F.L. Smidth II Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr F.L. Smidth II med tilhørende forslag til kommuneplantillæg

Transkript

1 F.L. Smidth II Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr F.L. Smidth II med tilhørende forslag til kommuneplantillæg Borgerrepræsentationen har den 30. april 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr F.L. Smidth II med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Lokalplanområdet ligger i bydelen Valby. Offentlig høringsperiode fra den 21. maj til den 17. august 2015

2 Indhold Redegørelse for tillæg til lokalplanen og kommuneplantillægget...3 Lokalplantillæggets og kommuneplantillæggets baggrund og formål... 3 Lokalplanområdet og kvarteret... 4 Byggeønsker... 5 Lokalplantillæggets og kommuneplantillæggets indhold...7 Udbygningsaftale... 8 Trafik... 8 Miljøforhold... 9 Kystnær byzone Skyggediagrammer...12 Lokalplantillæggets sammenhæng med anden planlægning og lovgivning Regional udviklingsplan Fingerplan Kommuneplan Lokalplaner i kvarteret...16 Miljø i byggeri og anlæg Regnvand Tilladelser efter anden lovgivning...18 Affald...18 Jord- og grundvandsforurening...18 Museumsloven...19 Rottesikring...19 Tillæg nr. 2 til lokalplan nr F.L. Smidth II Formål Område Anvendelse Vej- og stiforhold samt byggelinjer Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer, byrum og...24 parkering...24 Principdiagrammer...27 Principdiagrammer Forureningsgener Bæredygtighed og regnvand Retsvirkninger Ophævelse af lokalplan...31 Kommentarer af generel karakter...31 Tegning nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning...32 Tegning nr. 2 Anvendelse...33 Tegning nr. 3 Vej- og stiforhold...34 Tegning nr. 4 Bebyggelsesplan...35 Tegning nr. 5 Byrum og kantzoner...36 Tegning nr. 6 Byrum Maskintorvet Tegning nr. 7 Snit...38 Forslag til tillæg til Kommuneplan Hvad er en lokalplan og et kommuneplantillæg...40 Lokalplan Lokalplanforslagets retsvirkninger Lokalplanens endelige retsvirkninger Kommuneplantillæg Praktiske oplysninger... Bagsiden

3 Redegørelse for tillæg til lokalplanen og kommuneplantillægget Luftfoto af lokalplanområdet og dets omgivelser. Grænsen for tillægsområde nr. 2 til lokalplan nr F.L. Smidth II er vist med stiplet linje. (JW Luftfoto oktober 2014) Lokalplantillæggets og kommuneplantillæggets baggrund og formål De Forenede Ejendomsselskaber A/S ønsker i samarbejde med KFI Ejendomsselskaber A/S at fortsætte udviklingen af den nordlige del af F.L. Smidth området - underområde II i lokalplan nr efter en opdateret helhedsplan, hvor der tages udgangspunkt i rammerne for C2-områder og beliggenheden i et byudviklingsområde. Det betyder, at bebyggelsesprocenten vil blive øget fra 120 til 150. Det er primært på arealerne nærmest Gammel Køge Landevej, at der er arbejdet med nye principper og en fortætning overvejende i form af halve karreer. Der ses på hele området ud fra en række temaer, herunder fortsat blandet bykvarter, forbindelser, mødesteder, kantzoner, frodighed og mikroklima. Særlig vigtig er den centrale plads kaldet Maskintorvet. For så vidt angår en ejendom i den sydlige del af området ved Gammel Køge Landevej og Ib Schønbergs Allé i lokalplanens underområde I ønsker De Forenede Ejendomsselskaber mere fleksible anvendelsesbestemmelser med mulighed for både erhverv og ungdomsboliger. Formålet med tillæggene til lokalplanen og kommuneplanen er at muliggøre en videreudvikling af området med udgangspunkt i den oprindelige helhedsplan, men med mere fleksible anvendelsesbestemmelser og med en fortætning mod Gammel Køge Landevej. Herved ønskes det, at den gode placering i forhold til kollektiv trafik udnyttes Vigerslev Allé Danshøj Station Folehaven Hvidovre Langgade Station Vigerslev Allé Station Valby Retortvej F.L. Smidth Grønttorvet Valby Station Vigerslev Allé Valby Idrætspark Gammel Køge Landevej Frederiksberg Langgade Langgade Valby Lundbeck Ny Ellebjerg Station Ellebjergvej Sjælør Boulevard Vestre Kirkegård Sjælør Station Enghave Station Vigerslev Allé Vesterbro- Kongens Enghave Sydhavn Station P. Knudsens Gade Sydhavnsgade Borgmester Christiansens Gade Kort over lokalplantillægsområdets placering i forhold til bydele og togstationer m.m. Københavns Kommune 3

4 bedre, og at behovet for flere boliger tilgodeses. Samtidig lægges der stor vægt på, at der skabes attraktive og trygge byrum, herunder særlig Maskintorvet som det store fælles offentligt tilgængelige opholdsareal med et bredt udbud af aktivitetsmuligheder for beboere og brugere. Der indgår fortsat bevaring af en række af de oprindelige industribygninger i planen ombygget til nye formål. Lokalplanområdet og kvarteret Området omfattet af lokalplan nr udgør en del af Valbys gamle industrikvarter og ligger mellem Vigerslev Allé, Gammel Køge Landevej, jernbanen og Ramsingsvej. Det ca. 23 ha store område rummer flere bevaringsværdige industribygninger typisk i rød tegl. På hjørnet ved Vigerslev Allé og Gammel Køge Landevej ligger den gamle Toftegårds Bio, der er indrettet til supermarked. Syd herfor ligger en benzintank og en transformerstation med høj bevaringsværdi samt et større ubebygget areal og de bevaringsværdige industribygninger. Heraf er nogle indrettet til serviceerhverv, og andre er ved at blive indrettet til boliger. Desuden er der opført nybyggerier med etageboliger, og flere er på vej (lokalplantillæggets område IIA). Den sydlige del af F.L. Smidth-området er udbygget med boligkarreer overvejende i grålig tegl, rækkehuse i gul tegl og et kontorhus i rød tegl (underområde I i lokalplan nr ). Der mangler et byggeri mod Gammel Køge Landevej ved Ib Schønbergs Allé som afslutning af en karré (lokalplantillæggets område IA). Langs banen ligger et parkeringshus i 2 etager med parkering på taget. Mod Ramsingsvej ligger F.L. Smidths administrationsbygninger (underområde III i lokalplan nr ). Erhvervsbygningerne på østsiden af Gammel Køge Landevej er overvejende i 4-7 etager med en mindre tilbagerykning og på nogle strækninger grønne forarealer. Boligkarreerne nord for Vigerslev Allé er i rød tegl og er placeret bag grønne forarealer. Vigerslev Allé er på denne strækning forsynet med allétræer. Det samme gælder Gammel Køge Landevej. Længere mod nord ligger det centrale Valby med Valby Station, boligkarreer, butikker og andre serviceerhverv, skoler og institutioner samt rester af den gamle landsby. Længere mod øst ligger medicinalvirksomheden Lundbeck Pharma og området omkring Ny Ellebjerg Station, hvor ombygninger af bevaringsværdige industribygninger til nye formål bliver suppleret med en række nye boligbyggerier. Syd for banen ligger Grønttorvsområdet, hvor en byudvikling er på vej. Lokalplantillæggets område IIA ligger ca m fra Valby Station, og tillæggets område IA ligger ca. 500 m fra Ny Ellebjerg Station og mindre end 100 m fra trappen til perronerne på østsiden af Gammel Køge Landevej. Området er godt busbetjent med buslinjer på Gammel Køge Landevej og Vigerslev Allé. Både bolig- og erhvervsbebyggelse på dette sted vil derfor være meget fint betjent med kollektiv trafik, og trafikforøgelsen ved flere boliger vil være begrænset forhold til den erhvervsbebyggelse, som var planlagt i henhold til den eksisterende lokalplan. Det eksisterende industriområde set fra Kirsten Walthers Vej mod nord. Montagehallen ses til venstre i billedet. Det tidligere industriområde, hvor ombygning af industribygninger til nye formål suppleres med nybyggeri overvejende til boliger. (JW Luftfoto oktober 2014) 4 Københavns Kommune

