UDSKRIFT ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM

Transkript

1 B FM UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM Afsagt den 23. marts 2012 af Østre Landsrets 7. afdeling (landsdommerne Tine Vuust Moestrup Jensen (kst)). 7. afd. nr. B : (advokat Henrik Emil Rasmussen, besk.) mod DiBa Bank A/S (advokat Georg Lett) Biintervenient til støtte for Forbrugerombudsmanden (Kammeradvokaten ved advokat Thorbjørn Sofsrud) Denne sag, der er anlagt ved Retten i Næstved, er ved kendelse af 12. april 2010 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens 226, stk. l. Sagsøgeren, har nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, DiBa Bank A/S, tilpligtes at betale l ,72 kr., subsidiært et mindre beløb efter landsrettens skøn, tillige med renter fastsat til Nationalbankens officielle udlånsrente med tillæg af 7% fra den 10. november 2008.

2 - 2- har endvidere nedlagt påstand om, at DiBa Bank A/S mod samtidig udlevering af obligationerne tilpligtes at tilbagekøbe SeandiNotes Senior 2012 obligationer, nominelt ,45 kr., ved kontant betaling af ,60 kr. svarende til kurs 96,25, SeandiNotes III Mezzanine 2015 obligationer, nominelt ,74 kr., ved kontant betaling af ,63 kr. svarende til kurs 92,50, SeandiNotes IV Mezzanine 2014 obligationer, nominelt ,77 kr., ved kontant betaling af ,47 kr. svarende til kurs 91,35, og 2% Kalvebod Plc 2005/2013 obligationer, nominelt ,18 kr., ved kontant betaling af ,71 kr. svarende til kurs 91,45, samt at de beløb, der følger af tilbagekøb, forrentes med Nationalbankens officielle udlånsrente med tillæg af 7 % fra den l O. november DiBa Bank A/S har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb og tilbagekøb af færre obligationer efter rettens skøn, principalt uden rentetilskrivning, subsidiært med rente fra et senere tidspunkt og/eller med en lavere rentesats end på- Retten i Næstved har meddelt fri proces, jf. retsplejelovens 327, jf Sagsfremstilling Indledning Sagen drejer sig om, hvorvidt Diba Bank A/S (tidligere Diskontobanken) har handlet uden for rammerne af de tre formueplejeaftaler, som banken i perioden fra 1998 til 2008 indgik med ved fra november 2004 til januar 2008 på hendes vegne at investere i SeandiNotes og Kalvebod obligationer, og om banken i givet fald er forpligtet til at tilbagekøbe disse obligationer og betale erstatning. SeandiNotes og Kalvebod obligationer SeandiNotes obligationerne er udstedt på grundlag af lån til en række fortrinsvis danske pengeinstitutter med status af ansvarlig lånekapital Det fremgår af prospekterne vedrørende udstedelsen, at obligationerne kun er egnet for professionelle investorer, som er i stand til at vurdere kvaliteter og risici ved den type investering, og som har tilstrækkelige ressourcer til at bære ethvert tab, som en sådan investering kan medføre. Udstedelsen af de i sagen omhandlede obligationer baserede sig på følgende lån:

3 - 3 - Fondskode Navn Seandinotes Seandinotes Seandinotes Kalvebod Udstedelse II III IV I Type Senior Mezzanin Mezzanin Udløb 2009/ / / /2013 Senior, mio. kr. 728, , ,0 0,0 Mezzanine, mio. kr. 0,0 413,4 833,9 0,0 Junior, mio. kr. 133,6 279,1 300,9 0,0 Samlet udstedelse, mio. kr. 862, , ,8 850,0 Banker i udstedelsen, mio.kr. Amagerbanken 75,0 202,5 200,0 Brørup Sparekasse 70,0 DiBaBank 75,0 Djurslands Bank 50,0 100,7 75,0 ebh Bank 50,0 56,3 75,0 PioniaBank 100,0 225,0 150,0 Forstædernes Bank 150,0 75,0 200,0 leebank Ltd. 112,5 Max Bank 75,0 100,0 Middelfart Sparekasse 75,0 MorsøBank 56,3 30,0 "' li: Bank 15,0 50,0 Reykjavik Savings Bank 75,0 Roskilde Bank 225,0 200,0 100,0 Skælskør Bank 75,0 25,0 Spar Lolland 112,5 Spar Nord 155,0 251,0 200,0 Sparbank Vest 200,0 Sparebanken Gripen 37,5 Sparebanken Vestfold 75,0 Sparebanken Øst 56,3 Sparebanken Djursland 25,0 Sparebanken Farsø 37,5 50,0, 25,0 Sparebanken Himmerland 100,0 Sparebanken Løgumkloster 25,0 Sparebanken Sjælland 200,0 Sparebanken Østjylland 20,0 26,3 50,0 SparTrelleborg 50,0 56,3 200,0 Totalbanken 26,3 25,0 45,0 Tønder Bank 37,5 50,0 Vestfyns Bank 50,0 Vestjysk Bank 112,5 100,0 Bonusbanken 50,0 Ringkjøbing Bank 100,0 Vordingborg Bank 35,0 Østjydsk Bank 60,0 93,8 75,0 SeandiNotes obligationerne var i serie II opdelt i to trancher (Junior og Senior), mens serie III og IV var opdelt i tre trancher (Junior, Mezzanine og Senior). Tranche-systernet indebar, at hvis en af de deltagende banker blev ude af stand til at betale, ville tabet i første række tages i Junior-tranchen, herefter i Mezzanine-tranchen (for så vidt angår serie III og IV) og endelig i Senior-tranchen.

4 - 4- Obligationerne blev ved udstedelsen indplaceret i et rating-system fra det amerikanske kreditvurderingsinstitut Moody's. Rating-systemet er af Sydbank beskrevet således: Moody's Aaa Aal Aa2 Aa3 Al A2 A3 Baal Baa2 Baa3 Bal Ba2 Ba3 Den højeste kreditvurdering. Der er minimal risiko for, at ændringer i den økonomiske s ituation vil ødelægge den gode kvalitet. Oftest er der tale om statsobligationer. Obligationer i Aa-kategorieme er i alle henseender af god kvalitet, men ændringer i de ftmdamentale forhold kan påvirke den gode kvalitet. Udstedelserne er solide og kan betragtes som værende af mellemgod til bedre kvalitet. De faktorer, som kan påvirke rente- og afdragsbetalinger, anses for at være tilstrækkelige. Ændringer i fremtiden kan give risiko for betalingsproblemer. Udstedelser i denne kategori anses for at være af mellemgod kvalitet. Der er risiko for, at ændringer i fremtiden kan skabe betalingsproblemer. Der er desuden spekulative elementer. Baa3-BBB er laveste kategori under kategorien "investment grade". Vi har nu bevæget os ned i kategorien "Non-investment grade" også kaldt "junk bonds". Chancerne for rente og afdragsbetalinger er mere uvis, samtidig med at ændringer i økonomien vil påvirke udstedelseme. SeandiNotes II blev i Senior-trancen ved udstedelsen i november 2004 anført med en rating fra Moody's på A2 og blev pr. l. december 2008 nedgraderet til Baa2. SeandiNotes III og SeandiNotes IV blev i Mezzanine-tranchen begge ved udstedelsen anført med en rating på Baa2, men fik den l O. september 2008 en bemærkning om, at de efter en gennemgang kunne risikere at opnå en lavere rating, hvilket også blev tilfældet i løbet af Danske statsobligationer har siden 1986 og danske realkreditobligationer siden 2007 hos Moody's har haft ratingen Aaa. Det er oplyst, at der som følge af betalingsudygtighed hos Roskilde Bank A/S, EBH Bank AIS samt Pionia Bank A/S er noteret tab på henholdsvis l 00 % af tranehen for så vidt angår SeandiNotes III Mezzanine, 17,30% for så vidt angår SeandiNotes II Mezzanine og 2,43% for så vidt angår SeandiNotes II Senior. Om obligationerne i Kalvebod-serien fremgår det af prospektet i forbindelse med udstedelsen, at der også her var tale om et produkt, der henvendte sig til professionelle investorer. Det fremgår endvidere af lanceringsmaterialet fra Nykredit Markets, at udstedelseroe har sikkerhed i veldiversificerede underliggende porteføljer af henholdsvis ansvarlig kapital og hybrid kernekapital udstedt af danske regionale og lokale pengeinstitutter. Nykredit angav i

