Essay Question regarding Chapter 2. Functional Neuroanatomy: The Nervous System and Behavior

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Essay Question regarding Chapter 2. Functional Neuroanatomy: The Nervous System and Behavior"

Transkript

1 1 Essay Question regarding Chapter 2. Functional Neuroanatomy: The Nervous System and Behavior EQ4: Identify the components and general layout of the peripheral nervous system, and review anatomical conventions regarding directions and planes. - Undersøgelse af menneskets nevesystems GROSS (NEURO)ANATOMY = De anatomiske dele af nerve systemet som kan ses med øjet / de dele af hjernen der er synlige med det nøgne øje. - Nerve systemet er delt ind i: a) CNS (Central nervous system) = den del af nerve systemet der består af hjernen og rygmarven. b) THE PERIPHERAL NERVOUS SYSTEM = den del af nervesystemt der inkluderer alle de nerver og neruoner der er UDENFOR hjernen og rygmarven. THE PERIPHERAL NERVOUS SYSTEM HAS 3 COMPONENTS (/ Identify the components of the peripheral nervous system): GENERELT: - Det perifære nervesystem består af NERVER der gennemløber hele kroppen. Med nerver menes her: EN SAMLING AF AXONER BYLTET SAMMEN UDENFOR CNS. - Disse nerver transmiter information til: a) MUSKLERNE (i de motoriske stier) ELLER: b) Opstår fra SENSORISKE OVERLFADER (i de sensoriske stier) DET PERIFÆRER N SYSTEMS TRE KOMPONENTER: 1) THE CRANIAL NERVES Nerver som er forbundet direkte til HJERNEN. 2) THE SPINAL NERVES Nerver som med regulære intervaler er forbundet med RYG MARVEN. (kaldes også SOMATISKE NERVER dvs. Kropslige nerver, da de fremkommer fra rygmarven) 3) THE AUTONOMIC NERVOUS SYSTEM Et regulations system som primært kontroler THE VISCERA Dvs. de interne organer. Er den del af det perifære system som forsyner De neurale forbindelser til de interne organers KIRTLER og GLATE MUSKULATUR - Alle tre komponenter kommunikerer SENSORISK INFORMATION til CNS & - Transmiterer kommandoer fra CNS TIL KROPPEN. 1) THE CRANIAL NERVES: - De 12 PAR CRANIAL NERVES tjener primært hovedets SENSORISKE & MOTORISKE SYSTEM. - For enten at ENTRERE eller EXIT fra HJERNEN passer nerverne gennem små åbeninger i kraniet. - THE CRANIAL NERVES er kendt både af navn, og ved TAL: DE TRE SENSORISKE: - Tre cranial nerves fungerer eksklusivt som sensoriske stier (fra kroppen) til hjernen: I: OLFACTORY (lugte) II: OPTIC (syn) VIII: VESTIBULOCOCHLEAR (indrer ører)

2 2 TAL: NAVN: SENSORISK FUNKTION I HJERNEN: I OLFACTORY LUGT (smell) II OPTIC SYN (vision) VIII VESTIBULOCOCHLEAR INDRE ØRE (inner ear) DE FEM MOTORISKE: - Fem cranial nerves fungerer eksklusivt som motoriske stier (fra kroppen) til hjernen: III: OCULOMOTOR IV: TROCHLEAR VI: ABDUCENS ALLE TRE NERVER STIMULERER MUSKLER TIL AT BEVÆGE ØJE(NENE). TAL: NAVN: MOTORISK FUNKTION I HJERNEN: III OCULOMOTOR Stimuler MUSKLER TIL AT BEVÆGE ØJE IV TROCHLEAR Stimuler MUSKLER TIL AT BEVÆGE ØJE VI ABDUCENS Stimuler MUSKLER TIL AT BEVÆGE ØJE XI: SPINAL ACCESSORY (nakke musklerne) XII: HYPOGLOSSAL (tunge musklerne) TAL: NAVN: MOTORISK FUNKTION I HJERNEN: XI SPINAL ACCESSORY NAKKE MUSKLER XII HYPOGLOSSAL TUNGE MUSKLER DE FIRE SENSORISKE & MOTORISKE: - (De resterende) Fire cranial nerves fungerer har både sensoriske og motoriske funktioner: V: TRIGEMINAL (Sensorisk: ansigts og tand indtryk gennem nogle axoner Motorisk: kæbe musker dvs. tyggning gennem andre axoner) VII: FACIAL (Sensorisk: smags indtryk via. tungen Motorisk: ansigts muskler, tårer kirtel, spyt kirtel) IX: GLOSSOPHARYNGEAL (Sensorisk: smags & andre mund indtryk fra halsen Motorisk: hals muskler) X: VAGUS ( løber fra hovedet og helt ned til hjerte, lever & indvolde) (Sensorisk: information fra de interne organer Motorisk: kontroler de interne organer) TAL: NAVN: SENSORISK: MOTORISK: V TRIGEMINAL ANSIGT TÆNDER KÆBE MUSKLER TYGNING VII FACIAL SMAG VIA. TUNGEN SOFT PALATE IX GLOSSOPHARYNGEAL SMAG OG ANDRE MUND/HALS SANSE INDTRYK X VAGUS INFORMATION FRA DE INTERNE ORGANER ANSIGTS MUSKLER TÅRER KIRTEL SPYT KIRTEL HALS MUSKLERNE KONTROLER DE INTERNE ORGANER

3 3 Cranial Nerves samlet: Bundles of axons form the 12 pairs of cranial nerves, which are conventionally referred to by roman numbers I through XI. (Jf. Billed s.36). TAL: NAVN: SENSORISK: MOTORISK: I OLFACTORY LUGT II OPTIC SYN VIII VESTIBULOCOCHLEAR INDRE ØRE TAL: NAVN: SENSORISK: MOTORISK: III OCULOMOTOR Stimuler MUSKLER TIL AT BEVÆGE ØJE IV TROCHLEAR Stimuler MUSKLER TIL AT BEVÆGE ØJE VI ABDUCENS Stimuler MUSKLER TIL AT BEVÆGE ØJE XI SPINAL ACCESSORY NAKKE MUSKLER XII HYPOGLOSSAL TUNGE MUSKLER TAL: NAVN: SENSORISK: MOTORISK: V TRIGEMINAL ANSIGT TÆNDER KÆBE MUSKLER TYGNING VII FACIAL SMAG VIA. TUNGEN SOFT PALATE IX GLOSSOPHARYNGEAL SMAG OG ANDRE MUND/HALS SANSE INDTRYK X VAGUS INFORMATION FRA DE INTERNE ORGANER ANSIGTS MUSKLER TÅRER KIRTEL SPYT KIRTEL HALS MUSKLERNE KONTROLER DE INTERNE ORGANER 2) THE SPINAL NERVES: - Langs rygmarvens længde sidder 31 PAR RYG NERVER med en af hvert par, på hver side af kroppen. Ryg nerverne kaldes også somatiske nerver dvs. kropslige nerver). - Nerverne slutter sig til rygmarven med regulerer intervaler gennem åbeninger i rygraden. - Hver spinal nerve består af en fusion af to distinktive forgreninger, kaldet ROOTS, som fungerer FORSKELLIGT: THE DORSAL (BACK) ROOT: - Forgreningen af en spinal nerve, som enterer gennem the dorsal horn af rygmarven, og bærer SENSORISKE INFORMATIONER fra det perifærer nerve system til rygmarven. Består altså af sensoriske projectioner fra KROPPEN til RYGMARVEN. THE VENTRAL (FRONT) ROOT: - Forgreningen af en spinal nerve som fremkommer fra the ventral horn af rygmarven, og bærer MOTORISKE BESKEDER fra rygmarven til det perifærer nervesystem. Består altså af motoriske projectioner fra RYGMARVEN til KROPPEN(S MUSKLER).

