Parcelforeningen Engelstoft syd

Transkript

1 Parcelforeningen Engelstoft syd Elev, den 24. april 2011 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Kalkværksvej Aarhus C Nyt byområde syd for Elev, høringssvar på to spørgsmål: a. Området bør ikke overskride 140 ha. b. Boliger med plads til personer. Vi indgår meget gerne i et konstruktivt samarbejde om udfærdigelsen af området med henblik på at der bliver sammenhæng mellem de eksisterende bebyggelser og de Nye bebyggelser syd for Engelstoft. Vi ser gerne at den grønne kile mod vest bibeholdes. Det vil virke meget voldsomt med rand bebyggelse i 2-3 etager som foreslået. Som angivet i Kommuneplan 2009 vil vi gerne fastholde at området er et perspektivområde, der kan komme i spil i Kommuneplan På Parcelforeningens vegne Venlig hilsen Formand Jørgen Christiansen Engelstoft 72 Elev Parcelforeningen Engelstoft syd Engelstoft 72, Elev 8520 Lystrup tlf.: rcjc@fiber.dk

2 Else Mogensen :55 To: Sekretariatet Planlægning og KOMMUNE cc: Subject: Vidr.: Indsigelse - den nye bydel ved Elev Videresendt af Else Mogensen/JTK/M2/AAK den : Lennie Boesen <lennie.boesen@live.dk> :37 Til cc Emne <planlaegningogbyggeri@aarhus.dk> Indsigelse - den nye bydel ved Elev Den vedhæftede er blevet sikkerhedskontrolleret af Århus Kommune. Sikkerhedskontrollen af en gav følgende resultat: Fortrolig (krypteret): Nej Digital signatur: Nej Bemærkninger: Besked fra Lennie Boesen <lennie.boesen@live.dk> på Mon, 9 May :37: Til: <planlaegningogbyggeri@aarhus.dk> Vedr.: Indsigelse - den nye bydel ved Elev 9. maj 2011 Den nye by ved Elev Indsigelse mod Tækker Groups forslag til helhedsplan og mod opskrivning af det fremtidige indbyggertal til Undertegnede gør hermed indsigelse mod den helhedsplan, Århus kommune og Tækker Group fremlagde på det offentlige møde på Elev skole den 28. april Vi finder for det første, at det er en alt for voldsom udvidelse af den hidtil gældende plan, der foreslår personer. Det blev på mødet erkendt af kommunens deltagere, at målet for kommunens vækst i de fire nye byområder sagtens kan nås gennem den eksisterende plan, og det er vores opfattelse, at det er grænsen for, hvad naturen omkring Elev kan bære. På trods af byggehøjden er det en udvidelse fra 140 ha. til 220 ha., der nu bliver foreslået. Arealet på Elev mark er ikke velegnet til bebyggelse på op til 14 etager, og den konkrete planlægning vil efterlade den nuværende Elev by som en isoleret enklave, liggende klos op ad, men alligevel afskåret fra den planlagte storby. Vi har stor forståelse for, at der vil komme et nyt centrum ved den planlagte letbane, men det skal planlægges ved at gøre den eksisterende by til en integreret del af fremtidens storby. Vi forstår ikke kommunens argumenter med, at den nye by skal gøres CO 2 neutral, når der

3 samtidig planlægges med, at de eksisterende vejforbindelser fra Elev til Lystrup via Elstedvej og til Lisbjerg via Koldkilde skal ændres, så al trafik mellem Stokbrovej og nabobyerne skal føres ind gennem centrum af den nye bydel. Mens andre byer kæmper for at få omfartsveje til trafikal aflastning af bymidten, planlægger Århus kommune med denne plan at nedlægge de korteste veje mellem lokalområdets byer med forudsigelige trafikproblemer og forhøjet brændstofforbrug som følge. Desuden udtrykker vi undren over, at Århus byråd har valgt at navngive den ny bydel Nye uden at drøfte det med lokalsamfundet først. Navnet er en kunstig konstruktion, der allerede har givet mange negative reaktioner over for forventningerne til projektet. Vi er mange, der oplever det som en centralistisk provokation. Der bør være en historisk begrundelse og en lokal accept af navnet, når man planlægger nye bydele og veje. I Elev undrer vi os over, at den seneste udvidelse af byen med lokalplan 402 gav os et nyt vejnavn, nemlig Engelstoft. De to første veje i udstykningen kom til at hedde Koldkilde. De ligger på marken, der gennem århundreder har heddet Engelstoft. Til gengæld fik den sidste vej, der ligger på Leer Agre, navnet Engelstoft. Hvorfor går man ikke i dialog med lokalbefolkningen, når man planlægger noget så følelsesladet som nye navne til gamle områder? Venlig hilsen Lis Bendix og Lennie Boesen Stokbrovej 86, Elev 8520 Lystrup Tlf.: og

