorisk tid. Her anbefales det at der foretages yderligere forundersøgelse, når nedrivningen er tilendebragt. Områderne udenfor de to nævnte arealer anses for frigivet til anlægsarbejde i henhold til Museumslovens 25 stk. 5, 2. Med grønt kryds er markeret placeringen af gruben med støbeaffald udgravet i 2003/2004. Horsens 18. juni 2007 Anlægsbeskrivelse Anlægsnummer anlægstype overordnet anlægsnummer bredde (cm) dybde (cm) beskrivelse af anlægget 1 stolpehul? udgår, ses kun i fladen 2 stolpehul? udgår, ses kun i fladen 3 stolpehul? udgår, ses kun i fladen 4 4 tyndt, 3-4 cm dybt fyldskifte 5 stolpehul? udgår, ses kun i fladen 6 stolpehul? udgår, ses kun i fladen 8

9 7 stolpehul? udgår, rodhul 8 grube stor grube, ikke snittet, keramik i overfladen 9 18 Antagelig et rodhul, fylden meget humøs, mørk gråbrun og med en del marksten 10 Ikke undersøgt 11 udgår, ses kun i fladen 12 stolpehul Fladbundet med en skrå side. Fylden er mellem gråbrunt, leret 13 antageligt rodhul 14 Ikke undersøgt 15 pælehul moderne pælehul, tilspidset 16 udgår, ses kun i fladen 17 stor moderne nedgravning, formentlig del af bygningsgrube?? 18 stolpehul rundbundet med udskrånende sider, fylden er mellem - mørkt gråligt ler spættet med gult undergrundsler 19 rodhul? max. 15 fylden er mellem gråbrunt iblandet gult ler, meget uregelmæssigt afgrænset nedefter. 20 grube 170 ikke snittet 21 stolpehul med let tilspidset, afrundet bund, fyld som A udgår, ses kun i fladen 23 stolpehul muligt stolpehul, rette sider og næsten plan bund med fyld af mellembrunt let muldet siltet materiale 24 grøft moderne 25 stenpakning ret kompakt stenpakning i mørk muldet fyld, ligger i have og er derfor ikke nedslidt, stenene ligger kun 20 cm under haveoverfladen. Der er lidt keramik i toppen. Pakningen kunne ikke renses helt op under forundersøgelsen, men synes at være rektangulær. Stenene er ubrændte og godt næve- barnehovedstore. 26 esse? 30? ikke snittet fyldskifte som er helt rødbrændt, cirkulært i fladen og beliggende lige uden for nedgravningen til A 25, se ovenfor. 27 rodhul? 34 8 fylden som A 12, uregelmæssigt afgrænset nedefter 28 udgår, ses kun i fladen 29 Ikke snittet 30 grube ikke snittet 31 stolpehul? udgår, ses kun i fladen 9

