ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND"

Transkript

1 ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND Rudersdal Kommune Efter Rørcenter-anvisning 016 Maj 2013

2 Forord Formålet med denne anvisning er, at definere det tekniske grundlag for dimensionering og udførelse af anlæg til nedsivning af regnvand på egen grund i Rudersdal Kommune. Målet med anvisningen er at overskueliggøre arbejdet for grundejere, kloakmestre og rådgivere i forbindelse med ansøgning om nedsivningstilladelse, projektering, udførelse og vedligeholdelse af nedsivningsanlæg for regnvand. Nedsivning af regnvand er blevet særligt aktuelt med vedtagelsen af Rudersdals Kommunes nye spildevandsplan. Spildevandsplanen giver grundejere mulighed for at udtræde af forsyningen for regnvand i fælleskloakerede områder. Men indeholder også nye begrænsninger for, hvor meget regnvand, der må afledes til kloakken fra den enkelte matrikel. Anvisningen er lavet på baggrund af Rørcenteranvisning 016. Rørcenteranvisning 016 er udarbejdet af Søren Gabriel og Jonas Smit Andersen, Orbicon og Inge Faldager, Rørcentret, Teknologisk Institut. Rørcenteranvisning 016 er finansieret af: Klikovand, Aarhus Kommune, Spildevandscenter Avedøre, Vejle Spildevand, partnerskabet Vand i Byer under projektet, Branding af LAR samt Miljøstyrelsen/ Naturstyrelsen/Haveselskabet under partnerskabet Brug af regnvand i haver og parker. Rørcenteranvisning 016 udkom i maj Maj 2013 Side 2

3 Figur 1: (Forsidebillede): Afkoblet nedløbsrør i bebyggelsen Augustenborg i Malmø. Foto Orbicon. Indholdsfortegnelse Forord 2 Indholdsfortegnelse 3 Nedsivning af regnvand - hvorfor og hvordan 4 Før projektet går i gang 6 Nedsivning i faskiner 10 Nedsivning i regnbede 14 Nedsivning i græsplæne 18 Andre regnvandsløsninger på privat grund 21 Figur 2: Rende til transport af regnvand. Augustenborg, Malmø. Foto Orbicon. Bilag 1 - Bilag 2 - Simpel nedsivningstest i private haver Beplantning i regnbede Figur 3: Regnbed i Augustenborg, Malmø. Foto Orbicon Side 3

4 Nedsivning af regnvand - hvorfor og hvordan Figur 4: Opstuvning af regnvand i bassin, Augustenborg, Malmø. Foto Orbicon Figur 5: Bassin/rende, Augustenborg, Malmø. Foto Orbicon Klimaforandringerne resulterer i en større årsnedbør og i kraftigere regnbyger. Derfor øges risikoen for oversvømmelser med kloakvand i kældre og på terræn. En udbygning af kloakken kan løse dette, men er meget omkostningstung, og kan i værste fald blot flytte problemet med oversvømmelse fra et område i kommunen til et andet, samt belaste de åer og søer, der må tage imod det kloakvand, der ikke er plads til i kloaksystemet. Derfor har Rudersdal Kommune med vedtagelse af den nye spildevandsplan givet mulighed for, at grundejere i fælleskloakerede områder (husspildevand og regnvand ledes i et fælles kloaksystem) kan udtræde af kloakforsyningen for tag- og overfladevand. Dette betyder, at grundejere fremover kan vælge at nedsive regnvand fra tage og flisearealer i faskiner eller græsplæner på egen grund. Spildevand fra huset skal naturligvis forblive tilkoblet til kloakken. Rudersdal Forsyning tilbagebetaler op til 40% af grundens tilslutningsbidrag ved udtrædelse (ca kr.), såfremt grunden ligger i et fælleskloakeret område. Nedsivning af regnvand på egen grund løser ikke alle overbelastningsproblemer i kloakken, men er et betydende supplement til udbygningen af kloaksystemerne, og er samtidig en stor gevinst for miljøet. For at et nedsivningsanlæg til regnvand kan være med til at løse problemerne i kloakken, og for at det ikke skal give problemer med oversvømmelser i haven eller hos naboen, er det vigtigt, at de er dimensioneret og udformet korrekt. Denne vejledning beskriver, hvordan tagvand og vand fra terrasser og lignende kan nedsives sikkert på egen grund i en faskine, i et regnbed eller ved udledning på græsplænen. Vejledningen gennemgår reglerne for nedsivning og de forundersøgelser, der er nødvendige, før et nedsivningsprojekt kan begynde. Derudover findes en beskrivelse af, hvordan de tre anlægstyper dimensioneres og udformes. I vejledningens bilag 1 findes en beskrivelse af den nedsivningstest, der skal benyttes til dimensionering af nedsivningsanlæg. Ud over de illustrationer og eksempler, der findes i vejledningen, henvises til hjemmesiden hvor der er samlet en række eksempler på lokal nedsivning af regnvand. Figur 6: Beplantet regnbed, BO01, Västra Hamn, Malmø. Foto Orbicon Side 4

5 NEDSIVNING AF REGNVAND KORT Undersøg om din grund er fælleskloakeret og ligger i et af de områder, som Ruderdal Kommune vurderer egnet til nedsivning. Områderne kan ses på et kort på kommunens hjemmeside: under tema By og Bolig/spildevand/nedsivningspotentiale. Indtegn mulige placeringer af anlægget på din grund og vurdér, hvor vandet vil løbe hen, hvis anlægget i værste fald bliver oversvømmet under et særligt stort skybrud. Undersøg sammen med en kloakmester, mulighederne for afpropning af de nuværende nedløb til kloakken. Du kan finde informationer om din ejendom og kloaktegninger på MinRude på kommunens hjemmeside. Vurdér (evt. sammen med din kloakmester) om din grund i praksis er egnet til nedsivning, test jordens nedsivningsevne, brug metoden i bilag 1. Beslut hvilken type af nedsivningsanlæg, der passer på bedst på grunden. Dimensioner nedsivningsanlægget med spildevandskomiteens dimensioneringsværktøj, værktøjet findes på Rudersdal Kommune stiller krav til overbelastningshyppighed/gentagelsesperiode og klimafaktor ved dimensionering af nedsivningsanlæg. Nedsivningsanlægget skal dimensioneres til en gentagelsesfrekvens på 5 år (T=5), hvilket betyder, at der gennemsnitligt hvert 5. år vi komme et skybrud, som giver mere vand end anlægget kan modtage. Og dimensioneres med en klimafaktor på 1,1. Ansøg Rudersdal Kommune om nedsivningstilladelse og afvent godkendelse: Ansøgningsskema om nedsivning af regnvand. Ansøg Rudersdal Forsyning om tilbagebetaling af tilslutningsbidrag, hvis din grund ligger i et fælleskloakeret område. Figur 7: Afkoblet nedløbsrør ved rækkehusbebyggelse i Lübeck. Regnvandet ledes ud på græsplænen. Foto Orbicon. Figur 8: Regnvandsrende i Augustenborg, Malmø. Foto Orbicon Etabler anlægget og afprop de gamle nedløb til kloakken. Vær opmærksom på, at kun en autoriseret kloakmester må udføre afpropningen til kloakken. Husk at passe anlægget rense tagrender, tømme sandfang osv. Hvis du er i tvivl om regler og muligheder for nedsivning af regnvand på egen grund, kan du kontakte en kloakmester. Side 5