4

5 Terp d. 9 maj 2011 Bemærkninger til Helhedsplanen for ny by nord for Egå Egnsø. Det såre mig dybt og se et fantastisk stykke natur forvandlet til endnu en ghetto, lig med Gellerup planen, et nyt beton helvede i den Danske natur. Vi købte den lille grønne plet i 2004, men har først nu fået at vide at det allerede var planlagt i 2001, det blev der ikke sagt noget om, dvs. at vi fik at vide at der kom en motorvej, det tog vi med. Havde vi fået at vide dengang at planen var at der skulle bygges en ghetto mere her, og at området skulle inddrages, havde vi jo ikke købt huset, det vil jo sige at vi sidder med sorteper i dag. Jeg forstår heller ikke at vi kunne få en bygge tilladelse i 2007, der blev der bygget ca. en halv gang mere til så huset blev dobbelt så stort, og der kom også en ny carport til, men heller ikke dengang var der nogle klokker der ringede, det kunne bygningsinspektoratet godt havde oplyst, det var en udgift på næsten en mil. Og så for ikke så at omtale navnet NYE ja, der må være nogen der har snork sovet i byrådet. I det hele taget havde min kone og jeg selv regnet med at det var det sidste sted vi skulle bo, men sådan skulle det jo ikke være, der er tilsyneladende andre der kun tænker på at tjene penge på andres bekostning. Hvad angår tidsplanen, vil jeg gerne vide tidshorisonten for udbygningen af området, for om det kan betale sig at bruge flere penge på at male et par vinduer eller sætte et par brædder eller lign. op. Med venlig hilsen Søren og Bente Rasmussen Elstedvej Lystrup. Tlf sorenbente@gmail.com

6

7 Planlægning og Byggeri Kalkværksvej Aarhus C Offentlig høring om den nye by ved Elev Fællesrådet har studeret Debatheftet og Helhedsplanen for den nye by ved Elev og har endnu en gang drøftet vor holdning til sagen. Vi har tidligere, i kommentar til planstrategien ( ), og i forbindelse med forhøringen vedr. kommuneplantillæg for ny by ( ) udtalt os til sagen. I 2007 skrev vi bl.a. Vi er enige i, at området syd for Elev er ideelt til ny by. Infrastrukturen og de naturgivne forhold gør, at området kunne blive et endog særdeles attraktivt beboelsesområde, med udsigtsforhold, som ikke findes bedre i Århus kommune. Man hører somme tider, at Århus ikke kan tilbyde virkelig attraktive byggegrunde, og at folk af den grund søger til Skanderborg eller andre steder. Elev vil til fulde kunne matche disse muligheder, med udsigt til Engsøen, Kalø Vig, Mols og Samsø. Og med flere bynære skove i umiddelbar nærhed. Vi er særdeles betænkelige ved den kraftige bebyggelse, som er vist i eksempelheftet, og finder også, at man bør overveje at sætte bebyggelsesgraden ned i forhold til de beboere, som er planens forslag. I så fald kan det nærliggende Lystrup Center betjene borgerne med de bymæssige fornødenheder. Under alle omstændigheder er det en forudsætning, at en kommende bebyggelse indpasses nænsomt i den storslåede natur, og at infrastrukturen omkring området bliver i orden i rette tid. De nuværende småveje, Pedersmindevej, Elstedvej og Høvej kan ikke klare opgaven. Og i 2010 supplerede vi bl.a. med: 1. Ejerne ønsker at udvide perspektivarealet. Vi er betænkelige ved forslaget om at udvide med en stribe øst for Høvej. Den grønne kile mellem Lystrup og Ny Elev bør ikke beskæres, men bevares, og Høvej er en naturlig grænse for den kommende by mod øst. Grænsen mod nord til den eksisterende bebyggelse i Elev bør bevare det grønne præg, så udsigten stadig bevares. Og den vestlige udvidelse finder vi kommer for tæt på skoven, bortset fra det sydligst beliggende areal ned mod motorvejen. 2. Den kommende infrastruktur i området vil givetvis få betydning for de øvrige borgere i vort område. Vi vil derfor meget gerne inddrages i planlægningen på et tidligt tidspunkt. F. eks. kunne man tænke sig en forbindelse mellem Høvej og lille Elstedvej. Eller en egentlig omlægning af Høvej. 3. Som nævnt finder vi det meget vigtigt, at områdets naturmæssige storslåethed respekteres. Samtidig finder vi det afgørende vigtigt, at de kommende beboere mærker, at de bor et flot sted, hvor alle så vidt muligt kan have glæde af udsigten over Engsøen, bugten osv. Hvad vi tidligere har skrevet, mener vi stadig. Vi har imidlertid taget til efterretning, at byrådet har vedtaget Kommuneplan 2009, og bakker op om dennes bestemmelser om den nye by ved Elev. Det foreliggende materiale er vældig flot, med smukke billeder, store tanker og fine ord om bæredygtighed, miljø, klima osv. som ingen kan være uenige i. Vi må dog med forundring konstatere, at vore bemærkninger fra 2010 ikke har sat spor i materialet.