4 4 SPINAL NERVE (ØJE) (ØJE) VENTRAL (FRONT) ROOT Motoriske beskeder Fra RYGMARV Til KROPPEN(S MUSKLER) DORSAL (RYG) ROOT Sensoriske informationer Fra KROPPEN Til RYGMARVEN (BAGHOVED) GANGLION VENTRAL DORSAL Grå & Hvid materie DORSAL RYGMARV VENTRAL GANGLION JF. BILELDE S.37: - Rygraden løber fra basen af hjernen til COCCYX (halebenet): På vær side fremkommer et par nerver. - Rygmarven er omgivet af bony ryghvirvler og er enkapslet i tre lag membraner (MENINGES). Hver ryghvirvl har en åbening på hver side, gennem hvilken en spinal nerve passer. - Rygmarvens grå materie er lokaliseret i marvens center, og er omgivet af hvid materie. - I den grå materie findes interneurons & de motoriske neuroner der sender axoner til musklerne. - Det hvide materie består af myelin dækkede axoner der løber op og ned langs rygraden. SPINAL NERVE S navne: - Spinal nerves navne er de samme som rygmarvs segmenterne som de er forbundet med: ANTAL SPINAL NERVE/RYGMARV SEGMENT. NAVNE - Man referer til den spinal nerve der er forbundet med det 12 segment af den thoraciske del af rygmarven, med forkortelsen T12. - Man referer til nerven der er forbundet til det 3 segment af den sacrale del med S3. - Fiberne fra forskellige spinal nerves slutter sig sammen og former de perifærer nerver som regel lidt distanseret fra rygmarven. 8 Cervical (nakken): Referer til de øverste 8 segmenter af rygmarven, i nakke regionen. 12 Thoracic ( trunk - Brystkassen): Referer til de 12 ryg segmenter under cervical delen af rygmarven Korsponder til brystet. 5 Lumbar (øverste del af den nedere ryg): Referer til de 5 ryg segmenter der udgør den øverste del af den nedre ryg. 5 Sacral (bækken nederste del af den nedre ryg): Referer til de 5 ryg segementer der udgør den nederste del af den nedre ryg. 1 Cocygeal (halebenet): Referer til den nederste del af ryghvirvlerne altså, halebenet.

5 5 3) THE AUTONOMIC NERVOUS SYSTEM: - En samlet masse af Neuroner kaldet AUTONOMIC GANGLIA (en samling af nerve celle kroppe som findes i forskellige lokalitioner og styrker/stimulerer de vigtigste organer. Tilhører den autonomiske del af det perifære nerve system) kan findes i diverse lokalitioner i kroppen, udenfor CNS. - Navnet AUTONOMIC GANGLIA reflekter den historiske tro på, at disse neurale strukturer fungerer uafhængigt af hjernen, MEN i dag ved man at: DE AUTONOMIC GANGLIA ER KONTROLERET AF CNS - Faktisk går det autonomiske nerve systems spændevide over BÅDE CNS & DET PERIFÆRER NERVE SYSTEM. - A) Autonome neuroner indeni hjernen og rygmarven sender deres axoner til - B) At stimulerer neruonerne i gangliaen, som så sender deres axoner til C) At stimulerer alle de vigtige organer. *** - De centrale neuroner som stimulerer gangliaen kendes som PREGANGLIONIC autonome neuroner (referer til neuronerne i det autonome nerve system (der løber fra CNS til THE AUTOMATIC GANGLIA). - De ganglioniske neuroner der stimuler kroppen kendes som POSTGANGLIONIC neuroner (referer til neuronerne i det autonome nerve system (der løber fra THE AUTONOMIC GANGLIA til div. mål (inden) i kroppen). NAVN: STIMULER: SPÆNDER FRA: 1. AUTONOME NEURONER I CNS Stimuler PREGANGLIONIC AUTONOMIC NEURONS Stimuler 3. Fra CNS til AUTOMATIC GANGLIA. 3. POSTGANGLIONIC NEURONS Stimuler organer Fra AUTONOMIC GANGLIA til ORGANER I KROPPEN NAVN: PREGANGLIONIC AXONS (BÅDE SYMP & PARA) (PARA) POSTGANGLIONIC CELLER SYMP POSTGANGLIONIC CELLER NEUROTRANSMITTER: Acetylcholine (hvorfra vi kan få Cholinergic Acetylcholine (hvorfra vi kan få Cholinergic Norepinephrine (= Noradrenaline) Det er disse to forskellige postganglioniske TRANSMITTER der tillader det autonome system, at have to forskellige effekter på vores organer (Altså henholdsvis klar til kamp vs. klar til afslapning). DET AUTONOME NERVE SYSTEMS OPBYGNING: - Det autonome nervesystem består af tre vigtige dele: 1) DET SYMPATISKE NERVE SYSTEM 2) DET PARASYMPATISKE NERVE SYSTEM 3) DET ENTERISKE (ENTRIC) NERVE SYSTEM DET SYMPATISKE NERVE SYSTEM: - Det sympatiske nerve system = Et af to systemer der sammen udgør det autonome nervesystem. Udgår fra THE THORACIC & LUMBAR rygmarv. - Det sympatiske nervesystems preganglioniske celler findes eksklusivt i RYGMARVENS THORACIC & LUMBAR regioner (brystkasse & øverde del af nedre ryg regionerne). - Disse preganglioniske celler sender deres axoner en kort distance for at stimulerer THE SYMPATIC CHAIN (En kæde af (autonomic) ganglia(er) der løber langs hver side af rygmarven. Er en del af det sympatiske nerve system). - The sympatic chain(s) celler, stimulere den glatte muskulatur i organerne og i blod karernes vægge.

