Nr DJF bladet. djf-ansat på langfart Se bagsiden DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Transkript

1 Nr ladet DJF bladet djf-ansat på langfart Se bagsiden AU DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

2 2 INDHOLD DJF bladet nr Budget og aftale med fødevareministeriet > 2 Mennesker i centrum > 4 En kontant kvinde i sekretariatet > 6 De forskellige ydelser og opgaver i sekretariatet > 7 English pages > 8 Budget og aftale med fødevareministeriet Rejsen til Kina > 10 Et arbejdsmiljø i top > 11 Sport og motion > 12 Kort nyt > 14 Navnenyt > 15 En gåtur på 800 km > 16 Pengene ruller ikke ligefrem ind i DJF s kasse i stride strømme. Finanskrise, konkurrence og fusionen med AU koster. Forside: Motion kan fås på mange måder. DJF-medarbejder gik 800 km på 34 dage. Læs mere side 16. Foto: Rick Liefting I skrivende stund arbejdes der på budget 2010 for såvel hele universitetet som for DJF. For DJF er det tydeligt, at der ikke er så meget aktivitet i det danske samfund, som der har været i de foregående år. Den stærke vækst, vi i DJF har oplevet siden 2006, vil ikke fortsætte i Årsagerne til, at der ikke længere er vækst i DJF s aktiviteter, er flere. Mange virksomheder i jordbrugs- og fødevaresektoren er hårdt ramt af finanskrisen. Disse virksomheder er derfor tilbageholdende med at igangsætte nye forsknings- og udviklingsopgaver. DJF-bladet Redaktion Janne Hansen (redaktør) Jette Ilkjær Søren Tobberup Hansen Claus Bo Andreasen Ansvarshavende Just Jensen redaktør Tlf Just.Jensen@agrsci.dk Denne tilbageholdenhed er forståelig, når der er hul i pengekassen. Det er dog meget vigtigt at huske, at det vil være helt nødvendigt med en styrket forsknings- og udviklingsindsats, hvis virksomhederne skal være konkurrencedygtige, når finanskrisen er ovre. Hårdere konkurrence En anden væsentlig årsag til manglende vækst i DJF s forskningsområder er omprioriteringer i det forskningsfinansierende Grafisk opsætning Tryk Sine Claudell, Enggaardens Tegnestue DigiSource Næste nummer udkommer 8. februar 2010 Deadline for indkomne forslag: 20. januar 2010 Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte i indsendte artikler. Foto: Janne Hansen

3 LEDER DJF bladet nr Af Just Jensen system. Der har været reduktioner i omfanget af de forskningsprogrammer, der udbydes af Fødevareministeriet. Forskningsprogrammerne i Det Strategiske Forskningsråd har ligeledes haft et lidt andet fokus end tidligere. Det betyder, at der er færre ansøgningsmuligheder i fokus for DJF s kernekompetencer. Dermed er der en hårdere konkurrence i de programmer, hvor vi fremsender ansøgninger. I alle de offentlige forskningsprogrammer er der også en generel tendens til en hårdere konkurrence om midlerne. Mange forskningsmiljøer har ligesom DJF et stort behov for ekstern finansiering. De fremsender derfor naturligvis ansøgninger, så der fremsendes mange gode ansøgninger. I DJF har vi en tradition for at udarbejde og fremsende mange særdeles gode ansøgninger. Ansøgninger kan dog altid blive endnu bedre, og vi har behov for en samlet indsats, så vores succesrate på ansøgninger bliver endnu bedre, end den er for indeværende. Det er jo altid væsentligt sjovere at få resultatet af en succesfuld ansøgning end af det modsatte. Vi skal derfor udarbejde bedre metoder og procedurer til kvalitetssikring af vores ansøgninger, inden de sendes ind. Fusion koster DJF s budget er også påvirket af stærkt stigende administrationsomkostninger som følge af gennemførelsen af den administrative forandringsproces. Denne forandringsproces er stærkt påkrævet, men vi må forlange, at den snarest viser resultater i form af besparelser og større effektivitet i Aarhus Universitets samlede administration. I øjeblikket gennemføres forhandlinger med Fødevareministeriet om rulning af vores fireårige aftale, så den gælder for perioden I år er forhandlingerne præget af nye ønsker til DJF, som følge af bl.a. Grøn Vækst. Disse nye ønsker vil formentlig betyde flere rådgivningsopgaver fremover og en vis omprioritering af forskningsmidler for at sikre en forskningsmæssig understøttelse af denne rådgivning. Vores mål i disse forhandlinger er at sikre maksimal forskningshøjde i de opgaver, vi skal gennemføre fremover, samt sikre, at denne forskning i maksimalt omfang understøtter en fortsat udvikling af jordbrugs- og fødevaresektoren i Danmark.