8 Vore bemærkninger til hovedspørgsmålene er: Kommuneplan 2009 giver mulighed for en udbygning i Aarhus på indbyggere. Heri indgår Ny Elev med indbyggere. En forøgelse af indbyggertallet i Ny Elev, Nye, som nu foreslået, er således ikke krævet af hensyn til kommuneplanen. Vi finder, at den meget koncentrerede bebyggelse (en tæthed, som er ca. 5 gange større end i Lystrup), som forslaget arbejder med, forhindrer, at de kommende beboere får glæde af den landskabelige skønhed. Det vil være de færreste, som kan nyde de storslåede udsigter, som findes, over engsøen, bugten, Mols, Samsø, skoven osv. Vi bifalder ønsket om, at byen miljømæssigt og klimamæssigt skal være velfungerende. Men det sociale er ikke mindre vigtigt. Efter vor mening er det de færreste resource-stærke (børne)familier som vælger at bo i etagebyggeri, også selv om det måtte være ejerlejligheder - man vil ganske enkelt gerne have et lille stykke græs eller terrasse som er ens eget. Og den velhavende midaldrende gruppe (uden hjemmeboende børn) kræver at herlighedsværdien er stor. Endelig vil den borger, som gerne vil bo tæt på Aarhus, men alligevel i et område med fred og ro, næppe slå sig ned i Nye. En så koncentreret bebyggelse, som bliver opført over en kort årrække, er derfor i overhængende fare for at udvikle sig på trods af alle gode intentioner til et nyt Gjellerup, med alle de ulemper for beboerne og det omgivende samfund, det medfører. Ønsket om energibesparelse nødvendiggør ikke fortættet byggeri. Således har boligforeningen Ringgården i Lystrup flere stærkt roste tæt-lave byggerier (i Lærkehaven), som er nærmest energineutrale. Der er tilsyneladende slet ikke blevet plads til parcelhuse eller kun i meget ringe grad. Her har man ellers muligheden for at skabe et område, som fuldt ud matcher tilbuddene i nabokommuner som Skanderborg. Vi gør opmærksom på, at også parcelhuse i dag sagtens kan laves særdeles miljøvenlige. Eksempelvis er der jo et Energi+ hus i Lystrup (Elmehaven), som har vakt international opmærksomhed. Vi finder det i øvrigt naturligt, at kommunen udnytter muligheden i bygningsreglementet for at skærpe kravene til byggeriet for at nedsætte energiforbruget. Vor konklusion er helt klart, at der ikke skal gives mulighed for forøgelse af indbyggertallet udover de , som gældende kommuneplan tillader. De gode hensigter om miljø, bæredygtighed etc. kan fuldt ud ja måske endda bedre opfyldes med et lavere befolkningstal. I konsekvens heraf finder vi heller ikke, at der er nogen grund til at udvide perspektivarealet. Specielt mener vi: Den grønne kile mod Lystrup skal ikke beskæres. Høvej er en naturlig afgrænsning. Vi er generelt meget imod at overtræde skovbyggelinjen, som man tænker sig mod vest. Vi finder, at den grønne kile mellem Engelstoft i Gamle (Elev) og Lisbjerg Skov skal bevares. Afslutningsvis har vi følgende bemærkninger til materialet i øvrigt: Vi ser gerne, at der kommer et stærkt samspil mellem den nye by og Lystrup-Elsted bysamfundet. Der bør derfor etableres en overordnet vej mellem de to bymidter. I materialet er vist, at den overordnede vejforbindelse nordfra skal føres direkte gennem centrum af den nye by. Det har vi svært ved at forstå. På borgermødet i Elev blev det antydet, at vejen mellem Elev og Lisbjerg skulle lukkes gennem skoven. Hvis det er rigtigt, vil det blive væsentligt længere for beboerne i Gamle

