Beskæftigelsesplan

Transkript

1 Beskæftigelsesplan

2 Indhold 1. Forord Om beskæftigelsesplan Mål for beskæftigelsesindsatsen i Udviklingen i ledigheden Ramme for beskæftigelsesindsatsen i Strategi for indsatsen for unge, der ikke har en uddannelse Strategi for indsatsen for ledige over 30 år og sygemeldte Tværfaglig, rehabiliterende indsats til borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet Strategi for den virksomhedsrettede indsats Bilag 1: Anbefalinger til tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet Bilag 2: Oversigt over mål for beskæftigelsesindsatsen i

3 1. Forord Beskæftigelsesområdet gennemgår store forandringer i disse år. Gennemgribende reformer har ændret på mål og tilgang på området. Heldigvis trækker alle reformer i samme retning - ledige skal hurtigt i arbejde via tæt samarbejde med virksomhederne. Vi er godt i gang i Herlev, og reformerne understøtter de tiltag, vi allerede har sat i gang. Vi har fortsat stærkt fokus på, at unge skal i uddannelse, at ledige og sygemeldte borgere hurtigst muligt skal tilbage i job, og at virksomhederne oplever god service, når de søger arbejdskraft eller ønsker hjælp til at fastholde ansatte i beskæftigelse. I Herlev har vi en vision: Sammen skaber vi et stærkere Herlev. Visionen handler om, at Herlev skal forblive en attraktiv by at bo og drive virksomhed i. En rummelig by med plads til alle og et stærkt fællesskab, hvor de, der har brug for en støttende hånd, får det. Denne vision sætter naturligvis også retning for arbejdet på beskæftigelsesområdet. Flere unge skal i uddannelse. Vi skal sikre, at grundskolens afgangselever kan gennemføre en ungdomsuddannelse og leve op til de nye optagelseskrav på erhvervsuddannelserne. Borgere skal - uanset baggrund og ressourcer have mulighed for at tage ansvar for eget liv og egne beslutninger. For alle rummer ressourcer, der kan bruges til at komme i gang med uddannelse eller job. Virksomheder skal fortsat opleve en hurtig, smidig sagsbehandling og god service i jobcentret. Nye virksomheder skal have gode vilkår for at starte op i Herlev - fra de første grundsten er lagt, til når virksomheden har brug for at udvide. Jeg ser frem til de kommende års udvikling på beskæftigelsesområdet - til gavn for borgere og virksomheder. Reformerne har lagt de væsentligste trædesten ud, vores nye vision sætter den overordnede retning og vejen til målet skal borgere, virksomheder og vi som kommune gå sammen. Thomas Gyldal Petersen Borgmester Herlev Kommune, december

4 2. Om beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplanen er Herlev Kommunes plan for, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Som følge af Beskæftigelsesreformen skal kommunerne ikke længere udarbejde beskæftigelsesplanen efter en bestemt proces og skabelon. Samtidig er der åbnet mulighed for, at beskæftigelsesplanen kan have et flerårigt sigte. Da beskæftigelsesindsatsen har et længerevarende sigte, og der de næste år vil blive arbejdet med at indarbejde og konsolidere de seneste års reformer, er Beskæftigelsesplan en toårig strategi, der skal sætte mål og retning for beskæftigelsesindsatsen i Herlev de kommende to år. Beskæftigelsesplan vil dog blive revideret og fremlagt til fornyet godkendelse i efteråret 2016, med afsæt i ændrede rammer og mål for indsatsen. Beskæftigelsesplanen skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Beskæftigelsesplan er derfor udarbejdet med afsæt Herlev Kommunes nye vision Sammen skaber vi et stærkere Herlev, som blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i efteråret Visionen skal være et pejlemærke i Herlev Kommune og et aktivt styringsredskab, der sætter retning for indsatsen. Visionen beskriver blandt andet rammerne for hvordan Herlev skal forblive en virksom og rummelig by. Her spiller beskæftigelsesindsatsen en vigtig rolle i forhold til både virksomhedssamarbejdet og uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen for unge, der ikke har en uddannelse, ledige over 30 år og sygemeldte borgere. Beskæftigelsesplan tager desuden afsæt i de beskæftigelsespolitiske mål for 2016, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren. Ministermål for indsatsen i 2016 er: 1. Flere unge skal have en uddannelse. 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes. 4. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes. For at styrke den lokale indsats har Arbejdsmarkedsudvalget i Herlev Kommune opstillet fire lokale mål for beskæftigelsesindsatsen i 2016, der skal understøtte ministermålene og fokusere indsatsen mod konkrete udfordringer i Herlev. Se de beskæftigelsespolitiske mål for indsatsen i 2016 på næste side. 4

5 3. Mål for beskæftigelsesindsatsen i 2016 Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire mål for beskæftigelsesindsatsen i De fire mål bygger videre på målene for 2015, da disse har sat fokus på områder, hvor der også i de kommende år er et særligt behov for en styrket indsats. Målene understøtter samtidig implementeringen af de seneste års store reformer på beskæftigelsesområdet, som definerer hovedsporene for jobcentrets indsatser. 3.1 Ministermål 2016: 1. Flere unge skal have en uddannelse Uddannelse er en afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet både nu og i fremtiden. Derfor skal der fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Nytilkomne unge indvandrere og flygtninge under 30 år uden uddannelse skal fremover fra starten af integrationsprogrammet have en indsats med uddannelsesfokus. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med funktionsnedsættelser, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. Beskæftigelsesgraden er betydeligt lavere blandt nogle grupper end andre. Det er eksempelvis personer med funktionsnedsættelser, herunder psykiske lidelser, samt gruppen af indvandrere og flygtninge. Årsagen kan blandt andet være, at nogle borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har sammensatte problemer, der kræver en tværfaglig indsats. Det er således afgørende for implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen, reformen af sygedagpenge og en styrket integrationsindsats for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, at kommunerne prioriterer en forebyggende, helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Det skal blandt andet understøtte, at flere kan deltage i forløb på virksomheder og dermed styrke chancen for på sigt at få et ordinært job. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Langtidsledigheden er fortsat en stor udfordring, idet borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed, har sværere end andre ved at genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt seniorer, der har en større risiko for at ende i langtidsledighed end andre ledige. Udfordringen med langtidsledighed skal også ses i lyset af den toårige dagpengeperiode, der stiller yderligere krav om en tidlig og forebyggende indsats. Beskæftigelsesreformen har som et væsentligt formål at forebygge og nedbringe langtidsledigheden gennem en tidlig individuel indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse. Det forudsætter blandt andet en styrket indsats for målrettet at opkvalificere og uddanne de ledige, der har mindst uddannelse, så de får de nødvendige kompetencer og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. 4. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes Der er behov for at styrke jobcentrenes samarbejde med virksomhederne for herigennem at kunne levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering. Der er også et stærkt behov for at arbejde målrettet med at undgå fremtidige flaskehalse på arbejdsmarkedet. Et godt samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne er desuden afgørende for at kunne tilbyde flere udsatte borgere en virksomhedsrettet indsats samt at fastholde personer med nedsat arbejdsevne eller sygdom på deres arbejdsplads. 5