6 6 - En lidt simplificeret opsummering af det sympatiske nerve systems effekt er: At systemet klargøre kroppen til handling blod trykket øges, pupilerne udviger sig og hjertet(s banken) øges. DET PARASYMPATISKE NERVESYSTEM: - Det parasympatiske nervesystem = Et af to systemer der udgør det autonome nervesystem. Udgår fra både THE CRANIAL NERVES & rygmarvens SACRAL (bækken eller nedre del af den nedre ryg). - Det parasympatiske system har sit navn fordi dets preganglionic neuroner findes OVER & UNDER det sympatiske systems. (Para = Around). - Parasympatiske ganglia er IKKE samlet i en kæde som i den sympatiske ganglia: I STEDET er den parasympatiske ganglia SPREDT UD I HELE KROPPEN & SOM REGEL POSITIONERET NÆR DE ORGANER DEN PÅVIRKER. SYMPATISKE & PARASYMPATISK NERVESYSTEM: - Det sympatiske & parasympatiske system opperer for mange krops funktioners vedkommende, I MODSATTE RETNINGER og resultatet er YDERST PRÆCIS KONTROL. - EX: (ORGAN) NAVN: SYMPATISK EFFEKT: PARASYMPATISK EFFEKT: HJERTESLAG Øger (gennem ex. Motion). Sløver (gennem Vagus nerven når man sover. BLOOD KAR Sammentrækker & får derved blood trykket til at stige. Afslapper (& får blod trykket til at falde igen). FORDØJNING Hæmmer Stimuler - Simplificeret syn på det parasympatiske system er AT DET FORBEREDER KROPPEN PÅ HVILE. THE ENTERIC NERVOUS SYSTEM: - The enteric nervous system = Et ektensivt maske (som strikket) lignende system der styrer mavens funktioner. - THE ENTERIC NERVOUS SYSTEM er et lokalt netvær af SENSORISKE OG MOTORISKE NEURONER der lignende et (strikket) maske værk, og er indkapslet inden i fordøjelses organernes vægge. - Systemet reguler mavens funktioner. - Det bliver stimuleret af BÅDE SYMPATISKE & PARASYMPATISKE NEURONER og er dermed (for det meste) under CNS kontrol. - Da det regulerer mavens fordøjelses aktiviteter spiller THE ENTERIC SYSTEM en nøglerolle i vedligeholdelsen af VÆSE og NUTRIN BALANCEN i kroppen. AFSLUTTENDE: - Det sympatiske, parasympatiske og enteriske system er alle autonome dvs. deres funktioner er IKKE SUBJEKTER for bevidst frivillig kontrol, som eks. vores bevægelser er. Essay Question regarding Chapter 2. Functional Neuroanatomy: The Nervous System and Behavior EQ5: Identify the components and general layout of the central nervous system. - Central nervesystemet består af HJERNEN & RYGMARVEN. RYGMARVEN: - Rygmarven fungerer som en tragt, der kancelerer information fra KROPPEN op til HJERNEN og eskorterer/konvojerer MOTORISKE KOMMANDOER FRA HJERNEN ud (tilbage) til KROPPEN. - Rygmarven: A) Indeholder også kredsløb der udøver lokale processer. B) Og kontrolerer simple ADFÆRDS ENHEDER så som REFLEKSER. Rygmarvens resterende anatomi undersøges i senere kapitler her vil der blive fokuseret på den eksekutive del af CNS: HJERNEN. HJERNE DELE DER ER SYNLIGE FOR ØJET: - Hjernen vejer kun 1400g 2% over den gennemsnitlige kropsvægt. - Set fra siden eller fra oven, er hjernen domineret af den store CEREBRAL HEMISPHERES (= Forhjernens højre og venstre halvdel).

7 7 CEREBRAL HEMISPHERES: - Den CEREBRAL HEMISPHERES sammenrulninger er resultatet af omhyggelig folden sammen af væv. - Resultatet af sammenrulningerne er ophøjede rande (som højdedrag) af væv som kaldes GYRI / GYRUS (= En ophøjet eller forhøjet del af den sammenrullede hjerne overflade). - GYRUS(eren) er adskilte fra hinanden af furrer kaldet SULCI / SULCUS (= Den sammenrullede hjerne overflades furrer). - Sådanne folder forøger det cerebral(e) overflade areal enormt: Cirka to-tredje dele af den cerebral(e) overflade er skjult i dybden af disse folder. CEREBRAL CORTEX: - Den ydre skal af THE CEREBRAL HEMISPHERES er THE CEREBRAL CORTEX også kaldet CORTEX hvilket er latin for et træs bark som referer til cortex ens funktion, som det yderste lag af hjerne strukturen. (Cortex = Det ydre dække af THE CEREBRAL HEMISPHERE). - THE CEREBRAL HEMISPHERE (& Cortex) kan indeles i (de mest) vigtige sektorer, der ALLE er navngivet efter DE (KNOGLE) DELE AF KRANIET SOM LIGGER OVENOVER DEM. (Set fra siden (= LATERAL VIEW)) Fra V til H: THE FRONTAL LOBE Den (mest) foran liggende del af the cerebral cortex. THE PARTIAL LOBE Store regioner af cortex, som ligger mellem de frontal(e) & Occipital(e) lopes af hver cerebral hemisphere. THE OCCIPITAL LOBE Store regioner af cortex som dækker meget af den bagtil liggende del af hver cerebral hemisphere. THE TEMPORAL LOBE Store side barkagtige regioner af hver hemisphere. Er sideløbende med The partial lobes bagende Er adskilt fra The frontal lobe af the Sylvian frissure. - I nogle tilfælde er grænserne mellem de nærliggende lobes / sektorer meget klarer: - EX (er de følgende grænser meget distinktive): - THE SYLVIAN FISSURE = Den sideliggende sulcus (furrer) der afgrænser THE TEMPORAL LOBE. (SYLVIAN FISSURE = (D)En dyb furer der afgrænser THE TEMPORAL LOBE). - CENTRAL SULCUS = Den fure der adskiller THE FRONTAL fra THE PARTIAL LOBE. - Grænserne der adskiller THE OCCIPITAL LOBES fra THE PARIETAL & TEMPORAL LOBES er mindre vel definerede. CEREBRAL CORTEX GENERELT: - Cortex kan generelt anses som hovedsæddet for complex kognition. - Skader til Cortex kan forringe/svække højere funktioner, så som TALE, HUKOMMELSE eller VISUEL processering. - I modsætning dertil kan lavere dele af hjernen regulerer RESPIRATION, HJERTE RATE og andre BASALE FUNKTIONER. - Det er vær at noterer at de fire hjerne LOBES normalt samarbejder med hinanden, for at tjene utallige forskellige processer. - Men generelt, kan vi identificer kategorier af processer, der er specielt associerede med specifikke LOBES. EX: THE OCCIPITAL LOBES THE TEMPORAL LOBES THE PRECENTRAL GYRUS Modtager og processer information fra ØJNENE, og giving rise til mange aspekter af vision. Får diregeret AUDIO INFORMATION til sig, og skade her, kan forringe/svække hørelsen. Er også specielt associeret med LUGTE SANSEN & aspekter af INDLÆRING & HUKOMMELSE. Del af THE FRONTAL LOBE Sidder lige foran THE CENTRAL SULCUS Indeholder et kort over kroppens muskler. Er afgørende for den MOTORISKE KONTROL.