9 Elev at komme til Aarhus. Og med en omlægning af Høvej også længere til Lystrup. Det kan næppe passe overens med ønskerne om mindre biltransport. Navnet Nye er vi meget imod. Dels finder vi det fortænkt, dels vil det i sig selv være en anakronisme om nogle år, hvor andre bebyggelser er de nye. Vi vil have det fint med at byen hedder Elev eller Ny Elev. Eller brug Aarhusmodellen for Borgerinddragelse og lav en konkurrence om et navn, så byen får et egennavn i stedet for et tillægsord! Vi håber, at Nye kan opfattes som en foreløbig arbejdstitel. Med venlig hilsen På Fællesrådets vegne Hans Schiøtt, formand Poul Erik Beck Pedersen, næstformand

10 Annette Kistrup :07 To: Sekretariatet Planlægning og KOMMUNE cc: Subject: Vidr.: Høring om potentiel udvidelse af perspektivarealet ved Elev --> Kommentarer og bemærkninger fra Elstedvej 96 Anders Thomsen gmail.com> :22 Til cc Emne maria sÿfffff8rennsen Høring om potentiel udvidelse af perspektivarealet ved Elev --> Kommentarer og bemærkninger fra Elstedvej Besked fra Anders Thomsen på Mon, 9 May :22: Til: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk cc: maria sÿfffff8rennsen <maria_mso@yahoo.dk> Ved Høring om potentiel udvidelse af perspektivarealet ved Elev --> Kommentarer og r.: bemærkninger fra Elstedvej 96 Til Aarhus Kommune, Planlægning og Byggeri Hermed kommentarer og lidt konstruktive ideer angående høringen om perspektivarealet ved Elev: Vi er bosat på Elstedvej 96, lige midt i det kommende projekt, så ligemeget om det bliver indbyggere eller indbyggere ligger vi nok i vejen. Det kan dog så undre at ejendommen som vi købte sidste efterår var til salg længe, uden at kommunen overhovedet interesserede sig for at opkøbe denne, når nu projektet var så tæt på, og Aarhus Kommune velvidende om Tækkers kommende forslag til en ny bydel "Nye". Derfor fik vi lidt ro i maven da høringen på Lisbjerg Skole viste at Lisbjerg Vest var prioriteret foran Elev, men nu har dette så altså muligvis ændret sig? Mht. selve høringen og de 2 forslag der er "på spil", så mener jeg tit at sådanne høringer, i et så stort projekt, bliver til brikker i et puslespil hvor alle brikkerne egentlig ikke er der. Med dette menes der at der foretages høringer osv. men når man kommer med sammenhængende spørgsmå og forslag så henvises der konstant til "i denne høring skal vi kun forholde os til de 2 spørgsmål om udvidelse og antal beboere", og ikke andet. Altså har Kommune meget frit spil til selv at forme og male de store manglende brikker, hvilket ikke helt giver mening i alle tilfælde. Eksempel på hvad jeg mener: Hvorfor Letbanen de næste formentlig 10 år skal køre henover marken og ramme ind i syd Lystrup (hvor Grenåbanen allerede er), når mange mener at man burde servicere det nuværende Elev og Nord Lystrup med Letbanen, fordi dette giver mening i forhold til de næste år, for der går lang tid inden Nye er oppe at køre, dette var ihvertfald direkte citat fra Kommunens folk under høringen på Elev Skole. Jeg kan se at man skal have finansieret Nye, og at Tækker er en god chance for en kommune