6 Før projektet går i gang Før man starter på at etablere et nedsivningsanlæg, er der nogle ting, der skal undersøges og afklares. Det er vigtigt, at der er styr på disse ting inden projektet starter, da de er afgørende for, om projektet kan gennemføres, og hvor dyrt det vil blive. MYNDIGHEDSKRAV OG MILJØ Grundejeren skal ansøge Rudersdal Kommune om tilladelse til at nedsive regnvand. Rudersdal Kommune giver normalt tilladelse til nedsivning af regnvand, når følgende forhold er opfyldt: Figur 9: Afledning af regnvand til græsplæne i Augustenborg, Malmø. Foto Orbicon Afledning skal ske til et anlæg, hvortil der kun tilledes regnvand. Dimensionering, placering og udførelse af anlægget skal sikre, at der ikke opstår gener, samt at vandet ikke løber over skel eller hen mod bygninger. Afstande til vandindvindingsanlæg og sø, hav eller vandløb er mindst 25 meter. Afstande til bygninger med beboelse er mindst 5 meter Afstand til bygninger uden beboelse er mindst 2 meter Afstanden til skel er mindst 2 meter For at sikre, at nedsivning af regnvand ikke forurener grundvandet, tillader kommunen normalt ikke, at der nedsives vand fra bly-, kobbereller zinktage. Brug af pesticider og vejsalt kan forurene grundvandet, og skal derfor undgås. Det gælder både i haven og på arealer, hvor vandet opsamles og ledes til nedsivningsanlæg. Der må heller ikke anvendes midler til bekæmpelse af mos på tage, hvorfra vandet ledes til nedsivning. Side 6

7 TILBAGEBETALING AF TILSLUTNINGSBIDRAG Rudersdal Forsyning tilbagebetaler op til 40% tilslutningsbidraget (ca ), hvis man håndterer alt sit regnvand på egen grund. Dette gælder dog kun for grunde som ligger i fælleskloakerede områder. Se om din grund er fælleskloakeret på kommunens hjemmeside: under Tem a By og Bolig/Spildevand/Kloakoplande. VURDERING AF, OM DIN GRUND ER EGNET TIL NEDSIVNING På grunde, der ligger i en lavning eller i områder, hvor grundvandet står højt, er nedsivning af regnvand ikke nogen god løsning. Et tegn på dette kan være, at der står vand på din plæne, specielt i vintermånederne. Hvis du er i tvivl om grundvandet står højt, kan du grave et 1 meter dybt hul og se, om der samler sig vand i det. Figur 10: Regnbed i BO01, Västra Hamn, Malmø. Foto Orbicon Rudersdal Kommuner har udarbejdet et overordnet kort over hvilke områder, der er egnede til nedsivning af regnvand under Tema By og Bolig/Spildevand/Nedsivningspotentiale. Kortene bygger på grove data om jordbundens sammensætning. Derfor skal grunden altid vurderes specifikt også selv om den er udpeget som egnet til nedsivning på kortet. Dvs. der bør altid laves en nedsivningstest. NEDSIVNINGSEVNE OG DIMENSIONERING Dimensionering af anlæg til nedsivning af regnvand på privat grund, skal ske efter Spildevandskomiteens metode for dimensionering af nedsivningsanlæg. Nedsivningsanlægget skal dimensioneres til en gentagelsesfrekvens på 5 år (T=5), hvilket betyder, at der gennemsnitligt hvert 5. år vil komme et skybrud, som giver mere vand end anlægget kan modtage. Og en klimafaktorer 1,1. Figur 11: Regnbed i Augustenborg, Malmø. Foto Orbicon. For at kunne dimensionere nedsivningsanlægget korrekt er det nødvendigt først at bestemme jordens nedsivningsevne. I bilag 1 findes en beskrivelse af en metode til at bestemme nedsivningsevnen (Side 25). KLOAKTEGNINGER OG AFPROPNING For at undgå rotteproblemer skal de gamle nedløb til kloakken proppes af, når nedsivningsanlæggene er etableret. Afpropningen skal udføres af en autoriseret kloakmester. Det kan i nogle tilfælde være både dyrt og besværligt at afproppe nedløb til kloakken. Derfor anbefales det at studere kloaktegninger og vurdere mulighederne for afpropning, inden nedsivningsanlægget til regnvand etableres. Du kan finde kloaktegninger for din ejendom på MinRude på kommunens hjemmeside. Side 7

8 PLACERING AF ANLÆGGET OG SIKRING MOD OVERSVØMMELSER FRA SKYBRUD Før arbejdet med at etablere et nedsivningsanlæg til regnvand påbegyndes, skal man sikre sig, at vandet ikke kan gøre skade, når anlægget under særligt kraftige skybrud oversvømmes. Nedsivningsanlæg skal dimensioneres til at håndtere regnvand for en gentagelsesperiode på 5 år. Det betyder, at der statistisk hvert 5. år vil komme et skybrud, som giver mere vand end anlægget kan modtage. Derfor skal man sikre sig, at anlægget etableres, hvor terrænet hælder væk fra bygninger, så skader kan undgås. Man skal også sikre, at vandet ikke løber ind til naboens hus, under disse kraftige skybrud. Det anbefales at lave en tegning over grunden med afstandskrav til bygninger og skel og med placering af nedsivningsanlæggene. Kig på terrænet og vis med pile på tegningen, hvor vandet vil løbe hen, når anlægget oversvømmes under skybrud. For ikke at få for store afstande mellem tagnedløb og nedsivningsanlæg, vil man i praksis ofte etablere flere nedsivningsanlæg på grunden. Garage 2 m Afstand til bygning u. beboelse Boligvej Fortov Bolig Regnbed 2 m Matrikelskel Figur 12: Figuren viser, hvor på grunden det er tilladt at nedsive regnvand og giver et eksempel på indpasning af en faskine og et regnbed. De røde pile viser, hvilken vej vandet vil strømme, når nedsivningsanlæggene er overbelastede ved ekstrem nedbør. Illustration Orbicon Faskine Overløb fra faskine Afstand til bolig 5 m Lavning i græsplæne Side 8

9 VALG AF ANLÆGSTYPE I de næste afsnit beskrives tre typer af nedsivningsanlæg til tag- og overfladevand: Nedsivning i faskiner, nedsivning i regnbede og nedsivning gennem græsplænen. Nedenstående figur giver et overblik over de fordele og ulemper, der er knyttet til de tre løsninger. Det er dog vigtigt at have for øje, at det er mulighederne i den enkelte have og ejerens ønsker, der afgør hvilken løsning, der er den bedste. Figur 13: Principielle fordele og ulemper ved nedsivning i faskiner, regnbede og i græsplænen. Illustrationer Orbicon Side 9