4 4 AF JANNE HANSEN DJF bladet nr Christina Breddam er DJF s nye administrationschef. Mennesker i centrum DJF s nye administrationschef lægger vægt på at lade alles kompetencer blomstre bedst muligt og udnytte dem til gavn for helheden. Den nye administrationschef for DJF, 46-årige Christina Breddam, emmer af engagement, energi og empati. Det brede smil, det interesserede blik og den toptrimmede slanke figur vidner om en person, der har fart på, men som alligevel har tid til at sætte sig ned og lytte. Selvom det er tal, budgetter, aftaler og strategier, hun skal beskæftige sig med, er det mennesket, hun sætter i centrum. Én af de ting, der driver hende, er at bidrage til, at medarbejdernes kompetencer bliver brugt optimalt, og sørge for, at man ikke alene yder sit bedste, men også har det sjovt, mens man gør det. - Man kan kalde det treenigheden, siger hun om sin tilgang til at være leder: - Der skal være klare mål at orientere sig mod og en synlig og handlekraftig ledelse. Atmosfæren skal være præget af anerkendelse og åbenhed, siger hun. Så er stilen lagt til, hvordan Christina Breddam vil tackle sine mange opgaver som nye leder af DJF s administration. Under hendes vinge er de afdelinger, der beskæftiger sig med økonomi, personale, drift, it, kommunikation og sekretariats- opgaver. Det er afdelinger, der servicerer hele DJF, og hun er meget bevidst om, at det er service, der skal være i højsædet. - Vi er en servicefunktion både i forhold til drifts- og udviklingsopgaver. For eksempel når det drejer sig om strategiske fokusområder som oprustning på uddannelsesområdet, kvalitetsudvikling af myndighedsbetjening og internationalisering, så skal vi klarlægge, hvordan fakultetssekretariatet bedst understøtter løsningen af de opgaver, som de fokusområder skaber. Vi skal hele tiden tilpasse os nye mål, siger Christina Breddam. Rigeligt at tage fat på Selvom reolerne på hendes kontor indtil videre står gabende tomme, så er kalenderen allerede fra dag ét fyldt med aftaler. Da årets afslutning normalt byder på budgetarbejde, er det den opgave, som fylder mest lige for tiden. Men hun er også ivrig efter at lære alle folk at kende så hurtigt som muligt og har holdt en række introduktionsmøder med ledergruppen og med ansatte i fakultetssekretariatet og institutterne. Christina Breddam er interesseret i, hvad folk laver og hvad de har at byde på. Hun er også interesseret i at finde ud af, hvordan alle kan bidrage til helheden, for det er helhedstænkning, der præger hendes ledelsesstil. Med en master i systemisk ledelse og organisationsudvikling går Christina Breddam især op i, at alting foregår i en større sammenhæng. Enkelte episoder og handlinger sker ikke som isolerede hændelser, men opstår som følge af andre forhold og kommer til at påvirke en række andre forhold. Der er sammenhænge mellem tingene eller, som den engelske digter John Donne sagde for over 400 år siden, No man is an island. - Vi skal se på, hvordan fakultetssekretariatet fungerer som enhed og arbejde med helhedsforståelse af opgaveløsning, siger Christina Breddam. Besøgsrunderne har givet mulighed for at få et indtryk af, hvordan fakultetssekretariatet fungerer og hvilke opgaver og indsatsområder, der fylder noget i FSK. Næste fase vil være en dialog med institutlederne om deres opgaver og forventninger til samarbejdet med FSK.

5 AF JANNE HANSEN DJF bladet nr Reolerne er tomme, men det er kalenderen absolut ikke hos DJF s nye administrationschef Christina Breddam. - Det er en god anledning, når jeg starter som ny, at se på vores struktur og opgaveløsning. Vi skal finde ud af, hvordan vi skal prioritere indsatsen fremadrettet, og hvor opgaverne er bedst placeret, og vi skal afklare og beskrive snitflader mellem institutterne, FSK og AU. Jeg kommer ikke for at lave alt om, men for at fortsætte den udvikling, vi allerede er i gang med som følge af fusionen, siger den nye administrationschef. En arbejdsplads med ildsjæle Det, der tiltrækker Christina Breddam til DJF, er blandt andet, at vores arbejde er spændende og relevant for samfundet. - DJF beskæftiger sig med et fagligt spændende område med stor offentlig interesse. DJF s forskning er godt dækket i medierne, hvilket viser, at der sker noget hele tiden. Det kræver, at man i særlig grad holder sig på tæerne. Jeg kan også mærke, at DJF har mennesker, der brænder for en sag, siger Christina Breddam. Sager og mennesker det hele hænger sammen i Christina Breddams univers, hvor vilje og motivation kan flytte bjerge. - Jeg mener, at alt kan lade sig gøre. Alle mennesker gør det bedste, de kan, og alle har noget at byde ind med - alle har unikke kompetencer. Som leder skal jeg matche kompetencerne med hinanden og i forhold til opgaverne og forventningerne, siger hun. - Man kan ikke flytte andre - kun sig selv - men lederen skal være med til at vise vej. Det er professionelle folk i sekretariatet, og vi skal bruge og respektere den høje faglighed, der er. Min opgave er at sørge for, at vi understøtter institutternes professionelle med vores professionalisme med gensidig respekt. Jeg bliver rigtig glad, når jeg kan se, at vi leverer den bedste ydelse, og at medarbejderne får lov til at bruge sig selv bedst muligt. Billedtekst: Reolerne er tomme, men det er kalenderen absolut ikke hos DJF s nye administrationschef Christina Breddam. Foto: Janne Hansen Blå bog for Christina Breddam 1989: Cand. jur. fra Aarhus Universitet 2007: M.S.c. i systemisk ledelse og organisationsudvikling fra University of Bedfordshire, England : Stillinger i kommune, amt, region og fagforening, med fagområderne undervisning, kultur, børn og unge, medicinstuderende og sundhedsvæsen : Administrationschef Grenaa sygehus : Administrationschef for Regionshospitalet Randers og Grenaa : Vejleder og censor for studerende på masteruddannelse i systemisk ledelse Fritidsinteresser: Løb, roning, sine tre døtre på 8, 15 og 18 år