8 8 THE POSTCENTRAL GYRUS (Forreste) strimmel af THE PARIETAL LOBE Sidder lige bag THE CENTRAL SULCUS Indeholder et sensorisk kort af kroppen. CORPUS CALLOSUM Modtager SOMATISK SENSORISKE INFORMATION (Føle sansen) fra hele kroppen Er et stort C-formet bundt af Axoner. Skærer over hjernens midterlinje og muligører kommunikation mellem den højre & venstre del af Cerebal hemisphere. Altså, hovedbåndet af axoner som forbinder de to cerebral hemispheres. HJERNES TO SYNLIGE FARVER: - To distinktive fave skaler er evidente, ligegyldigt hvilket plan man ser hjernen fra. - WHITE MATTER = Er det light-colored lag nedenunder CORTEX, og konsister mest af AXONER MED HVIDE MYELIN SKEDER. - GRAY MATTER = Er de dark-colored arealer af hjernen, som er dominerede af CELLE KROPPE & DENDRITTER uden myelin. DEVELOPMENTAL SUBDIVISIONS OF THE BRAIN (HJERNENS UDVIKLINGSMÆSSIGE SUBDIVISIONER): - I et meget ungt (hvirvldyrs) embryo, linger CNS en / et RØR / TUBE / CYKELSLANGE og kaldes NEURAL TUBE (= En embryonisk struktur med subdivisioner der korresponder til den fremtidige FOREBRAIN, MIDBRAIN & HINDBRAIN). - Denne NEURAL TUBE(s) vægge er lavet af CELLER og dens indre er fyldt med VÆSKE. EFTER CA. 40 DAGE: - Få uger efter fødslen begynder den menneskelige NEURAL TUBE langsomt af vise TRE SEPERATE HÆVEPUNKTER: ENCEPHALON = Hjerne. Fra Græsk EN=i & KEPHALE=hoved(et). 1. THE FOREBRAIN (Prosencephalon) 2. THE MIDBRAIN (Mesencephalon) 3. THE HINDBRAIN (Rhomebencephalon) Den forreste del af den neurale tube indeholder: Den miderste del af hjernen Den bagerste del af hjernen som i det voksne hvirvldyr indeholder: The Cerebral Hemispheres The Thalamus The Hypothalamus The Cerebellum Pons Medulla EFTER CA. 50 DAGE: - Cirka 50 dage efter fødslen har FOREBRAIN & HINDBRAIN allerede udviklet klare subdivisioner. (FOREBRAIN SUBDIVISIONS) - Ved den forreste del af den udviklende hjerne findes TELENCEPHALON som vil udvikle sig til THE CEREBRAL HEMISPHERES (sammensat af CORTEX + nogle dybere strukturer der tilhører to funktionelt relaterede grupper: THE BASAL GANGLIA & THE LIMBIC SYSTEM). TELENCEPHALON FOREBRAIN(S) frontale subdivison der når udviklet indeholder: The Cerebral Hemispheres - Den anden del af THE FOREBRAIN er THE DIENCEPHALON (mellem hjerne) som vil inkluderer regioner kaldet THE THALAMUS & THE HYPOTHALAMUS. THE DIENCEPHALON FOREBRAIN(S) bagerste del der indeholder: The Thalamus The Hypothalamus - Efter forebrain følger MIDBRAIN og efter denne:

9 9 - The HINDBRAIN har to dele: (HINDBRAIN DIVISIONS) 1) THE METENCEPHALON vil udvikle sig til at blive: a. THE CEREBELLUM (lille hjernen En struktur lokaliseret ved hjernens bagside DORSAL (bagved) The Pons og som er involveret i den centrale regulation af bevægelser. b. THE PONS (broen En del af metencephalon). 2) THE MYELENCEPHALON eller MEDULLA er den CAUDALE DEL (Hale enden) af HINDBRAIN. THE BRAINSTEM: - Termen BRAINSTEM (hjernestammen) referer som regel til MIDBRAIN, PONDS & MEDULLA kombineret. Dvs. at det er den region af hjernen der består af de tre ovennævnte komponenter. GENERELT: - Selv når hjernen er udviklet til sin fulde voksne form, så er den stadig en væske fyldt tube, men en tube der er af en meget kompliceret form. - Hver af de fem vigtigste sektioner (Telencephalon, Diencephalon, Mesencephalon, Metencephalon & Myelencephalon) kan indeles i under grupperinger (subdivided in turn). HJERNE REGIONER: - Inden i hver region er der: a. SAMMENHOBNINGER AF NEURONER som kaldes NEUCLEI / NUCLEUS (= I denne kontekst, en anatomisk samling af neuroner inden i CNS). b. BUNDTER AF AXONER som kaldes TRACTS (= Bundter af Axoner som findes indeni CNS). - I det perifærer nervesystem kaldes sammenhobninger af neuroner for ganglia og bundter af axoner for nerves. - Desværre kan ordet nuclues betyde enten: a. En samling af nerve celle kroppe. ELLER b. Det ovale center af en single celle. - Så man må sætte sin lid til konteksten for at forstå hvilken af meningerne der er intenderet. - Da nuclei og tracts er de samme fra individ til individ og ofte fra race til race, har de også navne, men her vil der blive fokuseret på funktionerne. C B F Telecephalon Isocortex (Neocortex) N O (Cerebral H) Basal Ganglia S R R Limbic System Br Diencephalon Thelamus A ian Hypothalamus MES ENCEPHALON (MIDBRAIN) I H Metencephalon Cerebellum Ind Pons N Bra Myelencephalon (Medulla) SPI NAL CO RD Per Som atik (skeletal) nerves ifær Autonomic Sympatic division Parasympatic NS Ganglia & Nerves divisio