10 Nedsivning i faskiner HVAD ER EN FASKINE En faskine er et hulrum under jorden, hvor regnvand fra tage og hårde overflader (fx flisebelagte arealer) i haven opsamles og langsomt siver ud i jorden. Faskinens hulrum kan opbygges med faskinekassetter i plast, letklinker (leca) eller stenskærver. Da faskinen ligger under jorden, er den ikke synlig i haven. Faskiner udformes og dimensioneres, så de kan håndtere normal regn. Derfor er det vigtigt at tage stilling til, hvad der skal ske med regnvandet, når der kommer et skybrud, hvor vandet ikke længere kan være i faskinen. Figur 14: Faskine under udførelse. Tagvandet ledes via en sandfangsbrønd (lodret orange rør) til faskinen i billedets forgrund. Faskinen er opbygget af plastkassetter. Lindevang i Brøndby Foto Spildevandscenter Avedøre. Side 10

11 FASKINENS VOLUMEN Faskinen fyldes med vand, når det regner. Når regnen er holdt op, vil vandet i faskinen langsomt sive ud i jorden, til faskinen er tømt. Det nødvendige volumen af faskinen er bestemt af, fra hvor stort et areal, der ledes vand til faskinen og af jordens nedsivningsevne. JORDENS NEDSIVNINGSEVNE Når en faskine skal dimensioneres, er det nødvendigt at kende jordens nedsivningsevne. Nedsivningsevnen er et udtryk for, hvor hurtigt vand kan sive ned i jorden. I områder med sandet jord siver regnvandet hurtigt ned i jorden, og det er kun nødvendigt med små faskiner. I nogle områder med leret jord siver regnen langsomt ned i jorden og faskinerne skal derfor være store. I andre områder med leret jord er lerlaget gennemsat af sprækker, så regnen siver hurtigt ned i jorden. I bilag 1 er en vejledning til, hvordan jordens nedsivningsevne måles. FASKINENS OPBYGNING Hulrumsprocenten i en faskine er udtryk for, hvor stor en andel af en faskines volumen, der kan fyldes med vand. I en faskinekassette af plast er hulrumsprocenten omkring 95 %, mens den i en stenfaskine typisk er omkring 30 %. Med tiden bliver faskinens bund tilstoppet af sand og blade, som løber ind i faskinen med regnvandet. Derfor er det gennem faskinens sider, at regnvandet siver ud i jorden. Det betyder, at en lang og smal faskine giver den mest effektive nedsivning af regnvand. For at forhindre, at jorden omkring faskinen trænger ind i faskinen, skal faskinen pakkes ind i en vandgennemtrængelig geotekstil. Geotekstiler (fiberdug, fibertex mm.) fremstilles til mange formål og lægges omkring faskinens sider og top for at holde jorden på plads, så den ikke flyder ind og fylder faskinen op. Det stiller ikke store krav til geotekstilets styrke. Til gengæld er det vigtigt, at vand let kan trænge gennem geotekstilet, og det kræver, at man vælger det rigtige produkt, da nogle typer geotekstil er næsten fuldstændig vandtætte. Vælg derfor en ikke-vævet geotekstil med en vandgennemtrængelighed på 50 til 100 liter pr. sekund pr. m 2. Figur 15: Faskine under udførelse. Faskinen er blevet pakket ind i geotekstil, som forhindrer den omkringliggende jord i at trænge ind i faskinen. Regnvandet ledes til faskinen via det orange rør. Lindevang i Brøndby. Foto Spildevandscenter Avedøre. Side 11

12 SANDFANG: For at forlænge faskinens levetid skal der anbringes et sandfang på tilløbet til faskinen for at holde sand og blade tilbage. Det er vigtigt, at sandfanget tømmes løbende, og at tagrenderne og flisearealerne jævnligt renses for blade og snavs. Ydermur i Tagnedløb Når faskinen overbelastes eller er stoppet, vil sandfanget svømme over (virke som overløb). Derfor er det vigtigt, at sandfanget placeres med god afstand til huset, og at det afdækkes med en rist, hvor vandet kan løbe ud. Hvis sandfanget dækkes af et dæksel, kan man evt. lave et nødoverløb i sandfangsbrønden eller i faskinen, så vandet kan løbe ud over terræn. Sandfangsbrønd Overløb og ventilation Højde Bundfældet sand Bredde Udsivning gennem faskinens sider Figur 16: Principsnit for afledning af regnvand til nedsivning i faskine. Regnvandet ledes fra nedløbsrøret via sandfangsbrønden til faskinen. Illustration Orbicon AFSTAND TIL GRUNDVAND Der er ikke krav om afstand mellem grundvandsspejlet og faskiner til nedsivning af regnvand. Det anbefales dog at bunden af faskinen ligger 1 meter over grundvandsspejlet for at sikre så god nedsivning som muligt. Den del af faskinen, der eventuelt ligger under grundvandsspejlet, kan ikke regnes med i dimensioneringen af faskinen. Det er derfor vigtigt at vide, om grundvandet står nær terræn, når man dimensionerer og anlægger faskiner. Vær opmærksom på, at grundvandet som regel står højest i det tidlige forår. DIMENSIONERING AF FASKINER. Faskiner dimensioneres med Spildevandskomiteens dimensioneringsværktøj. Mange producenter af faskiner opgiver Side 12

13 eksempler på dimensionering, men disse eksempler er meget unøjagtige og giver for små faskiner. I dimensioneringsværktøjet indtastes: Oplysninger om jordens nedsivningsevne. Er nedsivningsevnen ikke undersøgt, skal denne måles efter anvisningen i bilag 1 Det befæstede areal som skal tilsluttes. Det befæstede areal er størrelsen på de tagflader og flisearealer, der skal tilkobles faskinen. Højden, bredden og hulrumsprocenten for den ønskede faskinetype. Ud fra dette beregnes faskinens længde. Det er muligt at beregne længden og derved prisen på flere typer af faskiner. KRAV TIL NEDSIVNING I FASKINER Afstandskrav fra faskiner til huse: 5 meter til huse med beboelse og 2 meter til andre bygninger. Kan evt. lempes, hvis terrænet falder kraftigt bort fra huset, eller hvis der laves sikring af fundamentet på huset, så vand ikke kan trænge ind. Ledningsdimension ø110 mm. Fald på ledninger før sandfang 20. Lægningsdybde på ledninger før sandfang 0,30 0,40 m. Figur 17: Faskinekassetter ved anlægsarbejde i Valby. Foto Orbicon. Fald på ledninger efter sandfang 10. Lægningsdybde på ledninger efter sandfang 0,75 m. Vandspejl i sandfang skal ligge 0,75 meter under terræn. Faskinen anbringes så tæt på overfladen, som faldforholdene tillader. Tilløbsledningen kan tilsluttes i midten eller i bunden af faskinen. Min. jorddækning over faskine 0,3-0,4 meter. Fordelerledninger i faskinen kan være nødvendige ved lange faskiner af skærver eller lecanødder. Vedligeholdelse omfatter: fejning af flisearealer med tilløb til faskinen, rensning af tagrender, tømning af sandfang. Faskinen anlægges med overløb til terræn i god afstand til huset. z Side 13