11 som sikkert har stramme budgetter, men alligevel mener jeg at investeringen i Letbanen ville være meget bedre, pengemæssigt og menneskeligt, hvis man havde fulgt fællesrådets ønske om at Letbanen kørte en anden vej. Planer kan bliver FOR fremsynede, og man glemmer år imellem Letbanens færdiggørelse og en ny by's færdiggørelse, mens folk i mellemtiden sætter sig ind i deres biler i Elev og Nord Lystrup, for at køre til Århus. Mht. selve høringens 2 forslag (venligst stadig ikke se bort fra ovenstående): Om området skal udvides, og om antallet af beboere skal over fordobles? Begge dele går vist under samme "paraply", man kan konkludere at befolkningstætheden er større i Tækkers projekt end i det oprindelige projekt, da det jo ikke er en fordobling eller mere af arealet, men det ene følger lidt det andet. Jeg tror ikke vi kan stå meget i vejen for fremskridtet, og området er jo kanon. Vi har selv købt vores 3675 m2 fordi udsigten er enestående og fredelig, så selvfølgelig kan det ikke undgåes at man så tæt på byen vil komme i lag med udviklingsplaner og huse som tager udsigten fra en. Umiddelbart tror vi at der er bedre plads til os selv og personer i det nuværende areal, end der er plads til mere egentlig byareal, så vi ville helt sikkert hellere være foruden denne mere end fordobling af antallet af beboere. Jeg mener at planen har en enestående trafik usikkerhed, som ene og alene vil betyde problemer hvis ikke dette tages op: Trafikafviklingen i Århus Nord vil blive kraftigt påvirket af at dette område kommer i vækst, og det vil være essentielt at Århus Kommune får godkendelse fra Vejdirektoratet til at etablere til og frakørsel i BEGGE retninger til Djurslandsmotorvejen, og at dette effektueres ret tidligt i projektet. Der er stadig folk som skal til Århus i bil, eller andre steder hvor Letbanen ikke kommer, så blot her vil trafikken bliver kraftigere. Så de yderligere mennesker der skal til Djursland østpå eller Nord/Syd/Vest Århus via motorvejen skal kunne køre på og af, uden at skulle til en allerede trafikkeret rundkørsel i Lystrup, eller køre igennem Terp som allerede lider kraftigt. Desuden vil industriområdet ved Ikea være alt for udsat, til ingen verdens nytte, det er allerede et tosset helvede at komme på motorvejen vestpå (man skal næsten forbi Ikea og tilbage igen, så der er i mine øjne ingen muligheder uden om denne afkørsel. Ideen med at forlænge/strække Høvej ud, så den går direkte i Lystrup rundkørslen/til og frakørslen ser fin ud ovenfra, men husk at alle de som skal til nærme sig byen idag kører denne vej allerede, da Randersvej er ret blokeret, så der er altså ikke ret meget ekstra luft der. Letbanen vil helt sikkert tage noget trafik ind til Århus, men hovedparten af de som kommer ind ad Randersvej om morgenen kommer altså ind via motorvejen, eller nord for Lisbjerg, og der er Letbanen altså ikke umiddelbart dækkende de næste mange år. Lisbjerg er godt fyldt om morgenen også, og så vil i lukke Koldkilde for at stoppe dette, men så er der altså kun et grædende og bedende Terp tilbage til at tage store mængder af trafik. Letbanen kører nok ind til byen, og jeg tror den bliver helt kanon, men den kører altså ikke ind i himmelen. Ligemeget om der kommer eller personer, så kommer det hele virkelig til at stå eller falde på at der etableres ordentlig til og frakørsel til motorvejen, i begge retninger.

12 Jeg tror ingen med nogenlunde logik synes at den nuværende adgang i Ikea området er meningsfuld. Man skal køre forbi Ikea for at komme fra Søften mod Trige, det blot 1 eksempel. Elstedvej's trafik afvikling i perioden frem til et færdigt projekt er bekymrende, da der hverken er cykelsti eller fortov, men masser af cyklister og løbere (jeg er selv en af dem). Det er mellem Elev og Terp jeg jo især har mine bekymringer, og en cykelsti som minimum vil være på sin plads, den kunne evt. etableres i et andet trace, hvor der alligevel senere skal anlægges en vej som en del af det nye projekt. Fremtiden for os som nuværende beboere: Vi lever lige nu lidt i Limbo, vi aner ikke om vi skal og kan bygge et nyt hus, og disse forhold håber vi der tages en god og alvorlig hånd om så vi bliver behandlet på en pæn og anstændig måde i forbindelse med enten det ene eller det andet. Jeg er dog stadig meget i tvivl om det virkelig er nødvendigt at befolke området mere end allerede i Kommunens planer. Altså for at summere op: 1. Jeg var ikke så bekendt med området og planerne inden vi flyttede herud i området, men jeg er da dybt forundret over at Letbanen har fået den linieføring den har, og ikke rammer eksisterende Elev og Lystrup Nord. Der bliver mange år med velfinansieret kørsel ved at køre omkring nuværende boliger, istedet for at drøne halvtom henover marken uden den store ide Jeg ved at i formentlig klipper denne del af mine kommentarer ud, da det jo er nemt i forhold til selve høringen, men det giver altså ingen mening. 2. Til og Frakørsel i begge retninger ved Terp er absolut minimum for at både eller personers planen føres ud i livet. Der er en halvtom motorvej der venter på at nogen bruger den, og samtidig skrammer bilerne hinanden på vej ind til Århus eller igennem Ikea området (og Letbanen kan altså ikke tage disse mennesker med fra Hadsten, Søften, Hinnerup, Silkeborg, osv., ihvertfald ikke endnu). 3. Både nu, men især også når et evt. projekt føres ud, så vil Elstedvej blive kraftig mere trafikeret, og dette er bekymrende af hensyn til sikkerhed, jeg ser nødigt nogle lig på bordet for at bevise denne teori. 4. Vi forventer en pæn og anstændig behandling, og henviser også til mail fra Ib Hasseris af 1 maj 2011 som uofficiel talsmand for områdets beboere midt i "kernen". Mvh. Anders Thomsen Elstedvej Lystrup Tlf: anders.c.thomsen@gmail.com