10 10 Essay Question regarding Chapter 2. Functional Neuroanatomy: The Nervous System and Behavior EQ6: Describe the components and general function of the basal ganglia and limbic system, midbrain, and hindbrain. (CNS HJERNEN -) FORHJERNEN består af: A. Telencephalon (cerebral hemispheres) som består af: 1. Isocortex / cortex. (Se. Essay 7) 2. Basal ganglia. 3. Limbic system. B. Diencephalon som består af: 1. Thalamus. 2. Hypothalamus. 2.Components and general function of BASAL GANGLIA: BASAL GANGLIA = En gruppe af forhjerne nuclider, som findes dybt inde I hver cerebralle hemispher. - Basal ganglia består af følgende FIRE NEUCLIDER: I Telencephalon (cerebral hemisphere) under the cerebral cortex: CAUDATE NUCLEUS Er vigtig for BEVÆGELSE GLOBUS PALLIDUS: Er vigtig for BEVÆGELSE (lateral & medial dele) = Lentiform neucleus PUTAMEN Er vigtig for BEVÆGELSE I Midthjernen: SUBSTANTIA NIGRA = En hjernestamme struktur I mennesker, der er relateret til the basal ganglia, og navngivet pga. dens mørke pigmentation. Er vigtig for BEVÆGELSE + har neuroner der udløser DOPAMIN ind i the caudate (Mister man dette system kan man få PARKINSON) - Alle fire nuclider er forbundet med hinanden, og med the cerebral cortex i et vekselvirkende system, der former et loopende nuralt system. - The Basal ganglia er yderst vigtig for MOTORISK KONTROL. 3.Components and gerneral function of LIMBIC SYSTEM: LIMBIC SYSTEM = En løst defineret, vidtrækkende gruppe af hjerne nuclider, der stimulerer hinanden I et netværk. Vigtig for EMOTION, INDLÆRING & HUKOMMELSE. - Det limbiske system består af følgende 5 DELE som findes i TELENCEPHALON: AMYGDALA = En gruppe af nuclider der befinder sig i den mediale anteriorer del af the temporal lobe: Består af utallige subdivisioner, med mange forskellige funktioner bla. inkluderende FØLELSES REGULERING & DUFT PERCEPTION. HIPPOCAMPUS = FORNIX = En medial temporal lobe struktur, der menes at være vigtig for INDLÆRING & HUKOMMELSE. En fiber egn der udløber fra Hippocampus til THE MAMMILLARY BODIES. Menes at være vigtig for INDLÆRING. CINGULATE GYRUS = OLFACTORY BULB = En strimmel af cortex i HVER hemisphere / en cortical del af det limbiske system, der findes i den frontale og parietale midtlinje, der er impliceret i diverse funktioner, inkluderende OPMÆRKSOMHEDS RETNINGEN. En anterior basal struktur, der modtager duft (olfactory) indput, fra the nasal cavaties. - Limbiske system dele i DIENCEPHALON: MAMMILLARY BODIES Et af et par nuclider ved hjerne roden / basen. THALAMUS = - Hjerne regionen der omgiver den tredje ventricle. - Er den øverste del af diencephalon. - Er et kompleks bundt af neuclider, der fungerer som vej stationer på vej mod den cerebrale cortex. - Næsten alle sensoriske informationer entrer thalamus, hvor neuronerne sender den sensoriske information til den overliggende cortex. - De corticale celler stimuler tilgengæld thalamus, og kontroler derved hvilke sensoriske informationer der bliver transmiteret.

11 11 HYPOTHALAMUS = - Del af the diencephalon, og ligger ventral af thalamus. - Hedder hypothalamus fordi den ligger UNDER thalamus. - Er relativ lille, men er paket med mange distinkte nucleider, der har vitale funktioner. - Den har været impliceret i SULT, TØRST, TEMPERATUR REGULATION, REPRODUKTIV ADFÆR og meget mere. - Hypothalamus kontroller også HYPOFYSEN (Pituitary gland) som kontroler næsten alle hormon sekretionerne. - Det limbiske system er et løst defineret, vidtrækkende netværk af strukturer, der er involveret I emotion & indlæring. Components and general function of MIDBRAIN: (CNS HJERNEN ) MIDTHJERNE (Mensencephalon) består af: - Den mest prominente ting ved midthjernen er de to par buler på den dorsale (øverste del af) overfladen mhs. bulerne er der et par i hver hemisphere. - Den rostrale bule: SUPERIOR COLLICULI = En par struktur på den dorsale overflade af midthjernen. Ligger rostral for the inferior colliculi. Modtager VISUAL INFORMATION. - Den caudale bule: INFERIOR COLLICULI = En par struktur på den dorsale overflade af midthjernen. Ligger caudalt for the superior colliculi. Modtager AUDIO INFORMATION. - De to COLLICULI er SAMLET: TECTUM = Den dorsale del af midthjernen inkluder den inferior & superior colliculi. - I midthjernen ligger også to vigtige MOTORISKE CENTRER: - Et er SUBSTANTIA NIGRA som tilhører den basal ganglia: NIGRA indeholder neuroner der udløser transmitter DOPAMIN ind i the caudate. - Det andet motoriske center er THE RED NUCLES: En hjernestamme struktur, som kommuniker med MOTORISKE NEURONER i rygmarven. - Midthjernen indeholder også flere neuclider, der sender deres axoner ud for at forme cranial nerves. Andre sådanne cranial nerve nuclider, kan findes ned gennem hele hjernestammen. - I midthjernen er også et distrubitions netværk af neuron som samlet kaldes RETICULAR FORMATION: - Formationen går fra midthjernen ned til medulla. - Det er en extensiv region af hjernestammen, der er indvolveret i OPSTEMTHED. - Mange andre varierede funktioner har være sammenføjet med forskellige dele af denne løse, samlede masse af neuroner inklusiv SØVN & OPSTEMTHED, TEMEPRATUR REGULATION & MOTORISK KONTROL. Components and general function of HINDBRAIN: (CNS HJERNEN -) HINDBRAIN består af: A. Metencephalon som består af: 1. Cerebellum. 2. Pons. B. Myelencephalon (medulla). 1) CEREBELLUM: - Er foldet som den cerebrale hemispherer. - Lagende består af (Jf s.47): 2. PURKINJE CELL = Enorme neuroner som i en enkelt række danner Det MIDTERSTE LAG (En type af store nerve celler i den cerebellare cortex.) 3. GRANUELE CELL = Små neuroner der ligger under Purkinje cellerne: Deres AXONER går op til overfladen af cerebellum og former der: 1. PARALLEL FIBER = Formet af GRANUELE CELL s AXONER og er det yderste lag i cerebellum. (Kaldet the molecular layer). - Cerebellum er specielt vigtig for MOTORISKE KOORDINATIONER og KONTROL, integration af nogle af de SENSORISKE & MOTORISKE FUNKTIONER, samt nogle spekter af KOGNITION ink. INDLÆRING.