6 3.2 Lokale mål 2016: Ministermål 1. Flere skal have en uddannelse 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes. 4. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes. Lokalt mål, der skal understøtte og fokusere indsatsen 1.a. Antallet af åbenlyst uddannelsesparate unge, der modtager uddannelseshjælp, skal højest udgøre 15* fuldtidspersoner i 2016, svarende til et fald på 15 fuldtidspersoner siden b. Antallet af uddannelsesparate unge, der modtager uddannelseshjælp, skal højest udgøre 35* fuldtidspersoner i 2016, svarende til et fald på 26 fuldtidspersoner siden *Antallet af uddannelsesparate unge korrigeres for antallet af unge, der er sygemeldt eller på barsel. 2a. Mindst 17 af de 50 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der vurderes at være tættest på arbejdsmarkedet, skal være startet i job ved udgangen af 2016, svarende til 35 procent. 3a. Antallet af forsikrede ledige skal nedbringes til højest 410 fuldtidspersoner i 2016, svarende til et fald på 62 fuldtidspersoner siden b. Antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere skal nedbringes til højest 85 fuldtidspersoner i 2016, svarende til et fald på 71 fuldtidspersoner siden a. Mindst 50 procent af rekrutteringsordrerne fra virksomheder skal matches så der etableres et ordinært job eller et opkvalificerende praktikeller løntilskudsforløb, med henblik på ansættelse i job. Måltal Højest 15 fuldtidspersoner Højest 35 fuldtidspersoner Mindst 17 af de 50 personer Højest 410 fuldtidspersoner Højest 85 fuldtidspersoner Mindst 50 procent 6

7 2009M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M07 4. Udviklingen i ledigheden Jobcenter Herlevs resultater på beskæftigelsesområdet er i høj grad afhængige af konjunkturerne på arbejdsmarkedet. Det er derfor relevant at se på den aktuelle udvikling i ledigheden i Herlev samt forventningerne til udviklingen i ledigheden. Herunder ses udviklingen i den sæsonkorrigerede ledighed i Herlev fra 2009 til Desuden præsenteres en fremskrivning i udviklingen i ledigheden i Hovedstaden frem til og med udgangen af Ledigheden siden midten af 2008 Som det fremgår af grafen nedenfor, skete der en markant stigning i antallet af fuldtidsledige i Herlev Kommune fra midten af 2009 og frem til udgangen 2013, hvor kurven endelig knækkede. Siden begyndelsen af 2014 er antallet af fuldtidsledige i Herlev faldet jævnt, og lå i sommeren 2015 på niveau med antallet af fuldtidsledige i sommeren 2009 (ca. 600 personer). Udvikling i fuldtidsledige sæsonkorrigerede i Herlev, april juli Herlev 4.2. Forventninger til udviklingen i ledigheden I Økonomi- og Indenrigsministeriet seneste prognose for udviklingen i ledigheden, forventes et fald i det samlede antal bruttoledige i Hovedstaden på 8,2 procent fra 4. kvartal 2014 til 4. kvartal Prognosen indeholder ikke tal på kommuneniveau. Udviklingen i bruttoledigheden i Hovedstaden efter ydelsestype K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 2016K2 2016K4 Forsikrede ledige Kontanthjælpsmodtagere (jobklare) Bruttoledige i alt heraf aktiverede

8 5. Ramme for beskæftigelsesindsatsen i Visionen Sammen skaber vi et stærkere Herlev : Borgeren skal være Kaptajn i eget liv Et centralt element i Herlev Kommunes nye vision er, at borgeren er kaptajn i eget liv. Når man er kaptajn i eget liv, tager man ansvar for sit liv og sine beslutninger. I Herlev er det derfor vigtigt, at alle - uanset baggrund og ressourcer - er i stand til at udnytte de muligheder, de har for at være kaptajn i eget liv. Mennesker fødes og vokser op med forskellige forudsætninger og muligheder. Derfor vil nogle - enten vedvarende eller for en periode - have brug for støtte til at klare hverdagens udfordringer. Når en herlevborger har brug for hjælp og støtte, vil løsningen på udfordringerne blive fundet i et samarbejde mellem fagperson og borger og evt. dennes netværk. Borgeren skal naturligvis selv deltage med de ressourcer, han eller hun har eller kan udvikle. Beskæftigelsesindsatsen for den enkelte ledige i Herlev tager derfor afsæt i de ressourcer borgeren har, og tilrettelægges så den understøtter borgeren i at tage ansvar og leve et aktivt liv. Vores fokus er derfor på at hjælpe borgerne til at klare sig selv ved at skabe rammer for, at borgerne selv kan aktivere disse ressourcer Beskæftigelsesreformen: Ledige skal hurtigst muligt i job Med beskæftigelsesreformen, som endeligt bliver indfaset med det nye refusionssystem den 1. januar 2016, er det overordnede mål for indsatsen for ledige, at så mange ledige som muligt, kommer hurtigst muligt i job. Den indsatsrettede del af beskæftigelsesreformen fra 2015 medførte derfor, at kontaktforløbet for forsikrede ledige blev fælles mellem jobcenteret og a-kassen og samtalekadencen markant intensiveret. Samtalerne er dermed nu den primære indsats, der skal bidrage til borgerens progression mod arbejdsmarkedet. Jobcenteret skal derfor både afholde flere og bedre samtaler med borgerne for at lykkes med resultaterne. Det stiller både nye og øgede krav til samtalens indhold og kvalitet og samarbejdet med a-kasserne. Det nye refusionssystem, som træder i kraft den 1. januar 2016 betyder, at refusionen fremtidigt gøres uafhængig af indsatser og i stedet afhænger af, hvor lang tid borgeren har modtaget offentlig forsørgelse. Fremover vil refusionssatsen derfor være ens på tværs af ydelser og falde over tid. Det betyder, at der vil være 80 procent refusion på kommunens udgifter til forsørgelse de første fire uger, 40 procent fra uge 5-26, 30 procent fra uge og 20 procent fra efter uge 52. Desuden vil perioder på forskellige typer af ydelser blive sammenlagt ved beregning af refusionen. Ændringen af refusionssystemet betyder, at den statslige refusion ikke længere afhænger af hvilken indsats kommunen iværksætter eller hvilken ydelse den ledige modtager. Det gælder særligt for gruppen af forsikrede ledige og gruppen af jobparate kontanthjælpsmodtagere, hvor varigheden af de enkelte forløb vil få stor betydning for Herlev Kommunes udgifter til offentlig forsørgelse i de kommende år Kontanthjælps- og erhvervsskolereformen: Unge skal hurtigst muligt i uddannelse eller opkvalificeres dertil Med kontanthjælpsreformen som trådte i kraft 1. januar 2014, blev uddannelse hovedsporet i indsatsen for alle ledige under 30 år, der ikke har en uddannelse. Reformen medførte, at der blev indført uddannelseshjælp på niveau med SU i stedet for kontanthjælp, og at alle unge får et uddannelsespålæg, der sætter ramme om samarbejdet med den unge, indtil kompetencegivende uddannelse kan påbegyndes. Med reformen af erhvervsuddannelserne er kravene til optagelse samt det faglige niveau på erhvervsuddannelserne steget. Med de nye rammer skal unge, der forlader 8

9 grundskolen, mindst have karateren 02 i matematik og dansk, for at kunne søge ind på en erhvervsuddannelse. Desuden er reglerne ændret, så det ikke længere er muligt at forlænge grundforløbet, hvis det er blevet vurderet, at en elev ikke kan bestå grundforløbet. Fra august 2015 skal disse elever starte forfra på grundforløbet. De nye krav betyder, at en stor gruppe af de ledige unge ikke kan efterleve optagelseskravene, men vil have behov for faglig opkvalificering for at kunne blive optaget på en erhvervsuddannelse. Det stiller nye krav til både mål og tilbud i indsatsen. Med de skærpede optagelseskrav til erhvervsuddannelserne vil fokus i indsatsen for unge, der ikke er i gang med uddannelse, derfor blive målrettet opkvalificering til de adgangsgivende karakterer/niveau. 5.4 Førtidspensions- og fleksjobreformen: Rehabiliterende indsats til borgere med andre problemer end ledighed Den grundlæggende reform af førtidspensions- og fleksjob trådte i kraft den 1. januar Med reformen blev der etableret rehabiliteringsteams i kommunerne og ressourceforløb, som omdrejningspunkt for indsatsen for de mest udsatte borgere. Reformen af fleksjob og førtidspension betød også, at fleksjobordningen blev omlagt og målrettet, så fleksjob nu bevilliges for en femårig periode. Desuden blev tilskuddet ændret så det nu reguleres med lønnen, så de største tilskud er målrettet personer med de laveste lønninger og den mindste arbejdsevne. Derudover blev der indført ledighedsydelse til personer, der er tilkendt fleksjob, i de perioder, de ikke er i job. 5.5 Sygedagpengereformen: Hurtig tilbagevenden til job Reformen af sygedagpengemodellen, der gradvist trådte i kraft fra 1. juli 2014, har dels sikret sygemeldte et forsørgelsesgrundlag under deres sygdomsforløb, men også sikret sygemeldte en tidligere indsats, målrettet hurtigst mulig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Med reformen fulgte derfor nye krav til både indsats og opfølgning tidligere i sygdomsforløbet. Med de nye regler overgår sygemeldte, der efter fem måneder ikke kan få forlænget sygedagpengene efter forlængelsesmulighederne, til et jobafklaringsforløb. Jobafklaringsforløbet tager udgangspunkt i det ressourceforløb, der er etableret som følge af reformen af førtidspension- og fleksjob, med møder i rehabiliteringsteamet, samme samtalekadence og ydelse. Jobafklaringsforløb kan dog kun vare i op til 2 år Beskæftigelsesreformen: Krav om styrket tværkommunalt samarbejde Udover at styrke indsatsen for ledige og omlægge refusionssystemet, var et væsentligt mål med beskæftigelsesreformen at styrke det tværkommunale samarbejde. KKR fik derfor i 2015 en særlig rolle som fælleskommunalt forum, hvor kommunerne kan drøfte samarbejde og konkrete tværkommunale indsatser i forhold til fx virksomhedskontakt. KKR udarbejdede i 2015 en række anbefalinger til styrkelse af det tværkommunale samarbejde, som kommunerne har tiltrådt at arbejde med de næste år. Anbefalingerne vedrører blandt andet, at alle kommuner skal være en del af et formaliseret virksomhedsberedskab og et formaliseret samarbejde vedrørende jobrotation. Anbefalingerne er delt op mellem skal og kan anbefalinger forstået på den måde, at nogle anbefalinger er forpligtende at følge for kommunerne, mens andre anbefalinger er frivillige at følge. Anbefalingerne vil blive videreført i 2016 og 2017, med årlige afrapportering til KKR, der vil følge udviklingen. Se anbefalingerne til tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet på s