10 32 væggrøft? en smal rende, rund- til fladbundet på det sted, hvor den snittes på tværs. Fylden mellem- til mørkt gråligt lerblandet, svagt iblandet gule lerpletter. Fylden minder let om den nyere drænledning, som skærer denne, men den kan udmærket være ældre (indeholder ikke rør eller ledninger..). 33 område med stenpakning, cirka 175x130 cm, måske større, anlægget kræver nærmere undersøgelse for at fastslå dets fulde udstrækning og funktion 34 ikke snittet Fundliste X- nummer anlægsnummer beskrivelse af genstand sideskår af jernaldertype, ret ensartede i magring og brænding. 1 bundskår. 8 randskår af 7 forskellige kar. Et er fra større, muligvis spandformet kar, let udadbøjet rand, som er let fortykket og lige afskåret, lys rødlig til mørk gråbrun yderside, flammet, fintmagret, flere chamottekorn af lidt større størrelse, op til 2-3 mm., ret ru overflade. Et kar er med kort, lodret "halsrand"; et større kar med stor bugvidde og forholdsvis snæver munding. Et fortykket skår med lige afskåret rand er fra en kop formentlig. To store skåre er fra to forrådskar, meget tykvægget med pålagt liste med finger/negleindtryk eller indstik. Rødbrun yderside. To skår er fra mere spandformede kar, eller skåle? Stadig med let fortykket randparti, dette dog fra 1,5 cm under kanten. Dateringen på alle kar er P II - tidlig III af førromersk jernalder randskår af 4 forskellige kar: Et fra et stort forrådskar, rundet, fortykket rand, 1,3 cm tyk 1 cm under kanten. Godset sortbrunt, sandmagret, velbrændt. Randen udadkrænget. Et skår af et tilsvarende, men mindre kar, et større randskår af et slankt kar, tyndere gods, fintmagret og velbrændt, 2,5 cm høj lige rand, på ydersiden markeret overgang til bug på både inder- og yderside (rand er lig med rand og hals). Et skår af et rødbrunbrændt kar, let fortykket, fint trompetudsvunget, lige afskåret rand. 7 sideskår, heraf et som er supertyndt (3 mm tykt) sortbrændt og superglittet kar. Desuden 4 bundskår. Datering: P II sent og P III tidligt sideskår, røde på ydersiden, sorte eller mørkebrune på indersiden, en større del af en ret stor og bred, båndformet hank, tynd og fin, samme gods og brænding som sideskårene. Et af skårene er meget tyndt. Sen P II 4 20 en spids flintflække 10

11 5 20 fire dele af det samme randskår, med indvendigt fortykket rand, tynd randtop (tyndere end den øvrige rand, som er ret tyk). Godset rødbrunt på yder- og inderside, ret fintmagret, men med synlige magringskorn når skærven betragtes. P II til tidlig III. 6 3 fragment af bundskår, jernalder 7 9 sideskår af jernaldertype 8 7 to sideskår og et randskår af det samme kar: sortbrændt, men ikke glittet, med skinnende ret gult fint magringsmateriale Fotoliste fotonummer beskrivelse 2278F1dig A 25 set fra nord, delvist oprenset, fra forundersøgelsen 2278F2dig A 25 set fra sydøst 2278F3dig A 25 set fra øst 2278F4dig A 33 set fra nord 2278F5dig A 33 set fra? 2278F6dig stor sten med underliggende mindre sten i vestende af grøft E 2278F7dig samme 2278F8dig søgegrøft A set fra vest, ved plastposen ses A 30, formodet grube 2278F9dig samme 2278F10dig søgegrøft A set fra øst 2278F11dig cirka hvor huset ligger fandtes gruben med støbeaffald, set fra nord 2278F12dig søgegrøft G set fra syd 2278F13dig søgegrøft G set fra syd, her er 120 cm muld 2278F14dig areal øst for staldlænge, under betonen ligger en nedgravet ajlebeholder. Området fra og med det grønne, også under ensilagesiloerne til venstre er interessant. 2278F15dig søgegrøft B som ikke kunne måles med GPs en på grund af træer 2278F16dig søgegrøft B set fra øst, til højre øverst i billedet ses nedgravningen A F17dig søgegrøft B til højre øverst i billedet ses nedgravningen A F18dig søgegrøft C set fra vest 2278F19dig søgegrøft D set fra vest 2278F20dig søgegrøft F set fra syd 2278F21dig søgegrøft E, n-s set fra syd 2278F22dig A 25 set fra syd 2278F23dig søgegrøft E n-s den nordlige del 2278F24dig A 26, cirkulær, rødbrændt plet, mulig esse? 2278F25dig søgegrøft E, vestdel set fra øst 2278F26dig Søgegrøft E, østdel set fra vest 2278F27dig søgegrøft E n-s set fra nord 2278F28dig stuehuset set fra havesiden, vestfra. I forgrunden A 25 stenfyldt grube. 11

12 kontaktark, fotos 12