12 12 2) THE PONDS: - Ventral for cerebellum ligger THE PONDS en del af hjernestammen. - Inden i the ponds er vigtige MOTORISKE KONTROL & SENSOR NUCLIDER inklusiv flere cranial nerve nuclider. - Information fra ØRET entrer først hjernen i THE PONDS via nuclider i THE VESTIBULOCOCHLEAR NERVE (nr. VIII). MEDULLA vedligeholder krops funktioner: - Den mest caudale del af hjernestammen. - Overgangen mellem HJERNESTAMME & RYGMARV. - Indeni medulla findes cranial nerves XI & XII s neuclider celle kroppene af de neuroner der kontroler NAKKE & TUNGE MUSKLER. - Indeholder også neuclider der regulerer ÅNDEDRÆT & HJERTE SLAG så vævs skade i medulla er ofte fatalt.

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

Basal Ganglia. - Four areas of gray matter in the lower part of the brain s cerebral hemispheres.

Basal Ganglia. - Four areas of gray matter in the lower part of the brain s cerebral hemispheres. Adrenal glands Pair of glands, one on each kidney, that are part of the endocrine system of organ and glands that secrete hormones into the blood to regulate bodily activities. The adrenal glands release

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

Outline. Biological Bases of Behavior. Current Techniques. Neuroimaging: Localization of Function. Biological Psychology

Outline. Biological Bases of Behavior. Current Techniques. Neuroimaging: Localization of Function. Biological Psychology Outline History of Mind-Brain Dualism Nervous System Peripheral Nervous System Central Nervous System Brain Social Behavioral Mental Physiological Cellular Molecular Current Techniques Clinical Observation

Læs mere

Nervesystemet. introduktion

Nervesystemet. introduktion Nervesystemet introduktion intro Medulla spinalis Rygmarv Hjernestammen Hjernens ventrikler Hjernens hinder Cerebrospinalvæsken Limbiske system Basale hjerneganglier Laterale ventrikler Autonome nervesystem

Læs mere

Smerter påvirker altid hundens adfærd

Smerter påvirker altid hundens adfærd Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR 2008. Påskeuge ingen undervisning

Undervisningsplan FORÅR 2008. Påskeuge ingen undervisning Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26.

Læs mere

Smerte påvirker altid adfærd.

Smerte påvirker altid adfærd. Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i

Læs mere

Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler

Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Basale hjerneganglier og capsula interna De indgår i det ekstrapyramidale system De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste

Læs mere

KRANIETS UDVIKLING anatomi dias programmer anatomi-forside

KRANIETS UDVIKLING anatomi dias programmer anatomi-forside KRANIETS UDVIKLING anatomi dias programmer anatomi-forside Hjerneblærernes udvikling PRIMÆRE HJERNEBLÆRER SEKUNDÆRE HJERNEBLÆRER BLIVER TIL HJERNEDEL INDEHOLDER VENTRIKEL prosencephalon telencephalon telencephalon

Læs mere

RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I Tirsdag d.13. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave

Læs mere

Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver.

Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Det somatiske nervesystem Det er via det somatiske nervesystem (det viljestyrede) at kroppen modtager impulser fra vores forskellige

Læs mere

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Kurser i nerverefleksologi i Danmark: www.touchpoint.dk I udlandet: www.mnt-nr.com Menneskets nervesystem - en filosofisk

Læs mere

I traditionel fysioterapi har tungen aldrig fået særlig stor opmærksomhed.

I traditionel fysioterapi har tungen aldrig fået særlig stor opmærksomhed. Tungeøvelser: Der findes rigtigt mange tungeøvelser og det er almindelig kendt blandt talepædagoger og ergoterapeuter at tungemotorik har en vigtig og afgørerende rolle i forhold til tale og problemer

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR 2008. 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá. 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR 2008. 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá. 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26.

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Indledning til anatomi & fysiologi:

Indledning til anatomi & fysiologi: Indledning til anatomi & fysiologi: Hvad sker der i vores krop? I. Celler & væv II. Nervesystem & hjernen III. Kredsløbet & hjertet IV. Lymfesystemet V. Luftveje & respiration VI. Hormoner VII. Stress

Læs mere

Øjenbevægelser er hjernens spejl

Øjenbevægelser er hjernens spejl Øjenbevægelser er hjernens spejl Inge Wilms, Lektor PhD Institut for Psykologi Københavns Universitet IBOS- Syn & Hjerne, d. 6-7 september 2017 Cromwell hotel Korsør 05/09/2017 2 Agenda Øjet og øjenbevægelser

Læs mere

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

12. Mandag Nervesystemet del 3

12. Mandag Nervesystemet del 3 12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende

Læs mere

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Aftenens program Hjernen fortsat fra sidst Metoder til undersøgelse

Læs mere

Repetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital

Repetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Repetition Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Præ- & Postnatale udviklingsforandringer Hardware vs Software Migration (cerebellum)

Læs mere

Hjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system

Hjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system Hjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system Hjerneblødning / apopleksi Basale hjerneganglier og capsula interna De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste

Læs mere

Cortex Cerebri. Hjernebarken. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital

Cortex Cerebri. Hjernebarken. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Cortex Cerebri Hjernebarken Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Hjernebarken, cortex cerebri Hovedcomputeren! Øverst i CNS hirakiske

Læs mere

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - præsentation Nada Modellen Nada - TCM Nada - Neurofysiologisk Nada - Øreakupunktur Nada - Procedurer 2011 Nada - Øvrigt Kildemateriale: Lars

Læs mere

Autisme, motivation og skolevegring

Autisme, motivation og skolevegring Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en

Læs mere

EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018

EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Tirsdag den 9. januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling. Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt

Læs mere

Føtalt Alkohol Syndrom. Den embryonale periode. 3. uge Ektodermens derivater

Føtalt Alkohol Syndrom. Den embryonale periode. 3. uge Ektodermens derivater Den embryonale periode Definitionsmæssigt ligger denne periode fra tredje til ottende uge og fortsættes af den føtale periode I denne periode kaldes det udviklende barn embryon Den organogenetiske periode,

Læs mere

Højre del af hjernen kontrollerer venstre side af kroppen og omvendt.