5 - 5 - den forbindelse, at deres vurdering var, at der var lige så lav kreditrisiko ved disse udstedelser som ved sammenlignelige store europæiske bankers udstedelser. Ved et pengeinstituts misligholdelse ville der ske en pro rata nedskrivning af hovedstolen på obligationsserien, således at betalingsudygtighed hos en enkelt bank ville ramme alle Kalvebod obligationer. Kalvebod obligationerne blev ikke rated. Samtlige Kalvebod obligationer blev nedskrevet med cirka Il,8 %, da der i efteråret 2008 indtrådte betalingsudygtighed hos Roskilde Bank. Den finansielle situation i Danmark i 2007 og 2008 Danmarks Nationalbank afgav pr. 30. april 2008 en rapport om finansiel stabilitet, og det fremgår af rapportens sammenfatning bl.a.: "De har uro siden sommeren Effekterne af uroen kan ses i danske bankers 2007-regnskaber. Mens indtjeningen steg i l. halvår, var 2. halvår et vendepunkt for mange banker efter en lang periode med stigende indtjening. Fremadrettet vil udviklingen i banksektoren også være påvirket af uroen på de finansielle markeder og udsigterne til vækstafdæmpning i dansk økonomi. Risici for finansiel stabilitet er på det seneste blevet mere udtalte. Bankernes stigende udlånsporteføljer og de senere års reduktion i kapitalstødpuderne gør bankerne mere sårbare. Den danske finansielle sektor vurderes dog at være tilstrækkelig modstandsdygtig til at modstå væsentlige økonomiske chok." Nationalbanken udgav pr. 2. januar 2009 ekstraordinært en rapport om finansiel stabilitet for 2. halvår Det fremgår heraf bl.a.: "I løbet af sommeren 2008 blev det klart, at den finansielle uro, der har karakteriseret udviklingen på de finansielle markeder i mere end et år, ikke var aftagende, men som en orkan havde opsamlet fornyet styrke. Problemerne på det amerikanske boligmarked viste sig at være større end først antaget og rakte ud over det såkaldte subprime segment. Samtidig steg erkendelsen af, at problemerne i banksektoren stak dybere end oprindeligt antaget. " Formueplejeaftalerne der født i 1920, indgik den 24. juni 1998 en formueplejeaftale med DiBa Bank A/S, hvorved banken fik fuldmagt til at investere midler på hendes formueplejekonto ud fra en af hende valgt investeringsstrategi, der i formueplejeaftalen er beskrevet således:

6 - 6- "Størst mulig sikkerhed i investeringerne. Kursrisiko undgås ved at afpasse værdipapirernes løbetid til kundens investeringsperiode. Da sikkerheden sættes i højsæde, opnår man ikke de store hurtige kursgevinster - men et sikkert afkast. Eksempler på investering: - Kontantindestående - Almindelige obligationer (udløb= investeringsperiode) - Indeksobligationer (udløb investeringsperiode)" Af det tilhørende oplysningsskema fremgår bl.a., at foretog en engangsindbetaling på sin formueplejekonto på l kr., at investeringsperioden var mellemlang 6-1 O år, og at hun ønskede størst muligt afkast efter skat. Den 12. maj 2005 underskrev en ny formueplejeaftale med banken, hvorved banken fik fuldmagt til at disponere over den formueplejekonto og det værdipapirdepot, der var oprettet i tilknytning til den tidligere formueplejeaftale. Det fremgår af den nye formueplejeaftale bl.a.: "Aftalens formål Med henblik på størst muligt afkast af opsparingen forvalter banken, dog under hensyntagen til den valgte investeringsstrategi-efter bedste skøn de aktiver, der er placeret i ovennævnte depot og ovennævnte konto i overensstemmelse med betingelserne i denne aftale. Investeringshorisont Tidshorisonten for de aftalte investeringer er over 5 år, svarende til en lang investeringshorisont Risikoprofil Lav risiko: Kunden ønsker et højere afkast end afkastet for kontant indestående set over den samlede investeringshorisont Afkastet kan i perioder udvise mindre udsving i både negativ og positiv retning i forhold til det afkast kunden forventer. Kundens absolutte afkast kan i enkelte år være forbundet med mindre tab, men set over den samlede investeringshorisont er der store muligheder for et positivt afkast, der overstiger renten for kontant indestående. Definitioner