14 Nedsivning i regnbede HVAD ER ET REGNBED Et regnbed er en lille beplantet lavning i haven, hvor regnvand fra tage og hårde overflader (fx flisebelagte arealer) i haven opsamles og siver ned i jorden. Regnbedet er en billig og flot løsning til nedsivning af regnvand i haven. Regnbede udformes og dimensioneres, så de kan håndtere normal regn. Derfor er det vigtigt at tage stilling til, hvad der skal ske med regnvandet, når der kommer et skybrud. Figur 18: Nyetableret regnbed. Regnvandet ledes til regnbedet via en åben fliserende. Ved skybrud vil vandet løbe ud på vejen (bort fra huset). Brøndby Kommune har efter en vurdering af det konkrete projekt, lempet for de vejledende afstandskrav til bebyggelse og skel. Foto Spildevandscenter Avedøre. REGNBEDETS VOLUMEN Når det regner, fyldes regnbedet med vand. Når regnen holder op, vil vandet i regnbedet langsomt sive ned i jorden over nogle timer. Det nødvendige volumen i regnbedet er bestemt af, fra hvor stort et areal, der ledes vand til bedet og af jordens nedsivningsevne. Hvis man ikke kan finde tilstrækkelig plads til sit regnbed, kan regnbedets volumen øges ved at placere en faskine under regnbedets muldlag. Vandet siver hurtigt gennem mulden, og på den måde kan faskinen give regnbedet en større kapacitet. JORDENS NEDSIVNINGSEVNE Når et nyt regnbed skal anlægges, er det nødvendigt at kende jordens nedsivningsevne. Nedsivningsevnen er et udtryk for, hvor hurtigt vand kan sive ned i jorden. I områder med sandet jord er det kun nødvendigt med små regnbede. I områder med leret jord skal regnbede være store. I bilag 1 er en vejledning til, hvordan jordens nedsivningsevne måles. Side 14

15 REGNBEDETS OPBYGNING Et regnbed kan graves ud i haven, anlægges i en naturlig lavning eller afgrænses fra resten af haven med en jordvold. I alle tilfælde er det vigtigt, at regnbedets bund opbygges rigtigt. Af hensyn til planternes vækstforhold skal bunden opbygges af min. 40 cm sandblandet muld. Det kan f.eks. være en opblanding af den muld, der graves væk, når bedet graves. Tagnedløb Ydermur i Tæt rende i græsplænen Jordvold Volumen Muldjord Råjord Blandet muld og grus 40 cm PLANTEVALG Nedsivning Regnbedet kan sås til med græs og anlægges, så græsset kan slås ligesom resten af plænen. Ønsker man at lave regnbedet som et tilplantet bed, skal man bruge planter, der kan tåle omskiftelige forhold. Afhængigt af vejret, vil der nemlig både være lange våde og tørre perioder i regnbedet. I bilag 2 findes en liste over stauder, prydgræsser og buske, der egner sig til de omskiftelige forhold i et regnbed samt en beskrivelse af dimensionering og opbygning af bedet. Figur 19: Principsnit af regnbed til håndtering af tagvand. Regnbedet udformes som en lavning i græsplænen. Det er vigtigt, at regnbedets bund anlægges med muldjord (grus/sandblandet). Illustration Orbicon FRA NEDLØBSRØR TIL REGNBED Regnvand må som udgangspunkt ikke nedsives tættere end 2 til 5 meter fra bygninger. Regnvand ledes lettest fra nedløbsrøret til regnbedet i en åben rende. Den åbne rende er nem at indpasse i græsplænen, billig at anlægge og kræver ikke, at der etableres en sandfangsbrønd. Hvis regnvandet skal ledes rundt om huset, eller man ikke ønsker åbne render i haven, kan vandet ledes fra nedløbsrøret til regnbedet i et nedgravet rør. Side 15

16 DIMENSIONERING AF REGNBEDE Regnbede dimensioneres med Spildevandskomiteens dimensioneringsværktøj. I dimensioneringsværktøjet indtastes. Oplysninger om jordens nedsivningsevne Det befæstede areal som skal tilsluttes regnbedet. Det befæstede areal er størrelsen på de tagflader og flisearealer, der skal tilkobles regnbedet. Regnbedets ønskede dybde. Ud fra dybden beregnes regnbedets areal. Bliver regnbedet for stort eller lille, kan man ændre bedets dybde og beregne igen. Figur 20: Tagvandet ledes via et rør til regnbedet (i forgrunden skjult under en sten). På nedløbsrøret er desuden opsat en tønde til opsamling af regnvand. Slagslunde, Egedal Kommune. Foto Orbicon. Side 16

17 Figur 21: Regnbed ved klyngehusbebyggelse i Flensborg. Foto Orbicon. KRAV TIL NEDSIVNING I REGNBEDE Afstandskrav fra regnbede til huse: 5 meter til huse med beboelse, 2 meter til andre bygninger. Kan evt. lempes, hvis terrænet falder kraftigt bort fra huset, eller hvis der laves sikring af fundamentet på huset, så vand ikke kan trænge ind. Fald på terræn bort fra huset: 20 o / for jord, 15 o / for fliser. oo oo Fald på render 20 o /. oo Lægningsdybde på ledninger min 0,3 0,4 meter og fald 20 o /. oo Ledningsdimension ø110 mm. Vedligeholdelse omfatter: fejning af flisearealer med tilløb til regnbedet, rensning af tagrender, vedligeholdelse af bed samt oprensning. Side 17

18 Nedsivning i græsplæne HVAD ER NEDSIVNING I GRÆSPLÆNE Nedsivning i græsplæne er en simpel, billig og effektiv måde til at nedsive regnvandet fra tage og hårde overflader i haven. Når det regner, ledes vandet fra nedløbsrøret eller flisebelagte arealer bort fra huset og ud på græsplænen. GRÆSPLÆNENS VOLUMEN Når det regner kraftigt, falder regnen hurtigere, end den kan nå at sive ned i græsplænen. Derfor kræver nedsivning i græsplænen, at terrænet hælder bort fra huset, da vandet ellers kan skade bygningen. Vandet må heller ikke løbe over skel, så det er til gene for naboen. På principsnittet (nedenfor) er vist en græsplæne, hvor den øverste del af plænen skråner bort fra huset, mens den nederste del af plænen er forhøjet, så vandet ikke kan strømme ind mod naboen. Hvis græsplænen er meget stor og ikke skråner ned mod skel eller bygninger, er det ikke nødvendigt at have et volumen i græsplænen. Figur 22: Eksempel på rende til at lede regnvand fra nedløsrør og ud på græsplænen. Figur 23: Principsnit for afledning af regnvand i åben rende til nedsivning i græsplænen. Illustration Orbicon FRA NEDLØBSRØR TIL GRÆSPLÆNE Regnvand må som udgangspunkt ikke nedsives tættere end 2 til 5 meter fra bygninger. Regnvand ledes lettest fra nedløbsrøret og ud i plænen via en åben rende. Den åbne rende er nem at indpasse i græsplænen, billig at anlægge og kræver ikke, at der etableres en sandfangsbrønd. Hvis regnvand skal ledes rundt om huset, eller man ikke ønsker åbne render i haven, kan vandet ledes fra nedløbsrøret til et lavere sted på plænen i et nedgravet rør. Ydermur i parcelhus Tagnedløb Tæt rende i græsplænen Volumen i græsplænen Nedsivning Side 18

