Temperatur på unges motivation

Transkript

1 Temperatur på unges motivation Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Noemi Katznelson,

2 Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole, giver stadig flere undervisere udtryk for, at det er svært at motivere og engagere de unge. Noemi Katznelson, nka@learning.aau.dk

3 Oplever I motivationsproblemer? Noemi Katznelson, nka@learning.aau.dk

4 Et nødvendigt fokus på motivation I 8 klasse oplever 39 % at deres klassekammerater er trætte af at gå i skole 72% af alle erhvervsskolelærere oplever at andelen af umotiverede elever er øget 54% af alle erhvervsskolelærere tror at frafaldet på erhvervsuddannelserne vil stige Noemi Katznelson, nka@learning.aau.dk 40 % af eleverne i gymnasiet oplever undervisningen som ensformig Under 30 % af eleverne i gymnasiet oplever, at de er med til at bestemme, hvad der arbejdes med i undervisningen. Kun ca. 25% deltager aktivt, 50 % deltager on-off og 25 % deltager slet ikke

5 Samfundsmæssige forandringer Noemi Katznelson,

6 En præstationsorienteret kultur vinder frem Præstationsorienteret kultur fremfor læringskultur (handler om at klare eks. en opgave bedre end andre og ikke om at forstå og løse den) Øget test- og nytteorientering Hastighedsoptik på unge Utilsigtede konsekvenser: Alt oversættes til kompetencer - optimering Fremmelse af uhensigtsmæssige kompetencer? Polarisering Noemi Katznelson, nka@learning.aau.dk

7 Er vi på vej mod at stadig flere unge bliver motiverede for performance fremfor læring? Noemi Katznelson,

8 Ændret relationsgrammatik Ændringer i relations-grammatikken ml. forældre og børn/lærer og elever På Roskilde med mor - Generationskløften er væk og forholdet mellem generationer under forandring Konsekvenser for skolen: Nye lærer og autoritetsrolle En daglig kamp for at vinde relationen og den faglige opmærksomhed En stadig større udfordring er at mobilisere elevernes selvdisciplin og selvmotivation Fører til at relationskompetencen hos de voksne bliver vigtigere Noemi Katznelson, nka@learning.aau.dk

9 Ungdommens polarisering - Der produceres vindere og tabere som aldrig før Et par ydereksempler: Den 16 årige formand for DSE Den 16 årige udenfor Den 16 årige med stress Generelt en øget oplevelse af sårbarhed Noemi Katznelson, nka@learning.aau.dk

10 Fortællinger om motivation Jeg er ikke blevet egnet to gange, så fik jeg det på den måde jeg er blevet skoletræt og ikke har lyst til at kæmpe noget for at komme ind mere, så. Det samme her faktisk. Da jeg fik min første karakterskala der var de ikke sådan rigtig høje, så sagde de, jeg skulle bare fortsætte. Der havde jeg bare slet ikke lyst til at lave lektier eller bare følge med i timerne, jeg sad bare sådan i klassen og var rigtig ked af det, forstår du? nka@learning.aau.dk

11 Fortællinger om motivation Der var på et tidspunkt hvor jeg var inde ved lægen, hvor jeg ville høre, om jeg havde fået en depression. Det er sgu ikke særlig fedt at se alle ens kammerater være færdige med skolen og alt sådan noget, når man er på samme alder, og man så står og ikke engang er begyndt på noget. ( )Altså han sagde så, at jeg ikke havde en depression, men at jeg var alt for stresset. Altså at det ikke gik, hvis man var i skole, med alt det stress der. nka@learning.aau.dk

12 Polarisering i ungegruppen De overmotiverede Klarer sig godt i uddannelsessystemet, men stiller store krav til sig selv, og risikerer at gå ned med stress De undermotiverede Stærkt skoletrætte. Flere er helt stået af uddannelsessystemet og har svært ved at se en vej videre 12

13 Når motivationen er svær at finde Int.: Synes du det er svært, det her med at skulle finde ud af, hvad man vil efter skolen? Ja, det synes jeg. Altså meget. Fordi, der har man valgt et eller andet job. Så kommer man i praktik og så når jeg tænker nærmere over det okay, det var slet ikke mig. Så er det bare sådan okay, hvad skal jeg nu være. ( ) Jeg tror bare, det er noget man selv må finde ud af. Men jeg ved ikke rigtigt noget, der interesserer mig, så det er det, der er problemet. (Freja, 9. klasse) Motivation som individuel og iboende egenskab knyttet til interesse: Det handler om at finde noget man brænder for Motivation som kvantitativ størrelse man kan have meget eller lidt motivation 13

14 det er helt anderledes. Vi får ikke lektier for. Vi laver helt andre ting. Vi laver mad. I starten skulle man bare lære at stege en frikadelle, men det lærte vi hurtigt. Så nu er det finere mad jeg har lært at lave tærter. Vi har haft teori om brød, om stegning og om hævning. ( ) Jeg er en af de bedste på holdet. I grundskolen var jeg en af de dårlige, og her er jeg en af de bedste. ( ) I: Hvad tænker du om det at vælge nu. Er det nemmere end i 9. klasse? Jeg har ikke mere ondt i maven. Min selvtillid er blevet bedre. Den er dårlig stadigvæk, men den er blevet bedre omkring skolen, ikke. Nu ved jeg, hvilket emne jeg vil ind på. (Freja, 2. int. efterskole) Motivation som resultat af erfaringer ikke egenskab. Kontekstuelt og processuelt fokus Motivation som kvalitativ størrelse fokus på motivationens retning. Understreger vigtigheden af at overskride det individuelle fokus, og sætte spot på de læringsrum de unge færdes i. Hvornår og hvordan skabes mulighed for motivation og læring? 14

15 Motivation skabes i samspil Den unges mål og mening Praksis og kultur Motivation 15

16 1. Mestring, feedback og progression 2. Relevans, mening og formål Motivation 3. Socialt klima, tilhør og samvær 4. Indflydelse, eleven som medskaber 16

17 Mestring, feedback, progression Indebærer et fokus på: Progression at den enkelte rykker sig Forudsætninger for og forventninger om mestring Opbygning af læringsidentitet Adgang til feedback og støtte Så altså, jo man får selvtillid derude, for det er jo ikke kun bare sure miner og sådan noget vel, men altså der er jo også det der med at de voksne de kommer hen og roser en, for det man faktisk har gjort (elev på produktionsskole) Og så kommer lærerne så bagefter og så giver de feedback,( ) Jeg lærte rigtig meget af feedbacken. Ikke at de kommer med et muligt svar på det, vi har lavet, men: Det kunne du gøre til næste gang. Det er faktisk ret godt. (Stud., KVU) 17

18 Relevans, mening, formål Relevans på kort sigt - i læringssituationen. Relevans på længere sigt ifht. uddannelse og karriere Gode forbindelser mellem teori og praksis Jamen, jeg og Peter undersøger noget med noget kræft. Mest lungecancer og så i forhold til rygning og hvad rygning gør ved ens kondi. Øhm og det synes vi kunne være spændende, fordi det egentlig er super relevant jo. (dreng, 9. kl. om sciencefag) Jeg lærte det dobbelte på teknisk skole af, hvad jeg lærte i folkeskolen. Du fik hele tiden hjælp, hvis der var noget, som du var i tvivl om. Det har også noget at gøre med, at det er noget, der interesserer dig. Du havde jo lavet det i værkstedet udregnet trekanter og sådan noget. (Ung mand, eud) 18

19 Socialt klima, tilhør og samvær Klasserumskultur og det sociale klima på uddannelsen Oplevelse af at høre til Meningsfulde relationer både fagligt og socialt Samarbejde og fællesslæring En god dag i skolen for mig er når man skal lave opgaver, sammen i grupper man selv styrer. Hvor man er oppe og lave noget, og kan få lov til at gå rundt og finde ud af ting. (elev, 9. klasse, stil om den gode skoledag) 19

20 Autonomi, indflydelse, medskaber At se eleven som aktør med motiver og intentioner At eleven kan være medskaber af sin uddannelse Inddragelse af elevernes livssituation og ideer At eleverne har indflydelse og mulighed for at påvirke Medskabelse og autonomi som kompetencer, der skal læres Vi kan jo også tillade os at sige til lærerne, at det her er simpelthen for kedeligt for os, vi kan ikke koncentrere os, der er ikke nogen, der laver noget, fordi du bare taler og taler. Og normalt i en gymnasieklasse, så vil læreren nok sige ej, men det styrer I ikke, det er mit arbejde og I skal bare høre efter. Her, der siger de faktisk ej, hov det må I undskylde, vi har lige det her i dag, men så til næste gang vil jeg prøve at lave noget, der bedre kan interesserer jer mere. Hvordan har I lyst til, at jeg skal undervise jer? Elev HTX

21 2 minutters refleksion med sidemand/kvinde Hvilke perspektiver har jeg særligt fokus i min undervisning? Er der perspektiver, jeg/vi med fordel kunne fokusere mere på for at skabe bedre rammer for elevernes/kursisternes motivation og deltagelse? 21

22 Hvad er motivation egentlig? Motivation forstået som proces Motivation er ikke bare noget eleven har med sig noget som kommer indefra. Er i høj grad produkt af kontekst: tid, sted, sammenhæng etc. (ex. Egon kan være dybt motiveret for at smadre biler, men ikke for skolen) Motivation skal forstås social og kulturelt det er et resultat af sociale relationer og meningsskabende systemer Og derfra gøres det til noget indre, hvor den enkelte oplever at blive interesseret og motiveret Motivation er en proces, der handler om at mobilisere elevens selvdisciplin fremfor ydre styring Noemi Katznelson, nka@learning.aau.dk

23 Hvordan kan man arbejde med motivation og læring? 1: Anvendelse og nytteorientering A: Den enkeltes interesse og læring Unges motivation og læring B: Fællesskab og læringskonteksten 2: Mening, dannelse og kritisk reflektion Noemi Katznelson,