Højre del af hjernen kontrollerer venstre side af kroppen og omvendt. Hjernens anatomi Hjernen består af storhjernen (cerebrum), lillehjernen (cerebellum) og hjernestammen. Man deler vævet i denne del af hjernen ind i hvid og grå substans. Grå substans er selve nervecellerne

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Det limbiske system. Carsten Reidies Bjarkam. Ekstern Lektor Anatomi, Institut for Biomedicin, Health Aarhus Universitet

Det limbiske system. Carsten Reidies Bjarkam. Ekstern Lektor Anatomi, Institut for Biomedicin, Health Aarhus Universitet Det limbiske system Carsten Reidies Bjarkam. Ekstern Lektor Anatomi, Institut for Biomedicin, Health Aarhus Universitet Professor, Overlæge, PhD. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Phineas

Læs mere

Det autonome nervesystem & hypothalamus

Det autonome nervesystem & hypothalamus Det autonome nervesystem & hypothalamus Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Det autonome nervesystem Varetager homøostase Udøver fortrinsvis

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10:

Læs mere

Essay Question regarding Chapter 2. Functional Neuroanatomy: The Nervous System and Behavior

Essay Question regarding Chapter 2. Functional Neuroanatomy: The Nervous System and Behavior 1 Essay Question regarding Chapter 2. Functional Neuroanatomy: The Nervous System and Behavior EQ1: Summarize the historical and current understanding of the basic cellular structure of the neuron. - I

Læs mere

Basal Øjenundersøgelse

Basal Øjenundersøgelse Basal Øjenundersøgelse Dyrlæge Thomas Evans www.oejenklinikfordyr.dk Fotografi af øjne Basal Øjenundersøgelse 1. Synet. 2. Pupiller. 3. Flåd. 4. Smerte. 5. Tryk. Trin 1 Synet Nethindefunktion Det vigtigste

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 6. januar 2016 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral Anatomiens sprog Ligesom på mange andre fagområder, anvender anatomi sit eget særlige fagsprog, og mange opfatter det anatomiske sprog, som værende indviklet eller kompliceret, når de først stifter bekendtskab

Læs mere

Mestringsteknikker og - værktøjer II. Fysioterapeut Janni Langelund

Mestringsteknikker og - værktøjer II. Fysioterapeut Janni Langelund Mestringsteknikker og - værktøjer II Fysioterapeut Janni Langelund Åndedrættet En lille åndedrætsøvelse Vi skal tælle vejrtrækninger 30 sekunder Tæl på enten en udånding eller indånding Når i er færdige,

Læs mere

Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi

Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi Neuropsykologi Af Susan Hart Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi Der sker i disse år væsentlige fremskridt i forskningen vedrørende hjernens anatomi og fysiologi inden for det affektive område. Dette

Læs mere

Cortex cerebri, storhjernebarken

Cortex cerebri, storhjernebarken Cortex cerebri, storhjernebarken Et foredrag om alt; agnosier, apraxi, abuli & afasier, samt hvorfor man forveksler sin kone med en hat Carsten Reidies Bjarkam Afdelingslæge, Klinisk lektor, PhD. Neurokirurgisk

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Hjerne, autisme og sansebearbejdning

Hjerne, autisme og sansebearbejdning Hjerne, autisme og sansebearbejdning Aspergerforeningen, Odense 4. april 2013 Elisa la Cour Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk elc@psyk-ressource.dk 3161 6503 Autisme og hjernen Autismespektrum

Læs mere

Nervesystemets overordnede struktur og funktion

Nervesystemets overordnede struktur og funktion Nervesystemets overordnede struktur og funktion Carsten Reidies Bjarkam Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet udgøres af PNS &

Læs mere

NERVESYSTEMET1 LEKTION 3. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1

NERVESYSTEMET1 LEKTION 3. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1 NERVESYSTEMET1 LEKTION 3 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1 Introduktion til dagens emne Nervesystemet generelt Nervecellen Nervesystemets inddeling Nervevæv Nervesystemets fysiologi Synapsen

Læs mere

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012 AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift.

Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift. Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift. dem Sensorisk input Closed Loop Motorisk output Sherrington 1906 1 Sensorisk

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Psykolog Knud Hellborn

Psykolog Knud Hellborn Psykolog Knud Hellborn Deltids ansat PPR, Halsnæs Kommune Systemisk Narrativ metode og terapi NAP Theraplay Medeudvikler af Emotional Development Scale NUSSA udviklings- og legebaseret børnegruppeprogram

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Synskomplikationer, test og træning efter hjerneskader. Dansk Optometri og Kontaktlinse Konference 9-11. november 2013

Synskomplikationer, test og træning efter hjerneskader. Dansk Optometri og Kontaktlinse Konference 9-11. november 2013 Synskomplikationer, test og træning efter hjerneskader Dansk Optometri og Kontaktlinse Konference 9-11. november 2013 (Denne fil er tænkt som noter og er derfor overvejende renset for pynt) alt indhold,

Læs mere

Hvad kan du opnå med fysioterapi?

Hvad kan du opnå med fysioterapi? Hvad kan du opnå med fysioterapi? Kontrol over smerte med positive tanker Bedst mulige funktion og øget livskvalitet Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri Fysioterapi PTF5 Psykoeducation Dansk Ark

Læs mere

1. HVERT ØJE SER SIT BILLEDE

1. HVERT ØJE SER SIT BILLEDE 1. HVERT ØJE SER SIT BILLEDE I SKAL BRUGE: 2 blyanter Se på en blyant, som du holder op foran øjnene Luk ét øje ad gangen, så det ser ud som om blyanten hopper til siden. Hopper blyanten til venstre eller

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

RUL DIT BARN OM PÅ MAVEN. - og forebyg skæve kranier

RUL DIT BARN OM PÅ MAVEN. - og forebyg skæve kranier RUL DIT BARN OM PÅ MAVEN - og forebyg skæve kranier Når dit barn er vågent, skal det om på maven Væn dit barn til at ligge på maven så meget som muligt, når det er vågent allerede fra første dag efter

Læs mere

De fem elementer. Lek,on 2

De fem elementer. Lek,on 2 De fem elementer Lek,on 2 De fem elementer ILD Træ Jord Vand Metal Zang elementer Her er vist zang organer som er yin eller faste. Lever Nyre Hjerte Kredsløb Lunge Milt Fu elementer Her er vist fu organer

Læs mere

Bevidsthedstræning II Episode

Bevidsthedstræning II Episode Bevidsthedstræning II Episode 2 16.3.2017 Velkommen i denne transmission, som trodser jeres opfattelse af tid og rum og hvordan man kan forbinde sig med hinanden. Dette felt som åbnes som var åbnet til

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

TALE- OG SYNKE- PROBLEMER

TALE- OG SYNKE- PROBLEMER ALT OM TALE- OG SYNKE- PROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Taleproblemer defineres som vanskeligheder ved eller manglende evne til at udtale ord og, som følge heraf, til

Læs mere

Hjerneskade og visuelle forstyrrelser afdækning og rehabilitering

Hjerneskade og visuelle forstyrrelser afdækning og rehabilitering Hjerneskade og visuelle forstyrrelser afdækning og rehabilitering Den 7. Nordiske Kongres for Synspædagogik Maj 2012 Anders Degn Pedersen Ledende neuropsykolog Hammel Neurocenter Pedersen, A.D. (2004).