19 JORDENS NEDSIVNINGSEVNE Når det planlægges at nedsive regnvand i græsplænen, er det nødvendig at kende jordens nedsivningsevne. Nedsivningsevnen er et udtryk for, hvor hurtigt vand kan sive ned i jorden. I områder med sandet jord, er det kun nødvendigt med små græsplæner. I områder med leret jord skal græsarealerne være store. I bilag 1 er en vejledning til, hvordan jordens nedsivningsevne måles. DIMENSIONERING AF NEDSIVNING I GRÆSPLÆNE Nedsivning i græsplæner dimensioneres som et meget lavt regnbed med Spildevandskomiteens dimensioneringsværktøj. I dimensioneringsværktøjet indtastes: Oplysninger om jordens nedsivningsevne Det befæstede areal som skal tilsluttes regnbedet. Det befæstede areal er størrelsen på de tagflader og flisearealer, der skal tilkobles regnbedet. En dybde af regnbedet på 3 cm. Hvis det beregnede areal er større end plænens areal, kan dybden øges til 5 cm, hvis man sikrer sig, at vandet strømmer væk fra huset og ikke løber over skel. Figur 24: Principsnit for afledning af regnvand til nedsivning i græsplænen via et nedgravet rør. Illustration Orbicon Side 19

20 KRAV TIL NEDSIVNING I GRÆSPLÆNEN Afstandskrav fra græsplæner med nedsivning til huse: 5 meter til huse med beboelse, 2 meter til andre bygninger. Kan evt. lempes, hvis terrænet falder kraftigt bort fra huset, eller hvis der laves sikring af fundamentet på huset, så vand ikke kan trænge ind. Figur 25: Regnvand ledes i en tæt rende bort fra huset til nedsivning i græsplænen. Foto Orbicon, Augustenborg, Malmø. Fald på terræn bort fra huset: 20 o / for jord, 15 o / for fliser. oo oo Fald på render 20 o /. oo Lægningsdybde på ledninger min 0,3 0,4 meter og fald 20 o /. oo Ledningsdimension ø110 mm. Vedligeholdelse omfatter: fejning af flisearealer med tilløb til græsplænen, rensning af tagrender. Figur 26: Regnvand ledes i en tæt rende bort fra huset til nedsivning i græsplænen. Foto Orbicon, Trekroner i Roskilde. Figur 27: Eksempel på rende i græsplænen. Groruddalen, Oslo. Foto Orbicon Side 20

21 Andre regnvandsløsninger på privat grund GRØNNE TAGE Grønne tage fordamper årligt ca. 50 procent af nedbøren, der falder på tagfladen. Det regnvand, der ikke fordampes fra tagene, skal via nedløbsrørene ledes til nedsivningsanlæg. Nedsivningsanlægget skal overholde de krav, der er beskrevet i afsnittet om nedsivningsløsninger. Figur 28: Tagflade med sedum i Augusten- borg Malmø. Foto Orbicon Figur 29: Sedumtag, Ree dyrepark. Foto Orbicon Grønne tage kan anlægges på både nye og eksisterende tage med en hældning på op til 30 grader. Tagkonstruktionen skal være dimensioneret til at bære den ekstra vægt fra det grønne tag. Taget udlægges typisk som en tynd (20-50 mm) tørv af planten sedum oven på en specialmåtte af knopplastik, der kan opmagasinere vand og sikre, at det underliggende tag kan holdes tørt. Grønne tage af denne type har en vægt på ca. 50 kg pr. m 2, når taget er vandmættet. Figur 30: Principsnit af tag med Sedum. Omkring 50% af årsnedbøren fordamper fra grønne tage. Derfor kan et grønt tag ikke stå alene som regnvandsløsning. I dette principsnit er det grønne tag suppleret med nedsivning i græsplænen. Illustration Orbicon Grønne tage kan også anlægges med et tykkere (og tungere) vækstlag for at skabe grundlag for andre vækster end sedum. Desuden kan man anlægge egentlige taghaver. Læs mere om grønne tage på Side 21

22 OPSAMLING OG GENANVENDELSE AF REGNVAND Regnvand fra taget kan opsamles direkte fra nedløbsrøret i tønder og genanvendes til f.eks. havevanding eller bilvask. For at regnvandstønden ikke løber over, skal den forsynes med et overløb, der ledes til et nedsivningsanlæg til regnvand. Nedsivningsanlægget skal overholde de krav, der er beskrevet i afsnittet om nedsivningsløsninger. Figur 31: Regnvandstønde ved nedløbsrør i parcelhushave. Slagslunde, Egedal Kommune. Foto Orbicon. Figur 32: Principsnit af regnvandsopsamling. Opsamling af regnvand i regnvandstønder kan være med til at spare på vandet. Regnvandstønden vil dog ofte være fyldt af vand. Derfor skal overløbet fra tønden ledes til nedsivning eller kloak. Illustration Orbicon Side 22

23 PERMEABLE BELÆGNINGER Nedsivning af regnvand gennem permeable belægninger sker ved, at vandet siver gennem belægningen og videre gennem underlaget og ned i jorden. For at øge kapaciteten af de permeable belægninger, kan underlaget opbygges, så det har et stort magasinvolumen mellem sten eller i plastkassetter. Figur 33: Permeabel flisebelægning i Ørestaden København. Regnvandet kan sive ned gennem belægningens fuger. Foto Orbicon. Figur 34: Permeable belægninger lader vandet sive ned, så det ikke skal opsamles og håndteres et andet sted. Vandet skal kunne sive gennem belægningen, og bærelaget under belægningen skal være udformet, så det muliggør og kan tåle, at vandet siver ned. Illustration Orbicon. Permeable belægninger kan bruges til både terrasser, havegange og indkørsler. Eksempler på permeable belægninger er drænasfalt, græsarmeringssten, permeable flisebelægninger og visse typer af grusbelægninger. Rudersdal Kommune giver tilladelse til nedsivning fra indkørsler til enkeltejendomme. Ved større trafikbelastede arealer tager kommunen stilling til nedsivning fra sag til sag. Læs mere om permeable belægninger på Figur 35: Permeabel græsarmering på parkeringsplads i boligområdet BO01 i Malmøs Västra Hamn. Græsarmering sikrer både nedsivning og fordampning af regnvand. Foto Orbicon Side 23