5 Den tomme grund omgrænset af Ib Schønbergs Allé, Gammel Køge Landevej og Poul Reichardts Vej, hvor der planlægges ungdomsboliger. Parkeringsanlægget til venstre i billedet fungerer som støjskærm. (JW Luftfoto oktober 2014) Byggeønsker Med fortsat afsæt i Henning Larsens Architects vindende forslag fra en arkitektkonkurrrence afholdt i 2004 og tegnestuens skitseprojekt til en bebyggelse mod Vigerslev Allé/ Toftegårds Plads har den største grundejer i området De Forenede Ejendomsselskaber A/S fået udarbejdet nye skitseprojekter til bykvarterets nordlige og østlige arealer mod Vigerslev Allé og Gammel Køge Landevej. Samtidig er der sket en bearbejdning af byrummene ved Gehl Architects, hvor der er lagt vægt på at sikre bylivet ved at fokusere på kantzonerne langs alle bygningsfacader og gennem en detaljeret programmering af rummene mellem husene, terrasser, pladsdannelser og haverum. Hermed sikres der gode og sammenhængende opholdskvaliteter i det nye bykvarter både for beboerne og for andre brugere af byen. Disse tiltag er allerede omsat i de arealer, der er under anlæggelse og fortsættes i den videre disponering, som nu bliver indskrevet i plangrundlaget. Mod Vigerslev Allé fastholder Arkitema Architects disponeringen af to karréer på 4 til 5½ og 6½ etager i overensstemmelse med de i det tidligere plangrundlag fastlagte intentioner og krav om tilbagetrækning og udsparinger af etager og gesims- og bygningshøjder. Samtidig er der arbejdet med at skabe en materialemæssig stærk sammenbinding med den eksisterende røde karrébebyggelse på nordsiden af alléen ved også at udføre nybyggeriets facader i rød tegl. Dele af bebyggelsens stueetager åbnes med større glaspartier. De to karréer har et etageareal på ca m 2 med boliger og erhverv, hvoraf detailhandelsarealet forventes at udgøre ca m 2. Boligerne disponeres med opholdsaltaner og franske altaner samt mod Vigerslev Allé og Gammel Køge Landevej med nyudviklede vinduer, der også i delvis åben tilstand er tilstrækkeligt støjreducerende til at overholde gældende støjkrav. De røde teglmure er ligeledes valgt som det dominerende materiale for den øvrige nye bebyggelse, som dermed også harmonerer med kvarterets gamle industribygninger i rød tegl. Mellem Montagehallen og Gammel Køge Landevej ændres den tidligere disponering fra kontorerhverv til boliger i en nyfortolkning af den klassiske lukkede karré til nu fire åbne karreer med grønne gårdhaver og varierende bygningshøjder på 3½ til 6½ etager. Disse byggerier har et samlet etageareal på ca m 2 svarende til ca. 400 boliger og tegnes af arkitektfirmaerne Arkitema og Vandkunsten. Bortset fra, at der nu arbejdes med et skråt højdegrænseplan på 1:1 i stedet for 0,8 x afstanden, overholdes de i det tidligere plangrundlag fastlagte intentioner og krav til højder. Mod Gammel Køge Landevej disponeres stueetagen med ca m 2 i mindre enheder til publikumsorienterede serviceerhverv eller andre udadvendte funktioner, der kan bidrage til aktivitet i gadeplan. Også boligerne i denne del disponeres med opholdsaltaner og franske altaner samt mod Gammel Køge Landevej med Visualisering af nybyggeriet langs Vigerslev Allé og Gammel Køge Landevej. (Illustration Arkitema) Københavns Kommune 5

6 N Pakkerivej Vigerslev Allé Snittegning gennem bygning ved Pakkerivej og Vigerslev Allé set mod vest. (Illustration Arkitema) 3-D visualisering af nybyggeriet langs Vigerslev Allé og Gammel Køge Landevej set fra Toftegårds Plads. (Illustration Arkitema) 3-D visualisering af Pakkerivej set mod vest fra Gammel Køge Landevej. (Illustration Arkitema) 3-D visualisering af nybyggeri mod Gammel Køge Landevej over for Ottiliavej. Mellem de to bygninger ses en støjskærm. (Illustration Vandkunsten) ovennævnte lydvinduer. Samtidig indrettes der mod Gammel Køge Landevej mindre pladsdannelser mellem nogle af bygningsenhederne, hvori der indgår støjskærme, der sikrer, at opholdsarealerne i bykvarteret beskyttes mod støj og samtidig muliggør fodgængeradgang. 6 Københavns Kommune Der sker i forhold til den tidligere disponering af området en reduktion af arealer udlagt til bilkørsel og parkering på terræn, idet der udlægges større opholdsarealer og anlægges mere parkering i konstruktion/kældre. På bykvarterets centrale hovedstrøg ud for den 200 m lange bevarede industribygning Montagehallen planlægges der nu et stort offentligt tilgængeligt rekreativt byrum Maskintorvet til ophold og aktivitet og kun med gående og cyklende trafik. Terrænparkeringen koncentreres ved de kommende detailhandelsfunktioner langs Pakkerivej, hvor der bl.a. tænkes indrettet en stor dagligvarebutik på ca m2 samt nogle mindre butiksenheder til betjening af nærområdet. Da pladsens primære funktion nu er at fungere som et fælles opholds- og aktivitetsrum for alle