7 - 7- Obligationsbaserede investeringer: Omfatter danske statsobligationer, realkreditobligationer, erhvervsobligationer, virksomhedsobligationer, obligationsbaserede investeringsforeninger i danske og udenlandske obligationer samt andre investeringsprodukter, hvor det underliggende aktiv er obligationslignende. Aktiebaserede investeringer: Omfatter danske og udenlandske aktier samt basis- og specialinvesteringsforeninger, hvor investeringer foretages i aktier. Herudover omfatter definitionen andre investeringsprodukter, hvor det underliggende aktiv er aktielignende, som kan indgå i alle risikokategorier. I Lav risiko investeres i basisinvesteringsforeninger, der er kendetegnet ved et bredt geografisk investeringsunivers. Branchespecifikke investeringsforeninger indgår ikke i denne kategori. Der investeres heller ikke i investeringsforeninger, hvor hovedparten af investeringer foretages i Emerging Markets. Investeringsfordeling Banken anbefaler følgende overordnede investeringsfordeling: Risikoprofil 0-5 års investeringshorisont Over 5 års investeringshorisont Lav Aktier: 0-20% Aktier: 0-30% Obligationer: % Obligationer % Kunden har valgt følgende afvigende fordeling: Aktier: O% Obligationer: % Midlernes fordeling samt valg af værdipapirer foretages udfra bankens aktuelle markedsvurdering og den af kunden valgte risikoprofil og investeringshorisont Den aktuelle fordeling mellem aktier og obligationer kan til enhver tid oplyses af banken. Meddelelser Banken giver ved hvert køb, salg eller nytegning af værdipapirer meddelelse til kunden om de enkelte handler ved fremsendelse af nota eller via Webbank."

8 - 8- Den 9. januar 2008 underskrev endnu en aftale om formuepleje med Diba Bank A/S, hvorved banken fik fuldmagt til at disponere over midlerne og værdipapirer beroende på formueplejekontoen og i depotet. Af aftalen fremgår bl.a.: "Diba Banks rådgivning sker i overensstemmelse med min investeringsprofilaftale, hvoraf min risikovillighed fremgår. (1-3 lav risiko, 4-7 mellem risiko, 8-1 O høj risiko) Risikovillighed: 3. Formålet med denne investering er: Frie midler, med en tidshorisont på 5 år. Risikotal ændret fra 3 til 2 Kunden ønsker kun at investere i obligationer. Investeringsstrategi På baggrund af modtagne oplysninger, herunder gældende Investeringspro fil, er der udarbejdet en investeringssammensætning. Denne investeringssammensætning anvendes til FRIE MIDLER privat (6012). Risikotal 1-2, lav risiko. Ønsker så risikofrie investeringer som muligt, også selv om afkastet af denne grund bliver minimalt. Ønsker minimalt værdiudsving i formuen. Generelle bestemmelser Al investering er forbundet med mulighed for både gevinst og tab. Kunden erklærer ved sin underskrift på aftalen at være bekendt med, at investering i værdipapirer indebærer risiko for tab, der bl.a. kan opstå i forbindelse med ændringer i værdien af værdipapirerne, i vekselkurser eller i udsteders situation. Omfanget af denne risiko afhænger bl.a. af de aftalte retningslinier for investeringerne. Kunden er indforstået med ikke at gøre Diba Bank ansvarlig for noget fejlskøn eller tab, undtaget i tilfælde af grov uagtsomhed eller bevidste misligheder fra Diba Banks side. Reklamationspligt Kunden har pligt til straks at kontakte Diba Bank, hvis en nota indeholder en transaktion, der efter kundens opfattelse ikke har det rette indhold."