24 Side 24

25 Bilag 1 Simpel nedsivningstest i private haver Rørcentret, maj 2012 Side 25

26 Nedsivningstest Når et nedsivningsanlæg skal dimensioneres, er det vigtigt at kende jordens nedsivningsevne på grunden. I dette bilag vises det, hvordan infiltrationsevnen kan fastlægges med en simpel test. Testen afsluttes med, at synkehastigheden beregnes. I nedenstående eksempel er det vist, hvordan synkehastigheden beregnes ud fra målingerne i nedsivningstesten. Beregningseksempel: Nedsivningstesten for to forskellige prøver angiver, at vandet synker 50 mm på 10 min. i prøve (A) og 60 mm på 10 min. i prøve (B). Synkehastigheden i prøve (A) i mm pr. sekund bliver så: 50 mm = 0,0833 mm/s 10 min x 60 sek s/min og synkehastigheden i prøve (B) i mm pr. sekund bliver: 60 mm 10 min x 60 s/min = 0,100 mm/s For at få værdien i meter pr. sekund, divideres tallene med Dvs synkehastighederne i de to prøver bliver: 8,3 x 10-5 m/s for prøve (A) og 1 x 10-4 m/s for prøve (B) Den synkehastighed, som skal benyttes til dimensionering af nedsivningsanlægget, er den mindste af de 2 værdier altså 8,3 x 10-5 m/s. 1 Udstyr Haveslange, skovl, grus, retskinne og målestok/ målebånd. Side 26

27 2 Græstørv Først bortgraves græstørv. Selve prøvehullet skal laves ved den forventede bund af anlægget (faskinen, eller regnbedet). Prøvehullet skal dog altid graves under tørvelaget også selv om nedsivningen skal ske fra selve græsplænen. 3 Prøvehul Prøvehullet skal graves min. 0,25 m x 0,25 m og mindst 0,3 m dybt. Der hældes ca. 5 cm grus i bunden af prøvehullet. 4 Vand - mætning Vandmætning af jorden kan begynde. Der fyldes min. 0,20 m vand over gruslaget. Side 27

28 5 Vand - mætning Hullet holdes fyldt i ca. 30 min. I våde perioder (med meget regn) kan dette nedsættes til 15 min. 6 Forsøget starter Synkehastigheden måles. Hvis synkehastigheden er næsten ens ved 2 målinger efter hinanden kan forsøget begynde. 7 Forsøget starter ikke Hvis synkehastigheden ikke er ens ved 2 målinger efter hinanden fortsættes vandmætningen. Side 28

29 8 Synkehastighed Prøvehullet fyldes med vand. Der lægges en retskinne over hullet, og herfra måles nedstik til vandoverfladen. 9 Måling Der måles, hvor langt vandet synker i en given tidsperiode (fx 10 min.). Mål synkehastigheden flere gange. 10 Beregning Synkehastigheden omregnes til m/s. Herefter kan testen afsluttes og hullet tildækkes. Side 29

30 Side 30

31 Bilag 2 Beplantning i regnbede Rørcentret, maj 2012 Side 31

32 Beplantning i regnbede REGNBEDE Et regnbed er en udgravet lavning i haven, hvor regnvand fra fx tage og hårde overflader samles, og langsomt siver ned i jorden. I regnbedet kan plantes buske, stauder og prydgræsser, som kan tåle at stå i vand, men som også tåler at regnbedet i perioder tørrer ud. Tørkeperioderne sikrer også at myg og andre insekter ikke udklækkes i regnbedet. Tagnedløb Regnbed ved skulpturelt tagnedløb. Wendy Allen Designs; Foto Keri Lummis Ydermur i Tæt rende i græsplænen Principsnit af regnbedets opbygning. Illustration Orbicon Jordvold Volumen Muldjord Råjord Blandet muld og grus 40 cm Nedsivning JORDARBEJDE Det øverste lag i regnbedet skal bestå af en blanding af muld og grus. 1) Grav mulden af (ca. 20 cm) og læg den til side. 2) Grav derefter yderligere 40 cm ned. Regnbedet er nu 60 cm dybt. Råjorden du får tilovers, kan du fx bruge til at anlægge en lille vold rundt om regnbedet. 3) Hvis underlaget består af lerjord, er det vigtigt at løsne råjorden i bunden af bedet med en greb el. lign, så vandet nemmere kan nedsive. 4) Bland derefter den opgravede muld med grus (ca. halvt af hver) og læg 40 cm af blandingen i bedet. Det færdige bed ligger nu ca. 20 cm under terræn og er parat til at blive tilplantet. Elefantgræs i regnbed. Foto Holdens Planteskole A/S Side 32

33 PLANTELISTE STAUDER Alm. akeleje, Aquilegia vulgaris Alm. mjødurt, Filipendula ulmaria Blodrød storkenæb, Geránium sanguíneum Brun daglilje, Hemerocallis fulva Daglilje, Hemerocallis citrine Dagpragtstjerne, Silene dioica Eng-storkenæb, Geranium pratense Hestemonarda, Monárda dídyma Hjortetrøst, Eupatorium fistulosum Iris, fx Iris sibirica eller Iris pseudacorus Kattehale, Lythrum salicaria Langakset pragtskær, Liatris spicata Lodden løvefod, Alchemilla mollis Pudeasters, Symphyótrichum dumósum Skinnende solhat, Rudbeckia flugida Skovjordbær, Fragaria vesca Slangeurt, Persicaria bistorta Spansk storkenæb, Geránium endressii Virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum Vårfloks, Phlox divaricate PRYDGRÆSSER Almindelig blåtop, Molinia caerulea Dauerstrahl Blågrøn star, Carex flacca Bredbladet spidsgræs, Chasmanthium latifolium Elefantgræs, Miscanthus sinensis Morgenstjernestar, Carex grayi Rørhvene, Calamagrostis x acutifolia. BUSKE Almindelig benved, Euonymus europaeus Almindelig kvalkved, Viburnum opulus Amerikansk blærespiræa, Physocarpus opulifolius Amerikansk blåbær, Vaccinium corymbosum Rød kornel, Cornus sanguinea Solbær, Ribes nigrum Sortfrugtet surbær, Aronia melanocarpa TILPLANTNING Du kan tilplante bedet med stauder, prydgræsser eller buske. Ved tilplantning er det en god idé at plante mange planter og plante dem tæt. Dette både for at hindre ukrudt i at brede sig, men også for at sikre et vellykket udtryk. Planterne i et regnbed skal kunne klare både at stå tørt og i kortere perioder at stå under vand. Du sikrer bedets frodighed bedst ved ikke at plante i for store grupper, men blande planterne mellem hinanden, som man også ser det i naturen. Det er vigtigt at plante tæt for at opnå et frodigt udtryk i regnbedet. Foto Lærke Nielsen DIMENSIONERING AF REGNBEDE Det er vigtigt at et regnbed dimensioneres korrekt, både i forhold til det tagareal som tilkobles regnbedet, men også i forhold til havens jordbundsforhold. Planlægningen af regnbede bør ske i samarbejde med en anlægsgartner eller kloakmester med specialviden om regnbede. Underdimensioneres et regnbed, kan det i værste fald føre til skader på omkringliggende bygninger. Side 33

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND Rørcenter-anvisning 016 Maj 2012 Forord Formålet med denne anvisning er, at give et fælles teknisk grundlag for dimensionering og udførelse af anlæg til

Læs mere

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND Rørcenter-anvisning 016 Maj 2012 Forord Formålet med denne anvisning er, at give et fælles teknisk grundlag for dimensionering og udførelse af anlæg til

Læs mere

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND Rørcenter-anvisning 016 Maj 2012 Forord Formålet med denne anvisning er, at give et fælles teknisk grundlag for dimensionering og udførelse af anlæg til

Læs mere

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5 Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

http://www.haven.dk/print.asp?x=&type=content&detail=21942

http://www.haven.dk/print.asp?x=&type=content&detail=21942 Page 1 of 5 I stedet for at regnvandet løber ud i kloakken, kan du lede vandet til et regnbed i haven. I regnbedet opsamles og opbevares vandet, indtil det af sig selv synker ned i jorden eller fordamper

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Eller på mail til: teknikogmiljo@varde.dk 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede

Læs mere

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf.