13 Terp den 8. maj 2011 Aarhus kommune Kommuneplanafdelingen. Att. Sagsbehandler Heidi Milan Bilenberg Vedhæftet mail til: Bemærkninger i forbindelse med den offentlige høring om ændringer til Kommuneplan 2009 Helhedsplan for ny by nord for Egå Engsø. Allerførst vil jeg rose Tækker Group og Partnere for det store og gennemgribende arbejde som er lagt for dagen i helhedsplanen. Med hensyn til navngivning af området var sagen åbenbart fremlagt i byrådet på en sådan måde at der ikke var klarhed over hvad der blev vedtaget. Jeg mener at det blev stillet i udsigt at jeg, som en af de lodsejere der skal lægge jord til, og bor midt i det område der er udvalgt til at være den nye by, kunne komme med forslag til navn samtidig med at planen blev sendt i offentlig høring. Det der er sket er en komplet nedvurdering af dem der bor i og på området. Rådmanden for Mag 2. er i JPAarhus af 18. marts 2011 citeret for ikke at ville stå med et midlertidigt og ikke særligt mundret navn. Er NYE mundret?, hvordan vil det lyde om 25 år.??? Set i lyset af hvor mange hoveder der har været involveret i navneprocessen syntes jeg det er for fantasiløst. Med følgende forslag til navne ser jeg frem til at beslutningen bliver taget op til overvejelse og omgjort, Terp Overby, Terp Agerby, Høje Terp, Terp Bakker, Overterp, Nyterp, Nye Terp, Det er muligt at landsbynavnet Terp ikke siger ret mange noget, men den største del af det aktuelle område ligger i ejerlavet Terp Aarhus Jorder. Når og hvis det nu bliver aktuelt at udstykke parceller vil matrikelnumrene komme til at hedde Matr. nr. xx Terp Aarhus Jorder hvad vil så være mere naturligt end at bruge et af ovennævnte navne. Et af de ovennævnte navne er et langt mere troværdigt og velklingende dansk bynavn end Nye og de i helhedsplanen beskrevne værdier under variation, balance og liv kan stadig være gældende. Med hensyn til den planlagte tilslutning til Djurslandmotorvejen kræver det Vejdirektoratets accept. Motorvejen blev anlagt af et Amt. Hvis denne accept ikke gives er der ikke i planen gjort rede for hvordan den lokale trafik så skal afvikles. Det i planen viste forløb af Bueris bæk stemmer ikke overens med det der kan konstateres i marken. Bueris bæk har ikke direkte udløb i Egå Engsø,

14 Rent afvandingsmæssigt er der i planen gjort meget ud af at forklare om klimaparken i den vestlige del, men da det kun er ca. halvdelen af det bebyggede areal det er muligt at afvande til denne klimapark savner jeg en lige så velbeskrevet løsning af afvandingsproblematikken for den resterende del af området. Det er naivt at tro som det står beskrevet at nedsivningsarealer kan bortlede større mængder regnvand. Man er åbenbart ikke klar over at det er ler jord og meget svær lerjord jb 5 og jb 6 man har med at gøre i området. Udvidelsen af området mod Lisbjerg skov har jeg ikke noget imod når det skal bruges til etablering af overfladevandsbassiner, om der skal bygges indenfor skovbyggelinien er jeg mere tvivlende overfor. Den intensive bebyggelse leder straks tanken hen på Gellerupparken og skulle det om føje år konstateres at det var for mange mennesker på et lille sted, så vil det være for sent. Og dette område er alt for godt til sådan et eksperiment. Da det udarbejdede materiale for området kaldes en helhedsplan må man gå ud fra at man ønsker hele området inddraget og ikke kun de ha som ejes af een større lodsejer. Der er mellem 15 og 20 andre lodsejere spredt over området som ikke ved om de er købt eller solgt, de har ikke hørt eller set andet end det der kan læses i avisen. Disse lodsejere har en sådan placering i området, at planen ikke kan gennemføres uden at de er indforstået hermed. Og der findes i helhedsplanen ikke nogen beskrivelse af hvad der evt. kan/skal ske med disse lodsejere. Det kan jo lade sig gøre at holde et møde alene for disse lodsejere hvor der kunne orienteres om individuelle forhold m m. Jeg ser frem til at der gøres rede for hvad der evt. kommer til at ske for den enkelte. Med venlig hilsen Arne Pedersen Elstedvej 80 Terp 8520 Lystrup