7 3-D visualisering af ungdomsboligprojektet ved Gammel Køge Landevej og Ib Schønbergs Allé. (Illustration Zeso Architects) beboerne i området, udgår den tidligere disponering med butikker og andre publikumsorienterede erhvervsfunktioner langs denne del af hovedstrøget. For området under ét (lokalplantillæggets område IIA) bliver etagearealet ca m 2 svarende til en bebyggelsesprocent på 150. Mindst 25 pct. af etagearealet bliver erhverv og resten boliger. Ejendommen ved Gammel Køge Landevej og Ib Schønbergs Allé (lokalplantillæggets område IA) ønskes udnyttet til ungdomsboliger. Zeso Architects har tegnet et skitseforslag, der afslutter den halve karré med boliger, der er opført vest for ejendommen. Bebyggelsen er i 5-6½ etage og har et etageareal på op til ca m 2, der er den byggeret, der er knyttet til ejendommen i henhold til lokalplan nr. 391, hvor bebyggelsesprocenten er beregnet for underområde I under ét. Der indrettes ca. 200 ungdomsboliger. Parkeringskravet er én plads pr. 300 m 2 etageareal og er allerede opfyldt ved den i område I etablerede parkering, herunder i parkeringshuset langs banen. Friarealkravet på 30 pct. af etagearealet opfyldes på terræn og på fælles tagterrasser. Lokalplantillæggets og kommuneplantillæggets indhold Valby forventes at vokse med næsten indbyggere frem til I fremtiden bliver Valbys tidligere industriområder nye attraktive bykvarterer til den voksende københavnske befolkning. Industrien og engroshandelen forsvinder, og i stedet flytter københavnerne ind i et blandet udbud af boliger. Omdannelsen af F.L. Smidth-området og den kommende omdannelse af Grønttorvsområdet vil binde Valby Syd bedre sammen. Københavns Kommune ønsker, at den nordlige del af F.L. Smidth-området omdannes til et tæt og funktionsblandet område begrundet i den stationsnære beliggenhed. Anvendelse Fokus i lokalplantillægget er at få skabt gode boliger til københavnerne og et boligområde, som kan tilbyde varierede boformer og muligheder for fællesskaber i en tæt by, som har et grønt udtryk og en bæredygtig tilgang. Boliger skal udgøre pct. af den samlede rummelighed i lokalplantillæggets område IIA. Serviceerhverv placeres primært i de nogle af de bevaringsværdige industribygninger og muliggøres endvidere i bebyggelse langs Vigerslev Allé og Gammel Køge Landevej. Detailhandel placeres fortsat primært på hjørnet af de to veje og videre mod syd langs Gammel Køge Landevej samt langs Pakkerivej, der udgør den nordlige strækning af det gennemgående hovedstrøg. Bebyggelse Område IIA har et grundareal på ca m², og med en bebyggelsesprocent på 150 er der en rummelighed på ca m 2, svarende til en forøgelse af etagearealet med godt m 2 i forhold til den gældende lokalplan. Planen bygger videre på den struktur, der er fastlagt i lokalplan nr Bebyggelsen placerer sig i åbne karreer omkring det centrale hovedstrøg, herunder Maskintorvet, samt de bevarede industribygninger og langs de tilstødende veje. Lokalplantillægget fastlægger placering og udformning af bebyggelsen samt byrum således, at friarealer beskyttes mod trafikstøj fra de tilstødende veje og udnytter områdets klima optimalt i forhold til bl.a. sol og vind. Københavns Kommune 7

8 Infrastruktur Området betjenes fra Vigerslev Allé og Gammel Køge Landevej via Pakkerivej samt Valby Maskinfabrik i nord og Kirsten Walthers Vej, Poul Bundgaards Vej og Clara Pontoppidans Vej i syd. Der er ikke gennemkørsel mellem vejene i nord og vejene i syd. Vejene udformes, så hastighed dæmpes for at sikre, at områdets cyklende og gående trafikanter prioriteres. En vigtig nord syd gående sti passerer igennem Maskintorvet og er væsentlig i forhold til sammenhæng mellem det nordlige Valby og det sydlige Valby. Parkering foregår hovedsagligt i konstruktion med krav om højst 10 pct. på terræn til nybyggeri. Parkering i konstruktion er planlagt i parkeringskældre og i en del af en stueetage. Der er allerede etableret en parkeringskælder under Maskintorvet, og de øvrige placeres under bebyggelse mod Vigerslev Allé og Gammel Køge Landevej. Parkeringsnormen er i størrelsesordenen og højst 1 p- plads pr. 200 m² etageareal, bortset fra butiksformål, hvor den er 1 pr. 100 m 2 etageareal, og ungdomsboliger, hvor den er 1 pr. 300 m 2 etageareal. Det forudsættes, at der er en dobbeltudnyttelse mellem boliger og erhverv. I henhold til lokalplan nr var parkeringskravet 1 plads pr. 100 m 2 etageareal med højst 2/3 på terræn, og der sker således en betydelig skærpelse af kravet til parkering i konstruktion. Med den eksisterende bebyggelse og de parkeringskrav, der er stillet hertil, forventes det, at der i område IIA ved fuld udbygning vil være ca p-pladser, hvoraf knap 1/3 vil være på terræn. Byrum og byliv Helhedsplanen tager, som nævnt, udgangspunkt i den oprindelige helhedsplan og er udarbejdet ud fra, at der skal planlægges for byliv, hvorefter både byrum og bygninger skal udformes, så de understøtter kvarterets ønskede anvendelse. Det vigtigste byrum er Maskintorvet, der har et areal på ca m 2. Det er et rum, der inviterer til ophold og bevægelse i form af boldspil, leg, fitness og selvorganiseret idræt. I lokalplanen stilles der krav til byrummenes udformning, som understøtter planens idé, hvor der tages udgangspunkt i ni strategier: En integreret del af Valby Et blandet bykvarter For alle, men primært for de daglige brugere Et område med forskellige kvarterer Forbindelser med tydelige og forskellige karakterer Mødesteder med forskellige grader af offentlighed En frodig bydel Inviterende og grønne kantzoner Et godt mikroklima Bæredygtighed Området har i dag mange befæstede og bebyggede arealer. I lokalplantillægget muliggøres en tæt bebyggelse. Der arbejdes med en begrønning af området og med bestemmelser om grønne tage. Vandhåndterende elementer er indarbejdet i bestemmelserne om byrummenes udformning. Andre elementer er prioritering af fodgængere og cyklister ved krav til vej- og stinettet samt krav om udformning af facader og tage med henblik på mulighed for at udnytte solenergi og genanvendelse af materialer. Desuden er der skabt rammer for at muliggøre og understøtte sociale fællesskaber og delekultur i området. Regnvand Jordens beskaffenhed er af en sådan art, at regnvand ikke kan nedsives. Regnvand, der falder under kraftige regnskyl, skal derfor opsamles og genbruges eller forsinkes. Dette kan med fordel ske ved brug af grønne tage, ved plantestrukturer, der kan optage vand, og ved brug af opsamlingstanke. Kommuneplantillæg Den ønskede disponering af området er ikke i overensstemmelse med rammerne i Kommuneplan Der er derfor udarbejdet forslag til tillæg til Kommuneplan 2011 for område IIA, hvor bebyggelsesprocenten og friarealprocenten ændres. Se uddybning og forslag til kommuneplantillæg i afsnittet Tillæg til Kommuneplan Udbygningsaftale Planlovens 21b åbner mulighed for, at en grundejer kan tage initiativ til en frivillig aftale med kommunen om at bidrage til udbygningen af infrastruktur i de tilfælde, hvor grundejeren finder det hensigtsmæssigt i forhold til udnyttelse af sin ejendom. Københavns Kommune har modtaget en opfordring fra De Forenede Ejendomsselskaber til at indgå frivillig udbygningsaftale, og parternes dialog har udmøntet sig i et udkast til en aftale om infrastrukturanlæg. Ved aftalen forpligter De Forenede Ejendomsselskaber sig til at etablere følgende anlæg, som er fastlagt i eller er en følge af lokalplanen: Etablering af et signalreguleret kryds ved Kirsten Walthers Vejs udmunding i Gammel Køge Landevej Etablering af et signalreguleret kryds ved Valby Maskinfabrikvejs udmunding i Vigerslev Allé Bidrag til en forbindelse (tunnel eller bro) på tværs af banen i forlængelse af Ramsingsvej til Grønttorvsområdet Trafik Beliggenheden ved Gammel Køge Landevej som hovedfærdselsåren, der binder det centrale og det sydlige Valby sammen, og sammenhængen på tværs til de nye byudviklingsområder Grønttorvsområdet, Poppelstykket og Ny Ellebjerg-området er særlig vigtige. Gammel Køge Landevejs status som fordelingsgade vil ikke blive ændret. I 2014 var den gennemsnitlige årsdøgn- 8 Københavns Kommune

9 trafik ud for lokalplanområdet ca køretøjer. Trafikken forventes at stige til ca køretøjer i Denne stigning er både forårsaget af byudviklingen i Valby og af den generelle trafikudvikling. Dette forudsætter en 4-sporet vej på hele strækningen. Der er tilstrækkelig bredde til 4 spor, fortove og cykelstier. Jernbanen syd for området udgør en barriere mellem Grønttorvsområdet og F.L. Smidth-området. Der er derfor i lokalplan nr. 462 for Grønttorvsområdet og i det forslag til tillæg nr. 2 til denne plan, der var i offentlig høring fra den 17. februar til den 14. april 2015, fastlagt en stiforbindelse på tværs af banen i forlængelse af Ramsingsvej og videre gennem Grønttorvsområdet til Folehaven. Hermed kommer der en mere trafiksikker adgang til bl.a. skoler og institutioner mv. i henholdsvis det nordlige og sydlige Valby. Folketinget besluttede i maj 2010 at anlægge en jernbane mellem København og Ringsted med stop på bl.a. Ny Ellebjerg Station. Banen følger fra Ny Ellebjerg Station mod vest den nuværende Ringbane og drejer herfra mod syd kort før Vigerslev Allé Station. Efter krydsning af Retortvej forløber Ringstedbanen gennem det grønne område ved Kulbanevej i en højtliggende tunnel. Folketinget besluttede endvidere i marts 2014 en lov om projektering af nyanlæg og hastighedsopgraderinger af en række jernbanestrækninger på hovedbanen og regionalbanerne, herunder en niveaufri skæring mellem Øresundsbanen og den nye jernbane København-Ringsted vest for Ny Ellebjerg Station. Perroner ved de netop ibrugtagne nye hovedspor for regional- og fjerntog giver omstigningsmulighed på Ny Ellebjerg til regionaltog. Der er etableret trappeadgang fra østsiden af Gammel Køge Landevej til den nye perron. Herudover vil fra 2018, når den nye København-Ringstedbane ibrugtages, samtlige regional og regional- og fjerntog på den nye strækning komme til at passere Ny Ellebjerg. Det forventes endvidere, at der igen vil komme til at køre persontog på Øresundsforbindelsen, der i dag passerer Ny Ellebjerg Station med godstog. Med metroaftalen i 2014 blev det besluttet at anlægge en ny metrolinje mellem hovedbanen over Sydhavnen til Ny Ellebjerg Station. Metrolinjen forventes at åbne i Med den kommende metrolinje vil Ny Ellebjerg Station blive et endnu stærkere knudepunkt med omstigning mellem metro, S-tog og fjern- og regionaltogstrafikken, og dette vil øge kapaciteten, attraktiviteten og tilgængeligheden i hovedstadens kollektive transportsystem. Miljøforhold VVM Der er ikke anlæg eller projekter indenfor lokalplanområdet, der vurderes at være til skade for miljøet, og de anses dermed ikke at være omfattet af VVM-bestemmelserne (bek. nr af 15. december 2010). MPP, Lov om miljøvurdering af planer og programmer Lokalplantillægget og kommuneplantillægget vurderes ikke at medføre, at der skal foretages en miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013). Det skyldes, at der er udarbejdet en miljøvurdering i forbindelse med udarbejdelse af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 391, og at der med de nye tillæg, hvor rummeligheden øges med 25 pct. svarende til godt m 2, ikke ændres på omfanget af detailhandel, at antallet af parkeringspladser begrænses med deraf følgende mindre biltrafik, at terrænparkeringen begrænses med deraf følgende forbedrede friarealforhold, og at der ikke ændres på bygningshøjderne. Afgørelsen er offentliggjort samtidig med planforslagene. Trafikstøj Bebyggelsens anvendelse, placering og indretning skal forholde sig til retningslinjerne for støj i Kommuneplan Det drejer sig om støj fra Gammel Køge Landevej og Vigerslev Allé samt den interne trafik i området og om støj fra jernbanen syd for område IA. Ved byomdannelse og inddragelse af nye arealer til bymæssig bebyggelse må der som udgangspunkt ikke fastlægges støjfølsom arealanvendelse (boliger, institutioner, skoler, hospitaler, rekreative formål mv.) i områder, der er eller kan forventes at blive belastet med et støjniveau på mere end Lden 58 db fra vejtrafik og Lden 64 db fra jernbanetrafik. For offentlig og privat administration, liberale erhverv mv. er de tilsvarende støjgrænser Lden 63 db fra vejtrafik og Lden 69 db for jernbanetrafik. I områder med nyt boligbyggeri, hvor den udendørs støjbelastning vil overstige ovennævnte grænseværdier, tillades byggeri med en støjbelastning på op til Lden 68 db for vejtrafik. Der skal i så fald ved placering af byggeriet på grunden, afskærmning samt ved støjisolering, lejlighedsindretning m.v. sikres, at det indendørs støjniveau fra vejtrafik med åbne vinduer (0,35 m 2 ) ikke overstiger Lden 46 db i møblerede sove- og opholdsrum. De tilsvarende krav for støj fra jernbaner er Lden 52 db. Alle opholds- og soverum skal have vinduer, der kan åbnes og samtidig overholde disse støjkrav. Det tilsvarende krav for det indendørs støjniveau i kontor- og hotelbyggeri er Lden 51 db fra vejtrafik og Lden 57 db fra jernbanetrafik med åbne vinduer. Ved kontorer vurderes det, om det er nødvendigt med vinduer, der kan åbnes, eller om det nødvendige luftskifte kan foregå på en anden måde. Ved huludfyldning eller omdannelse af erhvervsbyggeri langs eksisterende veje kan der dog etableres boliger, hvor trafikstøjen er op til Lden 73 db forudsat, at ovennævnte grænser for støj på udendørs opholdsarealer og indendørs med delvist åbne vinduer kan overholdes. Københavns Kommune 9

10 Vejstøj mod Gammel Køge Landevej samt mod Poul Reichardts Vej og Gammel Køge Landevej. Diagrammerne viser, at den maksimale støjgrænse for støj fra veje på 73 db(a) overholdes. I stueetagen, der er den mest støjbelastede, indrettes der erhverv/fælleslokaler. Ved beregningerne er der taget udgangspunkt i den forventede trafik i Støjskærme mellem bygningerne er 6 m. (Illustration Delta) Jernbanestøj mod Poul Reichardts Vej og Gammel Køge Landevej. Diagrammet viser, at det højeste støjniveau fra jernbanen er 68 db(a) i de øverste etager med de nuværende trafikmængder. Trafikmængden vil øges efter åbningen af Ringstedbanen i 2018, men det vil ikke give anledning til støjniveauer over grænseværdien på 73 db(a). (Illustration Delta) 10 Københavns Kommune

11 For udendørs opholdsarealer gælder, at støjniveauet ikke må overstige Lden 58 db fra vejtrafik og Lden 64 db fra jernbanetrafik. Det indendørs støjniveau må i lokaler til administration, liberale erhverv, undervisning og lignende ikke overstige 35 db(a). Ovennævnte grænser er udtryk for en implementering af Miljøstyrelsens vejledninger nr. 4/2007 Støj fra veje og Tillæg juni 2007 til vejledning nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner, hvor der anvendes en beregningsmodel Lden, der vægter støjen over døgnet. Det vurderes, at nyt boligbyggeri, hvor den udendørs støjbelastning vil overstige den tilladte støjbelastning på op til Lden 68 db for vejtrafik og op til Lden 52 db for jernbanetrafik ved placering af byggeriet på grunden, afskærmning samt ved støjisolering, lejlighedsindretning m.v. kan overholde grænseværdierne for trafikstøj på Lden 46 db i møblerede sove- og opholdsrum således, at alle opholdsog soverum kan have vinduer, der kan åbnes og samtidig overholde støjkravene. sig fra db. For de mest støjbelastede facader er der udarbejdet illustrationer, der viser støjniveauerne på de forskellige etager. Der skal specielle tiltag til for at overholde grænserne for trafikstøj. Det sikres ved placering af bebyggelsen, så den beskytter de bagved liggende opholdsarealer mod støj, ved brug af støjskærme og ved brug af særlige lydvinduer, der tillader udluftning uden at støjen følger med, jf. illustrationen. Kystnær byzone Området ligger i den kystnære del af byzonen. På grund af den betydelige afstand samt de mellemliggende bebyggelser og anlæg opfattes området imidlertid ikke som en del af kysten. En visualisering i forhold hertil er derfor ikke påkrævet. Rådgivervirksomheden Delta har udarbejdet tekniske notater om trafikstøjniveauet langs Vigerslev Allé og Gammel Køge Landevej samt langs banen. Heraf fremgår, at trafikstøjniveauet på facade ud mod Vigerslev Allé vil ligge på Lden 68 db i stueetage og 1. sal, Lden 67,6 db på 2. sal og Lden 67,2 på 3. sal. Langs Gammel Køge Landevej ligger trafikstøjniveauet på facaden på Lden 72 db(a) i stueetagen Lden 71 db(a) på 1. sal og Lden 69 db(a) på 6. sal. Støjen fra jernbanen på facaderne af det planlagte byggeri af ungdomsboliger ved Ib Schønbergs Allé fordeler Vinduerne mod støjkilden indrettes, så der kan udluftes, uden at støjen kommer med som vist på visualiseringen. (Illustration Arkitema) Københavns Kommune 11

12 Skyggediagrammer Diagrammerne ved sommersolhverv og jævndøgn giver et billede af solforholdene i områdets byrum. Lysforhold har været en vigtig parameter ved udformning af bebyggelsesplan samt indretning af byrum. Det centrale byrum Maskintorvet er omgivet af relativ lav bebyggelse, hvilket betyder, at der en stor del af tiden vil være steder med sol. 12 Skygger i område IIA i marts Skygger i område IIA i juni 21. marts klokken juni klokken marts klokken juni klokken marts klokken juni klokken Københavns Kommune

13 Skygger i område IA i marts 21. juni klokken marts klokken marts klokken marts klokken Københavns Kommune 13

14 Skygger i område IA i juni 21. juni klokken juni klokken juni klokken juni klokken Københavns Kommune

15 Lokalplantillæggets sammenhæng med anden planlægning og lovgivning Regional udviklingsplan 2012 Region Hovedstaden vedtog i september 2012 en regional udviklingsplan. Den er en vision for hovedstadsregionens udvikling i de kommende år inden for trafik, uddannelse, klima og erhverv. Tillægget til lokalplanen er i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan. Fingerplan 2013 I følge Fingerplan 2013, der er Miljøministeriets landsplandirektiv for planlægning i hovedstadsområdet, skal stationsnære kerneområder udnyttes med bebyggelsesprocenter, der modsvarer den centrale beliggenhed og gode tilgængelighed. Afgrænsningen af det stationsnære område kan her ske som et m cirkelslag omkring stationen indenfor hvilket, der blandt andet kan placeres kontorbygninger over m 2. Lokalisering i de stationsnære områder skal bidrage til en trafikal adfærd, hvor væsentlig flere benytter kollektiv transport. Fingerplan 2013 bestemmer også, at kommunernes planlægning gennem rækkefølgebestemmelser bidrager til at sikre, at byudvikling og byomdannelse koordineres med den overordnede trafikale infrastruktur og den kollektive trafikbetjening, at der er et rigeligt og varieret udbud af planlagte byggemuligheder, som dog ikke væsentligt overstiger forventet nybyggeri i hovedstadsområdet i planperioden, og at der sker en balanceret udvikling mellem de forskellige egne i hovedstadsområdet. Københavns Kommunes rækkefølgeplan respekterer dette. Rækkefølgeplanen ændres ikke med dette kommuneplantillæg. størrelsesordenen og højst 1 plads pr. 200 m 2 etageareal. Særlig bemærkning: Området er omfattet af rækkefølgebestemmelserne. Boligandelen skal udgøre mindst 50 procent af etagearealet. Bebyggelsesprocenten kan beregnes for området under ét. Detailhandel I kommuneplanens retningslinjer for detailhandel indgår det nordøstlige hjørne af området i Valby Bymidte, Gældende kommuneplanramme 2011 Kommuneplan 2011 Forslaget til lokalplantillæg er ikke i overensstemmelse med rammerne i Kommuneplan Planen forudsætter derfor vedtagelse af kommuneplantillæg, hvor bebyggelsesprocenten og friarealprocenten ændres. Endvidere er der fundet en fejl i Kommuneplan 2011 for den sydlige del af C2* rammen. Der er ikke overensstemmelse mellem den særlige bemærkning til rammen og retningslinjerne. Denne del af rammen er ikke omfattet af rækkefølgebestemmelserne og dermed er parkeringsdækningen 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal. Lokalplantillæggets område IIA er i Kommuneplan 2011 fastlagt til boliger og serviceerhverv (C2*) med særlige bestemmelser om en maksimal bebyggelsesprocent på 120, en maksimal bygningshøjde på 24 m samt friarealkrav på 50 pct. af boligetagearealet og 20 pct. af erhvervsetagearealet og parkeringsdækning af Ændret kommuneplanramme Københavns Kommune 15

16 hvor etagearealet må udvides med m 2, og hvor det maksimale bruttoetageareal for dagligvarebutikker er m 2 og for udvalgsvarebutikker m 2. For den øvrige del af området gælder en særlig ramme med et samlet etageareal på m 2, hvor det maksimale bruttoetageareal for dagligvarebutikker er m 2 og for udvalgsvarebutikker 500 m 2. Forslag til tillæg til Kommuneplan 2011 Byggeønskerne for området er ikke i overensstemmelse med rammerne i Kommuneplan Der foretages følgende ændringer som tillæg til Kommuneplan Den eksisterende C2*-ramme for lokalplantillæggets område IIA foreslås udskiftet med en C2*-ramme, der indebærer en bebyggelsesprocent på 150 samt friarealkrav på 40 pct. af boligetagearealet og 10 pct. af erhvervsetagearealet. Bestemmelserne om bygningshøjde og parkering er uændrede. *-bemærkningerne om boligandele på mindst 50 pct. og beregning af bebyggelsesprocenten for rammeområdet under ét er unødvendig, da de generelle rammer giver samme mulighed. For lokalplanområde IA, der stort set er fuldt udbygget, fastholdes C2*-rammen. For den sydlige del af C2* ændres til den særlige bemærkning, så der ikke står den er omfattet af rækkefølgebestemmelser og dermed er parkeringsdækningen 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal. Dette skyldes som nævnt, at der er en fejl i Kommuneplan 2011, hvor der ikke er overensstemmelse mellem rammen og retningslinjerne. Boligpolitik København vokser med nye indbyggere frem mod år 2025 ifølge de seneste prognoser. Det forudsætter en balanceret boligpolitik, der både skaber plads til mange nye borgere og fastholder København som en mangfoldig by. København skal vedblive at være en socialt bæredygtig by, hvor der også er boliger til mennesker med almindelige indkomster. København skal udvikle sig til en energirigtig by, hvor boligmassen bliver mere klimavenlig og energioptimerende. Grønne områder skal allerede i planlægningen tænkes ind. København skal vedblive at være en tryg by, hvor man kan færdes overalt på alle tidspunkter af døgnet. Byrum skal have høj kvalitet med plads til aktiv udfoldelse. Bydelsplan Valby Lokaludvalg har i samarbejde med borgerne og forvaltningerne udarbejdet en bydelsplan for Valby 2013, der også omfatter lokalplanområdet. Bydelsplanen blev godkendt af Borgerrepræsentationen den 23. maj 2013 som udtryk for lokaludvalgets visioner og som supplement til de tidligere bydelsplaner. Desuden godkendes det, at planens projektforslag, visioner og udviklingsstrategier inddrages i forvaltningernes videre arbejde, herunder i forslag til budgetforhandlinger. Et af bydelsplanens projektforslag omhandler indretning af et sundhedscenter i Gearhallen i lokalplanens område IIA. Lokalplanen er ikke til hinder herfor. Lokalplaner i kvarteret F.L. Smidth-området er omfattet af lokalplan nr , der fastlægger arealet langs Ramsingsvej til serviceerhverv med maksimal bebyggelsesprocent på 110 og de øvrige arealer til boliger og serviceerhverv med maksimal bebyggelsesprocent på 120. For Toftegårds Plads og de tilgrænsende ejendomme gælder lokalplan nr. 17, der fastlægger anvendelsen til offentlig trafikterminal og til kontorer i det væsentlige for offentlig administration med maksimal bebyggelsesprocent 150. Formålet med lokalplan nr. 179 Valby Langgade er at sikre en del af Valby Langgade, Toftegårds Allé og Toftegårds Plads som handelsgader med et rigt udbud af butikker, restauranter og lignende. Lundbeck er omfattet af lokalplaner nr. 21, 73, 78, 92-1 og 263, der fastlægger anvendelsen til industri eller lettere industri med maksimale bebyggelsesprocenter på 110, og for så vidt angår nr. 21 en maksimal bebyggelsesprocent på 150. Størstedelen af området omfattet af lokalplan nr. 120 Ramsingsvej fastlægges til lettere industri mv. samt administration og lignende, og resten af området til offentlige formål (institutioner mv.) Lokalplan nr for Ny Ellebjerg-området har til formål at muliggøre, at de tidligere industriejendomme omkring Ny Ellebjerg Station kan omdannes til et tæt bykvarter med en blanding af boliger og erhverv, herunder kreative erhverv og butikker. Der tages særligt hensyn til Lokalplaner i området. Det aktuelle lokalplanområde er angivet med skravering Københavns Kommune

17 sammenhæng med de tilstødende områder, udnyttelse af stationsnærheden, bevaringsværdier, attraktive og trygge byrum samt bæredygtighed. For underområderne fastlagt til boliger og serviceerhverv er den maksimale bebyggelsesprocent 185 og for underområderne fastlagt til blandet erhverv er den maksimale bebyggelsesprocent 60. For området ved Følager, Poppelstykket, Ellebjergvej og Gammel Køge Landevej er der netop vedtaget lokalplan nr. xxx, der fastlægger anvendelsen til boliger og serviceerhverv med en maksimal bebyggelsesprocent på 110 for området vest for Poppelstykket og 185 for området øst for. For Grønttorvs-området gælder lokalplan nr. 462, der fastlægger anvendelsen til boliger og serviceerhverv med maksimale bebyggelsesprocenter på 60, 130 og 185. Der er lagt vægt på, at byrum og forbindelser kan tiltrække brugere fra hele bydelen, men også være friarealer for bebyggelsen. Her er der udarbejdet forslag til tillæg nr. 1 og 2, der er byggeretsgivende, og som øger andelen af boliger. Lokalplanerne kan ses på Miljø i byggeri og anlæg Københavns Kommune har besluttet, at der skal tænkes miljørigtigt i forbindelse med nybyggeri, større renoveringer, byfornyelse og anlægsarbejder. Derfor har Borgerrepræsentationen tiltrådt retningslinjerne Miljø i byggeri og anlæg, Heri berøres emnerne miljørigtig projektering, energi og CO2, materialer og kemikalier, vand og afløb, byens rum, liv og natur, affald, støj, indeklima og byggepladsen. Regnvandet kan opsamles, genanvendes, forsinkes, fordampes, nedsives og/eller afledes til eksisterende vandområde. Ved genanvendelse kan regnvand eksempelvis bruges til vanding, springvand, vaskeri, bilvask eller toiletskyl. Regnvand til toiletskyl kan dog ikke tillades i daginstitutioner, skoler, plejehjem, sportshaller, cafeteriaer og andre bygninger, hvor der er offentlig adgang. Københavns Kommune har udgivet en håndbog, der beskriver en række metoder og løsninger. Denne kan hentes på Er det ikke muligt at håndtere regnvandet lokalt, skal bygherre dokumentere dette, hvilket skal vurderes og godkendes af Københavns Kommune. Endelig giver planloven hjemmel til, at der kan stilles krav om brug af regnvand til toiletskyl og tøjvask i maskine. Forvaltningen er ikke bekendt med, at der er større problemer forbundet hermed. Hvis der i en konkret sag kan dokumenteres andre løsninger med samme effekt, vil der være mulighed for at søge dispensation. Minimumskravene skal følges i forbindelse med nybyggeri, større renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune er bygherre eller kontraktmæssig bruger, samt ved støttet byggeri og byfornyelse. Private opfordres til at hente ideer fra retningslinjerne. Miljø i byggeri og anlæg 2010 oplyser i øvrigt om love, regulativer og publikationer om emnet, samt adresser på kommunale og statslige instanser, hvor der kan hentes oplysninger om miljøorienteret byggeri. Miljø i byggeri og anlæg 2010 kan hentes på Regnvand Ifølge Københavns Kommunes Spildevandsplan skal regnvand håndteres lokalt (Lokal Afledning af Regnvand, LAR) for at imødegå klimaændringer og det øgede pres på kloakkerne. Lokal håndtering vil sige indenfor nærområdet som modsætning til transport ud af området. Der kan være tale om håndtering indenfor enkeltmatrikler, eller om at flere matrikler går sammen om lokale løsninger, herunder udledning til havnen. Københavns Kommune 17

18 Tilladelser efter anden lovgivning Affald Der skal afsættes plads til opsamling af kildesorteret affald i henhold til Københavns Kommunes Regulativ for erhvervsaffald og Regulativ for husholdningsaffald. Til kildesortering af husholdningers affald skal der afsættes plads til papir, pap, plast, metal, elektronik, batterier samt evt. glas og farligt affald. Desuden skal der afsættes plads til dagrenovation. Til kildesortering af erhvervsaffald er der typisk behov for plads til papir, pap, glas, plast, elektronik og farligt affald, foruden restaffald. Affaldet kan placeres i affaldsrum i gården eller i fælles miljøstationer. Affaldsrummet skal placeres bolignært for alle, og affaldet skal placeres, så det let kan afhentes. Det anbefales, at der afsættes 0,5 m 2 per bolig til et affaldsrum til storskrald og elektronikaffald. Genanvendeligt affald fra husholdninger må ikke sammenblandes med genanvendeligt affald fra erhverv, når erhvervet har en affaldsmængde, der overstiger, hvad der forekommer fra en husstand. Større mængder madaffald fra for eksempel restauranter, kantiner, storkøkkener, caféer, indkøbscentre og lignende skal frasorteres til bioforgasning. Beholderantal og -placering for boliger skal aftales med Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Byens Udvikling, der desuden kan rådgive om indretning af miljøstationer, nærgenbrugsstationer mm. Jord- og grundvandsforurening Matr. nr og 472a Valby, København er begge kortlagt på vidensniveau 2, da der er konstateret jordforurening på arealet. Boligbyggeri på arealerne skal derfor have en 8 tilladelse fra Center for Miljøbeskyttelse/Jord og Affald. På matr ibid. har CMB/Jord og Affald registreret følgende oplysninger: Grundlaget for kortlægning er analyseresultaterne af jordprøverne fra en screeningsundersøgelse udført i 2003 på et areal, der dækkede mere end matr ibid. Analyseresultaterne viser, at der er fundet en gennemgående forurening med tjærestoffet benz(a)pyren med et gennemsnitligt indhold på 1,33 mg/kg tørstof, hvilket overskrider Miljøstyrelsens afskæringskriterium på 1 mg/kg tørstof. Derudover er der i 10 af 60 boringer fundet et indhold af totalkulbrinter ( mg/kg), som overskrider Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterium. Analyseresultaterne viser yderligere at området generelt er diffust forurenet med tjærestoffer samt i mindre grad bly og cadmium. På matr. 472a ibid. har CMB/Jord og Affald registreret følgende oplysninger: Ved forureningsundersøgelser udført i 2001 er der påvist jordforurening med tungmetaller, PAH-forbindelser (tjærestoffer), oliekomponenter og chlorerede opløsningsmidler. I grundvandet er der konstateret forurening med chlorerede opløsningsmidler. Bortskaffelse af og håndtering af forurenet jord skal ske i henhold til Jordregulativ for Københavns Kommune 1. januar Dette kan hentes på hjemmesiden www. kk.dk/publikationer eller rekvireres på tlf Jorden kan anmeldes via Ved ændring af areal til følsom arealanvendelse såsom boliger, børneinstitutioner, skoler, offentlige legepladser, kolonihaver og lignende skal ejer/bruger sikre, at den øverste ½ meter på ubefæstede arealer består af rene materialer (jord, sand, grus el. lign.) eller varig fast belægning, (jf. Jordforureningsloven 72 b). Hvis det rene jordlag eller den faste belægning senere skal fjernes, skal ejer/ bruger på ny sikre, at den øverste ½ meter består af rene materialer eller der udlægges varig fast belægning. Der skal indhentes en tilladelse til bygge- og anlægsarbejde og ændret arealanvendelse, når grunden er kortlagt på vidensniveau 1 eller 2. Tilladelsen skal indhentes hos Center for Miljøbeskyttelse/Jord og Affald inden arbejdet påbegyndes. Skal der udledes oppumpet grundvand til kloak, skal Center for Miljøbeskyttelse/Forurenende virksomhed tillige søges om udledningstilladelse. Skal oppumpet grundvand udledes til recipient (vandløb, åer, søer, havnen mm) skal Center for Miljøbeskyttelse/ Vand og VVM, søges om tilladelse. Hvis der i forbindelse med byggeriet skal bortledes mere end m 3 /år grundvand, eller hvis en grundvandssænkning står på i mere end 2 år, skal Center for Miljøbeskyttelse/ Vand og VVM, ansøges om bortledningstilladelse. Her skal der endvidere indhentes tilladelse til udførelse af boringer og udledning af forurenet vand fra byggegruben. Permanent dræning af grundvand i Københavns Kommune tillades som udgangspunkt ikke. 18 Københavns Kommune

19 Regler, retningslinjer og anmeldelsesskema kan hentes på hjemmesiden ansoegning-om-byggearbejde/jordforurening eller rekvireres på tlf Museumsloven Arbejder, der forudsætter udgravning i grunden, kan medføre påbud om midlertidig standsning i henhold til museumsloven 26 og 27 (beskyttelse af jordfaste fortidsminder). Københavns Museum skal kontaktes i god tid, så en forundersøgelse kan sættes i gang, inden et jordarbejde påbegyndes. Rottesikring Grundejere skal rottesikre og renholde deres ejendomme, herunder brønde og stikledninger, således, at rotters levemuligheder på ejendommene begrænses mest muligt. Dette fremgår af Miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, kap. 1, 3. Især ved etablering af grønne facader og lignende vil det være nødvendigt at sørge for at forhindre rotteangreb på bygninger. Tagfladeafvanding som udledes til recipient, fx havnen, skal etableres, så rotter ikke kan trænge ind i afløbssystemet. Københavns Kommune 19

20 Tillæg nr. 2 til lokalplan nr F.L. Smidth II I henhold til lov om planlægning fastsættes følgende bestemmelser for området afgrænset af Vigerslev Allé, Gammel Køge Landevej, skel mod matr.nr og 2138 Valby, København, Bodil Ipsens Vej, Buster Larsens Vej samt skel mod matr.nr ibid. og for området afgrænset af Ib Schønbergs Allé, Gammel Køge Landevej, Poul Reichardts Vej samt skel mod matr.nr ibid. 1. Formål Lokalplan nr udgør det planmæssige grundlag for udvikling af F.L. Smidth området til et attraktivt boligog erhvervsområde, som en integreret del af Valby med bevaring og genbrug af industribygninger i samspil med nybyggeri af høj arkitektonisk kvalitet. Lokalplantillægget udgør det planmæssige grundlag for placering, udformning og anvendelse af nybyggeri i lokalplanens underområde II ud fra samme principper og erstatter tillæg nr. 1 til lokalplanen. Desuden muliggøres ungdomsboliger i et byggefelt i underområde I i lokalplan nr Som led heri skal følgende overordnede hensyn tilgodeses: Stationsnærheden ønskes udnyttet til at skabe et tæt bykvarter med boliger, arbejdspladser og besøgsmål. Krav til anvendelse og udformning af stueetager skal harmonere med graden og karakteren af liv og oplevelse i det pågældende byrum fra det fredelige og boligdominerede til det aktive med udadvendte funktioner langs den østlige del af Vigerslev Allé, Gammel Køge Landevej og Pakkerivej, der udgør den nordlige strækning af det C-formede hovedstrøg gennem området fra Toftegårds Plads i nord til Carl Jacobsens Vej i syd. Mod Gammel Køge Landevej og Vigerslev Allé skal området markere sig med varierede bygningsfronter i samspil med det brede gaderum og de eksisterende bebyggelser på modstående side af gaden. På hjørnet af de to gader skal der opføres en bebyggelse, der i proportioner og arkitektur kvalificeret udnytter denne meget eksponerede placering og styrker attraktionsværdien af Toftegårds Plads. Bevaringsværdige tidligere industribygninger sikres genanvendt til nye formål, så de kan berige området med deres karakteristiske, arkitektoniske fremtræden samt deres kulturhistoriske betydning. Ved retningslinjer for ombygning og renovering af disse og øvrige eksisterende bygninger, der forventes bevaret, skal bygningernes arkitektoniske kvaliteter sikres. Krav til bebyggelsens ydre fremtræden skal sikre, at nybyggeri får et nutidigt arkitektonisk udtryk med relationer til det omgivende Valby. Krav til byrummene skal sikre et hierarki, hvor Maskintorvet, der udgør en central del af hovedstrøget, er det vigtigste. Det er kvarterets rekreative hjerte med mange forskellige muligheder for ophold, bevægelse, fysisk aktivitet og leg. Andre byrum har funktioner som ankomstpladser, boligpladser og gårdrum. Ved indretningen tages der hensyn til bl.a. bevægelseslinjer, brandveje, klima, intimitet, frodighed og vandhåndtering. Krav til kantzoner varieres i forhold til beliggenhed og anvendelse af stueetagen med grønne eller urbane kantzoner ved boliger og kommercielle kantzoner ved erhverv. Kantzonerne har forskellige bredder og indretningsmuligheder. Der fastlægges et system af hastighedsdæmpede gader, pladser, stiforbindelser samt andre færdselsarealer, der skal skabe sammenhæng internt og med omgivelserne, herunder særlig det centrale Valby, Valby Station og Ny Ellebjerg Station. Størstedelen af parkeringsdækningen skal etableres i konstruktion. Krav til friarealer, veje, stier, pladser, beplantning samt inventar i byrummene skal medvirke til at give området et helhedspræg af høj kvalitet. Ved prioritering af hensynet til bløde trafikanter, ved udnyttelse af stationsnærheden, ved bevaring af bygninger, ved krav om brug af naturlige og/eller genanvendelige materialer samt muligheden for etablering af miljømæssige servicefunktioner tilstræbes et område opbygget efter miljørigtige principper, hvor der lægges vægt på en bymæssig tæthed og et byøkologisk perspektiv, og hvor økologiske tiltag fremstår i en integreret arkitektonisk sammenhæng, som peger mod en bæredygtig by. 2. Område Stk. 1. Områdeafgrænsning Lokalplanområdet afgrænses som vist på tegning nr. 1 og omfatter ejendommene matr. nr. 472a, 472b, 472c, 472d, 472e, 472f, 472g, 472h, 472i, 472k, 472l, 472m, 1879, 1951, 1954 og 2323 Valby, København samt alle parceller, der efter den 1. februar 2015 udstykkes i området. Stk. 2. Områdebetegnelse Lokalplanområdet består af 2 områder betegnet IA og IIA som vist på tegning nr Anvendelse Stk. 1. Generelt Områderne fastlægges til helårsboliger og serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, gallerier, butikker, hoteller, restauranter, spillesteder, erhvervs- og fritidsundervisning, grundskoleundervisning samt håndværks-, værksteds-, mindre produktions- og andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området. Endvidere må der indrettes kollektive anlæg, sportsanlæg, museer, teatre, kulturhuse og institutioner samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle, sundhedsmæs- 20 Københavns Kommune