9 - 9- formueplejeaftaler med DiBa Bank A/S ophørte den 8. oktober 2008, fra hvilken dato depotet overgik til Nordea Bank A/S. Investeringerne under formueplejeaftaler Ved hver investering i ScandiNote og Kalvebod obligationer under formueplejeaftalerne udstedte DiBa Bank A/S en obligationsnota, der blev sendt til Obligationsnotaerne indeholdt udover oplysninger om bl.a. handelsdato og valørdato samme generelle oplysninger som nota af 10. november 2004, hvoraf fremgår bl.a.: " KØB/SALG AF VÆRDIPAPIRER SOLGT TIL DEM HANDELSTYPE: FONDSKODE: PAPIRNAVN: TERMINER: NÆSTE GANG: MARKEDSKURSORDRE !SIN: DK ,00% SCANDINOTES II SENIOR 2012 l PR. ÅR KURTAGE O, %AF KURSVÆRDI ,50-527,74- " Det fremgik videre af obligationsnotaerne, at beløbene ville blive hævet på konto, at værdipapirerne ville indgå på hendes VP-konto, og at reklamationer skulle rettes til DiBa Bank A/S. Under formueplejeaftalen af 24. juni 1998 købte DiBa Bank A/S på vegne af den 10. november 2004 værdipapirer med navnet SeandiNotes II Senior 2012 for nominelt kr. til kurs 96,39, og den 7. januar 2005 samme værdipapir for nominelt kr. til kurs 97,45. Under formueplejeaftalen af 12. maj 2004 købte Diba Bank A/S på vegne af den 31. oktober % Kalvebod Pie 2005/2013 for nominelt kr. til kurs 92,16. Den 22. januar 2007 og den 2. maj 2007 købte banken SeandiNotes IV Mezzanine for henholdsvis nominelt ,86 kr. til kurs 91,5 og nominelt ,78 kr. til kurs 91,1. Den

10 l. oktober 2007 købte banken 2% Kalvebod Plc 2005/2013 for nominelt kr. til kurs 91, l, og den 2. november 2007 købte banken 2 % SeandiNotes III Mezzanine 2015 for nominelt ,74 kr. til kurs 92,5. Under formueplejeaftalen af 9. januar 2008 købte banken den 9. januar % Seandinctes II Senior 2012 for nominelt ,18 kr. til kurs 96. Af en af DiBa Bank A/S udarbejdet oversigt over den procentuelle andel af depot for Kalvebod og SeandiNotes papirerne på købstidspunkterne fremgår følgende: Dato køb SeandiNotes Kalvebod S l SeandiNotes SeandiNotes Depotværdi II Senior 2013 IV Mezzani- III Mezzanin e n e % o 0% 0% , % 0% 0% 0% , % 10% 0% 0% , % 10% 3% 0% , % 10% 5% O% , % 30% 5% 0% , % 29% 5% 1% , % 29% 5% 1% Det er oplyst, at depot ved købet af SeandiNotes II Senior i november 2004 og januar 2005 tillige indeholdt 15 % investeringsbeviser i Bankinvest Virksomhedsobligationer. På tidspunktet for købet af Kalvebodpapirerne i oktober 2005 udgjorde værdien af Bankinvest Virksomhedsobligationer og nogle tilkøbte Bankinvest Højrentelande i alt 27 % af depotets værdi. De to afdelinger af Bank:Invest var afhændet, da der blev købt yderligere Kalvebodpapirer i oktober Pengeinstitutankenævnets afgørelse Ved brev af 10. september 2008 orienterede DiBa Bank A/S om, at hendes Kalvebod papirer ville blive nedskrevet som følge af Roskilde Banks situation, og at nedskrivningen ville være på ca. 12% af den nominelle værdi, svarende til et tab på op til 4% af det samlede depots værdi.