Læs mere

NERVERSYSTEMET 2 LEKTION 4. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 2

NERVERSYSTEMET 2 LEKTION 4. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 2 NERVERSYSTEMET 2 LEKTION 4 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 2 Introduktion til dagens emne Centralnervesystemet (CNS) Hjernehinderne (meninges) Hjernen (encephalon) Afasi Det limbiske system

Læs mere

Elektronisk tavle med rygsøjlens nervesystem

Elektronisk tavle med rygsøjlens nervesystem Spinal Nervous System er en elektronisk tavle der forklarer om rygsøjlens nervesystem. Ud over til unde 1 / 11 Tavlen er udviklet til medicin studerende. Bemærk: Ikke lagervare, tages kun hjem på bestilling.

Læs mere

Vigtigheden af samsyn

Vigtigheden af samsyn Neurooptometrist Karsten Haarh Vigtigheden af samsyn Syn og hjerne 2017 Først noget teori For at forstå det overordnede koncept og betydningen af binoculært (2 øjne) syn hos mennesket og i hverdagslivet

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Den Sociale Hjerne. Be#na Hornbøll be4na@cognica7on.dk. Fyra%ensmøde Magisterforeningen. BA Biologi, Cand. Scient. Neurobiologi

Den Sociale Hjerne. Be#na Hornbøll be4na@cognica7on.dk. Fyra%ensmøde Magisterforeningen. BA Biologi, Cand. Scient. Neurobiologi Den Sociale Hjerne Fyra%ensmøde Magisterforeningen Be#na Hornbøll be4na@cognica7on.dk BA Biologi, Cand. Scient. Neurobiologi Danish Research Centre for Magne7c Resonance og Center for Integrated Molecular

Læs mere

VIDEO 2 TANTRACURE. Afspændingsteknikken

VIDEO 2 TANTRACURE. Afspændingsteknikken VIDEO 2 TANTRACURE 1 Afspændingsteknikken 2 Copyright 2013 TantraCURE.dk Ingen dele af denne bog må kopieres, reproduceres eller transmitteres i nogen form, om det så er elektronisk, fotokopi, optagelse

Læs mere

Sov dig rask. Samt en snært af Mozart. Præsentation af Steen Cnops Rasmussen

Sov dig rask. Samt en snært af Mozart. Præsentation af Steen Cnops Rasmussen Sov dig rask Samt en snært af Mozart 1 Præsentation af Steen Cnops Rasmussen Aftenen bygger bl.a. på 4 års studier og monitorering af 1000 børn i KBH s dagplejer, herunder for tidligt fødte børn Efteruddannelse

Læs mere

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Tekst: Maj Bruun Wahl, fysioterapeut Foto: Lars Bahl 2 TRÆN DERHJEMME Øvelser til whiplashskadede I dette hæfte præsenteres du for en række lette øvelser, du

Læs mere

centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Medulla spinalis, fortykkelser N7,4 Medulla spinalis er en cylindrisk streng, en halv meter lang

Læs mere

Nervesystemets celler, fysiologi & kemi

Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Carsten Reidies Bjarkam. Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet er opbygget af nerveceller

Læs mere

Anatomi. Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III

Anatomi. Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III ANATOMI Anatomi Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III Anatomi eksamen & Om eksamen SKR EX Om eksamen MU EX Om eksamen - se på hjemmesiden SKR EX klik Om alm. skriftlig eksamen ALM SKR EX (MC)

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Ordene er også lyd, så ordenes lydvibration vil påvirke dig og hjælpe dig til at finde en balance, som er sand for dig.

Ordene er også lyd, så ordenes lydvibration vil påvirke dig og hjælpe dig til at finde en balance, som er sand for dig. 15.09.2016 September meditation Episode 3 Velkommen til den tredje episode af september meditations serien. Jeg hedder Merethe Bonnesen, og de syv ærkeengle fra første episode er netop trådt ind i feltet

Læs mere

Musik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv. Neurokonferencen 2013

Musik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv. Neurokonferencen 2013 Musik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv Neurokonferencen 2013 Sang Æblemand kom indenfor Æblemand kom indenfor Har du nogle æbler Med til mig i dag Tak ska du ha Erfaringsudveksling Anvender

Læs mere

Krop og psyke // AF JO BRAND > FOTO: PR OG ISTOCK PSYKOLOGI 06/2018

Krop og psyke // AF JO BRAND > FOTO: PR OG ISTOCK PSYKOLOGI 06/2018 Krop og psyke // AF JO BRAND > FOTO: PR OG ISTOCK 26 Åndedrættet V EJ EN T I L S U N D H ED O G I N D S I GT Vi tænker sjældent over vores åndedræt, og det er synd, for det fortæller os, hvordan vi har

Læs mere

Alle børn bevæger sig i skolen

Alle børn bevæger sig i skolen Alle børn bevæger sig i skolen Konferencen 2017 Pædagogisk og Fysioterapeutisk konsulent med speciale i autisme og ADHD Master i Læreprocesser Certificeret Studio III og ATLASS-træner www.neuro-team.dk

Læs mere

17. Mandag Kredsløbet del 2

17. Mandag Kredsløbet del 2 17. Mandag Kredsløbet del 2 Det er værd at bemærke at en del arterier og vener skal kendes ifølge pensumbeskrivelsen; ikke bare navnet, men også udspring og forsyningsområde (prikpunkt = hjælpemidler må

Læs mere

Den naturlige kommunikation Viden om hjernen i relation til personale ledelse.

Den naturlige kommunikation Viden om hjernen i relation til personale ledelse. Den naturlige kommunikation Viden om hjernen i relation til personale ledelse. Ved Nicolaj Suhr Ledelses & Organisationskonsulent UCN act2learn Ledelse og HR LIDT OM HJERNEN Hjernen i fire områder Kortex

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING Nr.10256 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Nr.10255 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Mavebøjning i kæde Materiale Bold Mavebøjning i makkerpar At styrke de lige mavemuskler Deltagerne sætter sig skråt for hinanden.

Læs mere

Hjertet og kredsløbet

Hjertet og kredsløbet Hjertet og kredsløbet Hjertet Kredsløbet er blodets strømning igennem blodkarrene. Gennemstrømningen holdes i gang af en pumpe hjertet. Kredsløbets opgaver: At føre stoffer til og fra cellerne At opretholde

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Sundhedsdansk Kroppen

Sundhedsdansk Kroppen ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Kroppen Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen. NYE ORD Kroppens dele

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Lev længe. Lev godt.

Lev længe. Lev godt. PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------

Læs mere

Kroppen. Sundhedsdansk. NYE ORD Kroppens dele. Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen.

Kroppen. Sundhedsdansk. NYE ORD Kroppens dele. Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen. Sundhedsdansk Kroppen Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen. NYE ORD Kroppens dele Skriv det rigtige ord på linjerne. hår øje øjenbryn mund hals næse knæ tå arm

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere