Den Danske Valgundersøgelsen The Danish National Election Study 2015

Transkript

1 Den Danske Valgundersøgelsen 2015 The Danish National Election Study 2015 Kasper Møller Hansen Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Rune Stubager Institut for Statskundskab Aarhus Universitet CVAP Working Paper Series CVAP WP 2/2016 ISSN ISBN

2 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Stikprøve... 3 Antal besvarelser og svarprocent... 4 Interviewerne... 6 Dataindsamling... 6 Repræsentativitet... 7 Vægt til valgundersøgelsen Om projektet English abstract Bilag 1: Spørgeskema for valgundersøgelsen Bilag 2: Første kontaktbrev til respondenterne (under 30 år) Bilag 3: Første kontaktbrev til respondenterne (kvinder over 30 år) Bilag 4: Første kontaktbrev til respondenterne (mænd over 30 år) Bilag 5: Andet kontaktbrev til respondenterne (lovede at svare) Bilag 6: Pjece send ved første kontakt Bilag 7: Forevisningskort til besøgsinterviews Om forfatterne Referencer

3 Resumé Henvis venligst til Den Danske Valgundersøgelse 2015 ved at henvise til denne rapport fx som (Hansen og Stubager 2016). Valgundersøgelsen består af komplette interview med en svarprocent på 48,4. Interviewene er gennemført af Danmark Statistik Survey som en kombination af web- og besøgsinterview. Dataene er indsamlet mellem d. 19. juni og d. 27. oktober ,6 % af interviewene blev indsamlet før 1. september Stikprøven er udtrukket fra CPR-registeret blandt alle stemmeberettigede, der på valgdagen faldt i aldersintervallet år (inkl.). 2

4 Stikprøve Stikprøven bestod i udgangspunktet af personer efterfulgt af en suppleringsstikprøve på 755 personer. Populationen er danskere, som var stemmeberettiget på valgdatoen. Stikprøven er udtrukket fra CPR-registeret blandt de, der på valgdatoen var stemmeberettigede og under 76 år. Stikprøven blev pre-stratificeret på populationens kønsfordeling, aldersfordeling i grupperne år og år og geografiske på de fem regioner. Derudover gennemførtes en oversampling i aldersgruppen år, da erfaringen fra tidligere viser, at frafaldet er større i denne gruppe. Oversamplingen var på 15 procentpoint, så ca. 35 % af stikprøven var i gruppen år, frem for de ca. 20% der ville havde været uden oversampling. Det vil sige, at der frem for at være 838 i denne gruppe, som en simple tilfældig udvælgelse ville have resulteret i, var unge i den udtrukne stikprøve (dvs. hovedstikprøven plus suppleringsstikprøven). Tabel 1 viser den samlede population for undersøgelsen. Tabel 1: Populations karakteristika Alder I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder (n) (n) (%) (%) (%) år Nordjylland ,9 47,1 Midtjylland ,4 48,6 Syddanmark ,2 47,8 Hovedstaden ,6 50,4 Sjælland ,5 47, år Nordjylland ,4 49,6 Midtjylland ,1 49,9 Syddanmark ,0 50,0 Hovedstaden ,4 50,6 Sjælland ,6 50,4 I alt ,1 49,9 Da der kun blev indsamlet komplette og 149 delvise besvarelser fra hovedstikprøven, blev der udtrukket yderligere 755 personer efter samme udvælgelsesprocedure. Hovedstikprøven er beskrevet i tabel 2 og suppleringsstikprøven i tabel 3. 3

5 Tabel 2: Hovedstikprøven Alder I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder (n) (n) (%) (%) (%) år Nordjylland ,8 47,2 Midtjylland ,4 48,6 Syddanmark ,1 47,9 Hovedstaden ,6 50,4 Sjælland ,5 47, år Nordjylland ,4 49,6 Midtjylland ,2 49,8 Syddanmark ,1 49,9 Hovedstaden ,4 50,6 Sjælland ,7 50,3 I alt ,4 49,6 Tabel 3: Suppleringsstikprøve Alder I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder (n) (n) (%) (%) (%) år Nordjylland ,0 50,0 Midtjylland ,4 47,6 Syddanmark ,8 47,2 Hovedstaden ,1 48,9 Sjælland ,5 45, år Nordjylland ,0 50,0 Midtjylland ,0 50,0 Syddanmark ,5 49,5 Hovedstaden ,3 50,7 Sjælland ,3 50,7 I alt ,6 49,4 Antal besvarelser og svarprocent Der er i alt indsamlet komplette og 205 delvise besvarelser. Tabel 4 viser en oversigt over, hvordan alle individer i de to stikprøver fordeler sig mht. deltagelse eller frafald af forskellige årsager. 4

6 Tabel 4: Oversigt over deltagelse og frafald blandt de udtrukne stikprøver Hovedstikprøve Suppleringsstikprøve I alt (n) (%) (n) (%) (n) (%) Skema besvaret CAPI Skema besvaret CAWI I alt komplette besvarelser Delvis besvaret CAWI Andet, herunder sprogvanskeligheder Bortrejst/hospital Død Flyttet Flyttet udland Handicap Hævder at have udfyldt web/ vil selv svare på web Ikke truffet Nægter Sygdom I alt På baggrund af tabellen kan den samlede svarprocent beregnes til 48,4 (AAPOR Response Rate 1. Tallet er fremkommet som 2.001/( )*100=48,4 %), hvilket må betegnes som tilfredsstillende taget i betragtning af, at spørgeskemaet bestod af ca. 300 enkeltspørgsmål, mens den gennemsnitlige interviewtid for besøgsinterviewene var 71 minutter. De første interviews blev afsluttet d. 19. juni 2015, mens de sidste blev afsluttet d. 27. oktober % af interviewene blev gennemført i slutningen af juni, og 87 % blev gennemført inden d. 7. september, hvor der blev vist tv-billeder af flygtninge på motorvejene på Lolland og senere også i Sønderjylland. Den vertikale line i figur 1 er sat ved d. 6. september I alt 84,6 % af interviewene blev gennemført senest d. 31. august

7 Figur 1: Tidspunktet for dataindsamlingen Procent jun jul jul aug aug sep sep oct oct nov2015 De øgede antal interviews i oktober viser interviewene fra suppleringsstikprøven (jf. nedenfor). Interviewerne Interviewerne blev forud for dataindsamlingen instrueret om undersøgelsen vha. instruktionsbreve og et testprogram. Testprogrammet bestod i at interviewerne kunne prøve skemaet i den indtastningsskabelon, som anvendes under selve interviewet. Instruktionsbrevet beskrev undersøgelsen, og klædte interviewerne på til at kunne begrunde og tale om undersøgelsen overfor interviewpersonerne. Instruktionsbrevet indeholdt også specifikke forhold vedrørende enkelte spørgsmål (fx deres svarskala, opmærksomhed over for split i undersøgelsen og brug af ved ikke), således at der blev sikret entydighed i interviewernes forståelse af spørgsmålene. Dataindsamling Dataindsamlingen foregik som en kombination af web- og besøgsinterviews. 6

8 På valgdagen d. 18. juni sendte DST Survey breve til respondenterne med e t link til webskemaet samt en personlig kode. Der blev udsendt tre forskellige breve. Ét målrettet vælgere under 30 år, samt to forskellige målrettet henholdsvis mænd og kvinder over 30 år. Brevet indeholdt desuden en lille pjece om undersøgelsen, som var ens for alle i stikprøven. Brevene og pjecen er optrykt bagerst i dette notat. D. 27. juni sendte DST Survey en sms med ordlyden Du har inden for den seneste uge modtaget et brev fra os om Valgundersøgelsen Vi håber, at du vil deltage. Spørgeskemaet findes på I sms en var kun linket til undersøgelsen, ikke koden, da andre end respondenten kan have adgang til mobiltelefonen. Der blev sendt sms er til ca personer, som på tidspunktet ikke havde besvaret skemaet, og som der kunne findes et mobilnummer på. 14 dage efter valget overgik undersøgelsen til besøgsinterviewerne. På det tidspunkt forelå der komplette besvarelser på web. Besøgsinterviewene viste sig svære at gennemføre. De lette respondenter havde allerede svaret pr. web, og da interviewet var langt og krævende, var det svært at overbevise de resterende respondenter om, at de skulle lade sig interviewe ved personligt interview. Under besøgsinterviewperioden blev der udsendt yderligere to breve. Ét til de respondenter som lovede besøgsinterviewerne, at de ville udfylde på web, og ét til respondenter som havde påbegyndt en webbesvarelse men ikke færdiggjort den. Da interviewperioden for hovedstikprøven sluttede primo september var der indsamlet komplette besvarelser og 150 delvise. Da der var skrevet kontrakt på besvarelser, blev stikprøven udvidet. Der blev således udtrukket yderligere 755 respondenter, som alle blev aktiveret samtidigt. Disse respondenter modtog alle et brev svarende til det første brev, som den første del af stikprøven modtog. Efter ca. 10 dage modtog de herudover også en sms med en reminder. Undersøgelsen blev lukket, da der var fulde besvarelser. Repræsentativitet Tabel 5 sammenligner fordelingen blandt undersøgelsens respondenter og i populationen på en 7

9 række variabler. Som det fremgår af tabellen er der mindre afvigelser på region, alder og uddannelse. For alder skyldes disse afvigelser dog i betydeligt omfang, at stikprøven ikke indeholder respondenter over 75 år samt oversamplingen blandt de yngste. Vigtigst er det dog, at respondenter i store træk er repræsentative mht. partivalg i Tabel 5: Population sammenlignet med respondenter (pct.) Valgundersøgelsen Population 2015 Hovedstaden 30,1 28,2 Sjælland 14,9 12,8 ** Sydjylland 21,6 26,2 ** Midtjylland 22,8 22,4 Nordjylland 10,6 10,4 Mand 49,2 51,2 Kvinde 50,8 48, ,4 26,3 ** ,8 12, ,7 15,6 * ,3 19,1 * ,0 18,2 ** ,9 8,2 ** Grundskole 28,5 19,2 ** Gymnasial udd 9,7 14,1 ** Erhvervsudd. 32,5 28,0 ** Kort videregående 4,3 6,2 ** Mellemlang videregående 16,5 20,7 ** Lang videreårende 8,5 11,8 ** Socialdemokratiet 26,3 26,5 Radikale Venstre 4,6 5,0 Det Konservative Folkeparti 3,4 3,3 SF - Socialistisk Folkeparti 4,2 5,1 Liberal Alliance 7,5 8,9 * Kristendemokraterne 0,8 0,6 Dansk Folkeparti 21,1 17,9 ** Venstre, Danmarks Liberale Parti 19,5 17,5 * Enhedslisten - De Rød-Grønne 7,8 9,1 Alternativet 4,8 6,1 * N Populationen er danske statsborgere, 2015K3, Den højeste fuldførte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober året før for gruppen mellem 15 og 69 år. N er for uddannelse og for partivalg. N for partivalg blandt respondenterne er Forskellen er testet med en to-siddet t-test, hvor **: p < 0,01; *: p <0,05. Kilde til populationsdata: 8

10 Vægt til valgundersøgelsen 2015 Vægten bør kun anvendes ved brug af det komplette antal fulde besvarelser. Det vil sige når N = Vægten, weight_1, er dannet som geografi * alder * køn + uddannelse + parti_valg2015. Vægten er en iterativ (dvs. en rank-vægt), som gør at fordelingen på variablene svarer til fordelingen i populationen, hvis den anvendes. Vi anbefaler at vægten weight_1 anvendes, hvis man arbejder med deskriptive analyser (fx frekvenstabeller og krydstabeller), men ikke ved multivariable analyser (fx regression og korrelationsanalyser). Kategorierne i vægten er: Geografi = De 5 regioner Hovedstaden Sjælland Sydjylland Midtjylland Nordjylland Alder = 6 grupper Køn = 2 kategorier Mand Kvinde Fællesfordelingen for disse tre variable er anvendt i vægten. Population er danske statsborgere 2. kvartal 2015 fra Danmarks Statistik. Uddannelse = seks grupper Grundskole (inkl. uoplyste i data) Gymnasial udd. Erhvervsudd. Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Parti_valg2015=12 grupper, da vægten for gruppen "stemte-ikke" (stemte ikke og havde ikke stemmeret) er sat sådan, at vægten hverken vægter gruppen op eller ned (dvs. vægten er sat til 1 for disse respondenter). Hvis man fravælger "stemte-ikke"-gruppen rammer man partiernes tilslutning i 9

11 2015 perfekt. Følgende partigrupper anvendes i vægten. A. Socialdemokratiet B. Det Radikale Venstre C. Det Konservative Folkeparti F. Socialistisk Folkeparti I. Liberal Alliance K. Kristendemokraterne O. Dansk Folkeparti V. Venstre, Danmarks Liberale Parti Ø. Enhedslisten Å. Alternativet 11=Andre 12= Stemte ikke Den primære vægt (weight_1) har følgende deskriptive karakteristika: Gennemsnit: 1, standardafvigelse: 0,57, N= Variationsbredde: 0,28 til 5,3. 95 % af vægtene er under to; 98,5 % af vægtene er under tre. Histogrammet for vægten ses i Figur 2. Derudover er der lavet tre vægte på følgende måde: weight_2=weight by (aldersgrupper X region X køn) weight_3=weight by (aldersgrupper X region X køn) + uddannelse weight_4=weight by uddannelse Disse vægte kan fx anvendes, hvis man ikke ønsker en partivægt, eller når man ønsker at undgå, at veje på en variabel, man analyserer. 10

12 Figur 2: Vægtens fordelingen (størrelsen af weight_1) Procent

13 Om projektet Det danske valgprojekt har gennemført større spørgeskemaundersøgelser blandt vælgerne efter hvert folketingsvalg siden folketingvalget Valgundersøgelsen 2015 er den 17 af denne unikke ubrudte serie af dataindsamling. Dataindsamlingen efter Folketingsvalget i 2015 er finansieret af Carlsberg Fonden. Professor Kasper Møller Hansen, ph.d. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, er forskningsleder på projektet i tæt samarbejde med professor Rune Stubager, ph.d., Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet,. Læs mere om det danske valgprojekt på 12

14 English abstract Please cite the Danish National Election Study 2015 by referring to this report, e.g. as (Hansen and Stubager 2016). The survey includes 2,001 complete interviews with a response rate of The interviews were collected by Statistic Denmark survey by a combination of web and face-to-faceinterviews. The data was collected between 19 June and 27 October % of the interviews were collected before 1 September The sample was drawn from the civil registration system (CPR) that contains the entire eligible population. The sample was limited to those falling in the age interval years old (incl.) on Election Day. 13

15 Bilag 1: Spørgeskema for valgundersøgelsen 2015 IP. nr.: Int. nr.: VALGUNDERSØGELSEN juni

16 1. Int: Notér køn Mand... 1 Kvinde I hvilket år er du født? Årstal: 3. Hvor mange hjemmeboende børn, inklusiv din samlevers børn, bor hos dig? INT: Det kan være IPs egne børn og ægtefælle/samlevers børn, der bor helt eller delvist sammen med IP. Børn, som IP har taget i pleje, er også hjemmeboende. Delebørn, der bor regelmæssigt hos IP, regnes også som hjemmeboende. Skriv antallet: Du har ingen hjemmeboende børn 0- gå til spm. 4 3a. INT: Hvis ingen hjemmeboende børn i den nævnte aldersgruppe, tast 0. Hvor mange af dine hjemmeboende børn er i alderen fra 0-5-år... Hvor mange af dine hjemmeboende børn er i alderen fra 6-15-år... Hvor mange af dine hjemmeboende børn er i alderen fra år... Hvor mange af dine hjemmeboende børn er i alderen fra 20 år og opefter... Ved ikke Ønsker ikke at svare Bor du sammen med en ægtefælle eller en samlever eller bor du ikke sammen med nogen partner? Bor sammen med en ægtefælle... 1 Bor sammen med en samlever (papirløst)... 2 Bor ikke sammen med nogen partner... 3 Ønsker ikke at svare

17 5. Hvilken beskrivelse passer bedst på det område, hvor du bor? København/Storkøbenhavn... 1 Aarhus/Aalborg/Odense... 2 En by med over indbyggere... 3 En by med indbyggere... 4 En by med indbyggere... 5 En by med indbyggere... 6 En by med indbyggere... 7 En by med indbyggere... 8 En lille landsby med under 200 indbyggere, eller gård/hus på landet... 9 Ved ikke Vi har jo lige haft folketingsvalg, og derfor vil jeg gerne spørge dig, hvilket problem, du mener, er det vigtigste, som politikerne skulle tage sig af i dag? Emne 1 Ved ikke... 8 Der er ingen problemer... 1 Gå til spm Kan du nævne det næstmest vigtige problem, som politikerne skulle tage sig af i dag? Emne 2 Ved ikke... 8 Kan ikke nævne flere problemer... 1 Gå til spm

18 8. Kan du nævne flere vigtige problemer, som politikerne skulle tage sig af i dag? Emne 4 Ved ikke... 8 Kan ikke nævne flere problemer... 1 Gå til spm Kan du nævne flere vigtige problemer, som politikerne skulle tage sig af i dag? Emne 4 Ved ikke... 8 Kan ikke nævne flere problemer Har du i de sidste tre uger op til valget snakket om politik med nogen i din nærmeste familie, med nogle af dine venner eller med nogle af dine kolleger? Int: NB mulighed for flere svar IP skal bare have diskuteret lidt om politik for at det kan kategoriseres som et ja. Der er ingen krav til f.eks. længde og indhold. (Vis kort 2) Nej, jeg har ikke snakket om politik... 1 Ja, jeg har snakket om politik med familie... 2 Ja, jeg har snakket om politik med venner... 3 Ja, jeg har snakket om politik med kolleger... 4 Nej, jeg har ikke familie/venner/kolleger... 5 Ved ikke

19 11. Vil du sige, du er meget interesseret i politik, noget interesseret, kun lidt eller slet ikke interesseret i politik? Meget interesseret... 1 Noget interesseret... 2 Kun lidt interesseret... 3 Slet ikke interesseret... 4 Ved ikke Nu skal du tænke tilbage på den sidste måned før valget. INT: På gaden indebatter hele det offentlige rum ved indkøb, togstation, gågaden, strøget mv. Kontaktet på gade skal forstås i bredeste forstand eks. en rose eller ballon modtaget på strøget/gågaden eller det at få søgt tildelt en pjece. Kontaktet på bopæl skal forstås som at få stemt-dørklokker, hvor kandidaten/partimedlemmet går fra dør til dør og opfordrer til at stemme på et parti/kandidat Ja Nej Ved ikke 12a) Har du i den sidste måned før valget modtaget pjecer el. lignende fra partierne eller kandidaterne i din brevsprække eller postkasse b) Har du i den sidste måned før valget modtaget SMS-besked fra et parti eller en kandidat 12c) Har du i den sidste måned før valget modtaget s fra et parti eller en kandidat d) Har du i den sidste måned før valget oplevet, at en kandidat eller et partimedlem har kontaktet dig på din bopæl? e) Har du i den sidste måned før valget, oplevet at en kandidat eller et partimedlem har kontaktet dig på gaden? f) Har du i den sidste måned før valget tilmeldt dig, så du modtager løbende information direkte fra partier eller kandidater fx via , Twitter, RSS eller SMS? g) Har du i den sidste måned før valget oplevet, at personer i din omgangskreds har opfordret dig til at stemme på en bestemt kandidat eller et bestemt parti? h) Har du i den sidste måned før valget besøgt nogle af de politiske partiers hjemmesider (inkl. Facebook og lignende)? (Hvis Ja stilles 12.h.1 (se næste side) 1 2 8

20 Ja Nej Ved ikke 12i) Følger du eller har du klikket synes godt om på en eller flere af de politiske kandidater eller partiers Facebook-profiler? j) Har du i den sidste måned før valget deltaget i en kandidattest eller valgtest, på fx TV, aviserne eller andre mediers hjemmeside? Hvis Ja stilles 12.j.1 (se nedenfor på denne side) k) Har du i den sidste måned før valget opfordret andre til at stemme på en bestemt kandidat eller et bestemt parti? h.1 Hvilke partier har du besøgt den sidste måned? Der må gerne nævnes flere partier (Kig på Kort 3) A: Socialdemokraterne... 1 B: Det Radikale Venstre... 2 C: Det Konservative Folkeparti... 3 F: Socialistisk Folkeparti... 4 I: Liberal Alliance... 5 K: Kristendemokraterne... 6 O: Dansk Folkeparti... 7 V: Venstre... 8 Ø: Enhedslisten... 9 Å: Alternativet Andet parti Ved ikke

21 12.j.1 Fulgte du den anbefaling, testen gav dig? Ja... 1 Nej... 2 Ved ikke Hvor mange dage om ugen, i en typisk uge, ser du TV-nyheder, f.eks. TV- Avisen på DR1, Deadline på DR2, nyhederne på TV2, Nyheder på TV2News, tv2.dk eller dr.dk? 0 dage dag dage dage dage dage dage dage... 8 Ved ikke Hvor mange dage om ugen, i en typisk uge, læser du avis? Det kan være i både papirform eller på internettet 0 dage dag dage dage dage dage dage dage... 8 Ved ikke

22 15. Hvad stemte du ved folketingsvalget den 18. juni 2015? (Vis kort 4) A: Socialdemokraterne... 1 B: Det Radikale Venstre... 2 C: Det Konservative Folkeparti... 3 F: Socialistisk Folkeparti... 4 I: Liberal Alliance... 5 K: Kristendemokraterne... 6 O: Dansk Folkeparti... 7 V: Venstre... 8 Ø: Enhedslisten... 9 Å: Alternativet En kandidat uden for partierne Stemte blankt Stemte ikke Ved ikke Hvornår besluttede du at stemme, som du gjorde? (Vis kort 5 ) På selve valgdagen... 1 I de sidste dage før valget... 2 Tidligere i valgkampen... 3 Jeg vidste allerede før valgkampen, men efter 1. januar 2015, hvad jeg ville stemme... 4 Jeg vidste allerede før 1. Januar 20015, hvad jeg ville stemme... 5 Ved ikke

23 16. Tænk tilbage på valgdagen, hvad passer bedst på dig (kun dem som stemte jf. spm15)? Her kan gives flere svar. (Vis kort 6) Besøgte afstemningsstedet alene... 1 Gå til spm. 19 Besøgte afstemningsstedet med en eller flere som ikke stemte... 2 Besøgte afstemningsstedet sammen med en eller flere som stemte... 3 Ved ikke... 8 Gå til spm. 19 Stilles kun til respondenten, der har svaret besøgte afstemningsstedet sammen med nogen (svar 2 eller 3) i ovenstående. 17. Hvem fulgtes du med, da du stemte? (Vis Kort 6) Et eller flere familiemedlemmer, der på bor på samme adresse som mig... Et eller flere familiemedlemmer, der på en anden adresse end mig... En anden, der bor på samme adresse som mig... 3 En ven, der ikke bor på min adresse... 4 En nabo... 5 En kollega/studiekammerat... 6 En eller flere personer, som ikke havde stemmeret, fx et barn... En anden som ikke er nævnt ovenfor

24 18. Tænkte du på at stemme på andre partier Ja... 1 Nej... 2 Gå til spm. 20 Ved ikke 8 Gå til spm a. Hvilket parti eller partier tænkte du på at stemme på? Det er muligt at give flere svar. (Vis kort 7) A: Socialdemokraterne... 1 B: Det Radikale Venstre... 2 C: Det Konservative Folkeparti... 3 F: Socialistisk Folkeparti... 4 I: Liberal Alliance... 5 K: Kristendemokraterne... 6 O: Dansk Folkeparti... 7 V: Venstre... 8 Ø:Enhedslisten... 9 Å: Alternativet Et andet parti En kandidat uden for partierne Ved ikke 88 23

25 20. Hvilket parti stemte du på ved det forrige folketingsvalg i september 2011? (Vis kort 8) A: Socialdemokraterne... 1 B: Det Radikale Venstre... 2 C: Det Konservative Folkeparti... 3 F: Socialistisk Folkeparti... 4 I: Liberal Alliance... 5 K: Kristendemokraterne... 6 O: Dansk Folkeparti... 7 V: Venstre... 8 Ø: Enhedslisten... 9 En kandidat uden for partierne Stemte blankt Stemte ikke Havde ikke stemmeret Ved ikke 88 24

26 Nu vil jeg gerne høre, hvad du mener om de enkelte politiske partier. Efter at jeg har læst navnet op på det pågældende parti, vil jeg gerne bede dig placere partiet på denne skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at du synes meget dårligt om partiet, og 10 betyder, at du synes virkelig godt om partiet. Hvis jeg nævner et parti, som du ikke kender eller ikke føler, du ved nok om, skal du bare sige det. Det første parti er Socialdemokraterne. (Vis kort 9). 21. Hvor vil du placere (Int: Læs partinavn op) på denne skala fra 0-10? INT: Hvis IP ikke kender partiet kodes ved ikke nok om. Synes meget dårligt om partiet Synes virkelig godt om partiet 21a) A: Socialdemokraterne b) B: Det Radikale Venstre c) C: Det Konservative Folkeparti d) F: Socialistisk Folkeparti e) I: Liberal Alliance f) O: Dansk Folkeparti Ved ikke nok om Ved ikke Vil ikke svare 21g) V: Venstre h) Ø: Enhedslisten i) Å: Alternativet

27 22. Hvis vi bruger den samme skala fra 0-10, vil jeg gerne bede dig placere, hvor godt eller dårligt du synes om nogle af vore politiske ledere, når 0 betyder, at du synes meget dårligt om personen og 10 betyder at du synes virkelig godt om personen. Hvis jeg nævner en partileder, som du ikke kender eller føler, du ikke ved nok om, skal du bare sige det. Den første politiske leder er Helle Thorning-Schmidt. Hvor vil du placere (Int: læs op) på denne skala fra 0-10? (Vis kort 10) Int: Hvis IP ikke kender den politiske leder, kodes ved ikke nok om. Synes meget dårligt om personen Synes virkelig godt om personen 22a) A: Helle Thorning- Schmidt b) B: Morten Østergaard c) C: Søren Pape d) F:Pia Olsen Dyhr e) I: Anders Samuelsen f) O: Kristian Thulesen Dahl g) V: Lars Løkke Rasmussen h) Ø: Johanne Schmidt- Nielsen i) Å: Uffe Elbæk Ved ikke nok om Ved ikke Vil ikke svare 26

28 22aa. Hvor godt eller dårligt synes du egenskaben troværdig passer på Helle Thorning-Schmidt Passer meget godt... 1 Passer godt... 2 Hverken eller... 3 Passer dårligt... 4 Passer meget dårligt... 5 Ved ikke vv. Hvor godt eller dårligt synes du egenskaben troværdig passer på Lars Løkke Rasmussen? Passer meget godt... 1 Passer godt... 2 Hverken eller... 3 Passer dårligt... 4 Passer meget dårligt... 5 Ved ikke Mange betragter sig som tilhængere af et bestemt parti. Der findes også mange, der ikke føler sig som tilhængere af noget specielt parti. Betragter du dig selv som f.eks. socialdemokrat, konservativ, radikal, venstremand, SF er eller noget andet, eller føler du dig ikke som tilhænger af et bestemt parti? (Vis kort 11) Ja, jeg betragter mig selv som tilhænger af et bestemt politisk parti... 1 Nej, jeg er ikke tilhænger af noget bestemt politisk parti... 2 Gå til spm. 27 Ved ikke... 8 Gå til spm

29 24. Hvilket parti er der tale om? (Vis kort 12) A: Socialdemokraterne... 1 B: Det Radikale Venstre... 2 C: Det Konservative Folkeparti... 3 F: Socialistisk Folkeparti... 4 I: Liberal Alliance... 5 K: Kristendemokraterne... 6 O: Dansk Folkeparti... 7 V: Venstre... 8 Ø: Enhedslisten... 9 Å: Alternativet Andet parti Ved ikke Nogle er stærkt overbeviste tilhængere af deres parti, mens andre ikke er så overbeviste. Betragter du dig selv som stærkt overbevist tilhænger eller ikke stærkt overbevist? Stærkt overbevist... 1 Gå til spm. 27 Ikke stærkt overbevist... 2 Gå til spm. 27 Ved ikke... 8 Gå til spm

30 26. Er der alligevel et parti, som du synes, du står nærmere end andre partier? (Vis kort 3D) A: Socialdemokraterne... 1 B: Det Radikale Venstre... 2 C: Det Konservative Folkeparti... 3 F: Socialistisk Folkeparti... 4 I: Liberal Alliance... 5 K: Kristendemokraterne... 6 O: Dansk Folkeparti... 7 V: Venstre... 8 Ø: Enhedslisten... 9 Å: Alternativet Andet parti Nej, jeg står ikke noget parti nærmere end andre Ved ikke Er du, eller har du tidligere været medlem af et politisk parti? Ja, jeg er medlem... 1 Nej, men jeg har tidligere været medlem... 2 Nej, jeg har aldrig været medlem... 3 Ved ikke

31 28. Synes du, der er klasseforskelle i Danmark? Ja... 1 Nej... 2 Gå til spm. 30 Ved ikke... 8 Gå til spm Hvordan viser klasseforskellene sig efter din mening? 30. Mener du, at man kan se eller høre på et menneske i hvilket samfundslag, det hører hjemme? Ja... 1 Nej... 2 Gå til spm. 32 Ved ikke... 8 Gå til spm Hvordan mener du at kunne se eller høre det? Det er muligt at svare flere ting. (Vis kort 13) Tale... 1 Sprogbrug... 2 Påklædning... 3 Manerer... 4 Andet... 5 Ved ikke... 8 Hvis andet uddyb da gerne dit svar: 30

32 32. Føler du selv, at du hører hjemme i en bestemt samfundsklasse? Ja... 1 Nej... 2 Gå til spm. 37 Ved ikke... 8 Gå til spm Hvilken samfundsklasse er det? 34. Føler du, at de allerfleste som hører til i den samfundsklasse, du lige nævnte, er nogenlunde ens stillet i økonomisk henseende? Ja... 1 Nej... 2 Ved ikke Mener du, at den samfundsklasse du lige nævnte, har fællesinteresser, over for de øvrige klasser? Ja... 1 Nej... 2 Gå til spm. 37 Ved ikke... 8 Gå til spm Hvilke fællesinteresser? 37. Hvilken samfundsklasse ville du anbringe dine nærmeste venner i? 31

33 38. Føler du dig lige godt tilpas sammen med mennesker fra alle samfundslag? Ja... 1 Gå til spm. 41 Nej... 2 Ved ikke Hvem befinder du dig ikke godt sammen med? 40. Hvorfor befinder du dig ikke godt sammen med disse mennesker? 41. Kig på kort 1: Hvor enig eller uenig er du i almindelighed med folk fra arbejderklassen, når det handler om politiske spørgsmål? Helt enig... 1 Nærmest enig... 2 Hverken enig eller uenig... 3 Nærmest uenig... 4 Helt uenig... 5 Ved ikke

34 42. Kig på kort 1: Hvor enig eller uenig er du i almindelighed med folk fra middelklassen, når det handler om politiske spørgsmål? Helt enig... 1 Nærmest enig... 2 Hverken enig eller uenig... 3 Nærmest uenig... 4 Helt uenig... 5 Ved ikke Kig på kort 1: Hvor enig eller uenig er du i almindelighed med folk fra overklassen, når det handler om politiske spørgsmål? Helt enig... 1 Nærmest enig... 2 Hverken enig eller uenig... 3 Nærmest uenig... 4 Helt uenig... 5 Ved ikke

35 44. Nu kommer der nogle spørgsmål til de politiske partiers håndtering af forskellige politiske områder. (Vis kort 14) Hvilket parti er efter din mening bedst til at håndtere 44a) Flygtningepolitikken 44b) Skattepolitikken 44c) Danmarks økonomi 44d) Øget vækst i Danmark 44e) Bekæmpelsen af arbejdsløsheden 44f) Bekæmpelsen af terror 44g) Bekæmpelsen af kriminalitet A: Socialdemokraterne B: Det Radikale Ven stre C: Det Konservative Folkeparti F: Socialistisk Folkeparti I: Liberal Alliance K: Kristendemokraterne O: Dans k Folkeparti V: Venstre Ø: Enhedslisten Å: Alter- nati-- vet Partierne er lige gode/ dårlige til det Ved ikke 34

36 45. Nu vil jeg gerne spørge dig, hvilket parti, du mener, bedst repræsenterer bestemte grupper i samfundet. Hvilket parti repræsenterer bedst...? INT: Der må kun vælges ét parti (Vis kort 14) A: Socialdemokraterne B: Det Radikale Ven stre C: Det Konservative Folkeparti F: Socialistisk Folkeparti I: Liberal Alliance K: Kristendemokraterne O: Dans k Folkeparti V: Venstre Ø: Enhedslisten Å: Alter- nati-- vet Partierne er lige gode/ dårlige til det Ved ikke 45a) De ældre 45b) De laveste indkomstgrupper c) De velha-vende d) De unge e) Arbejderklassen f) Middelklassen g) Overklassen

37 46. Nu kommer en række politiske påstande, som du kan opfatte som en slags diskussion mellem to personer, A og B. Du skal svare, om du er mest enig med person A eller mest enig med person B. Selvom du ikke er helt enig med nogen af parterne, vil jeg alligevel bede dig svare, hvilken påstand, der kommer nærmest dit eget synspunkt. Først kommer et spørgsmål om samfundets sociale udgifter. A siger: Man er gået for langt med sociale reformer her i landet. Folk burde mere end nu klare sig uden sociale sikringer og bidrag fra samfundet. B siger: De sociale reformer, som er gennemført i vores land, bør opretholdes i mindst samme omfang som nu. Er du? (Vis kort 15) Mest enig med A... 1 Mest enig med B... 2 Ikke enig med nogen af parterne... 3 Ved ikke Nu kommer et spørgsmål om levestandard og indtægtsforhold. A siger: Forskellene i indtægter og levestandard er stadig for store i vores land. Derfor burde folk med mindre indtægter få en hurtigere forbedring af levestandarden end dem med højere indtægt. B siger: Indtægtsudjævningen er gået tilstrækkeligt langt. De indtægtsforskelle som endnu findes bør stort set bibeholdes. Er du? (Vis kort 15) Mest enig med A... 1 Mest enig med B... 2 Ikke enig med nogen af parterne... 3 Ved ikke

38 48. Det næste spørgsmål drejer sig om statens kontrol over erhvervslivet. A siger: Forretnings- og industrifolk bør i større grad have lov til at bestemme over deres egne forretninger. B siger: Staten bør kontrollere og samordne erhvervslivet. Den statslige kontrol bør i hvert fald ikke være mindre, end den er i dagens Danmark. Er du? (Vis kort 15) Mest enig med A... 1 Mest enig med B... 2 Ikke enig med nogen af parterne... 3 Ved ikke Det diskuteres også, om der bør indføres mere brugerbetaling i den offentlige sektor. A siger: Der bør i langt større grad end nu indføres brugerbetaling i den offentlige sektor. B siger: Bortset fra enkelte, ubetydelige områder bør der ikke indføres mere brugerbetaling. Er du (Vis kort 15) Mest enig med A... 1 Mest enig med B... 2 Ikke enig med nogen af parterne... 3 Ved ikke

39 50. Nu kommer der nogle spørgsmål om, hvordan udviklingen i Danmark har været de sidste 3 år. Jeg vil bede dig svare ved at benytte de svarmuligheder, der er vist på kortet her: (Vis kort 16) Meget bedre Noget bedre Ingen ændring Noget dårligere Meget dårligere 50a) Hvordan er din egen og din families økonomiske situation i dag sammenlignet med for 3 år siden? b) Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for 3 år siden? c) Hvordan synes du, erhvervslivets konkurrenceevne er i dag sammenlignet med for 3 år siden? Ved ikke 50d) Hvordan synes du, det står til med velfærden i Danmark i dag sammenlignet med for 3 år siden? e) Hvordan synes du, det går med integrationen af de etniske minoriteter i dag sammenlignet med for 3 år siden?

40 51. SPLIT med tre betingelser (tildeles randomiseret): 51.a Version 1: Arbejdsløsheden i Danmark er faldet med personer siden b Version 2: Arbejdsløsheden i Danmark er faldet med personer, siden Helle Thorning-Schmidts regering trådte til i c Version 3: Arbejdsløsheden i Danmark er faldet med personer, siden Lars Løkke Rasmussens regering gennemførte dagpengereformen i d Stilles til alle: 51.d Mener du, at faldet i arbejdsløsheden på personer er et stort eller et lille fald? Meget stort fald... 1 Stort fald... 2 Ret stort fald... 3 Hverken stort eller lille fald... 4 Ret lille fald... 5 Lille fald... 6 Meget lille fald... 7 Ved ikke... 8 SPLIT SLUTx 39

41 52. Nu kommer der nogle spørgsmål om, hvordan du tror, udviklingen i Danmark vil være de næste 3 år. Jeg vil bede dig svare ved at benytte de svarmuligheder, der er vist på kortet her: (Vis kort 16) Meget bedre Noget bedre Ingen ændring Noget dårligere Meget dårligere Ved ikke 52a) Hvordan tror du, din egen og din families økonomiske situation vil være om 3 år sammenlignet med i dag? b) Hvordan tror du, den økonomiske situation for Danmark vil være om 3 år sammenlignet med i dag? c) Hvordan tror du, erhvervslivets konkurrenceevne vil være om 3 år sammenlignet med i dag? d) Hvordan tror du, det står til med velfærden i Danmark om 3 år sammenlignet med i dag? e) Hvordan tror du, det står til med integrationen af de etniske minoriteter om 3 år sammenlignet med i dag?

42 53. I hvor høj grad mener du, at den tidligere socialdemokratisk-radikale regering har ansvaret for den økonomiske situation i Danmark? Brug venligst en skala fra 0-10, hvor 0 betyder Har slet ikke ansvar og 10 betyder Har i meget høj grad ansvar. (Vis Kort 17) Har slet ikke ansvar Har i meget høj grad ansvar Ved ikke Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? (Vis Kort 1) Helt enig Nærmest enig Hverken enig eller uenig Nærmest uenig Helt uenig 54a) Jeg synes, man skal være forsigtig, når man laver store ændringer i sit liv b) Jeg synes, man skal handle modigt for at opnå mest muligt i livet c) Jeg kan lide at udforske mærkelige egne og steder d) Jeg kan lide at gøre skræmmende ting e) Jeg kan lide nye og spændende erfaringer, selvom jeg bliver nødt til at bryde reglerne f) Jeg foretrækker venner, som er spændende og uforudsigelige g) Generelt, finder jeg det let at acceptere risici Ved ikke 41

43 SPLIT med halvt til hver/randomisering: Halvdelen skal have nedenstående spørgsmål 55 og den anden halvdel skal have spørgsmål Jeg vil nu spørge, om dit syn på det offentliges udgifter til forskellige formål. Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og for hver opgave bedes du angive om du mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til opgaven. Bruger det offentlige for mange penge, passende eller for få penge på (Vis kort 18) For mange penge Passende For få penge Ved ikke 55a) Forsvaret b) Sundhedsvæsenet c) Uddannelse d) Folkepension e) Miljøproblemer f) Kulturelle formål g) Børnehaver og vuggestuer h) Terrorbekæmpelse i) Arbejdsløshedsunderstøttelse j) Kontanthjælp til den enkelte k) Ulandsbistand l) Flygtninge og indvandrere m) Hjemmehjælp n) Motorveje og broer o) Politiet

44 56. Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad ville du da foretrække? A: Lavere skatter, eller B: Forbedring af den offentlige service. (Vis kort 19) Foretrækker A: Lavere skatter... 1 Foretrækker B: Forbedring af den offentlige service... 2 Ved ikke Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad ville du da foretrække? A: Sænkning af indkomstskatten, eller B: Sænkning af moms og afgifter. (Vis kort 20) Foretrækker A: Sænkning af indkomstskatten... 1 Foretrækker B: Sænkning af moms og afgifter... 2 Ved ikke Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad ville du da foretrække? A: Sænkning af topskatten, eller B: Sænkning af indkomstskatten for alle indkomster. (Vis kort 21) Foretrækker A: Sænkning af topskatten... 1 Foretrækker B: Sænkning af indkomstskatten for alle indkomster... 2 Ved ikke Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. Jeg vil gerne bede dig vælge det af svarene, der stemmer bedst overens med din egen overbevisning. Nu kommer det første synspunkt: (Vis kort 1) Int: læs udsagnene op ét af gangen, og afvent svar før du læser næste udsagn op. 43

45 44 Helt enig Nærmest enig Hverken enig eller uenig Nærmest uenig Helt uenig 59aa) Høje indtægter burde beskattes hårdere end tilfældet er i dag ab) I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til skattelettelser ac) I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til lønstigninger ad) I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til at øge de offentlige udgifter til velfærdsopgaver SPLIT m. halvt til hver/randomiseret: halvdelen til spm. 59ae og halvdelen til spm. 59af 59ae) Indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart Dem der besvarer 59ae skal gå til sp.59ag 59af) Indvandring udgør en alvorlig trussel mod den danske kultur ag) Den økonomiske vækst bør sikres gennem en udbygning af industrien, også selv om det kommer i strid med miljøinteresser ah) Indsatsen for at forbedre miljøet må ikke gå så vidt, at den skader erhvervslivets konkurrenceevne ai) Voldsforbrydelser bør straffes langt hårdere end, det er tilfældet i dag aj) Mange offentlige aktiviteter kunne udføres både bedre og billigere, hvis de blev overladt til private ak) Flygtninge og indvandrere bør have samme ret til social bistand som danskere, også selv om de ikke er danske statsborgere al) På længere sigt er der ikke råd til at opretholde velfærdsstaten, som vi kender den i dag am) Dansk økonomi er i dag grundlæggende sund og stærk an) I politik bør man stræbe efter at skaffe alle de samme økonomiske vilkår, uanset uddannelse og beskæftigelse ao) Du føler dig lige så meget som europæer, som du føler dig som dansker ap) Håndværkerfradraget bør genindføres Ved ikke

46 Helt enig Nærmest enig Hverken enig eller uenig Nærmest uenig Helt uenig 59aq) Der kan stadig spares masser af penge på at effektivisere den offentlige sektor, uden at det går ud over servicen til borgerne ar) Regeringen har gjort for lidt for at bekæmpe arbejdsløsheden as) Der er for mange, der får sociale ydelser, uden at de trænger til det at) Staten har for lidt kontrol med de private investeringer au) Det var en fejl at hæve efterlønsalderen av) Det var en fejl at sende danske soldater i kamp i Afghanistan ax)Danske soldater bør deltage i væbnede aktioner for at kæmpe for frihed og demokrati rundt om i verden ay) Det gør ingen større forskel, om det er det ene eller det andet parti, der vinder valget az) Økonomisk ulighed gavner samfundet aæ) Vi bør satse på et samfund med mere international orientering og med mindre vægt på grænser mellem landene og deres befolkninger aø) Startydelsen for flygtninge og indvandrere skal sættes ned til samme niveau som SU aå) Hvis der er for få jobs, burde arbejdsgiverne foretrække danskere frem for udlændinge ba) For at skabe dynamik og fremgang i samfundet må man acceptere en vis grad af ulighed bb) I dag er det nødvendigt at åbne grænserne for import af kvalificeret arbejdskraft bc) Den økonomisk fordel ved at være i arbejde skal være større bd) Som led i kampen mod terror bør Politiets Efterretningstjeneste have langt flere muligheder for at indsamle oplysninger om os alle sammen Ved ikke 45

47 60a. Hvordan bør størrelse på den offentlige sektor udvikle sig over de næste 3 år? Bør den offentlige sektor over de næste 3 år blive mindre, blive større eller forblive som den er? (Kig på kort 22) Den offentlige sektor skal blive mindre... 1 Den offentlige sektor skal blive større... 2 Gå til spm. 60c Den offentlige sektor skal forblive som nu... 3 Gå til spm. 61 Ved ikke... 8 Gå til spm b. Hvor meget skal den offentlige sektor gøres mindre over de næste 3 år målt i procentpoint af den nuværende størrelse? (Kig på kort 23) - 2 % eller mindre... 1 Gå til spm. 61-1,8 %... 2 Gå til spm. 61-1,6 %... 3 Gå til spm. 61-1,4 %... 4 Gå til spm. 61-1,2 %... 5 Gå til spm. 61-1,0 %... 6 Gå til spm. 61-0,8 %... 7 Gå til spm. 61-0,6 %... 8 Gå til spm. 61-0,4 %... 9 Gå til spm. 61-0, Gå til spm. 61 Ved ikke Gå til spm

48 60c. Hvor meget skal den offentlige sektor udvikle sig større over de næste 3 år målt i procentpoint af den nuværende størrelse? (Kig på kort 24) + 0,2 % ,4 % ,6 % ,8 % ,0 % ,2 % ,4 % ,6 % ,8 % ,0 % eller mere Ved ikke

49 61. Jeg har nu nogle spørgsmål om politik og politikerne som helhed: Her er der et kort med fem svarmuligheder. Jeg læser nu nogle udsagn op, og for hvert udsagn vil jeg bede dig om at svare ud fra skalaen på kortet. (Vis kort 1) Helt enig Nærmest enig Hverken enig eller uenig Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke 61a) Politikerne tager gennemgående for lidt hensyn til, hvad vælgerne mener b) Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske ledere træffer de rigtige beslutninger for landet c) Når politikerne diskuterer den økonomiske politik, forstår jeg kun en brøkdel af, hvad de snakker om d) Undertiden er politik så indviklet, at folk som jeg ikke rigtig kan forstå, hvad der foregår e) Gennemgående synes jeg egentlig ikke, det er så svært at tage stilling til politiske spørgsmål f) De fleste politikere er mere optaget af at blive genvalgt end af at gennemføre deres politik g) Politikerne er for ødsle med skatteborgernes penge Hvor stor tillid har du til danske politikere i almindelighed? Har du meget stor tillid, ret stor tillid, ret lille tillid, eller meget lille tillid? Meget stor tillid... 1 Ret stor tillid... 2 Ret lille tillid... 3 Meget lille tillid... 4 Ved ikke

50 63. Hvordan er din generelle holdning til EU meget positiv, overvejende positiv, overvejende negativ, eller meget negativ? (Vis kort 25) Meget positiv... 1 Overvejende positiv... 2 Neutral/hverken positiv eller negativ... 3 Overvejende negativ... 4 Meget negativ... 5 Ved ikke Vælgerne skal senest i begyndelsen af 2016 til folkeafstemning om det danske retsforbehold over for EU. Hvad ville du stemme, hvis afstemningen var i morgen? Ville stemme ja for en ny ordning... 1 Ville stemme nej og beholde retsforbeholdet i sin nuværende form... Ved ikke Det diskuteres ofte, om den såkaldte globalisering overvejende vil få positiv betydning for Danmark fremover, eller om den overvejende vil få negativ betydning. På en skala fra 1 til 5, hvor 1 betyder meget positiv, og 5 betyder meget negativ, hvilken betydning mener du så, globaliseringen vil få? (Vis kort 25) 2 Meget positiv... 1 Overvejende positiv... 2 Neutral/hverken positiv eller negativ... 3 Overvejende negativ... 4 Meget negativ... 5 Ved ikke

51 66. Når alt tages i betragtning, hvor tilfreds er du så med dit liv som helhed for tiden? Giv din vurdering på en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder særdeles utilfreds, og 10 betyder særdeles tilfreds (Vis kort 26) Særdeles utilfreds Særdeles tilfreds Ved ikke 67. Synes du, at man kan stole på de fleste mennesker, eller synes du, at man ikke kan være forsigtig nok i omgangen med andre mennesker? Stole på de fleste... 1 Kan ikke være forsigtig nok... 2 Ved ikke Hvis du skulle vælge, hvilket andet land i verden mener du bør være forbillede for Danmark? Du må kun vælge ét land, og det må ikke være Danmark Skriv landet her: SPLIT med halvt til hver/randomisering: halvdelen skal have spørgsmål 55 og den anden halvdel skal have nedenstående spørgsmål Jeg vil nu læse en række problemer op for dig, og jeg vil gerne høre, hvem du mener, er bedst til at løse dem; En socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? Int: Læs udsagnene op enkeltvis, og afvent svar, før du går videre til næste udsagn. (Vis kort 27) En socialdemokratisk ledet regering En borgerlig regering Ingen forskel Ved ikke 69a) Hvilken regering er bedst til at løse landets økonomiske problemer i almindelighed? Er det en socialdemokratisk ledet regering eller en borgerlig regering? 69b) Hvilken regering er bedst til at bekæmpe arbejdsløsheden? Er det en socialdemokratisk ledet regering eller en borgerlig regering? 69c) Hvilken regering er bedst til at varetage Danmarks interesser i EU? Er det en socialdemokratisk ledet regering eller en borgerlig regering?

52 En socialdemokratisk ledet regering En borgerlig regering Ingen forskel Ved ikke 69d) Hvilken regering er bedst til at sikre miljøet? Er det en socialdemokratisk ledet regering eller en borgerlig regering? 69e) Hvilken regering er bedst til at sikre lov og orden? Er det en socialdemokratisk ledet regering eller en borgerlig regering? 69f) Hvilken regering er bedst til at sikre den rette balance mellem skattetryk og social tryghed? Er det en socialdemokratisk ledet regering eller en borgerlig regering? 69g) Hvilken regering er bedst til at sikre en fornuftig flygtninge-og indvandrerpolitik? Er det en socialdemokratisk ledet regering eller en borgerlig regering? 69h) Hvilken regering er bedst til at sikre Danmark et moderne erhvervsliv, så Danmark bliver ved med at være et af de rigeste lande i verden? Er det en socialdemokratisk ledet regering eller en borgerlig regering? 69i) Hvilken regering er bedst til at sikre tilfredsstillende forhold for de ældre? Er det en socialdemokratisk ledet regering eller en borgerlig regering? 69j) Hvilken regering er bedst til at sikre et velfungerende sundhedsvæsen? Er det en socialdemokratisk ledet regering eller en borgerlig regering? 69k) Hvilken regering er bedst til at sikre en god undervisning i folkeskolen? Er det en socialdemokratisk ledet regering eller en borgerlig regering? 69l) Hvilken regering er bedst til at skabe ligevægt på statsbudgettet? Er det en socialdemokratisk ledet regering eller en borgerlig regering? 69m) Hvilken regering er bedst til at holde skatterne i ro? Er det en socialdemokratisk ledet regering eller en borgerlig regering? 69n) Hvilken regering er bedst til at formidle et bredt samarbejde hen over midten? Er det en socialdemokratisk ledet regering eller en borgerlig regering? 69o) Hvilken regering, tror du, ville give dig selv flest penge til rådighed?

53 70. I politik taler man ofte om venstre og højre. Hvor vil du placere dig selv på denne skala? Og hvor vil du placere de enkelte partier? (Vis kort 28) Int: Læs partierne op ét for ét 0. Venstre 10. Højre Ved ikke Vil ikke svare 70a) Dig selv b) A: Socialdemokraterne c) B: Det Radikale Venstre d) C: Det Konservative Folkeparti e) F: Socialistisk Folkeparti f) I: Liberal Alliance g) O: Dansk Folkeparti h) V: Venstre 70i) Ø: Enhedslisten 70j) Å: Alternativet

54 71. Partierne er blandt andet uenige om, hvor mange flygtninge vi kan tage imod. Nogle mener, vi tager imod alt for mange. Andre siger, vi sagtens kan tage imod flere flygtninge. Her er en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at vi skal tage imod langt færre flygtninge end nu, 2 står for lidt færre flygtninge, 3 står for det samme antal som nu, 4 står for lidt flere flygtninge, og 5 står for, at vi skal tage imod mange flere flygtninge, end vi gør nu. Hvor omtrent vil du placere? (Vis kort 29) Int: læs partinavnene op ét for ét. Langt færre flygtninge Lidt færre flygtninge Det samme antal som nu Lidt flere flygtninge Mange flere flygtninge Ved ikke 71a) A: Socialdemokraterne b) B: Det Radikale Venstre c) C: Det Konservative Folkeparti d) F: Socialistisk Folkeparti e) I: Liberal Alliance f) O: Dansk Folkeparti g) V: Venstre h) Ø: Enhedslisten i) Å: Alternativet j) Hvor vil du placere dig selv?

55 72. Partierne er også uenige om, hvor stor den offentlige sektor bør være. Nogle partier siger, at vi skal skære ned på de offentlige indtægter og udgifter, andre siger, at vi må regne med stigende offentlige udgifter og indtægter i fremtiden. Her er igen en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at der skal skæres stærkt ned på de offentlige indtægter og udgifter, 2 står for, at der skal skæres lidt ned, 3 står for, at de offentlige indtægter og udgifter er passende, som de er nu, 4 står for, at de må stige lidt, og 5 står for, at de må sættes kraftigt i vejret. Hvor omtrent vil du placere...? (Vis kort 30) Int: Læs partinavnene op ét for ét Skære stærkt ned Skære lidt ned Er passende De må stige lidt De må sættes kraftigt i vejret Ved ikke 72a) A: Socialdemokraterne b) B: Det Radikale Venstre c) C: Det Konservative Folkeparti d) F: Socialistisk Folkeparti e) I: Liberal Alliance f) O: Dansk Folkeparti g) V: Venstre h) Ø: Enhedslisten i) Å: Alternativet j) Hvor vil du placere dig selv?

56 73. Man taler undertiden om en grøn dimension, hvor nogle partier markerer sig ved at lægge overordentlig stor vægt på miljøhensyn, mens andre siger, at miljøhensynene efterhånden er ved at tage overhånd. På en skala fra 1-5 står 1 for den mindst grønne politik, mens 5 står for den mest grønne. Hvor omtrent vil du placere...? (Vis kort 31) Int: Læs partinavnene op ét for ét. 1. Den mindst grønne politik Den mest grønne politik Ved ikke 73a) A: Socialdemokraterne b) B: Det Radikale Venstre c) C: Det Konservative Folkeparti d) F: Socialistisk Folkeparti e) I: Liberal Alliance f) O: Dansk Folkeparti g) V: Venstre h) Ø: Enhedslisten i) Å: Alternativet j) Hvor vil du placere dig selv?

57 74. Nogle partier går ind for at opretholde lov og orden med strengere straffe. Andre partier taler i stedet om at forebygge kriminaliteten og om at behandle forbrydere humant. På denne skala står 1 for dem, der går mest ind for strengere straffe, og 5 står for dem, der går mest ind for forebyggelse og human behandling af forbrydere. Hvor omtrent vil du placere...? (Vis kort 32) Int: Læs partinavnene op ét for ét. 1.Går mest ind for strengere straffe Går mest ind for forebyggelse og human behandling Ved ikke 74a) A: Socialdemokraterne b) B: Det Radikale Venstre c) C: Det Konservative Folkeparti d) F: Socialistisk Folkeparti e) I: Liberal Alliance f) O: Dansk Folkeparti g) V: Venstre h) Ø: Enhedslisten i) Å: Alternativet j) Hvor vil du placere dig selv?

58 75. Nogle partier går ind for en udstrakt grad af lighed, mens andre mener, at ulighed er nødvendigt for at skabe dynamik i samfundet. På denne skala står 1 for dem, der går mest ind for udstrakt lighed, og 5 står for dem, der går mest ind for, at ulighed er nødvendigt for at skabe dynamik. Hvor omtrent vil du placere...? (Vis kort 33) 1.Høj grad af lighed Ulighed nødvendigt Ved ikke 75a) A: Socialdemokraterne b) B: Det Radikale Venstre c) C: Det Konservative Folkeparti d) F: Socialistisk Folkeparti e) I: Liberal Alliance f) O: Dansk Folkeparti g) V: Venstre h) Ø: Enhedslisten i)Å: Alternativet j)Hvor vil du placere dig selv?

59 76. Hvilket parti, stemte din far typisk på, da du var i årsalderen? (Vis kort 34) De partier, som ikke har noget liste-bogstav foran partinavnet, er dem, man ikke har kunnet stemme på ved det seneste juni-valg. A: Socialdemokraterne... 1 B: Det Radikale Venstre... 2 C: Det Konservative Folkeparti... 3 F: Socialistisk Folkeparti... 4 I: Liberal Alliance... 5 K: Kristendemokraterne... 6 O: Dansk Folkeparti... 7 V: Venstre... 8 Ø: Enhedslisten... 9 Retsforbundet Centrumdemokraterne (CD) Fremskridtspartiet Ny Alliance Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) Venstresocialisterne (VS) Fælles Kurs Andre venstreorienterede partier Andre højreorienterede partier Min far havde ikke stemmeret Min far stemte ikke Ved ikke

60 77. Hvilket parti, stemte din mor typisk på, da du har i årsalderen? (Vis kort 34) De partier, som ikke har noget liste-bogstav foran partinavnet, er dem, man ikke har kunnet stemme på ved det seneste juni-valg. A: Socialdemokraterne... 1 B: Det Radikale Venstre... 2 C: Det Konservative Folkeparti... 3 F: Socialistisk Folkeparti... 4 I: Liberal Alliance... 5 K: Kristendemokraterne... 6 O: Dansk Folkeparti... 7 V: Venstre... 8 Ø: Enhedslisten... 9 Retsforbundet Centrumdemokraterne (CD) Fremskridtspartiet Ny Alliance Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) Venstresocialisterne (VS) Fælles Kurs Andre venstreorienterede partier Andre højreorienterede partier Min mor havde ikke stemmeret Min mor stemte ikke Ved ikke

61 Nu kommer nogle spørgsmål om politik generelt. Der kan være mange komplicerede spørgsmål i politik. Husk derfor at det altid er muligt at svare ved ikke. 78. Hvilke partier indgik i regeringen frem til valget 2015? (Vis kort 35) A: Socialdemokraterne... 1 B: Det Radikale Venstre... 2 C: Det Konservative Folkeparti... 3 F: Socialistisk Folkeparti... 4 I: Liberal Alliance... 5 O: Dansk Folkeparti... 6 V: Venstre... 7 Ø: Enhedslisten... 8 Å: Alternativet... 9 Ved ikke Hvor mange medlemmer er der i Folketinget, hvis vi ser bort fra de fire fra Grønland og Færøerne? Notér: 80. Hvordan har Bruttonationalproduktet (BNP), dvs. landets samlede produktion, udviklet sig i perioden fra 2011 til 2014? (Vis kort 36) Et fald på ca. 4%... 1 Et fald på ca. 2%... 2 Ingen ændring... 3 En stigning på ca. 2%... 4 En stigning på ca. 4%... 5 Ved ikke

62 81. Hvilket parti kommer Trine Bramsen fra? (Vis kort 37) A: Socialdemokraterne... 1 B: Det Radikale Venstre... 2 C: Det Konservative Folkeparti... 3 F: Socialistisk Folkeparti... 4 I: Liberal Alliance... 5 K: Kristendemokraterne... 6 O: Dansk Folkeparti... 7 V: Venstre... 8 Ø: Enhedslisten... 9 Å: Alternativet Ved ikke Hvilket parti kommer Karsten Lauritzen fra? (Vis kort 37) A: Socialdemokraterne... 1 B: Det Radikale Venstre... 2 C: Det Konservative Folkeparti... 3 F: Socialistisk Folkeparti... 4 I: Liberal Alliance... 5 K: Kristendemokraterne... 6 O: Dansk Folkeparti... 7 V: Venstre... 8 Ø: Enhedslisten... 9 Å: Alternativet Ved ikke

63 83. Hvor stor en andel af den danske befolkning, tror du, er muslimer. Angiv i procent. (Vis kort 38) 1 % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % eller mere Ved ikke

64 84. Nu kommer to spørgsmål om noget helt andet. (Vis Kort 39) Først to påstande, som du kan opfatte som en slags diskussion mellem to personer, A og B. Du skal svare, om du er mest enig med person A eller mest enig med person B. Selvom du ikke er helt enig med nogen af parterne, vil jeg alligevel bede dig svare, hvilken påstand, der kommer nærmest dit eget synspunkt. A siger: Jeg rører aldrig ved toiletbrættet med nogen dele af min krop på et offentligt toilet B siger: Jeg synes ikke, at det er ulækkert at sætte mig på toiletbrættet på et offentligt toilet Mest enig med A Hverken enig med A eller B Mest enig med B Ved ikke I hvilken grad gælder følgende udsagn for dig? Når jeg har ledt efter en romantisk partner, så har jeg oftest været interesseret i en kortvarig affære. (Kig på kort 40) Passer rigtig dårligt Passer hverken godt eller dårligt Passer rigtig godt Ved ikke

65 86. Nu kommer der nogle spørgsmål om dig selv. Hvad er din årsindkomst, brutto dvs. før skat? (Vis kort 41) Under kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. og derover Ved ikke

66 87. Hvad er din husstands samlede årsindkomst, brutto dvs. før skat? (Vis kort 42) Under kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. og derover Ved ikke Hvilken type bolig bor du i? Lejet bolig... 1 Gå til spm 90 Andelsbolig... 2 Gå til spm 90 Ejerbolig: Hus/rækkehus/villa/gård... 3 Ejerbolig: Ejerlejlighed... 4 Ved ikke... 8 Gå til spm 90 65

67 89. Cirka hvor meget friværdi er der i boligen? Under 0 dvs. teknisk insolvent... 1 Mellem 0 og kr... 2 Mellem og kr Mellem og kr Mellem 1 og 2 millioner kr Mellem 2 og 5 millioner kr Mere end 5 millioner kr Ved ikke Ejer du, eller et andet medlem af husstanden noget af det, jeg nu læser op? Sæt kun ét kryds i hver linje Ja Nej Ved ikke 90a) Ejer du eller andre i hustanden et hus eller en lejlighed? b) Ejer du eller andre i husstanden et sommerhus? c) Ejer du eller andre i husstanden en virksomhed, et stykke jord eller et landbrug? d) Ejer du eller andre i husstanden en udlejningsejendom(me)? e) Ejer du eller andre i husstanden værdipapirer? f) Har du eller andre i husstanden en opsparing

68 Hvis JA i spørgsmål 90b: 91. Cirka hvor meget friværdi er der i sommerhuset? Under 0 dvs. teknisk insolvent... 1 Mellem 0 og kr... 2 Mellem og kr Mellem og kr Mellem 1 og 2 millioner kr Mellem 2 og 5 millioner kr Mere end 5 millioner kr Ved ikke... 8 Hvis JA i spørgsmål 90e: 92. Er der tale om værdipapirer for mere end kr ud over evt. pensionsopsparing? Ja... 1 Nej... 2 Ved ikke... 8 Hvis JA i spørgsmål 90f: 93. Er der tale om en opsparing for mere end kr ? Ja... 1 Nej... 2 Ved ikke

69 94. Er det i løbet af det sidste år hændt, at din husstand havde svært ved at betale de løbende udgifter til mad, husleje, transport mv.? (Vis kort 43) Ja, ofte... 1 Ja, nogle gange... 2 Ja, men kun sjældent... 3 Nej, aldrig... 4 Ved ikke Hvor tryg eller utryg vil du overordnet set betragte den nuværende økonomiske situation i din husstand? (Vis Kort 44) Meget tryg... 1 Tryg... 2 Hverken tryg eller utryg Utryg... 4 Meget utryg Ved ikke Hvis du pludselig fik en uventet udgift på kr., som skal betales inden for 14 dage, hvor vanskelig ville din situation så være? (Vis kort 45) Slet ikke vanskelig jeg har allerede pengene... 1 Kun lidt vanskelig jeg kan let skaffe et sådant beløb... 2 Noget vanskelig men jeg kan formentlig skaffe et sådant beløb... 3 Meget vanskelig jeg kan nok ikke skaffe et sådant beløb... 4 Ved ikke

70 97. CAPI: Jeg nævner nu en række problemer. Kig på Kort 46, og fortæl mig hvor utryg, du for tiden i forhold til disse problemer WEB: Nedenfor er anført en række problemer. Angiv hvor utryg du for tiden er i forhold til disse problemer For tiden slet ikke utryg For tiden kun lidt utryg For tiden noget utryg For tiden meget utryg For tiden ikke relevant for mig Ved ikke 97a) For at miste dit arbejde b) For at du bliver overfaldet eller slået c) For at mangle penge, hvis der kommer en uventet udgift d) For ikke at have helbred til at kunne klare at arbejde e) For at miste penge på din bolig f) For ikke at få den tilstrækkelige behandling, hvis du bliver syg g) For ikke at få tilstrækkelig pleje, når du bliver gammel h) For at familiens unge ikke kan finde arbejde eller praktikplads Har du selv eller nogen i din nærmeste familie været berørt af arbejdsløshed inden for det seneste år?. (Vis kort 47) NB: Giv gerne flere svar Har selv været berørt af arbejdsløshed... 1 Ægtefælle/samlever har været berørt af arbejdsløshed... 2 Forældre har været berørt af arbejdsløshed Børn har været berørt af arbejdsløshed... 4 Nære venner har været berørt af arbejdsløshed Nej, ingen af disse... 6 Ved ikke 8 69

71 99. Hvordan synes, du dit helbred er alt i alt? Er det fremragende, vældig godt, godt, mindre godt eller dårligt? Fremragende... 1 Vældig godt... 2 Godt Mindre godt... 4 Dårligt... 5 Ved ikke Der tales meget om forskellige samfundsklasser. De fleste mennesker vil sige, at de hører til en af to klasser, enten arbejderklassen eller middelklassen. Hvad med dig?, Føler du selv, at du tilhører en bestemt samfundsklasse? Ja... 1 Nej... 2 Gå til spm. 103 Ved ikke... 8 Gå til spm Hvilken klasse er det? Arbejderklassen... 1 Middelklassen... 2 Ved ikke... 8 Gå til spm Vil du sige, at du føler dig meget stærkt, stærkt eller mindre stærkt knyttet til (klasse nævnt på spm. 101)? Meget stærkt knyttet... 1 Stærkt knyttet... 2 Mindre stærkt knyttet... 3 Ved ikke

72 103. Hvis du skulle vælge, ville du da sige, at du nærmest hører hjemme i arbejderklassen eller i middelklassen? (Arbejderklassen, Middelklassen, Ingen af delene, Ved ikke) Arbejderklassen... 1 Middelklassen... 2 Ingen af delene... 3 Ved ikke Nu kommer der nogle spørgsmål om din uddannelse og erhverv. Hvilken skoleuddannelse har du gennemført? (Kun ét svar) Int: Skoleuddannelse omfatter kun folkeskolen og de gymnasiale uddannelser som f.eks. almindeligt gymnasium, HF, HTX og HHX. Hvis IP har gennemført flere skoleuddannelser tæller den højeste. 7. klasse eller kortere klasse klasse... 3 Realeksamen... 4 Studentereksamen (alment gymnasium, STX)... 5 HF... 6 HTX... 7 HHX... 8 Er i gang med en skoleuddannelse... 9 Andet (inkl. udenlandsk skoleuddannelse) Ved ikke

73 105. Har du efter skoleuddannelsen påbegyndt eller fuldført en erhvervs- eller videregående uddannelse? (Kun ét svar) Ja, har fuldført en erhvervs eller videregående uddannelse... Ja, er påbegyndt en erhvervs- eller videregående uddannelse, men har afbrudt uddannelsen... Ja, er i gang med en erhvervs eller videregående uddannelse... Nej, har ikke påbegyndt en erhvervs eller videregående uddannelse Gå til spm Gå til spm Gå til spm. 107 Ved ikke... 8 Gå til spm Hvilken erhvervs- eller videregående uddannelse har du gennemført? (Kun ét svar) Specialarbejderuddannelse mv. (under 1 år)... 1 Handelsskolernes grunduddannelse (HG eller basisår i efg-uddannelsen)... Fuldført lærlinge eller elevuddannelse som håndværker... Fuldført lærlinge eller elevuddannelse i butik... 4 Fuldført lærlinge- eller elevuddannelse i bank eller på kontor (inkl. fx kommunal administration eller forsikringsbranchen)... Anden faglig uddannelse, mindst ét år (f.eks. SOSU- uddannelserne)... Kort videregående uddannelse, under 3 år (f.eks. installatør, politibetjent, laborant)... Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år, f.eks. folkeskolelærer, sygeplejerske, pædagog)... Bachelor (f.eks. 1. del af en lang videregående uddannelse)... Lang videregående uddannelse (f.eks. gymnasielærer, læge, økonom, jurist)... Anden uddannelse, f.eks. udenlandsk uddannelse Ved ikke

74 107. Er du medlem af en fagforening? Ja... 1 Nej... 2 Gå til spm. 109 Ved ikke Hvilken fagforening er det? Int: Hvis andet, så skriv fagforeningens navn helt ud, uden forkortelser 3F, Faglig Fælles Forbund (inkl. TIB, Forbundet, Træindustri Byg)... 1 Dansk Metal... 2 Fødevareforbundet, NNF... 3 Dansk El-Forbund... 4 FOA, Fag og arbejde... 5 HK... 6 TL, Teknisk Landsforbund... 7 SL, Socialpædagogisk Landsforbund... 8 BUPL, Børne-og Ungdomspædagogernes Landsforbund... 9 DLF, Danmarks Lærerforening DSR, Dansk Sygeplejeråd Finansforbundet Lederne IDA, Ingeniørforeningen i Danmark DJØF, Danmarks Jurist- og Økonomforbund KRIFA, Kristelig Fagforening Det Faglige Hus Andet NOTER: (Skriv forkortelser og navn helt ud) Husker ikke navn

75 109. Er du for tiden erhvervsmæssigt beskæftiget? Note 1: Studerende/skoleelev/under uddannelse: Kategorien omfatter uddannelsessøgende uden løn i studietiden (modsat lærlinge i praktik). Fuldtidsstuderende med lønnede bijobs registreres med hovedbeskæftigelse: studerende. Der er også nogle uddannelsessøgende, der modtager revalideringsydelse eller anden overførselsindkomst, disse registreres også som uddannelsessøgende. Note 2: Husmoder: Kategorien omfatter kun personer uden anden indkomst. Nogle førtidspensionister, folkepensionister, arbejdsløse m.v. kalder sig undertiden husmødre. Men det er de IKKE, hvis de modtager en form for overførselsindkomst i form af dagpenge, pension o.l.. Ja, lønmodtager (herunder lærling ), fuld tid... 1 Ja, lønmodtager (herunder lærling), deltid:... 2 antal timer ugen NOTER: Ja, selvstændig... 3 Ja, medhjælpende ægtefælle... 4 Gå til spm 114 Nej, studerende/skoleelev/under uddannelse (Note1)... 5 Gå til spm 114 Nej, husmoder uden anden indkomst (Note 2)... 6 Gå til spm 114 Nej, førtidspensionist... 7 Gå til spm 112 Nej, på efterløn... 8 Gå til spm 112 Nej, pensionist i øvrigt (folkepension, tjenestemandspension m.v.)... 9 Gå til spm 112 Nej, arbejdsløs på dagpenge (inkl. aktiverede)... Nej, arbejdsløs på kontanthjælp og lign. (inkl. aktiverede)... Nej, arbejdsløs uden offentlig forsørgelse... Nej, langtidssygemeldt... Nej, på barsels- eller forældreorlov (ikke arbejdsløs)... Nej, aftjener værnepligt... Nej, ude af erhverv i øvrigt (Int: Denne bør kun forekomme meget sjældent)... Ved ikke.... Ønsker ikke at svare... Filter 1: kode 1,2,3 gå til sp Gå til spm Gå til spm Gå til spm Gå til spm Gå til spm Gå til spm Gå til spm Gå til spm Gå til spm

76 Kode 7,8,9,10,11,12,13,14,15,16, gå til sp. 112 Kode 4,5,6, 88 gå til sp Hvad er din stilling helt nøjagtigt? Int: Spørg ind og skriv f.eks. murerarbejdsmand eller murersvend og IKKE blot murer. Det er vigtigt at være meget omhyggelig her. Notér stilling: Ved ikke... 8 Vil ikke svare Er du privat ansat, offentlig ansat eller selvstændig? Int: Koncessionerede virksomheder (eneretsbevilling) eller halvoffentlige virksomheder, som fx Bane Danmark, Danmarks Radio, DSB, regnes til den offentlige sektor. Selskaber som TeleDanmark, der er fuldt eller overvejende privat, regnes til den private sektor. Privat ansat i industri eller bygge og anlæg... 1 Privat ansat i øvrigt... 2 Offentlig ansat... 3 Selvstændig erhvervsdrivende... 4 Ikke ansat/ude af erhverv... 5 GÅ TIL SPØRGSMÅL

77 112. Har du tidligere været i beskæftigelse? Ja... 1 Nej, aldrig... 2 Gå til spm 114 Ved ikke... 8 Gå til spm Hvad var din stilling helt nøjagtigt? Int: Spørg ind og skriv f.eks. murerarbejdsmand eller murersvend og IKKE blot murer. Det er vigtigt at være meget omhyggelig her. Notér stilling: Ved ikke... 8 Vil ikke svare b. Var du privat ansat, offentlig ansat eller selvstændig? Int: Koncessionerede virksomheder (eneretsbevilling) eller halvoffentlige virksomheder, som fx Bane Danmark, Danmarks Radio, DSB, regnes til den offentlige sektor. Selskaber som TeleDanmark, der er fuldt eller overvejende privat, regnes til den private sektor. Privat ansat i industri eller bygge og anlæg... 1 Privat ansat i øvrigt... 2 Offentlig ansat... 3 Selvstændig erhvervsdrivende... 4 Ikke ansat/ude af erhverv

78 114. Hvem ville du stemme på, hvis der var folketingsvalg i morgen? (Vis kort 48) A: Socialdemokraterne... 1 B: Det Radikale Venstre... 2 C: Det Konservative Folkeparti... 3 F: Socialistisk Folkeparti... 4 I: Liberal Alliance... 5 K: Kristendemokraterne... 6 O: Dansk Folkeparti... 7 V: Venstre... 8 Ø:Enhedslisten... 9 Å: Alternativet En kandidat uden for partierne Et andet parti. 12 Ville stemme blankt Ville ikke stemme Ved ikke Det var det sidste spørgsmål. Mange tak for hjælpen. Det vil være en stor hjælp for os, hvis vi må kontakte dig via , så vi kan sende dig undersøgelsens hovedresultater og evt. nogle spørgsmål. Du har naturligvis lov til at sige nej tak til spørgsmålene til den tid. Må vi få din adresse? (ikke med i offentlig datafil) Ja, mailadressen er: 1 Nej... 2 Har ikke en Ønsker ikke at svare... 9 Int: Lad IP selv udfylde adressen! 77

79 Informationsvariable 1. Civiltilstand (fra DST) Enke/enkemand... 1 Fraskilt... 2 Gift... 3 Ophørt registreret partnerskab... 4 Registreret partnerskab... 5 Ugift Postnummer (bopæl fra CPR - ikke med i offentlig datafil) 3. DST sample strata (fra DST til sampling) 4. Kommune (bopæl fra CPR) 5. Dato for første åbning af skema (oplysninger fra systemet) 6. Tidspunkt for første åbning af web-interview (oplysninger fra systemet) 7. Dato for start af seneste session (oplysninger fra systemet) 8. Dato for slut af seneste session (oplysninger fra systemet) 78

80 9. Tidspunkt for start af seneste session (oplysninger fra systemet) 10. Tidspunkt for slut af seneste session (oplysninger fra systemet) 11. Sessionsnummer, seneste session (oplysninger fra systemet) 12. Varighed i sekunder før session (oplysninger fra systemet) 13. Varighed i sekunder af seneste session (oplysninger fra systemet) 79

81 Interviewerkarakteristika 14. Interviewer USER-ID Indlægges automatisk 15. Interviewer ID 16. Resultat Omhandlende hvorvidt undersøgelsen er blevet besvaret og grunden til hvis ikke. Noteret resultat: 17. Interviewer stilling 18. Interviewer alder 19. Interviewer køn 20. Interviewer anciennitet 21. Sidste besvarede item, kun ved delvis besvarelser (oplysninger fra systemet) 22. Procent færdigjorte (oplysninger fra systemet) Desuden indeholder datafilen rekodninger af dagsordensspørgsmålene (q6-q9), som følger tidligere opgørelser (Stubaget et al. 2015) og analyse af 2015 valget (Hansen & Stubager 2016). Derudover inkluderer datafilen rekodninger (DST s fagklassifikation og de officielle DISCO-koderne) af stilling (q110 og q113). 80

82 Bilag 2: Første kontaktbrev til respondenterne (under 30 år) «navn» «Postadresse» «POSTNR» «POSTNAVN» 23. junii 2015 Danmarks Statistik har brug for f dit svarr Adgangskode: Kære «Navn» «kode» Efter hvert valg spørger valgforskernee vælgerne om deress oplevelsee af folketingsvalget. Interviewet foregår over internettet eller ved et besøg af en interviewer hjemme hos dig. Valgundersøgelsen er gennemført efter hvert valg siden Undersøgelsen er den helt centralee kilde til viden om samfundsudvikling i Danmark. Resultaterne indgår i i denn offentligedebat, og i undervisningen lige fra folkeskolen til universitetet. Du vil fx blive spurgt om: Hvad mener du om partilederne? Synes du håndværkerfradraget skal genindføres? Synes du der skal bruges fleree eller færree penge på sundhedsvæ æsenet? Er udgifterne til børnehaver og vuggestuer passende? Alle svar er lige vigtige uanset hvor meget folketingsvalget. du interesserer dig for politik eller om du stemte ved Hvis du har mulighed for det vil vi bede digg besvare spørgeskemaet over internettet. SÅDAN GØR DU: Gå ind på internetadressen www. w.dst.dk/ditsvar Indtast adgangskodenn «kode» Vi vil gerne bede om dit svar på internettet senest torsdag d. 2. juli For dig der svarer inden 14 dage, trækkerr vi lod om lod om 10 præmier p á 4000 kr. Hvis du ikke har mulighed for at svare over internettet, vil vi kontakte dig på dinn bopæl og aftale et interviewtidspunkt, der passer dig. Der trækkes også lod blandtt alle deltagere om 50 præmier á kr Hvis du svarer hurtigt er du medd i begge lodtrækninger. Vi siger på forhånd mange tak for f din medvirken! Med venlig hilsen Peter Linde Kontorchef Danmarks Statistik Fortrolighed Danmarks Statistik står inde for, at dine svar er fortrolige. Resultaterne bruges på en måde,, hvor ingen kann se, hvad den enkelte e har svaret. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte os påå fil@dst.dk (oplys ipnr «kode») eller ringe til os på telefon mellem kl på hverdagee 81 Danmarkss Statistik Sejrøgadee København Ø

83 Bilag 3: Første kontaktbrev til respondenterne (kvinder over 30 år) «navn» «Postadresse» «POSTNR» «POSTNAVN» 23. junii 2015 Danmarks Statistik har brug for f dit svarr Adgangskode: Kære «Navn» «kode» Efter hvert valg spørger valgforskernee vælgerne om deress oplevelsee af folketingsvalget. Interviewet foregår over internettet eller ved et besøg af en interviewer hjemme hos dig. Valgundersøgelsen er gennemført efter hvert valg siden Undersøgelsen er den helt centralee kilde til viden om samfundsudvikling i Danmark. Resultaterne indgår i i denn offentligedebat, og i undervisningen lige fra folkeskolen til universitetet. Du vil fx blive spurgt om spørgsmål som: Hvad du mener om partilederne? Mener du, der skal bruges flere penge påå sygehuse? Er du bange for at blive overfaldet eller slået fx når du færdes inattelivet?? Alle svar er lige vigtige uanset hvor megett du interesserer dig for politik eller om du stemte ved folketingsvalget. Hvis du har mulighed for det vil vi bede digg besvare spørgeskemaet over internettet. SÅDAN GØR DU: Gå ind på internetadressen www. w.dst.dk/ditsvar Indtast adgangskodenn «kode» Vi vil gerne bede om dit svar på internettet senest torsdag d. 2. juli For dig der svarer inden 14 dage, trækkerr vi lod om lod om 10 præmier p á 4000 kr. Hvis du ikke har mulighed for at svare over internettet, vil vi kontakte dig på dinn bopæl og aftale et interviewtidspunkt, der passer dig. Der trækkes også lod blandtt alle deltagere om 50 præmier á kr Hvis du svarer hurtigt er du medd i begge lodtrækninger. Vi siger på forhånd mange tak for f din medvirken! Med venlig hilsen Peter Linde Kontorchef Danmarks Statistik Fortrolighed Danmarks Statistik står inde for, at dine svar er fortrolige. Resultaterne bruges på en måde,, hvor ingen kann se, hvad den enkelte e har svaret. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte os påå fil@dst.dk (oplys ipnr «kode») eller ringe til os på telefon mellem kl på hverdagee 82 Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø

84 Bilag 4: Første kontaktbrev til respondenterne (mænd over 30 år) «navn» «Postadresse» «POSTNR» «POSTNAVN» 23. junii 2015 Danmarks Statistik har brug for f dit svarr Adgangskode: Kære «Navn» «kode» Efter hvert valg spørger valgforskernee vælgerne om deress oplevelsee af folketingsvalget. Interviewet foregår over internettet eller ved et besøg af en interviewer hjemme hos dig. Valgundersøgelsen er gennemført efter hvert valg siden Undersøgelsen er den helt centralee kilde til viden om samfundsudvikling i Danmark. Resultaterne indgår i i denn offentligedebat, og i undervisningen lige fra folkeskolen til universitetet. Du vil fx blive spurgt om spørgsmål som: Hvad mener du om partilederne? Mener du man skal bygge flere motorveje eller satse på kollektiv trafik? Skal forbrydelser straffes hårdere end dee bliver i dag? Alle svar er lige vigtige uanset hvor meget folketingsvalget. du interesserer dig for politik eller om du stemte ved Hvis du har mulighed for det vil vi bede digg besvare spørgeskemaet over internettet. SÅDAN GØR DU: Gå ind på internetadressen www. w.dst.dk/ditsvar Indtast adgangskodenn «kode» Vi vil gerne bede om dit svar på internettet senest torsdag d. 2. juli For dig der svarer inden 14 dage, trækkerr vi lod om lod om 10 præmier p á 4000 kr. Hvis du ikke har mulighed for at svare over internettet, vil vi kontakte dig på dinn bopæl og aftale et interviewtidspunkt, der passer dig. Der trækkes også lod blandtt alle deltagere om 50 præmier á kr Hvis du svarer hurtigt er du medd i begge lodtrækninger. Vi siger på forhånd mange tak for f din medvirken! Med venlig hilsen Peter Linde Kontorchef Danmarks Statistik Fortrolighed Danmarks Statistik står inde for, at dine svar er fortrolige. Resultaterne bruges på en måde,, hvor ingen kann se, hvad den enkelte e har svaret. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte os påå fil@dst.dk (oplys ipnr «kode») eller ringe til os på telefon mellem kl på hverdagee 83 Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø

85 Bilag 5: Andet kontaktbrev til respondent terne (lovede at svare) «navn» «Postadresse» «POSTNR» «POSTNAVN» 26. august 2015 Danmarks Statistik har stadigt brug for r dit svar Adgangskode: Kære «Navn» «kode» Vi har tidligere sendt dig et brev, og siden da har du været i kontakt med enn af vores intervieweree vedrørende den store Valgundersøgelse Vores interviewer har givet besked, om at du foretrækker at gennemføre interviewet på internettet, i stedet for at blive interviewet af vores interviewe på din bopæl. Da vi ikke har modtagett din besvarelse endnu, sender vi her linket og din adgangskodee hvis du skulle have forlagt den. Valgundersøgelsen er gennemført efter hvert valg siden Undersøgelsen er den helt centrale kilde til viden om samfundsudvikling i Danmark. Resultaterne indgår i den offentligee debat, og i undervisningen lige fra folkeskolen til universitetet. Alle svar er lige vigtige uanset hvor meget du interesserer dig for f politik eller om du stemte ved folketingsvalget. SÅDAN GØR DU: Gå ind på internetadressen www. w.dst.dk/ditsvar Indtast adgangskodenn «kode» Vi vil gerne bede om dit svar på internettet søndag d. 13. september Der trækkes også lod blandt alle deltagere om 50 præmier á kr Vi siger på forhånd mange tak for f din medvirken! Med venlig hilsen Peter Linde Kontorchef Danmarks Statistik Fortrolighed Danmarks Statistik står inde for, at dine svar er fortrolige. Resultaterne bruges på en måde,, hvor ingen kann se, hvad den enkelte e har svaret. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte os påå fil@dst.dk (oplys ipnr «kode») eller ringe til os på telefon mellem kl på hverdagee 84 Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø

86 Bilag 6: Pjece send ved første kontakt 85

87 86