11 Ved brev af 19. oktober 2008 indgav en klage til DiBa Bank A/S' direktion over bankens investering i Kalvebod og SeandiNotes papirerne. Banken afviste ved brev af 29. oktober 2008 klagen, hvorefter den 10. november 2008 indbragte sagen for Pengeinstitutankenævnet Nævnet gav i sin kendelse af 12. maj 2009 medhold og bestemte, at DiBa Bank A/S var forpligtet til at tilbagekøbe obligationerne til den kurs, som havde købt obligationerne til, såfremt inden 8 uger fra afgørelsen anmodede om det. Om begrundelsen for denne afgørelse hedder det: "Ankenævnet finder, at de formueplejeaftaler, som klageren indgik med DiBa Bank, må forstås således, at klageren har den lavest mulige risikovillighed. Således tales der i aftalen af 24. juni 1998 om "Størst mulig sikkerhed i investeringerne", og i aftalen af 9. januar 2008 anføres: "Ønsker så risikofrie investeringer som muligt, også selv om afkastet af den grund bliver minimalt". Denne lavest mulige risikovillighed understreges af det fuldstændige fravalg af aktier. Ankenævnet finder endvidere, at ønsket om den lavest mulige risiko må indebære, at der kun kan investeres i danske statsobligationer, danske realkreditobligationer og værdipapirer, som kan sidestilles hermed. Det kan derimod ikke anses for at være i overensstemmelse hermed at investere i virksomhedsobligationer som de omhandlede Seandinotes og Kalvebod obligationer... " Om risikovurdering Penge- og Pensionspanelet, der blev oprettet ved lov nr. 576 af 6. juni 2007 med det formål på en objektiv måde at fremme forbrugernes interesse for og viden om finansielle produkter og ydelser, afgav i maj 201 O rapporten "Pengeinstitutters anbefalinger af investeringsbeviser og anvendelse af ÅOP" ud fra en undersøgelse blandt 12 pengeinstitutter. Af rapportens afsnit "Resume og konklusioner" fremgår bl.a.: "Undersøgelsen viser, at pengeinstitutterne definerer risiko ved investeringer i investeringsbeviser på forskellig måde. Hvert pengeinstituts investeringsanbefalinger beror således på forskellige skøn for, hvordan "lav", "mellem" og "høj" risiko skal opfattes. Det betyder, at hvis en forbruger fx giver udtryk for at ønske "lav risiko", så er der stor forskel på, hvilken risiko forbrugeren reelt kommer til at få, alt efter, hvilket pengeinstitut forbrugeren henvender sig til. Dette både målt på aktieandel og på risiko estimeret fra historiske data." Af rapportens afsnit om aktivernes sammensætning fremgår følgende skema, der ud fra pengeinstitutternes oplysninger viser den gennemsnitlige aktivsammensætning mellem aktie-, danske obligations- og øvrige obligationsafdelinger:

12 Obligationer Obligationer Aktier - Korte danske -Erhverv - Alle aktieafdelinger - Øvrige danske -Emerging Markets - Udenlandske -Globale Lav risiko udgør fra 50-l 00 % udgør fra 0-25 % 0-35% typisk ca % typisk ca. 0-5% typisk ca. l 0-30 % Mellem udgør fra % 0-35% 30-75% risiko typisk ca % typisk ca % typisk ca % Høj risiko udgør fra 0-45% 0-35% % typisk ca % typisk ca % typisk ca % I tilknytning til dette skema er i rapporten anført bl.a.: "Som tabellen illustrerer udgør de forskellige værdipapirtyper yderst forskellige andele selv indenfor samme risikogruppe. Det understøtter konklusionen om, at risiko opfattes relativt forskelligt i de forskellige pengeinstitutter. En anden forklaring kan være, at pengeinstitutterne har haft forskellige forventninger til markedet på det tidspunkt, hvor de gav anbefalingerne." Opgørelsen af krav DiBa Bank A/S' investeringer under formueplejeaftalerne kan opgøres således: Første formueplejeaftale Købspris Omkostninger Vedhængen- de renter Købspris+ omkostninger I alt SeandiNotes II Senior ,50 527, ,24 420, ,24 SeandiNotes II Senior 2012 I alt Anden formueplejeaftale 2 % Kalvebod Pie 2013 SeandiNotes IV Mezz ,00 122, ,50 650,53 Købspris Omkostninger ,00 345, ,33 235, ,79 248, ,03 668,55 Købspris+ Vedhængenomkostninger de renter ,6 27, ,19 487, , ,58 I alt ,48 SeandiNotes IV Mezz ,93 145, ,36 752, ,61 2 % Kalvebod Pie 2013 SeandiN o tes III Mezz I alt Tredje formueplejeaftale SeandiNotes II Senior 2015 I alt samlet ,00 696, ,63 89, , ,98 Købspris Omkostninger ,65 580, , , , , ,8 10, , ,01 Købspris+ Vedhængenomkostninger de renter , , , , , , ,88 I alt , ,14 Parterne er enige om, at beløbet for vedhængende renter i alt skal opgøres til ,22 kr.

13 Parterne er endvidere enige om, at har oppebåret i alt ,01 kr. i samlet provenu ved de hidtidige udtrækninger af de omhandlede obligationer, og at tilbagekøbsprisen-opgjort efter vægtede gennemsnitlige købskurser for den resterende obligationsbeholdning pr. 29. december 2011 udgjorde i alt ,41 kr. har på denne baggrund opgjort sin betalingspåstand således: Udgifter i forbindelse med erhvervelse Oppebåret provenu ved udtrækning Indtægt ved tilbagekøb Påstand i alt ,14 kr kr ,41 kr. Forklaringer Torben Ravn har forklaret blandt andet, at han blev ansat som bankelev i DiBa Bank NS i Efter et karriereforløb i banken blev han i 2006 udnævnt til finanschef. Fra omkring 1990 har han været involveret i bankens formueforvaltning og aftaler om formuepleje. I de første år fastlagde banken kundens risikovillighed ud fra en mere uformel samtale med kunden. Denne fremgangsmåde blev således fulgt ved indgåelsen af de første to formueplejeaftaler med Siden systematiserede banken sin fremgangsmåde. Formueforvaltningen udføres af banken i henhold til en fuldmagtsaftale med kunden, hvor banken har fuldmagt til at foretage handler på kundens vegne. DiBa Bank NS forvalter både frie midler for private og erhvervskunder samt pensionsmidler. Formueplejeaftalen med kunden indgås ved et møde efter en samtale mellem kunden, kundens faste bankrådgiver og en af bankens finanskonsulenter, som er særligt uddannet i investeringsrådgivning. Under dette møde, der typisk varer 1-2 timer, får man afklaret, om kunden reelt er motiveret for at indgå en aftale om formuepleje. Dette forudsætter, at kunden ønsker et afkast over det almindelige indlånsrenteniveau og er villig til at acceptere en given risiko for tab. I den forbindelse afdækker banken kundens investeringsprofil og investeringshorisont, herunder kundens risikovillighed. Dette sker på baggrund af kundens besvarelse af et særligt spørgeskema. Risikovilligheden klassificeres på en skala fra 1-1 O. Også andre pengeinstitutter anvender denne fremgangsmåde. Kunden indplaceres herefter i en af DiBa Bank NS' fem risikogrupper, hvor kunder med risikovillighed på skalatrin 1-2 indgår i risikogruppe l med den laveste risikoprofil, 3-4 indgår i risikogruppe 2, 5-7 i risikogruppe

14 - 14-3, 8-9 i risikogruppe 4 og 10 i risikogruppe 5, med den højeste risikovillighed. For hver af de 5 risikogrupper har bankens porteføljemanagere sammensat en modelportefølje ud fra nærmere fastlagte rammer for investeringerne. Denne fremgangsmåde har været anvendt af DiBa Bank A/S i nogle år og blev blandt andet anvendt ved indgåelsen af den seneste formueplejeaftale med i I 2008 anvendte banken dog kun tre risikogrupper, lav (1-3), mellem ( 4-7) og høj (8-10). Banken afholder opfølgningsmøder med alle formueplejekunder, typisk hvert andet år, men i øvrigt efter kundens behov. Banken har også afholdt sådanne møder med men der er ikke udfærdiget mødereferater eller notater fra møderne. Han deltog ikke personligt i møderne med og har ikke før klage deltaget i drøftelser i banken om hendes investeringer. Som han ser det, var risikovillighed reelt uændret over hele perioden. Hvis der indgås en ny formueplejeaftale til afløsning af en tidligere, skal banken påse, at værdipapirerne i kundens portefølje er tilpasset investeringsprofilen i den nye aftale. Man skal såletilpasse porteføljen til den senest fastlagte risikoprofil har ham bekendt aldrig fremsat konkrete ønsker til investeringen af de midler, der indgik i formueplejeaftalen. Hvis en kunde gør dette, løftes de pågældende midler ud af formueplejedepotet. Ved vurderingen af risikoprofilen for en given værdipapirportefølje må man kigge på risikoen for hvert enkelt værdipapir, men for at få et billede af porteføljens samlede risiko, må man nødvendigvis sammenholde risikoen for og vægtningen af alle værdipapirerne i porteføljen. I bankens modelporteføljer for hver risikogruppe kan der indgå forskellige typer af værdipapirer, men indenfor samme risikogruppe vil kundernes porteføljer typisk være sammensat ens. I en portefølje med lav risiko og kort investeringshorisont vil banken normalt ikke placere langfristede obligationer. Dette skyldes risikoen for kursfald på obligationeme som følge af rentestigninger. Det er ikke således, at der i modelporteføljen for en investor med laveste risiko kun indgår korte stats- og realkreditobligationer. Hvis banken for udelukkende havde investeret i værdipapirer i denne kategori, ville i perioder have haft et lavere afkast end på en almindelig indlånskonto og i perioder muligvis et negativt afkast efter skat på grund af de dagældende regler for beskatning af renteindtægter samt kurstab og kursgevinster. Alternativet til, at banken investerede i virksomhedsobligationer som sket, var således reelt, at ikke havde indgået en formueplejeaftale. Når der for eksempel indgik SeandiNotes Mezzanine obligationer i portefølje, var det fordi, disse værdipapirer gav et godt afkast. De anerkendte ratingbureauer havde givet SeandiNotes Mezzanine obligationerne en positiv be-

15 dømmelse, som lå inden for "investment grade" på linje med alle andre SeandiNotes obligationer i portefølje. Bedømmelsen "investment grade" står i modsætning til "non-investment grade", som er udtryk for, at værdipapiret er mere risikofyldt. Der er tale om betegnelser, som var og er generelt anerkendte i finansverdenen. Grænsen mellem de to betegnelser går efter ratingen "Baa" på ratingbureauet Moodys skala. Såvel Seandi Notes som Kalvebod obligationerne kunne placeres i en formueplejeportefølje med "lav risiko". Alle serierne af SeandiNotes obligationer var godt ratede, og debitorerne var banker, som var underlagt Finanstilsynets kontrol. Det indgik også i overvejelserne, at ScandiNotes obligationerne angik lån til en større gruppe låntagere, og at lånene var trancheopdelte. For investerede banken ikke i "Junior"-trancherne, hvis kreditorer stod først til at bære eventuelle tab. Således kunne SeandiNotes kreditorerne populært sagt "holde til", at et eller to af de mindre låntagende pengeinstitutter gik konkurs, før det ville berøre investorerne i SeandiNotes "Mezzanine"- eller "Senior"-trancherne. For Kalvebod obligationerne som efter Nykredits valg ikke var særskilt ratede henholdt banken til de positive ratings og upåfaldende aktiekurser, som forelå for den brede kreds af deltagende pengeinstitutter. Låneprovenuet fra SeandiNotes og Kalvebod obligationerne udgjorde efterstillet kapital hos låntagerne og stod således foran de låntagende pengeinstitutters hybride kernekapital og aktiekapital. Det er vist anført i snart sagt alle værdipapir-prospekter, at investeringen indebærer risiko for tab. DiBa Bank AJS vurderede som professionel aktør prospekterne på vegne af formueplejekunderne. Både SeandiNotes og Kalvebod obligationerne var velegnede som investeringsobjekter for private investorer på grund af de dagældende skatteregler. Også andre pengeinstitutter investerede i de pågældende værdipapirer for deres kunder. Han og andre fra DiBa Bank AJS' investeringsafdeling deltog-på linje med repræsentanter for andre pengeinstitutter-i møder med udbyderne af SeandiNotes og Kalvebod obligationerne, før banken besluttede, at der kunne investeres i disse værdipapirer for formueplejekunderne. Det var således ikke en beslutning, som blev truffet af den enkelte porteføljemanager. Der blev i samme periode udbudt andre og mere risikable typer af virksomhedsobligationer, som DiBa Bank A/S ikke ville købe til portefølje. Forrentningen af ScandiNote- og Kalvebod obligationerne lå mellem Y:z til l procent over renteniveauet for korte stats- og realkreditobligationer. Dette var udtryk for, at markedet vurderede, at der var en lidt større risiko på disse værdipapirer end på korte stats- og realkreditobligationer. Banken vurderede, at denne yderligere risiko var beskeden. Han kan ikke sige, om en investeringsandel af SeandiNotes og Kalvebod obligationer på 50 % af depotets værdi på daværende tidspunkt var det typiske billede for bankens formueplejekunder med lav risiko. lå nok oppe i den "høje ende" med en andel på om-