6 6 AF SØREN TOBBERUP HANSEN DJF bladet nr En kontant kvinde i sekretariatet Med Kirsten Holst som ny chef i DJF s sekretariat har institutionen fået en kvinde, der betegner sig selv som ærlig, loyal og kontant. Kirsten Holst, 46 år, er DJF s nye sekretariatsleder. Hun brænder for at være med til at udvikle DJF i en tid med yderligere national og international konkurrence. Foto: JA - I stillingsopslaget stod, at man kommer til at befinde sig i orkanens øje. Det er lige det, jeg gerne vil. - I stillingsopslaget stod, at man kommer til at befinde sig i orkanens øje. Det er lige det, jeg gerne vil. Ordene kommer fra Kirsten Holst. Siden 1. november har hun været sekretariatsleder i Fakultetssekretariatet og hun er en kvinde, der elsker at være, hvor der er dynamik og løbende sker forandringer. - Jeg kan godt lide at være i et job, hvor hverdagen er foranderlig og dynamisk. Det er liv og glæde for mig, siger hun og tager en kort pause i talestrømmen. Kirsten taler gerne. Hun taler om mulighederne for DJF. Om hendes engagement og ikke mindst om glæden ved at have fundet en stilling i DJF, som matcher hendes kvalifikationer. For med en uddannelse som agronom og HD i organisation, lederstillinger inden for kvægbruget samt en formandspost for JA (Jordbrugsakademikerne) har hun et miks af kompetencer, der efter hendes eget udsagn er perfekt i forhold til hendes nye stilling. - Jeg er rigtig glad for mit nye job, som giver mig mulighed for at arbejde overordnet med strategi. Jeg kan samtidig være med til at præge udviklingen af DJF på nogle faglige områder, jeg har indblik i, og for en arbejdsplads, jeg holder meget af, lyder forklaringen fra Kirsten Holst, når hun skal beskrive sine bevæggrunde for at skifte posten som souschef i Institut for Jordbrugsteknik ud. Tiden på instituttet var og er hun meget glad for, men har altså lagt den på hylden nu. Derimod holder Kirsten Holst fast i sin formandspost for JA. - Jeg lagde i min ansøgning ikke skjul på, at jeg ville blive på denne post, og jeg er lige blevet genvalgt til yderligere en toårig periode for JA. Så længe det harmonerer med mit nye job, ser jeg kun fordele for DJF, fordi jeg er med til at opbygge samarbejdsrelationer, siger hun. Samtaler med alle medarbejdere De omkring 15 ansatte i sekretariatet har allerede haft lejlighed til at mærke, at der er kommet en ny chef til. De har alle ført samtaler med den nye chef under fire øjne. - Jeg har haft samtaler med alle medarbejdere i sekretariatet, bortset fra et par stykker som er sygemeldte. Det har givet

7 En kontant kvinde i sekretariatet DJF bladet nr mig et indblik i, hvad de enkelte medarbejdere arbejder med, og det giver samtidig et mere personligt indtryk af medarbejderne, forklarer Kirsten Holst. Hun påpeger, at hendes dør altid vil stå åben for personalet. - Jeg vil være der for medarbejderne, og jeg melder gerne klart og kontant ud. Jeg er i stand til at skille sag og person fra hinanden. Jeg vil sikre min enheds rammer og udvikling, herunder ikke mindst den enkelte medarbejder. Men jeg giver også ren besked, hvis ikke tingene er i orden. Samtidig vil jeg prøve at huske at rose, når mine folk har gjort det godt, erklærer hun og understreger, at det er utrolig loyale folk i sekretariatet, hun er omgivet af. Hun peger på, at DJF er midt i et udviklingsforløb, og det er vigtigt, at alle er klar over, at vi slet ikke er i mål nu. - Der vil komme forandringer, og de vil nok også påvirke os. Det vil jeg være åben om over for medarbejderne. Jeg vil ikke kæmpe for at bevare tingene, som de var, hvis det ikke giver mening i fremtiden. Vi skal følge med og leve op til de behov, fakultetet har nu og i fremtiden. Fem år frem Skal hun skue fem år ud i fremtiden, kan hun sagtens se sig selv i samme stilling, men det kræver, at hun ikke er blevet en del af tapetet, som hun selv udtrykker det. - For mig er engagement afgørende for at trives og udvikle sig i et job. Men med denne stilling kan jeg se rigtig mange udviklingsmuligheder. DJF arbejder med uddannelse, vi skal være et fuldt udbygget fakultet, og vi skal kæmpe for at gøre jordbrugsvidenskaben mere synlig. Samtidig kan jeg være med til at få dekanatet klædt på til en øget konkurrence nationalt og internationalt, siger Kirsten Holst og fortsætter: - Om fem år vil jeg nok tage op til overvejelse, om jeg fortsat trives i stillingen og føler, at det, jeg gør, har en værdi for mig og DJF. De forskellige opgaver og ydelser i sekretariatet Kirsten Holst, der har overtaget rorpinden i sekretariatet efter Ulla Salomonsen, vil arbejde på at gøre enheden mere kendt i organisationen, så alle ved, hvilke ydelser den tilbyder. Opgaverne for de omkring 15 medarbejdere i DJF s sekretariat er vidt forskellige. De spænder fra sekretæropgaver med at få dekanatets kalender til at gå op til komplicerede, juridiske opgaver. Med Kirsten Holsts ord har enheden to store kunder i butikken i form af dekanatet og institutterne. - Vi giver support til institutterne i form af juridisk bistand, herunder kontrakter i forhold til projekter, EU, partnere, forpagtninger og fremlejeaftaler, forklarer hun. Dekanatet får bistand af sekretariatet til en lang række opgaver, der skal frigive mest mulig tid til dekanatet, så det har tid og overblik til at arbejde strategisk. I enheden er myndighedsbetjeningen og arbejdet med internationalisering også forankret, hvorimod patentdelen med Tech Trans-enhedens flytning fra Foulum til Århus ikke længere er en del af arbejdsopgaverne for sekretariatet. - Det er dog vigtigt at få meldt ud, at vi har mulighed for at trække på forskningsstøtteenheden i Århus, siger Kirsten Holst. Ulla Salomonsen har været den hidtidige leder af enheden, men hun er nu ansat som chefkonsulent. - Vi vil gøre brug af Ullas store erfaring og specialviden inden for det juridiske felt, og vi skal have fundet frem til, hvordan vi skal gøre tingene fremadrettet, siger Kirsten Holst, der betegner sig selv som generalist. En af Kirsten Holsts højeste prioriteter er at sikre, at alle afkroge af DJF får indsigt i, hvilke ydelser sekretariatet stiller til rådighed. - Samtidig skal enheden udvikle sig og være klar til at levere det, som fakultetet har brug for nu og i fremtiden., siger Kirsten Holst.

8 8 ENGLISH PAGEs DJF bladet nr Budget and agreement with the Ministry Money is not exactly flowing into DJF s coffers. The financial crisis, competition and the merger with AU all do their bit to reduce income. By Just Jensen soonest in the form of savings and efficiency gains in the total AU administration. We are currently negotiating with MFAF on the rolling of our four-year contract for the period This year the negotiations are characterised by new ambitions for DJF, which are the result of, among others, the political agreement on Green Growth. These new ambitions will probably mean an increase in the number of public-service consultancy tasks undertaken in the future and a certain reprioritisation of research funds to strengthen the research base for this work. openness, she says. Under her wings are the units that work with finances, personnel, services, IT, communication, and secretariat tasks. These are units that provide service to all of DJF, and she is very conscious that the concept of service is uppermost. Christina Breddam is interested in what people do and what they can offer. She is also interested in finding out how everyone can contribute to the whole, because it is holistic thinking that characterizes her style of leadership. With a master s in systemic leadership and organisation development, Christina Breddam is especially focused on the idea that everything is interconnected. At the time of writing, the 2010 budgets for the university as a whole and for DJF are under preparation. For DJF it is obvious that there is no longer the same level of activity in the Danish economy as in previous years. The strong growth that we have experienced in DJF since 2006 will not continue in The reasons for the lack of growth in our activities are many. Many companies in the agrifood sector have been hard hit by the financial crisis. These companies are therefore reticent to start up new research and development. Another major reason for the lack of growth in our research areas is the reprioritisation in the system that finances our research. There have, for example, been reductions in the research programmes offered by the Ministry of Food, Agriculture and Fisheries (MFAF). The focus of the research programmes funded by The Danish Council for Independent Research has likewise been somewhat redirected. This means that there are fewer opportunities to apply for funds within DJF s core research areas. We therefore face tougher competition in the programmes where we can still submit applications. People are at the heart of things DJF s new Head of Department in the Faculty Secretariat emphasizes allowing everyone s skills to bloom as well as possible and using them for the benefit of the whole. By Janne Hansen The new Head of Department in the Faculty Secretariat for DJF, 46-year-old Christina Breddam, emanates commitment, energy and empathy. The wide smile, the interested look, and the top-trimmed slender figure bear witness to a person who moves at full speed, but who nevertheless has the time to sit down and listen. Even though her tasks include figures, budgets, contracts and strategies, it is people that are at the heart of things for her. - My job start is a good occasion to take a look at our structure and problem-solving. We must investigate how to prioritise our future efforts and how best to distribute the tasks.we must clarify and describe who does what in the departments, FSK and AU. I have not come here to change everything, but to continue the course of development that is already in the process due to our merging with AU, says the new leader of the administration. One of the things that attracts Christina Breddam to DJF is that the work done by DJF is exciting and relevant to society. - DJF works with really exciting topics that have huge public interest. DJF s research is well-covered in the media which goes to show that there is always something going on. This requires us to be on the ball all the time. I have the distinct feeling that DJF has employees who are devoted to their work, says Christina Breddam. There is also a general tendency for competition for research funds to be tougher. Many research environments have, like us, a strong need for external funding. They naturally submit applications to compete for any available money, so many good applications are being sent. DJF s budget is also constrained by strongly rising administrative costs as a result of the administrative changes taking place. These changes are much needed, but we must insist on them producing results One of the things that motivates her is to assist in using the skills of the employees optimally and ensuring that they not only give all they have but also have fun while doing it. - You could call it a trinity, she says about her approach to being a leader: - There must be clear goals showing the direction. Leadership must be visible and active. The atmosphere must be characterized by recognition and

9 ENGLISH PAGEs DJF bladet nr Initially we will attempt to set up exchange agreements for PhD students, and later we will also attempt to form some collaboration on education and the organisation of courses and on some actual research. A straightforward woman in the secretariat With Kirsten Holst as the new head of DJF s secretariat we have a woman who considers herself honest, loyal and straightforward. By Søren Tobberup Hansen - In the ad for the job it said that I would be in the eye of the hurricane. That is exactly what appeals to me. These are the words of Kirsten Holst. Since 1 November she has been head of the secretariat in the Faculty of Agricultural Sciences and she is a woman who loves to be in a dynamic place with constant changes taking place. With her cand.agro. and HD in organisation degrees, experience from a leading position in the cattle industry, and a position as chairman of the trade union for agricultural scientists (JA), she has the right blend of skills that, according to her, are perfect for her new job. The approximately 15 employees in the secretariat have already had one-on-one conversations with their new boss. Visit to China China may be a major future collaborator for DJF. Senior management at DJF spent the autumn break in East Asia taking a closer look at the opportunities available. By Søren Tobberup Hansen When many of the employees at DJF were starting to look forward to their annual autumn break, heads of department and the deanery at DJF were packing their fine clothes and business cards and setting the course for China. DJF already has several links to Chinese universities and the objective of the trip to China was to establish new collaboration in this mega country that will have a Danish university centre in Beijing from Morten Dam Rasmussen, who heads the Department of Agricultural Engineering, was one of those who received first-hand impressions on a very busy trip that in addition to the visits to universities also included visits to the Danish embassy in Beijing and the Innovation Centre of the Danish Ministry of Foreign Affairs. - In our department, we would, in particular, like to collaborate on biogas which is an area not overly developed in China. Together with the Department of Agroecology and Environment we are also a strong force on environmental issues where the utilisation of nutrients from fertilisation and waste water will be in focus and where we are also leagues ahead of China. But with an annual growth rate of 8-10%, things happen really fast in China, and we have to be a co-player in that field, says Morten Dam Rasmussen. The visit to China has already resulted in the signing of several collaboration agreements with several Chinese universities, and the first actual collaborations are already taking shape at the Department of Agricultural Engineering. - On 4 January a Chinese PhD student will be starting at the Department of Agricultural Engineering, says Morten Dam Rasmussen, who is highly expectant of the new relationships between DJF and Chinese universities. - I have had conversations with all the employees in the secretariat except a couple who are on sick leave. That has given me insight into what the individual employees work with and also a more personal impression of the staff, says Kirsten Holst. - The objective of the trip was to identify the best universities and the areas where we together can make a difference, he says and elaborates on the strategy of the trip: She points out that her door is always open for the staff. - I want to be there for the staff and will give straightforward and clear messages. I am able to keep the person and the case separate. She points out that DJF is in the midst of a developmental process and that it is important that everyone realizes that we have not yet reached the end of it. - There will be changes and they will probably affect us. I will be open about them. I will not try and fight to keep things the way they are if it does not work for the future. We must go with the flow and meet the requirements the faculty has now and in the future.

10 10 AF Søren Tobberup Hansen DJF bladet nr Kina kan blive fremtidens store samarbejdspartner for DJF. Ledelsen på DJF drog i efterårsferien til Østen for at se nærmere på mulighederne. Rejsen til Kina Mens de fleste medarbejdere kunne ane efterårsferien i det fjerne, så pakkede chefgruppen og dekanatet det fine tøj i kufferter, fandt visitkortene frem og satte kursen mod Kina. DJF har i forvejen flere relationer til kinesiske universiteter, og formålet med Kina-turen var at etablere nye samarbejdsrelationer i det kæmpestore land, der i 2013 kommer til at huse et dansk universitetscenter ved Beijing. Besøg på 10 institutioner Morten Dam Rasmussen, leder af Institut for Jordbrugsteknik, var blandt deltagerne på turen, og han fik syn for sagen på en tætpakket tur, der foruden besøg på universiteter også bød på visit hos den danske ambassade i Beijing og Udenrigsministeriets innovationscenter. - Formålet med turen har været at finde ud af, hvilke universiteter, der rykker, og hvor vi i fællesskab kan gøre en forskel, siger han og uddyber strategien med turen: - I første omgang vil vi forsøge at få etableret udvekslingsaftaler på ph.d.-området, og siden hen vil vi også forsøge at indgå i nogle samarbejder om undervisning og afholdelse af kurser og om decideret forskningssamarbejde. Hans eget institut kan især glæde sig over, at der i Kina er udpeget tre særlige fokusområder, nemlig rumfart, bioteknologi og energi. Det sidstnævnte er et område, hvor Institut for Jordbrugsteknik har betydelige kompetencer. - Vi vil især gerne samarbejde omkring biogas, hvor Kina ikke er så langt endnu. Desuden kan vi sammen med Institut for Jordbrugsproduktion gøre os gældende på miljøområdet, hvor der især skal ses på udnyttelse af næringsstoffer fra gødning og spildevand, hvor vi også er længere fremme. Med en årlig vækst på 8-10 procent sker tingene rigtig hurtigt, og vi skal være med på banen på det felt, siger Morten Dam Rasmussen. Korte beslutningsprocesser Det 10 dage lange ophold i Kina gav ham også en fornemmelse af, at der er sket et betydeligt skifte for styringen på universiteterne. Hvor mange processer og beslutninger blev foretaget af politiske ledere, er indtrykket nu, at nye ledere, der har taget universitetsuddannelser i udlandet, har taget over mange steder og lader universiteterne være forskningsstyret. Han har samtidig bemærket, at beslutninger kan tages hurtigt i det store land. - Mest indtryk har de korte beslutningsprocesser gjort. Landet har erkendt, at de ikke er i mål eller der, hvor de gerne vil være på alle områder. Men har de besluttet sig for noget, så sker det også. Er 1000 mand ikke nok til at løse en opgave, så sætter man bare 1000 mand ekstra til opgaven, forklarer Morten Dam Rasmussen. Afkast fra turen Turen til Kina har allerede udmøntet sig i underskrivning af flere samarbejdsaftaler med flere universiteter i Kina, og de første konkrete samarbejder er også allerede ved at tage form for Institut for Jordbrugsteknik. - Den 4. januar får vi en kinesisk ph.d.- studerende til Institut for Jordbrugsteknik. Det var en studerende, vi allerede havde snakket lidt med, inden vi tog af sted. Desuden er det kommet på plads, at der kommer en forsker til instituttet i et år, siger Morten Dam Rasmussen, der forventer sig meget af de nyopdyrkede relationer mellem DJF og kinesiske universiteter.

11 AF SØREN TOBBERUP HANSEN DJF bladet nr Et arbejdsmiljø i top DJF s nye arbejdsmiljøkonsulent Lars Asmussen har rosende ord til arbejdsmiljøet, men der skal til stadighed være fokus på at sikre en god arbejdsplads for alle. Han får sagt det, som noget af det første - DJF har nogle af de bedste rammer for en arbejdsplads, man kan forestille sig. - Vi har kunst alle steder. Det er meget stimulerende og præger vores måde at se vores arbejdsplads på. Desuden har jeg mødt en ledelse, som vil have et godt arbejdsmiljø. Og der er ingen tvivl om, at vi her på stedet følger reglerne, siger Lars Asmussen, der kom til DJF som ny arbejdsmiljøkonsulent i foråret. Han taler med stor erfaring, når talen falder på arbejdsmiljøet på arbejdspladser. I 10 år har han som ansat i Arbejdstilsynet kørt landsdele tynde for at besigtige og kontrollere arbejdsmiljøet på flere end 1000 arbejdspladser. Det er derfor, han godt tør sige, at DJF er helt i top på den konto. Fokus på det psykiske arbejdsmiljø Selv om han ikke har været rundt i alle afkroge af DJF for at lokalisere potentielt farlige arbejdsrutiner, er det foreløbige indtryk godt. Og han vil gerne slå en ting fast. - Det er ikke acceptabelt, at folk mister legemsdele, som det er sket på DJF. Jeg så gerne, at vi kommer der- til, hvor vi ikke har ulykker, lyder en af Lars Asmussens forhåbninger og ambitioner. Men det er først og fremmest det psykiske arbejdsmiljø, der optager ham for tiden. Forårets store APV-undersøgelse gav gode karakterer til DJF, men alligevel er der forhold, der skal kigges nærmere på herunder stress, som han netop har afholdt en temadag om. - De, som er sikkerhedsrepræsentanter, har på temadagen fået værktøjerne til at arbejde videre med stress. Det er meget vigtigt, at vi taler om stress og har dialog om det med flest mulige medarbejdere. For vi vil ikke have, at der er nogen, som går ned med stress, siger Lars Asmussen. Restitution skal der til Især forskerne melder tilbage om stresssymptomer og dem skal der tages hånd om. - Forskerne er ambitiøse og målrettede. Kommer de i situationer, hvor de for eksempel har for stor en arbejdsbyrde eller for mange modsatrettede krav, risikerer de at gå helt ned. Vi skal sikre, at medarbejdere kan arbejde 100 procent, men det er også vigtigt, at vores medarbejdere har mulighed for at restituere indimellem ligesom en sportsmand. Det skal der være accept af i ledelsen, anfører han. Netop ledelsen på institutterne er et væsentligt element i sikring af et godt arbejdsmiljø. - Vi skal arbejde videre med stress, men også mobning og lederudvikling. Sidstnævnte drejer sig om at have en anerkendende tilgang til et godt arbejdsmiljø samt at sikre, at ledelsen også er synlig i forhold til disse emner, forklarer Lars Asmussen. Slutmålet med arbejdsmiljøet ved DJF er, at alle bliver proaktive på området. Sagt på en anden måde arbejdet med arbejdsmiljøet skal være systematiseret, så alle i organisationen ved, hvad de skal gøre, når der opstår problemer hvad enten det er en arbejdsulykke eller mobning, man er udsat for. - Alle er enige om, at et godt arbejdsmiljø er vigtigt, men ikke alle ved, hvordan vi gør det det er det, vi skal opnå, siger Lars Asmussen. 48-årige Lars Asmussen har siden foråret kunnet kalde sig arbejdsmiljøkonsulent ved DJF.

12 AF JANNE HANSEN DJF bladet nr Sporty DJF ere Der er efterhånden kommet mange tilbud for at holde sig i god form på forskningscentrene. Motionsrum i Flakkebjerg giver sammenhold Det nye motionsrum på Forskningscenter Flakkebjerg har været en succes lige fra starten. Det begynder efterhånden at blive svært at undgå at være sund og i god form, hvis man er ansat på DJF. Frugtordninger, yoga og massage findes nu på alle tre af centrene i Flakkebjerg, Foulum og Årslev. De funklende nye maskiner og redskaber i det helt nye motionsrum på Forskningscenter Flakkebjerg får ikke lov til at samle støv. Allerede fra begyndelsen i september har ivrige motionister blandt de an- satte på Flakkebjerg taget dem i brug. Og det er noget, der gør godt ikke alene for kroppen, men også for sjælen. - Det giver et rigtig godt sammenhold på tværs af afdelinger, siger formanden for Flakkebjergs personaleforening Jette Broeng, der sammen med andre kollegaer, har arbejdet på at få motionsrummet op at køre. Motionsrummet, som er betalt af DJF, er indrettet på loftet over laden og har tidligere gjort tjeneste som et mellemstort mødelokale. Nu bliver en del af biblioteket inddraget til et mellemstort mødelokale og det gamle mødelokale som ikke har så central en placering - er blevet til motionsrum. Motionsrummet indeholder en romaskine, to motionscykler, to crosstrainere, et løbe-

13 Sporty DJF ere DJF bladet nr bånd, bænke til ryg- og maveøvelser og redskaber til styrketræning. Før man kaster sig ud i at hive, skubbe, løbe, løfte og strække, kan man få en vejledning fra én af de to specialister blandt de ansatte på forskningscentret folk, som har forstand på, hvordan redskaberne bruges med maksimal effekt og minimal risiko. Motionsklub på skinner De første par måneder var en gratis prøveperiode, men fra 1. november koster det 200 kr. om året at være medlem af motionsklubben. De penge skal gå til vedligeholdelse af maskinerne og eventuel køb af nye redskaber personer har tilmeldt sig, men jeg forventer, at der kommer flere, nu hvor markarbejdet er overstået og det for alvor er blevet vinter, siger Jette Broeng. Alle, der bruger lokalet, skriver sig ind i logbogen. Derved kan personaleforeningen holde øje med, hvornår og hvor tit motionsrummet bliver brugt. - Der er tryk på lige efter fyraften. Der er også folk, der bruger motionsrummet om morgenen og i weekenderne. Det er skønt for dem, der bor i gæsteboligerne. Sidegevinsten er, at man møder folk, man ikke møder til dagligt. Det er også en god måde for vores udlændinge at møde folk på. Det er en rigtig god social foranstaltning, siger Jette Broeng. Afspænding på arbejdspladsen Et par timer om ugen har de ansatte på Forskningscenter Flakkebjerg mulighed for at få en gang afslappende, helende massage. Massagerummet ligger lige ved siden af det nye motionsrum på forskningscentret og der er altid fuldt booket. De ansatte i Flakkebjerg har også mulighed for afspændingsøvelser, der hovedsagligt går ude på at motionere skuldre, nakke, arme og ryg. Øvelserne bliver ledet af en laborant ansat på forskningscentret, som er uddannet Mensendiecklærer. Øvelserne foregår ugentligt i auditoriet i vinterhalvåret. Den første halve time må man bruge sin arbejdstid på, mens det sidste kvarter er for egen regning. Fitness på forskningscentrene: Årslev og Foulum er også med på banen, når det drejer sig om at være sporty. Som beskrevet i personalebladet sidste år, har Årslev et færdigindrettet motionscenter (t.v.). I Foulum er der udpeget en bygning, som skal indeholde et nyt fitnesscenter (t.h.), men der arbejdes stadigvæk på at blive enige om indretningen, så både økonomien og de fysiske krav tilgodeses. Gratis sved i Foulum: En til to gange om ugen har medarbejdere i Foulum mulighed for at deltage i gratis fitnessundervisning, som ledes af jordbrugstekniker og uddannet fitnesslærer Birthe Houbak (øverst). Øvelser med elastik, små og store bolde, sjippetov, måtter og fyldte vandflasker (som vægte) ledsaget af musik og ført an af den aktive lærer, sørger for, at deltagerne får pulsen i vejret, opstrammet musklerne og gearet ned i tempo igen (nederst).

14 KORT NYT DJF bladet nr Kort nyt Stjernetræf: I september var der Stjernetræf i Årslev arrangeret af sidste års vindere af dysten. Holdene, som var døbt med hver deres stjernetegn, dystede bravt i aktiviteter som holdskiløb, kålroekastning, sækkeløb, gæt en vægt og borddækning. Efter de hårde kampe ventede en lækker menu og god rødvin. Foto: Erik K. Schmidt Bolsjer og kartofler: Det blev til flere hundrede farverige og velsmagende bolsjer og sjove kartoffelmænd med skruer og tråd, da et personaleforeningsarrangement i Foulum torsdag 26. november løb af stablen. Dekoratør Tina Dalbøge stod for de kreative udfoldelser, og Jan Lassen fra personaleforeningen var primus motor for kogning af bolsjer. Foto: Mogens Greve Samtalekøkken på Axelborg: Forsøgsmedarbejder Kim Nielsen fra Forskningscenter Årslev havde nok at se til ved Kulturnatten i København 9. oktober. Et samtalekøkken var stillet op ved Axelborg og masser af samtaler om æbler og andre gode fødevarer blev det til fra kl. 18 til midnat. Kulturnatten blev besøgt af gæster, og det var ikke så få af dem, der lagde vejen forbi samtalekøkkenet. Foto: Jarl Cordua Green&Clean kører derudad På et inspirerende og konstruktivt møde, som DJF s Green&Clean-gruppe var vært for sidst i oktober, slog dekan Just Jensen et slag for at fremme bæredygtigheden i alle aspekter af DJF. Vores uddannelser, forskningsprojekter og dagligdag på arbejdspladsen bør alle være Green&Clean. Det var det overordnede budskab fra Just Jensen. Ordene bliver bakket op af handling, idet stillingen som DJF s driftschef, som slås op i løbet af november 2009, vil inkludere fokus på DJF s bæredygtighed. Dekanen gjorde også opmærksom på, at idéer fra medarbejderne vil blive mødt i en positiv ånd, og at der er penge til rådighed til de gode idéer. Nogle af de gode ideer har arbejdsgrupper med grønne ambassadører allerede taget fat på. De grønne ambassadører vil gå i front, når det gælder om at fremme bæredygtigheden lokalt i institutterne og afdelingerne. Der er grupper, der arbejder med blandt andet plantning af træer, bæredygtige kantinedrift og synliggørelse af DJF s bæredygtighed. Meld gerne ind til arbejdsgrupperne, hvis du er interesseret i at bidrage! Forskningscentrene kan inspirere hinanden: En cykel-happening med Foulum-ansatte og lokalpolitikere førte til, at staten har bevilget penge til en cykelsti. Måske kan cyklende medarbejdere fra Forskningscenter Flakkebjerg hente inspiration herfra til at opfylde deres ønske om en cykelsti fra Slagelse til Flakkebjerg. Læs om de væsentligste punkter fra mødet, navnene på de grønne ambassadører og aktiviteterne, som arbejdsgrupperne har kastet sig over, på intranettet under Green&Clean.

15 Nyt om navne Nyt om navne DJF bladet nr Rikke Munkholm Kjærup er ansat som ph.d.-stipendiat i Institut for Husdyrbiologi og -sundhed fra 1. november 2009 til 31. oktober Vibe Bach er ansat som ph.d.-stipendiat i Institut for Fødevarekvalitet fra 1. oktober 2009 til 30. september Anna Amanda Schönherz er ansat som ph.d.-stipendiat (4 + 4 ordning) i Institut for Genetik og Bioteknologi fra 1. september 2009 til 31. august Roy Mathew Francis er ansat som ph.d.-stipendiat i Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr fra 1. oktober 2010 til 30. september Feto Esimo Berisso er ansat som ph.d.-stipendiat i Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø fra 1. oktober 2009 til 30. september Patrizia Buldo er ansat som ph.d.- stipendiat i Institut for Fødevarekvalitet fra 15. november 2009 til 14. november Maria Obel Thomsen er ansat som ph.d.-stipendiat i Institut for Havebrugsproduktion fra 1. oktober 2009 til 30. september Pierpaolo di Giminiani er ansat som ph.d.-stipendiat i Institut for Husdyrbiologi og sundhed fra 1. november 2009 til 31. oktober Inger Anneberg Jacobsen er ansat som ph.d.-stipendiat i Institut for Husdyrbiologi og sundhed fra 1. oktober 2009 til 30. september Dorthe Wildenschild er ansat som seniorforsker i Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø fra 1. august 2009 til 31. januar Sebastiano Falconi er ansat som videnskabelig assistent i Institut for Jordbrugsteknik fra 1. november 2009 til 31. januar Grethe Mark Venås er ansat som ph.d.-stipendiat i Institut for Husdyrbiologi og sundhed fra1. november 2009 til 31. oktober Grith Mortensen er ansat som seniorforsker (forskningsleder) i Institut for Fødevarekvalitet, Foulum, fra 1. december Marie Trydeman Knudsen er ansat som videnskabelig assistent i Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø fra 1. oktober 2009 til 15. februar 2010.

16 På den anden side TEKST JANNE HANSEN FOTOS RICK LIEFTING En gåtur på 800 kilometer Jette Broeng er vild med at vandre. Senest har hun gået den berømte pilgrimsrute i Nordspanien en tur på 800 kilometer. Når Jette Broeng fra Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr i Flakkebjerg tager ud at gå, er det ikke bare en lille smuttur på et par kilometer. Når hun rigtigt folder sig ud, er det ture, der tager dage og uger, med bagagen på ryggen, vandrestavene i hænderne og sindet åbent for nye oplevelser. Senest har hun vandret 800 kilometer på 34 dage i det nordlige Spanien på den kendte pilgrimsrute Santiago de Compostela. I lidt over en måned først på sommeren i år var det på med vandrestøvlerne og rygsækken hver eneste dag og ud at gå i gennemsnit 24 km om dagen. Vandringen gik over luftige bjerglandskaber, gennem flade sletter og forbi hyggelige landsbyer. Regn, tåge, sol og varme. Shorts og solbriller eller sweater og regnslag. Afvekslende, afslappende og berigende. Jette Broeng har ofte før vandret i gruppe med andre, men denne gang tog hun turen alene. - Jeg havde lyst til at opleve den ro og tid til refleksion man får, når man vandrer alene i naturen, siger hun. Det viste sig dog hurtigt, at naturen ikke var det eneste selskab, hun fik. Den populære tur har mange vandrere, så Jette Broeng var stort set aldrig alene. - Man starter alene, men danner venskaber undervejs. Det er hyggeligt at dele oplevelserne, men det blev en lidt anden tur, end den jeg havde regnet med. Det var meget socialt, men der var ikke så meget fordybelse, siger Jette, der efter et par uger fulgtes fast med en kvinde fra Holland. Udover at Jette Broeng mødte folk fra hele verden og hørte mange forskellige skæbnehistorier, var der store naturoplevelser undervejs. Der var bakker, bjerge, øde og flade højsletter, frodige kornmarker, farverige blomster, maleriske landsbyer og historiske klostre. Det var hårdt ved fødderne, der trods ophold i støvler, der var godt gået til, fik vabler i lange baner. Men sjælen fik ro. - Man lærer at komme ned i tempo. Man skal ikke nå noget bestemt, og der er heller ikke så mange adspredelser, når man kommer frem til de små landsbyer, så man lærer at sætte sig i en stol og tage det med ro. Den 800 kilometer lange vandring føler Jette Broeng som en personlig sejr og hun er bestemt ikke færdig med vandreferier tværtimod. - Jeg skal i hvert fald ud at vandre igen jeg har bare ikke bestemt mig for, hvor det skal være endnu, siger hun. Læs mere om pilgrimsruten hos Foreningen af Danske Santiagopilgrimme (