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf. Rudersdal Kommune Retningslinjer for udførelse af faskiner April 2011 Rudersdal Kommune Natur og Miljø Øverødvej 2 2840 Holte Tlf.: 4611 0000 Tekstudkast og fotos Teknologisk institut Tegninger Claus Riis

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Vejledning i at lave en faskine.

Vejledning i at lave en faskine. Vejledning i at lave en faskine. Betingelser for at lave en faskine. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når: Der kun afledes

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive

Læs mere

Vejledning Sådan laver du en faskine

Vejledning Sådan laver du en faskine Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund

LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR Lokal Afledning af Regnvand, eller Lokal

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner Udarbejdet direkte fra Teknologisk Instituts Retningslinier for udførelse af faskiner Forsideillustration

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks.

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. faskine) Center for Teknik & Miljø September 2016 Indhold Introduktion... 2

Læs mere

Vejledning 3 Vejledning 8

Vejledning 3 Vejledning 8 Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner

Læs mere

Vejledning i test af nedsivningsevne

Vejledning i test af nedsivningsevne Vejledning i test af nedsivningsevne Etablering af nedsivningsanlæg i haver Hvis du ønsker at nedsive dit regnvand i din have, kan du selv beregne, hvor stort dit nedsivningsanlæg skal være, og hvordan

Læs mere

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2014 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt Regnvand - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt gladsaxe.dk/regnvand.dk Foto: Jasmina M. Gabel og Karl Johan Gabel Som følge af klimaforandringerne har Danmark de seneste år mærket mere til de kraftige

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Leca faskiner er fuldstændig sikre over for rotter, mus og andre skadedyr. Dyrene kan hverken leve eller lave gange i løse Leca letklinker.

Leca faskiner er fuldstændig sikre over for rotter, mus og andre skadedyr. Dyrene kan hverken leve eller lave gange i løse Leca letklinker. 15/12/2017 FASKINER Håndtering af regnvand er en stigende udfordring i Danmark, hvor store mængder af nedbør har overbelastet kloaksystemerne de seneste par år. En faskine baseret på Leca letklinker, kan

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Metoder til at slippe af med eller bruge regnvandet

Metoder til at slippe af med eller bruge regnvandet Metoder til at slippe af med eller bruge regnvandet Niels LützenLandskabsarkitekter MDL PLR Vimmelskaftet 42 A 1162 Kbh. KT: 33 11 66 73 M: 21 69 12 73 Lokal Afledning af Regnvand, forkortet LAR består

Læs mere

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 2 Danmark har de seneste år været udsat for flere og flere kraftige regnskyl. Ved store skybrud kan kloaksystemet ikke

Læs mere

Mindre regnvand i kloakken. Spar penge ved at beholde regnvandet i haven

Mindre regnvand i kloakken. Spar penge ved at beholde regnvandet i haven Mindre regnvand i kloakken Spar penge ved at beholde regnvandet i haven Nedsivning af regnvand Der er mange muligheder for at bruge regnvandet i haven. Du lede det direkte i et hulrum under jorden eller

Læs mere

DDER. spildevand LAR I MIN HAVE TRIN FOR TRIN GUIDE TIL FORSKELLIGE MINDRE LAR-ANLÆG I PRIVATE HAVER

DDER. spildevand LAR I MIN HAVE TRIN FOR TRIN GUIDE TIL FORSKELLIGE MINDRE LAR-ANLÆG I PRIVATE HAVER DDER spildevand DDER spildevand LAR I MIN HAVE TRIN FOR TRIN GUIDE TIL FORSKELLIGE MINDRE LAR-ANLÆG I PRIVATE HAVER LAR I MIN HAVE - trin for trin guide til forskellige mindre LAR-anlæg i private haver

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. Ansøgningsskema:

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. Ansøgningsskema: RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER Ansøgningsskema: Tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg til tag og overfladevand Center for Teknik & Miljø maj 2017 Indhold

Læs mere

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Teknik og Miljø Vejledning 8 Retningslinjer for udførelse af faskiner Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask Design: Teknik og Miljø/NFN

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

Drift Lokal og vedligeholdelse

Drift Lokal og vedligeholdelse Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering

Læs mere

Styr dit regnvand. håndter det lokalt

Styr dit regnvand. håndter det lokalt Styr dit regnvand håndter det lokalt Indholdsfortegnelse Regn med mere vand... 2-3 Afled dit regnvand...4-5 Kom i gang... 6-7 Byg en faskine...8-9 Bed eller tønde... 10-11 Indkørsel og tag...12-13 Bassiner

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner Teknik- og Miljøafdeling Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner August 2007 Side 1 Indhold: 1. Indledning. Nedsivning af regnvand er en god idé. Hvad er en faskine? 2. Gældende lovgivning og

Læs mere

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015 Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Hvad ved vi om faskiner i dag?

Hvad ved vi om faskiner i dag? Hvad ved vi om faskiner i dag? v/ulrik Hindsberger, R Hvad er der af litteratur Rørcenter-anvisning 009, Nedsivning af regnvand i faskiner Skrift 25 fra spildevandskomiteen, 1995, dimensionering DS 440,

Læs mere

Nu skal kloakken på din grund deles i regnvand og spildevand

Nu skal kloakken på din grund deles i regnvand og spildevand Nu skal kloakken på din grund deles i regnvand og spildevand Derfor skal din kloak laves om Lolland Forsyning er i samarbejde med Lolland Kommune i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og

Læs mere

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF) Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet

Læs mere

KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01

KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01 KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01 Prøvestens og Kongedybs Allé Lokal afledning af regnvand Klimagruppen, der har medlemmer

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre og anlægsgartnere Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre Klimaændringerne resultere i stigende nedbørsmængder og ændret regnmønster Udfordringer i forhold til den nuværende

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Masterplan for LAR i Brøndby

Masterplan for LAR i Brøndby Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden

Læs mere

LAR for kloakmestre. Gitte Hansen

LAR for kloakmestre. Gitte Hansen LAR for kloakmestre Gitte Hansen giha@orbicon.dk Regn i Danmark Ca. 700 mm/år Mest i vest og syd, mindst på Sjælland Stigende regn med klimaændringer Mere tørke og mere ekstrem regn Forventet 30% stigning

Læs mere

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger.

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger. ORDFORKLARING Faskine. Overløb. Separering. En faskine er et hulrum i jorden, der fyldes med sten eller med præfabrikerede kassetter af plastik, der kan købes i byggemarkedet. Regnvandet fra taget føres

Læs mere

Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven for nedsivningsanlæg til regnvand

Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven for nedsivningsanlæg til regnvand Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven for nedsivningsanlæg til regnvand Rørcentret 2016 Titel: Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven Rekvirent: Sikkerhedsstyrelsen, Nørregade 3, 6700

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør vi bl.a.

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Aarhus Kommune. Nedsivningsbrønde. Oktober 2011. Ref.: Nedsivningsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Nedsivningsbrønde. Oktober 2011. Ref.: Nedsivningsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Nedsivningsbrønde Oktober 2011 Ref.: Nedsivningsbrønde Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning

Læs mere

Separatkloakering og regnvandshåndtering i Lyndby Møde 13. juni 2017

Separatkloakering og regnvandshåndtering i Lyndby Møde 13. juni 2017 Separatkloakering og regnvandshåndtering i Lyndby Møde 13. juni 2017 1 Program Præsentation Baggrund for projektet Hvad kommer der til at ske - 2 løsninger Lokal regnvandshåndtering - økonomi, teknologi,

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING

REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING LAR - en berigelse udearealerne! Marie Thing landskabsarkitekt Partner i Thing & brandt landskab aps for udfordiring for ro for leg frodighed OSLO - fornebu Vand byder

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD NOTAT Projekt : AAB afdeling 50 Helhedsplan Kundenavn : Arbejdernes Andels Boligforening Emne : NOTAT VEDR. IMPLEMENTERING AF LAR I PROJEKT AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD Til : Lisbeth Dam Larsen Fra :

Læs mere

udenomsarealer afledning af regnvand

udenomsarealer afledning af regnvand LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

Har du regnet den ud?

Har du regnet den ud? Har du regnet den ud? Gode råd til hvordan du kan håndtere regnvand på egen grund og være med til at minimere risikoen for oversvømmelse hos dig selv og dine naboer. Sammen om klimatilpasning Vi kender

Læs mere

Separatkloakering Vejle Spildevand

Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering grundejer Grundejerens udgifter Udgiften til separatkloakering eller privat håndtering af regnvand afhænger af: Rørføring hvor er tagnedløbene? Terrænet

Læs mere

Vandgennemtrængelige belægninger

Vandgennemtrængelige belægninger Vandgennemtrængelige belægninger Hvad er vandgennemtrængelige belægninger? En vandgennemtrængelig eller permeabel belægning er en belægning, der ved hjælp af større knaster på belægningen tvinger større

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Gode råd

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Gode råd VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Gode råd Hold kælderen tør Denne pjece henvender sig til de mange grundejere i Thisted Kommune, der har kælder i deres ejendom. Kælderen er husets lavest placerede del,

Læs mere

Dit re gn g va n n va d n www.havenatur.dk Carry Roor R da oor Landskabs Landsk og Hav Ha e v arkit e ek arkit t ek

Dit re gn g va n n va d n www.havenatur.dk Carry Roor R da oor Landskabs Landsk og Hav Ha e v arkit e ek arkit t ek Dit regnvand www.havenatur.dk Carry Roorda Landskabs og Havearkitekt Tag vandet i opløbet, pø læg et gø grønt tag Fordampning Foto: Kjeld Larsen og Søn GAB Photo: Friderich Strauss Zinco tag Peter Malmmos

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

De blå-grønne, rekreative oaser

De blå-grønne, rekreative oaser De blå-grønne, rekreative oaser Av Erling Holm Erling Holm er Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet. Han har siden 1996 arbejdet i eget firma, Erling Holm ApS, og har i den forbindelse bl.a.

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Regnvandshåndtering for grundejere. STEVNS følger med klimaet

Regnvandshåndtering for grundejere. STEVNS følger med klimaet Regnvandshåndtering for grundejere STEVNS følger med klimaet Dit og vores ansvar Som grundejer er du ansvarlig for: At håndtere det regnvand, som falder på din grund At kloakledningen er i orden fra bolig

Læs mere

Bilag B LAR Løsninger

Bilag B LAR Løsninger Bilag B LAR Løsninger Dette bilag beskriver de LAR løsninger, som køber af den udbudte parcel skal etablere på fællesarealerne, og hvilke løsninger, som ejerne af de enkelte parcelhusgrunde skal placere

Læs mere

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >

Læs mere

Adskillelse af regn- og spildevand PÅ PRIVAT GRUND BAGGRUND, EKSEMPLER OG GODE RÅD

Adskillelse af regn- og spildevand PÅ PRIVAT GRUND BAGGRUND, EKSEMPLER OG GODE RÅD Adskillelse af regn- og spildevand PÅ PRIVAT GRUND BAGGRUND, EKSEMPLER OG GODE RÅD DEN GAMLE FÆLLESKLOAKLEDNING I VEJEN SKIFTES UD 2/3 EKSEMPLER PÅ SEPARATKLOAKERING Hvorfor skal regnvand og spildevand

Læs mere

SKEMA TIL ANSØGNING OM TILLADELSE TIL NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. i en faskine) OG TILBAGEBETALING AF TILSLUTNINGSBIDRAG FOR REGNVAND

SKEMA TIL ANSØGNING OM TILLADELSE TIL NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. i en faskine) OG TILBAGEBETALING AF TILSLUTNINGSBIDRAG FOR REGNVAND ANSØGNINGSSKEMA SKEMA TIL ANSØGNING OM TILLADELSE TIL NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. i en faskine) OG TILBAGEBETALING AF TILSLUTNINGSBIDRAG FOR REGNVAND Inden du laver et nedsivningsanlæg, skal du søge

Læs mere

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Separatkloakering i Arrild Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Velkomst og præsentation Tønder Forsyning A/S: Jacob Riis Bols (projektleder) Bo Ludvigsen (direktør) evt. spørgsmål som ikke vedrører separatkloakeringen

Læs mere

Regnvand er en ressource

Regnvand er en ressource Pas på dit regnvand Haveselskabet 40.000 medlemmer 11 numre af magasinet Haven (186.000 læsere) Deltagelse i landsdækkende havefestival Deltagelse i 1.000 arrangementer i hele landet Gratis rådgivning

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

WORKSHOP 05.11.2013 VED LINDEVANGEN

WORKSHOP 05.11.2013 VED LINDEVANGEN WORKSHOP 05.11.2013 VED LINDEVANGEN klassiske eksempler på små haver/ forhaver cth sørensen klassiske eksempler på små haver/ forhaver cth sørensen I N S P I R AT I O N S K ATA L O G T I L R E G N VA N

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Befæstede arealer og afløbsmængder

Befæstede arealer og afløbsmængder Befæstede arealer og afløbsmængder Kort om forløbet I dette forløb arbejder vi med byens overflader. Eleverne skal undersøge et lokalt område og vurdere hvor meget regnvand til kloakker, det genererer.

Læs mere