15 Annette Kistrup :09 To: Sekretariatet Planlægning og KOMMUNE cc: Subject: Vidr.: NYE Sigurd Boe Hauggaard-Nielsen :56 Til cc Emne NYE Besked fra Sigurd Boe Hauggaard-Nielsen på Tue, 10 May :56: Til: Vedr.: NYE Vedr. NYE. Som potentiel køber til en grund i området deltog jeg i informationsmøde på Elev Skole. Min interesse er bestemt ikke blevet mindre. Jeg synes idéen med at indlemme naturen i byen som skitseret på mødet er helt unik. Det vil kunne få Aarhus på verdenskortet og mig til at flytte til Nye. Jeg synes det er helt i orden at lave ambitiøse planer og sigte højt. Sigter man efter månen og skyder forbi rammer man nok stjernerne. Jeg vil ikke undlade at bemærke min store forundring over at Fællesrådsformanden fra Lystrup. Jeg kan ikke forestille mig han taler på alles vegne og da slet ikke unge mennesker. Han kan jo bare blive ovre i Lystrup. Anna Camilla Sinding Jespersen Lærer Ollerupvej Højbjerg

16 Elev den 10. maj 2011 Kære Planlægning & Byggeri samt Århus Byråd I Parcelforeningen Engelstoft Sydøst tror vi på, at byudviklingen i Elev kan blive til gavn for nye såvel som nuværende Elev-borgere. Den foreslåede ændring af perspektivarealet i areal, indbyggertal og befolkningstæthed afstedkommer dog en række forhold, der kræver opmærksomhed. Derfor stiller vi på de følgende sider begrundede forslag om: 1. at byudviklingen i Elev udvikler sig til et attraktivt område for alle og ikke en ghetto 2. definitionen af navnet på byudviklingen 3. infrastrukturen 4. villabyen, der grænser op til vores stikvej 5. en stærk identitet til Elev Vi har bestræbt os på at formulere forslagene, så de kan behandles uafhængigt af hinanden. Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte mig. Venlig hilsen Sune Vadsholt Lyster Talsperson for Parcelforeningen Engelstoft Sydøst Engelstoft 116, Elev 8520 Lystrup tlf sune.lyster@gmail.com

17 1. Ghetto Definition på ghetto Ved ghetto forstår vi et område med stor overvægt af indvandrere + efterkommere, overrepræsentation af beboere uden tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked, højt niveau af kriminalitet, mangel på arbejdspladser, mangel på privat kapital og/eller et generelt lavt uddannelsesniveau. Disse forhold gør, at ressourcestærke mennesker flytter fra og ressourcesvage mennesker flytter til området. Hvor opstår ghettoer? Ghettoer opstår i områder med tæt, billigt, ensartet byggeri, gerne i udkanten af storbyer. Analyse af Tækker Groups oplæg versus ghettoer Oplægget fra Tækker Group er: - Høj koncentration af indbyggere i udkanten af storbyen - Lav diversitet i byggestilen - Billige byggematerialer 1 - Grønne områder i og mellem bydelene - Udnyttelse af vand i bybilledet Vi tager uden forbehold godt imod ideerne om grønne områder i og mellem bydelene samt at gøre vand til en del af oplevelsen af byen. Vores bekymring er dog, at Tækker Groups forslag historisk set ikke har forhindret ghettodannelser, jf. fakta-ark på næste side om ghettobyer og sammenligning med byudviklingen i Elev. Forslag Da Tækker Groups høringsforslag lever op til alle de nævnte indikatorer for, hvor ghettoer opstår, foreslår vi følgende: 1.1. Indbyggertallet fastholdes på Byrådet nedsætter et uvildigt ekspertudvalg til at definere, hvordan byudviklingen i Elev bliver i stand til at tiltrække ressourcestærke mennesker og ikke udvikler sig til en ghetto Byrådet giver forhåndstilsagn om, at punkter under planloven 15, stk. 2 kommer i høring/forelægges beboerråd. Herunder også materialevalg, arkitektur/byggestil, grønne arealer, beplantning, infrastruktur og kabler Århus Kommune yder finansiel garanti for ejendomsværditab i tilfælde af ghettodannelse i byudviklingen i Elev til beboere inden for en afstand af 2 km i luftlinje fra perspektivarealet. Planerne for Lisbjerg er en by på 550 hektar op til 6 etager, mens Elev foreslås en by på 220 hektar med op til 12 etager. Vi foreslår en jævn fordeling af byggehøjden mellem byerne for at forebygge ghettodannelse: 1.5. Den øvre grænse for bygninger i byudvidelserne ved Lisbjerg og Elev er 8 etager. 1 Byggematerialerne er ikke beskrevet noget sted, men alle illustrationer fra Tækker Group indikerer betonbyggeri.

18 Fakta om ghettoer i Danmark Vollsmose (udkant, Odense) Grønne områder: Ja Oplevelse af vand: 2 søer Etager: Diversitet i byggestil: Lav Værdi af byggeri: Lav Byggematerialer: Beton, stål Danskere: 36% 3 Overførselsindkomst: 67% 4 Kriminalitetsindeks: Mjølnerparken (Nørrebro) Grønne områder: Ja Oplevelse af vand: Nej Etager:? Diversitet i byggestil: Lav Værdi af byggeri: Lav Byggematerialer: Tegl, beton, stål Danskere: 8% Overførselsindkomst: 71% Kriminalitetsindeks: 173 Taastrupgaard (udkant, Kbh.) Grønne områder: Ja Oplevelse af vand: sø og å Etager: 3-4 Diversitet i byggestil: Lav Værdi af byggeri: Lav Materialer: Beton, stål Danskere: 29% Overførselsindkomst: 57% Kriminalitetsindeks: 241 Bispehaven (Hasle) Grønne områder: Ja Oplevelse af vand: Nej Etager: 2-7 Diversitet i byggestil: Lav Værdi af byggeri: Lav Materialer: Beton, stål Danskere: 26% Overførselsindkomst: 64% Kriminalitetsindeks: 191 Gellerupparken (udkant, Aarhus) Grønne områder: Ja Oplevelse af vand: 2 søer Etager: 4-8 Diversitet i byggestil: Lav Værdi af byggeri: Lav Materialer: Beton, stål Danskere: 16% Overførselsindkomst: 63% Kriminalitetsindeks: 205 Byudvikling i Elev (udkant, Aarhus) Grønne områder: Ja Oplevelse af vand: Udsigt + i byen Etager: 2-12 Diversitet i byggestil:? Værdi af byggeri:? Materialer: Beton, stål Danskere:? Overførselsindkomst:? Kriminalitetsindeks:? 2 Kilde: Søgninger på Google. 3 Danskere udgør på landsplan 92% af befolkningen. Kilde: Årbog om udlændinge i Danmark 2004, tabel Kilde: Regeringens strategi mod ghettoisering, maj 2004, side 16, figur 2. Et tilsvarende landsgennemsnit for overførselsindkomsten er 25 procent (2003) ifølge Beskæftigelsesministeriet. 5 Kriminaliteten i Danmark ligger på indeks 100. Kilde: Årbog om udlændinge i Danmark 2004, tabel 4.7.

19 2. Navn Vi erfarer, at: Byudvikling, som påbegyndes under 200 meter fra Elevs bygrænse, pr. definition er en del af Elev by ifølge FN-regler 6, som også er gældende i Danmark 7. Både gældende perspektivareal og forslaget til ændret perspektivareal grænser op til Elev By, uanset at de første 200 meter skulle blive udlagt til grønne områder. Området for perspektivarealet er tidligere blevet defineret som byudviklingsområdet Elev og den nye by i Elev 8 samt byudvikling i Elev. Standsningsstedet på den nye letbane hedder Elev 9. Ifølge Aarhus Kommune er det sidste punktum sat i rapporterne med disse definitioner 10. Navne på standsningssteder på letbanen, jf. VVM-redegørelse Standsningssteder på letbanen, jf. planforslag, VVM-redegørelse og Forudsætningsrapport for helhedsplanlægning af perspektivarealet 6 UN 2000 Population and Housing in ECE region. 7 Danmarks Statistik, Byopgørelsen pr. 1. januar kapitel 1.2. Forklaret i 8 Planforslag til letbanen side 7, spalte 2, linje 22 og side 15, spalte 1, linje 19 og side 16, spalte 2, linje 2. 9 VVM-redegørelsen for letbanen side 10, linje 9-10 og side 11, tabel

20 På den baggrund konstaterer vi, at Nye hverken kan eller bør være navnet på en selvstændig by. Med respekt for, at Tækker Group ønsker navnet Nye til byudviklingsområdet, og at byrådet har accepteret navnet 11, foreslår vi byrådet at præcisere sin hidtidige beslutning: 2.1. Den nye by i Elev hedder Nye Bemærk forskellen på ordet i og ved. Den tidligere beslutning Den nye by ved Elev hedder Nye kan begrundes med, at området ligger op ad den eksisterende by marts-2011.aspx