10 6. Strategi for indsatsen for unge, der ikke har en uddannelse I Herlev Kommune er ungeindsatsen højt prioriteret og det er et overordnet mål, at alle unge skal være i gang med uddannelse eller job, eller deltage i en aktivitet, der kan bringe den unge derhen. I er målet for indsatsen for unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, derfor, at den unge hurtigst muligt kommer i gang med uddannelse eller en aktivitet, der kan gøre dem klar til uddannelse. Indsatsen for unge under 30 år, der ikke har en uddannelse, varetages af Center for Unge - Job & Uddannelse, der er et tværfagligt center, som også varetager indsatsen for unge mellem 15 og 18 år og SSP-samarbejdet med skole og politi. Desuden er to UU-vejledere fysisk placeret i ungecenteret og indgår i det tværfaglige fælleskab. Center for unge job og uddannelse har et tæt samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner på området, og deltager i Uddannelsesforum Hovedstaden & Bornholm, der består af repræsentanter fra jobcentre og uddannelsesinstitutioner. I vil centret have fokus på mulighederne for at indgå i andre tværkommunale samarbejder omkring indsatsen for unge med andre kommuner og aktører på området. 6.1 Unge skal hurtigst muligt i gang med uddannelse For at sikre, at unge, der ikke har en uddannelse, kommer hurtigst muligt i gang med uddannelse eller en aktivitet, der kan gøre dem klar til uddannelse, skal alle nyledige unge i fortsat deltage i et visitations- og uddannelsesværksted. Værkstedet ledes af rådgivere, virksomhedskonsulenter og UU-vejledere med det formål, at afklare den unges uddannelsesparathed og evt. behov for kompetenceløft. Som del af værkstedet afklares den unges uddannelsesparathed, hvorefter: Unge, der vurderes åbenlyst uddannelsesparate, bliver henvist/vejledt til job og straks henvist til nytteindsats. Unge, der vurderes uddannelsesparate, tilbydes vejledning og får Uddannelsespålæg og evt. et kompetenceløft målrettet uddannelsesmålet. Unge, der vurderes aktivitetsparate, tilbydes en individuel, tværfaglig indsats med sigte på, at den unge kommer i uddannelse eller job. Som del af værkstedet tilbydes unge, der kun har afsluttet grundskolen, en skrive-, regne- og læsetest og evt. undervisning. De unge, der ikke har de nødvendige adgangsgivende karakterer, tilbydes et kompetenceløft i dansk og matematik eller en virksomhedsrettet indsats, indtil uddannelse kan påbegyndes. 6.2 Uddannelsespålæg og vejledning I vil alle nyledige unge i Herlev, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, modtage et uddannelsespålæg samt et særligt tilbud med uddannelsesvejledning. Med afsæt i uddannelsespålægget udarbejdes der en uddannelsesplan sammen med den unge. UU-vejledningen er en central samarbejdspartner i dette arbejde og indgår derfor i udarbejdelsen af uddannelsesplaner, og den daglige sparring vedrørende uddannelse i centeret. For gruppen af uddannelsesparate unge er målet også, at de hurtigst muligt skal i gang med uddannelse. Da denne gruppe unge dog ikke vurderes selv at kunne komme i gang med eller fastholde uddannelse, har Center for Unge Job & Uddannelse et tæt samarbejde med flere uddannelsesinstitutioner om denne målgruppe. Herunder et uddannelsestilbud på Produktionsskolen til de årige, der ikke har en uddannelse og kan have behov et kompetenceløft i fx dansk og matematik. Derudover kan der iværksættes en virksomhedsrettet indsats og anvendes sanktionering, hvis ikke de unge møder op til de ugentlige job- og uddannelsesværksteder, som de er forpligtet til. 10

11 6.3 Fokus på at fastholde unge i uddannelse I Herlev starter langt de fleste unge på en ungdomsuddannelse, men en del falder fra igen. Frafaldet er især højt på erhvervsuddannelserne. I vil Center for Unge Job & Uddannelse derfor fortsætte det tætte samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner om indslusning og fastholdelse af unge i uddannelse. Centret igangsatte i 2015 tre projekter for unge i Herlev, der ikke er kommet i gang med uddannelse, eller har mange afbrudte forløb bag sig med det fælles formål, at motivere og aktivere de unge, samt understøtte relationer der kunne fastholde de unge i uddannelse eller job. I vil centret videreføre og udvikle på de bedste metoder og erfaringer fra projekterne. Nogle unge afbryder uddannelsen fordi de ikke kan få en praktikplads. Center for Unge Job & Uddannelse vil derfor fortsat følge den lokale praktikpladssituation nøje i , og yde en særlig indsats for at skaffe og øge antallet af pladser. Herlev Kommune har et partnerskab med Dansk Byggeri og Dansk Metal om lokale praktikpladser, og har i efteråret 2015 indledt dialog med en erhvervsskole om partnerskab indenfor de grønne uddannelser. Centret har gode erfaringer med partnerskaber og ønsker i at indgå partnerskab på det merkantile område. 6.4 Tværfaglig indsats for unge med andre problemer end ledighed Nogle unge kan have behov for ekstra hjælp til at komme i gang med uddannelse eller job. Det gælder særligt for gruppen af aktivitetsparate unge, men også for nogle uddannelsesparate unge. Da mange af de unge ledige er udfordret af psykisk sårbarhed og sociale problemer, er der stort fokus på parallelindsatser, der kan understøtte den unge i at komme i uddannelse eller job, i indsatsen for denne målgruppe. Det kan f.eks. være en parallelindsats med mentor, understøttende samtaler med fokus på den unges trivsel, eller en form for misbrugsbehandling. I vil unge med behov for en understøttende indsats modtage et særligt tilrettelagt udviklingsforløb. Indsatsen vil f.eks. kunne bestå af: Brobygning og virksomhedspraktik Undervisning i elementære læse-, skrive- og regnefærdigheder Opfølgningssamtaler med rådgiver Understøttende samtaler i Center for Unge Job & Uddannelse Mentor/støtte-kontaktperson I forhold til unge med stof- eller alkoholmisbrug arbejder centret på et tæt samarbejde med Kagshuset, Herlev Kommunes misbrugstilbud. Målet er, at der i løbet af kan iværksættes en tidlig, koordineret indsats allerede fra det 16. år. For gruppen af unge med parallelforløb i psykiatrien, og andre unge med komplekse problemer, vil øget brug af ressourceforløb kunne fastholde progression og understøtte vejen til uddannelse. I forhold til de unge, der kan have behov for et fleksjob eller ressourceforløb, tilstræbes det, at der iværksættes en hurtig indsats. I 2016 er de lokale mål, der skal understøtte at flere unge kommer i uddannelse at: Antallet af åbenlyst uddannelsesparate unge, der modtager uddannelseshjælp, skal højst udgøre 15* fuldtidspersoner i Antallet af uddannelsesparate unge, der modtager uddannelseshjælp, skal højst udgøre 35* fuldtidspersoner i *Antallet korrigeres for antallet af unge, der er sygemeldt eller på barsel. 11

12 7. Strategi for indsatsen for ledige over 30 år og sygemeldte Målet med indsatsen for ledige over 30 år og sygemeldte, der er tæt på arbejdsmarkedet, er at fastholde den ledige eller sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet og undgå langtidsledighed. Indsatsen for forsikrede ledige, jobparate kontanthjælpsmodtagere, ledige på arbejdsmarkedsydelse og sygemeldte, der har modtaget sygedagpenge i mindre end 22 uger, vil derfor have højeste prioritet i , og være centreret omkring arbejdsfastholdelse og hurtig tilbagevenden til job. I vil ledige, der er tæt på arbejdsmarkedet, modtage en tidlig, jobrettet indsats, der er målrettet hurtigst mulig tilbagevenden til job, eller et virksomhedsrettet forløb, målrettet at den ledige kommer i job. Jobcentrets virksomhedsteam har derfor som kerneopgave, at samarbejde med virksomheder omkring match mellem konkrete jobåbninger og lediges kompetencer. Som led i den tidlige, jobrettede indsats vil alle forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere i fortsat deltage i et jobværksted efter 1. samtale. I jobværkstedet er der fokus på rekruttering til aktuelle job, CV-vejledning, jobsøgningsstrategier, og opkvalificeringsmuligheder til brancher med aktuelle jobåbninger. Desuden er der fokus på at afdække skjulte barrierer for arbejdsmarkedstilknytning hos de ledige. Det kan være læse- og stavevanskeligheder, psykisk sårbarhed, funktionsnedsættelser eller andre faktorer, der er kendt for at medvirke til langtidsledighed. Borgere, som vurderes at have risiko for langtidsledighed, vil blive tilbudt målrettet virksomhedsplacering tilpasset den enkeltes behov. I mødet med ikke-vestlige borgere, indvandrere og efterkommere, der kan have sproglige eller kulturelle barrierer for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, vil jobrådgiverne have særligt fokus på evt. behov danskundervisning eller opkvalificerende forløb, der kan hjælpe til at bringe den ledige i job. 7.1 Intensiveret kontaktforløb for forsikrede ledige fælles med a-kassen For gruppen af forsikrede ledige vil indsatsen i være centreret omkring det fælles intensivererede kontaktforløb, hvor det primært er samtalerne, der skal bidrage til de lediges progression mod arbejdsmarkedet. Det intensiverede kontaktforløbet vil tage udgangspunkt i en realistisk jobplan med fokus på aktuelle jobmuligheder også udenfor den lediges egen branche. Som følge af beskæftigelsesreformen skal jobcentret afholde seks samtaler med alle forsikrede ledige indenfor de første seks måneders ledighed, hvoraf 6. samtale (og fra 1. juli 2016 også 1. samtale), skal afholdes fælles med den lediges a-kasse. Desuden skal der afholdes en fælles samtale med a-kassen, hvis den ledige nærmer sig 16 måneders ledighed. Jobcentret igangsatte i 2015 et intensivt arbejde med at etablere samarbejde med de a-kasser, der repræsenterer gruppen af ledige i Herlev, og at udvikle samtalernes indhold og kvalitet, så de bedst understøtter, at den ledige kommer hurtigst muligt i job. Arbejdet med at udviklingen af det fælles, intensiverede kontaktforløb vil fortsætte i i takt med at der opbygges erfaring og metoder omkring samtalerne. I 2015 blev der, som følge af Beskæftigelsesreformen, etableret to puljer målrettet uddannelse og faglig opkvalificering af forsikrede ledige. Hertil kommer muligheden for 6-ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige, som fra 1. januar 2015 erstattede den tidligere mulighed for 6 ugers selvvalgt uddannelse. Med disse nye redskaber er det i høj grad blevet muligt at imødekomme de behov for opkvalificering, der tidligere har været i indsatsen for forsikrede ledige. 12

13 I vil puljemidlerne blive anvendt som en integreret del af den særlige indsats for at opkvalificere ledige til ordinært arbejde eller brancheskift. For at understøtte, at opkvalificeringen fører til ordinær beskæftigelse vil det blive tilstræbt, at den lediges opkvalificeringsforløb bliver koblet til en virksomhedsrettet indsats. Øvrige redskaber i indsatsen for forsikrede ledige er opkvalificerende forløb i form af løntilskud og virksomhedspraktik, jobrotation og forløb som voksenlærling. 7.2 Tidlig, jobrettet indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere Jobparate kontanthjælpsmodtagere vil i fortsat modtage en tidlig og jobrettet indsats fokuseret mod at bringe den ledige tilbage i job. Indsatsen vil tage afsæt i aktuelle jobmuligheder, samt muligheder for opkvalificering og uddannelse. Udover opkvalificerende forløb, i form af løntilskud og virksomhedspraktik, vil indsatsen kunne bestå af jobrotation, voksenlærlingeordninger og kortere kurser og uddannelse. Derudover vil nytteindsats, som blev indført som del af kontanthjælpsreformen i 2014, fortsat blive anvendt som redskab i indsatsen for jobparate kontanthjælpsmodtagere. 7.3 Sygemeldte borgere Målet med indsatsen for sygemeldte borgere, der har modtaget sygedagpenge i mindre end 22 uger er, at den sygemeldte borger kommer hurtigst muligt tilbage i job eller at den sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet bibeholdes. Det betyder, at indsatsen er målrettet fastholdelse af sygemeldte borgere, der stadig er i et ansættelsesforhold, og en målrettet indsats for at sygemeldte, der ikke længere er i et ansættelsesforhold, hurtigst muligt kommer tilbage på arbejdsmarkedet. I vil sygemeldte borgere derfor modtage en tidlig virksomhedsrettet indsats indenfor de første 22 uger. Indsatsen vil tage afsæt i borgerens arbejdsevne og indeholde klare beskæftigelsesmål. For sygemeldte og arbejdsgivere, der har anmodet om hurtig opfølgning via fast-track ordningen, vil der være særligt fokus på tidlige opfølgningssamtaler. 7.4 Fleksjob og borgere på ledighedsydelse Jobcentret har udviklet et særligt tilbud til borgere på ledighedsydelse, i form af en jobklub, som vil fortsætte i Jobklubben supplerer den tidlige, individuelle indsats for målgruppen samt fastholder den virksomhedsrettede del af indsatsen, som primært angår fastholdelse og vejledning til fleksjobbere og virksomheder. Derudover vil jobcenteret arbejde med: fleksjob som en integreret virksomhedsopgave i virksomhedssamarbejdet virksomhedssamarbejde målrettet at skabe åbninger for fleksjob særlig tilrettelagte forløb til ledige på ledighedsydelse, herunder individuelle støtte- og vejledningsforløb kurser og virksomhedspraktik målrettet opkvalificering til job I 2016 er de lokale mål der skal understøtte, at langtidsledigheden skal bekæmpes, at: Antallet af forsikrede ledige skal nedbringes til højest 410 fuldtidspersoner i Antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere skal nedbringes til højest 85 fuldtidspersoner i

14 8. Tværfaglig, rehabiliterende indsats til borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet Borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet, skal ligesom ledige, der er tæt på arbejdsmarkedet, understøttes i at komme hurtigst muligt tilbage i job. Denne gruppe skal dog have en mere individuelt tilrettelagt indsats, som tager udgangspunkt i borgerens ressourcer og muligheder for at sætte sig i spil på arbejdsmarkedet. Herlev Kommune arbejder derfor målrettet for at borgere med komplekse problemer modtager en individuel, tværfagligt indsats. I indsatsen er det centralt, at der er et stærkt tværfagligt samarbejde med og omkring borgeren, og at den tværfaglige indsats tilrettelægges med fokus på at skabe progression i borgerens sociale, fysiske eller psykiske tilstand, så borgeren kan komme nærmere på arbejdsmarkedet. Mange af de ledige borgere, der befinder sig langt fra arbejdsmarkedet, er ofte både udfordret af fysiske og psykiske lidelser og sociale problemer. Da mange af borgerne desuden er udfordret af psykisk sårbarhed, er der også stort fokus på de barrierer for arbejdsmarkedstilknytning, psykisk sårbarhed kan medføre. I indsatsen vil der derfor være fokus på parallelindsatser, der kan understøtte den ledige i et opkvalificerende forløb eller job. Det kan f.eks. være en parallelindsats med mentor eller understøttende samtaler/støtte. I er målet for indsatsen for borgere med komplekse problemer, at der iværksættes en tværfaglig, rehabiliterende indsats, der kan bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet. For denne gruppe borgere vil den virksomhedsrettede indsats derfor være fokuseret på at forberede, træne og udvikle den ledige til at komme i job. Den ledige kan også indgå i særligt tilrettelagte udviklingsforløb eller særlige virksomhedspraktikforløb. Desuden er der særligt fokus på opfølgningssamtaler med denne gruppe ledige. 8.1 Intensivt kontaktforløb til aktivitetsparate borgere, der er tættest på arbejdsmarkedet For de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, hvor den lediges problemstillinger ikke vurderes at være til hinder for at kunne opnå beskæftigelse på almindelige vilkår, vil indsatsen i være rettet mod at give borgerne et målrettet og intensivt kontaktforløb. Indsatsen vil tage afsæt i klare beskæftigelses- eller uddannelsesmål, og tilrettelægges med fokus på at borgeren hurtigst muligt kommer i gang med et forløb, og at borgeren fastholdes i det aktive forløb. Indsatsen kan bestå af forskellige former for virksomhedsrettede forløb, som understøtter borgeren i at komme ind på arbejdsmarkedet, evt. med støtte fra en mentor. Jobcenter Herlev etablerede i 2015 et nyt projekt med erhvervsrettede udviklingsforløb for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der blev vurderet, at være tættest på arbejdsmarkedet. Gruppen var kendetegnet af, at de hverken selv, eller gennem en virksomhedsrettet indsats, havde formået at få eller fastholde arbejde i længere tid, og derfor fremstod meget begrænset motiverede og fastlåste i forhold til egen formåen. De erhvervsrettede udviklingsforløb bestod derfor af intensiverede kontaktforløb med et stærkt beskæftigelsesperspektiv og håndholdte virksomhedsforløb understøttet af mentor. I vil erfaringerne med denne særlige indsats blive videreført og integreret i indsatsen for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der vurderes at være tæt arbejdsmarkedet. 8.2 Jobafklaringsforløb til sygemeldte, med mere end 22 ugers uarbejdsdygtighed I vil indsatsen for sygemeldte borgere, der efter 22 uger fortsat er uarbejdsdygtige, bestå af et jobafklaringsforløb, målrettet genplacering på arbejdsmarkedet. Da borgere i jobafklaringsforløb indenfor en relativ kort periode har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, og grundlæggende ikke er jobparate pga. deres sygdomsforløb, vil denne gruppe sygemeldte modtage en særlig indsats med fokus på 14

15 tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Indsatsen kan bestå af forskellige former for virksomhedsrettede forløb der understøtter dem i at komme tilbage i job, evt. med mentorstøtte. 8.3 Tværfaglig og tværsektoriel indsats til borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet. For gruppen af borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet, tilrettelægges en tværfaglig indsats, der foruden borgerens arbejdsevne, tager afsæt i borgerens samlede sociale og helbredmæssige forhold. Da denne gruppe borgere ofte både har fysiske og psykiske problemer med langvarige behandlingsforløb i psykiatrien og sygehusvæsenet, i nogle tilfælde kombineret med et misbrug, vil en central del af indsatsen være ressourceforløb med et flerårigt sigte. For en lille del af gruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som har meget komplekse problemer og så store sociale- eller helbredsmæssige udfordringer at borgeren ikke vurderes, at kunne komme ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet, vil der være fokus på, om borgeren i stedet skal indstilles til førtidspension. 8.4 Fokus på sammenhæng, effekt og progression i indsatsen for de svageste borgere Som en central del af at styrke den rehabiliterende indsats for borgere med meget komplekse problemer og lange forløb, har Herlev kommune siden 2014 arbejdet med at skabe mere sammenhængende forløb for borgere, som på samme tid modtager en beskæftigelses-, social- eller sundhedsindsats. Dette arbejde vil forsætte i årerne med fokus på både økonomi, organisering og aktiviteter i de tværfaglige indsatser. Som led i arbejdet med at styrke sammenhængende i indsatsen for de svageste borgere vil Herlev Kommune i forsat arbejde med at kvalificere indsatsen i det rehabiliterende team med særligt fokus på at kvalificere den tværfaglige indsats og indholdet i ressourceforløb. I vil Herlev Kommune arbejde mere målrettet med sammenhængen mellem indsats og resultater i indsatsen for de svageste borgere, med fokus på om de igangsatte indsatser resulterer i den ønskede progression i borgernes forløb. Der vil være særligt fokus på sammenhængen mellem intensiverede kontaktforløb og brugen af mentor og opkvalificerende forløb. Som et centralt element i projektet med erhvervsrettede udviklingsforløb til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er tæt på arbejdsmarkedet, er der blevet anvendt progressionsmåling som en integreret del af indsatsen, I vil erfaringerne og metoderne med progressionsmåling fra projektet med erhvervsrettede udviklingsforløb, danne afsæt for udvikling og brug af progressionsmåling i indsatsen for andre målgrupper. I 2016 er det lokale mål der skal understøtte, at borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats, at: Mindst 17 af de 50 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der vurderes at være tættest på arbejdsmarkedet, skal være startet i job ved udgangen af 2016, svarende til 35 procent. 15

16 9. Strategi for den virksomhedsrettede indsats Virksomhedsservice og samarbejdet med virksomheder er højt prioriteret i Herlev Kommune og en kerneopgave i jobcentret. Virksomhedssamarbejdet er både centralt for, at jobcenteret kan levere den relevante arbejdskraft til virksomhederne og nøglen til, at flere ledige kan komme i job, blive fastholdt i, eller kvalificeret til job. Særligt er rekruttering og gode match, en central del af samarbejdet med virksomhederne. I vil samarbejdet med virksomheder derfor være centreret omkring rekruttering, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere. Et væsentligt mål med beskæftigelsesreformen fra 2015 var at sikre fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og reel jobformidling. Der er derfor store forventninger til en ændret og væsentligt øget, servicerettet indsats overfor virksomhederne. Derudover medførte kontanthjælps- og sygedagpengeformen mange krav og nye opgaver i forhold til samarbejdet med virksomheder, når blandt andet alle jobparate kontanthjælpsmodtagere fremover i endnu højere grad skal i virksomhedsrettede aktiviteter, og sygemeldte skal tilbydes virksomhedsrettede jobafklaringsforløb Stærkt tværkommunalt samarbejde om virksomhedsservice og rekruttering Herlev Kommune har i mange år haft fokus på samarbejdet med virksomheder, og har derfor hurtigt kunne efterleve de nye krav til samarbejdet med virksomheder. Med beskæftigelsesreformens krav til styrket virksomhedsservice og rekruttering på tværs af landets kommuner, vil Herlev Kommune i arbejde endnu mere aktivt for at indgå i tværkommunale samarbejder og dele erfaringer og metoder med virksomhedssamarbejde. I 2015 var Herlev Kommune allerede en aktiv del af Hovedstadens Rekrutteringsservice (HRS) og Hovedstadens Jobrotationsservice, der opsøger virksomheder og rådgiver dem om, hvordan de kan etablere jobrotation, og var i fuld gang med at blive integreret det nye nationale kontaktpunkt for store virksomheder. I vil Herlev Kommune fortsat være en aktiv medspiller i udviklingen af det tværkommunale samarbejde. Herlev Kommune ser derfor mange fordele i KKRanbefalingerne til et styrket tværkommunalt samarbejd inden for de fire fokusområder: Virksomhedsrettede indsatser Borgerrettede indsatser Opkvalificering af medarbejdere Dokumentation af effekt af indsats Herlev Kommune var allerede i efteråret 2015 på fuld højde med mange af skal anbefalingerne til et styrket tværkommunalt samarbejde. I vil Herlev Kommune målrettet arbejde med at indgå i og bidrage til de initiativer, der er indlejret i skal og kan anbefalingerne Kvalificeret virksomhedsservice En vellykket beskæftigelsesindsats indebærer, at Herlev Jobcenter leverer en hurtig, fleksibel og effektiv indsats til virksomhederne, så de oplever Herlev som en attraktiv erhvervskommune og aktiv medspiller i deres udvikling. Herlev kommunes virksomhedsservice er derfor central for, at Herlev forbliver en virksom by, hvor virksomheder oplever god erhvervsservice og en hurtig og smidig sagsbehandling, og hvor nye virksomheder oplever gode vilkår for at starte op i Herlev, fra de første grundsten er lagt til når virksomheden har brug for at udvide. I er det derfor helt centralt, at Jobcenteret og virksomhederne er i tæt dialog og kender til hinandens behov. 16

17 Et punkt, hvor kendskabet til virksomhedernes fremtidige behov er særligt centralt, er jobcenterets indsats for at matche efterspørgslen efter arbejdskraft. Det gælder blandt andet de store investeringer i bygge- og infrastrukturprojekter i Herlev og omegn, herunder udbygningen af Herlev Hospital, og efterspørgslen efter arbejdskraft indenfor detailhandelen, herunder særligt samarbejdet med BIG shopping. For at styrke og fortsætte det gode virksomhedssamarbejde vil virksomhederne fortsat kun have een indgang til Jobcenter Herlev. Desuden vil Jobcentret i fortsat bidrage til at sikre en effektiv sammenhæng mellem virksomhedsindsatsen og Herlev Kommunes øvrige erhvervsaktiviteter, i et tæt samarbejde med Herlev Kommunes erhvervskonsulent og netværket af øvrige aktører i Herlev Kommune, der samarbejder med erhvervslivet Gode jobmatch og relevante åbninger for den virksomhedsrettede indsats Parallelt med servicen til virksomhederne er det centralt, at den virksomhedsrettede indsats skaber åbninger for at ledige, og særligt ledige med barrierer for arbejdsmarkedstilknytning, kan komme i job eller blive opkvalificeret til job. Det kræver et indgående kendskab til virksomhedernes behov og muligheder, og synliggørelse af de muligheder der er for, at virksomheder kan støtte ledige med særlige vanskeligheder i at komme ind på arbejdsmarkedet gennem blandt andet handicapkompenserende ordninger. I 2016 er det lokale mål der skal understøtte, at indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder styrkes, at: Mindst 50 procent af rekrutteringsordrerne fra virksomheder skal matches så der etableres et ordinært job eller et opkvalificerende praktik- eller løntilskudsforløb, med henblik på ansættelse i et job. 17

18 Bilag 1: Anbefalinger til tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet Skal -initiativer i Initiativerne forventes videreført i 2016: Alle kommuner skal være en del af et formaliseret virksomhedsberedskab, så kommunen kan imødekomme den enkelte virksomheds efterspørgsel efter arbejdskraft. Alle kommuner skal indgå i et formaliseret samarbejde vedr. koordination af arbejdskraft til de store infrastrukturprojekter, som i disse år igangsættes Alle kommuner skal være en del af et formaliseret samarbejde vedr. jobrotation. Alle kommuner skal være en del af et formaliseret samarbejde vedr. opkvalificering af ledige til de store infrastrukturprojekter, som i disse år igangsættes. Alle kommuner skal som en del af indsatsen for de unge ledige (under 30 år) være en del af et formaliseret samarbejde med en eller flere kommuner og en eller flere uddannelsesinstitutioner. Alle kommuner skal i 2015 have udarbejdet en strategi for opkvalificeringen af medarbejderne i jobcenteret. Alle kommuner skal i 2015 have særlig fokus på, at medarbejderne har kompetencer til at servicere virksomhederne og levere effektiv jobformidling. Alle kommuner skal medvirke til, at der udarbejdes en kortlægning af det eksisterende vidensgrundlag vedr. effekten af de redskaber og indsatser som bruges på beskæftigelsesområdet. Kan -initiativer i Initiativerne forventes videreført i 2016: Fælles overblik over og brug af virksomhedscentre på tværs af kommunegrænser. Etablerer nye samarbejdsformer med en eller flere uddannelsesinstitutioner for derved bedre at kunne imødekomme den enkelte lediges opkvalificeringsbehov. Særlige indsatser for små målgrupper med andre udfordringer end ledighed, hvor det tværkommunale samarbejde muliggør etablering af skræddersyede forløb. Særlige indsatser for akademikere, hvor det tværkommunale samarbejde muliggør etablering af skræddersyede forløb. Medvirker til at der skabes et overblik over efter- og videreuddannelsesmuligheder og -tiltag i kommunerne i regionen. Indgår i fælleskommunale kompetenceudviklingsprojekter, hvor medarbejdere på tværs af kommunerne deltager. Dette kunne fx indebære udveksling af medarbejdere mellem kommunerne. Indgå i fælleskommunale dokumentationsprojekter, hvor data for effekten af indsatser samles og analyseres. Indgå i fælleskommunale projekter med fokus på best practice på beskæftigelsesområdet for at fremme læring på tværs af kommunerne. 18

19 Bilag 2: Oversigt over mål for beskæftigelsesindsatsen i Ministermål 1. Flere skal have en uddannelse 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes. 4. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes. Lokalt mål, der skal understøtte og fokusere indsatsen 1.a. Antallet af åbenlyst uddannelsesparate unge, der modtager uddannelseshjælp, skal højest udgøre 15* fuldtidspersoner i 2016, svarende til et fald på 15 fuldtidspersoner siden b. Antallet af uddannelsesparate unge, der modtager uddannelseshjælp, skal højest udgøre 35* fuldtidspersoner i 2016, svarende til et fald på 26 fuldtidspersoner siden *Antallet af uddannelsesparate unge korrigeres for antallet af unge, der er sygemeldt eller på barsel. 2a. Mindst 17 af de 50 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der vurderes at være tættest på arbejdsmarkedet, skal være startet i job ved udgangen af 2016, svarende til 35 procent. 3a. Antallet af forsikrede ledige skal nedbringes til højest 410 fuldtidspersoner i 2016, svarende til et fald på 62 fuldtidspersoner siden b. Antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere skal nedbringes til højest 85 fuldtidspersoner i 2016, svarende til et fald på 71 fuldtidspersoner siden a. Mindst 50 procent af rekrutteringsordrerne fra virksomheder skal matches så der etableres et ordinært job eller et opkvalificerende praktikeller løntilskudsforløb, med henblik på ansættelse i job. Måltal Højest 15 fuldtidspersoner Højest 35 fuldtidspersoner Mindst 17 af de 50 personer Højest 410 fuldtidspersoner Højest 85 fuldtidspersoner Mindst 50 procent 19